Ledelse & Organisation/KLEO Om professionelle læringsfællesskaber m.m.

Transkript

1 Om professionelle læringsfællesskaber m.m. 20. oktober 2015 Rudersdal

2 En Professionel: en som har en ekspertise og kender dens grænser, en ekspertise, som er forpligtede på begrundet faglig viden og en professionel etik Helmke, 2013 Både: en rolle - Noget man er! ens viden og kunnen - Noget man gør! Albrechtsen

3 En professionel etik Upartiskhed (den professionelles private interesser påvirker ikke praksisudøvelsen) Universalisme (den professionelle behandler alle på samme professionelle grundlag) Funktionel specificitet (den professionelle overskrider ikke sin kompetence, men bliver indenfor sin specifikke ekspertise) (Talcott Parsons)

4 Om den professionelle og viden Fx lærerne har en særlig viden, der adskiller dem fra andre professionelle, og som ikke er en direkte anvendelse af videnskabelig viden. Den adaptive ekspertlærer s undervisning kan beskrives som disciplineret improvisation Albrechtsen 2013 En professionel er i princippet en, der har et mandat til at bruge kompleks viden til at træffe varierede beslutninger med ift. komplekse situationer. Dahler Larsen 2008

5 Sidste gang spurgte Helle: Hvad vil det sige at være professionel i dag? Professionalisme handler ikke længere om fuld autonomi og jurisdiktion indenfor et [defineret] felt af ekspertise men om muligheden for at træffe beslutninger på basis af et professionelt skøn (Evetts 2002) 5

6 Hvad kræver det af de professionelle og af de måder, hvorpå viden bruges i professionelles læring og udvikling? For at holde dette rum for professionelle skøn og beslutninger åbent og være i stand til at deltage på aktive og kritiske måder, må praktikere være tilstrækkeligt involverede i cirkulationen af viden så de ikke begrænses, men snarere mægtiggøres af disse. (Nerland og Jensen 2012) 6

7 ? Hvordan har det professionelle det blandt jeres medarbejdere? Hvad er man fx enige om og hvad bliver der set forskelligt på? 7

8 Professionelle læringsfællesskaber - definition Professionelle (som sagt ) har en ekspertise og kender dens grænser, og er forpligtede på begrundet faglig viden og en professionel etik Læringsfællesskaber som en kollektiv forpligtelse til at være undersøgende og videndelende med henblik på kvalitetsudvikling af den professionelle praksis, og som en omsorg for hinandens liv som professionelle (Helmke, 2013)

9 Professionelle læringsfællesskaber - flere definitioner Et koncept, som bygger på den præmis, at hvis eleverne skal lære på højere niveauer, må der være processer på plads, som sikrer den kontinuerlige, jobindlejrede læring hos de voksne, der underviser dem. en vedvarende proces, hvor lærerne og pædagogerne samarbejder i tilbagevendende cyklusser af kollektive undersøgelser og aktionsforskning for at opnå bedre resultater for de elever, de tjener

10 Pædagogisk praksis Elevens læring 1. og trivsel Målstyret undervisning De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Hvordan går det med elevernes læring og trivsel og hvordan ved vi det? 2. Hvordan lykkes de prof. med, at øge elevernes læring og trivsel? 3. Hvordan lykkes de prof. med sammen at forbedre og forfine deres praksis, så? 4. Hvordan leder ledelsen, så.? 5. Hvordan leder og styrer forvaltningen, så? Læringscentreret forvaltningsledelse 10 Inspireret af Robert Mazano og Helen Timperly

11 Tre store idéer, der driver PLF-processen 1. store idé Skolens formål er at sikre, at alle elever lærer på høje niveauer. Derfor må de professionelle i skolen sammen skabe klarhed over: Hvad er det, vi ønsker, at eleverne skal lære? Hvordan kan vi vide, om vores elever lærer noget? Hvad vil vi gøre, når eleverne ikke lærer? Hvordan kan vi differentiere undervisningen, så alle elever stimuleres bedst muligt? Elevens læring og trivsel Målstyret undervisning De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Læringscentreret forvaltningsledelse 11

12 2. store idé Hvis vi skal hjælpe alle elever til at lære, vil det kræve af os, at vi arbejder sammen i en kollektiv indsats for at opfylde behovene for hver enkelt elev Elevens læring og trivsel Målstyret undervisning De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Læringscentreret forvaltningsledelse 12

