Planlægningsguide. Forebyggelse af ulykker ved nedbrydningsarbejde. Nedbrydningssektionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planlægningsguide. Forebyggelse af ulykker ved nedbrydningsarbejde. Nedbrydningssektionen"

Transkript

1 Planlægningsguide Forebyggelse af ulykker ved nedbrydningsarbejde Nedbrydningssektionen 1

2 Indhold Planlægning af sikkerheden en fælles opgave 3 Hvem har pligten til at identificere og vurdere de særlige risici i det givne projekt? 4 Eksempler på typiske nedbrydningsprojekter 7 Planlægningsprocessen hvordan benyttes guiden 8 Rådgiverens projektgranskning og risikovurdering 9 Entreprenørens procesgranskning og risikovurdering 10 Tilbud, kontrakt og sikkerhedsmøder 11 Vejledning i brugen af guidens hjælpeskemaer 13 Skema 1 Identifikation af særlige risici 14 Skema 2 Kontrolskema for rådgiver og entreprenør 15 Skema 3 Skema 4 Paradigma for udarbejdelse af skriftlig sikkerhedsvurdering af særligt farlige arbejder 16 Forslag til kontrolplan for udførelse af særligt farlige arbejder 17 Case: Flintholm transformerstation eksempler på udfyldte skemaer 18 Love, regler og vejledninger på risikoområder 27 Vil du vide mere... 29

3 Vi tager sikkerheden alvorligt Der er i dag et stort ønske om at forbedre arbejdsmiljøet gennem forebyggelse af ulykker. Bygge- og anlægsområdet har en betydelig rolle og et stort ansvar i den forbindelse. Dette kommer blandt andet til udtryk i de nye regler om planlægning af særligt farligt arbejde. Nedbrydningssektion i Dansk Byggeri ser planlægningsguiden som et nyttigt redskab til planlægningen af sikkerheden ved nedbrydningsarbejde. Guiden er baseret på resultaterne fra et projekt, der er gennemført med støtte fra Arbejdstilsynets forskningspulje for ulykkesforebyggelse. Projektet er udført i et samarbejde med Golder Associates og BYG DTU. Det er håbet, at nedbrydningssektionens medlemmer - men også bygherrer og rådgivere - må drage nytte af guiden, og at den dermed vil medvirke til en sikker gennemførelse af nedbrydningsopgaver. Jan Brandis Formand for Nedbrydningssektionen i Dansk Byggeri 1

4 2

5 Planlægning af sikkerheden en fælles opgave Baggrund for guiden Der har de senere år været stigende fokus på sikkerheden på de danske arbejdspladser. Således er der lanceret forskellige initiativer for at forbedre sikkerheden og nedbringe antallet af arbejdsulykker også i bygge- og anlægsbranchen. Statistikken viser da også, at antallet af arbejdsulykker er blevet nedbragt siden midten af 90 erne. Samlet set ligger bygge- og anlægsbranchen dog fortsat over gennemsnittet på DA-området. Som et af initiativerne til at nedbringe antallet af arbejdsulykker ændrede Arbejdstilsynet i 2001 tre af de centrale bekendtgørelser, som har betydning for planlægningen af sikkerheden i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde. Centralt i de nye bekendtgørelser er, at byggeriets parter i forbindelse med planlægningen af arbejdet skal sikre, at særlige risici identificeres og vurderes. Bekendtgørelserne omfatter imidlertid bygge- og anlægsarbejde som helhed og nedbrydningsarbejde er kun i begrænset omfang nævnt direkte. Nedbrydningssektionen i Dansk Byggeri har derfor valgt at udgive denne guide til hjælp og støtte i forbindelse med planlægning af sikkerhedsarbejde i medlemsvirksomhederne. Introduktion til guiden Formålet med denne guide er at give planlæggere af nedbrydningsopgaver et grundlag for at identificere, analysere og vurdere de særlige risici, der kan forekomme i et nedbrydningsprojekt. Guiden henvender sig til såvel rådgivere som de udførende i nedrivningsprojekter. Der lægges i guiden vægt på planlægningen af sikkerheden i hele projektforløbet, også hvor planlægningen er delt mellem flere virksomheder. Guiden tager udgangspunkt i de nye arbejdsmiljøregler om planlægning og koordinering af sikkerheden, der følger bekendtgørelserne 574, 576 og 589 fra Arbejdstilsynet. Guiden indeholder forslag til planlægningsmetoder og skemaer, der kan effektivisere og støtte planlægningsarbejdet. Guiden supplerer branchevejledningen Byggepladsens plan for sikkerhed og sundhed PSS, idet der i guiden specielt fokuseres på nedbrydningsarbejde og de særlige risikoområder inden for dette område. 3

6 Hvem har pligt til at identificere og vurdere de særlige risici i det givne projekt? Parternes pligter Det gælder generelt, at byggeriets parter alle på hver deres måde er forpligtede til at yde en særlig indsats for at imødegå risici. De særlig risici kræver ifølge Arbejdsministeriets bekendtgørelser 574, 576 og 589 en særlig planlægning baseret på en skriftlig risikovurdering. Bygherrens pligter Bekendtgørelse om bygherrens pligter (576) i de tilfælde, hvor bygherren skal udarbejde PSS (to eller flere arbejdsgivere og mere end 10 beskæftigede) har bygherren bl.a. pligt til at: 4,2 : Særlige risici på arealet identificeres, vurderes og skal i nødvendigt omfang imødegås og tydeligt afmærkes. Bekendtgørelserne inkl. bilag kan læses på Arbejdstilsynets hjemmeside Nr. 574 Nr. 576 Nr Den nye bekendtgørelse 576 præciserer bygherrens formelle forpligtelse til at sikre, at særlige risici i projektet identificeres og beskrives. I mange tilfælde vil det i praksis være bygherrens rådgiver, der varetager denne opgave på vegne af bygherren. Dette ændrer imidlertid ikke, at det overordnede ansvar for at de særlige risici identificeres og beskrives påhviler bygherren. Ved bygge- og anlægsarbejde, hvor to eller flere arbejdsgivere samtidig på samme byggeplads beskæftiger flere end 10 personer, skal bygherren koordinere de enkelte arbejdsgiveres foranstaltninger til fremme af de beskæftigedes sikkerhed og sundhed i fællesområderne. Det juridiske ansvar kan ikke overdrages til andre. Til varetagelse af koordineringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet under gennemførelsen af bygge- og anlægsarbejdet skal bygherren sikre, at der udpeges en person, som har sagkyndig ekspertise på bygge- og anlægsområdet. Sikkerhedskoordinatoren skal på bygherrens vegne indsamle og vurdere oplysninger om eventuelle særlige risici fra entreprenører og rådgivere. Oplysningerne skal indarbejdes i Plan for sikkerhed og sundhed. 6.1 : Afgrænse de områder, hvor arbejdet medfører særlige risici og ( 6.2.3) angive i tidsplanen, i hvilke perioder der foregår Rådgiveren skal ifølge bekendtgørelse 574 angive, hvilke særlige risici, der er forbundet med projektet gennemførelse. Hvad der opfattes som særlige risici fremgår af bekendtgørelsens bilag 1. arbejde, der medfører særlig fare jf. bilag 1. 4

7 Rådgiverens pligter Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter (nr. 574) projekterende og rådgivere har (uanset om de er ansat af bygherren eller den udførende og uanset arbejdets omfang) et selvstændigt rådgiveransvar jf. bekendtgørelse nr Den projekterende skal herunder: 10 : Angive i projektmaterialet, hvilke særlige risici og andre særlige forhold der er forbundet med det konkrete projekt, og som har betydning for sikkerheden og sundheden i forbindelse med projektets gennemførelse. Af bekendtgørelse 589 fremgår det, at entreprenøren skal foretage skriftlig risikovurdering og udarbejde sikkerhedsinstruks ved særligt farligt arbejde. Hvad der opfattes som særligt farligt arbejde fremgår af bekendtgørelsens bilag 1. I forbindelse med nedbrydningsarbejde optræder typisk en række andre risici. En liste over andre risici kan ses i guidens skema 1, side 18. For de andre risikoområder, bør der ligeledes udarbejdes en skriftlig risikovurdering. Arbejdsgiverens pligter Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder (589) arbejdsgiverens pligter i forhold til de ansatte: 8 : Hvis et arbejde indebærer særlige farer, som angivet i bilag 1, skal arbejdsgiveren udarbejde en skriftlig vurdering for arbejdets udførelse (dog kun hvis bygherren ikke udarbejder PSS). Hvis arbejdet kun for en del består i arbejde af denne karakter, skal vurderingen kun omfatte denne del af arbejdet. 28 : Arbejdsprocesser, der indebærer særlige risici f.eks. nedrivning og sprængning, skal indrettes så farefrit som muligt. 5

