Evidens. Forebyggelsen

Transkript

1 Evidens i Forebyggelsen

2 Udgangspunktet Rapporten sætter fokus på. centrale elementer, kvaliteter og udfordringer ved at omsætte idealet om evidensbaseret forebyggelse i praksis. Sundhedsstyrelsen, Evidens i Forebyggelsen (2007)

3 Visionen (hvad stræber vi efter?) Det er jo ikke småting det handler om Flere gode leveår for alle i alle aldre Middellevetiden skal øges markant Antallet af år med god livskvalitet skal øges Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres Regeringen, Sund hele livet (2002)

4 Missionen (hvorfor er vi her?) Borgerrettet forebyggelse er rettet mod at mindske risikoen for, at sygdom overhovedet opstår. Det involverer en sundhedsfremmende og forebyggende indsats i relation til [eks.] rygning, alkohol, kost, fysisk inaktivitet, svær overvægt og smitsomme sygdomme. Patientrettet forebyggelse [er rettet mod at] integrere forebyggelse i patientforløb for at begrænse sygdomsudvikling. Formålet er at sikre patienterne den bedst mulige livskvalitet og samtidig begrænse eller udskyde eventuelle komplikationer, der kan opstå i forbindelse med deres sygdom. Sundhedsstyrelsen, Terminologi: Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed (2005)

5 Opmærksom på evidens fordi Et stærkt stigende antal indsatsmuligheder byder Gennemskuelig sig til & konsistent prioritering Pres på de offentlige udgifter Mængden af tilgængelig, publiceret materiale stiger nærmest eksponentielt Begrundet specificering af informationsbehov Informationsteknologi har gjort sammenfatning af store mængder relevant viden nemmere I de sidste årtier er der etableret en række institutioner med speciale i at vurdere og formidle viden til brug for beslutningstagere Evidens er blevet folkelig Evidensdiskussionen er ikke længere én, der er forbeholdt forskere o. lign. Juul, Epidemiologi og Evidens (2004) Rieper & Hansen, Metodedebatten om evidens (2007)

6

7 Evidens i forebyggelsen har til formål at informere og begrunde praktiske beslutninger hjælper til med at prioritere og forbedre mulige indsatser opbygges under anvendelse af videnskabelige metoder, men med et tydeligt anvendelsessigte består af det aktuelt bedst dokumenterede svar på, hvilke forebyggelsesindsatser, der virker, på hvem, under hvilke omstændigheder og ved anvendelse af hvilke ressourcer.

8 Evidens i forebyggelsen er politisk Normer & værdier Offentlig mening Interesseorganisationer Erfaringer Evidens Traditioner Omstændigheder Kultur(er) Ressourcer Skøn & intuition M Konnerup, Evidens-baseret Politik og Praksis (2005)

9 Er (endnu) en rapport svaret?

10 NEJ

11 Flere typer af evidens i forebyggelsen Type I evidens oplyser om årsager til og udbredelse af sygdom Type II evidens belyser effekterne af forebyggelsesinterventioner på en given sundhedstilstand Type III evidens giver indsigt i, hvilke forudsætninger og fremgangsmåder, der skal til for at bestemte interventioner har størst mulig virkning og rækkevidde i forhold til udvalgte målgrupper

12 Flere typer af evidens i forebyggelsen Type I evidens oplyser om årsager til og udbredelse af sygdom Er der behov for indsats; overfor hvilke grupper og sundhedsfaktorer; og er der overhovedet tale om et forebyggeligt problem? Type II evidens belyser effekterne af forebyggelsesinterventioner på en given sundhedstilstand Type III evidens giver indsigt i, hvilke forudsætninger og fremgangsmåder, der skal til for at bestemte interventioner har størst mulig virkning og rækkevidde i forhold til udvalgte målgrupper

13 Flere typer af evidens i forebyggelsen Type I evidens oplyser om årsager til og udbredelse af sygdom Hovedformålet er at vurdere årsagsvirkningssammenhænge mellem indsats og resultater; Hvad er nettoeffekten af bestemte indsatser? Type II evidens belyser effekterne af forebyggelsesinterventioner på en given sundhedstilstand Type III evidens giver indsigt i, hvilke forudsætninger og fremgangsmåder, der skal til for at bestemte interventioner har størst mulig virkning og rækkevidde i forhold til udvalgte målgrupper

14 Flere typer af evidens i forebyggelsen Type I evidens oplyser om årsager til og udbredelse af sygdom Hvordan skal de mest lovende interventioner implementeres, og under hvilke rammer, for at give mærkbar effekt? Type II evidens belyser effekterne af forebyggelsesinterventioner på en given sundhedstilstand Type III evidens giver indsigt i, hvilke forudsætninger og fremgangsmåder, der skal til for at bestemte interventioner har størst mulig virkning og rækkevidde i forhold til udvalgte målgrupper

15 Fasemodel for forebyggelsesindsats* * Green & Kreuter, Health Program Planning (2005, 4. udg.)

16 Fasemodel for forebyggelsesindsats* * Green & Kreuter, Health Program Planning (2005, 4. udg.)

17 Fasemodel for forebyggelsesindsats* * Green & Kreuter, Health Program Planning (2005, 4. udg.)

18 Fasemodel for forebyggelsesindsats* * Green & Kreuter, Health Program Planning (2005, 4. udg.)

19 Fasemodel for forebyggelsesindsats* Genoverveje indsatser Afvikle el. justere indsatser * Green & Kreuter, Health Program Planning (2005, 4. udg.)

20 Anvendelse af evidens i fasemodel for Type I evidens Befolkningsprofil forebyggelsesindsats* Type II evidens Indsatseffekt Genoverveje indsatser Afvikle el. justere indsatser Fælles Evidensbase Type III evidens Indhold af & rammer for indsats

21 Anvendelse af evidens i fasemodel for Type I evidens Flere overvægtige børn & unge forebyggelsesindsats* Type II evidens Indsatser med dokumenteret effekt forefindes Noget bør og kan gøres Det kan gøres Sådan kan det gøres Type III evidens Overførbarhed

22 Eksplicit & implicit viden i relation til forebyggelse Eksplicit Publiceret forsknings -materiale Implicit Grå litteratur Praksisbeskrivelser Politikker (policies) Ekspert udtalelser Best practice Indikatorer Aro A.R. & Räty S. 2005

23 Evidensbaseret forebyggelse bygger på en systematisk, gennemskuelig og kritisk anvendelse af den aktuelt bedste viden om hvilke indsatser, der virker på hvem, under hvilke omstændigheder og under anvendelse af hvilke ressourcer. Den syntetiserede viden kombineres med lokal erfaring og indsigt i et defineret indsatsområde samt en så åben inddragelse som mulig af alle relevante parthavere herunder den intenderede målgruppe.

24 Evidensbaseret forebyggelse Rammebetingelser Beslutningstagen Syntese og forbrug af type I-III evidens Lydhør kommunikator, brobygger, markarbejder, organisator Præferencer, livsomstændigheder, karakteristika Adapteret fra E Hougaard, Evidens (2007)

25 Huskenote I Sagt sådan lidt filosofisk Evidens er en relationel egenskab. Evidens er ikke en særlig egenskab, der findes i én type erfaringer (eksempelvis opbygget via forsøg med bestemt undersøgelsesdesign) og ikke i andre. Jensen UJ, Evidens, Viden og Sundhedsfaglig praksis i filosofisk perspektiv eller faren ved at være mere katolsk end paven (2004)

26 Huskenote II Vi må derfor altid spørge. Evidens i forhold til hvad og med hvilket formål? Rieper & Hansen, Metodedebatten om evidens (2007)

27 Perspektiver Fælles arbejde med at udvikle og forankre en model for evidensbaseret forebyggelse Styrket samarbejde mellem lokale og regionale instanser, forskningsinstitutioner m.v. om at sikre evidens i forebyggelsen, opbygge best practice samt formidle indsigt i evidenstype I-III Den rette balance mellem innovation, evidens og daglig praksis Varme hænder og køligt overblik I1

28 Dias nummer 27 I1 Dahler-Larsen, s. 106 nederst IT-service;

29 Målet er at. tilbyde borgere (omkostnings)effektive, socialt retfærdige og sikre forebyggelsesindsatser, der hviler på bedste aktuelle viden

30