Mål og Midler Ungdomsskoler

Transkript

1 Fokusområder Ungdomsskolens 6 klubber danner rammen om aktiviteter, samvær og voksenkontakt, og Klubben på Rughavevej har været i brændpunktet med hensyn til forebyggende arbejde i forhold til en vanskelig drengegruppe. Klubberne i Viborg har samarbejdet om udfordringen, og der er skabt mærkbare forandringer. I 2008 gennemførtes Byrådets beslutning om skolestrukturændringen, som betød, at alle 10. klasserne blev samlet på Ungdomsskolen. Første halvdel af året blev brugt på at beskrive indhold og struktur, ansættelse af personale og få skabt en fælles retning. Der startede 179 elever i august langt flere end forventet, hvilket gav behov for lokalemæssige tiltag og ændrede økonomiske tilskud. I dagafdelingen oplever skolen elever, der har svært ved at rummes i de eksisterende tilbud, derfor arbejdes med følgende: 10. CV at lave en projektklasse, hvor målet ikke er eksamen. Eleverne er med i valgfagene, i de obligatoriske fag er undervisningen praktisk tilrettelagt og desuden arbejdes der med praktiske projekter. D-klasserne at lave en erhvervsklasse, hvor målet ikke er eksamen. Eleverne er 2 dage/uge i skole og 3 dage i praktik/praktiske forløb. EGU at lave et 3 måneders afklaringsforløb, således de unge er afklarede om kompetencer og muligheder, hvilket skal bevirke, at de starter på den bedst egnede ungdomsuddannelse. I skolens 10. klasse, EGU og D-klasser har der været fokus på kompetenceudvikling i forhold til Uddannelse Til Alle (UTA). En stor del af eleverne i disse tilbud er i risikozonen for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse, og derfor sættes der fokus på at udvikle de unges faglige, personlige og sociale kompetencer målrettet ungdomsuddannelse. 76

2 Målsætninger og indsatsområder i sektorpolitik Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik Lys i Øjnene indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatsområder som gælder for alle politikområder under Børneog Ungdomsudvalget. Disse er gengivet i Mål og Midler for Børne- og Ungdomsudvalget. De målsætninger og indsatsområder, som er specifikke for, Ungdomsskoler, fremgår nedenfor: MÅLSÆTNINGER Barnet Det er Byrådets mål, at unge får mulighed for at uddybe og udvide deres alsidige kompetencer at unge udvikler deres sociale, kreative og innovative potentiale at unge får øget indhold i deres tilværelse i kraft af, at de forstår samfundslivet og dygtiggør sig til det at unge udvikler deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund at unge lærer at tage ansvar for egen uddannelse at ungdomsskolen yder en særlig indsats for at gøre unge i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse at unge udvikler deres internationale perspektiv og dannelse Udvikling Det er Byrådets mål, at Ungdomsskolen udvikler læringsmiljøer, hvor den unge lykkes med at udvikle sine kompetencer Rammer Det er Byrådets mål, at Ungdomsskolen fremstår som et attraktivt og dynamisk ungdomsmiljø at Ungdomsskolen har de nødvendige tidssvarende undervisningsmidler og faciliteter til rådighed INDSATSOMRÅDER Styrke samarbejdet med skolerne og øvrige uddannelsesinstitutioner for at lette overgangen mellem uddannelser Etablere nye undervisningsmiljøer med afsæt i analyser og undersøgelser af unges behov og interesser Udvikle det internationale perspektiv i ungdomsskolen Styrke den pædagogiske mangfoldighed i forhold til ungdomsskolens forskellige målgrupper Særlige tiltag, der bidrager til, at 95 procent af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse Tiltag, der sikrer, at Ungdomsskolen til stadighed er en aktiv medspiller i udviklingen af Viborg Kommunes ungeindsats 77

3 Kvalitetsmål Kvalitetsmålene er fra Viborg Kommunes kvalitetskontrakt 2012, vedtaget af Byrådet den 10. oktober Link til kvalitetskontrakt. I nedenstående tabel gengives, i hvilket år målene forventes opfyldt Mindst 43 % af målgruppen benytter sig af ungdomsskolens undervisningstilbud. 90 % af de unge i de to projekter, 10CV Erhvervsklasse og VU-camp gemmefører deres folkeskole med et tilfredsstillende resultat. Målet forventes opfyldt Mål realiseres i

4 Budgetramme Budgetramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i 2013-priser Resultat 2011 Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Fællesformål Ungdomsskolevirksomhed Ungdomsskoler

5 Nøgletal Udvikling i udgifter fra 2007 til 2016 (1.000 kr., 2013 P/L) 17500, , , , , , , , , , Bemærkn.: er realiseret forbrug er det oprindelige budget. Udsvingene i budget 2013 til 2016 skyldes, at budgettet periodiseres efter hvordan udgifterne falder til Musicaltalentskolen. 80

6 Budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2013 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Budget Budget Regnskab Budget Budget Regnskab Budget Budget (pris pr. elev) (Antal elever) Ungdomsskolevirksomhed (pris pr. elev) (Antal elever) Ungdomsskolens klubber/fritidstilbud Øvrige nettoudgifter I alt Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2013 P/L) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab 2011 Budget 2012 Budget Ungdomsskolevirksomhed I alt Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde: Prisen vedrørende ungdomsskolevirksomhed er beregnet på baggrund af antal holdelever. Det vil sige, at hvis elever deltager på flere hold tæller de med for de antal hold de deltager på. På klubområdet medtælles kun antallet af elever. Til budget 2013 er anvendt samme antal elever som i 2012, da det er bedste bud nu og her. Væsentlige ændringer i budgettet: Budgetrammen er blevet løn- og prisfremskrevet samt korrigeret for vedtagene budgetkorrektioner(bl.a. lov- og cirkulæreprogram samt afbureaukratisering) Rammen er forhøjet med 0,6 mio. kr. idet budgettet til Musicaltalentskolen periodiseres. I 2014 vil rammen således blive reduceret med 0,6 mio. kr. 81