tidsrejse og en geografisk udfordring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "tidsrejse og en geografisk udfordring"

Transkript

1 Arbejdermuseet tidsrejse og en geografisk udfordring Af Maja Riise-Jensen, Camilla Vandsted og Peter Jervin Fig. 1. Et klassisk eksempel på det der ikke indfanger unges opmærksomhed - halvmørke glasmontre med små genstande i, som kræver en forforståelse og viden at aktivere. Museer! For visse en lokalitet med en bismag af det stillestående og hang til noget hengemt. Men måske er det vanetænkningen, der er henkogt og placeret på bageste hylde, for den danske museumsverden har undergået en hastig forandring i de seneste årtier. Den danske museumsverden er under hastig forandring. Ikke alt skinner af bling-bling og modernistisk, retvinklet coolness. Museer er også skueplads for historiefortællinger. En sådan skueplads er Arbejdermuseet i det indre København og i den forstand afgjort et perspektiverende besøg værd for folkeskolens ældste klasser. Her er ånd, atmosfære - og en hel del røde bannere. Udadtil præsenterer museet sig med one-lineren Hjem til din historie, og et besøg i det snørklede, urbane museum med de mange kroge og trapper ligger da også lige til højrebenet i fagene historie og samfundsfag. Kilde: Fælles Mål 2009 Geografi. Faghæfte 14, Undervisningsministeriet. For vi taler primært om varmhjertet dansk historieskrivning set med københavnsk vidvinkel. Eleverne kan opleve dagligdagen i 1950 erne og smage kiksekage og kaffe med Rich s, ligesom de kan besøge familien Sørensen, der flyttede ind til København i Men hvordan ligger det med geografifaget? Forbered fortællingen Der er grund til at sige, at der for geografilæreren forestår et forudgående fagligt arbejde. Begreber som urbanisering og erhvervsudvikling i forbindelse med den industrielle revolution i Danmark kan med stor fordel GEOGRAFISK ORIENTERING 2012 NR

2 have været på skemaet. Ja, det er nærmest et must. På samme måde vil et vist kendskab til, hvad Arbejdermuseet rent faktisk har at byde på, være et plus for den geografilærer, som lurer på næste målrettede ekskursionsforløb, ligesom et besøg helt oplagt kan kobles på tværfagligt arbejde i historie og samfundsfag. For lad det være sagt: Arbejdermuseet udgør ikke samme, interaktive legeplads som moderne og fysisk betonede museer som Eksperimentariet i Hellerup eller det jyske Danfoss Universe. Der gives ikke for nuværende besøgende tilsvarende muligheder for en umiddelbart sanselig oplevelse i form af røregøre. Men interaktive døre er på vej til at blive åbnet. Arbejdermuseet byder i 2012 i klassisk forstand på udstilling og tavse tableauer, der nutidigt er ledsaget af pædagogiske, elektroniske fortællinger, som eleverne selv kan bivåne som en tv-udsendelse eller koble sig på via et tryk på en knap. I den bedste af alle verdener foretager geografilæreren et indledende researchbesøg og tager i den forbindelse kontakt til museets skoletjeneste, som er parat med en bred vifte af målrettede undervisningsforløb. På samme måde vil det være hensigtsmæssigt, at læreren forlods gør sig målene med besøget ganske klare, således at der kan sættes en forståelsesramme, som tydeligt kan formidles til eleverne. Differentierede opgaver iklædt såvel mobilkameraer som skrivegrej kan meget vel være en del af den strukturerede ekskursionspakke på Arbejdermuseet. Med en sådan tilgang kan geografilæreren i høj grad bidrage til at skærpe fokus på et besøg, som ikke alene vil perspektivere historiske sammenhænge under industrialiseringen i Danmark, Fig. 2. Et udsnit fra dagligdagen i efterkrigsårene. Gangen snor og bøjer sig, og som besøgende føler man sig som en del af hverdagen dengang. Fig. 3. Dette billede illustrerer potentialerne industrialiseringsudstillingen besidder for at give en mere sanselig oplevelse. Vi spørger os selv; hvorfor skal denne udstilling indhegnes og den røde stol stå og blegne, når besøgende i stedet kan sidde på den? Fig. 4. Model som illustrerer geografifagets mange dimensioner, og dermed også de mange forløb faget åbner op for i udskolingen. Kilde: Omverdensforståelse Didaktiske Perspektiver og eksempler s GEOGRAFISK ORIENTERING 2012 NR. 3

