FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN

Transkript

1 FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN Temadag med inspiration til at sætte forebyggelse på dagsorden i kommunen

2 Forebyggelsen er kommet godt fra start i 2018 KL s sundhedskonference havde forebyggelse som hovedtema og 86 kommuner og over 1000 deltagere var med til lanceringen af KL s nye forebyggelsesudspil Udspillet har fået en del omtale i presse, hvor især anbefalinger om røgfri arbejdstid har afstedkommet en del debat Stort set alle interessenter har udtrykt tilfredshed med udspillet og prioriteringerne i det dog ønske fra flere om mere bindende anbefalinger og mål til kommunerne Men alt dette har ingen værdi, hvis udspillet ikke også er brugbart i de nye kommunalbestyrelser

3 Især oplægget fra Island gjorde indtryk på KL-sundhedskonference - kan vi opnå det samme i Danmark?

4 Økonomiaftalen 2018 fokus på forebyggelse Forebyggelse Parterne er enige om, at der skal ske en fortsat udvikling af kommunernes forebyggelsesindsats. KL har i 2018 præsenteret et forebyggelsesudspil med seks pejlemærker for kommunernes forebyggelsesindsats, og i april 2018 har Sundhedsstyrelsen lanceret reviderede forebyggelsespakker med konkrete anbefalinger, som lægger op til en tydeligere prioritering af de vigtigste indsatsområder. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne udvikler og fokuserer deres forebyggelsesindsats med afsæt i de nye redskaber.

5 Formål med temadagen Viden, inspiration og dele erfaringer om, hvordan forebyggelse kan sættes på dagsorden i kommunen

6 Program for dagen Velkomst, præsentation og introduktion til dagens program Anledninger og aktiviteter, der sætter forebyggelsen på dagsordenen i kommunerne Ny sundhedsprofil hvordan kan vi bruge den til at få forebyggelse på dagsorden? Hvilke formål er der med at sætte forebyggelse på dagsorden, og hvilken effekt er det, vi ønsker? Frokost Tak for i dag Forebyggelse for fremtiden - præsentation af slidesæt som hjælperedskab Hvordan opnås de ønskede leverancer i aktiviteten og effekt af forløbet hvilke virkemidler kan bringes i spil? Redskab til at planlægge aktivitet, der sætter forebyggelse på dagsordenen

7 Kort præsentation Navn Kommune Din funktion i forhold til forebyggelsesopgaven

8 SÆT FOREBYGGELSE PÅ DAGSORDENEN HVILKE ANLEDNINGER ER DER FREMADRETTET TIL AT SÆTTE SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ DAGSORDENEN?

9 FORMÅL MED KL S FOREBYGGELSESUDSPIL KL ønsker med udspillet at sætte en fælles retning for kommunernes fortsatte arbejde med at styrke forebyggelsen Udspillet indbyder til en politisk drøftelse i kommunalbestyrelserne om, hvordan den enkelte kommune fremadrettet kan skabe endnu bedre systematik og kvalitet i forebyggelsesindsatsen på tværs af fagområder 6 pejlemærker sætter fokus på, hvor kommunerne kan gøre en mærkbar forskel for borgernes sundhed Udspillet skal ses i sammenhæng med KL's øvrige udspil om det nære sundhedsvæsen, socialområdet, kultur og fritid samt beskæftigelse, der ikke er i fokus i "Forebyggelse for fremtiden

10 KL s udspil på 4 minutter

11 DET FÆLLES UDFORDRINGSBILLEDE I VELFÆRDSSAMFUNDET Færre børn oplever de har et rigtigt godt helbred Mange unge får ikke en uddannelse eller en fast tilknytning til arbejdsmarkedet og dårlig sundhed er en medvirkende faktor Stadig flere har dårlig mental sundhed Stadig flere lider af kronisk sygdom med sygefravær og behov for pleje og behandling som følge og en stor del af sygeligheden kan forebygges Stigende ulighed i sundhed borgere med kort uddannelse og borgere udenfor arbejdsmarkedet er mere syge, lever kortere og har flere leveår med dårligt helbred

12 I 2018 er der kommet nye politikere og sundhedsprofiler og forebyggelsespakkerne er revideret

13 Hvilke anledninger er der i min kommune i det kommende år til at bringe sundhedsfremme og forebyggelse på dagsordenen?

