Varmeplan Thisted kommune

Transkript

1 FORSLAG Varmeplan Thisted kommune Kommuneplantillæg nr. 8 August 2012

2 Målsætning...4 Indledning...5 Om varmeplanlægning generelt...7 -Lov om varmeforsyning 7 -Tilsyn 8 -Elvarmeforbud 9 -Bindinger 9 -Retsvirkninger 9 -Tilslutningspligt 10 Godkendelse og offentliggørelse af varmeplanen (proces) Status Fjernvarme Naturgas 14 -Elvarme 14 Andre opvarmningsformer...14 Eksisterende varmeplanbestemmelser for samtlige varmeplanområder Bedsted fjernvarmeområde Frøstrup fjernvarmeområde Hanstholm fjernvarmeområde Hurup fjernvarmeområde Klitmøller fjernvarmeomåde Snedsted fjernvarmeområde Thisted fjernvarmeområde(herunder Hillerslev) Vesløs fjernvarmeområde Vestervig fjernvarmeområde Vorupør fjernvarmeområde Østerild fjernvarmeområde...20 Naturgas (historik)...20 Varmeplanbestemmelser for fremtidige varmeplanområder...21 Energibesparelser og mulighed for rådgivning...21 Muligheder for ændring af brændselsvalg for fjernvarmeværker Biogas Elpatroner Varmepumper Smart Grid - fremtidens intelligente elsystem...27 Fremtidens forsyningspotentialer Situationen i dag Forandringerne Affald Træ Halm Naturgas Olie...29 Situationen i morgen Biomasse Vind Sol Varmepumper...31 Behov og muligheder for konvertering af energikilder Konverteringsmodeller...32 Mindre bysamfund og landområder...37 Fælles varmeanlæg i mindre bysamfund og flere naboejendomme...37 VE-muligheder i det åbne land Jordvarmeanlæg

3 Indhold Kommuneplantillæg nr. 8 - Andre varmepumper Solvarmeanlæg Solcelleanlæg Husstandsvindmøller Fastbrændselsfyr Efterisolering Nybyggeri i områder uden mulighed for kollektiv varmeforsyning...39 Miljøvurdering...39 Kortbilag - Fjernvarmeforsynede byer Bedsted...44 Frøstrup...45 Hanstholm-Ræhr...46 Hurup...47 Klitmøller...48 Snedsted...49 Thisted...50 Vesløs...52 Vestervig-Krik-Agger...53 Vorupør...54 Østerild...55 Kortbilag - Naturgasforsynede byer Hundborg...57 Hørdum...58 Koldby...59 Nors...60 Sennels...61 Sjørring...62 Stenbjerg...63 Sundby...64 Vedtagelse Vedtagelse...65 Fremlæggelse Varmeplanen er offentliggjort i perioden xx. måned - xx. måned år og kan ses følgende steder: - Thisted Kommune, Teknisk Forvaltning, Kirkevej 9, 7760 Hurup - Borgerservicecentrene - Thisted Bibliotek, Hanstholm Bibliotek samt Hurup Bibliotek Synspunkter eller ændringsforslag til lokalplanforslaget skal sendes til: Thisted Kommune, Teknisk Forvaltning, Kirkevej 9, 7760 Hurup Thy eller pr. mail: teknisk@thisted.dk og skal være forvaltningen i hænde senest den xx. måned år. Planen er udarbejdet af teknisk forvaltning i samarbejde med ingeniør Leif Amby fra Daninco, de 11 varmeforsyningsselskaber i Thisted Kommune samt elselskabet Thy-Mors Energi. 3

4 Målsætning og Indsatsområder Det overordnede formål er at etablere et opdateret grundlag for beslutninger omkring den fremtidige varmeforsyning i Thisted kommune. I Thisted Kommunes Energiplan fra 2009 stå, at varmeplanen skal revideres i henhold til den vedtagne energipolitik, herunder i særdeleshed den planlagte udfasning af naturgas i kommunen. Grundlaget skal sikre at såvel kommunens som forsyningernes overordnede politiske målsætninger omkring udvikling, miljø, forsyningssikkerhed og økonomi opfyldes. Varmeforsyningens økonomi og forsyningssikkerhed skal vurderes i samspil med målsætninger om reduktion af CO2 samt øget anvendelse af vedvarende energi (VE)/udbredelse af fjernvarme. En del af formålet med varmeplanen er at støtte kommunen i myndighedsbehandlingen af projektforslag for varmeforsyning. Derudover kan varmeplanen danne grundlag for kommunens dialog og samarbejde med varmeforsyningsselskaber og andre interessenter omkring udviklingen i kommunens varmeforsyning. 4 Indsatsområder: Omlægning af fossilt brændsel på varmeforsyningerne til CO 2 frit brændsel. Yderligere tilslutning af forbrugere i fjernvarmeområderne. Udvidelse af fjernvarmeforsyningsområderne Nye fjernvarmeforsyninger i mindre byområder/lokalområder. Miljørigtig varmeforsyning i nye bygninger der ikke kan komme på fjernvarme. Gennemførelse af energibesparelser generelt I Energiplan 2009 for Thisted kommune står anført, at: Kraftvarme/fjernvarme i 2025 via fællesløsninger skal være udbredt til alle relevante bysamfund og baseres på VE Naturgas skal være udfaset/omlagt i 2025 Oliefyring skal være udfaset fra både erhverv og boliger i I

5 Indledning: Globalt, nationalt og også i Thisted Kommune står vi i dag med en stor energi- og miljømæssig udfordring. Jordklodens gennemsnitstemperatur stiger, klodens iskapper smelter, havvandsspejlet stiger, vind- og vejrforhold ændres osv. Byer, erhverv, infrastruktur, landskabstyper samt plante- og dyrearter osv. er truet af menneskelige aktiviteter. Især afbrændingen af fossile brændstoffer er en af de store syndere med øget udledning af CO2 og andre klimagasser til følge. Alt sammen har dette konkret og praktisk betydning for det liv, vi ønsker og som vi kan leve her og nu samt på længere sigt. Energiområdet med reduktion af brug af fossile brændstoffer og øget anvendelse af VE overalt udgør derfor et af de helt vigtige områder. Her både kan og vil vi med en aktiv lokal politik skabe en betydende forskel fremover. Der er overordnet to veje at gå mht. bedre forebyggelse af klimaforandringer og reduktion af klimagasudledninger: - Ændret energiforsyning, herunder eksempelvis via anvendelse af mere VE - Gennemførelse af tiltag omkring markante energibesparelser og større energieffektivitet. 5

