4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
|
|
- Helge Gregersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
2 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber på skoleområdet, der er udarbejdet af FagligLederGruppe - for pædagogik og ledelse. Med publikationen beskrives professionelle læringsfællesskaber ved et fagligt professionelt sprog benævnt 4F modellen, der baseres på begreberne Fokus, Forpligtelse, Forandring og netop et Fagligt professionelt sprog. Publikationen angiver grundlaget for arbejdet med videreudvikling og implementering af skoleområdets professionelle læringsfællesskaber i et tæt sammenspil mellem FagligLederGruppe - for pædagogik og ledelse, undervisningsstedernes og distrikternes dynamiske teamsamarbejde og forvaltningens arbejde med kvalitetsrapporten. Hensigten med publikationen... 3 Hvad er et professionelt læringsfællesskab - 4F modellen? Hvorfor har vi fokus på professionelle læringsfællesskaber - 4F modellen? Hvordan vil vi helt konkret arbejde med professionelle læringsfællesskaber - 4F modellen? Hvilke tegn peger på udvikling af professionelle læringsfællesskaber - 4F modellen?... Bagside Publikationen har til formål at understøtte Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen, hvormed teamsamarbejdet beskrives som afgørende for medarbejdernes og ledernes fokus på at løfte de nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Med henvisning til ovenstående citat angives med publikationen en tilgang til professionelle læringsfællesskaber for både medarbejdere og ledere, hvor respekten for deltagernes professionelle viden og praksis udfoldes med henblik på, at alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan. Publikationen har fokus på følgende to citater fra Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen : skolens medarbejdere løser arbejdsopgaven i dynamiske team og ledelsesteamet prioriterer det som en hovedopgave at understøtte udviklingen af medarbejderteamene. Helt konkret bidrager publikationen derfor med en beskrivelse af, hvorledes de unikke skolers teamsamarbejde og skolevæsenets samlede teamsamarbejde kan organiseres som professionelle læringsfællesskaber. Publikationens indhold er uddybet med Kvalitetsrapport 2014 og fremstår som en opfølgning på Kvalitetsrapport 2013, hvor samtlige skoler fremhævede den fortsatte forankring og videreudvikling af teamsamarbejde med særlig fokus på de pædagogiske indsatsområder. Opfølgningen baseres på præsentation af en særlig Hjørring Kommune tilgang til professionelle læringsfællesskaber - 4F modellen - med ekstra opmærksomhed på skolevæsenets fælles forpligtende fokus på den pædagogiske arbejdsopgave. Publikationens målgruppe er alle medarbejdere og ledere i Hjørring Kommunes skolevæsen, som deltager i teamsamarbejde organiseret som et professionelt læringsfællesskab. Rigtig god arbejdslyst med de professionelle læringsfællesskaber. Venlig hilsen Jesper Carlsen Børne- og Undervisningsdirektør 2 3
3 Hvad er et professionelt læringsfællesskab - 4F modellen? 4 Alle ledere og medarbejdere har Fokus på opgaven: Folkeskolen skal udfordre alle, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Alle ledere og medarbejdere deltager i et Forpligtende samarbejde med Fokus på opgaven. Alle ledere og medarbejdere er Forpligtet på anvendelse af et Fagligt professionel sprog, - med henblik på at fastholde Fokus på opgaven. Alle ledere og medarbejdere deltager i et Forpligtende samarbejde, der løbende Forandres med henblik på den fortsatte fastholdelse af Fokus på opgaven. Professionelle læringsfællesskaber - 4F modellen: Med begrebet fællesskab rettes opmærksomheden på medarbejdernes og ledernes fælles Forpligtelse på at fastholde Fokus på opgaven omhandlende elevernes læringsudbytte og trivsel, - samt den fælles medmenneskelige og professionelle gensidige kollegiale omsorg for hinanden som ligeværdige deltagere i professionelle læringsfællesskaber. ( Kilde: A - E) Professionelle læringsfællesskaber - 4F modellen: Læring relateres til medarbejdernes og ledernes løbende refleksioner omhandlende Forandring og forankring af teamsamarbejde. Forandring kan eksempelvis relateres til teamsamarbejdets Fokus på planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning: Hvordan kan undervisningen - lige her og nu - understøtte intentionen om øget læringsudbytte og trivsel? ( Kilde: A - C - D - E ) Professionelle læringsfællesskaber - 4F modellen: Medarbejdernes og ledernes Faglige professionelle sprog bliver omdrejningspunktet for refleksioner omhandlende brugbare undervisningsforløb: Hvorledes kan et Fagligt professionelle sprog bidrage til videreudviklingen af sammenspillet mellem specifikke praksiserfaringer fra diverse undervisningsforløb og generel viden fra uddannelsesforskningen? ( Kilde: A - B - C ) A. Thomas R. S. Albrechtsen. Professionelle læringsfællesskaber - teamsamarbejde og undervisningsudvikling. Dafolo B. Jens Rasmussen, Sørens Kruse & Claus Holm. Viden om uddannelse. Hans Reitzels Forlag C. Richard Dufour & Robert J. Marzano. Leaders of learning. Solution Tree/Press D. Helle Bjerg og Dorthe Staunæs. Læringscentreret skoleledelse. Dafolo E. Viviane Robinson. Elevcentreret skoleledelse. Dafolo
4 Hvorfor har vi fokus på professionelle læringsfællesskaber - 4F modellen? Professionelle læringsfællesskaber - 4F modellen - skal bidrage til tydeliggørelse af sammenhæng mellem undervisningsstederne, distrikterne og forvaltningens perspektiver på teamsamarbejde - centreret om elevernes trivsel og læringsudbytte: Folkeskolereformen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan : Det kræver dels, at vi har tydelige rammer og høre forventninger fra alle sider til teamsamarbejdet. Dels kræver det, at teamene er dygtige til i fællesskab at reflektere over og udvikle praksis, og at teamene samler energien om at styrke det pædagogiske indhold og elevernes faglige udbytte af undervisningen : Det kræver dels, at vi har tydelige rammer og høre forventninger fra alle sider til teamsamarbejdet. Dels kræver det, at teamene er dygtige til i fællesskab at reflektere over og udvikle praksis, og at teamene samler energien om at styrke det pædagogiske indhold og elevernes faglige udbytte af undervisningen. FORVALTNING DISTRIKTER UNDERVISNINGSSTEDER ELEVERNE Skolepolitiske Mål: Det kræver dels, at vi har tydelige rammer og høre forventninger fra alle sider til teamsamarbejdet. Dels kræver det, at teamene er dygtige til i fællesskab at reflektere over og udvikle praksis, og at teamene samler energien om at styrke det pædagogiske indhold og elevernes faglige udbytte af undervisningen. Professionelle læringsfællesskaber er en særlig tilgang til teamsamarbejde, på både leder- og medarbejderniveau, hvor Fokus rettes mod at eleverne bliver så dygtige, de kan : Det kræver dels, at vi har tydelige rammer og høre forventninger fra alle sider til teamsamarbejdet. Dels kræver det, at teamene er dygtige til i fællesskab at reflektere over og udvikle praksis, og at teamene samler energien om at styrke det pædagogiske indhold og elevernes faglige udbytte af undervisningen : Det kræver dels, at vi har tydelige rammer og høre forventninger fra alle sider til teamsamarbejdet. Dels kræver det, at teamene er dygtige til i fællesskab at reflektere over og udvikle praksis, og at teamene samlet energien om at styrke det pædagogiske indhold og elevernes faglige udbytte af undervisningen. Hjørring Kommune skolevæsen består af et professionelt læringsfællesskab, hvor forvaltningen, distrikterne og undervisningsstederne indgår i et Forpligtende samarbejde med Fokus på elevernes læringsudbytte og trivsel. Hjørring Kommune skolevæsen fremstår som et professionelt læringsfællesskab, som er kendetegnet ved at forvaltningen, distrikterne og undervisningsstederne anvender 4F modellen som et fælles Fagligt professionelt sprog. Med Skolepolitiske mål fremhæves teamsamarbejdets dynamiske dimension: Skolens medarbejdere løser arbejdsopgaven i dynamiske team. Det dynamiske teamsamarbejde understøttes af 4F modellens opmærksomhed på professionelle læringsfællesskaber i løbende Forandring. 6 7