8 Hvem identificerer risici? Krav om identifikation og beskrivelse af risici I figuren fremgår det, hvem der har pligt til at identificere og beskrive de særlige risici. De nye bekendtgørelser fra Arbejdstilsynet stiller skærpede krav til bygherren og dennes rådgivere, de projekterende og arbejdsgiverens planlægning af arbejdet. I forbindelse med nedbrydningsprojekter har rollefordelingen imidlertid i mange tilfælde givet anledning til diskussion. Dette skyldes, at de traditionelle roller fra nybygning ikke altid umiddelbart lader sig overføre til nedbrydningsarbejde. Rollerne afhænger i praksis af hvilken aftaleform, der er gældende for det konkrete projekt. Hoved- eller fagentreprise hvor bygherren har engageret en rådgiver Det er rådgiverens pligt i projektmaterialet at angive, hvilke særlige risici der er forbundet med det konkrete projekt, og som har betydning for sikkerheden og sundheden i forbindelse med projektets gennemførelse. Rådgiverens forpligtelse fritager imidlertid ikke den enkelte entreprenør for, i sin egenskab af arbejdsgiver, at sikre sig, at særlige risici er beskrevet. Totalentreprise hvor bygherren ikke har engageret en rådgiver Totalentreprenøren overtager rådgiverens pligt til i projektmaterialet at angive, hvilke særlige risici og andre særlige forhold der er forbundet med det konkrete projekt, og som har betydning for sikkerheden og sundheden i forbindelse med projektet. Dette fritager imidlertid ikke den enkelte underentreprenør for, i sin egenskab af arbejdsgiver, at sikre sig, at særlige risici er beskrevet. Hvem vurderer risici? Krav om skriftlig vurdering af risici Figuren angiver, hvem der har pligt til skriftligt at vurdere de særlige risici. Hvem der har forpligtelsen til at identificere og beskrive de særlige risici i projektet, varierer fra projekt til projekt afhængig af nedbrydningsprojektets størrelse og organisering. Hvis der på pladsen (samtidig) er mere end én entreprenør (arbejdsgiver) og flere end 10 beskæftigede, skal bygherren udarbejde en PSS, hvori de særlige risici skal beskrives. Udarbejdelsen af PSS overdrages ofte til rådgiveren. Er der mere end én entreprenør men færre end 10 beskæftigede skal entreprenørerne indgå en (mundtlig) aftale om sikkerhedsforholdene på pladsen samt udarbejde skriftlige vurderinger ved farligt arbejde. Hvis der kun er én entreprenør på pladsen, og arbejdet omfatter særlig farligt arbejde, skal entreprenøren udarbejde en skriftlig vurdering af de særlige risici. 6

9 Eksempler på typiske nedbrydningsprojekter Større projekter Det typiske større projekt, hvor bygherren har engageret en rådgiver, og hvor der en indgået aftale med en hovedentreprenør om gennemførelsen af projektet. Nedbrydningsentreprenøren arbejder som underentreprenør for hovedentreprenøren. Mellemstore projekter Det typiske mellemstore projekt, hvor bygherren har engageret en rådgiver, og hvor der en indgået aftale med én nedbrydningsentreprenør om gennemførelsen af projektet. Mindre projekter Det typiske mindre projekt, hvor bygherren ikke har engageret en rådgiver, og hvor bygherren selv har lavet en aftale direkte med én entreprenør. Her er det rådgiverens pligt at beskrive de eventuelle særlige risici ved projektet i udbudsmaterialet. Bygherren skal sørge for, at der bliver udarbejdet en PSS for projektet, hvis der er flere end 10 beskæftigede på pladsen. I PSS skal de særlige risici, som er beskrevet i udbudsmaterialet, beskrives og vurderes. Den person, som bygherren udpeger som sikkerhedskoordinator, skal sikre, at der bliver udarbejdet skriftlige vurderinger af de særligt farlige arbejder, såfremt disse ikke er beskrevet i PSS. Sikkerhedskoordinatoren skal endvidere sikre, at arbejdet udføres forsvarligt i overensstemmelse med de skriftlige vurderinger. Her er det rådgiverens pligt at beskrive de eventuelle særlige risici ved projektet i udbudsmaterialet. Hvis der er beskæftiget færre end 10 personer samtidig på pladsen, er bygherren ikke forpligtet til at lave en PSS. Det er derfor entreprenørens forpligtelse selv at lave skriftlige sikkerhedsvurderinger af eventuelle særlige farlige arbejder. Entreprenøren skal selv sikre, at arbejdet udføres forsvarligt i overensstemmelse med de skriftlige vurderinger. Det er entreprenørens egen opgave at identificere eventuelle særlige risici ved projektet. Såfremt entreprenøren er alene om at løse opgaven og ikke har mere end 10 mand på pladsen samtidig, er bygherren ikke forpligtet til at udarbejde en PSS. Det er derfor entreprenørens forpligtelse at lave skriftlige sikkerhedsvurderinger af eventuelt særlige farlige arbejder. Entreprenøren skal selv sikre, at arbejdet udføres forsvarligt i overensstemmelse med de skriftlige vurderinger. Sikkerhedskoordinatoren kommunikerer direkte med nedbrydningsentreprenøren mht. særlige risici ved nedbrydningsarbejdet. 7

10 Planlægningsprocessen hvordan benyttes guiden? Indledende bygningsgennemgang I forbindelse med planlægningen af et nedbrydningsarbejde foretages der sædvanligvis en indledende gennemgang af bygningen og det foreliggende tegningsmateriale. I de tilfælde, hvor bygherren lader en rådgiver udarbejde et udbudsmateriale typisk ved lidt større projekter - indgår resultatet af bygningsgennemgangen i udbudsmaterialet. I de tilfælde, hvor bygherren henvender sig direkte til en nedbrydningsentreprenør typisk ved lidt mindre sager overlades det til entreprenøren selv at foretage den indledende bygningsgennemgang. Resultatet af bygningsgennemgangen indgår således direkte i entreprenørens planlægning og metodevalg. Det anbefales, at der allerede i forbindelse med bygningsgennemgangen foretages en registrering af, hvorvidt nedbrydningsarbejdet omfatter særligt risikobetonede områder. Dette kan ske ved hjælp af en kontrolplan som vist i skema 1 på side 14. I kontrolplanen er anført 10 områder, hvor der erfaringsmæssigt kan forekomme særlige risici. De 10 områder dækker de områder, der er nævnt i bekendtgørelserne 574, 576 og 589 under Bilag 1 Særlig farligt arbejde, og som er relevante i forhold til nedbrydningsarbejde. Under de enkelte områder er der som checkliste anført, hvor der erfaringsmæssigt er en særlig risiko ved nedbrydningsarbejde. Beregning af risikoniveau A S x K = Sandsynlighed (1-3) x Konsekvens (A C) Meget usandsynlig forekommende hændelse med begrænset risiko for varige skader. Mindre sandsynlig forekommende hændelse med begrænset risiko for varige skader. Sandsynlig forekommende hændelse med begrænset risiko for varige skader. Vurdering af risikoniveau for forskellige mulige hændelser knyttet til de identificerede risici. B Meget usandsynlig forekommende hændelse, men med risiko for varige skader. Mindre sandsynlig forekommende hændelse, men med risiko for varige skader. Sandsynligt forekommende hændelse med risiko for varige skader. C Meget usandsynligt forekommende hændelse, der kan resultere i dødsfald. Mindre sandsynlig hændelse, der kan resultere i dødsfald. Sandsynligt forekommende hændelse, der kan resultere i dødsfald. 8

11 Rådgiverens projektgranskning og risikovurdering Rådgiveren skal jf. bekendtgørelse 574 foretage granskningen af projektets ulykkesrisici. Granskningen af projektet skal omfatte en identifikation og beskrivelse af de særlige risici samt en risikovurdering. Det anbefales, at dette tager udgangspunkt i de særlig risici, der er identificeret i forbindelse med den indledende bygningsgennemgang (jf. kontrolplanen i skema 1). I kontrolplanen er der endvidere gjort plads til en vurdering af de enkelte emners risikoniveau. Risikoniveauet bestemmes som produktet af sandsynligheden for, at hændelsen indtræffer og hændelsens konsekvenser (S x K). Såfremt rådgiveren finder særlige risici i projektet inden for rådgivningsområdet, bør han vurdere, om der skal træffes foranstaltninger for at imødegå en given vurderet risiko enten i form af projektændringer eller ved at anføre særlige krav i udbudsmaterialet eller PSS. I skema 2a på side 15 er vist et forslag til en kontrolplan til brug for rådgiveren. Skemaet er opbygget, så det kan tjene som huskeliste senere i projektet, idet det gør det muligt at se, hvor de pågældende risici er behandlet i udbudsmaterialet i henholdsvis SAB og PSS. Forslag til rådgiverens foranstaltninger til imødegåelse af særlige risici Hændelser, der til en hver tid bør undgås... Rød 2C, 3B og 3C Rådgiveren bør... ændre projektet så hændelserne ikke kan forekomme, eller i tilfælde af, at det ikke er muligt at ændre projektet, lave en skriftlig plan for imødegåelse af de særlige risici, eller foranstaltninger i forbindelse med alle arbejdsoperationer, der vurderes som kritiske, således at de skal forelægges ledelsen i de implicerede virksomheder, inden arbejdet påbegyndes. Hændelser, der bør undgås... Gul 1C, 2B og 3A Rådgiveren bør... overveje, om projektet kan ændres således, at de kritiske hændelser ikke kan opstå, eller i tilfælde af, at det ikke er muligt at ændre projektet, bør der laves en skriftlig plan for imødegåelse af de særlige risici, der skal godkendes af projektets sikkerhedsansvarlige. Retningslinierne i skemaet til højre kan anvendes. SAB: PSS: Særlig ArbejdsBeskrivelse Plan for Sikkerhed og Sundhed Mulige hændelser, der bør tages højde for... Grøn 1A, 1B og 2A Rådgiveren bør... Generelt gælder det, at der for alle arbejder, der vurderes til at have et sikre, at arbejdet kan tilrettelægges under hensyntagen til de mulige hændelser, og bemærkninger herom skal medtages i udbudsmaterialet og PSS. rødt eller gult risikoniveau, skal udarbejdes en skriftlig plan for imødegåelse af de særlige risici. 9