14 NYE SUNDHEDSPROFILER HVORDAN KAN DE NYE SUNDHEDSPROFILER BRINGES I SPIL FOR AT SÆTTE FOREBYGGELSE PÅ DAGSORDEN

15 Nye sundhedsprofiler lanceret i foråret 2018 Hvilke aktiviteter var der i jeres kommune i forbindelse med lanceringen af den nye sundhedsprofil?

16 Sundhedsprofilen som redskab i kommunen 1. Skaber opmærksomhed om sundhed og forebyggelse blandt politikere, på tværs af forvaltningsområder i kommunen og blandt borgerne og medier 2. Danner baggrund for prioritering og målretning: Kendskab til borgernes sundhed og de væsentligste risikofaktorer for sygelighed? Grupper af borgere med særlige udfordringer? Kobling mellem sundhedsprofil og politiske mål: Hvordan ønsker vi, borgernes sundhed skal være?

17 Hvilken ny viden kommer profilerne med? Den nationale og regionale sundhedsprofil viser udvikling i borgernes trivsel, sundhedsvaner og sygelighed. Men: Hvilke anledninger kan det give til at ændre vores prioriteringer? På kommuneniveau giver profilen status på borgernes sygelighed og sundhedsadfærd Kommunedata er mere usikre i forhold til: at følge udvikling over tid og måle effekt at se på grupper af borgere, da data baserer sig på relativt få besvarelser og udsving kan være tilfældige

18 KL s budgetvejledning 2018 De nye sundhedsprofiler blev lanceret i marts Sundhedsprofilen gennemføres hvert 4. år og giver værdifuld viden om borgernes sundhed og de væsentligste risikofaktorer for sygelighed, både nationalt, regionalt og i den enkelte kommune. KL anbefaler at den ny sundhedsprofil fra 2018 anvendes som datagrundlag til drøftelser og prioritering af kommunens sundhedsindsats. Kommunen kan også med fordel inddrage Sundhedsstyrelsen forebyggelsespakker, der samler anbefalinger om effektive kommunale sundhedsindsatser, samt KL's forebyggelsesudspil, som grundlag for de sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter. Sundhedsprofilerne bør kun i begrænset omfang anvendes til at vurdere effekten af den kommunale sundhedsindsats, da datagrundlaget på kommuneniveau ofte vil være for usikkert til at følge udvikling over tid

19 Brug af sundhedsprofilen i kommunen Sundhedsprofilen Kom vi derhen? Hvor er vi nu? Forebyggelsespakkerne Hvordan kommer vi derhen? Hvor skal vi hen? Sundhedspolitikken

20 Fortsat formidling af data fra profilen til at skabe opmærksomhed om forebyggelsesopgaven Drøft omkring bordene: Hvilke historier kan vi fortælle? Til hvem? Og hvordan?

21 FORMÅL OG EFFEKT HVILKE FORMÅL ER DER MED AT SÆTTE FOREBYGGELSE PÅ DAGSORDEN, OG HVILKEN EFFEKT ER DET, VI ØNSKER?

22 Aktiviteter som en del af et samlet forløb - hver aktivitet har et selvstændigt formål for at nå en samlet effekt Aktivitet 1 Aktivitet 2 Aktivitet 3 Aktivitet 4 Hvilket forløb er aktiviteten en del af? Fx ny sundhedspolitik Formål Leverancer Hvad er effekten af forløbet? Fx et godt ejerskab til politikken så den får en betydning for borgernes sundhed Kilde: med inspiration fra Implement Consulting Group

23 Udspil lanceres Økonomi aftale KLbudgetvejledning Sager til KL- udvalg Og vi er ikke færdige.. CFP temadage og rådgivning Aktivitet 1 Aktivitet 2 Aktivitet 3 Aktivitet 4 Hvilket forløb er aktiviteten en del af? KL-udspil: Forebyggelse for fremtiden Formål Leverancer Hvad er effekten af forløbet? En god implementering af udspillet - og på sigt en bedre folkesundhed Kilde: med inspiration fra Implement Consulting Group

24 Hvilken effekt skal aktiviteten have? Opmærksomhed Forståelse Ejerskab Beslutning Handling

25 Hvilke muligheder er der for at effekten bliver Ejerskab Beslutning Handling Forståelse Opmærksomhed

26 Forskellige roller du kan indtage/ få tildelt Facilitering på afstand Kilde: Implement Consulting Group

27 Facilitering på afstand Hvilken drøftelse ønsker du skal finde sted? Hvad vi du gerne have ud af drøftelsen? Viden? Prioritering? Beslutning? Hvordan sikrer du, at du får den rigtige drøftelse frem? 1. Vær knivskarp på formålet og kommuniker det. 2. Sæt dig ind i deltagernes sted - what s in it for them? 3. Mening mellem organisations mål og deltagernes mål 4. Stil de rigtige spørgsmål.fx Hvordan sikrer vi at færre unge begynder at ryge? Hvordan kan vi øge kapaciteten i vores alkoholbehandlingstilbud? Hvad skal vi gøre for at styrke samarbejdet mellem sundheds- og beskæftigelsesforvaltningen?

28 Tænk på en kommende aktivitet i din kommune, der skal sætte forebyggelse på dagsorden - Hvad er formålet med aktiviteten, og hvilken effekt skal forløbet have? Aktivitet 1 Aktivitet 2 Aktivitet 3 Aktivitet 4 Hvilket forløb er aktiviteten en del af? Fx ny sundhedspolitik Formål Leverancer Hvad er effekten af forløbet? Fx et godt ejerskab til politikken så den får en betydning for borgernes sundhed

29 FROKOST TIL KL

30 FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN PPT-PRÆSENTATION SOM REDSKAB TIL AT BRINGE FOREBYGGELSE PÅ DAGSORDEN

31 PP-præsentationen er bland selv slik til at sammensætte egne oplæg

32 Opbygning af præsentationen Udspillet Forebyggelse for fremtiden er rammen. Præsentationen indeholder: Introdias med hvorfor forebyggelses er vigtigt, og hvad der skal prioriteres Dias til hvert pejlemærke, hvor der: Fra udspillet er fakta, figurer, kommunale eksempler og anbefalingerne til kommunen Er mulighed for at gøre kommunenært med status fra SIF s monitoreringsrapport fra 2017 og forslag til tal og figurer med kommunedata fra fx sundhedsprofilen. Brug præsentationen til at klippe dias ud og sammensætte egne præsentationer Det er ok at indsætte eget kommunelogo mv., men skriv gerne Center for Forebyggelse i praksis, KL et sted. Og husk kilder på alle figurer mv. Indhold Dias nr. Introdias 3-10 Pejlemærke Pejlemærke Pejlemærke Pejlemærke Pejlemærke Pejlemærke

33 Hvordan kunne jeg sammensætte en bland selv pose?

34 HVORDAN OPNÅS DE ØNSKEDE LEVERANCER I AKTIVITETEN OG EFFEKT AF FORLØBET HVILKE VIRKEMIDLER KAN BRINGES I SPIL?

35 Eksempel fra Varde Kommune Temadrøftelse om sundhed i Byrådet i oktober 2017 Formålet med mødet var en række drøftelser i det afgående udvalg, der satte forebyggelse på dagsorden i hele byrådet Leverancen var en række anbefalinger til det nye udvalg der skal dagsordenssættes på et møde i det nye udvalg engang i foråret/sommeren Mødet var bygget op om fire emner som Chefen for Sundhed og Rehabilitering har ansvaret for: Borgerrettet forebyggelse Patientrettet forebyggelse Træning og Rehabilitering Det Nære Sundhedsvæsen Aktivitet 2 Formål Leverancer

36 Eksempel fra Varde Kommune Temadrøftelsen havde forskellige virkemidler: Quiz (Kahoot) med ti spørgsmål omkring sundhed, præmie til vinderen. Præsentation af sundhedsområdet ud fra de fire indsatsområder og eksempler på indsatser. Samt tværgående temaer som: Kompleksitet i Sundhedsvæsenet hvad stiller det af fremtidige krav? Medarbejdere og deres kompetencer hvad har vi brug for i fremtiden? Den teknologiske udvikling, Mest mulig sundhed for pengene hvordan får vi det? Fokus Røgfri fremtid som enkelt tema, præsenteret ved visning af film og meningsmåling med spørgsmål: Skal vi indføre røgfri arbejdstid?, Kan vi stille krav om, at der ikke må ryges i dagplejemødrenes hjem, heller ikke uden for arbejdstiden? Drøftelse i mindre grupper og opsamling

37 Drøftelse i grupper på 3-4 personer på tværs af partierne - Hvor skal vi prioritere vores indsatser - og dermed også ressourcer? - Hvorfor skal vi prioritere sådan? - Hvem kan og skal vi inddrage, her tænkes på civilsamfundet?

38

39 Eksempel fra Varde Kommune Leverance af temadrøftelsen: Engagerede politikere som ivrigt deltog i drøftelsen omkring sundhed og hvilke prioriteringer, vi skal tage. Anbefalinger der blev givet videre til den nye udvalg for Social og Sundhed. Sundhed blev sat på dagsordenen i hele Byrådet. Vi fik som forvaltning en fornemmelse af, hvor Byrådet samlet set stod i forhold til at sætte sundhed på dagsordenen, eks. i forhold til Røgfri Fremtid, som vi specifikt bad dem komme med en holdning til.

40 Hvilke virkemidler kan bringes i spil? Tænk på dine tidligere erfaringer med at bringe forebyggelse på dagsordenen. Hvilke virkemidler brugte du, og hvordan fungerede det? Fx det rigtige spørgsmål til drøftelse, den gode involverende metode, den tankevækkende fortælling, de rigtige fakta Aktivitet 2 Formål Leverancer

41 REDSKAB TIL AT PLANLÆGGE AKTIVITET, DER SÆTTER FOREBYGGELSE PÅ DAGSORDENEN

42 Redskab til planlægning af aktivitet

43 Redskab til planlægning 1. Formål og leverancer i forhold til det samlede forløb Hvad er formålet med aktiviteten? Leverancer når aktiviteten er afsluttet skal der været informeret om/ drøftet/ produceret/ besluttet? Hvordan er sammenhængen mellem aktiviteten og den ønskede effekt af det samlede forløb? 2. Målgruppe Hvem er målgruppen for aktiviteten? Og hvilken rolle har målgruppen i det samlede forløb? Er målgruppen den rigtige i forhold til det, I gerne vil opnå? Er der nogle, som I mangler af inddrage? Hvilken reaktion kan I forvente fra målgruppen? Har de motivation for opgaven eller skepsis?

44 redskab til planlægning 3. Facilitering af aktiviteten for at opnå den ønskede effekt i det samlede forløb Hvordan kan I være med til at styre, at der opnås de ønskede leverancer i aktiviteten og den ønskede effekt af forløbet? Herunder hvilke faglige prioriteringer vil I foretage? Hvilke metoder, virkemidler og redskaber vil I bringe i spil for at opnå de ønskede leverancer i aktiviteten? Særligt til møder: hvilke spørgsmål skal drøftes? Og hvordan skal fordelingen være mellem information og drøftelser i mindre grupper og i plenum?

45 Tænk før- under- efter i aktiviteten og lad forløbet give retning Før Før Før Design af processen Under Elementer i aktiviteten Elementer i forberedelse Hvad skal forberedes/ gøres før aktiviteten finder sted? Elementer i aktiviteten Hvilke elementer er der i aktiviteten, hvilke redskaber skal bringes i spil? Hvordan passer tidsrammen? Efter Efter Efter Opfølgning Elementer i opfølgning Hvilke elementer er der i opfølgningen på aktvititen for at opnå den ønskede effekt af forløbet?

46 AFRUNDING OG EVALUERING

47 Evaluering af dagen Hvad tager du med hjem fra i dag? Hvad har været særligt godt ved dagen? Hvad kunne ændres for, at dagen blev bedre? Hvilke andre emner kunne være interessant at have temadage om?

48 TAK FOR I DAG