Nuuk, Fremtidig lufthavn

Transkript

1 BILAG 1 Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavnsvæsen Nuuk, Fremtidig lufthavn Programoplæg for lufthavn med 3000 m landingsbane INUPLAN A/S Sag: NIRAS Greenland A/S Sag:

2 Programoplæg for lufthavn med 3000 m landingsbane Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Forudsætninger Landingsbane Forplads Bygninger Vejforbindelse Øvrigt Anlægsbeskrivelse Byggemodning Anlægsarbejder Bygninger Navigationsudstyr Bane- og indflyvningslys Meteorologiudstyr AFIS- og kommunikationsudstyr Materiel og særligt udstyr Tankningsudstyr Referencer...12 side

3 Programoplæg for lufthavn med 3000 m landingsbane Side 2 1. Indledning I dette oplæg beskrives dimensioner og standarder for en fremtidig lufthavn ved Nuuk under den forudsætning, at banelængden er 3000m og at lufthavnen skal kunne betjene store fly på lange oversøiske ruter. Lufthavnen anlægges på en ny lokalitet i omegnen af Nuuk. Der tænkes her specielt på en placering mod nord på Akia eller mod syd på øen Angisunnguaq. Oplægget beskriver projektet på generelt niveau og er udformet således at dette kan benyttes som grundlag for undersøgelser af de konkrete lufthavnsplaceringer, når der foreligger nærmere oplysninger om de lokale forhold. I oplægget beskrives projektet i sin helhed samt de enkelte delelementer incl. den dertil hørende infrastruktur i form af vejforbindelse og forsyningsanlæg. Nærværende oplæg beskriver dog ikke tunneller og fjordpassager, herunder hverken mulige faste forbindelser eller færgeforbindelser. Beskrivelsen omfatter udelukkende anlægstekniske forhold og således hverken flyvetekniske forhold eller hvorledes lufthavnen tænkes indpasset i det samlede lufttrafiksystem. 2. Forudsætninger I dette afsnit angives de overordnede forudsætninger for anlæggelsen af lufthavnen. I et senere afsnit beskrives de enkelte anlægskomponenters dimensioner og egenskaber nøjere. Følgende bestemmelser og standarder mv. for anlæggelse af offentlige flyvepladser er særlig relevante i denne sammenhæng: BL 3-2 m.fl. 1 ICAO-standard, Annex 14 2 ICAO Doc. 8168, PANS-OPS 3 JAR-OPS Landingsbane Banen anlægges med en længde på 3000 m efter bestemmelserne om offentlige IMC-flyvepladser med banekode 4E, hvor 4 angiver at banens længde er større end eller lig med 1800 m og E angiver, at flyenes vingespan kan være op til 65 m og hjulsporvidden kan være op til 14 m. Endvidere forudsættes banen anlagt efter bestemmelserne om Precision approach category I til begge baneender, samt at der etableres flyveinformationstjeneste (AFIS). Hvis der på den aktuelle lokalitet findes rimelige muligheder herfor placeres og indrettes banen dog således, at den senere vil kunne opgraderes til kategori II og evt. III.

4 Programoplæg for lufthavn med 3000 m landingsbane Side 3 Som dimensionerende fly, for så vidt angår stigeegenskaber i forbindelse med start og missed approach, forudsættes Airbus En overordnet vurdering af terrænet omkring de i punkt 1 nævnte lokaliteter viser at der næppe bliver terrænmæssige problemer med etablering af standard ind- og udflyvningsprocedurer. De flyvetekniske forhold er dog ikke undersøgt nøjere, bortset fra en kontrol af stigeegenskaberne for flytypen A-330 i forhold til terrænet. 2.2 Forplads Der planlægges med en forplads for samtidig parkering af to større jetfly som A- 330, et mindre jetfly som BAe-146 og fire mindre fly som DHC-7 samt plads til helikoptere. Alle fly skal kunne køre ind og ud for egen motorkraft og uafhængig af andre parkerede fly på forpladsen. Under manøvrering af flyene skal reglerne for frigang til bygninger, master og andre fly overholdes. Forpladsen forsynes med belysning, el-udtag, brændstofforsyning o.l. 2.3 Bygninger Der planlægges med en terminalbygning, der kan betjene indenrigs- og udenrigstrafik. I terminalbygningen etableres der check-in med bagagebånd, passagerophold med café, kiosk, toiletter o.l. delt på hhv. indenrigs- og udenrigspassagerer, bagageudlevering, sikkerhedskontrol samt trafikkontorer til flyselskaber mv. Bygningen dimensioneres for samtidig ankomst og afgang af ca. 2 x 250 passagerer. Der planlægges med en materielgarage for materiel og udstyr til tankning, brandslukning og snerydning. Desuden indrettes der værksteder og tekniske anlæg som varmecentral, nødstrømsanlæg, tavleanlæg, regulatorer til banelys mv. og lagerrum. Til mandskabet indrettes der opholds- og omklædningsrum samt kontorer. 2.4 Vejforbindelse 2.5 Øvrigt Adgangsvejen mellem byen og lufthavnen anlægges som en primær trafikvej efter Nuup Kommuneas vejledning i projektering af vejanlæg i Nuuk 5. Vejens geometri skal så vidt muligt opfylde kravene til hastighedsklasse høj, dvs. 60 km/t. Der kan på enkelte kortere strækninger med særlig vanskelige terrænforhold accepteres hastighedsreduktion. I de efterfølgende beskrivelser af projektets enkelte dele er der redegjort for en række forudsætninger om forsyningsforhold og indsats i tilfælde af bygningsbrand og persontilskadekomst. Disse forudsætninger skal i de konkrete tilfælde vurderes nøjere ud fra lufthavnens aktuelle placering og adgangsforholdene mellem by og lufthavn.

