Science-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Science-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner"

Transkript

1 Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner

2 De 25 deltagende kommuner /3 af Danmarks skoleelever bor i en Science-kommune.

3 25 danske Science-kommuner I perioden etablerede 25 danske kommuner sig som Science-kommuner og blev samtidig medlem af et landsdækkende netværk af kommuner, der valgte at prioritere naturfagsundervisning. Formålet var at øge børn og unges interesse for naturfag og teknik, for derved på lang sigt at sikre vækst og innovation. Visionen for Science-kommunerne var at skabe større samspil mellem alle naturfagsrssoucer, dvs. både formelle (skoler og institutioner) og uformelle (naturskoler, museer etc.) læringsmiljøer. Målet var at fremme begejstringen for naturfag, både i og udenfor uddannelseskæden. Science-kommunerne etablerede en koordination af kommunens naturfagsressourcer samt virksomheder og andre interessenter i berøring med Science-kommune-ideen åbnede op for samarbejde med gymnasiet og lokale virksomheder. Ved at opbygge nye og udvidede samarbejdsrelationer bliver det muligt at skabe læringsarenaer, hvor science bliver vedkommende, samfundsrelateret, kreativt og medvirker til at bygge bro til uddannelse og arbejde. Der er jo mange gode "naturkræfter" indenfor kommunegrænsen, som sammen skaber synergi og styrkelse af det naturvidenskabelig område, når de bringes i spil med hinanden. naturfagsområdet. Hver kommune udpegede en naturfagskoordinator, der jævnligt mødtes med sine kolleger på både regionalt og nationalt niveau. Nu er projektet slut, og mange af de 25 Science-kommuner fortsætter indsatsen og bygger videre på deres positive resultater. Det nationale center for Natur, Teknik og Sundhed (NTS-centeret) viderefører Fmd. for Børne- og Undervisningsudvalget, Assens Kommune Mogens Mulle Johansen (F) kontakten til landets kommuner og er behjælpelig over for kommuner, der ønsker at prioritere undervisningen i de naturvidenskabelige fag. I denne folder kan du læse om de vigtigste erfaringer fra projektet på baggrund af følgeforskning fra Københavns Universitet, Institut for Naturfagenes Didaktik. 3

4 Science-kommuner har politisk opbakning til en koordineret naturfagsindsats, kommunale naturfagskoordinatorer der koordinerer alle udviklingstiltag på naturfagsområdet, en naturfagsstrategi med udgangspunkt i kommunens forudsætninger, et netværk af aktører fra formelle og uformelle læringsmiljøer, virksomheder, forvaltninger samt kommunalpolitikere. Helsingørs borgmester, Johannes Hecht-Nielsen, til vejrs i luftballon. da elever fra alle kommunens skoler mødtes til Store Naturfagsdag i forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival

5 Gratis gevinster for Science-kommuner Vækst forudsætter et højt uddannelsesniveau, ikke mindst på det naturvidenskabelige og tekniske område. En nøgle til vækst på lang sigt er derfor en strategisk indsats for at skabe bedre rammer for udvikling af ny og bedre undervisning på naturfagsområdet. Det er det centrale indhold i projekt Sciencekommuner. Forskning fra tidligere projekter viser, at det er helt afgørende at fokusere på lærerne. Derfor valgte Sciencekommunerne at etablere professionelle fællesskaber, hvor lærerne kunne drage nytte af alle kommunens naturfagsressourcer. Kommunerne råder allerede i dag over en lang række ressourcer naturskoler, museer, virksomheder, vandrensningsanlæg etc., der med fordel kan bruges i naturfagsundervisningen. Når lærerne i en Science-kommune går sammen, udnyttes de eksisterende ressourcer bedre i udvikling af naturfagsundervisningen. Det kræver altså ikke store nye investeringer at bruge Science-kommunernes metode. Det kræver strategisk fokus og samarbejde, der kan beskrives i fire vinderstrategier (se næste side). Science-kommuner skabes i samspil mellem politisk opbakning og engagering af de mange gode kræfter, der ønsker udvikling af naturfagsområdet. Sciencekommunernes erfaringer kan bruges af alle kommuner til at engagere lærere med begejstrede elever som resultat. Som Science-kommune har vi fået synliggjort de vigtige naturfag - både i skolerne og i offentligheden. Lærere og elever er meget begejstrede, og vi har haft megen glæde af at lære af andre kommuners erfaringer. Vi bliver helt sikkert ved med at satse på science i mange år fremover. Johannes Hecht-Nielsen (V), borgmester, Helsingør Kommune 5

6 Fire vinderstrategier Projekt Science-kommuner er løbende fulgt af forskere fra Københavns Universitet, Institut for Naturfagenes Didaktik. På baggrund af forskernes arbejde og den løbende fælles dialog med repræsentanterne fra de 25 Science-kommuner samt Science-kommuneprojektets projektledelse er der udpeget fire udviklingsstrategier, der med et minimum af ressourcer kan gennemføres i en kommune. Borgere i rollerne som forældre, vælgere og erhvervsaktive Politikere/forvaltning i kommunen Naturfagsstrategi Kommunerne formulerede med opbakning fra den politiske top - en naturfagsstrategi med udgangspunkt i de eksisterende naturfagsressourcer indenfor kommunegrænsen. Ikke to kommuner er ens, så strategierne for de 25 Sciencekommuner er meget forskellige. Naturfagsstrategien satte kursen for handleplaner til naturfagsudviklingen og samordnede de mange aktørers indsats. Naturfagsstrategi Grundskoler og ungdomsudd./ skoleledere Lokale scienceformidlere Virksomheder og erhvervsråd Naturfagsbestyrelse Naturfagslærere Elevers interesse for naturfag og teknik Erhvervsstrategi 6 Off.-private partnerskaber om fx: Naturfagsbestyrelse m. koordinator og budget Virksomheds-skoletjeneste Initiativpulje Entreprenørskab i undervisningen Integration Science-kommune modellen viser samspillet mellem lokale aktører

7 Kommunal naturfagskoordinator Science-kommunerne udpegede en eller flere kommunale naturfagskoordinatorer for at skabe det nødvendige overblik over og samspil mellem naturfagsressourcerne i kommunen. Naturfagskoordinatorernes netværk i grund- og ungdomsuddannelser samt på forvaltnings- og politisk plan var med til at sikre en målrettet udvikling. Koordinatorerne var særligt optagede af lærernes undervisningspraksis og sammenhængen med institutioner uden for skolen. Det centrale omdrejningspunkt var dialogen mellem alle gode kræfter med interesse for naturfagsområdet så meningsfulde sammenhænge voksede frem og spredte sig. Samarbejde på tværs For at opnå synergier mellem eksisterende og fremtidige naturfagsinitiativer arbejdede Science-kommunerne på at fremme samarbejde mellem aktører både i og udenfor uddannelseskæden. F.eks. er der udviklet nye stærke samarbejder mellem grundskoler og ungdomsuddannelser. Nye netværk mellem aktører fra formelle og uformelle læringsmiljøer, samt offentlige og private virksomheder samledes om en fælles mission: at styrke undervisningen i naturfagene. I samarbejdet om synlige naturfagsprojekter blev der opbygget stærke relationer mellem de mange aktører, og der blev skabt en rød tråd gennem uddannelseskæden blev til 5 i Science-kommuner! Bottom-up og Top-down I Science-kommuner blev den kommunale naturfagsindsats bakket op fra den politiske ledelse. Dette var med til at legitimere indsatsen og danne grundlag for en bred forvaltningsmæssig forankring af udviklingen, f.eks. via integrering af naturfagsstrategien i kommuneplanen og via kvalitetsrapportens evaluering af udviklingen på naturfagsområdet. Sideløbende udvikledes Sciencekommunerne nedefra i form af etablering og pleje af frivillige lærernetværk. Naturfagskoordinatorernes kontakt til lærere skabte overblik og dermed koordination af lokale naturfagsindsatser. Samtidig var lærernetværkene fora for udvikling og formidling af ny og bedre undervisningspraksis. Mange steder fungerede lærernetværk som en platform til overblik og koordinering af naturfagsindsatserne. 7