6 Thisted Kommune har valgt at tage initiativet og ansvaret for at få tingene til at ske. Thisted Kommune ser varmeplanlægningen som et aktivt redskab til at sikre forbrugerne en sikker og omkostningseffektiv varmeforsyning, der samtidig kan være med til at skabe grundlag for, at anvendelsen af fossile brændsler i kommunen over en årrække udfases. Thisted Byråd godkendte i oktober 2009 en Energiplan med en Energihandlingsplan med 19 handlinger/indsatsområder. Et af indsatsområderne er Energi og CO2 besparelser. Målet for 2025 for dette indsatsområde er: - 50% energibesparelser på eksisterende kommunale bygninger i forhold til 2006 gennem energirenovering. - Alt kommunalt nybyggeri fra 2010 skal min. overholde lavenergiklasse 1 (kollektive forsyningsområder) el. passiv hus-koncept (øvrige områder) - Private husholdninger og boliger skal samlet reducere CO2-belastningen fra energiformer til el og opvarmning med 50%. - Overskudsvarme fra institutioner og erhverv skal indgå i energisymbiose med andre energisystemer. Vesløs fjernvarme Varmeforsyningen spiller en vigtig rolle i opfyldelse af målene i energiplanen, dels fordi varmeforsyningen er en af de store bidragsydere til klimaeffekten og fordi varmeforsyningen kan bidrage til udnyttelse af overskudsproduktion fra andre sektorer, ligesom varme- 6

7 systemet kan bruges til lagring af energi. Varmeplanen skal være et brugbart administrationsgrundlag for både forsyningsselskaberne og kommunens egen forvaltning inden for varmeforsyningsområdet, således at fremtidige projekter og tiltag på området vil bidrage til opnåelse af målene i Energiplanen. Samtidig vil varmeplanen udgøre en vigtig informationskilde for kommunens borgere om varmeforsyningsforholdene i de enkelte områder af kommunen. På side beskrives den fælles varmeforsyning for hvert område og hvorvidt der er tilslutningspligt/ forblivelses-pligt. Om varmeplanlægning generelt Lov om varmeforsyning I 1979 vedtog folketinget Lov om varmeforsyning. Det fremgår af lovens 1 at lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand samt at mindske energiforsyningens afhængighed af olie. Senere er det tilføjet, at tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal ske med henblik på at fremme samproduktionen af varme og elektricitet mest muligt. Det påhviler Byrådet i samarbejde med de lokale forsyningsselskaber og andre berørte parter at udarbejde en samlet planlægning for varmeforsyningen i kommunen, der skal medvirke til at sikre: en høj grad af forsyningssikkerhed, herunder reduktion af afhængighed af fossile energikilder. en reduktion af udledningen af drivhusgasser og andre miljøskadelige stoffer at varmeforsyningen tilrettelægges omkostningseffektivt og samfundsøkonomisk samt gunstige varmepriser for forbrugerne. Byrådet skal på bagrund af varmeplanlægningen godkende projekter for etablering af nye kollektive forsyningsanlæg eller udførelse af større ændringer i eksisterende anlæg. Byrådet kan påbyde et eksisterende kollektivt varmeforsyningsanlæg at gennemføre et godkendt projekt inden en vis frist. 7

8 Tilsyn Kommunerne er de centrale aktører i den kollektive varmeforsyning. Kommunerne udfører varmeplanlægningen og har ansvar for at udbygning med fjernvarme og eventuelt senere ændringer følger reglerne i varmeforsyningsloven. Energistyrelsen har opstillet de overordnede betingelser for etablering og drift af fjernvarme. Det skal sikre, at både samfundsøkonomien og forbrugernes varmepriser tilgodeses. Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet fører tilsyn med fjernvarmesektoren og behandler klager om priser og vilkår. 8 Klager over de offentlige myndighedernes afgørelser og tolkning af love og regler kan rettes til Energiklagenævnet.

9 Elvarmeforbud Der er forbud mod at etablere elvarme i alle nye og eksisterende huse med vandbårent centralsystem, hvis husene er eller vil blive kollektivt forsynede med individuel naturgas eller fjernvarme. Energiministeren har således pålagt samtlige kommunalbestyrelser at forbyde elvarme i et brev af 6. maj det er det såkaldte elvarmeforbud. Lavenergihuse er dog undtaget fra forbuddet mod at etablere elopvarmning - jf. nedenfor. Der er forbud mod at etablere elvarme som hovedopvarmningskilde. Ejendomme med centralvarmeanlæg må således ikke fjerne radiatorer, varmtvandsbeholder m.v. og etablere elvarme i stedet. I årene fremover, hvor vi skal have etableret smart grid, køre i elbiler o.s.v., kan man godt forestille sig at også mere varme skal komme fra elsystemet, hvorved elvarmeforbuddet nok bliver ophævet Bindinger Da kun godkendte varmeforsyningsprojekter for tilslutning til de kollektive varmeforsyningsanlæg er bindende overfor varmeforsyningsselskaberne og de enkelte borgere i kommunen, vil der ikke i varmeplanen kunne træffes beslutning om ændring af de enkelte varmeplanområders bestemmelser med hensyn til evt. tilslutningspligt m.v. Et evt. ønske om ændring af bestemmelserne for et varmeplanområde vil medføre, at der skal gennemføres et nyt varmeforsyningsprojekt for området, og såfremt der skal indføres eller slettes en bestemmelse om tilslutningspligt, vil samtlige grundejere i området skulle høres med et særskilt høringsbrev og efterfølgende brev om den endelige beslutning. Retsvirkninger Kommunen skal arbejde for, at forsyningsselskaberne udarbejder og realisere projekter for den kollektive varmeforsyning, ved at godkende projekter, der er i overensstemmelse med målene i varmeplanlægningen. Byrådet kan beslutte at pålægge tilslutningspligt for både eksisterende og nye bygninger efter Varmeforsyningslovens 11 og 12. Der er flere områder i kommunen med tilslutningspligt, efter denne lov Den kommunale varmeplanlægning er ikke direkte bindende for borgerne. Godkendte varmeforsyningsprojekter om tilslutning til kollektiv varmeforsyning er bindende overfor borgerne. Ligesom der i mange lokalplaner findes bindende bestemmelser for tilslutning til kollektiv varmeforsyning ved nybyggeri. (Se områder med tilslutningspligt på kortene over de forskellige forsyningsområder side 43-63). 9