5 Programoplæg for lufthavn med 3000 m landingsbane Side 4 3. Anlægsbeskrivelse Projektets enkelte delelementer er beskrevet med oplysninger om krav i henhold til offentlige forskrifter samt hvilke forventninger der i øvrigt er til projektet. På de konkrete lufthavnsplaceringer vil der sandsynligvis være lokale terrænforhold mv., som giver anledning til at overveje mulige afvigelser fra krav og forventninger. Sådanne afvigelser skal af hensyn til den videre beslutningsproces klarlægges og beskrives tidligst muligt i planlægningsforløbet. 3.1 Byggemodning Nedenfor beskrives den forudsatte infrastruktur ved anlæggelsen af en ny lufthavn. Tunnelføringer på landområde samt fjordpassager i form af faste forbindelser (bro / tunnel) eller færgeforbindelse med dertil hørende færgeleje er dog ikke beskrevet. Vej Vejens generelle geometri er som følger: Yderrabat : 1,0 m Sti : 2,0 m Skillerabat : 2,0 m Køresporsbredde 1 : 4,2 m Køresporsbredde 1 : 4,2 m Yderrabat : 1,0 m Samlet bredde, generelt : 14,4 m Afhængig af de konkrete forhold, vil der i tillæg til ovenstående være behov for plads til skråninger og grøfter. Hvor der som følge af udgravning / udsprængning for vejtrace er risiko for drivedannelser ved snefygning udvides yderrabatten med op til 5 m. Vejopbygningen vil fortrinsvis ske ovenpå eksisterende terræn, idet vejbygningsmaterialer så vidt muligt indvindes i grusgrav og/eller i stenbrud langs vejen. Fyldmaterialer indvundet ved gravning og sprængning i selve vejtraceet benyttes ligeledes til opfyldning. Belægningen på kørebaneareal er mm asfaltbeton ( kg/m 2 ) og på stiareal 35 mm asfaltbeton. Øvrige arealer udføres med grusbelægning. Vejanlægget omfatter endvidere skråningssikringer, underløb og autoværn samt skilte og andet vejudstyr. Vejstrækninger i det åbne land vil generelt ikke blive udført med belysning. I nærheden af byen og lufthavnen samt ved overgang til tunneller, broer og færgeleje mv. vil der være belysning langs den ene side af vejen. Lysmasterne placeres i skillerabatten. 1 Netto køresporsbredden er 4,0 m med plads til kantlinier.

