Hørsholm Kommune CO 2 -REGNSKAB 2011 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hørsholm Kommune CO 2 -REGNSKAB 2011 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED"

Transkript

1 Kommune CO 2 -REGNSKAB 2011 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

2 Version: Endelig version, 8. november 2012 Udarbejdet af: RL, kontakt Kvalitetssikret af: DVC Viegand Maagøe Nr. Farimagsgade København K. Telefon:

3 Resumé til beslutningstagere Kommune har i 2011 for andet år i træk opgjort CO 2 -udledningen for kommunen som virksomhed efter en sammenlignelig metode. Denne rapport opgør CO 2 -udledningerne for 2011 til ton CO 2. I Figur 1 ses resultatet af CO 2 -opgørelsen for 2011 fordelt på sektorer. 3% Total 2011 (CO 2 ) 14% Elforbrug, bygningsrelateret Elforbrug, ikke-bygningsrelateret 21% Varmeforbrug, bygningsrelateret 9% Transport og maskiner Arealanvendelse og landbrug 20% 12% Spildevand - proces Fødevarer alle institutioner Varer 3% 0% 18% Serviceydelser Figur 1: CO 2 -udledning 2011 for kommunen som virksomhed fordelt på sektorer Kommunens fremdrift i 2011 Kommune har indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO 2 -udledningen for kommunen som virksomhed med 2010 som basisår. Denne rapport korrigerer CO 2 -udledningen, så den kan sammenlignes fra 2010 til En sammenligning mellem CO 2 -udledningerne for 2010 og 2011 viser, at CO 2 -udledningen er reduceret med 2,8 % i 2011, og dermed er målet i aftalen opfyldt for det første år i aftaleperioden 1. CO 2 -reduktionsmålene er skitseret nedenfor. 1 Resultatet med en CO2-reduktion på 2,8 % fås når CO2-udledning i forbindelse med varer, fødevarer og services ikke tælles med disse områder er ikke påkrævede i henhold til klimakommuneaftalen og desuden opgjort efter en metode, der er svært sammenlignelig fra år til år. Hvis disse alligevel tælles med fås et resultat på 0 %, altså hverken en forøgelse eller reduktion af CO2-udledningen. Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2011 for Kommune som virksomhed 1

4 Figur 2: CO 2 -reduktionsmål for Kommune som virksomhed Reduktionsmålene gælder for den samlede CO 2 -udledning, så kommunen bestemmer selv, hvordan den vil fordele reduktionen på de forskellige sektorer. Hvis CO 2 -udledningen øges i nogle sektorer, skal den reduceres desto mere et andet sted. Hidtil har kommunens fokus været på bygningsområdet. Kommunen skal reducere CO 2 -udledningen med mindst 351 ton når udviklingen sammenlignes fra 2011 til 2012 for at opfylde næste mål om 2 % reduktion. Målet gælder, uanset om medarbejderantal, bygningsmasse mv. ændrer sig. Kommunens fremadrettede indsats Kommune kan benytte sig af mange forskellige tiltag for at nå de kommende års reduktionsmål. På nogle områder har kommunen direkte indflydelse på aktiviteter, der medfører CO 2 - udledning. Det gælder fx energiforbrug i egne bygninger, tjenesterejser, egne køretøjer og indkøb af fødevarer. På andre områder har kommunen indirekte indflydelse, fx gennem ejerskab af forsyningsvirksomhed, udleje af bygninger og udlicitering af transportydelser. Kommunen kan gennem ejerskab og kontraktfornyelser forsøge at planlægge CO 2 -reduktioner inden for disse områder. Inden for sektoren transport og maskiner har kommunen fx: direkte indflydelse via tjenesterejser direkte indflydelse via forbrug af brændstof i egne køretøjer og maskiner indirekte indflydelse via kontrakter med renovationsfirmaer indirekte indflydelse via kontrakter med busselskaber indirekte indflydelse på medarbejdernes pendling til og fra arbejde indirekte indflydelse via ejerskabet af forsyningsvirksomheden Vand Det er nødvendigt, at Kommune gør sig overvejelser om hvilke områder, der skal sættes ind på for at nå de kommende års reduktionsmål og i den forbindelse hvordan kommunen kan bruge sin direkte og indirekte indflydelse til at nå målene. 2 Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2011 for Kommune som virksomhed

5 Indhold Resumé til beslutningstagere Indledning Metodebeskrivelse Afgrænsning direkte og indirekte CO 2 -udledninger Afgrænsning aktiviteter Afgrænsning drivhusgasser Dataindsamling og beregningsmetoder Total CO 2 -udledning CO 2 -udledning fra el- og varmeforbruget på forvaltningsniveau El Varme Transport og maskiner Arealanvendelse og landbrug Spildevand Vareforbrug Udvikling i CO 2 -udledningen Afrapportering for klimakommuneaftale Udvikling i CO 2 -udledning inklusive vareforbrug Udvikling i CO 2 -udledning for hver sektor Mål og initiativer Klimamål Kommunens direkte og indirekte indflydelse Potentielle handlingsmuligheder Referencer Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2011 for Kommune som virksomhed 3

6 1 Indledning CO 2 -regnskab 2011 for Kommune som virksomhed er en opgørelse af CO 2 - udledningerne relateret til kommunens forretningsområde i 2011, altså fra aktiviteter, der indgår i driften af virksomheden Kommune og den service, kommunen har ansvar for (kommunens såkaldte corporate emissions ). Opgørelsen viser den samlede CO 2 - udledning og fordelingen på sektorerne el, varme, transport, arealanvendelse, spildevand og fødevareforbrug, vareforbrug og serviceydelser. Opgørelsen kan sammen med kommunens gennemførte og planlagte klimainitiativer bruges til at vurdere indsatsen i forhold til kommunens klimamål. CO 2 -regnskabet udarbejdes som et led i afrapporteringen til Danmarks Naturfredningsforening, som Kommune har indgået en frivillig klimakommuneaftale med. Aftalen går på at reducere CO 2 -udledningen relateret til kommunen som virksomhed med 2010 som basisår. Kommunen skal reducere 2 % fra 2010 til 2011 og igen med 2 % fra 2011 til Derefter skal kommunen reducere 4 % hvert år i perioden I afgrænsningen af hvilke aktiviteter CO 2 -regnskabet inkluderer, har den afgørende parameter været kommunens potentielle indflydelse på CO 2 -udledningen. Det er især nødvendigt at foretage afgrænsninger for områder inden for forsyning og transportydelser, hvor der eksisterer forskellige grader af kommunalt ejerskab, udlicitering, leasing mv. Denne rapport opgør CO 2 -udledningen fra 2011 og giver en detaljeret sammenligning i udviklingen fra 2010 til 2011 for hver sektor. Hovedindsatsen for CO 2 -reduktion i 2010 og 2011 har været renovering af kommunens bygningsmasse og skift til mere miljøvenlige energikilder. Kommune har også udarbejdet et CO 2 -regnskab over udledningerne relateret til hele kommunens geografiske område (for året 2010), herunder industri, landbrug, husholdninger mv. Der henvises til særskilt rapport for denne opgørelse. CO 2 -regnskaberne er udført af Viegand Maagøe i samarbejde med Kommune. 4 Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2011 for Kommune som virksomhed

