Hvorfor har folkebibliotekerne brug for nye organisationsformer? ThorhaugeConsulting Denmark

Transkript

1 Hvorfor har folkebibliotekerne brug for nye organisationsformer? ThorhaugeConsulting Denmark 1

2 Fordi: borgernes behov ændrer sig og bliver mere differentierede 2

3 Organisationsform kan hæmme udvikling Mange biblioteker har i praksis organisationsformer og arbejdsdelinger der er bestemt af samlingsorienteringen. Driften gør, at der desværre ikke er tid til at eksperimentere. Den klassiske faglighed kan blive en bremse for en nødvendig nyudvikling. 3

4 Fordi: The worlds knowledge no longer fits neatly on libray shelves * Medieproduktion, distribution og benyttelse ændres Internet passerer TV som det medie vi bruger mest tid på Læsning af print skrumper Kulturen ændrer sig * 4

5 Mange fysiske institutioner dør - online selvbetjening i stedet Hovedtrend i mediebrug: hjemmekonsum af digitale tilbud Det traditionelle bibliotek matcher ikke hovedtrenden, men nok de traditionalistiske segmenter 5

6 Hvordan passer det med at brugerne Brugernes primære interesser: Lån af fysiske bøger (77%) Fleksibel fysisk adgang (29%) Lån af cd er og dvd er (26%) Andel der ikke kender et digitalt bibliotekstilbud (47%). Vi har haft tilbud i 20 år! foretrækker bøger? 6

7 Giv boglæsere bøger Det er ikke medieform det handler om, men organisationen: det bureaukratiske, samlingsorienterede bibliotek er industrisamfund Vidensamfundet har behov for fleksible, flydende organisationer, der forandrer sig med brugernes behov. Flytte fokus fra access to information til at skabe fællesskaber, læring, aktivt liv, empowerment Biblioteket kan tænkes mere som offentligt rum end som institution, både i det fysiske bibliotek, på nettet og de steder hvor folk er og biblioteket kommer til dem 7

8 Fysiske steder overlever og bliver kult hvis de får ny mening I stedet for overfladiske kommunikationskampagner som Danmark Læser skulle vi også tage at lukke flere af Danmarks søvnige biblioteker og FORÆRE bøger til børn hvert eneste år(..) og slukke for deres åndsbollede ipads. (Anne Sophie Hermansen på Facebook/Politiken ) 8

9 Hvorfor er det så svært at forandre? Det klassiske bibliotek fungerer stadig perfekt for klassiske brugere!( men de dør ud) Der er masser af kunder, nye fastformsmedier super efterspurgt, bibliotekarer elsker det.. Men: det helt stabile fald i benyttelse af de klassiske ydelser skriger på forandring. 9

10 Den vigtigste grund til forandring: nye oplysningsbehov hos borgerne Den digitale dagligdag og den digitale kløft de sociale former forfalder og smelter sociale kløfter Læring og kommunikation finder nye former, de sociale medier 10

11 Hvilke udfordringer står vi overfor? Behov for nye kompetencer, nye oplysningsbehov Sammenhængskraft Inspiration til udvikling og deltagelse Forståelse og identitet Stadig læring Et moderne dannelsesideal omfatter et bredt spektrum af kulturkompetencer, læseog medie-færdigheder. Sociale kompetencer, samspil med andre, evne til kreativ tænkning, fortsat leg og læring samt fleksibilitet. Hvem understøtter? 11

12 Hvis overlevelse forudsætter ny mening, hvordan skaber man så den? Der er ikke længere autoritative svar på hvad der er det gode bibliotek. Svaret er lokal forankring, levering af ydelser, der er et lokalt behov for. Aktiv læring Medie-literacy Social-kulturelle aktiviteter Workshops, makerspaces Mødested, selvforvaltning af rammer, Dagliglivs info og rådgivning ALA publikation * foreslår fire scanarier: The status quo library, the electronic library, the happening place library, the community living room. I praksis vælger de fleste biblioteker et mix. *P.Hernon (ed):reflecting on the future of Academic and Public Libraries (2013) 12

13 Gennemgående grundtone i samfundsudviklingen En central stemme, Zygmunt Bauman: den flydende modernitet er kendetegnet ved de traditionelle og forpligtende fællesskabers forfald. Med en kraftig fokusering på selvet, på opløsning af samfundet manglende interesse i at forme fremtiden, politisk impotens, fra bevægelsespolitik til kampagnepolitik. For den enkelte tiltagende oplevelse af ensomhed. Hvad er det for en tidskultur vi formidler ind i og ud fra? Hvad er de dybe behov? Ny identitet, ny forståelse, nye måder for fællesskab, hjælp til skabelse af identitet 13

14 Biblioteker har gode bud Bibliotekerne er lokale institutioner og fungerer under en rammelov, der har været nogenlunde tidssvarende. Fornyelser er svar på nye muligheder, tydeligst på medieområdet: Nye tilbud knopskyder. Forandringen i bibliotekerne har været inkrementel, glidende. og er innovative Problem: Der er ikke altid taget organisatorisk højde for nye opgaver, de løses som de klassiske opgaver. I bagklogskabens lys har der måske været brug for mere radikale brud med klassisk praksis? 14

15 Der er vist (?) bred enighed om at Bibliotekerne har fortsat brug for at udvikle nye services Det klassiske bibliotek må forandres til en ny slags organisation, hidtil ukendt symbiose mellem institution og brugere Relationerne til borgerne må videreudvikles, partnerskaber, frivillige Der skal flere professionelle kompetencer ind i bibliotekerne 15

16 Strategiske udfordringer Der er en udfordring for hvert enkelt bibliotek med at udvikle strategisk beredskab tilpasset betjeningsområdets behov. Særlige brugergrupper? Særlige udfordringer, hvilke partnere, hvilke muligheder? Det er en udfordring på nationalt plan at skabe et strategisk beredskab der understøtter de enkelte bibliotekers udvikling. Samspillet med Udviklingspuljen en stærk faktor i dette. Strategi for synliggørelse og udnyttelse af digitale ressourcer 16

17 Klassisk strategisk planlægning har svære tider, hvordan gør man det? Vi må erkende nødvendigheden af noget nyt Ledelsen må sikre den proces hvor organisationen bliver unbossed og medarbejderne tager ansvar på en ny måde Selvledelse og frisættelse 17

18 Hvad gør de andre? Vesthimmerlands bud på værktøjer og model har rigtig meget for sig: Grundøvelsen: dur vi, hvis vi ikke har medier? Idéer til hvad vi vil gøre, firerumsmodellen, modelprogrammet, rollemodeller Projektorganisering/spaghettiorganisation Action learning 18

19 Prøv at tænke rummet på ny måde 19

20 Udarbejd et idekatalog, vær modige Læringsrummet: Ipad for pad'ebørn Sproglege med institutioner og dagplejer Legetræf med småbørnsfamilier Eventyrtimer, mød fortælleprinsessen Bogstart light Børnehavebiblioteker, Bogservice for dagplejer Etc. frem til seniorer Nye rådgivningstilbud: Rådgivning Retshjælp Privatøkonomi Jobsøgning Sundhedscafé etc Inspirationsrummet: Litteraturformidling classic Læsekredse, romanlæseklubber Fortælle caféer Oplæsning Book talk Film, lytteklubber, etc 20

21 Idékatalog fort. Møderummet: Game nights Lad spillere præsentere spil for hinanden Litterær speeddating Bydelsmødre-træf Vi læser avisen sammen Performancerummet Godt grej folk ikke selv har råd til Hjælp fra dem der kan Leg, ny måde at lære på Brug biblioteksrummet på utraditionelle måder, fester? Verdensmad hvor deltagerne har en ret med og hvor der er præsentationer af noget af det Dans mellem reolerne, musikken kan ikke være et problem... Senior klubben flipper ud.. Beretter-café 21

22 Bibliotekarrollen forandrer sig Biblioteksmedarbejderen bliver facilitator, inspirator, arrangerer lærings-sessioner, driver læsekredse og klubber, organiserer makerspaces, udstillinger og skriver anbefalinger og holder booktalks om alle slags medier. Redigerer løbende biblioteksrummet og hjemmesiden og er samtidig en elsket vært 22

23 Projektorganisering Samlingsorienteret organisering er stadig udbredt. Find ud af hvad der ville være ideelt at gøre, hvis. If you can dream it, you can do it. 23

24 Actionlearning Just do it. 24