6 Programoplæg for lufthavn med 3000 m landingsbane Side 5 Vandforsyning I lufthavnens garagebygning opstilles der to lagertanke hver med 50 m 3 volumen. Tankene fyldes med behandlet drikkevand tilkørt fra byens vandforsyning. Lufthavnens faste vandinstallationer forsynes fra disse tanke. Lagerkapaciteten står tillige til rådighed for skumtenderne. Efter vurdering af de konkrete lokale forhold skal det afklares hvorledes vandforsyningen til bekæmpelse af bygningsbrand sikres. Hvor der indenfor en rimelig afstand fra lufthavnen forefindes ferskvandsressourcer i passende mængde og kvalitet skal det alternativt overvejes at etablere eget vandværk til produktion og forsyning af lufthavnen med behandlet drikkevand. Afløb Spildevand fra lufthavnen føres så vidt muligt via kloakledning til et dykket udløb i havet. I tilfælde hvor der er stor afstand fra lufthavnen til havet kan der enten være behov for at pumpe spildevandet eller at lede det til i en tank placeret under terræn og borttransportere spildevandet med tankvogn. Elforsyning Lufthavnen forsynes fra eget elværk i tilknytning til garagebygningen. Elværket forudsættes bestykket med 2 aggregater, hver med en effekt på ca. 300 kw. Forsyningen af banelysanlæg mv. sikres med en backup enhed på ca. 130 kw aggregat, der ved udfald af primærforsyningen kobler ind automatisk på mindre end 15 sek. Backup aggregatet dimensioneres og placeres, således at vitale funktioner i lufthavnen kan sikres i tilfælde af brand eller anden alvorlig skade på elværket. Teleforbindelse Det forudsættes at teleforbindelsen etableres med antenneanlæg af Tele Greenland. 3.2 Anlægsarbejder Under dette punkt er beskrevet de anlægsarbejder, der vedrører etableringen af selve lufthavnen, herunder primært landingsbane og forplads. Jordarbejder Der afrømmes vækstlag i terrænniveau og underliggende jord udgraves. Udgravning af jord udføres dels for at skabe plads til de færdige anlæg og dels for at sikre den rette kvalitet af sprængstensmaterialer og opfyldning. Vedr. sikring af plads til det færdige anlæg, se beskrivelsen under efterfølgende punkt om udsprængning. Behovet for øvrig udgravning beror på en geoteknisk og bæreevnemæssig vurdering af de konkrete forhold samt behovet for at indvinde sprængstensfyld og skærver uden jordindhold.

7 Programoplæg for lufthavn med 3000 m landingsbane Side 6 Udsprængning Ved placering af en lufthavn, herunder især landingsbanens nøjagtige placering i plan og niveau samt retning, har terrænforløbet en meget stor betydning for den samlede anlægsudgift. Udgifterne til jord- og udsprængningsarbejder samt opfyldning udgør ofte halvdelen af den samlede anlægsudgift til etableringen af en lufthavn. For at etablere plane arealer til bane og sikkerhedszone og forplads mm. skal terrænet reguleres ved udgravning / udsprængning hhv. opfyldning. Ofte vil der tillige være behov for at udgrave / udsprænge i lufthavnens nærmeste omgivelser for at skabe nødvendig hindringsfrihed for luftfartøjers manøvrering ved start og landing. Nedenfor er anført nogle af de væsentligste krav til hindringsbegrænsende flader på en flyveplads med den aktuelle klassificering, og som har særlig betydning for udsprængningsarbejdet. For en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte flader og andre parametre henvises der til relevante offentlige bestemmelser. I Tabel 1 er de væsentligste generelle krav til hindringsbegrænsende flader iht. ICAO Annex 14 2 anført. 1 Konisk flade Hældning 5 % 2 Sluthøjde over horisontalflade 100 m 3 Horisontalflade Højde 45 m 4 Radius 4000 m 5 Indflyvningsflade Længde af indre kant 300 m 6 Afstand fra tærskel 60 m 7 Divergens til hver side 15 % 8 Første sektion Længde 3000 m 9 Hældning 2 % 10 Anden sektion Længde 3600 m 2 11 Hældning 2,5 % 12 Vandret sektion Længde 8400 m 2 13 Overgangsflade Hældning 14,3 % Tabel 1, Formelle hindringsbegrænsende flader for landing på en præcisions landingsbane med kodeciffer 4. Ved indpasning af banen i terrænet skal de i Tabel 1 angivne flader så vidt muligt være uden terrængennembrydninger. Der kan dog i det konkrete tilfælde vise sig behov for at ansøge om dispensation for gennembrydninger. 2 Længden af anden sektion og vandret sektion er iht. ICAO s Annex 14 2 variabel.

