6.1 Boringer i umættet zone

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "6.1 Boringer i umættet zone"

Transkript

1 Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 3 Bilag Grundvand I dette afsnit indgår uddybende oplysninger i forhold til kapitel 6 Grundvand i Del Boringer i umættet zone Boringer til overvågning af den umættede zone bør placeres i områder med en rimelig stor nitratbelastning og en umættet zone af en vis tykkelse, min m. i sandede områder. I lerede områder kan det blive problematisk at finde områder med en så tyk umættet zone på grund af det sekundære vandspejl i moræneleret. Med en så tyk umættet zone er det ikke muligt at placere boringerne i Landovervågningsoplandene eller under marker der indgår i VAP-undersøgelserne. Der har været nedsat en arbejdsgruppe der blandt andet har vurderet hvor boringer i umættet zone kunne placeres hensigtsmæssigt. Som en del af arbejdsgruppens arbejde blev der peget på 6 mulige lokaliteter. Ved fagdatacentrets efterfølgende vurderinger af hvor det vil være praktisk muligt at etablere boringer til overvågning af umættet zone er der prioriteret 3 områder: Vorbasse (Gilbjerg), med en over 10 meter tyk zone af smeltevandssand (Ribe Amt), Thyregod, der har en tyk umættet zone bestående af smeltevandssand med interkalerede lag af moræneler (Vejle Amt). Fårdrup, inden for oplandet til Vårby Å - en i forvejen vel undersøgt lerlokalitet (Vestsjællands Amt) Analyseprogrammet i boringerne i umættet zone er foreslået at omfatte nitrat, ammonium, total kvælstof, orthophosphat, total fosfor, chlorid, kalium, opløst jern (ferro), NVOC, ledningsevne og alkalinitet. Der anskaffes TDR-sonder til bestemmelse af porevandsindholdet og lysimetre til bestemmelse af infiltrationen. Boringerne er foreløbig foreslået etableret med: 12 tensiometre i 1 meters dybde 4 tensiometre i 2 meters dybde 4 tensiometre i 3 meters dybde 2-4 tensiometre i 4 meters dybde 2-4 tensiometre i 5 meters dybde og så videre ned til grundvandspejlet. Tensiometrene ned til 3 meters dybde etableres i grøfter, mens dybere tensiometre etableres i boringer, eventuelt vandretborede. Der etableres endvidere en boring (rammeboring) med indtag i toppen af det permanente grundvand til pejling og prøvetagning. Ved siden af overvågningsboringen etableres i sandområderne et lysimeter. Prøvetagning skal ske som i Landovervågningen, og analyserne vil normalt blive gennemført som samleanalyser for de enkelte niveauer, eventuelt suppleret med analyse fra de enkelte indtag

2 Den endelige udbygning af de enkelte boringer aftales nærmere mellem de respektive amter og fagdatacentret. 6.2 Overvågning af ferskvandsressourcens størrelse Vandbalancemodellering Vandbalancemodelleringen i NOVANA-sammenhæng skal indeholde følgende elementer: Modellering af strømningsveje og vandbalance på lokale oplande (herunder GRUMO, LOOP m.m.). På disse lokale oplande kan vandbalancen sjældent bestemmes med sikkerhed fordi vandstrømningerne over randen ofte vil være for stor og usikkert bestemt. Men en modellering tjener de vigtige formål at kvalitetssikre grundlæggende data og at undersøge forskellene i de forskellige oplandes opførsel. Modellering af vandbalance og grundvandsdannelse på hovedoplandsskala. Til dette formål bør der benyttes integrerede hydrologiske modeller med en modelkompleksitet der svarer til GEUS s DK-model. Det vil sige at modelleringen baseres på en numerisk grundvands-/overfladevandsmodel, som beskriver vandkredsløb og grundvandsstrømning på et overordnet niveau (med en horisontal diskretisering på m og en vertikal diskretisering på beregningslag). Det er nødvendigt at der sideløbende hermed foretages en koordinering og kvalitetssikring på landsplan med reference til såvel GEUS s DK-model som de amtslige grundvandsmodeller, der opstilles i områder med særlige drikkevandsinteresser og i vandværkernes indvindingsoplande, således at der kan foretages en årlig, landsdækkende vurdering og rapportering af vandbalancen og grundvandsdannelsen på hovedoplandsskala og landsskala. Ved at integrere overvågning og modellering nationalt såvel som regionalt af grundvand og overfladevand kan der sikres en konsistent og koordineret overvågning og opgørelse af vandbalancen på landsplan Pejleboringer For at kunne beskrive vandressourcens størrelse er det nødvendigt at kende trykforholdene i grundvandet. Det nationale program der i dag drives af GEUS overdrages til amterne hvor det kobles sammen med regionale pejleprogrammer og inddrages som en del af NOVANA, Tabel 6.1. Endvidere forventes det at amterne udbygger regionale pejleprogrammer således at kravene i Vandrammedirektivet er tilgodeset. De 10 pejlestationer der i dag drives af GEUS med on-line registrering skal fortsat også være tilgængelige for GEUS. Herudover er det amterne der varetager pejleboringerne, herunder vedligeholdelse og eventuel omprioritering. Hvor der ikke eksisterer regionale pejleprogrammer skal disse opbygges i fornødent omfang. I forbindelse med implementeringen af Vandrammedirektivet skønnes at således, at der skal etableres yderligere et antal pejlestationer pr. hovedopland for at opfylde kravene i direktivet. Det skal endvidere vurderes i hvilket omfang vandværkernes pejlinger i indvindingsoplandene kan inddrages til at beskrive sammenhængen mellem vandløb og grundvand for så vidt at pejleboringer er upåvirkede af start og stop af indvinding. Det har vist sig at variationer i grundvandets trykforhold er af stor betydning for grundvandets strømning til overvågningsfiltrene og dermed forståelsen af kvalitetsudviklingen i grundvandet

3 Tabel 6.1 Pejleboringer til overdragelse fra GEUS til amterne opdelt på amter og efter målemetode, Amt Pejleboringer Målemetode: Datalogger med i alt telefon 1 aflæsning pr. døgn Kbh. og Fr:berg K Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Pejleboringer i alt Sammenfatning om overvågning af grundvandsressourcens størrelse Den kvantitative vandovervågning på hovedoplandsskala skal baseres på følgende elementer: Klima: Det eksisterende DMI/DJF net (inklusiv de eksisterende planer for opdatering af instrumenter, mv.) til måling af stråling, temperatur, luftfugtighed, potentiel fordampning og vindhastighed er velegnet og formentlig tilstrækkelig til modellering på landsplan. Nedbør: Det nuværende DMI net er velegnet. Fordampning: Referencefordampning (potentiel fordampning) skal beregnes udfra data fra eksisterende klimastationer. Vandindvinding: Den vandindvinding der i dag registreres vil formentlig være tilstrækkelig til opstilling af ferskvandsbalancemodeller. Vandløbsafstrømning: Det nuværende stationsnet er velegnet og formentlig tilstrækkelig. Grundvandstrykniveauer: Det nationale pejleprogram der i dag drives af GEUS skal indrages som en del af NOVANA, overdrages til amterne og i øvrigt yderligere suppleres med nye pejlestationer. Datagrundlaget vedr. bl.a. nedbørskorrektionsfaktorer (fast og flydende nedbør) og referencefordampning fra forskellige overflader (vegetationstyper) er upræcist. Derfor skal modellering i hovedoplande og på landsplan indgå i en vurdering af om det nuværende stationsnet for hydrologiske data skal udbygges og/eller opgraderes for at kunne modellere vandbalanceforhold tilfredsstillende på de forskellige skalaer. I forbindelse med udarbejdelsen af NOVA temarapporten om ferskvandskredsløbet (GEUS m.fl. 2002) vil problemstillingen indledningsvist blive belyst på baggrund af DKmodellen, herunder omfanget og kvaliteten af hydrologiske data til modellering. En nærmere belysning af problemstillingen på forskellige skala niveauer vil kunne ske på baggrund af modelleringen i NOVANA sammenhæng

4 Overvågningen af vandressourcens størrelse og variation vil omfatte følgende aktiviteter: 1. Opgørelse og årlig rapportering af nettonedbørens tidslige og rumlige variation indenfor det enkelte hovedopland, for udvalgte typer af grundvandsforekomster og udvalgte vandløbsoplande (døgn / månedsbasis) 2. Opgørelse og årlig rapportering af grundvandsdannelsens tidslige og rumlige variation indenfor det enkelte hovedopland og for udvalgte typer af grundvandsforekomster (døgn / månedsbasis) 3. Opgørelse og årlig rapportering af vandbalancen for det enkelte hovedopland og for udvalgte typer af grundvandsforekomster (nedbør, fordampning, oppumpning, afstrømning, underjordisk afstrømning og magasinering) 4. Herudover skal der ske en tværgående kvalitetssikring af tal for nettonedbør og grundvandsdannelse på tværs af administrative enheder og institutioner som arbejder med forskellige dele af vandkredsløbet, samt årlig rapportering af landsdækkende vandbalancetal. Denne kvalitetssikring skal omfatte review af grundlaget for modelberegningerne på hovedoplandsskala, dvs. fastlæggelse af nøjagtighedskriterier, modelstruktur / geologisk tolkning, parameterfastsættelse, valideringstests, usikkerhedsanalyse mv.) Aktiviteterne 1-3 udføres af amtskommunerne. Aktivitet 4 udføres i et samarbejde mellem amterne, DMU og GEUS, idet GEUS bl.a. har mulighed for at bidrage med DK-modellen til kvalitetssikring af bl.a. tal for grundvandsdannelsen, vandbalancen, parameterværdier mm. Opgørelsen af nettonedbør skal ske med en tilstrækkelig detaljeringsgrad til at kunne vurdere grundvandsdannelse til både øvre og dybere magasiner. Det vil i praksis kræve en detaljeringsgrad i grid / polygoner med en horisontal diskretisering på 0,25 1 km 2. Opgørelsen af grundvandsdannelse skal ske på med en lignende diskretiseringsgrad, samt med en opgørelse på øvre og dybereliggende grundvandsmagasiner. Opgørelsen af vandbalancen skal ske med en detaljeringsgrad der svarer til den som anvendes i forbindelse DK-modellen, dvs. svarende til hovedoplandsniveau, en underopdeling på 3-5 deloplande indenfor hvert hovedopland, samt med en opgørelse for det samlede område med særlige drikkevandsinteresser indenfor disse deloplande. 6.3 Sammenstilling af årlig frekvens og tidsplan for prøvetagning - 4 -

5 Tabel 6.2 Oversigt over det årlige antal analyser i grundvandsovervågningen. Der skal være sammenhæng mellem prøvetagning for uorganiske sporstoffer eller organiske mikroforureninger og analyse for hovedbestanddele. Stofgruppe Antal analyser pr. år Indtag m.m. Jvf. tabel Del 2 Etablering Nye GRUMO boringer Nye redoxboringer Redoxpotentiometre Grundvandets hovedbestanddele Begrænset program Gammelt grundvand Ungt grundvand Nye boringer Agg. CO2, metan og H2S ca Rabis Bæk Rabis Bæk GRUMO 'i bero' Eksisterende redoxboringer Nye redoxboringer Boringer i LOOP Øvrige hovedbestanddele Gammelt grundvand Ungt grundvand Nye boringer Boringer i LOOP Uorganiske sporstoffer: Begrænset program i ungt gv Begrænset program i nye bor Begrænset program i gl. gv Begrænset program i LOOP Organiske mikroforureninger Arom. og halogen. kb. i ungt gv Organiske mikroforur. i LOOP Fenoler, chlorph., alkylphenolforb og phthalater i ungt gv. Anioniske detergenter Pesticider og nedbrydningsprod. Nye og ældre bor. i ungt gv Eksist. redoxbor. og 3 Rabis b Nye redoxboringer Boringer i LOOP CFC-datering Nye boringer Redoxboringer

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 9 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 9.1

Læs mere

6 Grundvand. 6.1 Indledning. 6.2 Baggrund og status. Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2

6 Grundvand. 6.1 Indledning. 6.2 Baggrund og status. Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2 Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2 6 Grundvand 6.1 Indledning Overvågningen af grundvand sker primært for at bevare og forbedre vandmiljøet samt af hensyn til

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

? 2,643 0,511 2,646 (20,851 1) ) Vestsjælland 20,700 13,000 0,200? 1,400 0,800 0,200

? 2,643 0,511 2,646 (20,851 1) ) Vestsjælland 20,700 13,000 0,200? 1,400 0,800 0,200 Grundvandsressourcer *UXQGYDQGVLQGYLQGLQJL Vandindvindingen i Danmark er altovervejende baseret på grundvand, mere end 98% af vandet hentes fra grundvandsmagasiner. Enkelte steder anvendes også en beskeden

Læs mere

Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet i NOVANA og i relation til Vandrammedirektivet

Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet i NOVANA og i relation til Vandrammedirektivet Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet i NOVANA og i relation til Vandrammedirektivet Hans Jørgen Henriksen, GEUS og Lars M. Svendsen, DMU Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet

Læs mere

Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA

Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA Hans Jørgen Henriksen, GEUS og Lars M. Svendsen, DMU Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA 2 4.1 Vandmiljøplanens overvågningsprogram...3 4.1.1 Indledning...3 4.1.2 Om at forstå

Læs mere

Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning

Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 4.1

Læs mere

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav.

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Overskridelser på Hovedbestanddele Tabel 1 viser antallet af analyser fra vandværksboringer med overskridelser på drikkevandskriterierne for perioden

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Geologisk modellering

Geologisk modellering Geologisk lering Tornby Smålyng Albæk Skerping Thisted Drastrup Råkilde Nykøbing Gislum Grundvandsovervågning Opstillede ler Ingen Konceptuel geologisk Hydrologisk Stoftransport Skive Viborg Klosterhede

Læs mere

KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT

KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT Seniorforsker Bertel Nilsson Forsker Mette Dahl Geolog Lisbeth Flindt Jørgensen Danmarks og Grønlands Geologiske

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen

Læs mere

Geologisk modellering

Geologisk modellering Geologisk modellering Smålyng Gislum Haderup Viborg Kasted Grindsted Thyregod Skuldelev Gladsaxe Ishøj Frederiksberg Torkildstrup Store Fuglede Nyborg Abild Vesterborg )LJXU 3ODFHULQJHQDIGH*5802RPUnGHUGHUHUXGYDOJWWLOJHRORJLVNPRGHOOHULQJ

Læs mere

Grundvandsressourcen og hydrologisk modellering

Grundvandsressourcen og hydrologisk modellering Grundvandsressourcen og hydrologisk modellering Grundvandspotentiale Regelmæssige målinger af grundvandsstanden giver mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand. Variationen i nedbør og fordampning

Læs mere

Programbeskrivelse 2. del

Programbeskrivelse 2. del Udkast til offentlig høring 2010 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-15 Programbeskrivelse 2. del Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen i samarbejde med DMU

Læs mere

Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource

Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource Hans Jørgen Henriksen og Lars Troldborg Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource 1 3.1 Kapitel sammenfatning...2 3.2 Metodik

Læs mere

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow

Læs mere

Potentialekortlægning

Potentialekortlægning Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, GEUS Henrik Olesen, Orbicon Claus Ditlefsen, GEUS 1. Indledning I gamle dage dybden til grundvand Vandplanlægningen i 80érne

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 Programbeskrivelse 2. del i samarbejde med DMU og GEUS Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur.

Læs mere

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

DK-modellen et værktøj til fremtidig forvaltning af Danmarks vandressourcer

DK-modellen et værktøj til fremtidig forvaltning af Danmarks vandressourcer VAND & DATA NYHEDSBREV FRA GEUS VAND & DATA NYHEDSBREV 2 DECEMBER 2003 DK-modellen et værktøj til fremtidig forvaltning af Danmarks vandressourcer I maj offentliggjorde GEUS en ny opgørelse af den udnyttelige

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Håndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse

Håndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1-1 1.1 Baggrund og formål... 1-1 1.1.1 Baggrund... 1-1 1.1.2 Formål og målgruppe... 1-2 1.2 Terminologi og modelcyklus... 1-2 1.3 Modelprotokol... 1-5 1.4 Parter og

Læs mere

Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale

Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer Hans Jørgen Henriksen, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMU Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Anvendelses- muligheder for GOI typologien

Anvendelses- muligheder for GOI typologien Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion

Læs mere

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 DK-model geologi Status, visioner og anvendelse ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Lars Troldborg (ltr@geus.dk)

Læs mere

3. INTRODUKTION. Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS

3. INTRODUKTION. Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS 3. INTRODUKTION Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS 3. INTRODUKTION 2 3.1 Formålet med NOVA... 3 3.2 Beskrivelse af den Nationale Vandressource Model... 4 3.2.1 Formål med den nationale vandressource

Læs mere

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000

Læs mere

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Fokuspunkt 2005 Fokuspunkt Overvågningsområdernes grundvandstypologi I vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 2, 2004 "Basisanalyse del 1" er opstillet

Læs mere

Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune

Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Allan Pratt, Hydrogeolog Dette indlæg: Processen frem mod-

Læs mere

Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)

Læs mere

Kapitel 5. Vandkvalitet og kvantitet hænger sammen

Kapitel 5. Vandkvalitet og kvantitet hænger sammen Kapitel 5. Vandkvalitet og kvantitet hænger sammen Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS Kapitel 5. Vandkvalitet og kvantitet hænger sammen 1 5.1 Kapitel sammenfatning...2 5.2 Formålet med NOVA...3

Læs mere

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

VANDKREDSLØBET. Vandbalance VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad

Læs mere

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Notat udarbejdet af Hans Jørgen Henriksen, GEUS Endelige rettelser pr. 27. oktober 2002 1. Baggrund Storstrøms Amt og

Læs mere

Ferskvandets kredsløb. Hans Jørgen Henriksen, GEUS

Ferskvandets kredsløb. Hans Jørgen Henriksen, GEUS Ferskvandets kredsløb Hans Jørgen Henriksen, GEUS Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammendrag Kapitel 2 Summary Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ressource Kapitel 4 Kvantitet og kvalitet hænger sammen

Læs mere

Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund

Fra boringsdatabasen JUPITER til DK- grund Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Simuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Maria Ondracek & Per Nyegaard

Simuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Maria Ondracek & Per Nyegaard Simuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for 2007 Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Maria Ondracek & Per Nyegaard Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), 2007 Forord

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne 6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene

Læs mere

Ferskvandets kredsløb

Ferskvandets kredsløb NOVA 2003 Temarapport Ferskvandets kredsløb Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS (Eds) Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER

Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Adam Brun IHA Ingeniørhøjskolen i Århus Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke-stationær, fastholdt tryk, flux, indvinding. ABSTRACT: En numerisk model

Læs mere

Ny udbygget grundvandsovervågning i Danmark Beskyttelse af drikkevand og økosystemer

Ny udbygget grundvandsovervågning i Danmark Beskyttelse af drikkevand og økosystemer Ny udbygget grundvandsovervågning i Danmark Beskyttelse af drikkevand og økosystemer ATV temadag 4. marts 2013 Geokemiker, seniorrådgiver, Lærke Thorling, GEUS Grundvandsbeskyttelse og drikkevandsinteresser

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4. 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4. 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7 2.1 Baggrund 7 2.2 Formål 8 2.3 Succeskriterier 8 3. PROJEKTAKTIVITER

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Kapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel

Kapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel Kapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel Hans Jørgen Henriksen, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMU Kapitel 7. Vandkredsløbets

Læs mere

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? DANVA temadag: Proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Torsdag d. 28. januar 2010, Comwell, Kolding Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen

Læs mere

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation

Læs mere

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk

Læs mere

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde: Grejs Vandværk Indvindingsopland: ca. 90 ha Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha Arealanvendelse: primært landbrug V1 og V2 kortlagte grunde: ingen i oplandene Gms. pot. nitrat udvask. i GVD: 125 mg/l

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

GRUNDVANDSMODELLER OPERATIONELLE FOR AKTØRER

GRUNDVANDSMODELLER OPERATIONELLE FOR AKTØRER GRUNDVANDSMODELLER OPERATIONELLE FOR AKTØRER Flemming Damgaard Christensen AGENDA Status over grundvandsmodeller i DK DK modellen Større regionale modeller Regionale modeller vs. lokale modeller Eksempler

Læs mere

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8 D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8 Pesticidanvendelse i landbruget. Godkendte pesticider og disses metabolitters forekomst i

Læs mere

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner

Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner Med udgangspunkt i Frederikssund Kommune Geolog Jan Kürstein Geolog Bent Kjær Hansen Civilingeniør Dani Mikkelsen Vingstedcentret 8. 9.

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL Britt S.B. Christensen og Hans Jørgen Henriksen, Hydrologisk afdeling, GEUS Indledning Med henblik på at validere DK-modellens rodzonemodul sammenlignes data fra rodzonemodulet

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere