K E N D E L S E /

Transkript

1 / Det Sociale Ankenævns formand har den 27. februar 2009 behandlet din klage over X Kommunes afgørelse af 14. juli 2006 om afslag på betaling til din datters efterskoleophold og har afsagt følgende X Kommunes afgørelse hjemvises. K E N D E L S E Sagen afgøres i overensstemmelse med Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge, Landstingsforordning nr. 10 af 1. november 1982 om hjælp fra det offentlige samt Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning og Landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1998 om socialvæsenets styrelse og organisation. Du har den 24. november 2005 søgt X Kommune om offentlig hjælp til dækning af udgifterne i forbindelse med din datter BB s efterskoleophold, der skulle starte i begyndelsen af august Opholdet på Skolen for PPP koster ifølge sagsoplysningerne1.419 kr. pr. måned i egenbetaling. X Kommune har i brev af 14. juli 2006 truffet afgørelse i sagen, hvorefter du fik afslag på din ansøgning. Kommunen begrundede afgørelsen med: at der ikke er lovmæssigt grundlag for dækning. Kommunen henviste dog i sin afgørelse ikke til noget lovgrundlag. I en af 6. september 2006 stilet til nævnet har X Kommune anført, at: X Kommune yder kun til sådanne tiltag såfremt, opholdet er blevet i stand ved kommunens mellemkomst. Ydelsen til skolen er baseret på forældrenes andel resten betales af Hjemmestyret. I forbindelse med sagens oversendelse til Det Sociale Ankenævn den 1. juli 2008 har X Kommune oplyst, at kommunens afgørelse af 14. juli 2006 som retsgrundlag havde 9, stk. 2, nr. 9 i Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge med senere ændringer. Videre oplyser kommunen heri: I henhold til departementets vejledning om hjælp til børn og unge fremgår, at Kommunalbestyrelsen ikke i henhold til forordningen kan foretage en anbringelse af ung på kost- eller efterskole ud fra sociale årsager. Tilskud fra Kommunalbestyrelsen er alene beregnet til egenbetaling til tøj eller lommepenge. Opholdet på efterskolen var ikke iværksat som en hjælpeforanstaltning for datteren ved kommunens mellemkomst i henhold til Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge med tilhørende handle plan. I brev af 24. juli 2006 påklagede du X Kommunes afgørelse til Det Sociale Ankenævn. Du har bl.a. skrevet i klagen, at du er:..enlig og har været arbejdsløs i fem måneder. Jeg arbejder nu

2 som afløser, indtil slutningen på måneden. At vedkommende skal rejse er afgjort. Eftersom jeg også har flere børn, kan jeg ikke magte at betale. I håb om forståelse.(inkl. lommepenge). Efter 9 stk. 1 i Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge skal Kommunalbestyrelsen med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og barnet, der er fyldt 15 år, vælge den hjælpeforanstaltning, der bedst stemmer overens med barnets særlige behov. Efter 9 stk. 2 kan Kommunalbestyrelsen for eksempel beslutte 1) at yde socialfaglig bistand med hensyn til barnets forhold, 2) at barnet skal deltage i et dagtilbud, en ungdomsklub, en uddannelse eller lignende, 3) at yde praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, 4) at yde familiebehandling eller lignende støtte, 5) at tilbyde døgnophold for både barnet, indehaveren af forældremyndigheden og andre familiemedlemmer på en døgninstitution, i en plejefamilie eller lignende, 6) at tilbyde aflastningsophold på en døgninstitution, i en plejefamilie eller lignende, 7) at tilbyde indehaveren af forældremyndigheden en støtteperson i forbindelse med anbringelse af barnet uden for hjemmet, 8) at tilbyde en personlig rådgiver, jf. 16, 9) at yde økonomisk støtte til ophold på kost- eller efterskole, 10) at anbringe barnet uden for hjemmet, for eksempel på en døgninstitution, eller i en plejefamilie, som må anses for egnet til at dække barnets særlige behov eller 11) at yde efterværn. Som tidligere anført har X Kommune i sin afgørelse ikke nærmere anført, hvilket lovgrundlag, afgørelsen er truffet efter og ej heller, hvilke konkrete forhold, der er lagt til grund for afgørelsen. Kommunen har dog senere i et journalnotat anført, at begrundelsen for afslaget skyldtes, at beløbet var blevet til mens AA havde arbejde og ikke modtager af offentlig hjælp -, således at hun kunne have betalt beløbet selv. I en af 6. september 2006 stilet til nævnet har X Kommune anført, at: X Kommune yder kun til sådanne tiltag såfremt, opholdet er blevet i stand ved kommunens mellemkomst. Ydelsen til skolen er baseret på forældrenes andel resten betales af Hjemmestyret. Som anført oplyser kommunen i sin oversendelsesskrivelse: I henhold til departementets vejledning om hjælp til børn og unge fremgår, at Kommunalbestyrelsen ikke i henhold til forordningen kan foretage en anbringelse af ung på kost- eller efterskole ud fra sociale årsager. Tilskud fra Kommunalbestyrelsen er alene beregnet til egenbetaling til tøj eller lommepenge. Opholdet på efterskolen var ikke iværksat som en hjælpeforanstaltning for datteren ved kommunens mellemkomst i henhold til Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge med tilhørende handle plan. Det fremgår af journalnotater i sagen, at der har været massive sociale problemer i dit hjem, herunder blandt andet, at én af BB brødre har forsøgt at begå selvmord. På den baggrund finder Det Sociale Ankenævn, at X Kommune skulle have overvejet at yde en form for hjælpeforanstaltninger efter 9 i Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om

3 hjælp til børn og unge til BB med henblik på at sikre hende en hensigtsmæssig uddannelse og/eller fremtid. I den forbindelse skal Det Sociale Ankenævn bemærke, at Departementet for Familie og Sundhed ikke lovligt kan udfærdige en vejledning, der indskrænker lovgivningen. Hvis kommunens overvejelser i relation til Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 skulle føre til, at man ikke finder behov for sådanne støttefunktioner, finder Det Sociale Ankenævn, at kommunen derefter burde vurdere sagen i relation til Landstingsforordning nr. 10 af 1. november 1982 om hjælp fra det offentlige. Efter den dagældende Landstingsforordning nr. 10 af 1. november 1982 om hjælp fra det offentlige fremgår, at der til personer, som opfylder betingelserne i kapitel 5, kan ydes hjælp efter stk. 2, såfremt det må anses for påkrævet af hensyn til den pågældendes og familiens mulighed for fremtidigt at klare sig selv og sørge for sin familie. Denne hjælp udmåles efter et skøn med et beløb til underhold og med hjælp til rimelige faste udgifter. Ved hjælpens udmåling skal der tages hensyn til fordele ved fælles husførelse, fordele ved bofællesskab, den pågældendes og familiens hidtidige leveniveau eller forventede fremtidige leveniveau samt til de lokale forhold. I bemærkningerne til landstingsforordningens 15 fremgår, at en forudsætning for at yde hjælp til rimelige udgifter som hovedregel vil være, at pågældende selv har afholdt udgifterne af den hidtidige arbejdsindtægt og ligeledes fremover må forventes at kunne afholde dem. Der ydes således ikke offentlig hjælp til en udgift, som ansøger har bundet sig til forud for ansøgningen, eller som ansøger kunne have forudset. Efter 16 i samme landstingsforordning fremgår at, under de forhold, der er nævnt i kapitel 5 og 6, kan der særskilt eller i forbindelse med underholdshjælp ydes engangshjælp til hel eller delvis dækning af rimeligt begrundede udgifter, når egen afholdelse af disse udgifter vil være en alvorlig belastning for pågældende i den aktuelle økonomiske situation, og når afholdelse af disse udgifter vil være af væsentlig betydning for pågældendes mulighed for fremover at klare sig selv. Det fremgår af sagens akter, at allerede var optaget på efterskolen, da du søgte om offentlig hjælp til betaling af hendes efterskoleophold. Det er dog ikke oplyst, hvilke økonomiske og arbejdsmæssige forhold du havde på ansøgningens tidspunkt. Det Sociale Ankenævn finder ligeledes, at sådanne forhold bør indgå i kommunens vurdering af sagen og medtages, når der træffes afgørelse. Efter Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning 22, skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Efter samme lovs 24, stk. 1, skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, og i det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har

4 været bestemmende for skønsudøvelsen. Det Sociale Ankenævn skal bemærke, at det af X Kommunes afgørelse ikke fremgår, hvilken bestemmelse, afgørelsen er truffet efter, samt hvilke konkrete forhold, specielt økonomiske, kommunen har lagt til grund. Nævnet skal i øvrigt bemærke, at i henhold til 7, stk. 1 i Landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1998, om socialvæsenets styrelse og organisation er ankefristen 4 uger, og ikke som af X Kommune i afgørelsen af 14. juli 2006 anført 14 dage. På baggrund af ovennævnte finder Det Sociale Ankenævn således, at X Kommunes afgørelse skal hjemvises med henblik på, at kommunen må undersøge, hvorvidt kommunen skulle have ydet BB hjælp til efterskoleophold (eller anden hjælpeforanstaltning) efter reglerne i Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge, og hvis denne vurdering resulterer i, at kommunen finder, der ikke skulle have været ydet hjælp efter disse bestemmelser, da bør kommunen vurdere sagen i relation til lovgivningen om offentlig hjælp og herunder undersøge, hvorvidt du på det tidspunkt, da du bandt dig til udgiften til BB efterskoleophold ville have kunnet afholde udgifterne dertil. Kommunen bør herefter træffe fornyet afgørelse om forholdet, og det bør af afgørelsen fremgå, hvilken bestemmelse, afgørelsen er truffet efter, samt hvilke konkrete forhold, kommunen har lagt til grund. X Kommunes afgørelse hjemvises derfor. Venlig hilsen Naja Joelsen Formand Kopi til tidligere X Kommune, nu Kommune XX Lovgrundlag (GL):

5 Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 1, 15. april meersoq Suliniutit 9. Angajoqqaatut oqartussaassuseqartoq aamma meeraq 15-ileereersimasoq akuersiseqqaarlugit ikiorsiissutissaq meeqqap immikkut pisariaqartitsineranut naleqqunnerpaaq kommunalbestyrelsip toqqassavaa. Imm. 2. Kommunalbestyrelsi assersuutigalugu aalajangersinnaavoq 1) meeqqamut pissutsinut tunngatillugu isumaginninnermi sullissinikkut ikiorsiinissamik, 2) meeraq ulluunerani neqeroorutini, inuusuttut klubbianni, ilinniartitaanermut assigisaanniluunniit peqataassasoq, 3) illup iluani, perorsaanermik imaluunniit allatut angerlarsimaffimmi tapersersuinikkut ikiorsiinissamik, 4) ilaqutariinnik katsorsaanissamik assigisaanilluunniit tapersersuinissamik, 5) meeqqamut, angajoqqaatut oqartussaassuseqartumut aamma ilaqutariinni ilaasunut allanut ulloq unnuarlu paaqqinniffimmi, angajoqqaarsiani assigisaanniluunniit ulloq unnuarlu inissiinissamik neqerooruteqarnissamik, 6) ulloq unnuarlu paaqqinniffimmi, angajoqqaarsiani assigisaanniluunniit oqilisaassinertut inissiinissamik neqerooruteqarnissamik, 7) meeqqap angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarneranut atatillugu angajoqqaatut oqartussaassuseqartup tapersersorteqarnissaanik neqerooruteqarnissamik, 8) inuttut siunnersuisorisamik neqerooruteqarnissamik, tak. 16, 9) ineqarfiutigalugu atuarfimmiinnermut efterskole-miinnermulluunniit aningaasatigut ikiorsiinissamik, tamatumunnga angajoqqaatut oqartussaassuseqartoq nammineerluni akissaqanngippat, 10) meeqqap angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarnissaanik, assersuutigalugu ulloq unnuarlu paaqqinniffimmut imaluunniit angajoqqaarsianut, meeqqap immikkut pisariaqartitsineranut naammassinnissinnaasutut isigineqartumut imaluunniit, 11) suliniuteqareernermi malinnaanissamik. Pisortanit ikiorsiissutit pillugit inatsisartut peqqussutaat nr. 10, 1. november 1982-meersoq. Kapitali 1 Nalinginnaasumik patsisissaatinneqartut 1. Kinaluunniit Kalaallit Nunaanni najugaqartoq imminut ilaquttaminullu inuutinniarsinnaanngitsoq imaluunniit napparsimatilluni peqqissarnissakkut imminut paaqqutarineqarnissakkullu isumagisinnaanngitsoq ilaquttaminillu isumaginnissinnaanngitsoq allatigulluuunniit peqqussummi matumani piumasarineqartut malillugit ikiorsertanaqalersoq, pisortanik ikiorserneqartussaatitaavoq. Kapitali 5 Pisariaqavissuinnarnut ikiorsiisarneq. 12. Inuk imminut inuutinniarnissaminut ilaquttamiluunniit inuutinniarnissaannut pisortanit ikiorserneqartussaatitaavoq, inuussutissat imaluunniiit napparsimasoqarnerani ernisoqarneraniluunniit peqqissarnissamut paaqqutarineqarnissamullu pisariaqaritaasa pissarsiarineqarnissaat siunertaralugu: 1) Aningaasarsiannaajusut qaangiutilertortussaanngitsumik isertinneqartarunnaarsimagaangata imaluunniit ikileriarujussuarsimagaangata, 2) imaluunniit aningaasatigut pissaaleqilernissamut naleqquttunngorsarnissamulluunniit ajornartorsiutit ilungersornartut pilersinnaanerannut aarlerinaatit ikorsiissuteqarnikkut peersinneqarsinnaappata millisinneqarsinaallutilluunniit. Kapitali 6 Pisariaqartitsisunut ikiorsiissutit annertusisat. 15. Inuit kapitalit tallimaanni patsisissaatitaasut naapertorlugit ikiortariaqalersimasut immikkoortoq 2 naapertorlugu ikiorserneqarsinnaapput, tamanna pineqartut ilaqutaasalu siunissami inuussutissaqarnissaminnut periarfissaqarnissaannut pisariaqarsorinarpat. Imm. 2. Immikkoortoq 1 naapertorlugu ikiorsiissutit naliliineqaqqaarluni annertussusilerneqartassapput inuuniarnermut kiisalu aalajangersimasumik akilertakkanut ingasaginanngitsunik matusissutissatut. Ikiorsiissutit annertussusilersornerini ilanngullugit naatsorssuutigineqassapput illoqatigiit pissarsianik atueqatigiinnerini pitsaaqutit aammalu najugaqatigiinnermi pitsaaqutit kiisalu inuup pineqartup ilaqutaasalu piffissaq kingulleq tikillugu inuuniarnermikkut qanoq atugaqarsimanerat imaluunniit qanoq atugaqarumaarnerat taamatullu aamma najukkami

6 pissutsit. imm. 3. Ikiorsiissutissap naatsorsorneqarnerani illoqatigiit isertitaat tunngavigineqartassapput. Illoqatigiit isertitaat tassaapput ikiorserneqarnissamik qinnuteqartup taassumalu aappaata imaluunniit inooqataata isertitaat 3, imm. 3 innersuussutigalugu. Inooqataasulli isertitai naatsorsuutigineqartassanngillat ikiorserneqarnissamik qinnuteqartup uppernarsarsinnaappagu inooqatini pilersorneqarnerminut peqataanngitsoq. Imm. 4. Ikiorserneqarnissamik qinnuteqartoq nammineq pisuussutigisaminik ikiorserneqarnissamik pisariaqartitsilersimappat ikiorserneqarnissamik qinnuteqartoq taassumalu ilaqutai inuuniutissatut ikiorsiissutaannarnik inuussutissatut ikiorsiissutinik pisinnaatitaapput, inuussutissatut ikiorsiissutigineqartartut affaasa nalinginik. Pisortat ingerlatsineranni suliassat suliarineqartarnerat pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 8, 13. juni 1994-imeersoq. Tunngavigisat il.il. 22. Aalajangiineq allakkatigut nalunaarutigineqaruni aalajangiinermut tunngaviusumik ilaqartinneqassaaq, suliami peqataasumut tassunga tapersiisuulluinnanngikkuni. 24. Aalajangiinermuttunngaviusumik nalunaarummi innersuussutigineqassapput inatsisini maleruaqqusat aalajangiinermi tunngavigineqartut. Maleruaqqusat tamakku malillugit aalajangiineq oqartussaasuni sulisut isumaannik tunngaveqarpat tunngaviusumik nalunaarummi taaneqassapputtaaq pissutaasut pingaarnerusut isummat tamakkua atornerannut aalajangiisuunerusut. Imm. 2. Tunngaviusumik nalunaarummi pisariaqarpat naatsumik erseqqissarneqassapputtaaq paasissutissat suliami pissusiviusunut tunngasut aalajangiinermi annertuumik pingaartinneqartut. Imm. 3. Tunngaviusumik nalunaarutip imarisai killiliiffigineqarsinnaapput suliami peqataasup tamakkununnga ilisimasaqarnini nammineq iluaqutigiumallugu atuiumasinnaanerminik soqutiginninnera inuk taanna nammineq eqqarsaatigalugu imaluunniit inuinnaat allat pisortalluunniit soqutigissat pissutiginerullugit minnerutittariaqartutut isumaqarfiginarpat, tak. 15. Pisortat ingerlatsineranni suliassat suliarineqartarnerat pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 8, 13. juni 1994-imeersoq. Tunngavigisat il.il. 22. Aalajangiineq allakkatigut nalunaarutigineqaruni aalajangiinermut tunngaviusumik ilaqartinneqassaaq, suliami peqataasumut tassunga tapersiisuulluinnanngikkuni. 23. Aalajangiinermik oqaasiinnakkut nalunaarfigineqartup aalajangiineq imminik tapersiisuulluinnanngippat piumasarisinnaavaa aalajangiinermut tunngaviusoq allaganngorlugu piumallugu. Tamatuminnga qinnuteqaat oqartussaasunut saqqummiunneqassaaq aalajangiinermik nalunaarutip suliami peqataasumit tiguneqarnerata kingornagut ullut 14-it qaangiutsinnagit. Imm. 2. Tunngaviusup allaganngorlugu nalunaarutigineqarnissaanik imm. 1 malillugu qinnuteqaat sapinngisamik piaartumik akineqassaaq. Qinnuteqaat oqartussaasumit akissuteqartussamit tiguneqarnermi kingorna ullut 14-it qaangiutinnginneranni akineqanngippat oqartussaasup taassuma suliami peqataasoq tamatumunnga pissutaasumik kiisalu qinnuteqaatip qaqugu akineqassangatinneranik nalunaarfigissavaa. 24. Aalajangiinermuttunngaviusumik nalunaarummi innersuussutigineqassapput inatsisini maleruaqqusat aalajangiinermi tunngavigineqartut. Maleruaqqusat tamakku malillugit aalajangiineq oqartussaasuni sulisut isumaannik tunngaveqarpat tunngaviusumik nalunaarummi taaneqassapputtaaq pissutaasut pingaarnerusut isummat tamakkua atornerannut aalajangiisuunerusut. Imm. 2. Tunngaviusumik nalunaarummi pisariaqarpat naatsumik erseqqissarneqassapputtaaq paasissutissat suliami pissusiviusunut tunngasut aalajangiinermi annertuumik pingaartinneqartut. Imm. 3. Tunngaviusumik nalunaarutip imarisai killiliiffigineqarsinnaapput suliami peqataasup tamakkununnga ilisimasaqarnini nammineq iluaqutigiumallugu atuiumasinnaanerminik soqutiginninnera inuk taanna nammineq eqqarsaatigalugu imaluunniit inuinnaat allat pisortalluunniit soqutigissat pissutiginerullugit minnerutittariaqartutut isumaqarfiginarpat, tak. 15.

7 Isumaginnittoqarfiup aqunneqarnera aaqqissuussaaneralu pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 9, 30. oktober 1998-imeersoq Kapitali 3 Naammagittaalliuuteqartarneq 7. Kommunalbestyrelsi, kommunip ataatsimiititaliaa nunaqarfimmiluuniit aqutsisut isumaginninnermi malittarisassat naapertorlugit aalajangiigaangata, suliamut attuumassuteqartoq aalajangiineq pillugu Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfimmut naammagittaalliuuteqarsinnaavoq aalajangiinermik tigusinermiit sapaatip akunneri sisamat qaangiutsinnagit. Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfiup immikkut ittunik patsisissaqartoqartillugu piffissaliussap malinneqarsimannginnera isiginianngissinnaavaa. Lovgrundlag Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge Hjælpeforanstaltninger 9. Kommunalbestyrelsen skal med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og barnet, der er fyldt 15 år, vælge den hjælpeforanstaltning, der bedst stemmer overens med barnets særlige behov. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan for eksempel beslutte 1) at yde socialfaglig bistand med hensyn til barnets forhold, 2) at barnet skal deltage i et dagtilbud, en ungdomsklub, en uddannelse eller lignende, 3) at yde praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, 4) at yde familiebehandling eller lignende støtte, 5) at tilbyde døgnophold for både barnet, indehaveren af forældremyndigheden og andre familiemedlemmer på en døgninstitution, i en plejefamilie eller lignende, 6) at tilbyde aflastningsophold på en døgninstitution, i en plejefamilie eller lignende, 7) at tilbyde indehaveren af forældremyndigheden en støtteperson i forbindelse med anbringelse af barnet uden for hjemmet, 8) at tilbyde en personlig rådgiver, jf. 16, 9) at yde økonomisk støtte til ophold på kost- eller efterskole, 10) at anbringe barnet uden for hjemmet, for eksempel på en døgninstitution, eller i en plejefamilie, som må anses for egnet til at dække barnets særlige behov eller 11) at yde efterværn. Landstingsforordning nr. 10 af 1. november 1982 om hjælp fra det offentlige. Kapitel 1. Almindelige betingelser 1. Enhver, der opholder sig i Grønland, har krav på hjælp fra det offentlige, såfremt den pågældende ikke er i stand til at skaffe sig og sin familie det nødvendige til livets opretholdelse eller til kur og pleje under sygdom, eller som i øvrigt opfylder betingelserne i denne forordning for at få hjælp. Kapitel 5. Trangsvurderet hjælp 12. En person har fra det offentlige krav på hjælp til sit eget og familiens underhold med henblik på at sikre de pågældende det fornødne til livets opretholdelse eller til kur og pleje i tilfælde af sygdom eller fødsel, når 1) de normale indkomster mere end rent forbigående er ophørt eller er stærkt formindsket, 2) eller ydelse af hjælp vil kunne fjerne eller væsentligt vil kunne nedsætte en alvorlig risiko for, at økonomisk trang eller alvorlige tilpasningsproblemer vil opstå. Stk. 2. Hjælpen udmåles efter et skøn med det nødvendigste til underhold samt til husleje og forbrugsafgifter. Ved hjælpens udmåling skal der tages hensyn til fordele ved fælles husførelse og til fordele ved bofællesskab, samt til familiens

8 hidtidige leveniveau. Kapitel 6. Udvidet behovsvurderet hjælp 15. Til personer, der opfylder betingelserne i kapitel 5, kan der ydes hjælp efter stk. 2, såfremt det må anses for påkrævet af hensyn til den pågældendes og familiens mulighed for fremtidigt at klare sig selv og sørge for sin familie. Stk. 2. Hjælp efter stk. 1 udmåles efter et skøn med et beløb til underhold og med hjælp til rimelige faste udgifter. Ved hjælpens udmåling skal der tages hensyn til fordele ved fælles husførelse, fordele ved bofællesskab, den pågældendes og familiens hidtidige leveniveau eller forventede fremtidige leveniveau samt til de lokale forhold. Stk. 3. Ved beregningen af hjælpen skal husstandens indtægter lægges til grund for beregningen. Til husstandens indtægter henregnes den hjælpsøgendes og dennes ægtefælles eller dermed ligestillet samlevers indtægter, jf. 3, stk. 3. Der skal dog ses bort fra samleverens indtægter, hvis den der søger hjælp, kan godtgøre, at samleveren ikke bidrager til den pågældendes underhold. Stk. 4. Såfremt hjælpsøgendes trangssituation er opstået selvforskyldt, vil hjælpsøgende og dennes familie som underholdshjælp alene have krav på en hjælp, der svarer til det halve af den underholdshjælp, som der ellers ville være berettigelse til. Landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1998 om socialvæsenets styrelse og organisation Kapitel 3. Anke. 7. Når en kommunalbestyrelse, et kommunalt udvalg eller en bygdebestyrelse træffer en afgørelse i medfør af det sociale regelsæt, kan parten i sagen klage over afgørelsen til Det Sociale Ankenævn inden for fire uger efter modtagelsen af afgørelsen. Det Sociale Ankenævn kan se bort fra, at tidsfristen ikke er overholdt, når der er særlig grund hertil. Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Begrundelse m. v. 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, l det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Stk. 3. Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jf. 15.