8 Programoplæg for lufthavn med 3000 m landingsbane Side 7 Der bør så vidt mulig kun forekomme gennembrydninger af den koniske flade og horisontalplanet (punkt 1-4) på den ene side af banen, samt evt. på de yderste dele af indflyvningsfladen (punkt 10-12). Til gengæld kan der næppe forventes dispensation for gennembrydninger af indflyvningsfladernes første sektion (punkt 5 9) eller overgangsfladerne (punkt 13). Når der er etableret hindringsfrihed for områderne nærmest banen efter Tabel 1 vil der samtidig i det væsentlige være hindringsfrihed for banens formelle udflyvningsflader, der har bredde 180 m ved baneende, udvidelse på 12,5% til hver side og stigning 2 %. Hindringsfrihed ved start med de aktuelle flytyper skal dog kontrolleres efter gældende bestemmelser herom og flyenes Performance data. Flyvepladsen bør placeres og orienteres således at øvrige krav til operationelle hindringsfriheder iht. PANS-OPS 3 (f.eks. for ventemønster, indflyvningsprocedure og missed approach samt cirkling) ingen indflydelse får på behovet for udsprængning. Der er til gengæld en række andre forhold vedr. indretningen af lufthavnen, som kan have betydning for omfanget af udsprængning. Således skal der f.eks. sikres frit udsyn over flyvepladsens manøvreområde og luftrummet omkring flyvepladsen fra AFIS rummet. Endvidere skal øvrige anlæg og bygninger ved flyvepladsen, herunder terminalområdet placeres og disponeres således, at der sikres de fornødne hindringsfriheder, hvilket også kan have indflydelse på omfanget af udsprængningsarbejdet. Udsprængt fjeld skal i videst muligt omfang benyttes til opfyldningsarbejder og fremstilling af belægningsmaterialer, se efterfølgende punkter. Ved fastlæggelse af lufthavnens placering i såvel plan som niveau skal der sikres bedst mulig balance mellem på den ene side udgravede og udsprængte mængder og på den anden side fyldmængder og sprængsten til fremstilling af belægningsmaterialer, således at materialeudnyttelsen optimeres. Opfyldning I den udstrækning de udgravede og udsprængte materialer er egnede som fyldmaterialer, benyttes de til opfyldning. Opfyldning udføres på de arealer, der aht. flysikkerheden under start og landing samt manøvrering på flyvepladsen, skal være plane. Sikkerhedszonens dimensioner fremgår af Tabel 2. Af tabellen fremgår endvidere minimumsmål på de planerede arealer ved landingsbanen. Sikkerhedszone (bredde x længde) Planeret bredde af sikkerhedszone, målt fra banens centerlinie Planeret sikkerhedsområde ved baneender, RESA (længde x bredde) 300 x 3120 m 2 x 75 m 90 x 90 m Tabel 2, Sikkerhedszone og RESA for 3000 m præcisionslandingsbane På de dele af terminalområdet, hvor der ikke er udsprængt fjeld vil der af hensyn til etablering af bygninger samt forplads og andre terrænanlæg være behov for opfyldning.

9 Programoplæg for lufthavn med 3000 m landingsbane Side 8 Skråningssikring og afvanding Skråninger anlægges på en sådan måde, at de er sikret mod nedbrydning og der udføres grøfter og underløb i nødvendigt omfang ud fra de aktuelle forhold. Ved kystnært område skal der tillige udføres sikring mod bølgeerosion. Befæstelser Landingsbanens længde er 3000 m og bredden er 45 m. Ved baneenderne udføres der desuden runway turn pads for 180 vending. Vendepladserne udføres ved en sideudvidelse af banen på ca. 40 m over en længde på ca. 45 / 110 m. Rullevej mellem landingsbane og forplads udføres med bredden 23 m samt med breddeudvidelse ved hjørnerne. Der skønnes at være behov for et forpladsareal på i alt ca m 2. Det samlede areal af bane, rullevej og forplads skønnes at være ca m 2. Ovennævnte arealer udføres med belægning af 100 mm asfaltbeton og 200 mm skærvebærelag på komprimeret sprængstensfyld eller udsprængt fjeld. Bæreevnen skal mindst svare til Airbus A s behov, idet belægningen dimensioneres for den forventede trafik i en 20 års periode. I AIP-Greenland kan overflade og styrke af asfaltbelægningen på arealer til flytrafik angives til Asphalt og PCN 61/F/A/X/U. Kørearealer ved bygninger samt parkeringsplads asfalteres ligeledes. Der skønnes et samlet areal på m 2. Øvrige planerede arealer af sikkerhedszone, langs rulleveje og omkring forpladsen befæstes med grus, i alt ca m 2. Af hensyn til snerydning og beskyttelse af flymotorer mod opsugning af sand udlægges der skærver og asfalteres i en bredde af 7,5 m langs kanterne af bane og rullevej og i varierende bredde langs kanten af forpladsen. Dette gøres ligeledes ved PAPI armaturer, ved Glide-Path antenner og som erosionssikring ved baneenderne. Samlet areal ca m 2. Bemaling På landingsbanen udføres der kant- og centerliniestriber, tærskelbemaling og banenumre samt aiming point- og sætningszonemarkering. På rullevej og forplads udføres der kant-, center- og kørelinier samt markering af holding position. Hegn Der udføres sikkerhedshegn omkring bane og forpladsarealer. Hegnsfladen skal udformes med nødvendige forstærkninger, der kan tåle snelæggets skadelige påvirkning.