12 Entreprenørens procesgranskning og risikovurdering Entreprenøren skal jf. bekendtgørelse nr. 589 foretage skriftlig risikovurdering og udarbejde sikkerhedsinstruks ved farligt arbejde, hvis dette ikke indgår i en eventuel PSS. Meget ofte vil PSS i praksis kun udgøre en overordnet ramme for sikkerhedsarbejdet, og det vil derfor være nødvendigt at supplere den foreliggende PSS med beskrivelser af særligt farlige arbejder. Risikovurderingen kan i princippet foretages ved brug af risikovurderingsmatricen på side 8, som tidligere vist for rådgiveren. Imidlertid er entreprenørens fokus på arbejdsprocesserne og handlemulighederne anderledes end rådgiverens. De foranstaltninger, der kan sættes i værk, vil derfor være anderledes. Retningslinierne i skemaet til højre kan anvendes. Forslag til entreprenørens foranstaltninger til imødegåelse af særlige ricici Hændelser, der til en hver tid bør undgås... Rød 2C, 3B og 3C Entreprenøren bør... drøfte med bygherren eller dennes rådgiver, om projektet kan ændres, så ricikoen minimeres, eller foretage en systematisk gennemgang af forskellige alternative metoder for at finde den sikreste metode, eller i tilfælde af, at det ikke er muligt at ændre projektet, bør der laves en skriftlig plan for imødegåelse af de særlige risici. Hændelser, der bør undgås... Gul 1C, 2B og 3A Entreprenøren bør... foretage en systematisk gennemgang af forskellige alternative metoder for at finde den sikreste, eller i tilfælde af, at det ikke er muligt at ændre projektet, bør der laves en skriftlig plan for imødegåelse af de særlige risici. Mulige hændelser, der bør tages højde for... Grøn 1A og 1B, 2A Entreprenøren bør... sikre, at arbejdet tilrettelægges under hensyntagen til de mulige hændelser, eller risikoen bør behandles på et sikkerhedsmøde. 10

13 Tilbud, kontrakt og sikkerhedsmøder Entreprenørens tilbudsgivning og kontraktforhandling I forbindelse med entreprenørens indledende overvejelser er det vigtigt at være opmærksom på de særlige risici og de krav, der følger heraf f.eks. kemikalieforekomster, asbest og krav om midlertidige afstivninger af konstruktioner. Entreprenøren kan, med udgangspunkt i den registrering, der er foretaget i forbindelse med bygningsgennemgangen (se skema 1 på side 14), og de oplysninger, der måtte foreligge fra bygherre og eventuelle rådgivere, benytte skema 2b (se side 15) til at få overblik over risikoområderne. Opstartsmødet og sikkerhedsmøder I forbindelse med opstarten af arbejdet på pladsen holdes der normalt et møde mellem bygherren og entreprenøren. På mødet drøftes en række praktiske planlægningsmæssige forhold herunder eventuelle særlige risici ved arbejdets udførelse. Typisk vil der i denne fase blive inddraget personer, der ikke har været med til de indledende faser af projektet. Både på opstartsmødet og de efterfølgende sikkerhedsmøder kan det derfor være en hjælp for parterne, hvis de kan støtte sig til de registreringer og vurderinger af risici, der er sammenfattet i henholdsvis skema 2a og 2b på side

14 12

15 Vejledning i brugen af guidens hjælpeskemaer Der er udviklet fire skemaer til brug ved identifikation, beskrivelse og vurdering af de særlige risici der oftest opleves i forbindelse med nedbrydningsarbejde. Skemaerne kan anvendes af såvel rådgiver som entreprenør. På de følgende sider er de enkelte skemaer og brugen af dem gennemgået nærmere. Efterfølgende er der vist eksempler på hvorledes skemaerne kan udfyldes i praksis. Eksemplerne er hentet fra nedbrydningen af Flintholm transformerstation på Frederiksberg. Det skal bemærkes, at de udfyldte skemaer er principeksempler og ikke godkendte vejledninger Først vises de fire skemaer uudfyldt. I eksemplet angiver den blå tekst det udfyldte eksempel. De fire skemaer kan frit anvendes. Skemaerne ligger i pdf og Word format til download på under Nedbrydningssektionen. Pdf versionen kan printes og udfyldes i hånden. Word-versionen kan anvendes til udfyldning på pc. Hvis du har spørgsmål til skemaerne, er du velkommen til at kontakte Sekretariatet i Nedbrydningssektionen på Bagest i brochuren finder du ligeledes en liste over relevante At-bekendtgørelser, som kan kan anvendes til identifikation af risikoområderne. Flintholm transformerstation blev nedbrudt i 2003 med Banestyrelsen som bygherre. Golder Associtaes var rådgivere på sagen og Brandis A/S var udførende entreprenør. 13

16 Skema 1 Identifikation af særlige risici Skema 1 kan anvendes af såvel rådgiver som entreprenør ved identifikation, beskrivelse og vurdering af særlige risici ved nedbrydningsarbejder. Skemaets første (venstre) kolonne inddeler de forskellige risici i hovedområder. Hovedområderne dækker de typer af farligt arbejde, der er nævnt i bilag 1 til bekendtgørelserne nr. 574, 576 og 589 fra Arbejdstilsynet. Alle typer af farligt arbejde, som er nævnt i bekendtgørelserne, er medtaget i det omfang de er relevante for nedbrydningsarbejde I skemaets anden kolonne er listet en række mulige hændelser inden for de enkelte risikoområder. De mange eksempler på hændelser er opstillet på baggrund af interviews med nedbrydningsbranchens medlemsvirksomheder. Hændelserne er således alle hændelser, som branchens medlemmer selv har oplevet, enten som faktiske ulykker eller som nærved-hændelser, dvs. hændelser, hvor situationen var tæt på at udvikle sig til en ulykke. Listen er endvidere suppleret med Golder Associates egne erfaringer gennem mange års arbejde som rådgivere i forbindelse med nedbrydningsarbejde. Ved at gennemgå tjekpunkterne i anden kolonne, er det muligt at sikre, at alle de formelle krav om gennemgang af projektet og identifikation af risici (jf. bekendtgørelserne) er opfyldt Den tredie og fjerde kolonne i skema 1 rummer mulighed for at markere om risikoområdet vurderes at kunne forekomme i det aktuelle projekt. I kolonne fem er der afsat plads til en nærmere beskrivelse af de særlige risici og de mulige hændelser i det aktuelle projekt. Der er afsat plads til at beskrive de særlige risici, hvorved det er muligt at sikre, at det formelle krav om at beskrive de særlige risici er opfyldt. I den sjette kolonne skal rådgiver eller entreprenør angive, hvilket realistisk risikoniveau (sandsynlighed (S), der vurderes at være for, at hændelsen indtræffer gange konsekvensen (K) i tilfælde af at hændelsen indtræffer), jf. matricen på side 8 beskrevet i foregående afsnit. Det er således muligt at opfylde forpligtelsen om skriftligt at vurdere de særlige risici. Den syvende og sidste kolonne giver mulighed for at medtage rådgiverens eller entreprenørens eventuelle bemærkninger. Her kan det eksempelvis angives, om forholdet kræver nærmere undersøgelser. På side er der vist et eksempel på skema 1 i udfyldt stand. Identifikation og vurdering af særlige risici Identifikation og vurdering af særlige risici 1 Identifikation og 2 vurdering af særlige 3 risici 4 Identifikation og vurdering af særlige risici Risikoområde Identifikation Findes disse Beskrivelse af Vurdering af Eventuelle Risiko- af særlige Identifikation risici risici Findes i projektet? disse risici Beskrivelse i projektet af risikoniveau Vurdering for af bemærkninger Eventuelle nr. område Risikoområde af særlige Identifikation risici risici Findes i projektet? disse risici Beskrivelse i projektet af mulige risikoniveau Vurdering hændelser for af bemærkninger Eventuelle Risiko- af særlige Identifikation risici risici Findes i projektet? disse risici Beskrivelse i projektet af nr. mulige risikoniveau Vurdering hændelser for af bemærkninger Eventuelle nr. Nej Ja S område af særlige risici risici i projektet? risici i projektet mulige x K risikoniveau hændelser for bemærkninger nr. Nej Ja S mulige x K hændelser 1 Nedstyrtning Nej Ja S x K 1 Nedstyrtning Nej Ja S x K Personnedstyrtning: Nedstyrtning 1.1 Fald 1 Personnedstyrtning: som følge af Nedstyrtning 1.1 udvendigt Fald Personnedstyrtning: som arbejde følge af i stor højde Fald 1.1 udvendigt som Fald følge Personnedstyrtning: som arbejde af følge hultagning af i stor højde i konstruktion Fald udvendigt som Fald følge (fx som arbejde hultagning af følge hultagning af i stor højde i etageadskillelse i konstruktion Fald udvendigt som følge eller (fx arbejde hultagning af facade) hultagning i stor højde Fald i etageadskillelse som i konstruktion følge af råd Fald som følge eller (fx hultagning af facade) hultagning i tag Fald og i etageadskillelse som gulve i konstruktion følge af råd eller (fx hultagning facade) i tag Fald og i etageadskillelse som gulve følge af råd eller facade) i tag Fald og som gulve følge af råd 1.2 Nedstyrtning af bygningsdele: i tag og gulve 1.2 Sammenstyrtning Nedstyrtning af bygningsdele: som følge 1.2 af statisk Sammenstyrtning Nedstyrtning instabilitet af bygningsdele: som følge Nedfald 1.2 af statisk Sammenstyrtning af bygningsdele Nedstyrtning instabilitet af bygningsdele: som følge under Nedfald af nedrivning statisk Sammenstyrtning af bygningsdele instabilitet som følge Nedfald under Nedfald af af nedrivning bygningsdele statisk af bygningsdele instabilitet som Nedfald følge under af Nedfald af vind nedrivning bygningsdele af bygningsdele som Nedfald følge under af af vind nedrivning bygningsdele som Nedfald følge af af vind bygningsdele 1.3 Andre risici: som følge af vind 1.3 Andre risici: 1.3 Andre risici: 1.3 Andre risici: 14

17 Skema 2 Kontrolskema for rådgiver og entreprenør Kontrolskema for rådgiver Skema 2a er udarbejdet til støtte for rådgiverens videre arbejde med de identificerede risici jf. skema 1. Skema 2a er udarbejdet i erkendelse af, at informationer om de risici, som identificeres i forbindelse med projektgranskningen, ofte går tabt i den senere projekteringsproces og dermed ikke kommer med i det endelige projektmateriale. I den første (venstre) kolonne angives (med reference til skema 1), hvilke særlige risici der er identificeret i det aktuelle projekt. I kolonne 2a angiver rådgiveren, hvor de identificerede risici er beskrevet i udbudsmaterialet. Herved kan det løbende sikres, at rådgiveren opfylder sin forpligtelse i henhold til bekendtgørelse om at beskrive de særlige risici i projektmaterialet. Kolonnerne 3, 4 og 5 rummer mulighed for at følge de identificerede risici i den videre proces. Således er der mulighed for at angive, om de særlige risici er medtaget i én samlet PSS, eller om entreprenøren er pålagt at udarbejde egne risikovurderinger, jf. bekendtgørelserne. Endelig er der i kolonne 6 åbnet mulighed for at angive de bemærkninger, der er gjort om de særlige risici i projektet eksempelvis om risikoområdet har været drøftet på projektgennemgangsmødet. Kontrolskema for entreprenør Skema 2b er udarbejdet som støtte til entreprenøren. Skemaet 2a og 2b indeholder derfor de samme kolonner bortset fra kolonne 6. På side 24 er der vist et eksempel på skema 2a i udfyldt stand. Kontrolskema for entreprenør (b) Risikoområde nr. jf. skema 1 Findes beskrevet i udbudsmaterialet under punkt Henvisning til punkt i eventuel PSS Krav om skriftlig sikkerhedsvurdering, jf. 589 bilag 1? Risikoområdet er gennemgået med den ansvarlige byggeleder Nr. Punkt nr. Punkt nr. Nej Ja Dato og initial Kontrolskema for rådgiver (a) Risikoområde nr. jf. skema 1 Findes beskrevet i udbudsmaterialet under punkt Henvisning til punkt i eventuel PSS Krav om skriftlig sikkerhedsvurdering, jf. 589 bilag 1? Risikoområdet er gennemgået med entreprenøren Nr. Punkt nr. Punkt nr. Nej Ja Dato og initial 15

18 Skema 3 Paradigma for udarbejdelse af skriftlig sikkerhedsvurdering af særligt farlige arbejder Der findes ingen formelle krav til, hvordan en vurdering af særligt farlige arbejder udformes. Skema 3 er udarbejdet som et forslag til, hvordan en skriftlig vurdering kan udformes. Skriftlig vurdering af særligt risikobehæftede aktiviteter Skemaets første del rummer mulighed for at angive aktuelle projektreferencer samt reference til eventuelle relevante dele af entreprenørens APV (Arbejdsprocesvurdering). 1 Titel (aktivitet): Eventuel reference til APV: Vurdering nr.: Projektreference: Rev.: Dato: Skemaets anden del rummer mulighed for nærmere at beskrive, hvad der er det farlige ved arbejdet i det konkrete tilfælde. 2 Beskrivelse de særlige risici ved arbejdet: I den tredje del af skemaet beskrives, hvorledes arbejdet skal udføres for at være sikkerhedsmæssigt forsvarligt. 3 Procedure for arbejdets udførelse: Videre i den fjerde del anføres, hvilke tiltag der bør ske i tilfælde af uheld. Endelig er der i skemaet plads til eventuelle bemærkninger. På side 25 er der vist et eksempel på skema 3 i udfyldt stand. Beskrivelse af evt. særlig aktion i tilfælde af uheld: 4 Eventuelle bemærkninger: 5 16

19 Skema 4 Forslag til kontrolplan for udførelse af særligt farlige arbejder I kontrolskemaets første (venstre kolonne) kan entreprenørens sikkerhedsansvarlige angive, hvilke aktiviteter der kræves kontrolleret (kontrollen kan eventuelt indgå som en del af entreprenørens kvalitetssikring). I den anden kolonne angives, hvorledes kontrollen skal udføres. I den tredje kolonne angives, hvor ofte punktet skal kontrolleres. Endelig anføres i de sidste kolonner, hvem der har kontrolleret punktet, og hvornår kontrollen er foretaget. Kontrolskema for udførelse Kontrolpunkt Kontrolhyppighed Kontrolleret, dato og initial Kontrolleret, dato og initial Kontrolleret, dato og initial På side 26 er der vist et eksempel på skema 4 i udfyldt stand

20 Case: Flintholm transformerstation Eksempel på udfyldt skema 1 Identifikation og vurdering af særlige risici Case: Flintholm transformerstation Risikoområde nr. Identifikation af særlige risici Findes disse risici i projektet? Beskrivelse af risici i projektet Vurdering af risikoniveau for mulige hændelser Eventuelle bemærkninger Nej Ja S x K 1 Nedstyrtning 1.1 Personnedstyrtning: Fald som følge af udvendigt arbejde i stor højde Fald som følge af hultagning i konstruktion (fx hultagning i etageadskillelse eller facade) Fald som følge af råd i tag og gulve 1.2 Nedstyrtning af bygningsdele: Sammenstyrtning som følge af statisk instabilitet Nedfald af bygningsdele under nedrivning Nedfald af bygningsdele som følge af vind Der findes store indmurede DIP-jern som kun kan ses på tegningerne. Kan resultere i pludselig kolaps af større bygningsdele. 2C 1.3 Andre risici: Side 1 Risikoområde nr. Identifikation af særlige risici Findes disse risici i projektet? Beskrivelse af risici i projektet Vurdering af risikoniveau for mulige hændelser Eventuelle bemærkninger Nej Ja S x K 2 Kemiske stoffer og sundhedsfarlige materialer 2.1 Efterladte emballerede kemikalier: Syre og ætsningsskader ved hud eller øjenkontakt pga. spild Udvikling af giftedampe ved utilsigtet sammenblanding Der findes en række ukendte kemikalier efterladt i bygningen. 2B Baneteknik bistår med fjernelsen. 2.2 Kemikalier i tanke og rør: Syre og ætsningsskader ved hud- eller øjenkontakt pga. spild eller anden uventet kontakt Forgiftning eller kvælning som følge af indånding af skadelige dampe Skader som følge af eksplosion eller brand Side 2 18

21 Risikoområde nr. Identifikation af særlige risici Findes disse risici i projektet? Beskrivelse af risici i projektet Vurdering af risikoniveau for mulige hændelser Eventuelle bemærkninger Nej Ja S x K 2 Kemiske stoffer og sundhedsfarlige materialer fortsat 2.3 Forurenede bygningsoverflader: Forgiftning pga. indånding af giftigt støv Forgiftning som følge af indtag af giftige stoffer Forgiftning som følge af støvpåvirkning på hud og i øjne Ved Hg-sanering af betongulvet på anden etage frigives støv med Hg (kviksølv) 2B 2.4 Bygningskomponenter med indhold af giftige og skadelige stoffer: Forgiftning som følge af håndtering af PCB olie (fx transformatorer og kondensatorer i ældre højspændingsanlæg) Forgiftning der skyldes arbejde med kviksølvholdige komponenter (fx manometre, kontakter, termometre, lysstofrør og ældre højspændingsensrettere) Der er fundet PCB i olien i de store transformatorer. Der er fundet kviksølv i det elektriske udstyr 2B 2B Meget lave koncentrationer af PBC. Detailregistrering udført, jf. SAB. Side 3 Risikoområde nr. Identifikation af særlige risici Findes disse risici i projektet? Beskrivelse af risici i projektet Vurdering af risikoniveau for mulige hændelser Eventuelle bemærkninger Nej Ja S x K Kemiske stoffer og sundhedsfarlige materialer fortsat Forureninger i jord: Forgiftning som følge af fordampning af flygtige forbindelser Forgiftning som følge af jord og støvpåvirkning på hud og i øjne 2.6 Asbest: Indånding af asbestfibre fra fx rørisolering, eternitplader og rør, kedelisolering, lofts- og gulvplader, eller fliseklæber. Asbest i rørisolering, eternittagplader, gnistfang og rørkanaler. 2B Detailkortlægning udført, jf. SAB. 2.7 Andet støv: Indånding af sundhedsskadeligt støv (betonstøv, træstøv, mineraluldsstøv etc.) 2.8 Andre risici: Syreholdige batterier I kælderen findes syreholdige batterier, der ved forkert håndtering kan eksplodere. 1B Baneteknik forestår fjernelsen. Side 4 19

22 Case: Flintholm transformerstation Eksempel på udfyldt skema 1 (fortsat) Risikoområde nr. Identifikation af særlige risici Findes disse risici i projektet? Beskrivelse af risici i projektet Vurdering af risikoniveau for mulige hændelser Eventuelle bemærkninger Nej Ja S x K 3 Biologiske stoffer Efterladenskaber fra mennesker og dyr: Infektioner som følge af håndtering af uhygiejnisk affald fra mennesker Infektioner som følge af håndtering af døde dyr og dyreekskrementer (fx lungeinfektioner som følge af sanering af duelofter) Infektioner som følge af kloakarbejde Kanyler (HIV mv.) Store mængder af duemøg og døde duer findes på loftet. 2B Skimmelsvamp mm.: Lunge- og andre luftvejslidelser som følge af arbejde i bygninger med skimmelsvamp Andre risici: Side 5 Risikoområde nr. Identifikation af særlige risici Findes disse risici i projektet? Beskrivelse af risici i projektet Vurdering af risikoniveau for mulige hændelser Eventuelle bemærkninger Nej Ja S x K Ioniseret stråling Strålingsskader som følge af bestråling fra ioniserende udstyr (fx røgalarmer) Strålingsskader som følge af håndtering af ioniserede bygningsmaterialer (sjældent forekommende!) Andre risici: Side 6 20

23 Risikoområde nr. Identifikation af særlige risici Findes disse risici i projektet? Beskrivelse af risici i projektet Vurdering af risikoniveau for mulige hændelser Eventuelle bemærkninger Nej Ja S x K Højspændingsledninger Ledninger i luft: Stød som følge af nedfald af ledninger pga. påkørsel med maskiner og udstyr Stød som følge af nedfald af ledninger pga. faldende bygningsdele Stød som følge af arbejde nær ledninger 5.2 Ledninger i jord: Stød der skyldes utilsigtet overgravning af kabel Kabler i drift findes i jorden. 2C Jf. tegninger. 5.3 Ledninger i bygninger: Stød som følge af skade på kabel i drift Uklare oplysninger om afbrydelse af forsyninger. 3B Drøftes med Banestyrelsens driftsfolk. 5.4 Andre risici: Side 7 Risikoområde nr. Identifikation af særlige risici Findes disse risici i projektet? Beskrivelse af risici i projektet Vurdering af risikoniveau for mulige hændelser Eventuelle bemærkninger Nej Ja S x K Sprængning Kast af materialer: Skade som følge udkast af materialer fra sprængstedet Skade som følge af udkast fra nedslagsstedet Fald af konstruktion: Skade som følge af forkert faldretning For tidlige kollaps af konstruktion Håndtering af sprængstoffer: Skade som følge af utilsigtet detonation af sprængstof Skade som følge af udetoneret sprængstof (fx under oprydning af sprængning) Andre risici: Side 8 21

24 Case: Flintholm transformerstation Eksempel på udfyldt skema 1 (fortsat) Risikoområde nr. Identifikation af særlige risici Findes disse risici i projektet? Beskrivelse af risici i projektet Vurdering af risikoniveau for mulige hændelser Eventuelle bemærkninger Nej Ja S x K 7 Eksplosionsfare 7.1 Mulighed for støveksplosioner (typisk gnistantændelse af støv i lukkede rum, eksempelvis melstøv, kulstøv eller træstøv) Mulighed for eksplosioner i tanke eller rør (typisk som følge af gnistantændelse af benzin eller olierester i lukkede tanke og rør) Forekommer der håndtering af eksplosive olie- og kemikalierester (fx nitrat, acetone, ilt, brint) Mulighed for eksplosioner ved håndtering af syreholdige komponenter (fx batterier i nødstrømsanlæg) Der findes syreholdige batterier i kælderen. 1B Baneteknik forestår fjernelsen. 7.2 Andre risici: Side 9 Risikoområde nr. Identifikation af særlige risici Findes disse risici i projektet? Beskrivelse af risici i projektet Vurdering af risikoniveau for mulige hændelser Eventuelle bemærkninger Nej Ja S x K 8 Tunge løft 8.1 Tab af last: Skader som følge af tab af last pga. svigtende kranmateriel (særlig kritisk hvor der løftes i områder med andre i arbejde) Skader som følge af tab af last pga. forkert beregnet/anslået last (typisk kranløft med ukendt vægt, delvist fastsiddende last eller løft af sammensatte konstruktioner) Fjernelsen af de store transformatorer og kontakter kræver særlig planlægning. 1C Vægten på udstyret er ukendt. 8.2 Andre risici: Side 10 22

25 Risikoområde nr. Identifikation af særlige risici Findes disse risici i projektet? Beskrivelse af risici i projektet Vurdering af risikoniveau for mulige hændelser Eventuelle bemærkninger Nej Ja S x K Svært tilgængelige rum og lokaliteter Mulighed for skade som følge af sammenstyrtning (fx kloakarbejde) Mulighed for kvælning som følge af tillukning af luftforsyning (fx arbejde med friskluftforsynet åndedrætsværn) Mulighed for skade som følge af begrænset flugtmulighed ved brand (fx arbejde i tanke eller krybelofter) Andre risici: Side 11 Risikoområde nr. Identifikation af særlige risici Findes disse risici i projektet? Beskrivelse af risici i projektet Vurdering af risikoniveau for mulige hændelser Eventuelle bemærkninger Nej Ja S x K Arbejder på trafikerede områder Langs spor i drift eller langs trafikeret vej: Påkørsel af nedrivningsarbejdere under arbejder Tab af materialer eller udstyr til fare for trafikken Intern trafik: Påkørsel af lastbiler, gravemaskiner mm. på pladsen Påkørsel som følge af gennemkørende trafik Andre risici: Side 12 23

26 Case: Flintholm transformerstation Eksempel på udfyldt skema 2a Kontrolskema for rådgiver Risikoområde nr. jvf. skema 1 Findes beskrevet i udbudsmaterialet under punkt Henvisning til punkt i eventuel PSS Krav om skriftlig sikkerhedsvurdering, jf. 589 bilag 1? Risikoområdet er gennemgået med entreprenøren Nr. Punkt nr. Punkt nr. Nej Ja Dato og initial 1.1 SAB SAB SAB SAB SAB SAB SAB SAB SAB SAB SAB

27 Case: Flintholm transformerstation Eksempel på udfyldt skema 3 Skriftlig vurdering af særligt risikobehæftede aktiviteter Titel (aktivitet): Bortskaffelse af batterier i kælderrum Eventuel reference til APV: Vurdering nr.: 1 Projektreference: Flintholm j. nr Rev.: 1 Dato: Beskrivelse de særlige risici ved arbejdet: Batterierne i kælderen indeholder syre, der er kraftigt ætsende. Syren kan løbe ud og være til fare for folkene, hvis batterierne ikke står vandret. Der er endvidere fare for, at batterierne kan eksplodere, hvis de kortsluttes. Procedure for arbejdets udførelse: Først afbrydes ledningerne til batterierne. Det er vigtigt at undgå, at ledningerne kortsluttes under arbejdet, da dette kan medføre, at batterierne eksploderer. Batterierne skal under alle arbejdets faser håndteres opretstående. Batterierne skal efter demontering anbringes i særlig specialcontainer til indlevering af specialaffald. Der skal under arbejdet bæres syrefaste handsker og sikkerhedsbriller. Beskrivelse af evt. særlig aktion i tilfælde af uheld: Skyl straks det sted på kroppen, der er ramt af syren med rigelige mængder af vand. Søg derefter straks læge, hvis der er tale om større skader. Eventuelle bemærkninger: Bemærk at dette er et tænkt eksempel og ikke en godkendt vejledning! 25

28 Case: Flintholm transformerstation Eksempel på udfyldt skema 4 Kontrolskema for udførelse Kontrolpunkt Kontrolhyppighed Kontrolleret, dato og initial Kontrolleret, dato og initial Kontrolleret, dato og initial 1. Indkøb af syrefaste handsker Ved opstart 2. Frakobling af batterier Før sanering 3. Container til opsamling af batterier Ved opstart, herefter én gang pr. uge 4. Bortskaffelse af batterier til Københavns Kemikaliecentral (Husk at få kvittering!) Ved afslutning af sanering

29 Love, regler og vejledninger på risikoområder Risikoområder Love, regler og vejledninger 1. Nedstyrtning At-meddelelser At-meddelelse nr om nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv., januar 1998 At-meddelelse nr om opstilling og brug af stilladser - generelle krav, september 1998 Branchevejledninger (BAR) Feu Branchevejledning om opstilling og nedtagning af stilladser BAR BA Branchevejledning om standardblad for stilladser BAR BA 2. Kemiske stoffer og sundhedsfarlige materialer Bekendtgørelser Bekendtgørelse nr. 562 af 16. december 1985 om arbejde med metallisk bly og dettes ionforbindelser Bekendtgørelse nr. 140 af 17. februar 1997 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer mv. Bekendtgørelse nr af 15. december 1999 om ændring af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer mv. Bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986 om asbest Bekendtgørelse nr. 288 af 17. maj 1998 om ændring af bekendtgørelse om asbest Bekendtgørelse nr. 993 af 1. december 1986 om registrering m.m. af asbest Bekendtgørelse nr. 344 af 9. juni 1988 om arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer indeholdende syntetiske mineralfibre Bekendtgørelse nr. 466 af 14. september 1981 om registret for stoffer og materialer Bekendtgørelse nr. 535 af 12. juli 1990 om registrering af stoffer og materialer, som anses for at være kræftfremkaldende Bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) Bekendtgørelse nr. 844 af 30. september om aerosoler At-meddelelser At-meddelelse nr af maj 1990 om arbejde i jord, forurenet med sundhedsskadelige kemikalier At-meddelelse nr om nedrivning, reparation og vedligeholdelse af asbestholdige byggematerialer At-meddelelse nr , september 1986 om isoleringsarbejde med mineraluld 3. Biologiske stoffer Bekendtgørelser Bekendtgørelse nr.906 Foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer Bekendtgørelse nr. 864 af 10. november 1993 om biologiske agenser Bekendtgørelse nr. 177 af 23. marts 1998 om ændring af bekendtgørelse om biologiske agenser At-vejledninger At-vejledning C.1.1 Trykimprægneret træ 2003 At-vejledning C.1.3 Arbejde med stoffer og materialer 2003 At-vejledning C.0.11 Brugsanvisning for stoffer og materialer 2003 At-vejledning C.1.3 Arbejde med stoffer og materialer 2003 At-vejledning C.2.1 Kræftrisikable stoffer og materialer Ioniserende stråling Bekendtgørelser Bekendtgørelse nr. 206 af 23. marts 1990 om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling Bekendtgørelse nr. 120 af 26. februar 2001 om ændring af bekendtgørelse om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling At-vejledning D.7.3 Lægelig kontrol med ioniserende stråling 5. Højspændingsledninger Bekendtgørelser Stærkstrømsbekendtgørelsen. Elektricitetsrådet Bekendtgørelse nr af 1. oktober 2001 Bekendtgørelse nr af 18. december 1996 om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler 27