7 2 Metodebeskrivelse CO 2 -opgørelsen for 2011 følger de samme principper og metodevalg som for CO 2 - opgørelsen for På samme måde følger den principper og metodevalg fra Danmarks Naturfredningsforenings CO 2 -vejledning samt KL og Klima-, Energi- og Bygningsministeriets CO 2 -beregner (herefter CO 2 -beregneren), IPPC-principper til opgørelse af nationalstaters drivhusgasudslip og principper fra WRI og WBCSD s Green House Gas Protocol. Der ligger nogle metodemæssige valg implicit i de ovennævnte vejledninger, værktøjer og principper, mens andre valg skal begrundes ud fra den enkelte organisations forhold. De fleste estimater af CO 2 -udledninger i denne opgørelse beregnes ud fra aktivitetsdata fra kommunen, fx kommunens afregnede elforbrug ganget med emissionsfaktorer for den specifikke aktivitet. Beregninger og eventuelle antagelser fremgår af vedlagte regneark, som er udviklet specielt til Kommunes CO 2 -opgørelse, og kan benyttes ved fremtidige årlige CO 2 -opgørelser. Enkelte beregninger er foretaget i CO 2 -beregneren, og det fremgår af regnearket samt nedenstående metodebeskrivelser hvor dette er tilfældet. I opgørelsen er der afgrænset: 1. hvilke scopes, der skal inkluderes i opgørelsen (organisationens direkte henholdsvis indirekte CO 2 -udledninger) 2. hvilke aktiviteter, der anses for at høre med til organisationens forretningsområde 3. hvilke drivhusgasser, der skal regnes med 2.1 Afgrænsning direkte og indirekte CO 2 -udledninger I CO 2 -regnskaber for organisationer kan opgøres 3 forskellige scopes: scope 1 omfatter direkte udledninger relateret til kommunen som virksomhed scope 2 omfatter indirekte CO 2 -udledninger forbundet med indkøb af energi scope 3 omfatter indirekte CO 2 -udledninger forbundet med indkøb af varer og ydelser Eftersom scope 3-udledningerne ofte udgør 80 % af den samlede CO 2 -udledning (Concito, 2012), er det afgørende for CO 2 -regnskabets fokus og for fokus i den efterfølgende indsats, om man medregner disse udledninger. Kommune ønsker at inkludere scope 3-udledningerne i CO 2 -regnskabet, så der i den fremadrettede klimaindsats også er mulighed for at gøre brug af virkemidler, der reducerer CO 2 -udledningen fra indkøb af fødevarer, varer og serviceydelser. I denne opgørelse er scope 1- og 2-udledningerne estimeret ved hjælp af aktivitetsdata og emissonsfaktorer, mens scope 3-udledningerne er estimeret ud fra pengebeløb brugt på indkøb af varer og ydelser. Det betyder, at estimatet af scope 3-udledningerne er langt mere usikkert end for scope 1 og 2. CO 2 -regnskabet for 2011 inkluderer altså: alle scope 1-udledninger (kommunens egen afbrænding af brændsel i ejede og leasede køretøjer, maskiner og olie- og naturgasfyr) alle scope 2-udledninger (kommunens indkøb af el og varme) næsten alle scope 3-udledninger (kommunens indkøb af transportydelser, kollektiv busdrift, medarbejderpendling, indkøb af fødevarer, varer og serviceydelser) det var Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2011 for Kommune som virksomhed 5

8 ikke muligt at estimere CO 2 -udledninger i forbindelse med kommunens anlægsarbejder 2.2 Afgrænsning aktiviteter CO 2 -regnskabet for Kommune 2011 inkluderer følgende aktiviteter: Figur 3: Afgrænsning af aktiviteter Figur 3 viser de aktiviteter, som de nedenstående argumenter giver anledning til at inkludere i CO 2 -regnskabet. Den grønne tekst i oversigten angiver, hvad der er inkluderet i CO 2 - regnskabet Den blå tekst angiver, hvad der anses for at høre med i CO 2 -regnskabet, men som ikke har været mulig at kortlægge i 2011 på grund af mangel på aktivitet eller data. Se evt. dataliste i Tabel 2 (afsnit 2.4). I forhold til CO 2 -regnskab 2010 for kommunen som virksomhed er datagrundlaget forbedret i I Tabel 1 ses hvilke poster, der er tilføjet i 2011 i forhold til Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2011 for Kommune som virksomhed

9 Aktiviteter med i 2011, som ikke var med i 2010 på grund af forbedret datagrundlag dvs. en udvidelse af scope El- og varmeforbrug for 18 bygninger, som ikke var mulige at kortlægge i 2010 (bemærk, der er ikke tal om nyopførte bygninger) Transport ved indsamling af husholdningsaffald Elforbrug, gasforbrug, transport og maskiner brugt på genbrugsplads Dyr og arealer fra kommunalt ejet landbrug Ændringer i 2011 inden for scope El- og varmeforbrug for 2 nyopførte bygninger (Rungstedhallen, Solhuset) Brændstofforbrug for 1 nyanskaffet ekstra bil til hjemmeplejekørsel Evt. øvrige nyanskaffelser Tabel 1: Ændringer i 2011 i forhold til 2010 I afgrænsningen af hvilke aktiviteter, der hører med til kommunens forretningsområde, indgår en række metodemæssige valg. Det skyldes, at der for visse aktiviteter er forskellige ejerskabs- og ansvarsforhold forbundet med kommunens opgaver det gælder især for forsyningsvirksomheder og udliciterede transportydelser. I det følgende uddybes de enkelte aktiviteter og de enkelte til- og fravalg begrundes. Den overordnede betragtning er, at afgrænsningen er valgt, så den i videst muligt omfang følger kommunens potentielle mulighed for at påvirke udledningen af drivhusgasser for aktiviteten, fx via forbrug, ejerskab, kontrakter og tilskud. Kommunens bygninger, gadebelysning og signalregulering For det bygningsrelaterede el- og varmeforbrug er CO 2 -beregningen foretaget på baggrund af forbruget til drift af virksomheden Kommune, og det er altså uden betydning hvilket selskab, der producerer, sælger eller leverer energien. Sportsanlæg indgår i CO 2 -opgørelsen uanset om de er kommunale eller drives privat med kommunalt tilskud, da kommunen har indflydelse på disse. Bygninger, som kommunen ejer, men lejer ud, indgår også. Der er opført to nye bygninger, som blev sat i drift i 2011 (Rungstedhallen og Solhuset). Datagrundlaget er blevet forbedret i 2011 i forhold til i 2010 for kommunens eksisterende bygningsmasse. Der er derfor indregnet el- og varmeforbrug for 18 ekstra bygninger i forhold til Der er stadig potentiale for en forbedring af datagrundlaget, da nogle bygninger kun indgår med enten et elforbrug eller et varmeforbrug. I det ikke-bygningsrelaterede elforbrug indgår gadebelysning og signalregulering mv. Forsyningsvirksomheden Vand For forsyningsvirksomhederne er der afgrænset på baggrund af ejerskabet. Det vil sige, at udledninger relateret til driften af forsyningsvirksomheden Vand, som er 100 % ejet af kommunen, er inkluderet, uanset hvem, der har brugt vandet. Til gengæld er udledninger relateret til Sjælsø, Birkerød og Ellebæk Vandværker ikke regnet med, selvom Kommune får leveret en mængde vand herfra. Kommune har med ejerskabet af forsyningsvirksomheden i mulighed for at påvirke driften af forsyningsvirksomhedens anlæg og infrastruktur, og dette er baggrunden Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2011 for Kommune som virksomhed 7