10 Tilslutningspligt I områder hvor der ønskes pålagt tilslutningspligt er der nogle undtagelse, hvor der ikke kan kræves tilslutning: 1) Eksisterende bygninger, hvor omstilling til kollektiv varmeforsyning på grund af nødvendige installations- og bygningsmæs sige ændringer efter byrådets skøn vil være uforholdsmæssigt dyrt, f.eks. bygninger uden vandbåret anlæg. 2) Bygninger, der er opvarmet med vedvarende energianlæg såsom f.eks. solenergi, varmepumper, vindmøller, biogasanlæg, træ- eller halmfyr, forudsat at anlægget kan dække mere end halvdelen af bygningens forbrug til opvarmning og varmt vand. Bygninger hvor overskudsvarme fra en produktionsvirksomhed dækker mere end halvdelen af bygningens forbrug til opvarmning og varmt vand. 3) Eksisterende lavenergihuse, dvs. huse, hvor det kan dokumen teres, at de på opførelsestidspunktet opfyldte kravene for lavenergihuse i det på opførelsestidspunktet gældende Bygningsreglement. 4) Sommerhuse og andre bygninger, der ikke er beregnet til at være konstant opvarmet i fyringssæsonen. 5) Bygninger, der påregnes nedrevet inden for en kortere årrække. 6) Nye lavenergihuse, der opfylder kravene for lavenergihuse i det på opførelsestidspunktet gældende bygningreglement. For folkepensionister er der mulighed for efter ansøgning, at få en personlig dispensation for tilslutningspligten, der ophører ved førstkommende ejerskifte. Det er et krav at ejendommen ejes og bebos af folkepensionisten. Ved pålæg af tilslutningspligt vil eksisterende bebyggelse få en frist for tilslutning på 9 år til tilslutning, dog skal der ske tilslutning, hvis husets eksisterende varmeforsyning skal udskiftes eller renoveres væsentligt inden fristens udløb. Reglerne om tilslutningspligt findes i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg bek. nr. 31 af 29/01/2008. Byrådet vurderer, om en ejendom er berettiget til at blive fritaget for tilslutnings- eller forblivelsespligten. -Godkendelse og offentliggørelse af varmeplanen (Proces) Den kommunale varmeplanlægning tager sit udgangspunkt i Lovbekendtgørelse nr. 347 af om varmeforsyning Herf fremgår følgende: Kommunalbestyrelsen skal i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter, f.eks. virksomheder med særlige energi- og varmebehov eller med særlige muligheder for at foretage elog varmeproduktion, udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen, bl.a. til brug for kommunalbestyrelsens behandling og

11 godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Stk. 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen: 1) at planlægge varmeforsyningen og den i varmeforsyningslovens 9 angivne omlægning af eksisterende produktionsanlæg, 2) at drage omsorg for, at der udarbejdes projekter herfor, jf. varmeforsyningslovens 8, 3) at behandle og godkende projekter, der opfylder gældende betingelser m.v., og 4) at påse, at projekter gennemføres inden for de gældende frister, eventuelt i form af påbud. 5. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at planlægningen efter 4 i bekendtgørelsen inddrages i forbindelse med den fysiske planlægning, region-, kommune- og lokalplanlægningen, bl.a. i forbindelse med revisioner eller ændringer af kommuneplaner eller vedtagelser af lokalplaner, og at varmeplanlægningen i øvrigt er koordineret med denne lovgivning herunder reglerne om vurdering af større anlægs virkning på miljøet (VVM) og anden lovgivning, især byggelovgivningen og miljøbeskyttelsesloven. Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand samt at formindske energiforsyningens afhængighed af olie. Stk. 2. Tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål ske med henblik på at fremme samproduktionen af varme og elektricitet mest muligt. Inden Byrådet vedtager varmeplanen, forhandles denne med de berørte forsyningsselskaber. Når forhandlingsrunden er afsluttet, kan varmeplanen vedtages af byrådet. Når byrådet har vedtaget varmeplanen vil Thisted Kommune offentliggøre planen dels i dagspressen og dels ved at lægge varmeplanen ud på kommunens hjemmeside. Thisted Byråd har den vedtaget Varmeplan 2012 foreløbigt. Varmeplanen afløser de varmeplaner der var gældende i de tre tidligere kommuner: Hanstholm Kommunes varmeplan, som udgjordes af Den Regionale varmeplan Sydthy Kommunes Varmeplan fra juli 1988 Thisted Kommunes varmeplan fra marts 2006 De varmeforsyningsprojekter, der er godkendt efter de tidligere varmeplaner fortsætter uændret. Efter varmeplanens offentliggørelse vil Thisted kommmune drage 11

12 Graf 1 Graf 2 12

13 omsorg for, at der udarbejdes projekter til forsyning af nye områder. Det drejer sig især om fremtidige udviklingsområder, men også om eksisterende bebyggelser udenfor den eksisterende varmeforsyning. Det enkelte forsyningsselskab skal fremsende projekter i henhold til den gældende varmeplan. Status I Thisted Kommune kan varmeforsyningen ifølge BBR-registret opdeles i 4 grupper: Fjernvarme, naturgas, el og individuelle opvarmningsformer. Fjernvarme I Thisted Kommune er der 11 fjernvarmeværker, der leverer varme til 15 bysamfund. Ifølge oplysningerne fra BBR opvarmes ca. 48% af kommunens boliger, ca. 50% af handels- og service bygninger, ca. 18% af industribygninger og under 1% af sommerhuse af fjernvarme. Samlet set opvarmes ca. 39 % af de i BBR registrerede opvarmede bygninger af fjernvarme. De 11 Fjernvarmeværker ligger i Bedsted, Frøstrup, Hanstholm, Hurup, Klitmøller, Nørre Vorupør, Snedsted, Thisted, Vesløs, Vestervig og Østerild. Hanstholm Varmeværk forsyner Hanstholm og Ræhr, Hurup Varmeværk forsyner Hurup og Heltborg, Thisted Varmeværk forsyner Thisted og Hillerslev og Vestervig Varmeværk forsyner Vestervig og Agger. 13

14 Som det fremgår af grafen, er det størte potentiale for overgang til VE at finde i de naturgasfyrede områder og i de mindre byer uden kollektiv forsyning. I de fjernvarmeforsynede områder er der tæt ved 100% tilslutning. Fjernvarme dækningen i Thisted kommune er begrænset til de koncentrerede byområder og da Thisted Kommune er en stor landkommune, må en dækning på 39% betegnes som stor. Naturgas I Thisted Kommune er der 9 byer, enkelte industrikvarter og en række ejendomme langs gasledninger, der kan opvarmes af individuelle gasanlæg. De 9 byer er, Hundborg, Hørdum, Koldby, Nors, Sennels, Sjørring, Stenbjerg, Sundby, Vilsund samt enkelte industriområder i Thisted.. Ifølge oplysningerne fra BBR bliver ca. 9% af boligerne, ca. 8% af handels- og servicebygninger, ca. 11% af industribygninger og under 1% af sommerhusene opvarmet med naturgas. Samlet set opvarmes ca. 8% af de i BBR registrerede opvarmede bygninger af naturgas. Elvarme Der er en del bygninger i Thisted kommune, der opvarmes med el: ca. 7% af boligerne, ca. 15% af handels- og servicebygninger, ca. 8% af industribygninger og ca. 86% af sommerhusene opvarmes med el. Samlet set er det i alt ca. 18 % af de opvarmede bygninger, der opvarmes af el. Hvis der ses bort fra de el-opvarmede sommerhuse er der dog kun ca. 6 % af de opvarmede bygninger, der opvarmes med el. Andre opvarmningsformer De resterende ca. 35% af de opvarmede bygninger er opvarmet af forskellige individueller opvarmningsformer, hvoraf oliefyret udgør hovedparten. 14 Ifølge oplysningerne fra BBR er det ca. 36% af boligerne, ca. 28% af

15 handels- og servicebygninger, ca. 63% af industribygninger og 13% af sommerhusene, der opvarmes med andre opvarmningsformer end fjernvarme og naturgas. I Thisted Kommune er der via talmaterialet i BBR kortlagt ialt bygninger. Den samlede opvarmede bygningsmasse er på 4,16 mio m2. Af graf 1 på side 12 kan aflæses fordelingen af den opvarmede og den ikke opvarmede bygningsmasse. Det ses, at 55% af samtlige bygninger ikke er registreret med opvarmning. I denne kategori findes garager, carporte, siloer, gylletanke og driftbygninger i landbruget m.v. I graf 2 er kun medtaget den opvarmede bygningsmasse. Her kan ses den procentvise fordeling af bygninger på forskellige varmekilder. (Validteten af ovenstående tal er begrænset af usikkerheden på tallene i BBR, der hviler på ejernes oplysninger, men det vurderes at tallene giver størrelsesordnen for de enkelte opvarmningsformer). Igen kan det ses af grafen at en stor del af boligmassen allerede er tilsluttet den kollektive varmeforsyning. Det er primært i de mindre byer, at der er et potentiale for overgang til VE. 15

16 Eksisterende varmeplanbestemmelser for samtlige varmeplanområder: herunder varmeforsyningsområder, tilslutningspligt m.m. 1. Bedsted Fjernvarmeområde Bedsted varmeværk blev etableret tilbage i Forsyningsområdet kan ses på side 44 i denne plan. Værket fyrer med træpiller og har herudover et større oliefyr, der automatisk kan tilsluttes, hvis træpillefyret skulle sætte ud. Der er tilslutningspligt i nogle få områder af Bedsted by. Tilslutningspligten er pålagt via lokalplaner og gælder dermed kun for ny bebyggelse. 2. Frøstrup Fjernvarmeområde Frøstrup Varmeværk blev etableret i Forsyningsområdet er angivet på kortet side 45. Værket fyrer med træflis. Hele forsyningsområdet er pålagt tilslutningspligt via en byrådsbeslutning, hvilket vil sige, at der er tilslutningspligt for såvel eksisterende som ny bebyggele. Fristen for tilslutning udløb i januar

17 3. Hanstholm Fjernvarmeområde(herunder Ræhr) Hanstholm Varmeværk blev etableret i 1965 Der etableres et kraft-varmeværk i Hanstholm i 1994, Ræhr indgår nu i forsyningsområdet. Værket drives på naturgas, bioolie og procesrestvarme. I 2011 er der installeret en elpatron på værket. Der er tilslutningspligt til fjernvarmen i store dele af Hanstholm by. Tilslutningspligten er meddelt i lokalplaner og gælder derfor kun for ny bebyggelse. For Ræhr forsyningsområde blev der af byrådet i 2010 vedtaget en tilslutnings- og forblivelsespligt. Forblivelsespligten trådte i kraft den 25. marts 2010 og fristen for tilslutningspligten udløber den 25. marts Der er altså tilslutningspligt for såvel eksisterende som ny bebyggelse. Forsyningsområdet kan ses side Hurup Fjernvarmeområde Hurup Fjernvarme blev etableret i Forsyningsområdet kan ses på side 23. Værket har i mange år ligget inde i Hurup by, men i 2009 blev der bygget et nyt flisfyret værk i industriområdet i udkanten af byen. 5. Klitmøller Fjernvarmeområde Klitmøller Kraftvarmeværk blev grundlagt i Forsyningsområdet kan ses på kortet side 48. Værket fyrer udelukkende med naturgas. Hele forsyningsområdet er omfattet af en tilslutningspligt, som er vedtaget af byrådet. Dette betyder, at tilslutningspligten gælder både for eksisterende og ny bebyggelse. Kravet om tilslutning udløb i februar Snedsted Fjernvarmeområde Snedsted by har et fjernvarmeværk, der dækker størstedelen af byen. 9 ud af 10 huse var i 1987 tilsluttet fjernvarmeforsyningen og der var derfor oplagt at fortsætte fjernvarmeforsyningen. I slutningen af 80érne overgik værket fra oliefyring til naturgasfyring. I slutningen af 90érne blev der installeret yderligere en gasmotor og her i 2011 er der installeret en elpatron. I dele af snedsted by er der pålagt tilslutningspligt via lokalplan. Forsyningsområdet kan ses på side Thisted Fjernvarmeområde (herunder Hillerslev) Thisted Varmeforsyning blev etableret i 1961 Thisted Varmeforsyning er baseret på leverance af varmt vand fra Thisted Kraftvarmeværk, der brænder affald for kommunerne:thisted, Morsø og dele af Jammerbugt Kommune. Herudover suppleres varmen, med varme fra det geotermiske anlæg og i de koldeste måneder, suppleres der med varme fra et halmfyringsanlæg på Thisted Varmeforsyning. I spidslastperioder kan der tændes for naturgaskedlerne. I 2012 etableres der et solfangeranlæg på værket. Afgrænsningen af forsyningsområdet kan ses på side I Thisted Forsyningsområde er der pålagt tilslutningspligt indenfor mange lokalplanområder (Tilslutningspligt for ny bebyggelse). I Tilsted-området er der pålagt tilslutningspligt i henhold til en byråds- 17

18 Overordnede mål for energibesparelser beslutning 8. Vesløs fjernvarmeområde Vesløs Varmeværk er opført i Væket fyrer udelukkende med briketter og træflis.afgrænsningen af forsyningsområdet fremgår af kortbilaget side 52. Der er ingen områder indenfor forsyningsområdet, der er pålagt tilslutningspligt. 9. Vestervig fjernvarmeområde Vestervig fjernvarmeværk er opført i Værket fyrer hovedsageligt med flis. Olie bruges dog i nødsituationer. I 2011 fik værket et nyt fliskedelanlæg. I 2010 udviddede Vestervig fjernvarme sit forsyningsområde med byerne Krik og Agger. Store dele af Vestervig er pålagt tilslutningspligt via lokalplaner (Tilslutningspligt for ny bebyggelse. Forsyningsområdet kan ses på side Vorupør Fjernvarmeområde Vorupør Kraft-varmeværk blev opført i Værket drives med naturgas. I 2011 er der blevet installeret en el-patron på værket. Forsyningsområdet kan ses på kortet side 54. Hovedparten af byen er underlagt tilslutningspligt, som er vedtaget i lokalplaner. Dette betyder, at al ny bebyggelse indenfor de lokalplanlagte områder, hvor der er tilslutningspligt, skal tilsluttes fjernvarmen. Søjlerne i denne graf viser dels i den grønne søjle alle boliger og fritidshuse i den enkelte by. Den lilla søjle viser antallet af helårsboliger uden kollektiv varmeforsyning. 18

19 19

20 11. Østerild fjernvarmeområde. Østerild Fjernvarmeværk er bygget i Det er et fuldautomatisk træpille og briket- fyret anlæg. Forsyningsområdet kan ses på side 55. Det er tilslutningspligt indenfor forsyningsområdet. Denne tilslutningspligt blev besluttet af byrådet i 1991 (fristen udløb i år 2000) og den gælder for såvel eksisterende som ny bebyggelse. Naturgas Historik HMN Naturgas er kommunernes eget naturgasselskab, et fælleskommunalt interessentskab, hvor Thisted Kommune er en af interessenterne. Naturgasudbygningen blev for alvor sat i gang i 80 erne. Fra årsskiftet 1988/89 kunne de første forbrugere forsynes med naturgas, og da interessen var til stede, kunne mange bysamfind naturgasforsynes efter Nedennævnte byer og erhvervsarealer bliver alle individuelt forsynet med naturgas. Herudover har en lang række ejendomme i det åbne land, der ligger langs naturgasledningen, mulighed for at blive tilsluttet naturgas. 12. Hundborg forsyningsområde 13. Hørdum forsyningsområde 14. Koldby forsyningsområde 15. Nors forsyningsområde 16. Sennels forsyningsområde 17. Sjørring forsyningsområde 20

21 18. Sundby forsyningsområde 19. Vilsund forsyningsområde Afgrænsningen for de nævnte naturgasforsyningsområder fremgår af kortbilagene på side Varmeplanbestemmelser for fremtidige varmeplanområder: Der har gennem de seneste år været meget fokus på energi og klima. Dette har afstedkommet en massiv forskningsindsats i udvikling af energiteknologier og denne udviklingsindsats fortsætter i disse år og årene fremover. Varmeplanlægningen bør derfor have et kort og et langt udviklingsperspektiv. Det korte, fordi vi her og nu bliver nødt til at satse på kendte teknologier i den omlægning af forsyningen der skal igangsættes. Den langsigtede planlægning/udvikling vil være langt mindre konkret, idet det nok bliver teknologiens udvikling, der kommer til at sætte dagsordenen. I det følgende er der lagt speciel fokus på de kommende år, hvor konkrete forslag til aktiviteter er beskrevet og analyseret. Derudover er der beskrevet et fremtidsscenarie - med udviklingsperspektiver, der ikke nødvendigvis opfylder kravene om omkostningseffektivitet i dag, men som har store potentialer og/eller anses for nødvendige i et fremtidigt energisystem (f.eks i samspil med el-sektoren). Fremtidssenariet har ligeledes til formål at illustrere mulighederne for at omstille varmeforsyningen hen imod de overordnede klima og energimål i Thisted kommune. Der har den 16. januar 2012 været afholdt møde med alle driftsledere fra de 11 varmeforsyninger i Thisted kommune. På baggrund af udmeldingerne fra disse værker om, hvordan de ser på den fremtidige udvikling af fjernvarmeforsyningen, kommer den fremtidige varmeplanlægning til at se ud som i skemaet side Energibesparelser og mulighed for rådgivning I Varmeplan Danmark forudsættes, at rumvarmebehovet reduceres med 25% i gennemsnit inden 2020 og, at returtemperaturen sænkes. Dette medfører et omfattende behov for energirådgivning, tilskud og lange lavtforrentede lån til energirenovering i forbindelse med bygningsrenovering. Regeringen kom i november 2011 med udspillet Vores Energi. I udspillet sættes der også fokus på energibesparelser. Følgende er citeret fra energiudspillet Nye investeringer sikrer lavere energiforbrug Energiudspillet indebærer et finansieringsbehov, der i 2020 udgør i alt 5,6 mia. kr. Disse udgifter dækker øgede energieffektiviseringer, udbygning af forsyningen af vedvarende energi samt det provenu, staten mister som følge af den reducerede brug af fossile brændsler. Energiudspillet medfører desuden en væsentlig ændring i sammensætningen af virksomhedernes og husholdningernes energiregning. Reduktionen i energiforbruget kommer ikke uden, at virksomheder 21

22 og husholdninger selv foretager store investeringer i energieffektiviseringer og ny VE-teknologi fx varmepumper mv., der generelt er dyrere end den teknologi, der erstattes. Investeringerne vil føre til kapitalomkostninger, der i 2020 vil være adskillige milliarder kroner højere end uden energiudspillet. En del af disse investeringer vil dog formentlig erstatte investeringer, der ellers ville være blevet foretaget. Disse investeringer vil til gengæld betyde lavere løbende omkostninger til brændsler på grund af et lavere energiforbrug. Et lavere energiforbrug gør os mindre udsatte over for stigninger i de fremtidige energipriser. Det er til fordel for både husholdningernes økonomi og virksomhedernes konkurrenceevne. Energiudspillet betyder, at energiforbruget begrænses mærkbart frem mod Besparelsen på det endelige energiforbrug i 2020 skønnes at være på ca. 6,9 mia. kr. Flere energibesparelser for erhverv og husholdninger Med de teknologier og løsninger, der allerede er velkendte i dag, er der store muligheder for at reducere energiforbruget både i bygninger og virksomheder og dermed opnå væsentlige besparelser. Statens byggeforskningsinstitut vurderer, at potentialet for energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse er på ca pct. frem mod En meget stor del af dette potentiale er rentabelt, hvis energiforbedringerne sker, når bygningen alligevel skal renoveres fx ved at øge isoleringen, når taget alligevel skal skiftes ud. Analyser fra bl.a. Nationalbanken og Det Internationale Energiagentur viser, at mange danske virksomheder generelt har et lavt energiforbrug i forhold til virksomheder i andre lande, og at denne forskel isoleret set kan udgøre en konkurrencefordel. Det vil særligt være en fordel i perioder med stigende energipriser, hvis de omkostninger, der er forbundet med at opnå det lavere energiforbrug, ikke er for høje. Der vil særligt være en gevinst, hvis grønne løsninger vælges, når materiel mv. alligevel skal skiftes ud. 22 En undersøgelse fra 2010 viser, at besparelsespotentialet i erhvervet er på ca. 15 pct. med en tilbagebetalingstid på ca. 4 år og op mod 32 pct. med en tilbagebetalingstid på ca. 10 år. Tiltagene i energiudspillet vil bidrage væsentligt til at understøtte denne indsats med i alt 1,4 mia. kr. om året. Dette beløb indeholder også tilskud til omstilling til VE i virksomhederne. Initiativerne vil bidrage til, at husholdninger og virksomheder overkommer de barrierer, de i dag oplever i forhold til energieffektiviseringer. Øgede grønne eksportmuligheder Med omstillingen kan danske virksomheder få muligheden for et grønt forspring, eller styrke det forspring de i forvejen har på de voksende,globale markeder. Danske grønne virksomheder har i en årrække haft succes på de globale markeder til gavn for grøn vækst i Danmark. I 2010 eksporterede Danmark energiteknologi og -udstyr for en værdi af 52,2 mia. kr. Også i de kommende år forventes det, at en kombination af energiog klimapolitiske målsætninger samt hensynet til forsyningssikkerhed skaber et voksende, globalt marked for grønne teknologier og løsninger på mere end mia. USD i 2020 (HSBC).

