Vejledning. Arkitekturpolitik for Kolding Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning. Arkitekturpolitik for Kolding Kommune"

Transkript

1 2004 Vejledning Arkitekturpolitik for Kolding Kommune

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning Hvad er arkitektur? 3 2. Formål Styrkelse af identitet Grundlag for kvalitet En fælles politik 4 3. Indsatsområder Miljøet Byens huse Byens rum Det åbne land Bebyggelsen i det åbne land Arkitekturpolitik De aktuelle muligheder Mål og handlinger Øvrige initiativer 22 Illustrationsoplysninger 22 Kolding Kommune, Teknisk Forvaltning 2004

3 Forord Kolding Byråd ønsker at byen fortsat skal udvikles med arkitektur af høj kvalitet, så Kolding i fremtiden bliver en endnu bedre by at arbejde og bo i. Med vedtagelsen af arkitekturpolitikken for Kolding Kommune vil byrådet opfordre og inspirere til kvalitet indenfor byggeri, byplanlægning, bydesign og landskabskultur. Arkitekturpolitikken henvender sig til alle borgere i Kolding, idet byrådet forudsætter at alle, der bor, arbejder og investerer i Kolding har en fælles interesse i, at byen og kommunen udvikler sig attraktivt. Kolding Kommune vil selv følge op på den vedtagne arkitekturpolitik og gå foran som et godt eksempel, der hvor kommunen har ansvaret for anlæg, byggeri og renovering. Det er hensigten, at arkitekter, ingeniører, entreprenører og bygherrer fremover anvender arkitekturpolitikken som en vejledning i, hvordan byen kan gøres smukkere. Byrådet inviterer hermed til et fortsat frugtbart og konstruktivt samarbejde om udviklingen af vores by. Med venlig hilsen Per Bødker Andersen Borgmester Vedtagelse Denne vejledning er vedtaget af Kolding Byråd den 22. marts Indledning 1.1 Hvad er arkitektur? Arkitektur var oprindeligt defineret som bygningskunst, der beskæftigede sig med bygningernes og de tilhørende anlægs æstetiske udtryk. Som følge af byernes og infrastrukturens udvikling omfatter arkitektur i dag vores bosætning i bred forstand og altså også byplanlægning, planlægning af grønne områder og bydesign. I en større helhed gælder det også bosætningens forhold til den omgivende natur og landskabet. De menneskeskabte omgivelser er rammerne for vores dagligdag. Det er her, vi opholder os eller bevæger os på vej til et nyt sted. Arkitekturen kan gøre dagligdagen til en smuk og stimulerende oplevelse, pirre vores nysgerrighed, sætte fantasien i sving eller give os ro, når vi skal slappe af. Den gode arkitektoniske detalje er forudsætningen for en gennemført helhed.

4 2. Formål 2.1 Styrkelse af identitet Koldings landskab er formet af isen og smeltevandet. Den smukke fjord omgivet af skovklædte skråninger, Slotsbanken med Koldinghus og Kolding Ådal er vigtige elementer i Koldings særpræg. Men også middelalderbyens gadenet og pladser, tætheden og de mange tegltage er med til at fortælle byens historie. De værdifulde elementer i arkitekturen skal bevares. Når bygninger, pladser, parker og lignende forsvinder, kan de ikke længere minde os om byens historiske udvikling. Ved at stille krav om kvalitet i nyt byggeri sikrer vi, at vores by bevarer og styrker sin identitet. Fornem arkitektur som Trapholt Museet, Kolding Byferie og Hotel Koldingfjord viser, at det er muligt at respektere stedets historie og identitet, selvom bygningerne i dag bruges til helt andre formål. 2.2 Grundlag for kvalitet Restaureringen af Koldinghus, omdannelsen af det gamle sanatorium ved Kolding Fjord til konferencecenter og opførelsen af Slotssøbadet har givet berettiget anerkendelse. Men også mindre bebyggelser og anlæg som Solrækkehusene i Vonsild Syd, Økohus 99 i Bramdrup Øst og Bioværket i byfornyelsen Fredensgade-Hollændervej har skabt opmærksomhed på grund af den konsekvente detaljering tænkt ind i en større sammenhæng. Vi skal forholde os til, hvordan vi får skabt smukke, gode bebyggelser og by- og landskabsrum. Her skal alle kunne føle sig trygge, og der skal være plads til et varieret liv. Der skal planlægges for, hvordan vi let og sikkert kan bevæge os rundt i vores omgivelser. Byens rum og struktur skal anlægges og plejes efter en plan. Naturen vil derimod forandre sig og hele tiden vise nye sider af livet. Ved at integrere naturelementer i byrummet kan vi skabe en oplevelse af noget foranderligt. Med Agenda 21-retningslinierne indarbejdet i byudviklingen har vi skabt en ny, miljøbevidst dagsorden for livet i byen. Vi befinder os bedre, når vores omgivelser tiltaler os. At stille kvalitetskrav til arkitekturen vil være til gavn for såvel Koldings borgere som for byens gæster, der gerne skulle få lyst til at komme igen. 2.3 En fælles politik Arkitektur kan skabe livlig debat på lige fod med holdninger til kunst, litteratur og teater. Samtidig er arkitektur et element i den offentlige forvaltning i Kolding Kommune, for eksempel i planlægningen og byggesagsbehandlingen. Arkitekturen er derfor også en del af den politiske virkelighed. Regulativer og vejledninger kan udtrykke detaljerede holdninger til arkitektur, men kan ikke alene sikre arkitektonisk kvalitet. Det kræver en indsigtsfuld og langsigtet indsats i et samarbejde mellem bygherrer, rådgivere, brugere og myndigheder. Ny bebyggelse skal vi leve med gennem mange generationer. Når vi bygger nyt, er det derfor også vigtigt, at vi giver os tid til at diskutere muligheder og virkninger med dem, der skal leve med de nye omgivelser, herunder brugere og naboer. Og vi skal turde diskutere, hvad vi opfatter som god arkitektur. Arkitekturpolitikken skal være et fælles redskab, når vi udvikler Kolding Kommune. Restaureringen af Koldinghus viser, hvor vigtig den gode detalje er for det gennemførte helhedsindtryk. 4

