Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi.

Transkript

1 Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi. I kirkebladet står der i omtalen af gudstjenesten i dag, at en ikon med Maria tilbage i 1995 græd i 8 måneder inde i København, i Bredgade, lige ved Kongens Nytorv, i den russisk-ortodokse kirke. Den oplysning har jeg fra en avisartikel af Niels Christian Hvidt i Berlingske. Hvem er Niels Christian Hvidt? Ja, han er teolog og forsker i tro og helbred ved Syddansk Universitet, og han har skrevet en bog om mirakler, men i bogen skriver han, at ikonen græd over en to årig periode. Nu har jeg ikke undersøgt, hvordan de to tidsangivelser skal forstås. Men mon ikke det skal forstås sådan, at ikonen var grædende hen over to år med pauser imellem, så at den sammenlagt ville have grædt i en periode på 8 måneder? Nuvel, det er selvfølgelig vigtigt at få fakta på plads, det er vigtigt at være skeptisk, men det er også vigtigt at bevare fokus på det centrale, at ikonen virkelig græd. Jeg kom ikke selv ind og se ikonen græde, men det kom heller aldrig rigtigt ud i medierne, for den russisk-ortodokse menighed holdt det for sig selv. De opfattede det som et mirakel mellem Gud og menigheden. Ledelsen tillod heller ikke, at ikonen blev undersøgt videnskabeligt. Hvorfor dog det? Jo, svarede den daværende præst, fader Aleksej, en kemisk analyse af tårerne ville alligevel ikke hjælpe nogen til at tro. Den, der tror, tror, og den, der ikke tror, ham kan et mirakel heller ikke hjælpe til at tro. Men Maria græd ikke desto mindre, og det gik som løbeild mellem mennesker, så hendes tårer blev bevidnet af tusinder. Jeg har også talt med en her fra Ringsted, der så tårerne. Og ikke bare i København, men tænk jer - overalt i verden er der beretninger om ikoner, statuer eller andre billeder af jomfru Maria, der bogstavelig talt

2 fælder tårer, UDEN at det kan forklares, for det undersøges som regel grundigt og videnskabeligt. At Maria græder, er ikke noget nyt fænomen, for det skete fx også i oldkirken, som i 500-tallet, hvor Gregor af Tours, nede fra det nuværende Frankrig, beretter om lignende mirakler i sine skrifter. Hvad består Marias tårer af? Ja, laboratorie-undersøgelser viser, at det som regel er en vandlignende substans, der har en kemisk sammensætning identisk med mennesketårer. Nogle gange er det blodtårer, der også ved kemiske analyser viser sig at være menneskeblod. Men hver gang er det altså væske, der samler sig som tårer, helt ligesom vi kender det fra os selv. Øjnene fyldes, løber over og glider ned over kinderne. Og sådan også på Maria. Men, hvorfor græder Maria dog? Hvad er det der sker? Ja, jeg vil godt vove en tanke, og det er at den tanke, at de mange millioner kristne, der har Maria som et centralt omdrejningspunkt i deres bønner og tilbedelse, at det måske er alle de tanker og følelser og bønner, der er forbundet med sorg, der materialiserer sig. Enten sorgen går på noget i ens eget liv, eller noget i nogen andres liv, eller det er sorg over al den lidelse, der er i verden. Eller en blanding af det alt sammen. Det er jo ikke alt videnskaben endnu har afdækket, så måske det kan forklares en dag i fremtiden. En forklaring som på ingen måde behøver at afskrive Gud. Men altså sorgens tanker, følelser og bønner, der manifesterer sig som et fysisk udtryk, i gråd, som er den universelle menneskelige reaktion på sorg. En reaktion, som Gud tilmed har lagt en renselse ind i, for med ud i tårerne løber stoffer og hormoner, der er blevet bygget op på grund af den følelses-

3 mæssige påvirkning. Og det er en af grundene til at det kan være en befrielse at tage sig en ordentlig tude-tur. Men tilbage til Marias tårer og dagen i dag. Maria står i sit livs sværeste situation. Hendes søn lider en pinefuld død på Golgata og hun står og ser på det. For omkring 30 år siden lå han i hendes arme - nogle få 100 meter derfra, oppe ved templet, hvor den gamle Simeon fortalte hende, med profetisk klarsyn, at alle de gøde ønsker som en forælder kan have til sit barn, at dem ville hun blive dybt skuffet på, for så stor en smerte ville hans fremtid medføre for hende, at hun ville føle det som om hendes sjæl blev gennemboret af et sværd. Og nu står hun så her på romernes henrettelsesplads, Golgata, og profetien er gået i opfyldelse. Denne gang kan hun ikke favne sin søn og trykke ham ind til sit bryst. Denne gang står hun med tomme arme, for hendes søn er sømmet fast på et kors, skilt fra hende af bryske romerske soldater. Smerten er overvældende, og med sit blødende hjerte må hun favne ham, og fra hendes hjerte baner tårerne sig vej. Ja, på denne dag er der ikke megen trøst at hente i den gamle Simeons profetiske ord, om at Jesus skulle blive et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for Guds folk, Israel. Denne profeti blev først forstået og virkeliggjort efter påskemorgen, og så langt er vi ikke endnu. Den kommer først på søndag, og i dag dvæler vi ved sorgen. Ja, i dag græder Maria.

4 Over sin søn, men hun græder også over al den smerte, der er i verden. Hun græder over den ondskab og egoisme, der bor i så mange menneskehjerter. Vi ser ondskaben og egoismen i os selv, hvis vi da har noget selverkendelse, og vi ser den i andre. Og ikke mindst, så ser vi den i verden, i hele verden, der i disse år martres af islamismen. Ja, med den teknologi vi har i dag, så skal vi virkelig lade vores ligusterhæk vokse højt, for at undgå at se de enorme, rædselsvækkende lidelser, hvor også korsfæstelser indgår, som islamismen påfører tusinder af mennesker på alle kontinenter efterhånden. Men ligusterhække er ikke nok til at imødegå ekstremismen og ondskaben, så også mennesker her i landet har fået påført lidelse, for familierne og vennerne og alle de pårørende til Dan Uzan og Finn Nørgaard, de må til stadighed leve med deres tab. Og mange, mange flere kunne have mistet livet. Ja, der er nok at græde over. Og græde det gør Gud selv også. For dybest set kommer Marias tårer fra Gud selv. Menneskenes lidelse og ondskab smerter Gud, og da Maria er på en særlig måde forbundet med Gud, kan hun mærke denne smerte. For os protestanter er Maria ikke forbundet med Gud på samme måde som for eksempel katolikkerne siger det. For os er hun et forbillede, for vi lægger vægten på, at hun gav Gud sin tro og tillid, og indvilligede i at hjælpe Gud med at blive menneske. Men derved forbinder hun sig jo også på en måde med Gud. Og når vi gør ligesom Maria, giver Gud vores tillid og tro, og indvilliger i at hjælpe Gud, så åbner vi samtidig vores hjerte for empatien og barmhjertigheden. Så bliver Jesu Kristi sindelag til i os. Og så kan vi i stigende grad mærke og fornemme andres lidelse, og bliver medlidende. Også overfor den lidelse eller sorg, som er utrøstelig. Men læg så mærke til, at netop i med-lidelsen, netop i empatien, i lydhørheden, ja, endda bare i det stille, ordløse nærvær, dér findes trøsten.

5 I har nok alle taget en af Marias tårer. Prøv at finde den frem, for så vil vi lave en lille meditation. I kan følge med i meditationen, som I vil, og I kan også lade være, og i stedet bruge tiden på at tænke over noget helt andet, eller måske bare lade sjælen og øjet hvile i kirkens fantastiske rum. Men prøv nu at tage fat om Marias tåre. Den hænger på en sort snor. For det er sorgens tåre vi holder i hånden. Den tåre, der baner sig vej fra de sorger som vi bærer på. Mærk tårens lille krop mellem dine fingre. Du kan også lukke øjnene, for så skærper du din følesans. Giv din opmærksomhed til tåren, sorgens symbol, og følg nu dens vej til dit hjerte. For sorgerne bor i hjertet, og de gør hjertet tungt, og tårerne baner sig vej derfra. Mærk dit hjerte, og træk vejret bidt og dybt helt ned i maven, og pust langsomt ud igen. Træk vejret langsomt, og fornem hvordan luften omkranser dit hjerte med mildhed og ømhed. Ja, mærk dit hjerte, og hvis du vil, så gå nu ind i dine livserfaringer og find en sorg frem. Måske det er en gammel sorg, der bor et sted i dit hjerte, måske det er en ny overvældende sorg, der har givet dig et blødende hjerte. Måske sorgen handler om dig selv. Måske den handler om et andet menneske. Eller måske du bærer på sorg over alt det forfærdelige, der sker i verden. Løft nu den lille tåre op til dit hjerte. Maria græder sammen med dig. Ja, Gud græder sammen med dig. Du er ikke alene med din sorg. Du er aldrig alene med dine sorger.

6 Mærk igen efter i dit hjerte. Hjertet er fra gammel tid blevet opfattet som det sted, hvor Gud bor. Gud, der er livets kilde, glædens ophav, og kærlighedens dybeste grund. Gud, der i dag langfredag, gik ind i mørket, ja, gik til menneskehedens mørkeste sted og tog kampen op. Gud er tæt på din sorg, så giv nu Gud din sorg. Læg den over i hans hænder, og giv ham lov til at tage sig af den. Du kan formulere det i dit indre med ordene kom Gud, kom og hjælp mig med min sorg. Jeg beder dig bære den sammen med mig, og jeg beder dig om at tage dig af den. Så den skifter farve. Så den lettes. Så den trøstes. Giv nu Marias tåre din opmærksomhed igen. Den lille, varme, gennemsigtige tåre. Derinde har din sorg nu også taget bolig. Side om side med Marias. Men se, se på tåren. Den rummer noget mere, for læg mærke til at den reflekterer lyset. Det lys, der kommer fra lysekronerne, ja, men også det lys, der kommer fra dit hjerte. Livets lys. Opstandelsens lys, som også bor i dig. Og giver dig håb om, at Gud en dag vil tørre hver en tåre af dine kinder, og åbne sluserne ind til glædens tårer. Lad det være din trøst. Lad det være din fremtid. Lad et være din glæde. Midt i alt. Trods alt. Amen