Vejledning. Arkitekturpolitik for Kolding Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning. Arkitekturpolitik for Kolding Kommune"

Transkript

1 2004 Vejledning Arkitekturpolitik for Kolding Kommune

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning Hvad er arkitektur? 3 2. Formål Styrkelse af identitet Grundlag for kvalitet En fælles politik 4 3. Indsatsområder Miljøet Byens huse Byens rum Det åbne land Bebyggelsen i det åbne land Arkitekturpolitik De aktuelle muligheder Mål og handlinger Øvrige initiativer 22 Illustrationsoplysninger 22 Kolding Kommune, Teknisk Forvaltning 2004

3 Forord Kolding Byråd ønsker at byen fortsat skal udvikles med arkitektur af høj kvalitet, så Kolding i fremtiden bliver en endnu bedre by at arbejde og bo i. Med vedtagelsen af arkitekturpolitikken for Kolding Kommune vil byrådet opfordre og inspirere til kvalitet indenfor byggeri, byplanlægning, bydesign og landskabskultur. Arkitekturpolitikken henvender sig til alle borgere i Kolding, idet byrådet forudsætter at alle, der bor, arbejder og investerer i Kolding har en fælles interesse i, at byen og kommunen udvikler sig attraktivt. Kolding Kommune vil selv følge op på den vedtagne arkitekturpolitik og gå foran som et godt eksempel, der hvor kommunen har ansvaret for anlæg, byggeri og renovering. Det er hensigten, at arkitekter, ingeniører, entreprenører og bygherrer fremover anvender arkitekturpolitikken som en vejledning i, hvordan byen kan gøres smukkere. Byrådet inviterer hermed til et fortsat frugtbart og konstruktivt samarbejde om udviklingen af vores by. Med venlig hilsen Per Bødker Andersen Borgmester Vedtagelse Denne vejledning er vedtaget af Kolding Byråd den 22. marts Indledning 1.1 Hvad er arkitektur? Arkitektur var oprindeligt defineret som bygningskunst, der beskæftigede sig med bygningernes og de tilhørende anlægs æstetiske udtryk. Som følge af byernes og infrastrukturens udvikling omfatter arkitektur i dag vores bosætning i bred forstand og altså også byplanlægning, planlægning af grønne områder og bydesign. I en større helhed gælder det også bosætningens forhold til den omgivende natur og landskabet. De menneskeskabte omgivelser er rammerne for vores dagligdag. Det er her, vi opholder os eller bevæger os på vej til et nyt sted. Arkitekturen kan gøre dagligdagen til en smuk og stimulerende oplevelse, pirre vores nysgerrighed, sætte fantasien i sving eller give os ro, når vi skal slappe af. Den gode arkitektoniske detalje er forudsætningen for en gennemført helhed.

4 2. Formål 2.1 Styrkelse af identitet Koldings landskab er formet af isen og smeltevandet. Den smukke fjord omgivet af skovklædte skråninger, Slotsbanken med Koldinghus og Kolding Ådal er vigtige elementer i Koldings særpræg. Men også middelalderbyens gadenet og pladser, tætheden og de mange tegltage er med til at fortælle byens historie. De værdifulde elementer i arkitekturen skal bevares. Når bygninger, pladser, parker og lignende forsvinder, kan de ikke længere minde os om byens historiske udvikling. Ved at stille krav om kvalitet i nyt byggeri sikrer vi, at vores by bevarer og styrker sin identitet. Fornem arkitektur som Trapholt Museet, Kolding Byferie og Hotel Koldingfjord viser, at det er muligt at respektere stedets historie og identitet, selvom bygningerne i dag bruges til helt andre formål. 2.2 Grundlag for kvalitet Restaureringen af Koldinghus, omdannelsen af det gamle sanatorium ved Kolding Fjord til konferencecenter og opførelsen af Slotssøbadet har givet berettiget anerkendelse. Men også mindre bebyggelser og anlæg som Solrækkehusene i Vonsild Syd, Økohus 99 i Bramdrup Øst og Bioværket i byfornyelsen Fredensgade-Hollændervej har skabt opmærksomhed på grund af den konsekvente detaljering tænkt ind i en større sammenhæng. Vi skal forholde os til, hvordan vi får skabt smukke, gode bebyggelser og by- og landskabsrum. Her skal alle kunne føle sig trygge, og der skal være plads til et varieret liv. Der skal planlægges for, hvordan vi let og sikkert kan bevæge os rundt i vores omgivelser. Byens rum og struktur skal anlægges og plejes efter en plan. Naturen vil derimod forandre sig og hele tiden vise nye sider af livet. Ved at integrere naturelementer i byrummet kan vi skabe en oplevelse af noget foranderligt. Med Agenda 21-retningslinierne indarbejdet i byudviklingen har vi skabt en ny, miljøbevidst dagsorden for livet i byen. Vi befinder os bedre, når vores omgivelser tiltaler os. At stille kvalitetskrav til arkitekturen vil være til gavn for såvel Koldings borgere som for byens gæster, der gerne skulle få lyst til at komme igen. 2.3 En fælles politik Arkitektur kan skabe livlig debat på lige fod med holdninger til kunst, litteratur og teater. Samtidig er arkitektur et element i den offentlige forvaltning i Kolding Kommune, for eksempel i planlægningen og byggesagsbehandlingen. Arkitekturen er derfor også en del af den politiske virkelighed. Regulativer og vejledninger kan udtrykke detaljerede holdninger til arkitektur, men kan ikke alene sikre arkitektonisk kvalitet. Det kræver en indsigtsfuld og langsigtet indsats i et samarbejde mellem bygherrer, rådgivere, brugere og myndigheder. Ny bebyggelse skal vi leve med gennem mange generationer. Når vi bygger nyt, er det derfor også vigtigt, at vi giver os tid til at diskutere muligheder og virkninger med dem, der skal leve med de nye omgivelser, herunder brugere og naboer. Og vi skal turde diskutere, hvad vi opfatter som god arkitektur. Arkitekturpolitikken skal være et fælles redskab, når vi udvikler Kolding Kommune. Restaureringen af Koldinghus viser, hvor vigtig den gode detalje er for det gennemførte helhedsindtryk. 4

5

6 3. Indsatsområder 3.1 Miljøet Begrebet miljø dækker såvel det fysiske som det social miljø. Det fysiske miljø omhandler klimatiske forhold, naturgrundlag, naturindhold, grønne kiler, grundvand og trafik. Det sociale miljø handler om trivsel, udvikling af det sociale netværk og inddragelse af den enkelte borger i planlægningen. En arkitekturpolitik skal være med til at sikre og forbedre miljøet. At der er en sammenhæng mellem miljøet og borgernes trivsel står mere og mere klart. I byen med den store menneskekoncentration, trafikpres, støj og luftforurening, skal der til stadighed gøres en ekstra indsats for at styrke miljøet. Vi skal også bevare og styrke miljøet i det åbne land. Gennem samarbejde med landbruget skal vi forsøge at opnå, at hensynet til rationel landbrugsdrift ikke medfører opførelse af skæmmende og dominerende nybygninger. Smukke omgivelser skal bevares, og hvor det er påtrængt, skal det visuelle miljø forbedres. Igennem de seneste årtier har indsatsområderne for miljøet været mangfoldige med byfornyelse, renovering af gader og pladser i bymidten, forbedring af grønne områder, anlæg af stier i byen, forskønnelse af indfaldsveje, trafiksanering og bevarelse af naturprægede friarealer. Økologi og miljøhensyn har været og skal fortsat være en væsentlig del af grundlaget for ethvert tiltag i byen og det åbne land. Et fint eksempel på et godt miljø er den tæt/lave andelsboligbebyggelse Abildgården i Sdr. Bjert med boliger om det fælles opholdsareal. I. P. Jensens Plads: En ny, centralt beliggende plads er skabt på et restareal mellem to butikscentre. Pladsen inviterer til ophold langs åen. 6

7

8 Gamle huse i landsbyerne er stemningsfulde elementer i det landlige bybillede her Stenholt i Sdr. Stenderup. 3.2 Byens huse Byen og dens huse fortæller om det samfund, der står bag tilblivelsen, udformningen og vedligeholdelsen. De står som et vidnesbyrd om et samfunds værdinormer, dets kulturelle forankring og som et udtryk for økonomisk og teknisk formåen og kunstnerisk vision. Erfaringen viser, at prioriteringen af kvalitet betaler sig. Den gamle bygningsmasse rummer stadig efter flere hundrede år både fysisk og æstetisk kvalitet, som vi i dag værner om. Der er gennem de senere år sket en del fornyelse og forbedring af den eksisterende bygningsmasse. Herudover er der sket et markant løft i forbindelse med sanering og omdannelse af de offentlige og private byrum. Med de mange gennemførte byfornyelsestiltag er der kommet fokus på arkitekturens betydning for vort funktionelle og visuelle miljø. Der er mange elementer og helheder i byen, som er bevaringsværdige. Derfor vil der altid være behov for en særlig indsats, når det drejer sig om at sikre disse områders kvaliteter i forbindelse med ombygninger og nybyggeri. Det samme gælder i forbindelse med tilblivelsen af nye byområder. Hér er det vigtigt at sikre helhed og harmoni allerede i den indledende planlægning. Lokalplanlægningen fastlægger regler for, i hvilket omfang der kan tillades variation og spænding i bygningsudformningen uden at helheden går tabt. Bygningsvolumen og bygningshøjde har stor indflydelse på, om et byggeri fremtræder harmonisk i samspil med de omliggende byggerier. Overordnet set har der ikke været tradition for at bygge højt i Kolding. Fra gammel tid er det kirkerne og Koldinghus på sin Slotsbanke, der hæver sig over middelalder- Pinjeparken er et eksempel på et vellykket tæt/lavt, støttet byggeri. Opført byens tage. Fra nyere tid er det enkelte boligblokke ved sydsiden af fjorden og siloerne på havnen. Typisk ligger niveauet ellers på 3-5 etager. Som et væsentligt element i byens skyline må Koldinghus fremhæves som byens vartegn. En bygning, som kan skues fra nær og fjern som følge af dens høje beliggenhed og det omgivende terræn. Dette kulturelle bygningsværk bør i videst muligt omfang respekteres. Som udgangspunkt bør byens profil bevares. Bybilledet kan dog enkelte steder styrkes ved at åbne op for en punktvis højere bebyggelse. I disse tilfælde er det afgørende, at der tages vidtgående arkitektoniske hensyn. Modstående side øverst: LMG Maskiner A/S, et nyt erhvervsbyggeri i smukt samspil med de landskabeligt udformede omgivelser i Industri Nord. Modstående side nederst: Kolding Realskole, opført som teknisk skole omkring forrige århundredeskifte er et godt eksempel på en offentlig bygning med rig detaljering i facadeudsmykningen. 8

9

10 Saneringen af Rendebanen (øverste billede) mellem Søndergade og Bredgade i 2003 har skabt en ny plads i byen. Nederst eksempler på gadeudstyr m.v. installeret i forbindelse med etablering af ny belægning i Koldings gågader fra Belægningen er udformet af landskabsarkitekt Sven Ingvar Andersson. 3.3 Byens rum Byrum er offentlige, udendørs rum i en bymæssig sammenhæng. Det er gaderum, torve og pladser, og de er væsentlige elementer i byens sjæl. Det er også de mange rum, som byens bygninger skaber på bagsiden de offentlige tilgængelige gårdrum, passager og andre bagarealer. Byens rum omfatter også grønne områder som parker, alléer, kirkegårde og arealerne omkring åen, byens søer og havneområdet. Gennem tiden har tre gennemgående funktioner karakteriseret brugen af de offentlige rum. Byrummet har fungeret som mødested, markedsplads og trafikrum i en fin balance. Men balancen har forskubbet sig med bilismens udvikling og den større fokusering på veje og transport. Samtidig har moderne kommunikationsmidler betydet et mindre behov for at mødes i forbindelse med udveksling af informationer. Byens rum har også mistet en del af sin betydning som markedsplads, da markedet er flyttet til indkøbscentre og ind i butikker. De seneste årtier har bypolitiske initiativer over hele landet medført en højere kvalitet i byrummene. Trafik, støj og forurening er reduceret, fodgængertrafik og cykeltrafik er styrket, og på gader, torve og pladser er der vokset et nyt byliv frem, som gør det muligt for os at vælge og vrage blandt de mange muligheder. Den arkitektoniske behandling af byrummene er derfor et vigtigt udgangspunkt for bylivet : Jo smukkere rum, desto bedre befinder vi os. 10

11 Erik Heides markante skulptur»vinger«har en unik placering ud til Kolding Fjord ved Skamlingvejen. 3.4 Det åbne land Landskabet i Danmark er med ganske få undtagelser et kulturlandskab - formet af de menneskelige aktiviteter gennem tiden. Vi oplever landskabet, når vi er undervejs fra et sted til et andet, eller når vi tager ophold i det. Landskabet har mange positive kvaliteter, som vi er mere eller mindre bevidste om: Det kuperede terræn, vandet, variationen mellem de skovklædte arealer, de intensivt dyrkede marker og de naturprægede ådale, linierne i form af markhegn og markante alléplantninger, de bevarede kulturmiljøer og fortidsminderne. Men også bygningsværker, som er indpasset i landskabet, kan være med til at styrke oplevelsen af vores omgivelser. Vi skal som planlæggere og forvaltere være bevidste om at bevare og styrke disse kvaliteter. Samfundet er i en rivende udvikling og vi ser et landskab i kraftig forandring. Der bygges motorveje, opsættes vindmøller, etableres grusgrave og deponeres jord som aldrig før. Det er derfor vigtigt, at vi forholder os kritisk til samspillet mellem det eksisterende landskab og de ændringer, vi foretager. Men selv uden vores medvirken ændres landskabet. Naturen er vores med- og modspiller, og vi skal hele tiden pleje og drage omsorg for steder og miljøer, vi ønsker at bevare.»banansøen«i Bramdrupdam blev i slutningen af 60-erne dannet som et regnvandsbassin med tilledning af regnvand fra de omkringliggende boligområder. Det har givet områdets beboere et dejligt, rekreativt areal. 11

12 Øverst:Ved Møllevang mellem Kolding og Hjarup ligger et godt eksempel på et nyt enfamiliehus i det åbne land. Huset er brudt op i mindre enheder med traditionelle former og taghældning, men udført i lette materialer, så de ikke syner voldsomt i landskabet. Nederst: I Mørkholt ligger dette gamle landhus, som er nænsomt vedligeholdt i respekt for datidens byggeskik. 3.5 Bebyggelsen i det åbne land Bebyggelserne i det åbne land er de spredt beliggende gårde, beboelserne og de tekniske anlæg. Bebyggelsernes placering i landskabet har beroet på de praktiske forhold, og udskiftningen i 1700-tallet medførte en udflytning af gårdene fra de mange små landsbyer. Med by- og landzoneloven har vi dog formået at bevare strukturen med afgrænsede byer og begrænset byggeri i det åbne land. Denne opdeling er et karakteristisk træk, som bør bevares, og det er derfor vigtigt, hvordan vi forvalter ikke alene nybyggeriet, men også ændringer i bebyggelsen. Historisk set har byggetraditionen resulteret i en ensartethed i bebyggelserne, bestemt af de stedlige politiske og klimatiske forhold, og af de forhåndenværende byggematerialer. Denne tradition er i opbrud. Mange nye bygningsformer og materialer vinder frem overalt. 12

13 Øverst: Landbrugsbygning ved Stenalt i Rougsø Kommune. Laden er et godt eksempel på en stor driftsbygning til landbruget, som respekterer de eksisterende driftsbygningers form, materialer og farver. Laden er udført på et stålbueskelet, træbeklædt og med vingetegl på taget. Nederst: Østre vandværk ved Troldhedestien er trods sin størrelse fint indpasset i terrænet og den omkringliggende natur. Græstaget er i niveau med den bagvedliggende græsmark. Samtidigt ses et stigende ønske om at placere institutioner eksempelvis kursussteder, kulturcentre, hoteller og idrætsfaciliteter i naturskønne omgivelser. Man ønsker, at brugerne skal kunne nyde naturen, men paradokset er, at nybyggeri netop kan være med til at ødelægge omgivelserne. Vi må derfor forholde os til, hvilke bygningsplaceringer, bygningsformer og byggematerialer, vi ønsker i det åbne land. Overgangen mellem den samlede bebyggelse og det åbne land skal også belyses, når vi drøfter arkitekturpolitik. I ældre tider var der en skarp grænse mellem byen og landet, men i dag ser vi den nye bydannelse sammen med bilismen trække voldsomme spor ud i landskabet. Ringene omkring bykernen med nye industrikvarterer, boligområder, servicebygninger, indkøbscentre og omfartsveje bliver stadigt større. 13

14 Eksempel på kombination af lokale materialer, konstruktionsmetoder og moderne teknologi. Kulturcenter Nouméa, Ny Caledonien, arkitekt Renzo Piano. Foto: Pierre-Alain Pantz RPBW. 4. Arkitekturpolitik 4.1 De aktuelle muligheder Fundamentet for arbejdet med at gøre Koldings arkitektoniske profil mere markant kan vi blandt andet finde i den gældende lovgivning for henholdsvis planlægning og byggeri. Lovgivningen kan betragtes som et værktøj, der skal bruges til at skabe gode og hensigtsmæssige rammer for kvalitet i anlæg og byggeri. Der skal dog være en balance mellem krav og muligheder, således at de krav, der stilles til byggeri, ikke hindrer arkitekturen i at udfolde sig i harmoni med omgivelserne. Lovgivningen bør udnyttes, så der bliver plads til på en og samme gang at værne om de historiske kvaliteter, tænke nyt og arbejde med eksperimenterende arkitektur. Arkitekturen skal indgå som en vigtig del af satsningen på kunst og kultur. Kolding Kommune skal som myndighed, støttegiver og bygherre være med til at anvise veje, der kan føre til forbedring og sikring af kvaliteten i vores fysiske omgivelser. Som udgangspunkt skal dette ske gennem en målrettet og visionær planlægning, som skaber de bedst mulige betingelser for smukke, oplevelsesrige og spændende bymiljøer. Kommune- og lokalplanlægningen skal anvendes som et vigtigt redskab til at skabe helhed og harmoni såvel i det eksisterende som det fremtidige byggeri. Der skal dog åbnes mulighed for at brede rammerne ud, så 14 der kan eksperimenteres noget mere. Kolding Kommune satser meget bevidst på gennem arkitektkonkurrencer at prøve kræfter med nye og spændende former for arkitektur. En øget kvalitet i bymiljøet forudsætter en målrettet og koordineret indsats fra kommunens side. Arkitektonisk kvalitet fremkommer ved indsigtsfuldt arbejde med både helhed og detaljer. Lokalplanlægningen rummer her det meningsfulde grundlag til afgørelse for og imod bestemte løsninger i dialogen mellem bygherrer, rådgivere og kommune. Kommunen regulerer både det offentlige og private byggeri i kommune- og lokalplaner og igennem byggetilladelser. Som myndighed skal kommunen i forbindelse med administration af byggelovgivningen præge den arkitektoniske udformning og indpasning af byggeri ved konkret vejledning. Gennem denne vejledning er der gode muligheder for at nå frem til et arkitektonisk godt resultat. Der er igennem de senere år blevet udarbejdet regulativer og vejledninger, som viser, hvordan konkrete forhold bør behandles. Skolekomplekset Sct. Nicolai består af 5 selvstændige skolebygninger og er et eksempel på skiftende stilarter over tid inden for skolebyggeri.trods forskelligheden danner bygningerne en helhed. De restaureres nu og skal anvendes til nye formål.

15 Regulativer og vejledninger m.v. Regler for udsmykning ved bygge- og anlægsarbejder, 1999 Økologi i planlægning og byggeri 1999 Bymidteplan, 2000 Grøn uden gift - renere grundvand uden sprøjtemidler, 2001 Regulativ for facader og skilte i Kolding, 2001 Lokalplanlægning - en vejledning til eksterne samarbejdspartnere, 2002 Agenda 21 - plan for miljørigtig vækst, 2002 Regulativ for fodgængerarealer i Kolding bymidte, 2003 Bydesignmanual - med datablade, 2003 Trafiksanering af veje i Kolding Kommune, 2003 Regulativ for opsætning af plakater, 2003 Kunst i kolding retningslinier for opstilling af skulpturer i Kolding, 2004 Beplantning i offentlige arealer (på vej) De nævnte eksempler er udtryk for, at det er byrådets ønske at styrke forståelsen og interessen for arkitektur og bymiljø blandt byens borgere - herunder private bygherrer og rådgivere. Kommunen bærer selv et stort ansvar, når det gælder kvalitet i det kommunale og støttede byggeri. Men det er ikke kommunen alene, der kan sætte arkitekturen i centrum. Også private bygherrer og arkitekter har en vigtig rolle i arbejdet med at fremme arkitekturen. 4.2 Mål og handlinger Arkitekturpolitik handler blandt andet om at fastlægge overordnede retningslinier og principper for byarkitekturen - herunder byens skyline, byrum, bymiljøer og det grønne islæt. Disse retningslinier skal være med til at sikre, at enhver fornyelse og omdannelse sker i respekt for de historiske kvaliteter. Der skal arbejdes nænsomt med værdifulde bygninger og bymæssige helheder. Men der skal også være mod til at vælge alternative muligheder. Nybyggeri skal kunne udformes som et byggeri, der på en gang udtrykker sin egen tid og respekterer og tilpasser sig omgivelserne. Det er vigtigt, at de opstillede mål udmønter sig i konkrete handlinger. Resultaterne skal løbende vidne om, at der sker en aktiv indsats for at styrke og videreudvikle de arkitektoniske, funktionelle og æstetiske kvaliteter i Kolding. I det følgende er fremhævet mål med tilhørende handlinger vedrørende henholdsvis byens huse, byens rum og det åbne land. 15

16 Nutidig arkitektur i historiske omgivelser kan skabe gode oplevelser som her Kolding Byferies punkthuse i samspil med Slotsøen og Koldinghus. Mål for byens huse Koldings skyline med Koldinghus som vartegn skal respekteres. Dog kan der med en særlig arkitektonisk begrundelse tillades punktvis høj bebyggelse. Der skal værnes om de historiske og arkitektonisk værdifulde bygninger og bykvarterer. Positive særpræg og karakterer skal opretholdes og kvalitativt styrkes. Bygningsændringer skal bidrage til forbedring og genopretning af bymiljøet i helhed og detalje. Nye byggerier skal kendetegnes ved god arkitektur og visuelle kvaliteter, som bidrager til byens forskønnelse. Der opfordres til unikke og dristige byggerier, som skaber inspiration. Ved byggemodning af nye bolig- og erhvervsområder skal der skabes rammer for, at der kan etableres smukke og harmoniske bebyggelser i samspil med omgivelserne. Handlinger for byens huse Generelt skal Bymidteplan 2000 i de kommende år følges op af mere detaljerede retningslinier og vejledninger for de enkelte områder i bymidten: Der udarbejdes en vejledning om bevaring af byhuse inden 2009, og der udføres en nærmere vurdering af bevaringsværdige bygninger med tilhørende friarealer inden Der foretages facadesyn ved alle byfornyelser. Der skal inden 2005 udarbejdes en eksempelsamling over god arkitektur - til almindelig inspiration ved nye byggerier. Der skal udarbejdes vejledning for nye parcelhuse og fornyelse af parcelhuse inden Der skal udarbejdes vejledning om privat byggemodning af bolig-og erhvervsområder inden

17 Lille Torv er et eksempel på en ny plads i byen skabt gennem ombygning og udflytning af industri. Mål for byens rum Byens torve og pladser skal indgå i en helhed, hvor en bevidst anvendelse af materialer - herunder belægning, møblering, beplantning, skiltning og belysning - skal medvirke til at skabe arkitektonisk identitet. Byfortætning må ikke ske på bekostning af eksisterende byrum med mindre et byggeri vil styrke helheden funktionelt og arkitektonisk. Byen skal fremstå som en grøn by og den grønne mangfoldighed skal sikres og styrkes. En grøn struktur skal give de enkelte bydele karakter og identitet samt gøre det lettere at orientere sig. Byens indfaldsveje skal gøres visuelt attraktive, så ankomsten til Kolding bliver smuk og signalerer kvalitet. Der skal skabes steder, der inviterer til liv i byen, så den opleves levende og tryg. Byens identitet skal styrkes gennem brugen af godt design. Der skal anvendes mere kunst og vand i byens rum. Kunst fortæller en historie, vand tiltrækker folk og har en beroligende virkning. Eksisterende friarealer og grønne områder skal bevares, medmindre funktion, arkitektur eller levevilkår taler for, at områderne bør ændres eller omlægges. Der skal skabes kvalitet i det samlede miljø for byens borgere, en god balance mellem vedligeholdelse og fornyelse. Handlinger for byens rum Byens identitet skal styrkes gennem brugen af godt design. Bydesignmanualen skal være udbredt blandt eksterne rådgivere med udgangen af Bydesignmanualens datablade ajourføres løbende. Der skal udarbejdes en byrumsanalyse inden 2008 for at afgøre om nybyggeri og nye parkeringsanlæg udgør en trussel mod byens rekreative områder. Byrumsanalysen ajourføres herefter løbende. Der skal for Kolding by inden udgangen af 2009 udarbejdes en grøn plan, der fastlægger en beplantningsstrategi for byens træer og grønne områder. Der udarbejdes vejledning for grønne gårdrum og grønne parkeringspladser inden Der skal inden 2006 udarbejdes en lokalplan for byens indfaldsveje. Der skal inden 2007 udarbejdes lokalplan for omdannelse af arealerne langs Kolding å, så åforløbet fremtræder som en smuk, rekreativ forbindelse mellem havnen og ådalen. Vellykket gårdrydning og sammenlægning af gårde mellem Blæsbjerggade og Låsbygade i forbindelse med byfornyelse. 17

18 Eltang Vig er i dag et attraktivt område, som den 29. december 1978 blev gendannet efter at dæmningen blev gennembrudt under en storm. På det lille, indsatte billede kan man stadig se rester af dæmingen på begge sider af vigens indløb. Solkær Enge på Stenderuphalvøen (billedet nederst næste side) genskabes som vådonmråde (foråret 2004) for at gøre det til et tilsvarende attraktivt område. Mål for det åbne land Variationen i landskabet skal fastholdes og landskabets særpræg og indholdsrigdom skal styrkes. De naturprægede arealer i ådalene, ved søerne, langs fjorden og ved kysten skal bevares og styrkes. De skovklædte arealer og de mere åbne arealer skal bevares ved ekstensiv og intensiv pleje. Områder hvor der er foretaget store terrænændringer (gamle grusgrave og lossepladser, nye vejanlæg og jordvolde) skal retableres og tilpasses de omkringliggende arealer. Handlinger for det åbne land Der skal inden 2010 udarbejdes en grøn plan for det åbne land, som beskriver mulighederne for såvel bevarelse som fornyelse. Fritidslandskabet i Seest, hvor en retablering af det gamle grusgravsområde og lossepladsen indgår, skal opprioriteres og igangsættes inden for de næste 5 år. Naturprojektet for Solkær enge på Stenderuphalvøen skal gennemføres inden 2006 for bl.a. at styrke de landskabelige kvaliteter. Der skal inden år 2005 udarbejdes vejledninger for nyanlæg af veje i det åbne land, der i særlig grad øger muligheden for etablering af markante vejplantninger, og for retablering af gamle alléer og beplantninger langs de gamle hulveje. 18

19

20 Mål for bebyggelsen i det åbne land Ny bebyggelse skal placeres og udformes med respekt og under hensyntagen til eksisterende bebyggelser, til landsbymiljøerne og til de landskabelige værdier. Ved renovering af eksisterende bebyggelse skal oprindelig byggeskik respekteres. Bebyggelse skal tilpasses eksisterende terræn i videst muligt omfang for at undgå uhensigtsmæssige ændringer af terrænet. Grænse mellem det åbne land og den samlede bebyggelse skal bevares som klar og veldefineret. Den nyplantede kastanieallé langs indkørslen til Strårupgård er et eksempel på træplantninger, som på længere sigt vil markere sig i landskabet. Den oprindelige smalle allé er her tilpasset nutidens krav til landbrugskørsel. Handlinger for bebyggelsen i det åbne land Der skal inden 2005 udarbejdes en vejledning for udformning af byggeri i det åbne land, både for beboelser, driftsbygninger og tekniske anlæg. Der skal inden 2009 udarbejdes lokalplan for bebyggelser i det åbne land Eksempler på byggeri, som tilpasser sig harmonisk i det åbne land. Det store billede er skovløberboligen ved Sønderskov på Stenderuphalvøen. Det indsatte billede viser det restaurerede stuehus til gården Fensbjerg ved Løverodde. De mørke, dæmpede farver er ikke dominerende i landskabet. 20

21

22 4.3 Øvrige initiativer En arkitekturpolitik skal have en lokal forankring, både politisk, hos byggeriets parter og den engagerede borger. Der foreslås derfor en række initiativer ud over, hvad der allerede er omtalt i handlingsplanerne. Arkitekturens dag den 1. oktober skal være en aktiv dag med debat, indlæg og præmiering. Arkitekturen skal desuden i fokus ved arrangementer, udstillinger og rundvisninger. Vi skal sikre en løbende dialog med den lokale presse, med henblik på en positiv dækning af emnet. Nedsættelse af ad hoc grupper på tværs af private og offentlige interesser er også velegnede til debat. Der lægges op til, at arkitektur indgår i den almene undervisning. Der skal arbejdes for, at skoler og uddannelsesinstitutioner kan undervise i arkitektur ved hjælp af undervisningsmateriale, medvirken af fagligt kompetente personer og besøg. Arkitekturpolitikken skal støttes ved at anvende konkurrencer ved offentligt byggeri og gennemføre præmiering af byggeri og anlæg. Offentligheden bør inddrages ved nominering til præmieringer. Bygherrevejledninger og rådgivermøder er også et vigtigt redskab til forståelse. En gang om året arrangeres et møde, hvor arkitektur og arkitekturpolitik diskuteres. Bygningsforbedringsudvalgets arbejde og de finansielle støttemuligheder skal synliggøres. For at bevare kvaliteter i arkitekturen foreslås nedsat et bevaringsudvalg for kulturarv, og eventuelt oprettelse af en fond til fremme af arkitektoniske landskabselementer. Som udgangspunkt er kommuneplanen den overordnede ramme. Arkitekturpolitikkens mål skal indgå i Kommuneplanens hovedstruktur. Med den og en opfølgende lokalplanlægning kan vi udstikke de arkitektoniske retningslinier, som vi ønsker i Kolding. Arkitekturpolitikken skal indgå i den forvaltning, der vedrører byudvikling. Kommuneatlas Kolding, vejledninger og retningslinier i planlægning og byggeri samt Bydesignmanualen er forvaltningens værktøj. Der vil løbende blive brug for nye retningslinier og vejledninger ud over de nævnte i handlingsplanen. De gamle skal tilsvarende revideres. Generelt bør alle vejledninger tages op til revision hvert 4. år, f.eks. efter hvert kommunalvalg. Illustrationsoplysninger Forside/bagside: Slotssøbadet, Hospitalsgade 16 Arkitekt: Nøhr og Sigsgaard Arkitektfirma A/S. Ibrugtagning juni Side 4: Koldinghus Grundlagt i 1268, de ældste bevarede bygningsdele er fra 1400 tallet. Arkitekt for restaureringen: Inger og Johannes Exner, Exners Tegnestue A/S. Bygningsrestaureringen er udført fra 1972 og afsluttet Side 6: Bofællesskabet Abildgården i Sdr. Bjert, andelsbyggeri Arkitekt: Poul Fræhr Hansen. Opført 1986 Side 7: I.P.Jensens Plads, Kolding kommune. Arkitekt: Jørgen Rønnow Micheelsen. Anlagt 2002 Side 8: Pinjeparken, Boligselskabet Lejerbo. Arkitekt: Erik Madsen og Gruppen for By- og Landskabsplanlægning. Opført 1983 Side 9: Virksomheden LMG A/S, Nordager 1. Arkitekt: Aarhus Arkitekterne A/S. Opført Kolding Realskole, Vesterbrogade 6. Arkitekt: Johan Christian Fussing. Opført 1889 som Kolding Tekniske Skole. Side 10: Belægning i Koldings gågader, Kolding Kommune. Arkitekt: Sven Ingvar Anderson Landskabsarkitekt Aps og GHB landskabsarkitekter Aps. Arbejde begyndt 2000, under stadig udførelse. Side 11:»Vinger«. Skulptur af Erik Heide, opstillet i 1983 ved Kolding Marina Syd, som blev taget i brug samme år. Side 12: Øverst: Møllevang 2, Lunderskov kommune. Arkitekt: Kim Holst. Opført Nederst: Mørkholtvej 15, Mørkholt. Opført ca

23 2 identiske sammenbyggede etageejendomme i Koldings bymidte er med en stilfærdig arkitektur og sirlige detaljer et fint eksempel på arbejderboliger fra 30 erne.vedligeholdelse og fornyelse er udført med respekt for den oprindelige byggeskik. Side 13 øverst: Fyrhus og flislade til Stenalt Gods, Rougsø kommune. Arkitekt: Jørgen Overbys Tegnestue A/S. Opført 1995 Nederst: Østre Vandværk v. Troldhedestien. Arkitekt: Kemp & Lauritzen. Opført 1988 Side 14: Nyt foto Side 15: Sct. Nicolai Skole, Skolegade 2. Skolekompleks med i alt 5 bygninger. Opført i perioden Side 16 : Kolding Byferie, Fonden Kolding Byferie. Arkitekt: Troels Hasner og Ole Justesen. Opført 1995 Side 17: Øverst: Lille Torv, Kolding Kommune. Arkitekt: Helle Valsted. Ingeniør: Hundsbæk og Henriksen A/S, Kolding. Skulptur:»Frihed«af billedhuggeren og maleren Peter Brandes. Nederst: Gårdrydning og sammenlægning af gårde mellem Blæsbjerggade og Låsbygade. Kolding Kommune, Saneringsplan for gårde mellem Blæsbjerggade og Låsbygade Arkitekt: Gruppen for By- og landskabsplanlægning. Side 20: Kastaniealle, indkørsel til Strårup gård, Skamlingvejen Alléen blev plantet i 2000 i forbindelse med omlægning af Skamlingvejen og anlæg af rundkørsel. Side 21: Rødehus, Mørkholtvej 7, Sdr. Stenderup. Tilhører Haderslev Statsskovdistrikt. Skovløberhuset fra 1859, tilbygning i Indsat foto: Fensbjerggård, Løveroddevej 7, Sdr. Stenderup. Opført i 1999 / Rådgiver J. Falk Petersen A/S. Side 23: Etageboligbebyggelse ved Dreyersvej. Arkitekt: R. Chr. Christensen. Opført

24 Teknisk Forvaltning Nytorv Kolding Tlf tekst&grafik

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Stephen Willacy, Stadsarkitekt:

Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Arkitekturpolitik Kommunalbestyrelsen, den 18. december 2000

Arkitekturpolitik Kommunalbestyrelsen, den 18. december 2000 Det grønne Gentofte Arkitektur og æstetik Gentofte Kommunes Arkitekturpolitik Kommunalbestyrelsen, den 18. december 2000 Foto; Sabroe Media Texaco Tank Arkitekt Arne Jacobsen 1937 Gentofte Kommunes istandsættelsesprojekt

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune.

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 10.april 2006 J.nr.: 03-31/600-0101 LTP Afgørelse i sagen

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Amsterdam er med sin gamle by med de mange kanaler en fantastisk attraktion i sig selv. I de senere år er der igangsat en stor udbygning

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af 1.1.01 Kastanievejskarreen Plannummer 1.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Kastanievejskarreen Centerområde Bycenter Kgs. Lyngby Bebyggelsesprocent

Læs mere

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen Krav og kvalitet - i bygningsfornyelsen 1 Kolofon Sammenfatningen er udarbejdet af: sbs rådgivning a/s Fotos: sbs og BvB Layout: sbs rådgivning a/s ISBN: Elektronisk: 987-87-754-6435-7 Indenrigs- og Socialministeriet,

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR RKITEKTUREN REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR 2 FORORD FORORD 3 AF KULTUR- MINISTER Carina Christensen FOR- ORD VI SKAL TURDE TÆNKE VISIONÆRT Siden udgivelsen af den nationale arkitekturpolitik

Læs mere

Rammebestemmelser for master og antenner

Rammebestemmelser for master og antenner Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 FORSLAG Foto kommer senere Rammebestemmelser for master og antenner Tillæg nr. 6 til Kommunplan 2009-2021 er udarbejdet af Center for Teknuik og Miljø i Greve Kommune

Læs mere

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr.

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr. 06-11-2013 13/41950 Landzonetilladelse til etablering af butik på ejendommen matr.nr. 376 Kær, Ulkebøl, der ligger på Kær Bygade 62c, Kær 6400 Sønderborg. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget

Læs mere

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER LOKALPLAN NR. 54 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens indhold Beskrivelse og redegørelse til lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1 VEJLE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING NOVEMBER 1986 Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. I~DHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 1 Lokalpianbestemmelser - 2 i Lokaiplanens

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet.

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Motivering for præmiering af de enkelte ejendomme beskrives kort i det følgende: Butiksfacader: Skovvejen

Læs mere

SMUKKE VEJE. Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne

SMUKKE VEJE. Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne SMUKKE VEJE Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne Århus Kommune Magistratens 2. Afdeling Maj 2001 SMUKKE VEJE Vejledende retningslinier for erhvervsområder

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Hvad betyder en kommuneplanrevision? i Byrådets største

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag.

Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag. Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag. Alle kommuner skal tilvejebringe en kommuneplan, som skal gælde for hele kommunen for en periode på 12 år, jf. planloven. Kommuneplanen udstikker rammerne

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Sundholm Syd Skema A AB+

Sundholm Syd Skema A AB+ Sundholm Syd Skema A AB+ september 2010 Bertelsen & Scheving arkitekter Almen Bolig + Sundholm Skema A 1 Helhedsplan AB+ 2 AB+ 1 2 Almen Bolig + Sundholm Skema A Bertelsen & Scheving arkitekter Introduktion

Læs mere

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en tilbygning samt at renovere den eksisterende bolig på ejendommen matr.nr. 309 Holm, Nordborg, der ligger på Bjørnkærvej 4, 6430

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Reference: Udvalgt projekterelse.

Reference: Udvalgt projekterelse. Reference: Udvalgt projekterelse. Opgave: Bygherre: Areal: Økonomi: Å-husene, Århus C (2010-14) 9 højhuse, 432 boliger SFV K/S 27.000 m² 450.000.000,- Jens Baggesens Vej, Århus (2012) 4 etagers boligblok,

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus Ændring 2010.02 i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus December 2010 Esbjerg Kommune Ændring 2010.02 side 2 Kommunelplan 2010-2022 Ændring 2010.02 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune Mastepolitik Thor Randers Kommune Indledning Baggrund for udarbejdelse af mastepolitik I de seneste år er der sket en stor udvikling i behovet for nye maste- og antennesystemer. Mobiltelefoner bliver

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.031 for området omkring Nørre Tranders Vej 69 Aalborg Byråd godkendte den 12.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 128 For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold...................... 2.. Lokalplanens

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads INATSISARTUTS nye parlamentsbygning 2. UDGAVE Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads Informationer til Kommuneqarfik Sermersooqs borgerhøring Modelbillede Søen fremmer områdets værdighed

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

Afgørelse i sagen om Kolding Kommunes byggetilladelse til etablering af en varmecentral i Kolding Åpark

Afgørelse i sagen om Kolding Kommunes byggetilladelse til etablering af en varmecentral i Kolding Åpark Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 11. november 2009 J.nr. NKN-33-03483 SISBL Afgørelse i sagen om Kolding Kommunes byggetilladelse

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Side Lynge Advice ApS, Lyngby Hovedgade 10, 2800 Kgs. Lyngby, T. +45 70 260 240, E. info@lyngeadvice.dk www.lyngeadvice.dk Kontaktperson

Læs mere