5

6 3. Indsatsområder 3.1 Miljøet Begrebet miljø dækker såvel det fysiske som det social miljø. Det fysiske miljø omhandler klimatiske forhold, naturgrundlag, naturindhold, grønne kiler, grundvand og trafik. Det sociale miljø handler om trivsel, udvikling af det sociale netværk og inddragelse af den enkelte borger i planlægningen. En arkitekturpolitik skal være med til at sikre og forbedre miljøet. At der er en sammenhæng mellem miljøet og borgernes trivsel står mere og mere klart. I byen med den store menneskekoncentration, trafikpres, støj og luftforurening, skal der til stadighed gøres en ekstra indsats for at styrke miljøet. Vi skal også bevare og styrke miljøet i det åbne land. Gennem samarbejde med landbruget skal vi forsøge at opnå, at hensynet til rationel landbrugsdrift ikke medfører opførelse af skæmmende og dominerende nybygninger. Smukke omgivelser skal bevares, og hvor det er påtrængt, skal det visuelle miljø forbedres. Igennem de seneste årtier har indsatsområderne for miljøet været mangfoldige med byfornyelse, renovering af gader og pladser i bymidten, forbedring af grønne områder, anlæg af stier i byen, forskønnelse af indfaldsveje, trafiksanering og bevarelse af naturprægede friarealer. Økologi og miljøhensyn har været og skal fortsat være en væsentlig del af grundlaget for ethvert tiltag i byen og det åbne land. Et fint eksempel på et godt miljø er den tæt/lave andelsboligbebyggelse Abildgården i Sdr. Bjert med boliger om det fælles opholdsareal. I. P. Jensens Plads: En ny, centralt beliggende plads er skabt på et restareal mellem to butikscentre. Pladsen inviterer til ophold langs åen. 6

7

8 Gamle huse i landsbyerne er stemningsfulde elementer i det landlige bybillede her Stenholt i Sdr. Stenderup. 3.2 Byens huse Byen og dens huse fortæller om det samfund, der står bag tilblivelsen, udformningen og vedligeholdelsen. De står som et vidnesbyrd om et samfunds værdinormer, dets kulturelle forankring og som et udtryk for økonomisk og teknisk formåen og kunstnerisk vision. Erfaringen viser, at prioriteringen af kvalitet betaler sig. Den gamle bygningsmasse rummer stadig efter flere hundrede år både fysisk og æstetisk kvalitet, som vi i dag værner om. Der er gennem de senere år sket en del fornyelse og forbedring af den eksisterende bygningsmasse. Herudover er der sket et markant løft i forbindelse med sanering og omdannelse af de offentlige og private byrum. Med de mange gennemførte byfornyelsestiltag er der kommet fokus på arkitekturens betydning for vort funktionelle og visuelle miljø. Der er mange elementer og helheder i byen, som er bevaringsværdige. Derfor vil der altid være behov for en særlig indsats, når det drejer sig om at sikre disse områders kvaliteter i forbindelse med ombygninger og nybyggeri. Det samme gælder i forbindelse med tilblivelsen af nye byområder. Hér er det vigtigt at sikre helhed og harmoni allerede i den indledende planlægning. Lokalplanlægningen fastlægger regler for, i hvilket omfang der kan tillades variation og spænding i bygningsudformningen uden at helheden går tabt. Bygningsvolumen og bygningshøjde har stor indflydelse på, om et byggeri fremtræder harmonisk i samspil med de omliggende byggerier. Overordnet set har der ikke været tradition for at bygge højt i Kolding. Fra gammel tid er det kirkerne og Koldinghus på sin Slotsbanke, der hæver sig over middelalder- Pinjeparken er et eksempel på et vellykket tæt/lavt, støttet byggeri. Opført byens tage. Fra nyere tid er det enkelte boligblokke ved sydsiden af fjorden og siloerne på havnen. Typisk ligger niveauet ellers på 3-5 etager. Som et væsentligt element i byens skyline må Koldinghus fremhæves som byens vartegn. En bygning, som kan skues fra nær og fjern som følge af dens høje beliggenhed og det omgivende terræn. Dette kulturelle bygningsværk bør i videst muligt omfang respekteres. Som udgangspunkt bør byens profil bevares. Bybilledet kan dog enkelte steder styrkes ved at åbne op for en punktvis højere bebyggelse. I disse tilfælde er det afgørende, at der tages vidtgående arkitektoniske hensyn. Modstående side øverst: LMG Maskiner A/S, et nyt erhvervsbyggeri i smukt samspil med de landskabeligt udformede omgivelser i Industri Nord. Modstående side nederst: Kolding Realskole, opført som teknisk skole omkring forrige århundredeskifte er et godt eksempel på en offentlig bygning med rig detaljering i facadeudsmykningen. 8