23 Folketinget indgik i marts 2012 et energiforlig, som sætter rammerne for klima- og energipolitikken frem til 2020 retningen helt frem til 2050.Aftalen kan ses på dette link - Documents/Presse/2012/Energiaftale/Aftale% %20FI- NAL.doc.pdf Thisted kommune Thisted Kommune indgik i 2008 en aftale med Danmarks naturfredningsforening om en reduktion på CO2 udledningen for kommunen som virksomhed på 3% om året frem til Thisted Kommune har ligeledes indgået en kurveknækkeraftale med elsparefonden, der har til formål at vende energiforbruget ved at fastsætte mål for, hvordan der skal spares. Thisted kommune har m2 bygninger, der stort set alle er energimærket i perioden Det offentlige skal gå foran og sikre, at energiforbruget i de offentlige bygninger er så lavt, som det miljømæssigt og økonomisk er forsvarligt. Alle bygninger over 60m2 er energimærket i Thisted kommune. De besparelsesforslag, der er kommet ud af energimærkningen er inddelt i tre kategorier alt efter tilbagebetalingstid. Tilbagebetalingstid på 5 år, 5-10 år og år. I den første gruppe med en tilbagebetalingstid på 5 år, er der investeret 2 mill. kr. Disse penge forventes tilbagebetalt i perioden Thisted Kommune har afsat 5 mill. kr. pr. år til investeringer i energifbesparende foranstaltninger. Thisted kommune underskriver i 2008 aftalen med danmarks Naturfredningsforening, om reduction af CO2 udledningen med 3% om året frem til Parallelt med energibesparelserne i de kommunale bygninger arbejdes der med konvertering fra fossilt brændsel til vedvarende energi i de forskellige forsyningsområder i kommunen. I energiplanen fra oktober 2009 er der fastsat en målsætning for det kommunale byggeri: Kommunens kommende bygninger skal ved nybyggeri opføres således, at de har ingen (neutral ) eller positiv indflydelse på CO2 regnskabet. Herved kan der over årene spares mange tons på udslippet af CO2 Det betyder, at bygninger i fjernvarmeområder fra 2010 skal overholde lavenergiklasse 1 (Kollektive forsyningsområder) I øvrige områder skal bygningerne fra 2010 opføres efter passivhuskonceptet, d.v.s. de skal energimæssigt kunne forsyne sig selv. Thisted kommune opfører på nuværende tidspunkt ( ) to ældrecentre som passivhusbyggeri med energitilførsel fra jordvarmeanlæg og solceller. Muligheder for ændring af brændselsvalg for fjernvarmeværker Varmeplanen skal langt hen af vejen give mulighed for ændringer af det brændsel der i dag er valgt på den enkelte varmeforsyning. Ea Energianalyse er et konsulentfirma, der rådgiver og forsker 23

24 inden for energi- og klimaområdet. De udgav i 2009 en rapport: Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem oktober 2009 Projektet konkluderer, at selv med en massiv udbygning med vindkraft og betydelige varmebesparelser yder fjernvarme et omkostningseffektivt bidrag til at nå klimamålsætningerne på lang sigt. Endvidere fremgår det af analyserne, at fjernvarme harmonerer godt med vindkraft. Det gode samspil kræver mere fleksibilitet i fjernvarmen ved øget brug af varmelagre, varmepumper og elpatroner. Projektet viser også, at der flere steder i Danmark vil være god samfundsøkonomi i at konvertere oliefyr og individuel naturgas til fjernvarme. Det at vi står overfor en revolutionerende omlægning af vores varme- og også el-forsyning fra fossilt brændsel til vedvarende energikilder, betyder at vi mange steder i systemet må udskifte de brændsler vi bruger i dag. Der er knaphed på mange energiformer, hvilket vil føre til store prisstigninger på olie, naturgas og kul og på lidt længere sigt også på biomasser. Allerede i dag ser vi store prisstigninger på halm og flis og også mangel på disse brændsler. Afbrænding af fossile brændsler, fører til store udslip af CO2, hvilket giver global opvarmning, der truer med at ændre jordens klima. Vi skal altså planlægge/omlægge os væk fra de fossile brændsler og over på vedvarende energi. I det følgende vil mulige fremtidige brændsler blive beskrevet, hvor og hvordan de kunne være interessante. Men et er hvad der er interessant. Lovgivningen på området skal selvfølgelig også følges. Vi har fået et nyt energiforlig, som også kan medføre lovændringer. Men ind til andet er bestemt, gælder følgende 24

25 Brændsler Kollektive varmeforsyningsanlæg 13. Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende kul og produkter, der kan anvendes som fødevarer, herunder fiske- og rapsolie, overskudssmør, korn o. l., som brændsler til kollektive varme-forsyningsanlæg. Kraft-varme-anlæg 14. Ved projekter for kraft-varme-anlæg kan kommunalbestyrelsen godkende brændslerne: 1) naturgas, 2) biomasse, 3) biogas, lossepladsgas og anden forgasset biomasse eller 4) affald. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal indpasse biogas, lossepladsgas og anden forgasset biomasse til kraft-varme-produktion i den kommunale varmeforsyning, såfremt der er lokalt ønske herom, og såfremt fjernvarmeværket kan erhverve gassen til priser, der ikke adskiller sig væsentligt fra prisen på den forsyning, som fjervarmeværket ellers har adgang til. Varmeproduktionsanlæg 15. Ved etablering af varmeproduktionsanlæg til levering af varme til et fjernvarmenet, der forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraft-varme-anlæg eller varmeanlæg, skal kommunalbestyrelsen ved godkendelse af projekter anvende kriterierne i stk. 2-4 for fastlæggelse af brændselsvalg. Stk. 2. Ved etablering af varmeproduktionsanlæg efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen kun godkende brændslerne naturgas og mineralsk olie, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. Ved etablering af varmeproduktionsanlæg efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen godkende biogas, lossepladsgas og anden forgasset biomasse forudsat, at brændslet anvendes på en kraft-varme-producerende produktionsenhed baseret på disse brændsler. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan ved etablering af udvidet varmeproduktionskapacitet, som er nødvendiggjort af et øget 25