30 Risikoområder Love, regler og vejledninger 6. Sprængning Anvisning Dansk Sprængteknisk Forenings anvisning nr. 3, Sikkerhedsanvisning ved sprængningsarbejder, oktober 1996 Branchevejledning om sikkerhed ved sprængningsarbejde BAR BA 7. Eksplosionsfare Bekendtgørelser Bekendtgørelse nr. 696 af 18. august 1995 om tekniske hjælpemidler, indretning til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære At-vejledning C.0.6 om brand- og eksplosionsfare ved arbejde med brandfarlige væsker (Vejledning om forebyggelse af brand- og eksplosionsfare ved arbejde med organiske opløsningsmidler og andre brand- og eksplosionsfarlige væsker) 8. Tunge løft Bekendtgørelser Bekendtgørelse nr. 648 om hejse- løfte og transportmateriel (EU direktiv) At-anvisninger At-anvisning nr om maskiner og maskinanlæg At-anvisning nr om opstilling, eftersyn og vedligeholdelse af hejse-, løfte- og transportredskaber At-anvisning nr om belastningsprøve af hejse- og løfteredskaber At-meddelelser At-meddelelse nr om anvendelse af hejse, løfte- og transportredskaber At-meddelelse nr Opstilling, eftersyn og vedligeholdelse af hejse-, løfte- og transportredskaber, Belastningsprøve af hejse-løfte- og transportredskaber Se endvidere At-meddelelser: Samløft med kraner Ståltove Tovlåse til ståltove Fibertove Rulle- og bladkæder Lænkekæder Anhugningsgrej Branchevejledning: katalog over tekniske hjælpemidler, 9. Svært tilgængelige rum og lokaliteter Bekendtgørelser Bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om manuel håndtering 10. Arbejder på trafikerede områder At-anvisninger At-meddelelse nr om læsse- og transportmaskiner Banestyrelsen regler for arbejder ved spor i drift, 2003 Generelt Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 92/57/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser EF-Tidende 1992, L 245/6 Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 492 af 20. juni 2002 om arbejdets udførelse Arbejdsministeriets bekendtgørelse 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 om anvendelse af tekniske hjælpemidler Bemærk iøvrigt, at bekendtgørelserne løbende opdateres Branchevejledninger kan findes på 28

31 Vil du vide mere... Hvis du har yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på nedenstående adresse: Dansk Byggeri Nedbrydningssektionen Postboks København K Telefon Telefax Arbejdstilsynet Danmarks Tekniske Universitet Golder Associates Udgivet af Nedbrydningssektionen Dansk Byggeri Oktober 2003 ISBN nr Design Tryk b:graphic Dantryk A/S 29

32 Dansk Byggeri Nedbrydningssektionen Postboks København K Telefon Telefax Udarbejdet i samarbejde mellem Arbejdstilsynet, Dansk Byggeri, Danmarks Tekniske Universitet og Golder Associates. Nedbrydningssektionen

Dette checkskema vedr. projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af:

Dette checkskema vedr. projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af: Dette checkskema vedr projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af: Kontaktperson: Henrik Dahl COWI A/S Afd 1312 Natur, miljø, sikkerhed og sundhed Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45

Læs mere

Indledning Grunden afleveres grovplaneret uden affald og materialer. Arbejdsprocesvurdering totalnedbrydning Alle nedbrydningsentrepriser bliver risikovurderet. Vurderingen tager udgangspunkt

Læs mere

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009 Risikovurdering ved projektering Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S Indledning Bekendtgørelsen om projekterende og rådgiveres pligter kræver, at man i forbindelse

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Nedrivning

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Nedrivning At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.15 Nedrivning Februar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

Tjekliste for nedbrydning og statik

Tjekliste for nedbrydning og statik Tjekliste for nedbrydning og statik Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit projekteringsarbejde

Læs mere

Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter

Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter De vigtigste regler om, hvordan bygherren kan leve op til sit ansvar for at planlægge og koordinere sikkerhed og sundhed ved projektering og udførelse af

Læs mere

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Fra: Til: Alle er enige! Der skal tænkes og forberedes arbejdsmiljøforhold i hele processen - og derefter! Sund fornuft!!

Læs mere

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1)

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1) BEK nr 110 af 05/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120218273 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 1416 - Bygherrens pligter

Bekendtgørelse nr. 1416 - Bygherrens pligter Page 1 of 4 Bekendtgørelse om bygherrens pligter *) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1416 af 27. december 2008 I medfør af 37, stk. 2, 3, 5 og 6, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko 4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko Arbejdsgiveren har en særlig oplærings- og instruktionsforpligtelse ved arbejde, der indebærer en risiko af alvorlig

Læs mere

Arbejdsmiljøopgaver ved bygge og anlægsprojekter

Arbejdsmiljøopgaver ved bygge og anlægsprojekter DANSK VAND KONFERENCE 2010 Jan Nygaard Hansen, arbejdsmiljørådgiver 1 Baggrund 1975: Arbejdsmiljøloven ( 33) 1978: BK 501 om projekterende og rådgiveres pligter (Hensyn til arbejdsmiljøet) 1990: AT-anvisning

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

Asbest - hvem gør hvad? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering

Asbest - hvem gør hvad? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering Asbest - hvem gør hvad? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering DTI 03.06.2008 Golder Associates International Miljørådgiver 6000 ansatte 150 kontorer 100% medarbejderejet Kontor

Læs mere

Foreløbig plan for sikkerhed og sundhed

Foreløbig plan for sikkerhed og sundhed Boligforeningen AAB afdeling 33 Renoveringsarbejder Gaihede a/s Trekronergade 126 H, 2. 2500 Valby tlf: 70 22 11 41 cvr: 21 53 47 49 info@gaihede.dk www.gaihede.dk 14. december 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Bekendtgørelse om bygherrens pligter

Bekendtgørelse om bygherrens pligter Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om bygherrens pligter I medfør af 31, stk. 3 og 4, 56, 67 i, lovbekendtgørelse nr. xxx af xxx om arbejdsmiljø i Grønland fastsættes: Kapitel 1 Område og definitioner

Læs mere

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen Opstartsfasen Det er i denne fase, at sikkerhedsarbejdet på byggepladsen bliver planlagt.

Læs mere

Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER

Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER Indhold InDhold Indledning 3 Transport og montage 4 Brug af tekniske hjælpemidler... 4 Manuel håndtering af standardplader... 6 Pladetyper og vægt... 7 Ansvar

Læs mere

Vejledning til entreprenører. om forholdet til bygherrer og rådgivere

Vejledning til entreprenører. om forholdet til bygherrer og rådgivere Vejledning til entreprenører om forholdet til bygherrer og rådgivere Indhold 3 Intro og læsevejledning 4 Udbud 6 Tilbud 7 Ordre 8 Opstart 9 Udførelse 10 Hvis Arbejdstilsynet kommer på besøg på byggepladsen

Læs mere

ENTREPRISE 1210.77. Signalarbejder UDBUDSKONTROLPLANER. Frederikssundmotorvejen >>> Motorring 4 - Motorring 3 JUNI 2010

ENTREPRISE 1210.77. Signalarbejder UDBUDSKONTROLPLANER. Frederikssundmotorvejen >>> Motorring 4 - Motorring 3 JUNI 2010 UDBUDSKONTROLPLANER ENTREPRISE 1210.77 Signalarbejder Frederikssundmotorvejen >>> Motorring 4 - Motorring 3 JUNI 2010 Signalanlæg ved vestlig rampekryds på Jyllingevej 1210.77 Forord til udbudskontrolplaner

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE Håndtering af facadeelementer - vinduer og døre. Manuel håndtering af vinduer og døre kan give anledning til unødige ergonomiske belastninger.

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Nye regler på bygge- anlæg, pr. 1. januar 2009

Nye regler på bygge- anlæg, pr. 1. januar 2009 Nye regler på bygge- anlæg, pr. 1. januar 2009 Både lovændringer og bekendtgørelsesændringer som følge af åbningsskrivelse fra EU Kommissionen om gennemførelse af direktiv 92/57/EØF (byggepladsdirektivet).

Læs mere

Sag: Dato: 11.10.05 Sagsnr.: Side 1 af 4 Emne: Sikkerhedsmøde nr. Ansvar

Sag: Dato: 11.10.05 Sagsnr.: Side 1 af 4 Emne: Sikkerhedsmøde nr. Ansvar Sagsnr.: Side 1 af 4 1. Tid: 1.1 2. Sted: 2.1 3. Deltagere: 3.1 På et sikkerhedsmøde deltager fra underentreprenøren en arbejdsleder, som kan tage stilling til økonomiske spørgsmål. Derudover deltager,

Læs mere

M52. Renovering af betonbelægningen ved Holsted PSS - PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED

M52. Renovering af betonbelægningen ved Holsted PSS - PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED PSS - PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED M52 Renovering af betonbelægningen ved Holsted M52, Esbjergmotorvejen >>> M52 Renovering af betonbelægningen ved Holsted AUGUST 2014 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GENERELT...

Læs mere

KLAR - PARAT TIL RISIKOBASERET TILSYN

KLAR - PARAT TIL RISIKOBASERET TILSYN Arbejdsmiljøgruppe: Afdeling/område/afsnit/boenhed: Dato: Arbejdsmiljøorganisationen og kompetenceudvikling Er det lovpligtige arbejde for sikkerhed og sundhed organiseret? Spørgsmål/tjekpunkter Ja Nej

Læs mere

Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen

Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen Ydelsesbeskrivelse Maj 2009 Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen. Danske Arkitektvirksomheder Ydelsesbeskrivelse ydelser ved Arbejdsmiljø-rådgivning vedrørende byggepladsen Denne ydelsesbeskrivelse

Læs mere

Bygherre udpeger arbejdsmiljøkoordinator. Særlig arbejdsmiljøuddannelse, B/A. Projektfasen = P-koordinator. Byggefasen = B-koordinator

Bygherre udpeger arbejdsmiljøkoordinator. Særlig arbejdsmiljøuddannelse, B/A. Projektfasen = P-koordinator. Byggefasen = B-koordinator Arbejdsmiljøkoordinator for bygge- og anlæg Bygherre udpeger arbejdsmiljøkoordinator Særlig arbejdsmiljøuddannelse, B/A Projektfasen = P-koordinator Byggefasen = B-koordinator Ikke kun PCB men alle farlige

Læs mere

Bekendtgørelse om bygherrens pligter 1)

Bekendtgørelse om bygherrens pligter 1) Page 1 of 6 BEK nr 1416 af 27/12/2008 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-12-2008 Beskæftigelsesministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Område og definitioner Kapitel 2 Udpegning af koordinatorer

Læs mere

Af 24. februar 2016 PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED. for udførelsen af. Nedrivning af Minngortuunnguup Atuarfia Etape 2

Af 24. februar 2016 PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED. for udførelsen af. Nedrivning af Minngortuunnguup Atuarfia Etape 2 PSS Af 24. februar 2016 PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED for udførelsen af Nedrivning af Minngortuunnguup Atuarfia Etape 2 Nedrivning af bygningerne: B-115a, 115b, 115c, 115d, 115e og 115f undtaget fyrrum

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

Temadag om bygherreansvaret. Gentofte Kommune Merete Valbjørn og Signe Mehlsen 11. September 2013

Temadag om bygherreansvaret. Gentofte Kommune Merete Valbjørn og Signe Mehlsen 11. September 2013 Temadag om bygherreansvaret 1 Gentofte Kommune Merete Valbjørn og Signe Mehlsen 11. September 2013 Copyright Copyright 2013 2013 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR CVR 48233511 48233511 Program 2 Program 8.30

Læs mere

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008

Læs mere

Bygherrens ansvar ved ombygning, renovering, nybygning mv.

Bygherrens ansvar ved ombygning, renovering, nybygning mv. Bygherrens ansvar ved ombygning, renovering, nybygning mv. Arbejdsmiljøregler for de kommunale institutionsledere Revision 0 Sikkerhedsloven Denne pjece er et uddrag af lov nr. 1395 af 27 december 2008

Læs mere

Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader

Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader Marts 2015 Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader Indhold InDhold 4 Indledning 5 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Bygherrens ansvar og pligter... 5 Projekterendes og rådgivers ansvar

Læs mere

2.12 Bilag 12 Bygherre s Audit-tjekliste til PSS og andre bygherrepligter

2.12 Bilag 12 Bygherre s Audit-tjekliste til PSS og andre bygherrepligter Bygherre s tjekliste til PSS og andre bygherrepligter* 2 Organisationsplan Organisationsplanens indhold: Bygherrens navn, adresse, telefonnummer, kontaktperson mv. Koordinators navn(e) og telefonnummer.

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø

APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø 0% 0% 100% 1 af 27. APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø Din besvarelse af dette spørgeskema skal anvendes til at kortlægge det fysiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads. Svarene i den fysiske APV er ikke anonyme.

Læs mere

Arbejdsmiljø Arbejde i udgravninger og ved vej

Arbejdsmiljø Arbejde i udgravninger og ved vej Arbejdsmiljø Arbejde i udgravninger og ved vej Supplerende arbejdsmiljøuddannelse Ester Jensen, COWI A/S Jordskred Hvorfor? Arbejde i udgravninger anses som risikoarbejde. Kendte risici : sammenstyrting,

Læs mere

Ester Jensen Helle Andersen

Ester Jensen Helle Andersen Fokus på pligter for bygherre ved anlægsarbejde Arbejdsmiljø ved anlægsarbejde Ester Jensen Helle Andersen 1 Hvad siger arbejdsmiljølovgivningen? Bekendtgørelse nr. 117 om Bygherrens pligter: Bygherren

Læs mere

Oplæring, instruktion og tilsyn med arbejdet

Oplæring, instruktion og tilsyn med arbejdet Oplæring, instruktion og tilsyn med arbejdet De vigtigste regler om arbejdsgiverens pligt til at oplære og instruere sine ansatte og føre tilsyn med arbejdets udførelse. Vejledningen handler om arbejdsgiverens

Læs mere

FORHOLDSREGLER VED INDSATS PÅ ASBEST- FORURENEDE BRAND- OG SKADESTEDER. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORHOLDSREGLER VED INDSATS PÅ ASBEST- FORURENEDE BRAND- OG SKADESTEDER. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning 2012 FORHOLDSREGLER VED INDSATS PÅ ASBEST- FORURENEDE BRAND- OG SKADESTEDER Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 1 Indledning Asbest blev anvendt i en række bygningsmaterialer

Læs mere

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder At-VEJLEDNING F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

Indholdsfortegnelse SIDE 01 SIDE 03 SIDE 04 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 07 SIDE 09 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 21 SIDE 23

Indholdsfortegnelse SIDE 01 SIDE 03 SIDE 04 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 07 SIDE 09 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 21 SIDE 23 Forord Denne branchevejledning henvender sig til Bygherrer, der pålægges at udarbejde en skriftlig plan for byggepladsens sikkerhed og sundhed (PSS), Projekterende/rådgivende virksomheder, der udfører

Læs mere

ARBEJDSMILJØPLAN. Indholdsfortegnelse. 1. Arbejdsmiljøplanen... 2. 2. Grundlag... 2. 3. Arbejdsmiljømål... 2. 4. Indsatsområder...

ARBEJDSMILJØPLAN. Indholdsfortegnelse. 1. Arbejdsmiljøplanen... 2. 2. Grundlag... 2. 3. Arbejdsmiljømål... 2. 4. Indsatsområder... DOKUMENTNR. UDARBEJDET ENHED A021725-101-300 Udarbejdet Kontrol Godkendelse TNJ ALAL AEN/HLJ Driftsområdet/Vedligeholdelsesområdet ETAPE Arbejdsmiljø i projekteringsfaserne Bropakke VIW-23 Bro 03-0-110.00

Læs mere

s. 765 Arbejdsmiljø i forbindelse med projektering og styring af byggeri og anlægsarbejder

s. 765 Arbejdsmiljø i forbindelse med projektering og styring af byggeri og anlægsarbejder Arbejdsmiljø i forbindelse med projektering og styring af byggeri og anlægsarbejder Af arkitekt MAA, merkonom, byggeøkonom og Lead Assessor Chr. Bolding, Carl Bro A/S Reglerne i forbindelse med arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen 5 Ugers kursuspakke for byggebranchen Bygge og Anlæg 25 dage HANSENBERGteknia bygge & anlæg 1 Kurser AMU-mål Se noter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 43 Dampspærre, nye bygninger Dampspærre, reno.

Læs mere

Branchevejledning om Arbejde i krybekældre

Branchevejledning om Arbejde i krybekældre Branchevejledning om Arbejde i krybekældre Indhold InDhold 4 Indledning 5 Særlige risici ved arbejdet i krybekældre 7 Generelle krav, når der skal udføres arbejde i krybekældre Nybyggeri... 7 Eksisterende

Læs mere

Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser. Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen

Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser. Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen FRI og Danske ARK Ydelsesbeskrivelser Udgave Byggeri og Planlægning, april 2006. - Tilrettes let ultimo 2009. -

Læs mere

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Instruktion til medarbejdere samt håndværkere, konsulenter og andre, som arbejder for Frederikshavn Forsyning A/S Sikkerhedsregler i Frederikshavn Forsyning

Læs mere

Tjekliste for tidsplan

Tjekliste for tidsplan Tjekliste for tidsplan Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit projekteringsarbejde skal lade

Læs mere

PSS. Plan for sikkerhed og sundhed. Opsætning af ny N-5 og N-16 i Narsaq. Bilag 1

PSS. Plan for sikkerhed og sundhed. Opsætning af ny N-5 og N-16 i Narsaq. Bilag 1 PSS Plan for sikkerhed og sundhed Bilag 1 A Udbud dd.mm.20åå GERS HNP ELO Udg. Betegnelse/revision Dato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Denne plan er udarbejdet for at sikre en godt og systematisk samarbejde

Læs mere

Interessegruppe for koordinatorer

Interessegruppe for koordinatorer BAR Bygge & Anlæg Interessegruppe for koordinatorer Signe Mehlsen Møde J-5 23/11 2015 Program 9.00 Velkomst ved Sweco 9.05 Navnerunde, bordet rundt 9.15 Oplæg om dialogmøder med projekterende og rådgivere

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet,

Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet, 1 Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet, tobaksrøg) Støj: Oplever du problemer med støj (støjniveau,

Læs mere

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013 Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Dagens program Hvad er bly Hvor sundt er bly Arbejdsmiljøloven Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til LANDBRUG Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

arbejdsmiljøet Få styr på Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg tlf. 87 40 34 00 e-mail: info@jordbruget.dk

arbejdsmiljøet Få styr på Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg tlf. 87 40 34 00 e-mail: info@jordbruget.dk Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg tlf. 87 40 34 00 e-mail: info@jordbruget.dk Arbejdstagersekretariatet tlf. 33 97 21 12 e-mail: kristine@sid.dk Besøg også BAR Jord til Bords hjemmeside: www.barjordtilbord.dk

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser

Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser At-meddelelse Nr. 4.01.9 Januar 1999 Baggrund Lov om arbejdsmiljø. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Arbejdsministeriets

Læs mere

ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN

ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN Arbejdsmiljølovens krav til den enkelte virksomhed omfatter ikke kun forholdene på hjemmevirksomheden. Arbejdstilsynet skal også

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning

Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning A1. Krav til totalrådgiveren Deltagelse i alle projekterings-, bygherre- & byggeudvalgsmøder. Totalrådgiveren indkalder til alle projekteringsmøder og bygherremøder.