8 Find flere erfaringer Projekt Science-kommuner ( ) bygger videre på erfaringer fra pilotprojektet Science Team K ( ), som blev finansieret af Lundbeckfonden. Projekt Science-kommuner blev gennemført af Dansk Naturvidenskabsformidling og finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning. Med støtte fra Lundbeckfonden fortsættes forskningen i kommunale naturfagsindsatser i et treårigt erhvervsphd-projekt, som tager udgangspunkt i udviklingen i udvalgte Science-kommuner. Find flere erfaringer fra de 25 Science-kommuner via: Nationalt center for natur, teknik og sundhed, NTS-centeret, fortsætter arbejdet for en øget naturfagsindsats i kommunerne, bl.a. med inspiration fra projekt Science-kommuner. Randers kommune er en Science-kommune. Det er en klar målsætning i kommunen, at interessen for de naturvidenskabelige fag skal styrkes. Med inspiration fra projektet har vi fokuseret på en struktur, der styrker det interne samarbejde på tværs af afdelinger og interessenter. Denne model har skabt kommunale initiativer og samarbejder mod fælles visioner. Selv om modellen ikke involverer store netværk er vi overbeviste om, at samarbejdet støtter de professionelle lærere og pædagoger. Ønsker du yderligere information eller hjælp til opstart af en naturfagsindsats i din kommune, så kontakt NTS-centeret, eller få inspiration på Værktøjskassen for Kommuner på Randers er stadig en Science-kommune, selv om det nationale projekt er stoppet. Karen Marie Schytter, udviklingschef, Børn og Skole, Randers Kommune

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25

Læs mere

den kommunale indsats

den kommunale indsats den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en

Læs mere

Sønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune

Sønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune Sønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune Projektet med udvikling af ScienceKommuner er afsluttet og indgår nu i NTS-samarbejdet. Der var formuleret 4 vilkår til at være Science Kommune: 1) Ledelsesmæssig

Læs mere

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner 94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet

Læs mere

I Kommunens Børn- og Ungepolitik 2007 er et af delmålene for skolen, at der gøres en særlig indsats for naturfagsundervisningen.

I Kommunens Børn- og Ungepolitik 2007 er et af delmålene for skolen, at der gøres en særlig indsats for naturfagsundervisningen. Naturfagsstrategi for Kalundborg Kommune 2007-2014 DATO 23. marts 2007 JOURNAL NR. 326-2007-47264 SAGSANSVARLIG Susanne Boesen / Michael Rasmussen UNDERVISNING / UDVIKLING Kalundborg Kommune hører med

Læs mere

Sciencekommune Assens

Sciencekommune Assens Sciencekommune Assens Projektnavn Baggrund Assens Kommune en innovativ science kommune I et globalt og nationalt perspektiv udtrykkes bekymring over den utilstrækkelige tilgang til de naturfaglige og tekniske

Læs mere

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed forord Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige og

Læs mere

Frisk analyse verdensklasse?

Frisk analyse verdensklasse? Frisk analyse verdensklasse? IMD s rangliste over global konkurrenceevne: Danmark er rykket en plads op til en samlet 12. plads - men Sverige indtager en 4. plads! - Sverige afskiller sig positivt, fordi

Læs mere

Evaluering af Science Kommuneprojektet Jan Sølberg Københavns Universitet

Evaluering af Science Kommuneprojektet Jan Sølberg Københavns Universitet Evaluering af Science Kommuneprojektet 2010 Jan Sølberg Københavns Universitet Overordnet set Projektmål Eksempler på virksomheder Idrætsudvalget Kommunale forvaltninger fx Miljø og teknik, Teknisk forvaltning,

Læs mere

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling.

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling. Formål og mål med projektet Hvidovre Kommune skal udvikle en dialog og et samarbejde mellem uddannelsesområdet og erhvervslivet omkring natur, teknik og sundhed. Yderligere skal der er skabes et samarbejde

Læs mere

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Vision Vores vision er at alle børn og unge får handlekompetencer inden for science, så de kan udfolde sig som kreative og kritiske samfundsborgere. Astra arbejder for: at alle unge får indsigt i og handlekompetencer

Læs mere

Beskrivelse af projekt Science-kommuner

Beskrivelse af projekt Science-kommuner Beskrivelse af projekt Science-kommuner 2008-2010 Beskrivelsen er et uddrag af Dansk Naturvidenskabsformidlings (DNF) ansøgning til Undervisningsministeriet om støtte i forbindelse med etablering og facilitering