5 Hvordan vil vi helt konkret arbejde med professionelle læringsfællesskaber - 4F modellen? 4F - PLATFORM 4F - PLATFORM Professionelle læringsfællesskaber skal iværksættes via oprettelse af en dynamisk digital 4F-platform som ramme for en tilgang til skolevæsenet som et professionelt læringsfællesskab! Hjørring Kommunes dynamisk digital 4F-platform skal udformes som en værktøjskasse med konkrete samarbejdsredskaber, der kan benyttes og videreudvikles af alle medarbejdere og ledere tilknyttet skolevæsenets professionelle læringsfællesskab. Udvælgelse af de mest relevante teamopgaver. Fastsættelse af troværdige mål med eksplicitte forventninger til elevernes læringsudbytte og trivsel. Kvalitet ved etablering af sammenhæng mellem forventningerne til elevernes udvikling og undervisningsmæssige tiltag. Værktøjskassens konkrete Fokus samarbejdsredskaber: Læringsmål og feedback. Forventningsafstemning, som grundlag for iscenesættelse af viden i et miljø præget af tillid. Koordinering, på tværs af dynamiske team, med henblik på at alle skolens elever tilbydes tilsvarende adgang til indhold i et trygt miljø. Lederne er særligt forpligtet på: Strategisk anvendelse af ressourcerne med henblik på at opgaverne varetages af medarbejdere med relevant viden. LUS. Værktøjskassens konkrete Forpligtelse samarbejdsredskaber: Tværfagligt Distriktteam. TUS. Processtyrer/vejledere. 8 9
6 4F - PLATFORM 4F - PLATFORM Det Faglige professionelle sprog er grundlaget for deltagernes samarbejde centreret omkring Fokus, Forpligtelse og Forandring. Værktøjskassens konkrete Fagligt professionelt sprog samarbejdsredskaber: Analysemodel. ECERS. Evalueringssystematik i skolevæsenet i Hjørring Kommune. Professionelle læringsfællesskaber - 4F modellen. Hvorledes Hjørring Kommunes dynamiske digitale 4F-platform bedst muligt kan videreudvikles - med henblik på at understøtte elevernes læringsudbytte og trivsel? Hvordan de professionelle læringsfællesskaber kan bidrage til løbende udvikling af medarbejderne og lederne - med henblik på at understøtte elevernes læringsudbytte og trivsel? Værktøjskassens konkrete Forandring samarbejdsredskaber: Den professionelle læringsdimension omhandler deling og udvikling af teamsamarbejdsredskaber, - der kan understøtte fokuseringen på elevernes læringsudbytte og trivsel
7 Hvilke tegn peger på udvikling af professionelle læringsfællesskaber - 4F modellen? I vores team har vi udviklet vores egen skabelon, så vi kan hjælpe hinanden med læringsmål. Hvordan kan mit team få evalueret vores arbejde med feedback - på tværs af forskellige fag? Vores team har høje forventninger til elevernes læring. Det er vigtigt, at alle skolens team lykkedes, - ikke kun mit eget! Min distriktsleder bruger en del tid på at få vores lederteam til at lykkedes. Så derfor skal jeg også som skoleleder være opmærksom på at få mine medarbejderteams til at lykkedes med deres opgaver. Man kan tydeligt mærke, at vi er et distriktsteam. Vi gør nemlig hinanden bedre - da vi har fælles aftaler om mødeledelse og vidensdeling. Udgivet 2015 Hjørring Kommune. Layout: Tiedemann Grafisk Tankestue. Tryk: Vendia Grafisk Svanemærket tryksag Fedt med den her 4F-platform. Så har vi nemlig et sted at finde redskaber og inspiration til vores teamsamarbejde. - Efter vi har fået læringsmål på teamdagsordenen bruger lærerne mere tid på at vende faglige begreber og forskellige opfattelser af læring. Hvilken betydning vil det få for vores elevers læring, at vi i teamet er begyndt at sætte lidt flere ord på klasseledelse? Hjørring Kommune Børne- og Undervisningsforvaltningen Springvandspladsen Hjørring Telefon hjoerring@hjoerring.dk Kontaktperson: Michael Ahrentz - Fagligt tilsyn og planlægning.