10 for at vælge at tilskrive hele forsyningsvirksomhedens CO 2 -udledning til Kommune som virksomhed. Det har dog ikke været muligt at få adgang til data for transport i forbindelse med driften af Vand for 2010 eller 2011, hvorfor det ikke er inkluderet i CO 2 -regnskaberne. Det kan regnes med i fremtidige opgørelser, hvis data bliver tilgængelige. Renovation I 2011 er der som noget nyt inkluderet data for transport til indsamling af affald, som er udliciteret til privat aktør. Der er også som noget nyt inkluderet data for elforbrug, gasforbrug, transport og maskiner fra genbrugspladsen på Vandtårnsvej. Her er benyttet en fordelingsnøgle mellem Fredensborg og kommuner, så Kommunes tilskrives en andel på 56 %. Genbrugspladsen drives af Nordforbrænding for de to kommuner. Udledninger af drivhusgasser fra affaldsdeponier er ikke taget med i opgørelsen. Der ligger ikke nogen deponier fysisk i kommunen og kommunen har begrænset indflydelse på operation af affaldsdeponier. Dette valg er konsistent med valget om tilskrivningen af forsyningsvirksomheden Vands CO 2 -udledning. Transportmidler og maskiner (non-road) På transportområdet har Kommune ansvar for og indflydelse på vedligehold af parker, hjemmepleje, skolebusser mv., tjenestekørsel, indsamling af dagrenovation mv. og kollektiv busdrift, hvorfor de er inkluderet i CO 2 -regnskabet, uanset om aktiviteterne er udliciteret til en privat aktør eller drevet direkte af kommunen, da kommunen har mulighed for at påvirke aktiviteten. I Kommune er bilerne til hjemmepleje leasede i Kommunen har fået en ekstra benzinbil i forhold til Arealanvendelse Opgørelsen af CO 2 for anvendelse af kommunalt ejede arealer adskiller sig fra de øvrige kategorier, idet der potentielt kan forekomme både CO 2 -udledninger og CO 2 -optag. CO 2 -udledninger kan forekomme i forbindelse med rydning af skovområder, buske, træer mv., dræning af vådområder, udstykning af parcelhusgrunde til bebyggelse samt kalkning og gødning af fodboldbaner mv. CO 2 -optag i plantemateriale kan forekomme ved skovrejsning, etablering af vådområder, beplantning af træer og buske på parkarealer og vejtræer. CO 2 -udledning og -optag i stående biomasse i eksisterende skov indregnes ikke jf. KL s kommunale CO 2 -beregner. Den antager, at eksisterende skov er i CO 2 -mæssig ligevægt, da CO 2 -udledning ved udtynding af skoven svarer til CO 2 -optag ved skovens naturlige vækst (DMU, 2009). Da kommunen hverken har rejst skov, ryddet skov, etableret vådområder, er der hverken en CO 2 -udledning eller et CO 2 -optag herfra i Kommunen råder ikke over data, der er detaljerede nok til at kortlægge CO 2 -udledning eller -optag for buske og træer i parker samt vejtræer. Kommunen har ikke noget forbrug af spagnum eller kalk i I 2011 har der, i modsætning til i 2010, været foretaget udstykninger til bebyggelse i kommunen, hvilket bør tælle med i CO 2 -opgørelsen. Der har været foretaget 3 udstykninger, men 8 Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2011 for Kommune som virksomhed

11 det har ikke været muligt i 2011 at få data for eventuelle fjernede mængder biomasse (CO 2 - udledning) og eventuel opbygning af biomasse (CO 2 -optag). Det kan regnes med i fremtidige opgørelser, hvis data bliver tilgængelige. Det eneste forhold, der kan kortlægges inden for arealanvendelse i 2011 er derfor CO 2 - udledning i forbindelse med brug og håndtering af handelsgødning. Her er CO 2 -udledningen for gødning af 12 fodboldbaner opgjort. Landbrug Kommune ejer en landbrugsejendom, som er forpagtet af en privat aktør i Som noget nyt i 2011 i forhold til 2010, er der fundet data for dyr og arealer, så CO 2 - udledning fra landbrug kan regnes med i CO 2 -opgørelsen. Det drejer sig om et mindre antal kvier, får, mindre arealer henholdsvis med afgrøder og vedvarende græs. Vareforbrug Der er foretaget en beregning af CO 2 -udledningen i forbindelse med fødevarer i hele fødevarens livscyklus ud fra pengebeløbet brugt på indkøb af fødevarer, varer og serviceydelser og en emissionsfaktor baseret på såkaldte input-output-analyser af CO 2 -udledningen pr. krone. Det har ikke været muligt at estimere CO 2 -udledningen i forbindelse med anlægsarbejder, som kommunen iværksætter. Grundet usikkerheder i beregningsmetoden kan det være svært at vise ændringen i udledningerne fra vareforbrug som følge af kommunens eventuelle tiltag på området i fremtidige CO 2 -opgørelser, hvilket bør beskrives ved afrapportering af resultater og i de fremtidige opgørelser. 2.3 Afgrænsning drivhusgasser CO 2 -regnskabet inkluderer for el, varme og transport drivhusgassen CO 2. For landbrug, arealanvendelse og spildevand inkluderer regnskabet foruden CO 2 drivhusgasserne metan (CH4) og lattergas (N2O). For udledninger af metan og lattergas omregnes udledningen til CO 2 -ækvivalenter. Metan har et 23 gange stærkere opvarmningspotentialer end CO 2 over 100 år ( global warming potential ), og lattergas har et 296 gange stærkere opvarmningspotentiale end CO 2. I rapporten benævnes CO 2 -ækvivalenterne blot som CO 2. Afgrænsningen af drivhusgasser er foretaget, så opgørelsen omfatter alle væsentlige udledninger af drivhusgas og afgrænsningen er i tråd med DN s vejledning og CO 2 -beregneren. 2.4 Dataindsamling og beregningsmetoder I Tabel 2 er der for de enkelte sektorer vist hvilke data, der ligger til grund for beregningen, hvor data er indhentet, vurdering af datausikkerhed, beregningsmetode og antagelser i forbindelse med databehandling Beregningsmetoder og emissionsfaktorer fremgår også af regnearket, som vedlægges rapporten elektronisk. Der er lagt stor vægt på gennemsigtighed i beregningerne, så opgørelsen kan benyttes i monitorering af klimakommuneindsatsen. Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2011 for Kommune som virksomhed 9

12 Data Kilde Datausikkerhed Elforbrug Elforbrug i kommunens bygninger og tekniske anlæg Data for kommunale bygninger leveres af DONG via Kommune Data fra tekniske anlæg leveres fra Vand Data for genbrugsplads hentes fra Miljøberetningen Lille Beregningsmetoder (se også regneark) Elforbrug gange emissionsfaktor, 200 %-metoden til allokering af emissioner mellem el og varme. Emissionsfaktor indeholder kun CO 2. Indeholder transmissionstab. Indregnet et distributionstab på 5 %. Valget af 200 %-metoden er i tråd med DN s vejledning og CO 2-beregneren. Varmeforbruget er graddagskorrigeret* Antagelser i forbindelse med databehandling For elopvarmede bygninger er der antaget en fordeling af el til opvarmning og øvrig brug på baggrund af energimærkerapporter for den enkelte bygning. El produceret på mindre solcelleanlæg og brugt i egen bygning regnes som CO 2-neutralt. Det er således kun nettoforbruget, der opgøres. Gasforbrug Gasforbrug til opvarmning af bygninger samt til procesformål i rensningsanlæg Fyringsolie Olieforbrug til opvarmning og lagervarme Fjernvarme Opvarmning af kommunale bygninger Leveres af Kommune og Vand Data for genbrugsplads hentes fra Miljøberetningen Leveres af Kommune og Vand Leveres fra Nordforbrænding Ejede bygninger: lille Lejede bygninger: stor datausikkerhed, men lille betydning i det samlede regnskab. Lille Lille Gasforbrug gange emissionsfaktor. Varmeforbruget er graddagskorrigeret* Olieforbrug gange emissionsfaktor. Varmeforbruget er graddagskorrigeret* Fjernvarmeforbrug gange (delvis) lokal emissionsfaktor. Beregning af emissionsfaktoren er foretaget i den kommunale CO 2- beregner pba. lokal fordeling af brændsler samt lokalt nettab. 200 %- metoden anvendes til allokering af CO 2-udledninger mellem el og varme (dvs. at varmevirkningsgraden ikke er lokal). Biomasse regnes ikke som CO 2- neutralt, hvilket er i tråd med DN s vejledning. Samme emissionsfaktor bruges ved CO 2- regnskabet for kommunen som geografisk område. For lejede bygninger er For nogle bygninger kender kommunen ikke det faktiske forbrug, og derfor er forbruget estimeret på baggrund af nøgletal for varmeforbrug pr. m2 for den specifikke bygningstype. Andre er estimeret på baggrund af pengebeløb og prisen på naturgas. Leveret olie = forbrugt olie CO 2-udledningen opgøres med graddagskorrektion for rumvarmeforbruget. Det antages, at 80 % af varmeforbruget går til rumopvarmning og 20 % til opvarmning af brugsvand. For nogle bygninger kender kommunen ikke det faktiske forbrug, og derfor er forbruget estimeret på baggrund af nøgletal for varmeforbrug pr. m2 for den specifikke bygningstype. Andre er estimeret på bag- 10 Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2011 for Kommune som virksomhed

13 Transport og maskiner Kørsel i kommunens egne biler og maskiner ifm. materielgård Kørsel i leasede biler ifm. hjemmepleje Transport i embeds medfør : fly, tog, taxa, egen bil, bus Leveres af Kommune Leveres af Kommune Leveres af Kommune Lille Lille Stor datausikkerhed (Det vides ikke med sikkerhed, om alle transportydelser er registreret i det centrale register) forbruget estimeret på baggrund af nøgletal for varmeforbrug pr. m2 for den specifikke bygningstype. Varmeforbruget er graddagskorrigeret* Forbrug af benzin, diesel og gas gange emissionsfaktorer for det specifikke brændsel. Forbrug estimeret på baggrund af udgifter til brændsel. Faktisk forbrug af benzin og diesel gange emissionsfaktorer. Udgifter til transportydelser gange emissionsfaktorer. grund af pengebeløb og prisen på fjernvarme. Kilopris for gas antaget på baggrund af gennemsnitlig kilopris for alle gasindkøb i For uspecificerede udgifter til benzin og diesel antages halvdelen at gå til diesel og halvdelen til benzin. Alle taxaer antages at være dieselbiler. For de private biler antages halvdelen at være bezinbiler og halvdelen dieselbiler. Kørsel i fritidsklubbers køretøjer og skolebusser Movia busser handicapkørsel Dels kørte km gange emissionsfaktor, dels udgifter til brændstof omregnet til mængde diesel og benzin gange emissionsfaktor. Kørte km gange emissionsfaktor. Medarbejderpendling arbejdehjem Leveres af Kommune Leveres af Movia Antal medarbejdere på institutioner leveres af Kommune Beregning foretages af pba. spørgeskemaundersøgelse og antagelser i CO 2-regnskab 2008 Dog kun en lille betydning i det samlede regnskab med undtagelse af transport med fly, som udleder meget CO 2. Lille Lille Lille Stor datausikkerhed. Det kan have en betydning for udledningen inden for transportsektoren. Udledning pr. ansat estimeret i 2008 ganget op til antal ansatte i Skøn fra Movia om fordeling af benzinog dieselbiler. Data og antagelser gjort i CO 2- regnskab 2008 videreføres i Grundet usikkerhederne i estimatet er der ingen grund til at foretage lignende estimat før kommunen har gennemført klimatiltag i denne kategori. I så fald bør emissionsfaktorer opdateres og metoden afrappor- Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2011 for Kommune som virksomhed 11

14 Kollektiv bustrafik indkøbt af kommunen hos Movia Indsamling af affald og transport og maskiner på genbrugsplads Leveres af Movia (Movias eget miljøregnskab) Leveres af Reno Norden via Kommune Vides ikke Lille Beregningen er foretaget af Movia med Movias forudsætninger og emissionsfaktorer. Metoden er ikke konsistent med de øvrige metoder, da Movia inkluderer opstrømsemissioner. Sammenligninger af CO 2- udledningen herfra med øvrige beregninger skal derfor gøres med forbehold. Dieselforbrug gange emissionsfaktor teres detaljeret mhp. gentagelse. - - Data for genbrugsplads hentes fra Miljøberetningen Emissioner fra affald og spildevand Deponeringsanlæg og behandling af farligt affald Genbrugsstationer (haveaffald) Spildevand Arealanvendelse Etablering af vådområder Bemærk: Emissioner fra afbrænding af brændbart affald regnes med under fjernvarme Medregnes ikke Medregnes ikke Leveres af Vand Lille Hele virksomheden Vands aktiviteter indregnes i Kommunes CO 2-regnskab for kommunen som virksomhed. Udledninger af metan og lattergas beregnes ud af gennemsnitlig dansk rensningsteknologi. Ingen aktivitet Landbrugsdrift Ingen data Buske og træer i parker samt vejtræer Leveres af Kommune - - Data ikke tilgængelig. Data er ikke detaljeret nok til at kunne kortlægge dette område og CO 2- udledningen afgives til 0. Dette kan have en min- Beregning foretaget i den kommunale CO 2-beregner, som har opdateret metoden i Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2011 for Kommune som virksomhed

15 drebetydning i det samlede CO 2-regnskab. Udstykninger Ingen aktivitet Handelsgødning, spagnum og kalk Skovrejsning og afskovning Vareforbrug Fødevareforbrug Forbrug af varer som it, møbler mv. Leveres af Kommune Lille Kommunen ejer 13 fodboldbaner, heraf 12 med græs, som gødes. Der var ingen forbrug af kalk og spagnum i Ingen aktivitet Leveres af Kommune Lille Udgifter til fødevarer ganget med emissionsfaktor for fødevareforbrug i virksomheder. Emissionsfaktor baseret på input-outputanalyser, hvorfor sammenligning af CO 2-udledning herfra med andre udledninger bør ske med forbehold. Ingen data Lille Udgifter til fødevarer ganget med emissionsfaktor for fødevareforbrug i virksomheder. Emissionsfaktor baseret på input-outputanalyser, hvorfor sammenligning af CO 2-udledning herfra med andre udledninger bør ske med forbehold. Forbrug af serviceydelser som advokatbistand, forsikring og rengøring. Leveres af Kommune Lille Udgifter til fødevarer ganget med emissionsfaktor for fødevareforbrug i virksomheder. Emissionsfaktor baseret på input-outputanalyser, hvorfor sammenligning af CO 2-udledning herfra med andre udledninger bør ske med forbehold. Anlægsarbejder Ingen data Beregning foretaget i den kommunale CO 2-beregner vha. standardværdier for forbrug pr. areal. *Metode til korrektion af graddage: Ved sammenligning af energiforbrug fra to forskellige perioder skal der korrigeres for forskelligt udeklima i perioderne. Der skal korrigeres for den del af forbruget, der afhænger af udetemperaturen (graddagene), dvs. det der går til opvarmning af en bygning (GAF). Dette er anslået til at være 80 % af det samlede varmeforbrug. De resterende 20 % af forbruget er basisforbrug inklusiv varmt vand (GUF). Graddagskorrigeret varmeforbrug = (GAFreg.år x GDnormal/GDreg.år) + GUFreg.år Der er i udregningen benyttet graddage udgivet af DMI: Graddage normalår er 3375 og graddage for 2011 i Hillerød er 3002 (DMI, 2012) - Tabel 2: Datakilder, vurdering af datausikkerhed, beregningsmetoder og antagelser i forbindelse med databehandling Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2011 for Kommune som virksomhed 13

16 3 Total CO 2 -udledning 2011 Den totale CO 2 -udledning fra Kommune som virksomhed er opgjort til ton CO 2 i De forskellige sektorer bidrager til CO 2 -udledningen som angivet i Tabel 3. I kapitel 4 findes en sammenligning af CO 2 -udledningen i 2010 og Sektorer ton CO 2-e Elforbrug (eksklusiv elvarme): Elforbrug, bygningsrelateret Signalregulering, infrastruktur og forsyning 22 Vejbelysning 580 Rensningsanlæg, kloakforsyning og vandforsyning ( Vand) 904 I alt elforbrug, ikke-bygningsrelateret I alt elforbrug (eksklusiv elvarme) Varmeforbrug: Elvarme 74 Gas 934 Fyringsolie 14 Fjernvarme I alt varmeforbrug Transport og maskiner: Taxa (tjenesterejser) 6 Tog, bus, færge (tjenesterejser) og handicapkørsel 532 Fly (tjenesterejser) 18 Privat bil (tjenesterejser) 38 Køretøjer og maskiner (Materielgård og beredskab) 352 Leasede biler (hjemmepleje) 66 Medarbejderpendling arbejde-hjem 769 Skole- og fritidsbusser 25 Indsamling af affald og genbrug 90 Kollektiv busdrift (Movia) I alt transport og maskiner Arealanvendelse og landbrug: Dyr 26 Landbrugsareal 21 Handelsgødning 7 I alt arealanvendelse og landbrug 54 Spildevand proces: Naturgas til proces (udnyttes til opvarmning) 11 Procesemissioner, metan og lattergas 549 I alt spildevand proces 560 Vareforbrug: Fødevarer alle institutioner Varer Serviceydelser 499 I alt vareforbrug TOTAL Tabel 3: Total CO 2 -udledning i 2011 og sektorernes bidrag Udledningen af CO 2 fordeler sig på sektorer som vist i Figur Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2011 for Kommune som virksomhed

17 3% Total 2011 (CO 2 ) 14% Elforbrug, bygningsrelateret Elforbrug, ikke-bygningsrelateret 21% Varmeforbrug, bygningsrelateret 9% Transport og maskiner Arealanvendelse og landbrug 20% 12% Spildevand - proces Fødevarer alle institutioner Varer 3% 0% 18% Serviceydelser Figur 4: Total CO 2 -udledning fordelt på sektorer Det bygningsrelaterede elforbrug bidrager altså med ca. 14 %, mens det ikkebygningsrelaterede elforbrug (diverse infrastruktur og forsyning) bidrager med ca. 9 %. Varmeforbruget bidrager med ca. 12 % mens transport og maskiner bidrager med ca. 18 %. Arealanvendelse udgør kun ganske lidt i fordelingen og procesemissioner fra spildevand udgør ca. 3 %. Fødevarer indkøbt til kommunens institutioner og Rådhusets kantine udgør ca. 20 %, varer indkøbt udgør ca. 21 % og indkøbte serviceydelser udgør ca. 3 %. 3.1 CO 2 -udledning fra el- og varmeforbruget på forvaltningsniveau I Figur 5 er CO 2 -udledningen i forbindelse med el- og varmeforbruget fordelt på forskellige dele af organisationen Kommune. I Børn og kultur indgår skoler, herunder musikog ungdomsskoler, daginstitutioner, museer, bibliotek, idrætsanlæg mm. I Social og sundhed indgår plejehjem, ældreboliger, aktivitetscentre mm. I Teknik og miljø indgår materielgård/brandstation, vejbelysning og forsyningsafdeling mm. I Rådhuset indgår administration og i Vand indgår vandforsyning, kloak og spildevandsrensning. Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2011 for Kommune som virksomhed 15

18 2.500 El-og varmeforbrug på forvaltninger 2011 (ton CO 2 ) ton CO2-udledning fra varmeforbrug inkl. elvarme (graddagskorrigeret) CO2-udledning fra elforbrug Børn og kultur Social og sundhed Teknik og miljø Rådhuset Vand Figur 5: CO 2 -udledning fra el- og varmeforbrug fordelt på organisationsdele Figur 5 viser for det første CO 2 -udledningen fra det samlede energiforbrug for organisationsdelene i forhold til hinanden. For det andet vises forholdet mellem CO 2 -udledningen fra elforbruget og CO 2 -udledningen fra varmeforbruget for hver organisationsdel. På figuren har børn og kultur og social og sundhed en relativt større andel CO 2 -udledning fra varmeforbrug i forhold til elforbrug end de øvrige organisationsdele. Det kan skyldes, at de har en del større bygninger, fx skoler, idrætsanlæg og plejehjem, hvor varmeforbruget har en forholdsmæssig stor betydning. Desuden findes der intet ikke-bygningsrelateret elforbrug på disse områder (det gør der heller ikke på Rådhuset, som til gengæld har mange kontorarbejdspladser med elforbrugende udstyr). 3.2 El CO 2 -udledningen fra elforbrug er opgjort til ton i 2011 (eksklusiv elvarme, som opgøres under varmeforbrug). Figur 6 nedenfor viser fordelingen af CO 2 -udledningen på anvendelsesområder. 16 Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2011 for Kommune som virksomhed

19 Elforbrug 2011 (CO 2 ) 22% Elforbrug, bygningsrelateret 14% 63% Signalregulering, infrastuktur og forsyning Vejbelysning Rensningsanlæg, kloakforsyning og vandforsyning 1% Figur 6: CO 2 -udledning fra elforbrug fordelt på anvendelser Som det fremgår af Figur 6 bidrager bygningsrelaterede elforbrug med ca. 63 % af CO 2 - udledningerne fra det samlede elforbrug, mens signalregulering, infrastruktur og forsyning udgør ca. 1 %, vejbelysning udgør ca. 14 % og rensningsanlæg, kloakforsyning og vandforsyning ( Vand) udgør ca. 22 %. Kommunen har installeret en række solcelleanlæg i 2011 på kommunale bygninger. Strømproduktionen fra solceller regnes CO 2 -neutral. Kommunen har ud over sine egne investeringer i lokal vedvarende energi, indkøbt såkaldt grøn strøm. I 2011 har kommunen fået dækket MWh af sit indkøbte elforbrug fra certificeret grøn strøm, nemlig vindmøllestrøm fra vindmølleparken Horns Rev 2. De MWh svarer til 10,4 % af kommunens elforbrug i Grøn strøm fra statsligt udbudte vindmølleprojekter kan jf. klimakommunevejledningen ikke godskrives i CO 2 -regnskabet i afrapporteringen som led i klimakommuneaftalen, og der er derfor ikke taget højde for den indkøbte grønne strøm i de viste resultater. Nedenfor vises forskellen i beregningerne, hvis den grønne strøm henholdsvis regnes ikke-co 2 -neutral og CO 2 -neutral. Ikke-CO 2-neutral CO 2-udledning fra elforbrug når MWh indkøbt grøn strøm ikke regnes CO 2-neutral CO 2-neutral CO 2-udledning fra elforbrug når MWh indkøbt grøn strøm regnes CO 2- neutral Tabel 4: Sammenligning af grøn strøm regnet som ikke-co 2 -neutral og CO 2 -neutral ton ton 3.3 Varme CO 2 -udledningen fra varmeforbrug er opgjort til ton i Figur 7 nedenfor viser fordelingen af CO 2 -udledningen på varmekilder. CO 2 -udledningen er estimeret ud fra et graddagskorrigeret varmeforbrug. Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2011 for Kommune som virksomhed 17

20 Varmeforbrug 2011 (CO 2 ) 3% Elvarme 51% 45% Naturgas Fyringsolie Fjernvarme 1% Figur 7: CO 2 -udledning fra varmeforbrug fordelt på varmekilder Som det fremgår af Figur 7 udgør elvarme ca. 3 % af CO 2 -udledningen fra varmeforbrug. Naturgas udgør ca. 45 %, fyringsolie udgør ca. 1 % og fjernvarme udgør ca. 51 %. Figur 7 viser alene fordelingen af CO 2 -udledning fra de forskellige kilder og altså ikke fordelingen af selve varmeforbruget. Figur 8 viser derimod både varmeforbruget og CO 2 -udledningen fordelt på varmekilder. Dette er gjort fordi varmekilderne giver forskellige CO 2 -udledninger for det samme varmeforbrug Varmeforbrug og CO2-udledning efter varmekilde Elvarme Naturgas Olie Fjernvarme Varmeforbrug (graddagskorrigeret) (MWh) CO2-udledning (indeks 100) Figur 8: Varmeforbrug og CO 2 -udledning fordelt på varmekilder 18 Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2011 for Kommune som virksomhed

21 I Figur 8 sammenholdes varmeforbruget for hver varmekilde med CO 2 -udledningen. Det ses for eksempel at for elvarme og naturgas er CO 2 -udledningen forholdsmæssigt større end for fjernvarme. For naturgas og fjernvarme er CO 2 -udledningen nogenlunde ens til trods for, at der bruges næsten tre gange så meget fjernvarme som naturgas. 3.4 Transport og maskiner CO 2 -udledningen fra transport og maskiner er opgjort til ton i Sektoren transport og maskiner svarer med andre ord til afbrænding af brændstof, hvad enten det er i transportmidler eller non-road (for eksempel ukrudtsbrændere og rendegravere). Transport og maskiner 2011 (CO 2 ) 0% 17% Taxa (tjenesterejser) Tog, bus, færge (tjenesterejser) og handicapkørsel 0% 1% Fly (tjenesterejser) Privat bil (tjenesterejser) 41% 11% Køretøjer og maskiner (Materielgård og beredskab) Leasede biler (hjemmepleje) 2% Medarbejderpendling arbejde-hjem Skole- og fritidsbusser Indsamling af affald og genbrug 3% 1% 24% Kollektiv busdrift (Movia) Figur 9: CO 2 -udledning fra transport og maskiner fordelt på transportaktiviteter Som det fremgår af Figur 9 udgør tjenesterejser med taxa ca. 0 %, tjenesterejser med tog, bus og færge samt handicapkørsel ca. 17 %, fly ca. 0 %, privat bil ca. 1 %, køretøjer og maskiner ved Materielgård og beredskab ca. 11 %, leasede biler ved hjemmeplejen ca. 2 %, medarbejderpendling til og fra arbejde ca. 24 %, skole- og fritidsbusser ca. 1 %, indsamling af affald og genbrug ca. 3 % og kollektiv busdrift ca. 41 % af den samlede CO 2 -udledning fra transport og maskiner. De to relativt største poster er altså medarbejderpendling og kollektiv busdrift. De er taget med i CO 2 -opgørelsen, da kommunen potentielt kan influere CO 2 - udledningen. I Figur 10 er CO 2 -udledningen fra transportmidlerne i embeds medfør derimod vist særskilt. Det er gjort fordi det er på disse transportaktiviteter, kommunen potentielt har mest indflydelse, og fordi de let kan drukne i Figur 9, hvor halvdelen af CO 2 -udledningen udgøres af én post. Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2011 for Kommune som virksomhed 19

22 Transport i embeds medfør 2011 (CO 2 ) ton Taxa Tog, bus, færge Fly Privat bil (tjenesterejser) (tjenesterejser) (tjenesterejser) (tjenesterejser) og handicapkørsel Køretøjer og maskiner (Materielgård og beredskab) Leasede biler (hjemmepleje) Skole-og fritidsbusser Figur 10: CO 2 -udledning fra transportaktiviteter i embeds medfør (tjenesterejser) fordelt på transportmidler Af Figur 10 fremgår det, at de største poster er transport med tog, bus og færge og handicapkørsel samt køretøjer og maskiner ved Materielgård og beredskab. 3.5 Arealanvendelse og landbrug CO 2 -udledningen for arealanvendelse og landbrug er opgjort til 54 ton i Denne CO 2 - udledning stammer fra kommunens forbrug af handelsgødning til fodboldbaner og fra dyr og arealer tilhørende kommunalt ejet landbrugsejendom. Forhold med betydning for CO 2-optag Kommentar og -udledning Dyr Kvier og får tilknyttet kommunalt ejet landbrugsejendom er med i CO 2- opgørelsen i 2011 (var ikke med i 2010 pga. datamangel) Arealer Arealer tilknyttet kommunalt ejet landbrugsejendom er med i CO 2- opgørelsen i 2011 (var ikke med i 2010 pga. datamangel) Forbrug af handelsgødning Forbrug af handelsgødning på fodboldbaner er med i CO 2-opgørelsen i 2011 (var også med i 2010) Udstykninger Der er foretaget tre udstykninger i 2011, som kan betyde både CO 2- udledning og CO 2-optag, men det har ikke været muligt at få adgang til data om forholdene. I 2010 var der ingen udstykninger. Skovrejsning Der ikke rejst skov på kommunalt ejet jord i 2011 (det var der heller ikke i 2010) Afskovning Der er ikke fældet skov på kommunal jord i 2011(det var der heller ikke i 2010) Etablering af vådområder Der er ikke etableret vådområder i 2011 (det var der heller ikke i 2010) Vejtræer og træer og buske i parker Der findes ikke data, som er detaljerede nok til at opgøre CO 2-udledning eller -optag fra træer og buske i kommunale parker samt vejtræer i 2011 (det var der heller ikke i 2010). Tabel 5: Forhold med betydning for CO 2 -optag og -udledning inden for arealanvendelse og landbrug 20 Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2011 for Kommune som virksomhed

23 Der er potentiale for at forbedre datagrundlaget for arealanvendelse. 3.6 Spildevand CO 2 -udledningen fra spildevandsprocesser er opgjort til 560 ton i I Tabel 6 herunder ses CO 2 -udledningen fra Vand i 2011 fordelt på emissionskilder, herunder procesemissioner. Tabellen viser også hvad udregningen er baseret på. Vand t CO 2 -e Baseret på Elforbrug 904 Faktisk forbrug Olieforbrug (lagervarme) 6 Faktisk forbrug Naturgasforbrug (proces og rumvarme) 11 Faktisk forbrug Procesemissioner, metan og lattergas 549 "Gennemsnitlig" dansk rensningsteknologi Transport ikke med - Tabel 6: CO 2 -udledninger fra Vand fordelt på emissionskilde I tabellen ses, at CO 2 -udledninger fra naturgasforbruger er opgjort til 11 ton. De øvrige procesemissioner, metan og lattergas, er opgjort til 549 ton. El- og olieforbrug er også vist i tabellen for en samlet oversigt over CO 2 -udledningerne fra Vand (men talt med under el og varme). CO 2 -udledninger fra transport er på grund af datamangel ikke opgjort. Jf. metodekapitlet er emissioner af drivhusgasser fra affaldsdeponi i andre kommuner, som Kommune som virksomhed eventuelt leverer affald til, ikke inkluderet i CO 2 - regnskabet. 3.7 Vareforbrug CO 2 -udledningen fra forbrug af fødevarer, varer og serviceydelser er opgjort til ton CO 2 i Det er altså absolut set den største sektor i CO 2 -opgørelsen. Vareforbrug i alt 2011 (CO 2 ) 7% 45% Fødevarer alle institutioner Varer Serviceydelser 48% Figur 11: CO 2 -udledning fra fødevarer, fysiske varer og serviceydelser På Figur 11 fremgår det, at fødevareforbrug for alle kommunens institutioner udgør 45 %. Vareforbruget af fysiske varer udgør ca. 48 % og ydelse af servicer udgør ca. 7 %. Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2011 for Kommune som virksomhed 21

24 4 Udvikling i CO 2 -udledningen 4.1 Afrapportering for klimakommuneaftale Ifølge DN s vejledning skal der ved ændring i forudsætningerne beregnes en CO 2 -udledning for 2011 både med de gamle og de nye forudsætninger, og målet skal holdes op imod de gamle forudsætninger, så det er muligt at sammenligne udviklingen. I dette kapitel korrigeres resultaterne, så det er muligt at sammenligne udviklingen fra 2010 til I oversigten nedenfor ses den korrigerede CO 2 -udledning for og den korrigerede CO 2 - udledning for I sammenligningen ses, at kommunen som virksomhed har reduceret CO 2 -udledningen med 2,8 %. Dette er opgjort uden CO 2 -udledning fra varer, fødevarer og services, som ikke er påkrævet i henhold til klimakommuneaftalen og desuden opgjort efter en metode, der vil give usikkerheder i en sammenligning fra år til år. Målet i forhold til klimakommuneaftalen er altså opfyldt for perioden , som lød på minimum 2 % CO 2 - reduktion. CO 2-udledning 2010 korr. eks. varer, fødevarer og service CO 2-udledning 2011 korr. eks. varer, fødevarer og service ton ton Udvikling eks. varer, fødevarer og service -2,8 % Tabel 7: Sammenlignelig udvikling når varer, fødevarer og service ikke opgøres 4.2 Udvikling i CO 2 -udledning inklusive vareforbrug Kommune har haft et særskilt ønske om at synliggøre CO 2 -udledningen forbundet med varer, fødevarer og service i CO 2 -opgørelsen til brug for kommunens interne klimaarbejde. Her opgøres CO 2 -udledningen ud fra pengebeløb brugt på varer, fødevarer og service, og der regnes altså på gennemsnitlige enheder til forskel fra øvrige poster i CO 2 - regnskabet, som hovedsageligt opgøres ud fra fysiske enheder. Når CO 2 -udledningen fra varer, fødevarer og service inkluderes i den samlede opgørelse, har kommunen stort set de samme udledninger i 2010 og 2011, det vil sige hverken en reduktion eller forøgelse. CO 2-udledning 2010 korr. inkl. varer, fødevarer og service CO 2-udledning 2011 korr. inkl. varer, fødevarer og service ton ton Udvikling inkl. varer, fødevarer og service 0,0 % Tabel 8: Sammenlignelig udvikling når varer, fødevarer og service også opgøres Det kan være en stor fordel at synliggøre CO 2 -udledningerne fra varer, fødevarer og services, da det kan være en øjenåbner for, at denne sektor er betydelig hvad angår CO 2 - udledningerne faktisk den største. Dog kan resultater af en eventuel indsats være vanskelig at dokumentere i et CO 2 -regnskab, da CO 2 -udledningen er baseret på standardværdier for udledt CO2 per krone af en gennemsnitlig fødevare m.fl. Med andre ord kan fx prisrabatter ændre på CO 2 -opgørelsen, selvom der er tale om de samme varer. En kvalitativ ændring i opgørelsen er korrigeret for mindre fejl og tilføjelser jf. beskrivelsen i CO2-regnskab opgørelsen er her korrigeret, så 2010-elemissionsfaktoren fastholdes for Ligeledes er der korrigeret for det forbedrede datagrundlag i 2011 i forhold til Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2011 for Kommune som virksomhed

25 forbruget fx et skift til mindre kød og mere grønt i fødevareforbruget vil ikke kunne aflæses på CO 2 -udledningerne, hvis der stadig bruges det samme beløb på fødevareindkøb. Hvis Kommune ønsker at igangsætte CO 2 -reducerende tiltag inden for varer, fødevarer og serviceydelser og også ønsker dokumentation for resultaterne kan kommunen etablere andre målbare indikatorer, som registreres før og efter indsatsen, fx indkøbsvolumen fordelt på typer af fødevarer. 4.3 Udvikling i CO 2 -udledning for hver sektor I det følgende præsenteres den relative udvikling i CO 2 -udledningen fra 2010 til 2011 for hver sektor. Der er tale om korrigerede og derfor sammenlignelige CO 2 -udledninger. CO 2 - reduktioner vises i oversigterne med en grøn markering, mens stigninger i CO 2 -udledningen vises med rød markering. Elforbrug I oversigten nedenfor ses udviklingen i CO 2 -udledningen fra elforbrug. Sektor Udvikling i CO 2-udledning (reduktion angives med minus) Elforbrug (eksklusiv elvarme): Elforbrug, bygningsrelateret -8 % Signalregulering, infrastruktur og forsyning -31 % Vejbelysning -2 % Rensningsanlæg, kloakforsyning og vandforsyning ( Vand) -11 % Tabel 9: Udvikling i CO 2 -udledning fra elforbrug For det bygningsrelaterede elforbrug er CO 2 -udledningen reduceret med 8 %, når emissionsfaktoren fastholdes og der korrigeres for de nye bygninger, der i 2011 er inkluderet pga. forbedret datagrundlag. Der er derimod ikke korrigeret for nyopførte bygninger, da det jf. klimakommuneaftalen forventes, at CO 2 -udledning i forbindelse med øget bygningsmasse mv. reduceres tilsvarende i eksisterende bygninger eller i andre sektorer. For de øvrige elforbrug er CO 2 -udledningen reduceret med henholdsvis 31 % for signalregulering, infrastruktur og forsyning, 2 % for vejbelysning og 11 % for Vand. Varmeforbrug I oversigten nedenfor ses udviklingen i CO 2 -udledningen fra varmeforbrug. Sektor Udvikling i CO 2-udledning (reduktion angives med minus) Varmeforbrug: Elvarme -10 % Gas 4 % Fyringsolie 11 % Fjernvarme -10 % Tabel 10: Udvikling i CO 2 -udledning fra varmeforbrug For elvarme er CO 2 -udledningen reduceret med 10 %. Det kan skyldes konvertering fra elvarme til andre varmekilder, bl.a. i Idrætsparks tennishal. CO 2 -udledningerne fra naturgas og fyringsolie er steget med hhv. 4 og 11 %, mens de for fjernvarme er reduceret med 20 %. Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2011 for Kommune som virksomhed 23

26 Transport og maskiner I oversigten nedenfor ses udviklingen i CO 2 -udledningen fra transport og maskiner. Sektor Udvikling i CO 2-udledning (reduktion angives med minus) Transport og maskiner: Taxa (tjenesterejser) -47 % Tog, bus, færge (tjenesterejser) og handicapkørsel 763 % Fly (tjenesterejser) -89 % Privat bil (tjenesterejser) -40 % Køretøjer og maskiner (Materielgård og beredskab) 12 % Leasede biler (hjemmepleje) 7 % Medarbejderpendling arbejde-hjem -5 % Skole- og fritidsbusser -9 % Indsamling af affald og genbrug (ny) Kollektiv busdrift (Movia) -9 % Tabel 11: Udvikling i CO 2 -udledning fra transport og maskiner På transportområdet er der sket både CO 2 -reduktioner og øgede udledninger. For tjenesterejser og handicapkørsel er efterspørgslen på transportydelser fordelt anderledes i 2011 end i Der er fx mindre efterspørgsel på taxa, flytransport, og privat bil i 2011, så CO 2 - udledningen herfra er reduceret med hhv. 47 %, 89 % og 40 %. Til gengæld er CO 2 - udledningerne inden for øvrige tjenesterejser og handicapkørsel øget med 763 %. Da sidstnævnte er en relativ stor stigning, er data verificeret og bekræftet en ekstra gang. Stigningen skyldes en øget aktivitet. Der kan også være metodemæssige usikkerheder i opgørelsen for denne post, idet den er baseret på udgifter til transportydelser, men denne eventuelle usikkerhed er ikke alene årsag til stigningen. Samlet set er CO 2 -udledningen øget med 9 % fra denne sektor (dette kan ikke ses af oversigten). Arealanvendelse og landbrug I oversigten nedenfor ses udviklingen i CO 2 -udledningen fra arealanvendelse og landbrug. Sektor Udvikling i CO 2-udledning (reduktion angives med minus) Arealanvendelse og landbrug: Dyr (ny) Landbrugsareal (ny) Handelsgødning 0 % Tabel 12: Udvikling i CO 2 -udledning fra arealanvendelse og landbrug CO 2 -udledning fra dyr og landbrugsarealer blev ikke rapporteret i 2010 på grund af datamangel, og derfor sammenlignes udviklingen ikke fra 2010 til For handelsgødning er CO 2 - udledningerne hverken steget eller faldet. Opgørelsen bygger på et standardforbrug pr. areal, og ikke det faktiske forbrug, og derfor kan eventuelle mindre udsving i forbruget ikke ses i en sammenligning. 24 Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2011 for Kommune som virksomhed

27 Spildevand proces I oversigten nedenfor ses udviklingen i CO 2 -udledningen fra spildevand. Sektor Udvikling i CO 2-udledning (reduktion angives med minus) Spildevand proces: Naturgas til proces (udnyttes til opvarmning) -56 % Procesemissioner, metan og lattergas 4 % Tabel 13: Udvikling i CO 2 -udledning fra spildevand proces CO 2 -udledning fra naturgas på Usserød Rensningsanlæg er reduceret med 56 % og opgørelsen bygger på faktisk forbrug. Procesemissionerne er øget med 4 %, hvilket skal tages med et gran salt, da opgørelsen bygger på antagelser om anvendt teknologi og effektivitet. Vareforbrug I oversigten nedenfor ses udviklingen i CO 2 -udledningen fra vareforbrug. Sektor Udvikling i CO 2-udledning (reduktion angives med minus) Vareforbrug: Fødevarer alle institutioner 21 % Varer 4 % Serviceydelser -46 % Tabel 14: Udvikling i CO 2 -udledning fra vareforbrug CO 2 -udledningen fra vareforbrug er ikke helt fair at sammenligne fra år til år, da opgørelsen bygger på standardværdier for udledt CO 2 per forbrugt krone, og derfor skal sammenligningen tages med et gran salt. Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2011 for Kommune som virksomhed 25

Hørsholm Kommune. CO2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes drift

Hørsholm Kommune. CO2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes drift Hørsholm Kommune CO2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes drift CO2-regnskab for Hørsholm Kommunes drift Udarbejdet af Viegand Maagøe i 20122 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 6 2 Metodebeskrivelse...

Læs mere

Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Version: Juni 2015 Udarbejdet af: Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe (lsk@viegandmaagoe.dk) Kvalitetssikret af: Louise Hedelund Sørensen

Læs mere

Hørsholm Kommune CO 2 -REGNSKAB 2013 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Hørsholm Kommune CO 2 -REGNSKAB 2013 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Kommune CO 2 -REGNSKAB 2013 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Version: August 2014 Udarbejdet af: Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe (lsk@viegandmaagoe.dk) og Rose Laden Holdt Kvalitetssikret af: Louise Hedelund

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2008 12.892 tons CO2-udledningen fordeler sig således:

Læs mere

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For de kommunale aktiviteter i 2010 var den samlede CO2-udledning på 12.362 t CO2. CO2-udledningen er således faldet med 0,6%

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune Opsummering af CO 2 -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Århus Kommune som samfund 3 Beregningsmetode Kortlægningen er gennemført efter principperne i den CO 2 -beregner, som er udviklet for

Læs mere

Klimakommunerapporten 2014

Klimakommunerapporten 2014 Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling -regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling -regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2007 14.479 tons. CO2-udledningen fordeler sig således:

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser

Læs mere

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Gribskov Kommune 1 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2016...4 2.1 Afgrænsning...4 2.2 CO2 udledning fra energibrug

Læs mere

CO2-opgørelsen 2008-2010

CO2-opgørelsen 2008-2010 CO2-opgørelsen 2008-2010 INDHOLD Indhold Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Formål... 3 Baggrund... 4 Metodevalg.........................................

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

CO2 beregning 2015 (inkl. opdateret beregning for 2014) og Klimatiltag for Gribskov Kommune. CO2 beregning 2015 og Klimatiltag 2016

CO2 beregning 2015 (inkl. opdateret beregning for 2014) og Klimatiltag for Gribskov Kommune. CO2 beregning 2015 og Klimatiltag 2016 CO2 2015 (inkl. opdateret 2014) og Klimatiltag 2016 Gribskov Kommune 1 CO2 2015 og Klimatiltag 2016 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2015...3 2.1 Afgrænsning...3 2.2 Ændring

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

CO 2 regnskab

CO 2 regnskab CO 2 regnskab 2007-2010 CO 2 regnskab for Frederiksberg Kommune 2007-2010 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

Klimakommune Allerød 2012

Klimakommune Allerød 2012 Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato August 2014 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2013 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2013 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. Byrådet har vedtaget, at et af de overordnede mål for bæredygtig udvikling i Holbæk Kommune er at reducere udledningen af drivhusgasser, herunder udledningen af CO 2

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommune Grønt Regnskab Vækst og Bæredygtighed Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2 0 0 7-2013 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2013 HELSINGØR Revision : 1 Revisionsdato

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 213 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

Bilag 1 Regneark med opstillet CO2-opgørelse for en fiktiv kommune

Bilag 1 Regneark med opstillet CO2-opgørelse for en fiktiv kommune Bilag til: Klimakommuner Vejledning til opgørelse af CO 2 -udledninger og -reduktioner for kommunen som virksomhed Version II-A 12. marts 2012 Bilag 1 Regneark med opstillet CO2-opgørelse for en fiktiv

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

CO2-regnskab 2007. For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO2-regnskab 2007. For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling CO2-regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling CO2-regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2007 14.691 tons. CO2-udledningen fordeler sig

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune Manualen CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune INDHOLD Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Metodevalg.........................................

Læs mere

Klima kommune indberetning 2008

Klima kommune indberetning 2008 Klima kommune indberetning 2008 Hermed fremsendes den første status rapport for forbrugsåret 2008 Målsætning er, en reduktion af CO² udledningen på 3 % pr. år. Der tages udgangspunkt i forbrug for 2007

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008 CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Indledning Det grønne regnskab 2007 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2007-2014 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Kampagnen SLUK, LUK og SKRU NED er udført i Børnehuset Elverhøj og 12 andre børneinstitutioner.

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2 0 0 7-2014 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Kampagnen SLUK, LUK og SKRU NED er udført i Børnehuset Elverhøj og 12 andre børneinstitutioner.

Læs mere

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2009 For virksomheden Jammerbugt Kommune regnskab for Jammerbugt Kommune 2009 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet

Læs mere

ODENSE KOMMUNE CO 2 REGNSKAB 2015

ODENSE KOMMUNE CO 2 REGNSKAB 2015 ODENSE KOMMUNE CO 2 REGNSKAB 2015 Juli 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug... 9 Gade

Læs mere

Indhold. CO 2 -opgørelse 2011 for Roskilde Kommune som virksomhed

Indhold. CO 2 -opgørelse 2011 for Roskilde Kommune som virksomhed Indhold Indledning... 3 Resultat af CO 2-opgørelse 2011... 4 Datagrundlag og opgørelsesmetode... 7 Afgrænsning og datagrundlag... 7 Emissionsfaktorer... 8 Graddage... 8 Specifikation af CO 2-udledningen

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2013

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2013 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Lasse Jesper Pedersen, lasse@dn.dk Dato: 30. juni 2014 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.:

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

ODENSE KOMMUNE CO 2 REGNSKAB 2013

ODENSE KOMMUNE CO 2 REGNSKAB 2013 ODENSE KOMMUNE CO 2 REGNSKAB 2013 Juli 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO 2 -opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug... 9

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2012

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2012 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 28. juni 2013 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 Opgørelse af CO2-udledning

Læs mere