Læs mere

Mål Målene med at udvikle en strategi for science og at skabe en didaktisk platform for projektet er:

Mål Målene med at udvikle en strategi for science og at skabe en didaktisk platform for projektet er: ScienceKommune Assens Projektskitse Projektet Assens Kommune som ScienceKommune Afdeling Børn og Kultur Projektejer Direktør Vilhelm Halgreen Projektleder Udviklingskonsulent Anette Lauridsen, Udvikling

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Mål Målene med at udvikle en strategi for science og at skabe en didaktisk platform for projektet er:

Mål Målene med at udvikle en strategi for science og at skabe en didaktisk platform for projektet er: ScienceKommune Assens 2011 Assens Kommune som ScienceKommune Afdeling Børn og Undervisning Projektejer Direktør Vilhelm Halgreen Koordinator Konsulent Anette Lauridsen, Stab - Børn og Undervisning Baggrund

Læs mere

Science-kommuneprojektet samlet set

Science-kommuneprojektet samlet set Science-kommuneprojektet samlet set Set i forhold til projektmål I projektbeskrivelsen (se http://www.formidling.dk/sw.asp) er der angivet tiltag, som udgør kernen i Science-kommuneprojektet. Tiltagene

Læs mere

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

Science. strategi. for Esbjerg Kommune Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have

Læs mere

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning

Læs mere

Science-kommuneprojektet samlet set

Science-kommuneprojektet samlet set Science-kommuneprojektet samlet set Set i forhold til projektmål I projektbeskrivelse for Science-kommuneprojektet (se http://science-kommuner.wikispaces.com/) er der angivet 5 tiltag, som udgør kernen

Læs mere

Naturfagskoordinatorens rolle og vilkår

Naturfagskoordinatorens rolle og vilkår Naturfagskoordinatorens rolle og vilkår En udvikling fra 009 til 00 går på, at man i flere kommuner har valgt at involvere flere personer i arbejdet med at koordinere Science-kommuneprojektet. I 009 var

Læs mere

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer

Læs mere

Hvem i din kommune er aktører i implementeringen af Sammen om naturvidenskab. Jan Sølberg Lektor Institut for Naturfagenes Didaktik

Hvem i din kommune er aktører i implementeringen af Sammen om naturvidenskab. Jan Sølberg Lektor Institut for Naturfagenes Didaktik Hvem i din kommune er aktører i implementeringen af Sammen om naturvidenskab Jan Sølberg Lektor Institut for Naturfagenes Didaktik Naturfagskompasset som afsæt Naturfagskompasset som afsæt Netværk er en

Læs mere

Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger Praktiske oplysninger Tidspunkt: Onsdag den 28. oktober 2009, kl. 17.00 21.00. Sted: Scandic Bygholm Parkhotel, Horsens Tilmeldingsfrist: Den 9. oktober 2009 på e-mail: buahg@horsens.dk Inviterede: Medlemmer

Læs mere

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Hvidovre som Science-kommune Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Udarbejdet af Flemming S. Hansen Pædagogisk Center maj 2009 1 Hvidovre som Science-kommune Materialet er udarbejdet af

Læs mere

Hvad kan vi lære af Sciencekommune-projektet?

Hvad kan vi lære af Sciencekommune-projektet? 66 Artikler Hvad kan vi lære af Sciencekommune-projektet? Ane Jensen, Dansk Naturvidenskabsformidling og Institut for Naturfagenes Didaktik Jan Sølberg, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet

Læs mere

Danish Science Factory VELKOMMEN TIL FØRSTE MØDE FOR GRØN GENERATION KOORDINATORER

Danish Science Factory VELKOMMEN TIL FØRSTE MØDE FOR GRØN GENERATION KOORDINATORER VELKOMMEN TIL FØRSTE MØDE FOR GRØN GENERATION KOORDINATORER Danish Science Factory 10 Kommuner i 2 klynger Vest: Kolding Randers Horsens Fredericia Sønderborg Øst: Næstved Hvidovre Lejre Gentofte Kalundborg

Læs mere

Københavns Universitet. Slutevalueringen af Science-kommuneprojektet Sølberg, Jan; von der Fehr, Ane. Publication date: 2011

Københavns Universitet. Slutevalueringen af Science-kommuneprojektet Sølberg, Jan; von der Fehr, Ane. Publication date: 2011 university of copenhagen Københavns Universitet Slutevalueringen af Science-kommuneprojektet Sølberg, Jan; von der Fehr, Ane Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print

Læs mere

Fremtidsperspektiv for Vejle som sciencekommune

Fremtidsperspektiv for Vejle som sciencekommune Fremtidsperspektiv for Vejle som sciencekommune 1 Indledning Historikken omkring Vejle Kommunes status som sciencekommune, må set udefra være en mangfoldig blanding af gode intentioner, erfaringer og nyorientering.

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Udkast til Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune

Udkast til Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune Udkast til Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune et etableret og struktureret samarbejde indenfor det naturfaglige område mellem kommunens skoler, de lokale uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Kolding kommunes naturfagsstrategi

Kolding kommunes naturfagsstrategi Kolding kommunes naturfagsstrategi Vision Visionen med denne naturfagsstrategi er at løfte naturfagsundervisningen i Kolding Kommune, således at naturfagsundervisningen i Kolding Kommune er kendt for at

Læs mere

Interessen for naturfag smitter. /Heiko Buch-Illing Udviklingschef NTS-Centeret

Interessen for naturfag smitter. /Heiko Buch-Illing Udviklingschef NTS-Centeret Interessen for naturfag smitter /Heiko Buch-Illing hbi@nts-centeret.dk Udviklingschef NTS-Centeret Indhold: Intro NTS-centeret Naturfaglig kultur Indsatser Unge forskere Helle Haim, Antvorskov skole Fusion

Læs mere

- i Københavns Kommune

- i Københavns Kommune - i Københavns Kommune Hvem er vi! Jesper Ingerslev Trine Kofoed Hybholt Projektleder Klog på Naturfag KATA Fonden Naturfagskoordinator Københavns Kommune Projektleder -ENERGI & VAND Projektleder - det

Læs mere

Fra nationale naturvidenskabsanbefalinger til kommunal forankring og lokal forandring - hvordan?

Fra nationale naturvidenskabsanbefalinger til kommunal forankring og lokal forandring - hvordan? Fra nationale naturvidenskabsanbefalinger til kommunal forankring og lokal forandring - hvordan? Astra FORANKRING, juni 2017 Evidens peger på netværks effekt: Naturfaglig udvikling i en kommune afhænger

Læs mere

Jan Sølberg Institut for naturfagenes didaktik Københavns Universitet

Jan Sølberg Institut for naturfagenes didaktik Københavns Universitet Evaluering af år 2 i Science-kommuner September, 2010 Jan Sølberg Institut for naturfagenes didaktik Københavns Universitet 1 Indholdsfortegnelse Indledning og læsevejledning...3 Analyse og formidling

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Program. Formål. Tidsplan Aktiviteter Samarbejdspartnere Økonomi Timer i de enkelte projekter. Vision Organisation Indhold Kvalitet

Program. Formål. Tidsplan Aktiviteter Samarbejdspartnere Økonomi Timer i de enkelte projekter. Vision Organisation Indhold Kvalitet S M IL (E) Program Formål Vision Organisation Indhold Kvalitet Tidsplan Aktiviteter Samarbejdspartnere Økonomi Timer i de enkelte projekter Baggrund for SMIL(E) Science Kommune Naturfagsstrategi/sammenhæng

Læs mere

Velkommen til NTS-centerets årsberetning 2011

Velkommen til NTS-centerets årsberetning 2011 Årsberetning 2011 Velkommen til NTS-centerets årsberetning 2011 Endnu et år er gået. Et år hvor tankerne omkring samarbejde og arbejdet med et fælles løft har båret frugt. NTS-centeret er ved at få solidt

Læs mere

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9,

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Tirsdag den 15. februar 2011 kl. 15.00-18.00 på Hilton, København Deltagere: Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann, Nils O. Andersen, Wenche Erlien. Lene Beck Mikkelsen

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2014-15 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 2 Syddansk Uddannelsesaftale Hvad er Syddansk Uddannelsesaftale?