4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 01.2016 Hensigten med folderen Indhold Denne folder indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereSkolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereSkolepolitik i Hjørring Kommune unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitik i Hjørring Kommune 2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Forord Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget har i foråret 2018 i en involverende samarbejdsproces mellem forældre, elever,
Læs mereDagtilbudspolitik i Hjørring Kommune 2019
Dagtilbudspolitik i Hjørring Kommune 2019 Forord I Hjørring Kommune har vi i fællesskab udviklet en ny ambitiøs politik, der sætter en fælles retning for udviklingen af dagtilbudsområdet i de kommende
Læs mereFolkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag Børne- og Ungdomsforvaltningen Lidt om BUF Den største af de 7 forvaltninger i København Ca. 17.000 ansatte Ca. 500 niveau 4 ledere fx pædagogiske ledere
Læs mereLedelse i Morgen Tidsskrift for pædagogisk ledelse
Tidsskrift for pædagogisk ledelse Nr. 5 Februar 2017 20. årgang Tema: Uddannelsesledelse i en reformtid PÆDAGOGISK BROBYGNING LYT, LÆR OG LED! Af Peter Andersen, forlagschef, Dafolo A/S Verden præges i
Læs mereFanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed
Indhold Indledning... 1 Læsevejledning... 2 Vision... 3 Diagram- skolepolitiske målsætninger... 4 Baggrund... 5 Evalueringsprocedure... 15 Organisation med tilhørende ansvarsområder... 16 Indledning Dette
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereHvordan styrker man evalueringskapaciteten i kommunerne? Konsulent, Jais Brændgaard Heilesen"
Hvordan styrker man evalueringskapaciteten i kommunerne? Konsulent, Jais Brændgaard Heilesen" Hvorfor bruge energi på evaluering i kommunerne?" Evaluering er interessant, fordi det kan udvikle vores praksis
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereLyst til. Laering 2O16-2O18. Skolepolitiske målsætninger
Lyst til Laering Skolepolitiske målsætninger 2O16-2O18 Dialogkæden - kort fortalt Vi arbejder med 4 niveauer i dialogkæden, som hver især er med til at give viden om, hvordan vi lykkes med at gøre målene
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereHVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles Ansvar - Fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles ansvar - fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles ansvar - fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereSkolepolitiske målsætninger. Fanø Skole.
Skolepolitiske målsætninger Fanø Skole www.fanoe.dk 1 Indhold Indledning 1 Forord 2 Vision 3 Baggrund 4 Læring 4 Trivsel 6 Inklusion 8 Diagram skolepolitiske målsætninger 10 Dialog 12 Ledelse 14 Evalueringsprocedure
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereINTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring
Læs mereUndervisning: Udøvelse af professionel
Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en
Læs merePædagogisk afdelingsleder Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil
Pædagogisk afdelingsleder Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning 2 Ansættelsesudvalg 2 Tidsplan 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen 3 Særslev-Hårslev-Skolen 4 Ledelsesopgaven 4 Lederprofil
Læs mereSkole & Klub Roskilde Kommune November 2016
Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 1 Indledning... 2 Forståelsesramme... 3 Kerneopgave... 4 Vision for den pædagogiske praksis... 5 Vision for de professionelles
Læs mereVeje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereIndsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune
Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereLæringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/
Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereLæsepolitiske retningslinjer SKU
Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereProjekt synlig læring i Odder Kommune
Projekt synlig læring i Odder Kommune Lederudviklingssporet Oktober 2014 1 1. Introduktion Odder Kommune har igangsat projekt 'Synlig læring' som led i kommunens strategiske pejlemærker for kompetenceudvikling,
Læs mereKvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre
Læs mereEvaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen
Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Evaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet, at der skal foretages en evaluering/status på arbejdet med
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?
Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereSynlig læring i 4 kommuner
Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereSkolepolitiske målsætninger
Fremtidens skole for børn i tiden 2016-2018 Skolepolitiske målsætninger Arbejdsdokument Indhold Forord...2 Baggrund...3 Fase 1...4 Resumé...4 Procesplan...8 Fase 2...9 Resumé...9 Målsætninger...10 Elevernes
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereHjørring Kommune. 2. Oversigt over politikker, strategier og øvrigt på Børne-, Fritids- og. Undervisningsudvalgets område
Hjørring Kommune Sag nr. 85.02.02-A26-1-17 03-01-2018 Side 1. Bilag 3 Oversigt over politikker, strategier og øvrigt på Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets område 1. Overleveringsmateriale til det
Læs mereALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereGOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer
GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er
Læs mereFOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen
Læs mereOplæg KORAs konference den 4. november 2014
Oplæg KORAs konference den 4. november 2014 Workshop C i første runde: Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? - 4 (5) konkrete nedslag set fra BKFs perspektiv Nedslag 1 nye
Læs mereTeam et som professionelt læringsfællesskab
Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Hvis man som skoleleder vil styrke skoler og uddannelsesinstitutioner i forhold til elevernes læringsudbytte og trivsel, er en af de vigtigste indsatser at styrke
Læs merePejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger
Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereKOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereResultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereLokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune
Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune Afgrænsning Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere (herefter lærere) omfattet af Overenskomst for lærere med flere
Læs mereResultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereKvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut
Læs merePædagogisk ledelse - så dygtige, de kan.
25.09.2014 Pædagogisk ledelse - så dygtige, de kan. ANETTE JENSEN, CHEF FOR UDDANNELSE & LÆRING VEJLE KOMMUNE Vejle Kommunes afsæt: Skolen i Bevægelse 6 principper Mange måder at lære på Helhedskole lærer-
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereViceskoleleder. Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil
Viceskoleleder Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning 2 Ansættelsesudvalg 2 Tidsplan 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen 3 Særslev-Hårslev-Skolen 4 Ledelsesopgaven 4 Lederprofil 5 Ansættelsesvilkår
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?
Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse? Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Sikring
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning
Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik
Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik 5. lederdag Hørsholm 4. september 2014 Fra styringsrationaler til læringspotentialer Skolereformen - en LÆRINGSREFORM
Læs mere- Teamets forberedelse til teamsamtale med skolens ledelse. Hvilke områder har i særlig grad været i fokus?
- Teamets forberedelse til teamsamtale med skolens ledelse Hvilke områder har i særlig grad været i fokus? Hvilke initiativer vil teamet tage? På hvilke områder kan vi konstatere en positiv udvikling og
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereSkole-virksomhedssamarbejde
Skole-virksomhedssamarbejde VERSION 1.0 Hjørringmodellen FORORD DEN ÅBNE SKOLE Folkeskolereformen stiller krav om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan samt styrke
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs merePædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil
Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...
Læs mereFælles forståelse af lærernes arbejdstid
Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereBornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020
Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereUdviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm
Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...
Læs mereStrategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020
Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020 Indledning Strategiplan 2020 for VGHF er et udtryk for en række valg og prioriteringer, der er fremkommet gennem samtaler og møder i en gennemsigtig og demokratisk
Læs mereEvaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017
Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug. 2016 marts 2017 Ramme for forløbet: Forløbet skulle have startet før sommerferien 2016. Opstart blev udsat, da flere af skoleledernes
Læs mere&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereVærdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,
Værdigrundlag for samarbejde mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, BUPL, FOA og Fagenheden Skole Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Værdier... 3 Ordentlighed... 3 Fællesskab...
Læs mere