13 3. store idé Underviserne må udvikle en resultatorientering for at kunne vide, om eleverne lærer og for at kunne reagere hensigtsmæssigt. Underviserne må være sultne efter evidens for elevernes læring og bruge denne evidens til at drive den kontinuerlige forbedring af PLF-processen Elevens læring og trivsel Målstyret undervisning De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Læringscentreret forvaltningsledelse 13

14

15 Professionelle læringsfællesskaber PLF er mere et middel end et mål i sig selv Støttende betingelser: Politisk, økonomisk, organisatorisk tid, penge, kapacitet

16 Reflekterende dialoger Inspiration fra Donald Schön og den Reflekterende praktiker. Refleksion-i-handling viden-i-handling. Fælles undersøgelser af eksisterende praksis mhp. at forbedre eller forandre den. Altså indsamling og fortolkning af relevante data til at underbygge og argumentere for sine synspunkter og handlinger i undervisningen overfor andre for på den baggrund at træffe fremadrettede og konstruktive beslutninger til glæde for elevernes læring og trivsel Denne dialog giver også mulighed for at opdage hinandens professionelle kompetencer!

17 Undersøgelse af egen praksis (Timperley, 2011) 1. Hvilken viden og færdigheder behøver vores elever for at opnå vigtige mål? 5. Hvilken indflydelse har vores ændrede handlinger på de resultater, vi værdsætter hos vores elever? 2. Hvilken viden og færdigheder behøver vi som professionelle for at imødekomme elevernes behov? 4. Engagere elever i nye læreprocesser 3. Få en dybere professionel viden og forfine sine professionelle færdigheder 17

18 Deprivatisering af praksis Isoleret undervisning i klasseværelset, hvor læreren er alene, er den mest hårdnakkede norm, der står i vejen for forbedring af skoler! Marzano 2015 Jeg kritiserer ikke dig og du kritiserer ikke mig! Deprivatisering kræver: Åbenhed, gensidig respekt og tillid OG metoder

19 KILDER & METODER til at understøtte deprivatisering og didaktiske refleksion Observation/video Dialog og spørgedata fra fx elever og kolleger Analyser af elevprodukter Litteraturstudier Leon Dalgas Jensen

20 Den måske største fejl ledere begår, når de forsøger at skabe en kollaborativ kultur, er at anbringe lærere i grupper og tilskynder dem til at samarbejde uden at give anden vejledning eller støtte

21 Samarbejde og samarbejde Fælles planlægning som anledning til Opfattelse og funktion Objekt Koordinering Praktisk planlægning Det koorporative Uv. funktionalitet Ideudveksling Udveksling af ideer til aktiviteter, forløb, materialer etc. Uv. funktionalitet og Elevernes læring Pædagogisk udvikling Joint work. Fælles konstruktion Det kollaborative Elevernes læring Lise Tingleff Nielsen (2011) 21

22 Vilkår for at professionelle læringsfællesskaber kan opstå og udvikles Ledelsen tillægger det betydning, at de udvikles Læringsfællesskaberne giver mening for dem, der skal skabe dem Læringsfællesskaberne er organisatorisk rammesat Læringsfællesskaberne er tildelt ressourcer Medarbejderne udvikler kompetence til at skabe læringsfællesskaber Albrechtsen, 2013

23 Med afsæt i dette oplæg, hvad kan I bruge ift. at forbedre de professionelle læringsfællesskaber på jeres skole? Elevens læring og trivsel Målstyret undervisning De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Læringscentreret forvaltningsledelse

24 Pause til kl. 24

25 Pædagogisk praksis Elevens læring 1. og trivsel Målstyret undervisning Mål med synlig læring i et elevcentreret perspektiv 2. og 3. Mål med professionelles læring og udvikling i arbejdet med synlig læring De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Læringscentreret forvaltningsledelse Mål med ledelsens/jeres læring og udvikling i faglig ledelse af synlig læring 25 Inspireret af Robert Mazano og Helen Timperly

26 Faglig ledelse af synlig læring Hvordan vil vi oversætte synlig læring på vores skole? Hvad tænker vi synlig læring kan gøre for os og hvad kan/er synlig læring ikke? Hvad vil vi (først) fokusere på i synlig læring i forhold til eleverne og i forhold til de professionelle? Hvordan vil vi organisere samarbejdet om synlig læring? Hvad bliver vores ledelsesrolle og ledelsesopgaver og hvordan distribuerer vi ledelse?

27 Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte kvalitet i undervisningen Opbygning af tillid i relationer Ledelse af de professionelles læring og udvikling Høj Kvalitet i undervisning & læring Sikring af et ordentligt og trygt miljø Robinson

28 At sætte mål og forventninger Business as usual Dealing with problems and crises Working with your goals Forudsætninger for at målsætning virker Målsætning virker, når mennesker er dedikerede til mål, som de tror på, at de har kapaciteten til at opnå. Dedikation og kapacitet er i høj grad gensidige, for mennesker vil ikke dedikere sig til mål, som de tror, de ikke kan opnå. (Robinson 2011; 51) Side 28

29 At sætte mål og forventninger PRÆSTATIONSMÅL Fokus på elevernes læringsudbytte SMART: Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsfastsatte Kræver specifik viden om, hvordan målet opnås LÆRINGSMÅL Fokus på kapacitetsopbygning/ læringsbehov hos de professionelle Mål for en proces/undersøgelse af, hvad der skal til for at løse en opgave Sigter på at skabe viden om behovet for kapacitets-opbygning for at nå målet 29

30 At sætte mål og forventninger Mål for eleverne Hvorfor skal eleverne arbejde med synlig læring? Hvad er mål for eleverne? Hvad skal eleverne arbejde med i synlig læring? Hvordan skal eleverne arbejde med synlig læring Mål for de professionelle og for samarbejdet Hvad bliver så mål for de professionelles læring (og skolens) udviklingsproces Hvad skal de professionelle arbejde med og samarbejde om? (indhold) Hvordan skal de professionelle arbejde og samarbejde?(organisering) 30

31 At sætte mål og forventninger Mål for eleverne Hvorfor: styrkelse af fagligheden Vi vil gerne have elever, der selvstændigt kan vurdere og lære og tilegne sig viden også i forhold til uddannelsesparathed og være klare over egen tænkning og læring Hvad: Eleverne skal blive klar over mål med undervisningen og vide hvor de selv er i processen Hvordan: Mål og succeskriterier er synlige for eleverne Mål for de professionelle og for samarbejdet At forstå betydningen af synlige mål og succeskriterier for eleverne og deres læring At kunne (samarbejde om at) udarbejde mål og succeskriterier for elevernes læring At kunne (samarbejde om at) gennemføre løbende formativ evaluering af læring og undervisning (impact cycles) Organisatorisk mål: At gøre op med den privatpraktiserende lærer og at skabe fælles sprog og fælles afsæt for samarbejde og dialoger om læring mellem de professionelle ; mellem lærere og elever og mellem skole og forældre 31

32 At sætte mål og forventninger Mål for eleverne Hvorfor: styrkelse af fagligheden Vi vil gerne have elever, der selvstændigt kan vurdere og lære og tilegne sig viden også i forhold til uddannelsesparathed og være klare over egen tænkning og læring Hvad: Eleverne skal blive klar over mål med undervisningen og vide hvor de selv er i processen Hvordan: Mål og succeskriterier er synlige for eleverne Mål for de professionelle og for samarbejdet At forstå betydningen af synlige mål og succeskriterier for eleverne og deres At udvikle et nyt fælles læring syn på eleven som aktivt At kunne (samarbejde lærende om at) udarbejde mål og succeskriterier for elevernes læring At kunne (samarbejde om at) gennemføre løbende formativ evaluering af læring og undervisning (impact cycles) Organisatorisk mål: At gøre op med den privatpraktiserende lærer og at skabe fælles sprog og fælles afsæt for samarbejde og dialoger om læring mellem de professionelle ; mellem lærere og elever og mellem skole og forældre 32

33 Ledelse af de professionelles læring og udvikling Understøtte kvalitet i undervisningen Hvad og hvordan? - Indhold: Arbejde med den lærende elev - Organisering: produktion af video om elevernes syn på den gode elev og fælles diskussion blandt de professionelle om elevernes perspektiv i forhold til hvilken elev man gerne vil have (år 1) 33