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER 2. udgave 2009 Indhold 3 Indledning 4 Håndtering af pladeformater Brug af egnede tekniske hjælpemidler 6 Brug af egnede tekniske hjælpemidler Manuel håndtering

Læs mere

Bygge- og anlægsaktioner

Bygge- og anlægsaktioner Kvalitetsprocedure Bygge- og anlægsaktioner Kvalitetsprocedure nr. DT-6 Anvendelsesområde: Detailtilsyn Ansvarlig enhed: AFC SBT Ikrafttræden: 1. april 2013 Sidst revideret: 1. april 2016 Aktuel for tilsynsførende

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

A RBEJDSP LADSV URDERING FOR SKOVBRUG

A RBEJDSP LADSV URDERING FOR SKOVBRUG BRANCHESIKKERHEDSRÅDET FOR JORDBRUGET EN GENNEMGANG OG VURDERING AF VIRKSOMHEDENS ARBEJDSMILJØFORHOLD Denne vejledning er udgivet med støtte fra Arbejdsmiljøfondet. Vejledningen kan købes hos Arbejdsmiljøfondets

Læs mere

Asbest i ældre huse. Lars Vedsmand, BAT kartellet

Asbest i ældre huse. Lars Vedsmand, BAT kartellet Asbest i ældre huse Lars Vedsmand, BAT kartellet Asbest nu og fremover Fik vi ikke løst problemet i 80 erne? S-tog, skibe ja men størst problemer i bygninger Status regler nu Registrering mm Arbejdsgiverpligt

Læs mere

Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbrev indeholder resume af 3 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i januar 2017.

Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbrev indeholder resume af 3 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i januar 2017. Nyhedsbrev nr. 1/2017 Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbrev indeholder resume af 3 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i januar 2017. Afgørelserne vil kunne læses i deres

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Haderslev Andels Boligforening Blok 4 Renovering og ombygning

Haderslev Andels Boligforening Blok 4 Renovering og ombygning RÅDGIVENDE INGENIØRER Haderslev Andels Boligforening Blok 4 Renovering og ombygning Hovedentreprise Arbejdsbeskrivelse A.2.1 - Nedbrydningsarbejde ing. blok 4 2013-11-14 Blok 4 Renovering og ombygning

Læs mere

PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED

PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED PSS PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED Af 11. marts 2016 for udførelsen af Renovering af Nalunnguarfiup Atuarfia - Udvendig malerarbejde del 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 01. DE GRUNDLÆGGENDE REGLER... 2 02. BESKRIVELSE

Læs mere

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Checkliste til EL-INSTALLATØRER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV

Læs mere

Projekterende/rådgiverens pligter

Projekterende/rådgiverens pligter Projekterende/rådgiverens pligter Preben Boock, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI marts april 2011 13. april 2011 1 Projekterende Bygherre Entreprenør Leverandør Aktører i byggefasen Rådgiver: Ingeniør,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Anmeldelsesskema for ERHVERV Anmeldelse af farligt bygge- og anlægsaffald - herunder asbestholdigt affald og PCB-holdigt affald

Anmeldelsesskema for ERHVERV Anmeldelse af farligt bygge- og anlægsaffald - herunder asbestholdigt affald og PCB-holdigt affald Anmeldelsesskema for ERHVERV Anmeldelse af farligt bygge- og anlægsaffald - herunder asbestholdigt affald og PCB-holdigt affald SKEMAET SKAL ANVENDES VED: Anmeldelse af farligt affald ved alt nybyggeri

Læs mere

Vejledning om opbevaring og håndtering af kemikalier, olie og farligt affald

Vejledning om opbevaring og håndtering af kemikalier, olie og farligt affald Vejledning om opbevaring og håndtering af kemikalier, olie og farligt affald Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Juni 2012 Forord Denne vejledning henvender

Læs mere

Haderslev Andels Boligforening Blok 5, 6, 7 Renovering og ombygning

Haderslev Andels Boligforening Blok 5, 6, 7 Renovering og ombygning RÅDGIVENDE INGENIØRER Haderslev Andels Boligforening Blok 5, 6, 7 Renovering og ombygning Hovedentreprise Arbejdsbeskrivelse A.2.2 - Nedbrydningsarbejde ing. blok 5, 6, 7 2013-11-14 Blok 5, 6, 7 Renovering

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland Udkast 18. juni 2012 Bilag 1 a Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland I medfør af 7, 9, stk. 2, 56, 57, stk. 1, og 57 a i lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, som

Læs mere

Faktablad om BS-måling BS-MÅLING GENERELT

Faktablad om BS-måling BS-MÅLING GENERELT Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg Faktablad om BS-måling BS-MÅLING GENERELT BS-måling, Byggeriets Sikkerhedsmåling, er en metode til måling af sikkerhedsniveau og sikkerhedsadfærd på byggepladser.

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

Spørgeskema til fysisk-ergonomisk APV Aarhus Universitet 2008

Spørgeskema til fysisk-ergonomisk APV Aarhus Universitet 2008 Spørgeskema til fysisk-ergonomisk APV Aarhus Universitet 2008 1 af 22. Dette APV-spørgeskema udfyldes for alle dine arbejdsfunktioner - både kontor/edb-lokaler, undervisningslokaler, laboratorier/værksteder

Læs mere

Besvarelsen markeres med ok eller ia (ikke aktuelt). Hvis punktet ikke er opfyldt noteres problemets art kort.

Besvarelsen markeres med ok eller ia (ikke aktuelt). Hvis punktet ikke er opfyldt noteres problemets art kort. Risikovurdering i relation til ombygningsprocessen: En ugentlig gennemgang foretages af Sikkerhedsrepræsentanten på de områder hvor der er ombygning i gang ud fra følgende checkliste. Det er vigtigt at

Læs mere

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1)

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1) Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1) I medfør af 49, 72, stk. 1, og 73 i lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning,

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

CHECKLISTE TIL FORUNDERSØGELSER PÅ BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER. Bemærkninger. Der henvises til vejledningen på side 4.

CHECKLISTE TIL FORUNDERSØGELSER PÅ BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER. Bemærkninger. Der henvises til vejledningen på side 4. Projekt: Udfyldt af: Sagsnr.: Dato: Nr. Emne Der henvises til vejledningen på side 4. Ikke aktuelt Aktuelt Bemærkninger 1.0 Forekomster af giftdepoter, forurening i jord, i byggefelter og under bygninger.

Læs mere

Ny bekendtgørelse Gældende bekendtgørelse Bemærkninger Bekendtgørelse om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer

Ny bekendtgørelse Gældende bekendtgørelse Bemærkninger Bekendtgørelse om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer Ny bekendtgørelse Gældende bekendtgørelse Bemærkninger Bekendtgørelse om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer Kapitel 1 - Område 1. Denne bekendtgørelse fastsætter

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Træ og møbler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Arbejdsmiljø. - tillæg til standardbetingelser

Arbejdsmiljø. - tillæg til standardbetingelser Arbejdsmiljø - tillæg til standardbetingelser Gældende for leverandører og underentreprenører November 2013 Generelt Nisgaard + Christoffersen A/S (N+C) vil have et sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle

Læs mere

Vejledning om PCB i byggematerialer. Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00

Vejledning om PCB i byggematerialer. Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Vejledning om PCB i byggematerialer Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Februar 2013 1 Forord Denne vejledning henvender sig til borgere, bygherrer, rådgivere,

Læs mere

AU vejledning. Arbejde med kræftfremkaldende stoffer. 5. januar 2015

AU vejledning. Arbejde med kræftfremkaldende stoffer. 5. januar 2015 AU vejledning Arbejde med kræftfremkaldende stoffer 5. januar 2015 INDHOLD Vejledning i risikovurdering og forholdsregler Skema 1: Risikovurdering for arbejde med farlige stoffer og produkter Skema 2:

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Malervirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Hvordan sanerer man for asbest

Hvordan sanerer man for asbest Hvordan sanerer man for asbest Temadag Teknologisk Institut 3. juni 2008 ABVAC Steen knudsen ABVAC er entreprenør Asbestsanering Afrensning af skimmelsvamp Nedrivning Andre specialopgaver Dagsorden Myndigheder

Læs mere

Plan for sikkerhed og sundhed

Plan for sikkerhed og sundhed 1 Plan for sikkerhed og sundhed Formålet med Byggepladsens Plan for Sikkerhed og Sundhed PSS er at sikre, at alle, der arbejder på pladsen, har et godt arbejdsmiljø. Planen kan samtidigt være et godt styringsredskab

Læs mere

VVS- og blikkenslager brancheundervisningsnotat

VVS- og blikkenslager brancheundervisningsnotat VVS- og blikkenslager brancheundervisningsnotat 19. september 2014 Indledning Målgruppen for et brancheundervisningsnotat (BUN) er Arbejdstilsynets tilsynsførende med fokus på erfarne generalisttilsynsførende.

Læs mere

1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER

1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER 1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION Byggesag: Bygherre: Entreprise:

Læs mere