3 men tillige aktivt vil give elever i udskolingen nye indsigter i det danske samfunds udvikling på måder, som ikke umiddelbart lader sig formidle i klasseværelset. En rejse i tiden Arbejdermuseets placering i Rømersgade lige ved Nørreport Station midt i det historiske København er en rejse tilbage i tiden. Lokaliteten er en gave i sig selv. Lettere altmodisch er det nemlig, som om tiden står stille i den gamle bygning. Ind gennem port og gård skal vi, førend vi entrer museet og på stueplan mødes af Børnenes Arbejdermuseum, som er den mest umiddelbart imødekommende museumsetage. Farverne er lyse, udstillingerne henvender sig ganske direkte til beskueren og er hér ledsaget af lydeffekter som raslende flasker bag på ølkuskens vogn og sirener fra storbyens udrykningskøretøjer. På 1. og 3. sal åbner Arbejdermuseet på samme vis vinduer til det hedengangne arbejderunivers for beskueren, men her er generelt mørkere og mere tyst, og pladsen i den historiske bygning er trang. Ej heller gives der mange muligheder for interaktion, kommunikationen er énvejs. Vi stifter bekendtskab med klassiske arbejderbevægelse-krav som 8 timers arbejde, 8 timers frihed, 8 timers hvile, og på en monitor foredrager skuespilleren Kurt Ravn over syv minutter om industrialiseringen og urbaniseringen i Danmark. Vi hører om, hvordan den ufaglærte industrielle arbejdskraft herhjemme i nogen grad er en saga blot, og om at de sekundære erhverv således er eksporteret til fjerne og lønsvage himmelstrøg. Andet pirrer nysgerrigheden og giver et nostalgisk tilbageblik: En klassisk bygade med små detailforretninger af den slags, vi angiveligt snart skal kigge i vejviseren efter, et radiotv værksted, trange vaskekældre og små, klaustrofobiske bylejligheder, hvor beskueren næsten kan fornemme fugten bag væggene. Og hvad er i øvrigt et mejeri? Hvad kommer det mig ved? Dagens unge er vokset op i det senmoderne samfund, hvor teknologien kontinuerligt udvikles, ligesom de unge er omgivet af massemedier i evig bevægelse. Forskellige socialiseringsarenaer kendetegner det moderne samfund, og det er derfor ikke længere kun hjemmet, som står for opdragelsen. Ungdommen spejler samfundsudviklingen, og på samme måde illustrerer museer rundt om i Danmark tidens gang, herunder Arbejdermuseet [1]. Måske er ingen wow-effekt til diskussion. Men er det overhovedet muligt for et museum at appellere bredt? Tidssvarende museer som fx Experimentarium appellerer i højere grad til unge, da det arbejder med aktive læreprocesser og læringsstile, hvor sanseindtrykkene er i højsædet. Den tyske professor i pædagogik, Thomas Ziehe taler om veldoseret anderledeshed. Dermed præciserer Ziehe, at eleverne skal præsenteres for fagligt stof, som er nærværende, men samtidig nyt og fremmed [2] elever besøger årligt Arbejdermuseet, og ud af disse bestilles der undervisning til ca Kathrine Noes Sørensen og Ane Riis Svendsen, begge i Arbejdermuseets skoletjeneste, siger: Vi ønsker, at museet bliver mere røre og gøre-venligt og det mener vi godt kan kombineres med museets traditionelle udtryk. Der behøver ikke være en masse forkromede tekniske ting, for at opfange eleverne, så længe de har medindflydelse og er medejere - det er noget som tænder eleverne. Det vigtige er, at eleverne oplever en form for identifikation, da eleverne ofte sætter spørgsmålstegn ved: hvad vedkommer det her mig?. Museets styrke er, at det kan eksemplificere det, som eleverne læser om. Det kan være med til at give en ekspertviden i dybden, og sætte det ind i en kontekst. Det er noget museet kan, som skolen ikke kan. Når arbejdermuseet udvikler nye undervisningsforløb, anvender skoletjenesten medudvikler klasser, som skal være med til at teste undervisningsforløbene. Desuden er der også etableret et lærerpanel, som består af lærere med forskellig baggrund fra forskellige skoler. Et syntesefag i spil I folkeskolen betragtes geografi som et syntesefag, omhandlende omverdensforståelse. Men hvad betyder det? Geografi omgiver os i hverdagen, når vi åbner avisen, ser nyhederne i fjernsynet, bevæger os rundt i det danske landskab, tager på ferie udenlands, eller når der indtræffer ødelæggende naturkatastrofer. Geografi har således flere dimensioner end andre skolefag, den naturvidenskabelige, den humanistiske og den samfundsvidenskabelige. Eleverne skal i faget udvikle en forståelse for samspillet mellem naturen og mennesket, og de mange sammenhængsmønstre, som omgiver os i verden. De skal kunne reflektere og sætte det lokale i et globalt perspektiv og omvendt Industrialiseringen er en stor og vigtig del for faget geografi. Ud over, at det er et krav fra faghæftet i geografi, at eleverne i klasse skal undervises i industrialiseringen, er der også flere almen dannende grunde GEOGRAFISK ORIENTERING 2012 NR