34 Ledelse af de professionelles læring og udvikling Understøtte kvalitet i undervisningen Hvad og hvordan? - Indhold: Arbejde med den lærende elev - Organisering: produktion af video om elevernes syn på den gode elev og fælles diskussion blandt de professionelle om elevernes perspektiv i forhold til hvilken elev man Det gjorde lærerne gerne vil have opmærksomme (år 1) på, at eleverne talte om, hvad de lavede, frem for om hvad de lærte. Mindset: at det skal være synligt for eleverne der skal komme ud af noget af det man performer 45 minutter af gangen - >sådan har de fleste lærere tænkt tidligere, men det har ikke nødvendigvis været synligt for andre end dem selv, hvad der skal komme ud af det det skal raffineres 34

35 Ledelse af de professionelles læring og udvikling Understøtte kvalitet i undervisningen Hvad og hvordan: - Indhold: Fokus på synlige læringsmål og succeskriterier (år 1) - Organisering: Forventninger fra ledelsen om synlige læringsmål i alle klasser - og walk throughs med fokus på synlige mål og succeskriterier og elevernes forståelse af mål og succeskriterier Eksemplarisk samarbejde i dansk årgangsteam 7. klasse udarbejdelse af fælles årsplan + mål og succeskriterier fremlæggelse på pædagogisk rådsmøder (5 10 minutter) (år 1) Løbende input (Viden, sprog og værktøjer) fra eksterne konsulenter med specifikke redskaber til opstilling af læringsmål og succeskriterier (bygge videre på tidligere viden) 35

36 Ledelse af de professionelles læring og udvikling Understøtte kvalitet i undervisningen Hvad og hvordan: - Indhold: Fokus på synlige læringsmål og succeskriterier (år 1) Det afgørende - Organisering: spring er at få indført sprog og Forventninger fra ledelsen om synlige læringsmål i alle klasser - og begreber walk til at tale throughs med fokus på synlige mål og succeskriterier og elevernes forståelse om læring af og mål og succeskriterier læringsmål Eksemplarisk samarbejde i dansk årgangsteam 7. klasse udarbejdelse af fælles årsplan + mål og succeskriterier fremlæggelse på pædagogisk rådsmøder (5 10 minutter) (år 1) Løbende input (Viden, sprog og værktøjer) fra eksterne Der konsulenter hvor det går med galt, er specifikke redskaber til opstilling af læringsmål og succeskriterier når man (bygge tror det videre ensartning af didaktik på tidligere viden) 36

37 Ledelse af de professionelles læring og udvikling Understøtte kvalitet i undervisningen Hvad og hvordan - Indhold: Fokus på kend din virkning via Krav om Det gennemførelse væsentligste og er, at aflevering af impact cycles (formativ evaluering) vide, hvordan eleverne performer i forhold til mål - Videns Input fra challenging learning om impact cycles og succeskriterier - Organisering: - Impact cycles for at se, - Forventninger/krav fra ledelsen om at lærerne skal hvordan lave og virkede aflevere det på eleverne og hvordan impact cycles indvirkede det på deres - Ledelsen har givet sparring/vejledning i udarbejdelse og tænkning bruger disse i samtaler med lærerne fx ved klassekonferencer 37

38 Ledelse af de professionelles læring og udvikling Understøtte kvalitet i undervisningen Hvad og hvordan - Indhold: Fokus på kend din virkning via Krav om gennemførelse og aflevering af impact cycles (formativ evaluering) - Videns Input fra challenging learning om impact cycles - Organisering: - Forventninger/krav fra ledelsen om at lærerne skal lave og aflevere impact cycles - Ledelsen har givet sparring/vejledning i udarbejdelse og bruger disse i samtaler med lærerne fx ved klassekonferencer 38

39 Strategisk ressourcebrug Tid som ressource og som perspektiv alle kan sætte læringsmål hvis de har tiden til det - Pres fra ny arbejdstidsaftale og øget undervisning > behov for at rationalisere planlægningen af undervisningen i fællesskab / låne/bruge hinandens forløb - Ikke så pressede af læringsmål - men presset af at skulle gennemføre og aflevere impact cykles - Afstemme krav, forventninger og tempo løbende

40 Ledelse af de professionelles læring og udvikling Understøtte kvalitet i undervisningen Hvordan deltager ledelsen? - Rammesætning gennem tydelige forventninger og krav - Deltagelse i alle tilknyttede kompetenceudviklingsaktiviteter - Indgå som faglig sparringspartner i processen (ekstrauddannelse af 1 leder fra ledelsesteamet) - Løbende opfølgning og faglig sparring gennem walk throughs; indsamling og diskussion af impact cycles - Rammesætning og understøttelse gennem valg af fyrtårne med legitimitet til at gå forrest og vise hvordan det kan gøres - eksemplariske forløb - Infomøde for alle forældre - Løbende justeringer af kurs, forventninger og tempo bl.a. ugentlige møder med tillidsmand 40

41 Ledelse af de professionelles læring og udvikling Understøtte kvalitet i undervisningen Hvordan deltager ledelsen? - Rammesætning gennem tydelige forventninger og krav - Deltagelse i alle tilknyttede kompetenceudviklingsaktiviteter - Indgå som faglig sparringspartner i processen (ekstrauddannelse af 1 leder fra ledelsesteamet) - Løbende opfølgning og faglig sparring gennem walk throughs; indsamling og diskussion af impact cycles - Rammesætning og understøttelse gennem valg af fyrtårne med legitimitet til at gå forrest og vise hvordan det kan gøres - eksemplariske forløb - Infomøde for alle forældre - Løbende justeringer af kurs, forventninger og tempo bl.a. ugentlige møder med tillidsmand Hvad får i øje på mht. jeres ledelsesrolle ud fra denne case? Hvad er ledelsens rolle, konkrete opgaver og kompetencer? Hvordan distribueres ledelse? 41

42 Pædagogisk praksis Elevens læring 1. og trivsel Målstyret undervisning Mål med synlig læring i et elevcentreret perspektiv 2. og 3. Mål med professionelles læring og udvikling i arbejdet med synlig læring De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Læringscentreret forvaltningsledelse Mål med ledelsens/jeres læring og udvikling i faglig ledelse af synlig læring 42 Inspireret af Robert Mazano og Helen Timperly

43 Faglig ledelse af synlig læring Hvordan vil vi oversætte synlig læring på vores skole? Hvad tænker vi synlig læring kan gøre for os og hvad kan/er synlig læring ikke? Hvad vil vi (først) fokusere på i synlig læring i forhold til eleverne og i forhold til de professionelle? Hvordan vil vi organisere samarbejdet om synlig læring? Hvad bliver vores ledelsesrolle og ledelsesopgaver og hvordan distribuerer vi ledelse?

44 At sætte mål og forventninger Mål for eleverne Hvorfor skal eleverne arbejde med synlig læring? Hvad er mål for eleverne? Hvad skal eleverne arbejde med i synlig læring? Hvordan skal eleverne arbejde med synlig læring Mål for de professionelle og for de professionelles samarbejde Hvad bliver så mål for de professionelles læring (og skolens) udviklingsproces i forhold til synlig læring Hvad bliver mål for de professionelles samarbejde? Hvad skal de professionelle arbejde med og samarbejde om? (indhold) Hvordan skal de professionelles samarbejde organiseres? Diskussion i ledelsesteam i 30 minutter 44

45 Professionelles læring og udvikling - og forandringsforståelse

46 2. FORANDRINGSFORSTÅELSE Forandring er kulturforandring ( Reculturing is the name of the game ) Forandring påvirker/affekter organisationens medlemmer voldsomt At være ude af balance er læringens moment. Det svære er at få medlemmerne til at dedikere sig til dette moment At redefinere modstand og at lytte til de man ikke er enig med

47 2. OVERSÆTTELSE AF FORANDRINGSFORSTÅELSE Kulturforandring er også en professionsidentitetsforandring (Hermansen og Nerland 2013) Nogen mister noget. Professionen sættes under ledelse Identitetsudfordringer er følsomme Licens til faglige forbehold Hvordan forstår I umiddelbart den forandring som arbejdet med synlig læring kan skabe? Hvordan forventer I umiddelbart at de professionelle vil møde og gå ind i denne forandringsproces? Hvad betyder det for jeres ledelsesopgave?

48 Ledelse af professionelles læring og udvikling Den fejl mange ledere gør, når de leder forandring er, at de retter sig mod de handlinger, som de gerne vil ændre uden først at forstå lærerens begrundelser for disse handlinger. Kort og godt: De stiller ikke nok spørgsmål til læreren om, hvorfor de gør hvad de [ledelsen] gerne vil have dem til at holde op med at gøre > BY PASS Strategi som ignorerer frem for at engagerer lærerens praksisteori

49 Ledelse er nødt til at artikulere og af og til demonstrere alternative tilgange og muligheder. Men det er også nødvendigt at lytte til andres passioner og være være en sensitiv observatør i forhold til hvad der er vigtigt for dem. (Robinson 2011; 50)

50 At sætte mål og forventninger Analyse og accept af forskel på Hvor vi er & hvor vi vil hen Arbejde med mål i fællesskab Skaber og fastholder fokus på elevers læring/ børns udvikling

51 Professionelles læring, udvikling og ledelse af forandring SÅ hvad er det, der skal forandres, læres, udvikles i de professionelles arbejde med og samarbejde om synlig læring? Og hvad indebærer den forandring for de professionelle? (forandringsforståelse) Og hvilke opmærksomhedspunkter skaber det for jer som ledere? (ledelse af forandring/professionelles læring og udvikling)

52 Brugen af nye pædagogiske ideer, metoder og redskaber i praksis er afhængige af: - Hvordan lærere forhandler og investerer mening i dem - Hvordan de skaber forbindelser mellem nye og eksisterende praksisser - Inkorporering af nye artefakter /redskaber involverer: - forestillinger om værktøjet i fremtidig brug; - etablering af ejerskab - formulering af sammenhænge mellem de forskellige rammer for/tilgange til undervisningen (Spicer 2011) Fokus på betydningen af oversættelse som kontekstualisering; meningsskabelse, ressourcer og organisering Fokus på reformarbejde som en kreativ & skabende proces Hermansen og Nerland 2014

53 Et norsk eksempel: Hvad handler arbejdet med AfL også om for lærerne? Lærernes arbejde med indførelse af AfL involverer - at de forholder sig kritisk og undersøgende til deres eksisterende praksisser fx den måde de allerede arbejder med mål og evaluering på; den måde de bruger de nationale faglige læreplaner eller fagdidaktisk viden (Hermansen og Nerland 2014) - vi gør det allerede - vi gør det allerede - men ikke helt så godt som vi kunne.. - vi må tænke helt anderledes

54 Et norsk eksempel: Indførelse af Afl handler OGSÅ om - En forandring i, hvordan lærere positioneres som professionelle - Og involverer læreres overbevisninger om: - hvad det er vigtigt at undervise i - hvad der er værdifuldt i uddannelse/skolen - hvordan de forstår sig selv som professionelle (Hermansen og Nerland 2014)

55 Et norsk eksempel: Hvad handler arbejdet med AfL også om for lærerne? En undersøgelse og mulig gen-tænkning af relationer og arbejdsdeling mellem lærere, elever og forældre > Opretholdelse af professionel identitet fx i arbejdet med at bruge evaluering for læring i relation til elever og forældre som er fokuserede på test og karakterer (Hermansen og Nerland 2014)

56 Et norsk eksempel: Hvad handler arbejdet med AfL også om for lærerne? Det er et fælles og kontinuerligt arbejde at forstå, udfolde og præcisere de mulige betydninger og pædagogiske potentialer i AfL-relaterede principper, værktøjer og metoder/processer En fælles forståelse af AfL skal skabes i praksis (kontekstualisering og meningsskabelse) Oversættelse og Kontekstualisering pendulerer mellem - det fælles (for alle) og det forskellige (op til den enkelte) - det principielle (i metoden) og det specifikke (i den praktiske brug)

57 Et filosofisk eksempel: Tænketeknologier og deres indbyggede ulykker At opfinde noget er at opfinde dets ulykke. Det er ikke en tragedie, men det er alvorligt. Det er ikke kun fremskridt, men også finalitet/afslutning (Virilio 1995) Hvis teknologier altid er langt foran brugernes mentalitet, som skal bruge mange år til at vænne sig til en ny teknologi, så er de også langt foran producenternes mentalitet (Virilio 1995; 10) 57

58 Et forskningsinformeret eksempel AfL s indbyggede ulykke - Faren for at AfL værktøjer og metoder bliver instrumentalistiske, fremfor understøttende af helhedsorienterede læreprocesser > Fokus på vigtigheden af at nye tilgange/værktøjer bliver meningsfyldte (invested with meaning) som er kontekstrelevant OG forankrede i pædagogiske principper

59 Hjemmeopgave Færdiggørelse af skema med mål og indhold i arbejdet med synlig læring for eleverne og for de professionelle. Skemaet skal udfyldes på en måde, så det kan indgå i en fælles idebase (se slide A) Formulering af 3 opmærksomhedspunkter vedr. jeres ledelse og organisering af arbejdet med synlig læring med afsæt i spørgsmål om forandringsledelse (slide B og C)

60 At sætte mål og forventninger Mål for eleverne Hvorfor skal eleverne arbejde med synlig læring? Hvad er mål for eleverne? Hvad skal eleverne arbejde med i synlig læring? Hvordan skal eleverne arbejde med synlig læring Mål for de professionelle og for de professionelles samarbejde Hvad bliver så mål for de professionelles læring (og skolens) udviklingsproces i forhold til synlig læring Hvad bliver mål for de professionelles samarbejde? Hvad skal de professionelle arbejde med og samarbejde om? (indhold) Hvordan skal de professionelles samarbejde organiseres? SLIDE A: Opgave 60

61 At sætte mål og forventninger Mål for eleverne Hvad har vi brug for at undersøge/indhente ) mere viden om? Hvorfra? Mål for de professionelle og for de professionelles samarbejde Hvorfor skal eleverne arbejde med synlig læring? Hvad er mål for eleverne? Hvad skal eleverne arbejde med i synlig læring? Hvordan skal eleverne arbejde med synlig læring Hvad bliver så mål for de professionelles læring (og skolens) udviklingsproces i forhold til synlig læring Hvad bliver mål for de professionelles samarbejde? Hvad skal de professionelle arbejde med og samarbejde om? (indhold) Hvordan skal de professionelles samarbejde organiseres? SLIDE A: Opgave 61

62 B: Hvordan forstår I umiddelbart den forandring af det professionelle som arbejdet med synlig læring kan skabe? Hvad er det for pædagogiske potentialer, I ser i synlig læring, jf. jeres mål for elever og professionelle? Og hvilke pædagogiske principper tænker I, det er vigtigt at holde fast i, når der arbejdes med synlig læring i praksis hos jer? Hvad er det, der skal forandres i de eksisterende praksisser, og hvor radikal er denne forandring? (justering/raffinering eller gen-tænkning)? Nævn en mulig ulykke, som I særligt vil forsøge at forebygge i arbejdet med synlig læring?

63 C: Hvordan forventer I umiddelbart at de professionelle vil møde og gå ind i denne forandringsproces? Hvad tror I vil være særligt krævende/udfordrende for de professionelle i arbejdet med denne forandring? Kompetencer; viden; færdigheder; sprog Værdier og overbevisninger Professionsidentitet og forståelse af at være en god og kompetent lærer Samarbejdsformer Hvad gør det jer særligt opmærksomme på i forhold til hvor og hvordan de professionelle inddrages i forandringsprocessen? - Det fælles og det forskellige - Kan og skal - Faglige forbehold og fælles undersøgelse Hvilke tre opmærksomhedspunkter giver det for jeres ledelse og organisering af arbejdet med synlig læring

64 Ledelsesforløb i Rudersdal Afsæt: Viviane Robinson s ledelsesmodel og Ruderdals projekt omkring Synlig læring Forløbets hovedspørgsmål: Hvordan kan skoleledelserne lave faglig ledelse af projekt Synlig læring? Forløbet vil lægge op til analyse, refleksion og forbedring af ledelsernes praksis ifm. med skolernes arbejde med Synlig læring 1. temadag kl september 2015 Tema: Forløbets ledelsesforståelse + formulering af læringsmål Opgave på skolen 2. temadag kl oktober 2015 Tema: Ledelse og udvikling af professionelle læringsfællesskaber Opgave på skolen 3. temadag kl december 2015 Tema: Ledelse og organisering af professionelle læringsfællesskaber Opgave på skolen 4. temadag kl januar 2016 Tema: Om ledelsesrollen og open-tolearning samtaler Opgave på skolen 5. temadag kl marts 2016 Tema: Om den faciliterende forvaltning og styring Her er vi