26 varmebehov, godkende anvendelse af CO2 -afgiftsfrit brændsel for anlæg, der alene er dimensioneret til at dække det øgede varmebehov, jf. dog 13. Ovennævnte bestemmelser er baseret på Bekendtgørelse nr af 13/12/2005 Biogas Inden for den sidste årrække er der opstået en udbredt konsensus af både politisk og teknisk karakter vedrørende behovet for en udvidelse af biogaskapaciteten i Danmark på biogasanlæg. Dette skyldes ikke mindst de glimrende klimaregulerende egenskaber biogasanlæg besidder, i særdeleshed, hvis biogassen fra anlæggene anvendes til kraftvarme. Derudover giver biogasanlæggene muligheden for at imødegå de store miljømæssige udfordringer, som den intensive danske landbrugsproduktion lægger på det danske landskab og vandmiljø. Landbruget i Thisted Kommune har henvendt sig med forespørgsel om muligheder for etablering af biogasanlæg. I forbindelse med vedtagelsen af kommuneplanen i juni 2011 blev der også vedtaget 4 områdeudpegninger for etablering af biogasanlæg, nemlig i de områder i kommunen, hvor der er den største dyretæthed. Herved minimeres transporten af gylle og efterfølgende af restproduktet. Helt konkret er der kommet en henvendelse fra de økologiske landmænd med forslag om placering af et biogasanlæg syd for Snedsted og med en leverance af biogas direkte til Snedsted kraftvarmeværk. Der arbejdes videre med planlægningen. Elpatroner Sæt elpatroner i fjernvarmeværkerne og lad dem varme danskernes fjernvarmevand i de få timer, hvor strømprisen nærmer sig nul - f.eks. om natten, når det blæser så meget, at der er overproduktion af strøm. Så kan værkerne slukke deres CO2-udledende motorer og kedler imens. Det er hovedanbefalingen fra eksperterne i rådgivervirksomheden Ea Energianalyse og Risø, som har udgivet en rapport om, hvordan vi undgår at standse vindmøller, når elproduktionen er højere end forbruget. El patroner er en god og billig løsning, hvis alternativet er at stoppe vindmøllerne. El patronerne kan dermed erstatte olie eller gas, siger civilingeniør Mikael Togeby fra Ea Energianalyse. På nuværende tidspunkt har Snedsted Kraftvarmeværk samt Hanstholm og Vorupør Kraftvarmeværker fået installeret elpatron. 26 Varmepumper Varmepumper, der er tilknyttet et vandbårent system, fx i form af vandrør i gulvet eller radiatorer, har en særlig mulighed for

27 at kunne hjælpe til med at integrere store mængder vindkraft, fordi en varmepumpe i tilknytning til et vandbårent system, kan fungere som energilager. På grund af denne lager-egenskab, kan varmepumper tændes og slukkes i forhold til, hvornår der er meget vindkraft - uden at man som varmepumpeejer oplever en forringet varmekomfort. Ved at installere en intelligent styringsenhed, som kan tænde og slukke varmepumpen i forhold til, hvornår der er meget vindkraft i systemet, kan varmepumperne også udnytte perioder med billige elpriser. Ved at bruge el (d.v.s. varme vandet op) når prisen på el er lav, kan den intelligent styrede varmepumpe, reducere din varmeregning umiddelbart. En intelligent styret varmepumpe kan også indstilles til at slå fra, når prisen på el er høj. Prisen på el er høj, når der er mangel på el i systemet, hvilket i øjeblikket sker i under 50 timer om året. For at kunne dække disse relativt sjældne situationer med meget lidt el til rådighed, er det nødvendigt at betale en forholdsvis høj pris for at have adgang til stand-by el- produktionskapacitet. Hvis alle varmepumper indstilles til at slå fra når prisen på el er høj, kan omkostninger til reserveydelser reduceres betydeligt. En besparelse som kommer forbrugerne til gode på elregningen. Smart Grid - fremtidens intelligente elsystem Det intelligente elsystem kan blandt andet bidrage til at håndtere varierende mængder strøm i elnettet, når der f.eks. kommer endnu flere vindmøller. Smart Grid er dermed et vigtigt redskab til at reducere afhængigheden af fossil energi. Det intelligente elsystem (Smart Grid) bruges som en samlebetegnelse for styring af hele elsystemet, dvs. en samtænkning af produktion, transmission, distribution og styring af forbrug. For at kunne indpasse store mængder vedvarende energi i elsystemet må det danske elnet blive mere fleksibelt. På produktionssiden skal der indbygges mere intelligens i elnettet, sådan at 27

28 nettet kan håndtere den svingende produktion af f.eks vindenergi. På forbrugssiden skal elforbruget gøres mere fleksibelt, så strømmen udnyttes bedst muligt. Det handler i sin enkelthed om at sikre, at forbrugerne kan reagere på prissignaler i markedet. Udrulningen af et dansk smart grid vil finde sted over de næste to årtier, men fundamentet skal etableres nu - dvs. den nødvendige standardisering og funktionalitet skal være på plads. Informations- og kommunikationsteknologi kan gøre forbrugernes varmepumper, elbiler, m.m. til aktive ressourcer for elsystemet. Konkret består det intelligente net af målere og andet udstyr samt software til styring af net, forbrug og produktion. En del af teknologierne eksisterer allerede, men skal kombineres med IT- og kommunikationsteknologi på en ny måde. Det indebærer en højere grad af digitalisering af elnettet. Energibalancen. Også denne mulighed for digitalisering af elnettet arbejder vi med i Thisted Kommune i samarbejde med Thy-Mors Energi. Fremtidige forsyningspotentialer I fremtidens varmeforsyning vil det inden for en relativ kort årrække være nødvendigt at inddrage nye løsninger til varmeforsyningen. Den nuværende situation er set ud fra en bæredygtighedsbetragtning ganske fornuftig, men der er en række forandringer på vej, som vil ændre grundforudsætningerne for varmeforsyningen. 28 Situationen i dag. Som illustreret ovenfor, så består den samlede energiforsyning af en række energileverandører. Balancen mellem disse leveran-