10 Programoplæg for lufthavn med 3000 m landingsbane Side Bygninger Bygningsbehovet for de funktioner, der vedrører driften af lufthavnen forudsættes dækket ved opførelsen af to bygninger, dels en terminalbygning og dels en bygning indeholdende garage og værksted for lufthavnens materiel og teknikcentral. Øvrige bygninger som f.eks. hangar og værksted for flymateriel samt kontorer og fragtterminal mv. forudsættes etableret af de pågældende virksomheder selv. Terminalbygning Denne bygning skal indeholde alle relevante passagerfaciliteter, herunder bl.a. opholdsområder, check-in, bagagehåndtering, security og mulighed for butiksindretning. Endvidere skal bygningen rumme nødvendige kontorer til flyselskaber og kontorer til administration af lufthavnens drift og AFIS-rum samt de dertil knyttede tekniske installationer. Der forudsættes følgende arealbehov (brutto): Indenrigstrafik, ophold, check-in mv. 850 m 2 Udenrigstrafik, passagerophold mv. 850 m 2 Ankomstareal for bagageudlevering 350 m 2 Bagagehåndtering 250 m 2 Trafik- og flyvepladskontorer incl. ophold 500 m 2 Teknikrum 100 m 2 Tårnkabine mm. 100 m 2 Samlet bruttoareal incl. tårn m 2 Materielgarage Denne bygning indeholder garagemoduler og værksted til lufthavnens materiel (se senere punkt) samt omklædningsrum mv. til personale. Endvidere indeholder bygningen teknisk central for el-, vand- og varmeforsyning af terminalbygning og materielgaragen. Der forudsættes følgende arealbehov (brutto): Garager og værksteder 1300 m 2 Personaleophold mv. 200 m 2 Teknikrum 200 m 2 Kontorer og møderum 100 m 2 Samlet bruttoareal m Navigationsudstyr Der opstilles to nye NDB er (radiofyr) med rækkevidde på minimum 25 sømil. Radiofyrene placeres i terræn eller på øer i banens forlængelse. Fyrene installeres med egen strømforsyning og reservestrømforsyning. På lufthavnen opstilles en rundstrålende DME transponder og antenne, med reservestrømforsyning og overførsel af fejlalarm til tårnet. Til hver baneende opstilles localizer og glide-path antenner med monitorer, reservestrømforsyning og overførsel af fejlalarm til tårnet.

11 Programoplæg for lufthavn med 3000 m landingsbane Side 10 Mens lufthavnen planlægges og inden den tages i brug skal udviklingen af landingshjælpemidler baseret på GPS-teknologi følges nøje, med henblik på mulig erstatning af localizer og glide-path udstyr med den nye teknik, der forventes idriftsat i de kommende år. 3.5 Bane- og indflyvningslys Der etableres højintensivt indflyvningslys til præcisionslanding categori I til begge baneender. Lysrækkernes længde skal så vidt muligt være 900 m og med mindre særlige forhold taler for andet, mindst 720 m. Lysrækkerne udføres med baretter pr. 30 og tværbarre 300 m fra tærskel. Banen forsynes med højintensivt banekantlys pr. 60 m, baneendelys og tærskellys. Desuden udføres enkeltsidigt PAPI-lyssystem til begge baneender. Der udføres rullevejslys langs kanter af forpladsarealer, rullevej samt langs vendepladser ved baneenderne. Ved rulleveje udføres blinkende gule runway guard lights. Der opstilles lysbeacon samt hindringslys på master o.l. For alle anlæg udføres kabelføringsveje, kabler, transformere og konstantstrømsregulatorer samt overførsel af signal herfra til betjenings- og kontrolpult i tårnet. 3.6 Meteorologiudstyr Der opstilles belyste vindposer og vindmålermaster ved hver baneende, en skyhøjdemåler og en engelsk hytte samt udstyr til begge baneender til automatisk måling af RVR (Runway Visual Range). Alt udstyr forsynes med el og automatisk signaloverførsel til registrering og visning i tårnet. 3.7 AFIS- og kommunikationsudstyr Der etableres et tårn, hvorfra der kan udføres AFIS-tjeneste. Der installeres nødvendigt kommunikationsudstyr til kontakt med FIC, fly og rullende materiel. Desuden modtageudstyr til vejroplysninger, betjenings- og kontrolpult til lysanlæg og landingshjælpemidler, samt båndoptager. 3.8 Materiel og særligt udstyr Det forudsættes, at der er gode adgangsforhold mellem Nuuk by og lufthavnen, således at der kan påregnes indsats fra byens brand- og redningstjeneste i tilfælde af bygningsbrand og persontilskadekomst. Lufthavnen udstyres med nedennævnte materiel til brug for lufthavnes drift og beredskab. Brand- og redningsmateriel Brandberedskab kategori 8 med 3 skumtendere med i alt l vand Diverse redningsudstyr Snerydningsmateriel 2 sweepere 3 lastvogne med sneplov En sneslynge frontmonteret på en gummiged. Til lastvognene leveres 2 væske og grusspredere

