Få godt begyndt på P0 projektet. Indhold. Læringsmål. Problemorientering. Problemorientering. PBL- principper

Transkript

1 Få godt begyndt på P0 projektet PV 3 Efteråret 2012 Bachelor i IT og informatik Datalogi og Software Indhold Problem Baseret Læring AAU modellen: hvad, hvorfor og hvordan Tips til projektet Værktøjer til projektarbejdet Struktureringsværktøjer - Brainstorm, fremtidsværksted, struktur- og flowdiagrammer Opgaver i grupperum Lars Peter Jensen, lpj@es.aau.dk Billede: Læringsmål Efter denne kursusgang skulle du gerne: have kendskab til studieformen ved Aalborg Universitet, have kendskab til nogle af de redskaber, som anvendes i studiet, have formuleret forventninger til og mål for P0-projektet, herunder en samarbejdsaftale. 3 PBL- principper Læring Problembaseret Kontekstuel Projekt organiseret Erfaringsorienteret Socialt Deltager styret Gruppebaseret Indhold Teori-praksis relationen Interdisciplinær Eksemplarisk læring Meta-læring Problemorientering HVAD? Projektgruppen vælger selv hvilken problem/problemstilling de vil arbejde med. At arbejde problemorienteret betyder, at den sammenhæng et givet teknisk problem opder i inddrages i problembearbejdningen og løsningen. Det er det valgte problem som bestemmer hvilke teorier og metoder der 5 skal bruges. Problemorientering HVORFOR? Fordi de tekniske problemer, som skal løses af ingeniører i virkelighedens verden, kun kan løses tilfredsstillende, hvis der også tages hensyn til de samfundsmæssige sammenhænge og til de mennesker (konteksten), som berøres af problemerne og dermed af løsningerne. Det er en indlæringscentreret proces. Det øger de studerendes analytiske og 6 metodiske færdigheder. 1

2 AAU students on problems We are engineers our responsibility is to solve real technological problems. This is the first time we found a real problem ourselves rather than getting something from supervisors. It is really exciting. It fits my way of learning. I learn better when I find the way myself. This way of learning is much better than only attending lectures, because I have to know why I need to learn this. When I know the objective clearly, I learn much better. When working on a problem, I am strongly motivated and attracted. We need to solve this problem. Xiangyun Du, PBL as educational model - practice at AAU students reflection We feel easier to learn the technical skills through group work We are engineers, our tasks are to solve problems (Male EE) We learn best when the knowledge can be related to the assignment and our project I understand things better through explaining, discussing and practicing We develop social skills in group work, this improves the learning process We develop Project work help me get some ideas of what I am going to learn Students perceptions We want to make it possible that we can learn from each other and everybody can learn what they want to learn I am strongly motivated when working on ourselves and get mature along the way I am confident in different tasks now after these experiences We get mental support from each other, it involves lots of responsibility so that we don t easily drop out (Female A&D) problems This makes our study serious like real work place (Male EE) 8 Problemorientering HVORDAN? Billede: At undre sig Stille spørgsmål Tvivle Påpeger modsætninger Problematiserer der åbenlyse Være målrettet Tænke helhedsorienteret 9...Han [akademikeren] kan ikke tage noget for gode varer. Han må endog betragte sin egen undersøgelse af tingene som foreløbig. Han må hellere slå sig til blods end til tåls. Med største mistillid skal han se på retfærdigheden, frisindet, fædrelandskærligheden, moderkærligheden, dømmekraften - hvad som helst, som andre hver for sig ved, er værdifulde og uerstattelige samfundspiller... Men har han en opgave, så er den at være kritisk. Det er hans positive program (Poul Henningsen, 1934; min fremhævelse) 10 Hvad er et problem En for nogle utilfredsstillende situation - fx: et stigende antal danske børn er overvægtige En mulighed for forbedringer - fx: hjemmesiden for Danmarks idrætsforbund kan forbedres En situationens hvor konsekvenser og muligheder er ukendte. - Ungdomskulturen skal undersøges for at kunne målrette og effektiviser informationskampagner - Det skal undersøges hvilke medier og teknologier, der med fordel kan anvendes for at påvirke børns motionsvaner. Tre fagligheder Den kontekstuelle faglighed - Hvad, Hvorfor, Hvem, Hvor, Hvornår både på mikro (person), meso (netværk) og makro (samfund) niveau Den teknisk-naturvidenskabelige faglighed -Hvordan i forhold til produktet Projektarbejdets faglighed -Hvordan i forhold til processen Billede: Billede: 2

3 Aalborg modellen Et semester 50% kurser 50% kurser Kursus 5 ECTS Kursus 5 ECTS Kursus 5 ECTS Projekt 15 ECTS I grupper op til 8 personer Individuel eksamination Hvad er et projekt? 1 ECTS (European Credit Transfer System) = 30 arbejdstimer Definition af et projekt: En unik og kompleks arbejdsopgave, En tidsbegrænset og målorienteret opgave med et dokumenteret resultat. En kreativ og iterativ proces. Billede: 15 Projektarbejde HVORFOR? De fleste af jer kommer til at arbejde i projektgrupper på jobbet bagefter. Det forbedrer jeres dokumentationsevne. Det sikrer en dyb indlæring af de emner projektet behandler. Det giver en meget høj studieaktivitet. 16 At arbejde på usikker grund Projektarbejdets faser Projekttid Dokumentation Projektfaser: Initierende problem Problemanalyse Problemformulering Projektafgrænsning Problemløsning Rapportering Ab Arbejdspapirer Rapport Billede: clipart/choice.gif 17 Billede:

4 Projektarbejdets faser: Det igangsættende problem er åbent formuleret er båret af interesse og motivation har eller sigter mod samfundsmæssig relevans 19 KVL (Andersen et al, 1995) 20 Tema: Projektarbejdets faser Problemanalysefasen nedefra og op Problemanalysefasen oppefra og ned Problemforståelse relevante definitioner og forklaringer med henblik på at forstå problemets karakter Problemets opståen og omfang Mulige problemløsninger, rammerne for problemløsningerne og de mulige aftagere. Teknologiforståelse relevante definitioner og forklaringer med henblik på at forstå en teknologis karakter og potentialer Mulige aftagere til teknologien en søgen efter problemer Teknologiens samfundsmæssige relevans og mulighed for realisering Billede KVL (Andersen et al, :62) Billede KVL (Andersen et al, :62) Problemformuleringen er: Motiverende Velargumenteret Afgrænset Retningsvisende Problembearbejdningen: I dybden med ét aspekt af problemet. Er fokuseret i forhold til det vi skal vide mere om, og evt. hvad kan vi gøre ved det -spørgsmål. Er systematisk (ift. metodevalg) og sammenknytter teori og praksis. 23 Billede KVL (Andersen et al, :144) 4

5 Konklusionens fire trin Resultater Svar på problemformuleringen Metoderefleksioner Perspektiver Gruppearbejde LEARNING BY DOING!! Det er vigtigt at være bevidste om forskellige roller i gruppen lære at bruge styrker og forbedre svagheder Husk vær ærlig 25 Billede: 26 Gruppearbejde Gruppearbejde HVAD? En gruppe studerende som samarbejder om at lave et projekt. Gruppen skal både lave projektet og dokumentere dets resultater. Baseret på dokumentationen eksamineres gruppen samlet, men der gives individuelle karakterer. 27 HVORFOR? I studiesammenhæng: I skal lave 7-10 projekter i løbet af studietiden - alle i projektgrupper - I kan lige så godt få det lært fra begyndelsen. Den enkelte studerende I en gruppe lærer af (og til) de andre. I jobsammenhæng: Ca. 75% af adspurgte virksomheder sagde i 1997, at evnen til at kunne arbejde i projektgrupper tillagdes stor eller meget stor betydning ved nyansættelser. 28 Gruppearbejde HVORDAN? Hver gruppe har et grupperum. 6-8 studerende arbejder sammen om det samme projekt (på de sidste semestre oftest 1-3 stud). Deltagerstyrede gruppedannelser. Deltagerstyrede valg af projekter. Social activities Group meeting Brainstorm Subgroup work Exam Report writing Studying engineering via group projects Multiple learning resources Participating communities of practice active learning, communication, organization, and management Disagreement Discussion Life Presentation Compromise

6 En vejleder er: En samarbejdspartner, som: Hvad er en vejleder? Påpeger potentialer Stiller spørgsmål Giver konstruktiv kritik HUSK! Mødeledelse og forberedelse HUSK! Vejlederaftaler 31 Billede: 32 En vejleder er IKKE : PAUSE 15 min et orakel en projektleder en del af gruppen en utømmelig ressource Adams trust building exercise Benyt pausen til at stemme en gang til om erfaringer med AAU s undervisningsmodel 2 Billede: Rapporten: HOLD STYR PÅ KILDERNE Synopsis Forord Indholdsfortegnelse Indledning 1. Hoveddel: problemanalyse Problemformulering og - afgrænsning 2. Hoveddel: problemløsning Konklusion Referenceliste Appendiks og bilag Chicago-metoden Reference i teksten: Navn plus årstal, eks. (Jensen, 1999a) Referencelisten: Alfabetisk, efternavn og årstal, eks. Jensen, Hans (1999a): Elektroniske System, AAU Forlaget, Aalborg Nummer-metoden Reference i teksten: Et nummer, eks. [4] Referencelisten: I nummerorden eks. [4] Hans Jensen, Elektroniske System, AAU Forlaget, Aalborg 1999a Billede: Billede: home6.inet.tele.dk/aamsk/husk_z.gif 6

7 Referenceliste Referencelisten skal indeholde så præcise oplysninger som muligt: Bøger: Forfatter(e), år, titel,forlag, udgivelsessted, evt. ISBNnummer. Tidsskrifter: Samme + tidsskrift navn, nummer og dato/måned. Internet: Så mange oplysninger som muligt, inkl. dato for downloading. Personer: Navn, titel, virksomhed/institution. Chicago-metoden: Nummermetoden: Billede: 37 Arbejdsblade Identifikation (for egen og vejleders skyld!!): Dato, versionsnummer, gruppenummer, navn(e) Indledning: Hvad? (Om indhold) Hvordan? (Om relationer/sammenhæng) Hvilke metoder? 38 Arbejdsblade (fortsat) Lav aftaler om hvordan jeres arbejdsdeling skal være hvor mange I vil skrive sammen hvordan I vil give response på hinandens arbejdsblade hvornår vejlederen skal give response (Kan evt. indgå i en samarbejdsaftale) 39 Samarbejdsaftale Et godt styringsredskab, som bl. a. kan indeholde jeres overvejelser om forventninger til og mål med projekte gruppemøder - hvor tit? - komme for sent? - ikke møde organisering af møder - ordstyrer - referent - logbog? fælles versus individuelt arbejde - hvor meget? - hvornår? arbejdsblade - udarbejdelse? - response? arbejdsdeling i forhold til skriftligt arbejde? vejledermøder - hvor tit? - forberedelse? kursusdeltagelse og opgaveløsning - individuelt eller fælles? 40 Blokerende bidrag til kommunikationen Forsvar/angreb holdning Uenighed uden konstruktive alternativer Blokering af diskussionen Tale om andre emner Tale hele tiden Bidrag der fremmer kommunikationsmiljøet Rose og opmuntre andre Støtte andre til at blive hørt Følge og støtte idéer Tilkendegive ændret holdning Udvise åbenhed Have styr på de beslutninger der er taget 41 Billede:

8 Bidrag der fremmer diskussionen direkte Tjek kommunikationens flow Stille forslag Søge information gennem spørgsmål Give information Opsummere diskussionen Udvikle på forslag og idéer Teste egen og andres forståelse af det diskuterede Billede: Kommunikationsdiagrammer Værktøjer til strukturering Tegn gruppemedlemmernes placering omkring bordet Tegn pile for hvert indlæg i diskussionen (ca. 5 min) 7 Et kort ville hjælpe 45 Billede: clipart/choice.gif 46 Brainstorm Brainstorm er et værktøj til IDEgenerering Spillereglerne er (Asborn, 1941/1948) Det definerede tema/problem skal være velkendt for alle deltagere. Lad tankerne flyde over. Kritik finder først sted senere. Jo flere ideer jo bedre. Bliv inspireret undervejs. Post-It brainstorm Bliv enige om, hvad udgangspunktet for brainstormingen skal være Generer ideer hver for sig og skriv dem på Post-it sedler Læs hinandens ideer og strukturer ideerne i fællesskab ved at flytte lapper indenfor samme kategori sammen Diskuter og vurder forslagene ud fra valgte kriterier, f.eks. interesser, realiserbarhed, ressourcer eller relevans

9 49 50 Struktur og diagrammer Mind-map Skaber overblik og ideer ved at: Skrive et aktuelt spørgsmål på midten af et stort stykke papir Brainstorme ud fra dette spørgsmål og marker dem som hybrider til spørgsmålet. Tegne grene imellem spørgsmål og ideer, og brug forgreningerne til at detaljere forslagene Eksempler på mind-map Kilde:

10 Årsags-virkningsdiagrammer Mål middel diagrammer Reference: Mikkelsen & Riis (1998:424) Reference: Mikkelsen & Riis (1998:421) 5 min. summemøde om strukturering digital Kædet liste datapakke Opgave: Lav en eller flere strukturer, dvs. en ordning af (nogle af) disse ord/elementer i en helhed vær parat til at fortælle om jeres resultater. Sorter Regler: I må gerne ændre ordene fra/til navne- til/fra udsagns- til/fra tillægsord og fra engelsk til dansk men kun således, at ordets stamme bibeholdes og er genkendelig. I må også gerne tilføje enkelte hjælpeord for at skabe strukturen. datastrukturer Kom med nogle eksempler på jeres strukturer Struktur - 1 digital User interface design datastrukturer Ordnende princip: Farve dataflowdiagram Dynamisk lagerallokering tabel Sorter 59 Eventuelt struktureringsprincip: Regnbuens farver 60 10

11 Struktur - 2 Ordnende princip: Grammatik Struktur - 3 Ordnende princip: Alfabetisk Udsagnsord: Navneord: Tillægsord: brænde Dynamisk tabel digital Algorithms brænde dataflowdiagram datapakke datastrukturer t digital Dynamisk lagerallokering Struktur - 4 Ordnende princip: Sprog Struktur - 5 Strukturerende princip: Flow/ sekventielt forløb Engelsk: Dansk: Algorithms Power supply kravspecifikation svartid kravspecifikation design Refresh time User interface Struktur - 6 Strukturerende princip: Hierarkisk Et par eksempler på sekventielle strukturer program Algorithms datastrukturer Sorter Lav Kædet liste tabel

12 Flowdiagram Struktureringsprincipper Her er det processer og her er det komponenter Stigende talværdier (talsystemet) Alfabetisk rækkefølge (telefonbogen) Kronologisk rækkefølge (kongerækken) Sekventiel rækkefølge (flow diagram) Hierarkisk opbygning Top-down Bottom-up Opgaver til besvarelse i grupperum 1. Bagudrettet refleksion Diskuter jeres erfaringer med problemorientering og/eller projektarbejde og/eller gruppearbejde fra diverse undervisnings- og/eller arbejdsforløb. På hvilke punkter (størrelse af projekt, antal gruppemedlemmer, frihedsgrader i projektet, tværfaglighed) ligner jeres erfaringer studieformen ved AAU - og på hvilke punkter adskiller de sig? Hvordan vil I udnytte disse erfaringer i P0-perioden? 2. Fremadrettet refleksion Diskuter jeres forventninger til og mål for P0-projektperioden, både hvad angår produktet, dvs. projektrapporten og hvad angår processen, dvs. procesanalysen og jeres læringsproces. Hvilke krav vil I stille til P0-rapporten? Hvad vil I gerne lære i P0-perioden? 69 12