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

NTS-CENTERETS ÅRSBERETNING 2010

NTS-CENTERETS ÅRSBERETNING 2010 ÅRSBERETNING 2010 NTS-CENTERETS ÅRSBERETNING 2010 Denne årsberetning er formuleret ud fra de fire formål, der også danner grundlaget for NTScenterets daglige aktiviteter. Yderligere information om lovgrundlaget

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Velkommen til tredie møde i den Nationale Inspirationsgruppe for

Velkommen til tredie møde i den Nationale Inspirationsgruppe for Velkommen til tredie møde i den Nationale Inspirationsgruppe for Dagsorden: 1. Velkomst & dagsorden 2. Kort status fra projekt Grøn Generation 3. Belæg for UBU i folkeskolens forenklede Fælles Mål og læseplaner?

Læs mere

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger

Læs mere

Tilmelding og program til Konference om Videnstrategi for Esbjerg Kommune

Tilmelding og program til Konference om Videnstrategi for Esbjerg Kommune Tilmelding og program til Konference om Videnstrategi for Esbjerg Kommune Dato og tid: 25.09.2013 kl. 8.30-15.30 Sted: University College Syddanmark, Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø Tilmelding: science.esbjergkommune.dk

Læs mere

Skoletjenesten i samarbejde med Undervisningsministeriet og Kulturministeriet søger. Tre koordinatorer til Nationalt netværk af skoletjenester

Skoletjenesten i samarbejde med Undervisningsministeriet og Kulturministeriet søger. Tre koordinatorer til Nationalt netværk af skoletjenester Skoletjenesten i samarbejde med Undervisningsministeriet og Kulturministeriet søger Tre koordinatorer til Nationalt netværk af skoletjenester I forlængelse af Undervisningsministeriets og Kulturministeriets

Læs mere

Velkommen til regional workshop på Sjælland i projekt

Velkommen til regional workshop på Sjælland i projekt Velkommen til regional workshop på Sjælland i projekt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling? UBU er undervisning, der udvikler handlekompetence, viden og engagement hos børn og unge, der gør dem i stand

Læs mere

Læring & kompetencer. delrapport

Læring & kompetencer. delrapport Læring & kompetencer delrapport Sønderborg november 2009 1 Læring og kompetenceudvikling Skal de omtalte ambitiøse tekniske og forretningsmæssige visioner i ProjectZero masterplanen realiseres, vil den

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

UC NatNet Professionhøjskolernes netværk til udvikling af naturfagsundervisning på læreruddannelsen og i folkeskolen

UC NatNet Professionhøjskolernes netværk til udvikling af naturfagsundervisning på læreruddannelsen og i folkeskolen UC NatNet Professionhøjskolernes netværk til udvikling af naturfagsundervisning på læreruddannelsen og i folkeskolen Naturfagene på landets læreruddannelser har igennem flere år været ramt af en vigende

Læs mere

I - Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg om uddannelse til alle - ØU

I - Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg om uddannelse til alle - ØU I - Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg om uddannelse til alle - ØU Sagstype Åben : Type: Økonomiudvalget I Sagsnr.: 10/391 Baggrund Det nyvalgte Byråd i Høje-Taastrup Kommune drøftede i forbindelse med

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole 2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen

Læs mere

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Fællesskab, sammenhæng og forenkling Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Et unikt samarbejde mellem erhvervslivet, folkeskolen og Herning Kommune. Historik 1 årigt pilotprojekt december 2008 december 2009 Erhvervsforeningerne

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til

Læs mere

Evaluering af projekt Science-kommuner, 2010. September, 2010 Jan Sølberg Institut for naturfagenes didaktik Københavns Universitet

Evaluering af projekt Science-kommuner, 2010. September, 2010 Jan Sølberg Institut for naturfagenes didaktik Københavns Universitet Evaluering af projekt Science-kommuner, 2010 September, 2010 Jan Sølberg Institut for naturfagenes didaktik Københavns Universitet 1 Indholdsfortegnelse Indledning og læsevejledning...3 Analyse og formidling

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager

Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager Præsentation Jes Aagaard Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager Hvad er Naturvejledning (Asta) Hvorfor Naturvejledning en visionær miljøminister Hvem er den typiske nordmand? Mange

Læs mere

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. 1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune 16. feb 2015 Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune Baggrund Der findes i dag utallige eksempler på projekter og aktiviteter, hvis formål er at styrke samarbejdet mellem

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune

Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune Projektbeskrivelse Mariagerfjord Kommune er en Science Kommune og har gennem de sidste to år arbejdet for at skabe fokus på naturfag i skolerne. Dels gennem

Læs mere

HVIDOVRES GRØNNE GENERATION

HVIDOVRES GRØNNE GENERATION HVIDOVRES GRØNNE GENERATION EN GRØN OPVÆKST Indledning Hvidovre Kommune har i mange år haft en grøn profil og været ambitiøs med indsatser på klima-, miljø-, energi- og bæredygtighedsområdet. I vores nyeste

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

8900 Randers C Af Charlotte Marianne Buchhave og Janus Halkier Telefon +8915 4750

8900 Randers C Af Charlotte Marianne Buchhave og Janus Halkier Telefon +8915 4750 Randers Kommune Statusrapport August 2010 Pædagogisk Udvikling Slyngborggade 21 Randers Kommune (RK) som Sciencekommune (SK) 8900 Randers C Af Charlotte Marianne Buchhave og Janus Halkier Telefon +8915

Læs mere

Velkommen til Midtvejsseminar

Velkommen til Midtvejsseminar Velkommen til Midtvejsseminar Som en rejselyste flåde 1. Som en rejselysten flåde ankret op ved Jyllands bro under vejrs og vindes nåde ligger landet dybt i ro. Hårdt går hav mod bro og stavn møder Danmarks

Læs mere

Rådgivningsgruppen har under sit arbejde særligt drøftet og prioriteret, at børn og unges naturvidenskabelige dannelse skal styrkes.

Rådgivningsgruppen har under sit arbejde særligt drøftet og prioriteret, at børn og unges naturvidenskabelige dannelse skal styrkes. Rådgivningsgruppens anbefalinger til en naturvidenskabsstrategi Nedenstående dokument er rådgivningsgruppens anbefalinger til en naturvidenskabsstrategi. Baggrund Det fremgår af gymnasiereformen fra juni

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

- en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere.

- en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere. - en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere. Networking between schools is increasingly recognized as a key driver of school improvement in so far as it encourage

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan 2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,

Læs mere

House of Science Et netværksbaseret samarbejde

House of Science Et netværksbaseret samarbejde Et netværksbaseret samarbejde Hvem? Hvad? Hvornår? Hvordan? Og hvad så? Ungdomsuddannelserne Danfoss Universe Sønderborg Kommune Project Zero Styregruppe 4 gymn. udd., Danfoss Universe, Sønderborg komm.,

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Skitse Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi

Skitse Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi Skitse Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi 2012 15 1 Forord Forord v. Carl Holst Hvorfor skal vi satse på uddannelse? Det er både et middel til det gode liv for den enkelte og en nødvendig forudsætning

Læs mere

PRÆSENTATION AF CENTRET

PRÆSENTATION AF CENTRET PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk

Læs mere

Tårnby Kommune Pædagogisk Center. Information om kommunale netværk

Tårnby Kommune Pædagogisk Center. Information om kommunale netværk Tårnby Kommune Pædagogisk Center Information om kommunale netværk MØDERÆKKER 2010/ Forord Hermed udsendes information om møderækker for de kommunale udvalg og netværk i skoleåret 2010/. Formålet med møderækkerne

Læs mere

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

DEN KOMMUNALE INDSATS DET NATIONALE CENTER FOR UNDERVISNING I NATUR, TEKNIK OG SUNDHED

DEN KOMMUNALE INDSATS DET NATIONALE CENTER FOR UNDERVISNING I NATUR, TEKNIK OG SUNDHED DEN KOMMUNALE INDSATS DET NATIONALE CENTER FOR UNDERVISNING I NATUR, TEKNIK OG SUNDHED FORORD Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige og

Læs mere

Syddanmark som Science Region

Syddanmark som Science Region Syddanmark som Science Region Hvorfor og hvordan arbejder en Science Region? Eksempler på samarbejde mellem vækst og uddannelse 1 v/ Afdelingschef Thomas Dyhr Vestergaard Nationalt koordinatormøde den

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Science-strategi for Langeland Kommune

Science-strategi for Langeland Kommune Science-strategi for Langeland Kommune 1 Vision Langeland kommune ønsker via udarbejdelse og implementering af en kommunal sciencestrategi at udvikle og løfte undervisningen i naturfag, samt det tekniske

Læs mere