12 Programoplæg for lufthavn med 3000 m landingsbane Side 11 Øvrigt materiel og udstyr Ved kystnær lufthavn etableres der søredningstjeneste Der opføres en silo til opvarmet grus 10 servicebiler til baneinspektion, bremseevnemåling, indsatsleder mv. 3.9 Tankningsudstyr Jet A-1 Der etableres tankanlæg for Jet A-1 tæt på lufthavnen, med en lagerkapacitet afpasset efter udleveringsbehovet på lufthavnen samt tankskibets tankvolumen og leveringsfrekvens. Der skønnes et udleveringsbehov af størrelsesordenen m 3 om måneden, og der forudsættes et lagervolumen på min m 3 fordelt på to tanke. Herudover skal der etableres 2 operationstanke på hver 100 m 3, rørsystem, ventiler, sikkerhedsudstyr, 2 pumper hver på l/min., filterseparatorer og rør i forpladsarealer med 5 udleveringspits. Udover de faste pits skal der kunne udleveres brændstof til mindre fly med en dispenser for såvel undervingstankning som overvingstankning. Lufthavnens forsyning med jet A-1 forudsættes at ske via et indpumpningsarrangement ved kysten. Ved en kystnær lufthavn sker indpumpningen direkte fra tankskibet til tanklageret på lufthavnen. Ved en lufthavn et stykke inde i land skal der etableres rørledning og pumpeanlæg incl. strømforsyning samt servicevej langs ledningen mellem lufthavnen og kysten. Forsyningsmulighederne for en lufthavn beliggende langt fra kysten skal undersøges nøjere i de efterfølgende planlægningsfaser. Anlægsudformning og -økonomi er bl.a. afhængig af tankskibets leveringsfrekvens og liggetid på stedet. Med en begrænset liggetid kan løsningen f.eks. være en m 3 tank ved kysten og en mindre ledning (ca. 65 mm) til lufthavnen. Med længere liggetid kan produktet muligvis indpumpes direkte fra skibet til lufthavnen gennem en større ledning (ca. 100 mm) med en boosterpumpe. Flybenzin Der etableres tanklager med i alt 40 m 3 til flybenzin fordelt på to tanke, med pumpe, filtre og slanger placeret i en container. Forsyningen med flybenzin forudsættes at ske ved transport i tankbil fra byens tanklager. Gasolie Der etableres et tankanlæg med i alt 100 m 3 til gasolie for bygningsopvarmning, elværk og udlevering til køretøjer. Forsyningen med gasolie forudsættes at ske ved transport med tankvogn fra byens tanklager.

13 Programoplæg for lufthavn med 3000 m landingsbane Side Referencer Bestemmelser for Civil Luftfart fra Statens Luftfartsvæsen, herunder BL 3-2 m.fl. Aerodromes, Annex 14 til ICAO-konventionen, Volume I, Aerodrome Design and Operations Procedures for Air Navigation Services Aircraft Operations (PANS-OPS), ICAO-doc Joint Aviation Requirements, Commercial Air Transportation (Aeroplanes), JAR-OPS-1 fra JAA Vejledning i projektering af vejanlæg i Nuuk, Nuup Kommunea 2003