9

10 Saneringen af Rendebanen (øverste billede) mellem Søndergade og Bredgade i 2003 har skabt en ny plads i byen. Nederst eksempler på gadeudstyr m.v. installeret i forbindelse med etablering af ny belægning i Koldings gågader fra Belægningen er udformet af landskabsarkitekt Sven Ingvar Andersson. 3.3 Byens rum Byrum er offentlige, udendørs rum i en bymæssig sammenhæng. Det er gaderum, torve og pladser, og de er væsentlige elementer i byens sjæl. Det er også de mange rum, som byens bygninger skaber på bagsiden de offentlige tilgængelige gårdrum, passager og andre bagarealer. Byens rum omfatter også grønne områder som parker, alléer, kirkegårde og arealerne omkring åen, byens søer og havneområdet. Gennem tiden har tre gennemgående funktioner karakteriseret brugen af de offentlige rum. Byrummet har fungeret som mødested, markedsplads og trafikrum i en fin balance. Men balancen har forskubbet sig med bilismens udvikling og den større fokusering på veje og transport. Samtidig har moderne kommunikationsmidler betydet et mindre behov for at mødes i forbindelse med udveksling af informationer. Byens rum har også mistet en del af sin betydning som markedsplads, da markedet er flyttet til indkøbscentre og ind i butikker. De seneste årtier har bypolitiske initiativer over hele landet medført en højere kvalitet i byrummene. Trafik, støj og forurening er reduceret, fodgængertrafik og cykeltrafik er styrket, og på gader, torve og pladser er der vokset et nyt byliv frem, som gør det muligt for os at vælge og vrage blandt de mange muligheder. Den arkitektoniske behandling af byrummene er derfor et vigtigt udgangspunkt for bylivet : Jo smukkere rum, desto bedre befinder vi os. 10

11 Erik Heides markante skulptur»vinger«har en unik placering ud til Kolding Fjord ved Skamlingvejen. 3.4 Det åbne land Landskabet i Danmark er med ganske få undtagelser et kulturlandskab - formet af de menneskelige aktiviteter gennem tiden. Vi oplever landskabet, når vi er undervejs fra et sted til et andet, eller når vi tager ophold i det. Landskabet har mange positive kvaliteter, som vi er mere eller mindre bevidste om: Det kuperede terræn, vandet, variationen mellem de skovklædte arealer, de intensivt dyrkede marker og de naturprægede ådale, linierne i form af markhegn og markante alléplantninger, de bevarede kulturmiljøer og fortidsminderne. Men også bygningsværker, som er indpasset i landskabet, kan være med til at styrke oplevelsen af vores omgivelser. Vi skal som planlæggere og forvaltere være bevidste om at bevare og styrke disse kvaliteter. Samfundet er i en rivende udvikling og vi ser et landskab i kraftig forandring. Der bygges motorveje, opsættes vindmøller, etableres grusgrave og deponeres jord som aldrig før. Det er derfor vigtigt, at vi forholder os kritisk til samspillet mellem det eksisterende landskab og de ændringer, vi foretager. Men selv uden vores medvirken ændres landskabet. Naturen er vores med- og modspiller, og vi skal hele tiden pleje og drage omsorg for steder og miljøer, vi ønsker at bevare.»banansøen«i Bramdrupdam blev i slutningen af 60-erne dannet som et regnvandsbassin med tilledning af regnvand fra de omkringliggende boligområder. Det har givet områdets beboere et dejligt, rekreativt areal. 11

12 Øverst:Ved Møllevang mellem Kolding og Hjarup ligger et godt eksempel på et nyt enfamiliehus i det åbne land. Huset er brudt op i mindre enheder med traditionelle former og taghældning, men udført i lette materialer, så de ikke syner voldsomt i landskabet. Nederst: I Mørkholt ligger dette gamle landhus, som er nænsomt vedligeholdt i respekt for datidens byggeskik. 3.5 Bebyggelsen i det åbne land Bebyggelserne i det åbne land er de spredt beliggende gårde, beboelserne og de tekniske anlæg. Bebyggelsernes placering i landskabet har beroet på de praktiske forhold, og udskiftningen i 1700-tallet medførte en udflytning af gårdene fra de mange små landsbyer. Med by- og landzoneloven har vi dog formået at bevare strukturen med afgrænsede byer og begrænset byggeri i det åbne land. Denne opdeling er et karakteristisk træk, som bør bevares, og det er derfor vigtigt, hvordan vi forvalter ikke alene nybyggeriet, men også ændringer i bebyggelsen. Historisk set har byggetraditionen resulteret i en ensartethed i bebyggelserne, bestemt af de stedlige politiske og klimatiske forhold, og af de forhåndenværende byggematerialer. Denne tradition er i opbrud. Mange nye bygningsformer og materialer vinder frem overalt. 12

13 Øverst: Landbrugsbygning ved Stenalt i Rougsø Kommune. Laden er et godt eksempel på en stor driftsbygning til landbruget, som respekterer de eksisterende driftsbygningers form, materialer og farver. Laden er udført på et stålbueskelet, træbeklædt og med vingetegl på taget. Nederst: Østre vandværk ved Troldhedestien er trods sin størrelse fint indpasset i terrænet og den omkringliggende natur. Græstaget er i niveau med den bagvedliggende græsmark. Samtidigt ses et stigende ønske om at placere institutioner eksempelvis kursussteder, kulturcentre, hoteller og idrætsfaciliteter i naturskønne omgivelser. Man ønsker, at brugerne skal kunne nyde naturen, men paradokset er, at nybyggeri netop kan være med til at ødelægge omgivelserne. Vi må derfor forholde os til, hvilke bygningsplaceringer, bygningsformer og byggematerialer, vi ønsker i det åbne land. Overgangen mellem den samlede bebyggelse og det åbne land skal også belyses, når vi drøfter arkitekturpolitik. I ældre tider var der en skarp grænse mellem byen og landet, men i dag ser vi den nye bydannelse sammen med bilismen trække voldsomme spor ud i landskabet. Ringene omkring bykernen med nye industrikvarterer, boligområder, servicebygninger, indkøbscentre og omfartsveje bliver stadigt større. 13

14 Eksempel på kombination af lokale materialer, konstruktionsmetoder og moderne teknologi. Kulturcenter Nouméa, Ny Caledonien, arkitekt Renzo Piano. Foto: Pierre-Alain Pantz RPBW. 4. Arkitekturpolitik 4.1 De aktuelle muligheder Fundamentet for arbejdet med at gøre Koldings arkitektoniske profil mere markant kan vi blandt andet finde i den gældende lovgivning for henholdsvis planlægning og byggeri. Lovgivningen kan betragtes som et værktøj, der skal bruges til at skabe gode og hensigtsmæssige rammer for kvalitet i anlæg og byggeri. Der skal dog være en balance mellem krav og muligheder, således at de krav, der stilles til byggeri, ikke hindrer arkitekturen i at udfolde sig i harmoni med omgivelserne. Lovgivningen bør udnyttes, så der bliver plads til på en og samme gang at værne om de historiske kvaliteter, tænke nyt og arbejde med eksperimenterende arkitektur. Arkitekturen skal indgå som en vigtig del af satsningen på kunst og kultur. Kolding Kommune skal som myndighed, støttegiver og bygherre være med til at anvise veje, der kan føre til forbedring og sikring af kvaliteten i vores fysiske omgivelser. Som udgangspunkt skal dette ske gennem en målrettet og visionær planlægning, som skaber de bedst mulige betingelser for smukke, oplevelsesrige og spændende bymiljøer. Kommune- og lokalplanlægningen skal anvendes som et vigtigt redskab til at skabe helhed og harmoni såvel i det eksisterende som det fremtidige byggeri. Der skal dog åbnes mulighed for at brede rammerne ud, så 14 der kan eksperimenteres noget mere. Kolding Kommune satser meget bevidst på gennem arkitektkonkurrencer at prøve kræfter med nye og spændende former for arkitektur. En øget kvalitet i bymiljøet forudsætter en målrettet og koordineret indsats fra kommunens side. Arkitektonisk kvalitet fremkommer ved indsigtsfuldt arbejde med både helhed og detaljer. Lokalplanlægningen rummer her det meningsfulde grundlag til afgørelse for og imod bestemte løsninger i dialogen mellem bygherrer, rådgivere og kommune. Kommunen regulerer både det offentlige og private byggeri i kommune- og lokalplaner og igennem byggetilladelser. Som myndighed skal kommunen i forbindelse med administration af byggelovgivningen præge den arkitektoniske udformning og indpasning af byggeri ved konkret vejledning. Gennem denne vejledning er der gode muligheder for at nå frem til et arkitektonisk godt resultat. Der er igennem de senere år blevet udarbejdet regulativer og vejledninger, som viser, hvordan konkrete forhold bør behandles. Skolekomplekset Sct. Nicolai består af 5 selvstændige skolebygninger og er et eksempel på skiftende stilarter over tid inden for skolebyggeri.trods forskelligheden danner bygningerne en helhed. De restaureres nu og skal anvendes til nye formål.

15 Regulativer og vejledninger m.v. Regler for udsmykning ved bygge- og anlægsarbejder, 1999 Økologi i planlægning og byggeri 1999 Bymidteplan, 2000 Grøn uden gift - renere grundvand uden sprøjtemidler, 2001 Regulativ for facader og skilte i Kolding, 2001 Lokalplanlægning - en vejledning til eksterne samarbejdspartnere, 2002 Agenda 21 - plan for miljørigtig vækst, 2002 Regulativ for fodgængerarealer i Kolding bymidte, 2003 Bydesignmanual - med datablade, 2003 Trafiksanering af veje i Kolding Kommune, 2003 Regulativ for opsætning af plakater, 2003 Kunst i kolding retningslinier for opstilling af skulpturer i Kolding, 2004 Beplantning i offentlige arealer (på vej) De nævnte eksempler er udtryk for, at det er byrådets ønske at styrke forståelsen og interessen for arkitektur og bymiljø blandt byens borgere - herunder private bygherrer og rådgivere. Kommunen bærer selv et stort ansvar, når det gælder kvalitet i det kommunale og støttede byggeri. Men det er ikke kommunen alene, der kan sætte arkitekturen i centrum. Også private bygherrer og arkitekter har en vigtig rolle i arbejdet med at fremme arkitekturen. 4.2 Mål og handlinger Arkitekturpolitik handler blandt andet om at fastlægge overordnede retningslinier og principper for byarkitekturen - herunder byens skyline, byrum, bymiljøer og det grønne islæt. Disse retningslinier skal være med til at sikre, at enhver fornyelse og omdannelse sker i respekt for de historiske kvaliteter. Der skal arbejdes nænsomt med værdifulde bygninger og bymæssige helheder. Men der skal også være mod til at vælge alternative muligheder. Nybyggeri skal kunne udformes som et byggeri, der på en gang udtrykker sin egen tid og respekterer og tilpasser sig omgivelserne. Det er vigtigt, at de opstillede mål udmønter sig i konkrete handlinger. Resultaterne skal løbende vidne om, at der sker en aktiv indsats for at styrke og videreudvikle de arkitektoniske, funktionelle og æstetiske kvaliteter i Kolding. I det følgende er fremhævet mål med tilhørende handlinger vedrørende henholdsvis byens huse, byens rum og det åbne land. 15

16 Nutidig arkitektur i historiske omgivelser kan skabe gode oplevelser som her Kolding Byferies punkthuse i samspil med Slotsøen og Koldinghus. Mål for byens huse Koldings skyline med Koldinghus som vartegn skal respekteres. Dog kan der med en særlig arkitektonisk begrundelse tillades punktvis høj bebyggelse. Der skal værnes om de historiske og arkitektonisk værdifulde bygninger og bykvarterer. Positive særpræg og karakterer skal opretholdes og kvalitativt styrkes. Bygningsændringer skal bidrage til forbedring og genopretning af bymiljøet i helhed og detalje. Nye byggerier skal kendetegnes ved god arkitektur og visuelle kvaliteter, som bidrager til byens forskønnelse. Der opfordres til unikke og dristige byggerier, som skaber inspiration. Ved byggemodning af nye bolig- og erhvervsområder skal der skabes rammer for, at der kan etableres smukke og harmoniske bebyggelser i samspil med omgivelserne. Handlinger for byens huse Generelt skal Bymidteplan 2000 i de kommende år følges op af mere detaljerede retningslinier og vejledninger for de enkelte områder i bymidten: Der udarbejdes en vejledning om bevaring af byhuse inden 2009, og der udføres en nærmere vurdering af bevaringsværdige bygninger med tilhørende friarealer inden Der foretages facadesyn ved alle byfornyelser. Der skal inden 2005 udarbejdes en eksempelsamling over god arkitektur - til almindelig inspiration ved nye byggerier. Der skal udarbejdes vejledning for nye parcelhuse og fornyelse af parcelhuse inden Der skal udarbejdes vejledning om privat byggemodning af bolig-og erhvervsområder inden

17 Lille Torv er et eksempel på en ny plads i byen skabt gennem ombygning og udflytning af industri. Mål for byens rum Byens torve og pladser skal indgå i en helhed, hvor en bevidst anvendelse af materialer - herunder belægning, møblering, beplantning, skiltning og belysning - skal medvirke til at skabe arkitektonisk identitet. Byfortætning må ikke ske på bekostning af eksisterende byrum med mindre et byggeri vil styrke helheden funktionelt og arkitektonisk. Byen skal fremstå som en grøn by og den grønne mangfoldighed skal sikres og styrkes. En grøn struktur skal give de enkelte bydele karakter og identitet samt gøre det lettere at orientere sig. Byens indfaldsveje skal gøres visuelt attraktive, så ankomsten til Kolding bliver smuk og signalerer kvalitet. Der skal skabes steder, der inviterer til liv i byen, så den opleves levende og tryg. Byens identitet skal styrkes gennem brugen af godt design. Der skal anvendes mere kunst og vand i byens rum. Kunst fortæller en historie, vand tiltrækker folk og har en beroligende virkning. Eksisterende friarealer og grønne områder skal bevares, medmindre funktion, arkitektur eller levevilkår taler for, at områderne bør ændres eller omlægges. Der skal skabes kvalitet i det samlede miljø for byens borgere, en god balance mellem vedligeholdelse og fornyelse. Handlinger for byens rum Byens identitet skal styrkes gennem brugen af godt design. Bydesignmanualen skal være udbredt blandt eksterne rådgivere med udgangen af Bydesignmanualens datablade ajourføres løbende. Der skal udarbejdes en byrumsanalyse inden 2008 for at afgøre om nybyggeri og nye parkeringsanlæg udgør en trussel mod byens rekreative områder. Byrumsanalysen ajourføres herefter løbende. Der skal for Kolding by inden udgangen af 2009 udarbejdes en grøn plan, der fastlægger en beplantningsstrategi for byens træer og grønne områder. Der udarbejdes vejledning for grønne gårdrum og grønne parkeringspladser inden Der skal inden 2006 udarbejdes en lokalplan for byens indfaldsveje. Der skal inden 2007 udarbejdes lokalplan for omdannelse af arealerne langs Kolding å, så åforløbet fremtræder som en smuk, rekreativ forbindelse mellem havnen og ådalen. Vellykket gårdrydning og sammenlægning af gårde mellem Blæsbjerggade og Låsbygade i forbindelse med byfornyelse. 17

18 Eltang Vig er i dag et attraktivt område, som den 29. december 1978 blev gendannet efter at dæmningen blev gennembrudt under en storm. På det lille, indsatte billede kan man stadig se rester af dæmingen på begge sider af vigens indløb. Solkær Enge på Stenderuphalvøen (billedet nederst næste side) genskabes som vådonmråde (foråret 2004) for at gøre det til et tilsvarende attraktivt område. Mål for det åbne land Variationen i landskabet skal fastholdes og landskabets særpræg og indholdsrigdom skal styrkes. De naturprægede arealer i ådalene, ved søerne, langs fjorden og ved kysten skal bevares og styrkes. De skovklædte arealer og de mere åbne arealer skal bevares ved ekstensiv og intensiv pleje. Områder hvor der er foretaget store terrænændringer (gamle grusgrave og lossepladser, nye vejanlæg og jordvolde) skal retableres og tilpasses de omkringliggende arealer. Handlinger for det åbne land Der skal inden 2010 udarbejdes en grøn plan for det åbne land, som beskriver mulighederne for såvel bevarelse som fornyelse. Fritidslandskabet i Seest, hvor en retablering af det gamle grusgravsområde og lossepladsen indgår, skal opprioriteres og igangsættes inden for de næste 5 år. Naturprojektet for Solkær enge på Stenderuphalvøen skal gennemføres inden 2006 for bl.a. at styrke de landskabelige kvaliteter. Der skal inden år 2005 udarbejdes vejledninger for nyanlæg af veje i det åbne land, der i særlig grad øger muligheden for etablering af markante vejplantninger, og for retablering af gamle alléer og beplantninger langs de gamle hulveje. 18

19

20 Mål for bebyggelsen i det åbne land Ny bebyggelse skal placeres og udformes med respekt og under hensyntagen til eksisterende bebyggelser, til landsbymiljøerne og til de landskabelige værdier. Ved renovering af eksisterende bebyggelse skal oprindelig byggeskik respekteres. Bebyggelse skal tilpasses eksisterende terræn i videst muligt omfang for at undgå uhensigtsmæssige ændringer af terrænet. Grænse mellem det åbne land og den samlede bebyggelse skal bevares som klar og veldefineret. Den nyplantede kastanieallé langs indkørslen til Strårupgård er et eksempel på træplantninger, som på længere sigt vil markere sig i landskabet. Den oprindelige smalle allé er her tilpasset nutidens krav til landbrugskørsel. Handlinger for bebyggelsen i det åbne land Der skal inden 2005 udarbejdes en vejledning for udformning af byggeri i det åbne land, både for beboelser, driftsbygninger og tekniske anlæg. Der skal inden 2009 udarbejdes lokalplan for bebyggelser i det åbne land Eksempler på byggeri, som tilpasser sig harmonisk i det åbne land. Det store billede er skovløberboligen ved Sønderskov på Stenderuphalvøen. Det indsatte billede viser det restaurerede stuehus til gården Fensbjerg ved Løverodde. De mørke, dæmpede farver er ikke dominerende i landskabet. 20

21

22 4.3 Øvrige initiativer En arkitekturpolitik skal have en lokal forankring, både politisk, hos byggeriets parter og den engagerede borger. Der foreslås derfor en række initiativer ud over, hvad der allerede er omtalt i handlingsplanerne. Arkitekturens dag den 1. oktober skal være en aktiv dag med debat, indlæg og præmiering. Arkitekturen skal desuden i fokus ved arrangementer, udstillinger og rundvisninger. Vi skal sikre en løbende dialog med den lokale presse, med henblik på en positiv dækning af emnet. Nedsættelse af ad hoc grupper på tværs af private og offentlige interesser er også velegnede til debat. Der lægges op til, at arkitektur indgår i den almene undervisning. Der skal arbejdes for, at skoler og uddannelsesinstitutioner kan undervise i arkitektur ved hjælp af undervisningsmateriale, medvirken af fagligt kompetente personer og besøg. Arkitekturpolitikken skal støttes ved at anvende konkurrencer ved offentligt byggeri og gennemføre præmiering af byggeri og anlæg. Offentligheden bør inddrages ved nominering til præmieringer. Bygherrevejledninger og rådgivermøder er også et vigtigt redskab til forståelse. En gang om året arrangeres et møde, hvor arkitektur og arkitekturpolitik diskuteres. Bygningsforbedringsudvalgets arbejde og de finansielle støttemuligheder skal synliggøres. For at bevare kvaliteter i arkitekturen foreslås nedsat et bevaringsudvalg for kulturarv, og eventuelt oprettelse af en fond til fremme af arkitektoniske landskabselementer. Som udgangspunkt er kommuneplanen den overordnede ramme. Arkitekturpolitikkens mål skal indgå i Kommuneplanens hovedstruktur. Med den og en opfølgende lokalplanlægning kan vi udstikke de arkitektoniske retningslinier, som vi ønsker i Kolding. Arkitekturpolitikken skal indgå i den forvaltning, der vedrører byudvikling. Kommuneatlas Kolding, vejledninger og retningslinier i planlægning og byggeri samt Bydesignmanualen er forvaltningens værktøj. Der vil løbende blive brug for nye retningslinier og vejledninger ud over de nævnte i handlingsplanen. De gamle skal tilsvarende revideres. Generelt bør alle vejledninger tages op til revision hvert 4. år, f.eks. efter hvert kommunalvalg. Illustrationsoplysninger Forside/bagside: Slotssøbadet, Hospitalsgade 16 Arkitekt: Nøhr og Sigsgaard Arkitektfirma A/S. Ibrugtagning juni Side 4: Koldinghus Grundlagt i 1268, de ældste bevarede bygningsdele er fra 1400 tallet. Arkitekt for restaureringen: Inger og Johannes Exner, Exners Tegnestue A/S. Bygningsrestaureringen er udført fra 1972 og afsluttet Side 6: Bofællesskabet Abildgården i Sdr. Bjert, andelsbyggeri Arkitekt: Poul Fræhr Hansen. Opført 1986 Side 7: I.P.Jensens Plads, Kolding kommune. Arkitekt: Jørgen Rønnow Micheelsen. Anlagt 2002 Side 8: Pinjeparken, Boligselskabet Lejerbo. Arkitekt: Erik Madsen og Gruppen for By- og Landskabsplanlægning. Opført 1983 Side 9: Virksomheden LMG A/S, Nordager 1. Arkitekt: Aarhus Arkitekterne A/S. Opført Kolding Realskole, Vesterbrogade 6. Arkitekt: Johan Christian Fussing. Opført 1889 som Kolding Tekniske Skole. Side 10: Belægning i Koldings gågader, Kolding Kommune. Arkitekt: Sven Ingvar Anderson Landskabsarkitekt Aps og GHB landskabsarkitekter Aps. Arbejde begyndt 2000, under stadig udførelse. Side 11:»Vinger«. Skulptur af Erik Heide, opstillet i 1983 ved Kolding Marina Syd, som blev taget i brug samme år. Side 12: Øverst: Møllevang 2, Lunderskov kommune. Arkitekt: Kim Holst. Opført Nederst: Mørkholtvej 15, Mørkholt. Opført ca

23 2 identiske sammenbyggede etageejendomme i Koldings bymidte er med en stilfærdig arkitektur og sirlige detaljer et fint eksempel på arbejderboliger fra 30 erne.vedligeholdelse og fornyelse er udført med respekt for den oprindelige byggeskik. Side 13 øverst: Fyrhus og flislade til Stenalt Gods, Rougsø kommune. Arkitekt: Jørgen Overbys Tegnestue A/S. Opført 1995 Nederst: Østre Vandværk v. Troldhedestien. Arkitekt: Kemp & Lauritzen. Opført 1988 Side 14: Nyt foto Side 15: Sct. Nicolai Skole, Skolegade 2. Skolekompleks med i alt 5 bygninger. Opført i perioden Side 16 : Kolding Byferie, Fonden Kolding Byferie. Arkitekt: Troels Hasner og Ole Justesen. Opført 1995 Side 17: Øverst: Lille Torv, Kolding Kommune. Arkitekt: Helle Valsted. Ingeniør: Hundsbæk og Henriksen A/S, Kolding. Skulptur:»Frihed«af billedhuggeren og maleren Peter Brandes. Nederst: Gårdrydning og sammenlægning af gårde mellem Blæsbjerggade og Låsbygade. Kolding Kommune, Saneringsplan for gårde mellem Blæsbjerggade og Låsbygade Arkitekt: Gruppen for By- og landskabsplanlægning. Side 20: Kastaniealle, indkørsel til Strårup gård, Skamlingvejen Alléen blev plantet i 2000 i forbindelse med omlægning af Skamlingvejen og anlæg af rundkørsel. Side 21: Rødehus, Mørkholtvej 7, Sdr. Stenderup. Tilhører Haderslev Statsskovdistrikt. Skovløberhuset fra 1859, tilbygning i Indsat foto: Fensbjerggård, Løveroddevej 7, Sdr. Stenderup. Opført i 1999 / Rådgiver J. Falk Petersen A/S. Side 23: Etageboligbebyggelse ved Dreyersvej. Arkitekt: R. Chr. Christensen. Opført

24 Teknisk Forvaltning Nytorv Kolding Tlf tekst&grafik

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Udgivet af Jammerbugt Kommune Udgivelsesdato: 1. maj 2009

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Torve- og pladser Mål Silkeborg Kommune vil: Udforme bymidtens torve og pladser, så de enkelte byrums særpræg og aktiviteter udvikles

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Stephen Willacy, Stadsarkitekt:

Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 7 8 13 15 16 19 21 22 25 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg Frederiks Plads Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg 20130902 DAGSORDEN OMRAADETS POTENTIALE PROJEKT VISION BEVARINGS OVERVEJELSER KULTURHISTORISKE RELATIONER AARHUS C IDAG Området har med sin

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.004 for Østre Havn Den 26. marts 2012 er kommuneplantillæg 1.004 for en ændring

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY TEKNISK FORVALTNING XXX 200X Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Gedved Kommune. Områdets beliggenhed og status Området,

Læs mere

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik Bygnings Frednings Foreningen Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme Association of Owners of Historic Houses in Denmark BYFOs bidrag til en ny Bygnings Frednings Foreningen,

Læs mere

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af 7.1.40 Taarbæk Havn Plannummer 7.1.40 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Taarbæk Havn Rekreativt område Lystbådehavn Taarbæk bydel Bebyggelsesprocent

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Kolding bymidte. Tillæg til Kommuneplan. Tillæg 71 til Kommuneplan 2001-2009

Kolding bymidte. Tillæg til Kommuneplan. Tillæg 71 til Kommuneplan 2001-2009 Tillæg 71 til Kommuneplan 2001-2009 Tillæg til Kommuneplan Kommuneplanen fastlægger mål for udviklingen i Kolding Kommune, og består af 2 dele: Hovedstruktur, der beskriver de overordnede mål og indsatsområder

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Regulativ for. i Kolding Kommune

Regulativ for. i Kolding Kommune REGULATIV 2008 Regulativ for i Kolding Kommune Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune 2008 37 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL OG HENSIGT 4 1.2 REGULATIVETS OPBYGNING OG BRUG 4 1.3 LOVHJEMMEL

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP Byers økonomiske præstationer G De 4 tematillæg BOLIGUDBYGNING

Læs mere

Kultur og oplevelser. Status

Kultur og oplevelser. Status Kultur og oplevelser Mål Bymidten skal have et mangfoldigt og varieret kulturliv, med stærke kulturinstitutioner og tilbud og mulighed for rekreation, der tilgodeser både borgere og turister i alle aldersgrupper.

Læs mere

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf i Kommuneplan 2010-2022 Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 01-05-2012 Forslag til Ændring 2011.34 i kommuneplan

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOMMUNE. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C ÅRHUS KOMMUNE. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. 2. august 2004 Jens Lønstrup 8940 2654 Iværksættelse

Læs mere

acader, fortove og forretninger i Gladsaxe

acader, fortove og forretninger i Gladsaxe Facader acader, fortove og forretninger i Gladsaxe Gladsaxe Kommune ønsker at gøre Gladsaxe til en smuk, oplevelsesrig og bæredygtig by for alle. Derfor sætter Gladsaxe Kommune fokus på, hvordan vi kan

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Ungdomsboliger Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009 Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Dette notat omhandler placeringen af nye ungdomsboliger i eller

Læs mere

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN Indholdsfortegnelse Lokalplaneksempler...7 Baggrunden for bestemmelserne...9 Bebyggelsens udformning...10 Bolig med forskudte etager...11 Indledning

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen

Læs mere

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Lokalhistorisk forening for Nykøbing Sjælland og omegn Det er foreningens formål, at udbrede kendskabet til Nykøbing og egnens historie, at arbejde for

Læs mere

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. LOKALPLAN NR. 1.38 l B2 Hotel Søfryd i Jyllinge. Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for at udarbejde denne lokalplan for området

Læs mere

RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case. Tina Saaby, stadsarkitekt, København

RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case. Tina Saaby, stadsarkitekt, København RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case Tina Saaby, stadsarkitekt, København Foreningen bæredygtige byer Bellahøj 02.10.2012 KØBENHAVN VOKSER 100.000 nye Københavnere i 2025 1000 nye

Læs mere

Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården

Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården Forslag til ændring 2013.58 Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården Marts 2014 Forslag til Ændring 2013.58 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.58 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling

At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling http://www.fbbb.dk/files/filer/baeredygtige_byer_- _SF_udspil_juli_2010.pdf Tina Saaby, stadsarkitekt, København

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

3. Landsbyer. 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R R E D E G Ø R E L S E. Faxe Kommuneplan 2013 143

3. Landsbyer. 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R R E D E G Ø R E L S E. Faxe Kommuneplan 2013 143 3. Landsbyer 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R 1. Afgrænsede landsbyer bør understøttes og udvikles på baggrund af de eksisterende bygningsmæssige, fysiske og sociale værdier, bl.a. ved bibeholdelse

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Planlægning af den offentlige belysning

Planlægning af den offentlige belysning Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Godsbanearealerne et nyt byområde

Godsbanearealerne et nyt byområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

BY FOR ALLE Aktivitetsplan 2009

BY FOR ALLE Aktivitetsplan 2009 Aktivitsplan 2009 beskriver, hvordan arbejder med tilgængeligheden i København i det kommende år, og hvad vi har lavet i 2008. Indhold Hvad er? Overordnet mål Fokus Sådan arbejder vi med tilgængelighed

Læs mere

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf i Kommuneplan 2010-2022 Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf Plan s oplæg af 11-01-2012 Ikke vedtaget side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den. at offentliggøre Forslag til Ændring 2011.34

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober KSE Ejendomme. SvendborgArchitects

PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober KSE Ejendomme. SvendborgArchitects PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober 2016 Til pressen Kullegaard, Svendborg Architects og Schønherr udvikler nyt område i Roskilde Arkitektvirksomhederne Kullegaard, Svendborg

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 22. april Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 22. april Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 22. april 2013 Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 924 Boligområde ved Nedergårdsvej i Gl. Skejby. Tillæg nr. 51 til Kommuneplan 2009. Aarhus

Læs mere

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015 Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Maj 2015 Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 19-02-2015 Forslag til

Læs mere