29 dører eller kilder betyder, at der sker en udveksling af energi med omverdenen. Det er der principielt intet problem i, og det udfordre ikke nødvendigvis bæredygtigheden. Men så længe der fortsat tilføres fossile brændsler, så er der ikke opnået fuldstændig bæredygtighed. Når det drejer sig om varmeforsyningen, så er der i dag en høj grad af bæredygtighed. Der anvendes dog fortsat fossile brændsler i form af naturgas, ligesom der er varmeværker, som kan anvende gasolie til reserve/spidslast. Der er dog er stærkt økonomisk incitament til at undgå denne anvendelse og det sker kun i ringe grad. En stor del af varmeforsyningen i Thisted Kommune er baseret på forbrænding af træ i form af flis eller piller. Forandringerne Der er et stigende tryk på de nuværende energikilder i området. Stor set alle de nuværende forsyningsløsninger vil blive udfordret: Affald: Forbrænding af affald er i stigende grad på vej til at blive afløst af mere effektive og bæredygtige løsning, som har fokus på genanvendelse af materialer og avancerede energitekniske produktionssystemer. Der er tale om processer, som på en effektiv og industriel basis kan sortere de komponenter, som egner sig til genanvendelse fx plast og metaller, ud af affaldet. Den tilbageværende del kan herefter oparbejdes til en pulp, som vil være velegnet til produktion af biogas. Derved skabes der synergi med andre mere energifattige biomasser - især gylle, således at det bliver økonomisk muligt, at få afgasset gyllen. Gevinsten her er bl.a. at næringsstofferne i affaldet kommer tilbage i kredsløb og ikke ender i et askedepot. Træ: Udviklingen i oliesituationen vil øge den globale interesse for træ. Træ kan danne basis for langt flere anvendelser end blot brændsel. Derfor vil en global stigning i efterspørgslen øge prisen på træmasse, hvilket ventes at medføre dels øgede priser dels en konkurrence mht. at købe træ. Derfor ventes det, at der bliver et øget økonomisk incitament til at finde alternative løsninger. Halm: Halm er en ressource, som er i fokus i forbindelse med en lang række biomassebaserede projekter. Landbruget har fortsat et basisbehov for halm og mængden af halm kan kun øges i et vist omfang. Der er forskere inden for området, som antyder at en forøgelse op til 25 % kan blive muligt inden for en kort årrække. Det er mest sandsynligt, at der vil være en stigende efterspørgsel efter halm fremover og et deraf følgende økonomisk incitament til andre løsninger. Naturgas: Naturgas hører som et fossilt brændsel til en energikilde, som 29

30 gene-relt skal bruges mindst muligt fremover. Den er som den reneste af de fossile brændsler dog udset til at kunne bruges i en overgangsperiode indtil der kommer en reel bæredygtig erstatning. Prisen ventes at stige betydeligt på kort sigt. Olie: Olien skal som udgangspunkt erstattes hurtigst muligt. Den bør udgå af alle former for varmeproduktion inden for en kort årrække. Olieprisen er markedsledende og ventes at stige betydeligt på kort sigt. Situationen i morgen Som det fremgår af det foranstående, kan der forventes en øget prisudvikling på stort set alle eksisterende brændsler til opvarmning. Det er derfor vigtigt, at se på alternative muligheder, som kan ventes at give mere stabile varmepriser i fremtiden og som desuden har en høj grad af forsyningssikkerhed. De kendte muligheder fordeler sig på en række grundlæggende teknologier, som kan anvendes på forskellig vis og som er udviklet til løsningsvarianter, der skal imødekomme de enkelte forbrugeres individuelle behov. Inden der investeres i nye løsninger til afløsning af eksisterende er det vigtigt, at gennemføre alle økonomisk forsvarlige energieffektiviseringer. Det er som udgangspunkt bedre at reducere et forbrug frem for at finde en mere økonomisk produktionsmetode. Derfor er det en generel forudsætning, at besparelsespotentialet indgår i de fremtidige varmeplaner. Et af de grundlæggende forhold for fremtidens bæredygtige varmeforsyning er samlede løsninger, som bygges op af flere teknologier. Det er ganske enkelt nødvendigt primært på grund af årsvariationerne i opvarmningsbehovet og solindfaldet, at opnå synergi mellem to eller flere systemer, der supplerer hinanden. En anden betydende faktor i fremtiden, er at vælge stedbundne energikilder. Det vil sige energikilder, som ikke kan flyttes ud af kommunen, og som derfor ikke vil være væsentligt påvirket af den globale prisudvikling. En sådan prioritering kan ventes på længere sigt at styrke det lokale erhvervslivs konkurrenceevne, såfremt løsningerne vil medføre prisgunstig energi i et tilstrækkeligt omfang. Der er en række teknologier til rådighed, men i denne sammenhæng nævnes kun de, der skønnes at kunne implementeres umiddelbart og som har vist god driftsstabilitet. 30 Biomasse: Den eksisterende biomasse er omtalt tidligere. Det som kan indgå i de fremtidige planer er ny biomasse, samt biomasse som p.t. ikke udnyttes. Ny biomasse vil være nye energiafgrøder så som energipil, roer, energimajs og en række andre afgrøder. Energipotentialet er ikke endeligt kendt og omfanget er bestemt af en række faktorer, som i betydelig grad har relation til landbrugets udvikling og interesse. Algeproduktion er ofte omtalt som et fremtidigt potentiale. Dog

31 er det endnu ikke udviklet til et kommercielt niveau, og der ligger ingen umiddelbare løsninger til en øget anvendelse i Thisted kommune. Biomasse, som ikke udnyttes, udgøres især af gylle. Gyllen kan især anvendes til biogasproduktion. Denne produktion skal kunne hvile i sig selv, såfremt den skal etableres på privatøkonomisk basis. Da det p.t. ikke er tilfældet, så står udviklingen stille. Det husholdningsaffald, som i dag anvendes som brændsel til fjernvarme kan konverteres til brug i biogasanlæg. Sker dette, vil biogas-produktion kunne ske på et langt bedre økonomisk grundlag. Vind: Vindenergi indgår i stigende udstrækning i varmeproduktionen. Elforsyningen kan med stor fordel udnytte varmeforsyningens anlæg som lager og regulereffekt. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at der for varmeforbrugerne er tale om et globalt energisystem, selv om energien leveres af møller, som står i kommunen. Altså! Strømmen flyder derhen, hvor prisen er højest. Sol: Solenergi kan udnyttes direkte efter to hovedprincipper: solfangere eller solceller. Solfangerne er langt de mest effektive, når det drejer sig om at producere varme. Virkningsgraden er helt i top, og derfor er det denne energiform, som varmeværkerne investerer i. Solcellerne har en virkningsgrad som typisk kun er ca % af solfangernes. Men de har den styrke, at de producerer el, som har en højere værdi end varme. Denne værdiforskel er dog ikke tilstrækkelig til at retfærdiggøre en investering i solceller til varmeproduktion. Dog kan en kombineret løsning med en varmepumpe i en række tilfælde være fornuftig. Varmepumper: Varmepumper er reelt ikke nogen energikilde, men en teknologi som kan booste andre energikilder hhv. øge værdien eller ud- 31