4 til, at eleverne skal tilegne sig viden om emnet. Industrialiseringen og urbaniseringen er med til at forklare en lang række af de udviklingstræk, som har præget vores samfund i nyere tid. Det forklarer, hvorfor vi ikke alle stadig lever i en feudal samfundsorden, bestående af bønder og godsejere. Og det forklarer, hvordan vi siden har udviklet os, først til primært at være industriarbejdere og industriejere til senere at udvikle os til det servicesamfund, som eleverne kender til i dag. Desuden er der sket en ændring i vores økonomiske ideer samfundet er i større og større grad præget af markedskræfterne og er derfor blevet mere kapitalistisk. Arbejdergeografi? Er arbejdermuseet egnet til geografiundervisning? Og hvad kan udstillingen fortælle om industrialiseringen? Med afsæt i de karakteristiske udviklingstræk, der har præget industrialiseringen i Danmark, kan man eksempelvis inddele industrialiseringen i følgende underemner, som kan være interessante at beskæftige sig med, når en klasse besøger arbejdermuseet: 1. Industrityper 2. Industriens lokalisering 3. Regionale og globale mønstre 4. Ændringer af levevilkår og familiemønstre under industrialiseringen [3] Industrityper Eleverne kan stifte bekendtskab med forskellige industrityper. Først og fremmest er det væsentligt at skelne mellem et håndværk og en industri. Håndværk har et helt andet format end industri. Af de forskellige industrityper kan nævnes: Produktionsmiddelindustrien: Den industri, som hovedsageligt fremstiller maskiner og Fig. 5. Denne udstilling oser af geografifagligt indhold, og måden hvorpå udstillingen tydeliggør globaliseringens konsekvenser åbner op for spændende diskussioner i udskolingen. Kontrasten i både farve og billede provokerer, og det vil være oplagt at læreren/skoletjenesten stiller eleverne refleksive spørgsmål. teknisk udstyr til andre industrier. Forbrugsvareindustrien: Den industri, som fremstiller varer, som købes direkte af forbrugeren. Udstillingen om industrialiseringen på arbejdsmuseet, har eksempler på begge typer industrier, fx tekstil- og jern- og metal. Industriens lokalisering Det er ikke tilfældigt, hvor de forskellige industrier er placeret. Placeringen kan være bestemt af faktorer som arbejdskraft, råstoffer, transportmuligheder samt hvilke energikilder der er tilgængelige i nærheden [4]. Med udgangspunkt i de industrier, som udstillingen viser, kan eleverne selv plotte industriernes beliggenhed ind på et kort og herudfra lave en analyse af, hvorfor industrien har netop denne placering. I en udstilling med syværksteder er den geografiske relevans åbenbar i forhold til erhvervsudvikling, globalisering og omverdensforståelse. Det viser to parallelle situationer på en systue Danmark i 1974 og Mellemamerika Med fokus på disse ens, og så alligevel forskellige situationer får eleverne indblik i de ændrede faktorer, som kan afgøre industrilokaliseringen. De får indblik i, at en industri i dag ikke på samme måde er stedbunden som før i tiden, og der lægges op til aktuelle problemstillinger som fx outsourcing. Regionale og globale mønstre Museet åbner også mulighed for at bygge bro imellem industrialisering og globalisering. Dette kræver dog, at eleverne allerede har arbejdet med industrialiseringen og har en solid forståelse for industrialiseringens forskellige udviklingstræk. Hvis kendskabet er på plads, kan udstillingen bruges til at eksemplificere faktorer som øget produktion, udvikling i infrastrukturen og befolkningsudvikling. Hvis der skal trækkes linjer fra industrialisering til globalisering, kan det være interessant for eleverne at undersøge Danmarks rolle i verdenssamfundet både før og nu. Hvorfor ser Danmark ud, som det gør, hvordan kommer Danmark til at se ud på sigt? Og hvilke konsekvenser har globaliseringen for Danmark? 548 GEOGRAFISK ORIENTERING 2012 NR. 3

5 aktive del af besøget på Arbejdermuseet får brug for flere take off s med løfteraketten, i fald museet i en ikke så fjern fremtid skal stå tilbage som en hyggelig, historisk tidslomme. Der er altid nye vinduer at åbne ud mod verden. Maja Riise-Jensen, Camilla Vandsted og Peter Jervin er lærerstuderende med linjefag i geografi på Læreruddannelsen Zahle, UCC. Alle fotos af Maja Riise-Jensen. Fig. 6. Eleverne kan i denne udstilling få en fornemmelse af, hvordan det var at være et ungt menneske i starten af 1900-tallet. Geografi spiller ind med mange begreber og temaer såsom levevilkår og urbanisering, og et besøg i denne udstilling vil være et spændende afsæt til sådan et forløb. Ændringer af levevilkår og familiemønstre under industrialiseringen Et sidste og måske mere nærværende perspektiv for eleverne kan være den ændring, der er sket i vores levevilkår fra at være et landbrugssamfund til digitalt samfund. Vores levevilkår er under påvirkning fra mange sider, politisk, økonomisk og kulturelt, og det er hér Arbejdermuseet har sin stærke side. Museet sætter fokus på politik i Danmark, fx den faglige organisering, som giver et indblik i den vestlige industriarbejders faglige kampe og udfordringer. Desuden formidler museet indsigter i velfærdssamfundets sikkerhedsnet, såsom pension og sygeforsikring. En lærerstuderendes indspark Learning museum Eva Björk er lærerstuderende på Læreruddannelsen Zahle med linjefag i geografi. I samarbejde med Learning-museum var Eva i 3 ugers praktik på arbejdermuseet. I denne periode var hendes formål at udvikle et undervisningsmateriale som kan benyttes for faget geografi i udskolingen i folkeskolen. Ideen bag undervisningsmaterialet var at sætte fokus på begrebsafklaring. I udstillingen indgår der mange begreber, som kan være svære for eleverne. Målet er derfor, for eleverne at undersøge de kernebegreber som udstillingen berører. For som Eva siger: Hvis man forstår kernebegreberne, forstår man ofte en større sammenhæng. Måden hvorpå dette kan gøres, er, at eleverne udpeger begreber de vil afklare. Og ved at benytte sin smartphone, kan et værktøj som www. ordnet.dk være behjælpeligt. Her kan eleverne selv aktivt undersøge betydningen af forskellige begreber. Nye vinduer at åbne Som bekendt går udviklingen omkring os stærkt. Rigtig stærkt. Arbejdermuseet må lige som alle andre museer søge at matche udfordringerne, når det gælder at interessere en ung, digitalt opkoblet generation, som med stor selvfølgelighed forventer at kunne være på, at kunne agere og interagere med det, den møder og oplever. Og således forestår inden for givne fysiske og økonomiske rammer et forløbende arbejde med at udvikle potentialet i de pædagogiske virkemidler og undervisningsmaterialer. For den umiddelbart sanselige og Noter [1] Imsen, Gunn: Elevens Verden. 1. udgave, Gyldendal [2] Mailand, Mette Kirk: Genreskrivning i skolen. 1. udgave, Gyldendal [3] Møller, Jens Peter og Clausen, Ole B.: Geografi, fag og undervisning. 3. udgave, Geografforlaget [4] Møller, Jens Peter og Clausen, Ole B.: Geografi, fag og undervisning. 3. udgave, Geografforlaget Kilder Arbejdermuseet Imsen, Gunn: Elevens Verden. 1. udgave, Gyldendal Interview med: Eva Björk, Ane Riis Svendsen og Kathrine Noes Sørensen. Learning Museum Mailand, Mette Kirk: Genreskrivning i skolen. 1. udgave, Gyldendal Møller, Jens Peter: Omverdensforståelse Didaktiske Perspektiver og eksempler. Klim Møller, Jens Peter og Clausen, Ole B.: Geografi, fag og undervisning. 3. udgave, Geografforlaget Møller, Jens Peter og Clausen, Ole B.: Geografi, fag og undervisning. 3. udgave, Geografforlaget GEOGRAFISK ORIENTERING 2012 NR

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

Arbejdermuseet. Opgave projekt om industrialiseringen. Praktik i andre skoleformer Eva Björk

Arbejdermuseet. Opgave projekt om industrialiseringen. Praktik i andre skoleformer Eva Björk Arbejdermuseet Opgave projekt om industrialiseringen Praktik i andre skoleformer Eva Björk Løn og ligestilling Nedenunder finder du en tavle over hvad en kvinde, mand og barn tjente i gennemsnittet i timen.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

MANGOEN. Et undervisningsforløb

MANGOEN. Et undervisningsforløb MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om

Læs mere

Lærervejledning. Familien Sørensen

Lærervejledning. Familien Sørensen Lærervejledning Familien Sørensen Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet med det formål,

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. a/b - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. a/b - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. a/b - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært) Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16 1. Modul Uge 34 37 Intro til faget Danmarks kulturlandskab 1. Bebyggelsestyper. 2. Landsbyen. 3. Udskiftning. 4. Købstæder. 5. Stationsbyer. 6. landvinding. 7. Fakta om geografien. 8. Ud i geografien.

Læs mere

Årsplan for geografi i 9. Klasse /2017

Årsplan for geografi i 9. Klasse /2017 Årsplan for geografi i 9. Klasse - 2016/2017 Undervisningen på Iqra Privatskole tager udgangspunkt i fagformålene for faget geografi, herunder færdigheds og vidensmål efter 9. Klassetrin. Der lægges vægt

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Luna Billum, 30280914 Indstillingsopgave 4, kulturgeografi GE- 28-01, MAHA INDLEDNING... 2 UNDERVISNINGSPLANLÆGNING...

Indholdsfortegnelse. Luna Billum, 30280914 Indstillingsopgave 4, kulturgeografi GE- 28-01, MAHA INDLEDNING... 2 UNDERVISNINGSPLANLÆGNING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 UNDERVISNINGSPLANLÆGNING... 3 UNDERVISNINGSFORLØB... 5 LEVEVILKÅR... 7 BRUTTO NATIONAL PRODUKT BNP... 8 HUMAN DEVELOPMENT INDEX HDI... 9 DEMOGRAFISK TRANSITIONSMODEL...

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Ane Riis Svendsen, Sara Tougaard, Susanne Arne-Hansen Mål for

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM Din REgnskov Undervisningsforløb BIO / NATGEO / FYS Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt den kulturelle og

Læs mere

PÆDAGOGIKKEN OG KREATIVITETEN

PÆDAGOGIKKEN OG KREATIVITETEN PÆDAGOGIKKEN OG KREATIVITETEN Inspirationsoplæg til Børnenes Grundlovsdag d. 21. november 2011 v. chefanalytiker Morten Fisker, Mandag Morgen, mfisker@mm.dk Hvad skal I høre om den næste time? Hvorfor

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Saft og kraft i udviklingsprojekter med puljemidler i ryggen

Saft og kraft i udviklingsprojekter med puljemidler i ryggen HistorieLab http://historielab.dk Saft og kraft i udviklingsprojekter med puljemidler i ryggen Date : 7. marts 2016 Myter, hændelser, hemmeligheder, spil og refleksion... Otte projekter har kastet sig

Læs mere

Årsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. c - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Håndværk, kunst og design

Håndværk, kunst og design Linjens formål: At give eleven en oplevelse af glæden ved noget selvskabt individuelt og i samarbejde med andre. At styrke elevens kreativitet, selvtillid og skabende evner gennem forskellige udtryksmidler

Læs mere

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever! Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj - Juni 2017 Institution Det naturvidenskabelige gymnasium på HRS Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016

Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Denne beskrivelse er en sammenskrivning(konglomerat) af mine refleksioner og noter på baggrund

Læs mere

UNDERVISNING I SVÆRE TEMAER. Gode råd til arbejdet med svære temaer i museumsformidlingen

UNDERVISNING I SVÆRE TEMAER. Gode råd til arbejdet med svære temaer i museumsformidlingen UNDERVISNING I SVÆRE TEMAER Gode råd til arbejdet med svære temaer i museumsformidlingen Deltagere i studiegruppen Tunge temaer i din formidling: CFU - University College Lillebælt Forsorgsmuseet Svendborg

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009. Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

Kompetencemål for Natur/teknologi

Kompetencemål for Natur/teknologi Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt

Læs mere

Titel : Fåret som husdyr. Fag : Dansk - Historie. Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser. Årstid : Forår, sommer, efterår

Titel : Fåret som husdyr. Fag : Dansk - Historie. Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser. Årstid : Forår, sommer, efterår Forløb 4 Fåret Dansk - historie Titel : Fåret som husdyr Fag : Dansk - Historie Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid : Forår, sommer, efterår Kort om: Forløbet arbejder med fåret

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 til juni 2012 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling Sukkertoppen Uddannelse Fag

Læs mere

Kasper Kommunikation/it Klasse 1.1 Uno Ekdahl Forår 2010 Roskilde Tekniske Gymnasium

Kasper Kommunikation/it Klasse 1.1 Uno Ekdahl Forår 2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Afsluttende opgave Indledning I denne rapport har jeg valgt at arbejde med Automatisering, det er for det meste noget der foregår på en computer, da den kan det samme som en lommeregner, og meget mere.

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig

Læs mere

Få et godt besøg på Vikingeskibsmuseet

Få et godt besøg på Vikingeskibsmuseet Få et godt besøg på Vikingeskibsmuseet Denne vejledning har til formål at inspirere dig som lærer til at få et lærerigt og spændende besøg på museet. Vi har samlet information om museumsbesøget, gode råd

Læs mere

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆLUDSTILLINGERNE GENNEMBILLEDER Vælg et overordnet tema Fortældennehistoriegennem3-4 billeder Upload til

Læs mere

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone)

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonathan Hyams/Red Barnet Undervisningsvejledning indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad skal man være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug og anvendelse

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Årsplan Geografi Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Oversigt Faget geografi i 7. Klasse benytter grundbogen og aktivitetsbogen som fælles nævner i klasseundervisningen. Ved siden af arbejdet med bogen vil

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik

Principper for en sundhedspædagogik Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland KKR SJÆLLAND Titel: Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf enkeltfag Geografi C Tobias

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 1 Morgenens program 09.00-09.45 Inklusion (oplæg & diskussion) 09.45-10.30 En profession i forandring (oplæg & diskussion) 2 Vi

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

10 erenringkøbing-skjern

10 erenringkøbing-skjern LINJEFAG og VALGFAG 10 erenringkøbing-skjern Skjern 16/17 LINJEFAG Du skal vælge et linjefag som helårsfag: Studielinjen - Gym10 Tysk Samfundsfag Erhvervslinjen - Eud10 Praktik en dag om ugen Tematimer

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Mars Historie Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Kend dig selv og din familie Identitet og socialisering Kønsroller Familien på Kronologi, brud og kontinuitet

Læs mere

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere