BIM. - Et værktøj til bedre Projektering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIM. - Et værktøj til bedre Projektering"

Transkript

1 7. semester afgangsspeciale Afleveret d. 28. november 2011 Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College Campus Horsens BIM - Et værktøj til bedre Projektering Jesper Bredkær-Sørensen Stud. Nr Vejleder: Kirsten Sommerlade

2 TITELBLAD TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: VEJLEDER: Kirsten Sommerlade (KSL) FORFATTER: Jesper Bredkær-Sørensen DATO/UNDERSKRIFT: 28/ STUDIENUMMER: OPLAG: 2 Stk. trykte - 1 Stk. digital SIDETAL (à 2400 anslag): 26,4( anslag) GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives

3 Forord Som en del af afgangen fra bygningskonstruktøruddannelsen, skal alle afgangselever, skrive et speciale, som har relevans for uddannelsen. De studerende skal inden specialets begyndelse have bestået uddannelsens første 6 semestre samt en praktikperiode på 10 uger. Mit speciale omhandler BIM, kravene til brugen af BIM i Danmark, samt hvilke fordele der kan være, ved at benytte BIM. Specialet er rettet mod studerende, fagfolk, samt andre der måtte have interesse for emnet BIM. Jeg vil gerne takke min vejleder, Kirsten Sommerlade for god og faglig feedback, når dette har været nødvendigt. Mine forældre, for saglig kritik, og gennemlæsning. Desuden vil jeg gerne takke Janus Mouritsen fra Ginnerup Arkitekter, for sin tid i forbindelse med mit interview. God fornøjelse Jesper Bredkær-Sørensen Mandag d. 28. november

4 Abstract This thesis has been prepared as a part of the syllabus, on the Construction Architect education at VIA University College. The thesis deals with the definition of BIM, how the development of BIM in Denmark has been, and how to take advantage of using BIM. The subject is very topical because of the digitalization of construction industry over the last years, and focus on the following issue: What is the definition of BIM, and how are BIM and IT being used, in the construction industry in Denmark? How should BIM as a concept be understood? Which guidelines will be subject to the use of BIM and IT in the Danish construction industry? And how advantage can be taken, by using BIM, in the design phase? It has been based on websites, such as Bips, Detdigitalebyggeri.dk and Bimbyen.dk additionally there is scrutinized, other available material like "The BIM Handbook" and conducted interviews with professionals. Bim, as such, is no set of rules, but a method of working, where there might be significant time and financial savings. BIM is a tool that will help make things easier in a building process. 3

5 Indhold 1.0 Indledning Problemformulering overordnet problemstilling Uddybende problemstilling Afgrænsning Teori Metode og Empiri Rapportens opbygning BIM, Definition Indledning Baggrund D streger kontra 3D objekter Begrebet BIM Parametriske objekter D BIM D BIM Udtræk af views fra BIM Fælles software Hvad er En BIM-model ikke? Fordele og ulemper ved BIM Delkonklusion BIM i Danmark Indledning Baggrund IT- en nødvendig del af byggebranchen Det Digitale Byggeri den spæde start De Første Bygherrer krav Udviklingen af Bygherrerkravene Det Digitale Byggeri i fremtiden Delkonklusion Brugen af BIM Indledning Udgangspunkt Fra skitsering til BIM Udtræk af Rumskemaer fra BIM

6 5.5 Udtræk af dør- skemaer og priser Eksport og bearbejdning af skemaer uden for Revit Delkonklusion Konklusion opsummering Besvarelse af problemformulering Perspektivering Kildeliste Bilag

7 Billedliste Forside: Illustration af BIM model (Egen illustration) Figur 1 - Ved 2D projektering er der ofte et uoverskueligt antal tegninger at skulle revidere, hvis der opstår fejl. (Hfb, Byggecentrum, 2008) Figur 2 - Rendering af "skyhouse på Horsens havn, der viser et realistisk billede af et projekt. (Ginnerup Arkitekter, u.d.) Figur 3-3D objekt-projektering, hvor alle arbejder med samme centrale fil, og der bruges ikke unødvendigt tid på at udveksle tegninger imellem hinanden. (Hfb, Byggecentrum, 2008) Figur 4 - Figur af arbejdsmetoderne i en BIM proces, hvor hele modellens livscyklus indgår. (BIMlab - DTU, 2011) Figur 5 - Visualisering af en byggeplads ved hjælp af BIM, hvor forskellige stadier af byggeprocessen trakkes ud, og giver en overskuelighed over den tænkte proces. (PlanSync, 2010) Figur 6 - Eksempel på rørføring og kollisionskontrol ved hjælp af Revit (Egen illustration) Figur 7 - Graf over beslutningsprocesser i en 2D projektering i forhold til en projektering hvor BIM anvendes Figur 8 - Fra sketch up til Revit (Egen illustration) Figur 9 - Skitseforslag udført i Sketch up (Egen illustration) Figur 10 - Sketch up fil importeret i Revit (Egen illustration) Figur 11 - Revitmodel, hvor også Sketch up modellen er "tændt" (Egen illustration) Figur 12 - Den færdige Revit 3D-model (Egen illustration) Figur 13 - Udsnit af rumskema som er oprettet i Revit. (se bilag 2) Figur 14 - Udsnit af rumskema som er oprettet i Revit, og derefter bearbejdet i Excel (se bilag 4) Figur 15 - Flow af dørinformationer i en BIM model. (Egen illustration) Figur 16 - Flow for informationer ved brugen af BIMLink (Egen illustration) Figur 17 - Eksempel på Skema i Excel med data eksporteret via BIMLink (Egen illustration). 38 6

8 1.0 Indledning Som en del af pensum på Bygningskonstruktøruddannelsen, er vi blevet stillet til opgave, at udarbejde et afsluttende speciale. Hovedemnet for mit speciale er, Bygningsinformatik, nærmere specifikt projektering med 3D bygningsmodeller eller brugen af BIM. Grunden til, at jeg har valgt netop dette emne, er at vores samfund bliver mere og mere avanceret, og alt udvikles. Også indenfor byggebranchen er udviklingen enorm, IT er blevet en meget stor del af hverdagen, både på byggepladsen, men også inde på tegnestuerne. Byggeprocesserne skal gå hurtigere og hurtigere, og netop derfor er projekteringen, en meget vigtig del af det samlede byggeprojekt. Og jeg formoder, at mængden af fejl kan formindskes, hvis der udføres en grundig og mere præcis projektering. I den forbindelse antager jeg, at projektering ved hjælp af BIM kan være med til at nedsætte disse fejl, og øge kvaliteten, af projektmaterialet. Som studerende på Bygningskonstruktør uddannelsen, har vi arbejdet meget med forskellige 3D programmer såsom Revit, AutoCAD 3D og ArchiCad. Størstedelen af tiden har vi arbejdet med 2D elementer, som planer, snit og facader. Spørgsmålet er, om der egentlig er sket den helt store udvikling, i vores måde at arbejde på, da vi ikke benytter modellerne til andet end udtræk af 2D tegninger. Størstedelen af uddannelsen, foregår ved hjælp af IT programmer, og på den måde, er min interesse blevet udviklet op igennem uddannelsen. Fra at have begrænset kendskab til Office pakken, er jeg nu habil bruger af alt fra 3D tegneprogrammer og energiberegningsprogrammer, til programmer hvor planlægningen af en byggefase, kan foregå. En medstuderende spurgte mig en dag, hvad BIM betegnelsen egentlig står for? Efter nøje at have overvejet svaret, måtte jeg indrømme at jeg ikke præcist vidste, hvad begrebet indebærer. Det gjorde, at jeg begyndte og gå rundt med en masse tanker omkring emnet, og der samlede sig flere og flere spørgsmål i mit hoved. På den baggrund, antager jeg, at jeg ikke er den eneste, der undrer mig over, hvad der indgår under betegnelsen BIM, og hvilke fordele der kan være ved brugen af BIM. Og jeg tror derfor, jeg vil kunne have stor nytte af at udforske, og gå i dybden med emnet. Jeg har på tidligere semestre arbejdet med Bæredygtigt byggeri, såsom energioptimering. Jeg mener dog, at tidspunktet er rigtigt til at udvide min horisont, omkring de ting som er relevante for mine fremtidige job muligheder, og da jeg gerne vil beskæftige mig med 3D projektering og brugen af BIM i fremtiden, var det en oplagt mulighed til, at udforske emnet. 7

9 Derfor skal denne rapport ses, som en vejledning til mig selv, andre studerende og fagfolk, med interesse for IT i byggebranchen, i hvordan BIM kan gøres til et hjælpende, og mere effektivt værktøj, i en i forvejen opgavefyldt og stresset hverdag, på tegnestuerne. 2.0 Problemformulering I dette afsnit præciseres, på hvilket grundlag opgaven er udarbejdet. Igennem hele opgaven, vil der blive arbejdet ud fra disse problemstillinger, ved hjælp af litteratur, analyser, interview og undersøgelser. Efter hvert afsnit, vil der være en delkonklusion, og rapporten vil blive afsluttet, med en hovedkonklusion, samt perspektivering. 2.1 overordnet problemstilling Den overordnede problemstilling for rapporten, er definitionen af BIM, samt brugen af BIM og IT i byggebranchen i Danmark. Mine undersøgelser og beskrivelser vil omhandle, hvordan BIM som begreb skal forstås, hvilke retningslinjer der bliver lagt for brugen af BIM og IT i det danske byggeri, samt hvordan der kan drages fordel, ved at benytte sig af BIM i en projekteringsfase. 2.2 Uddybende problemstilling I det overordnede emne om begrebet BIM, vil historien, definitionen, mulighederne samt fordele og ulemper ved brugen af BIM, blive undersøgt. Fokus, vil være på hvilke elementer der gør, at et byggeprojekt, kan gå ind under betegnelsen BIM. Samt om, og hvilke umiddelbare fordele, der ligger i brugen af BIM. Dernæst undersøges det, hvilke retningslinjer der er, for brugen af IT og BIM i byggebranchen. Samt hvordan disse retningslinjer er udviklet, og hvordan de udvikler sig, i fremtiden. Der sættes fokus på hvilke krav og regler der gælder, hvordan og hvorfor de er opstået. Samt hvordan visionerne er, for den fremtidige brug af IT og BIM i Danmark. Derudover vil der være en undersøgelse, af hvordan BIM kan hjælpe de projekterende på en arkitekt tegnestue, med at gøre projekteringsprocessen nemmere, hurtigere og kvalitetsmæssigt bedre, ved brugen af et BIM-software program. I forbindelse med undersøgelserne, vil der være en personlig vurdering af positive og negative sider ved brugen af BIM og IT. Endvidere vil der blive foretaget en perspektivering 8

10 af, hvad arbejdet med rapporten har givet af kendskab til emnet, samt hvordan jeg personligt vil kunne drage nytte, af informationerne i fremtiden. 2.3 Afgrænsning Der er mange muligheder i forbindelse med brugen af BIM. Denne rapport vil derfor omhandle brugen af BIM i Byggebranchen, med fokus på projekteringsfasen, for en arkitekt tegnestue. Der vil i rapporten blive brugt BIM-software programmet Revit Arcihtecture, det skal ikke ses som en reklame for selve programmet, men en metode til anvendelsen af BIM. 2.4 Teori Til at finde mine informationer, vil jeg benytte diverse hjemmesider, såsom Bips, Detdigitalebyggeri.dk og Bimbyen.dk. Jeg vil granske forskelligt materiale omkring emnet, så som tidligere og nuværende bekendtgørelser omkring IT i Danmark, The BIM Handbook, Bips nyt og andet relevant materiale. Derudover vil jeg benytte mig af specialer og rapporter udarbejdet af tidligere studerende, som omhandler anvendelsen af BIM. 2.5 Metode og Empiri For at undersøge, på hvilke punkter brugen af BIM kan have sine fordele, vil jeg foretage interviews med byggefagfolk, der har en oplevelse af at være handicappede ved ikke at bruge BIM. For at underbygge mine undersøgelser omkring brugen af BIM, vil jeg benytte mig af relevant BIM-software. 2.6 Rapportens opbygning Overordnet er rapporten opbygget af 3 hovedpunkter. Først en indledning, indeholdende problemformulering. Dernæst et hovedafsnit, som opdeles i mindre afsnit, hvor der anvendes delindledninger og delkonklusioner. Rapporten afsluttes, med en hovedkonklusion, hvor der opsummeres på de opnåede resultater, samt en besvarelse af problemformulering. 9

11 3.1 Indledning 3.0 BIM, Definition I det følgende afsnit, vil jeg prøve at give en forklaring på, hvad der indgår under betegnelsen BIM. Både hvordan begrebet er opstået, hvad mulighederne er, misforståelser omkring begrebet, og hvilke fordele og ulemper der knytter sig til brugen af BIM. Informationerne i dette afsnit, er udarbejdet på baggrund af relevant tilgængeligt materiale. 3.2 Baggrund Da man gik fra at lave tegninger med papir og blyant, og over i CAD programmerne i computeren, var det et stort vendepunkt. Det var nu muligt at genanvende meget af sit materiale, i en hidtil uset grad. Man skulle ikke til at starte forfra på tegningerne, men kunne i stedet bruge mange af de komponenter, som var blevet brugt i tidligere projekter. Specielt besparelsen på tid og økonomi var meget stor. (Det Digitale Byggeri, 2010) Figur 1: Ved 2D projektering er der ofte et uoverskueligt antal tegninger at skulle revidere, hvis der opstår fejl. (Hfb, Byggecentrum, 2008) Det var dog ikke alle der lod sig imponere af de nye muligheder i starten, og det tog en del år, før alle kunne se fordelene, i de muligheder der lå i digitaliseringen af projekteringsfasen. I dag, omkring 25 år senere, syntes stort set alle negative røster omkring brugen af digitale tegneprogrammer forstummet. De nye arbejdsmetoder med IT-tegneprogrammer, er sidenhen vundet mere og mere indpas på tegnestuerne rundt omkring, og har skabt en helt anden kvalitet i projektmaterialet. Det 10

12 er dog stadig de 2-dimensionelle tegninger, som står for størstedelen af tegningsmaterialet. (Hfb, Byggecentrum, 2008) I løbet af 90 erne og 00 erne, introduceredes en ny form for IT-arbejdsmetoder, hvor man tegnede projektet op, som bygningsmodeller i 3D. Mange af 3D-bygningsmodellerne var på det tidspunkt, og er delvist stadig, en erstatning af de bygningsmodeller, som tidligere blev udført af arkitekterne i skumplast, gips eller træ. Forskellen fra de gamle bygningsmodeller og den nye form for visualiseringer var, at der væsentlig nemmere, kunne skabes et realistisk billede af bygningerne, frem for at kigge på en bygningsmodel i skumplast eller træ. Alt efter hvor avancerede IT-programmerne var, kunne arkitekterne vise næsten virkelighedstro billeder af bygningerne ved hjælp af såkaldte renderinger 1. Og på den måde, give bygherre en meget bedre forståelse for projektets tanke og ide. Figur 2 Rendering af "skyhouse på Horsens havn, der viser et realistisk billede af et projekt. (Ginnerup Arkitekter, u.d.) 1 En Rendering er et todimensionelt billede skabt ud fra en grafisk 3D model med påmalede overflade af realistisk karakter (Wikipdedia, 2011) 11

13 3.3 2D streger kontra 3D objekter 3D bygningsmodellerne udvikles ved hjælp af 2D streger, og er på den måde ikke intelligente objekter men kun rent visuelle geometrier. Det kræver oftest meget lang bearbejdningstid, at ændre disse komponenter. Udviklingen er, de seneste år, gået mod at bruge disse 3D bygningsmodeller til mere en blot visualiseringer og præsentationer, ideen er at bygningsmodellen opbygges, af intelligente objekter. Figur 3-3D objekt-projektering, hvor alle arbejder med samme centrale fil, og der bruges ikke unødvendigt tid på at udveksle tegninger imellem hinanden. (Hfb, Byggecentrum, 2008) En objektbaseret model består, som det ligger i ordet, af objekter. Bygningsobjekterne består af 3D komponenter, som har forskellige materialedata og parametre tilknyttet. Objekterne kan være forskellige bygningskomponenter, så som vinduer, døre, trapper, bjælker med mere. Materialedata og parametre, kan være mange og forskellige. Nogle oplysninger er automatisk tilknyttet til et objekt, det kan f.eks. være højde, tykkelse, areal eller rumfang. Derudover kan man selv tilføje andet valgfrit indhold til objektet, som for eksempel materiale, pris, eller information vedrørende drift og vedligehold af bygningsdelen. 12

14 Selve detaljeringsgraden af objekterne, vil sammen med indholdet af attributterne 2, udvikle sig alt efter, hvilket informationsniveau projektet befinder sig på. Det enkelte objekt har så, hvad man kan kalde for et, 2D-ikon tilknyttet, som så viser sig i plan, snit og opstalt, og samtidig skifter detaljeringsgrad i forhold til størrelsesforholdet. Lidt på samme måde som man oplever det med en Block i AutoCAD. Endvidere er disse objekter levende og smelter sig for eksempelvis sammen, med en tilstødende væg. Desuden er det muligt, at fastlægge tilhørsforhold, så objekterne er afhængige af hinanden, og for eksempel flytter eller udvider sig i forhold til ændringer i bygningsmodellen. (Andersen, 2009) De nye objektstrukturerede tegneprogrammer, er stort set overgået til, at være bygget op om en databasemodel, til forskel fra de gamle filbaserede programmer. Fordelen ved at benytte et database baseret tegneprogram er, at man ved at lave en ændring et sted, ikke bliver nødt til at gå alle tegninger igennem, for at gennemføre afledte tilpasninger, det sker simpelthen automatisk. Denne nye teknologi er blevet til det, som kaldes for BIM. (Andersen, 2009) 3.4 Begrebet BIM BIM fænomenet er som sådan, ikke noget nyt begreb. Forløbere for BIM kan ledes tilbage til midten af 1970 erne, hvor betegnelser som Building Product Models, Building Process Models, Virtual Models, Virtual Buildings, Product Information model, Parametriske Modeller, Virtual Design and Construction, 3D Modeller, Objektorienterede Modeller, 4D Cad og så videre, opstod. For at skabe mindre forvirring valgte man at introducere et fælles begreb, som erstatning for mange af disse begreber. Deraf opstod udtrykket BIM, som er en forkortelse af, Building Information Modeling, eller på dansk, bygnings informationsmodel. (Wikibyg, 2010) BIM som et selvstændigt begreb, stammer tilbage fra 2002, hvor det introduceredes af Jerry Laiserin, som er pioner- inden for digitaliseringen af byggebranchen, Civilingeniør og industrianalytiker. (The Laserin Letter, 2011) BIM er i nogle kredse allerede meget udbredt, og mange anser det for at skulle erstatte CAD, som er betegnelsen for Computerunderstøttet design, til udarbejdelse af materiale til fremstillingsprocesser. (wikipedia.org, 2011) 2 Attributter kan være mange forskellige ting, i dette tilfælde betyder det data klistret på et objekt. (Wikipdedia, 2011) 13

15 Bogen The BIM Handbook er blevet udarbejdet af 4 højtstående folk inden for digitaliseringen af byggebranchen, og er blevet skabt for at samle de sidste mange års informationer og materiale, om hvad BIM er og hvad det ikke er. (Eastman, 2011) I bogen er der defineret fire punkter, som frit oversat fra engelsk betyder: - Bygningskomponenter eller bygningsdele der beskrives ved hjælp af en digital signatur eller form. Disse bygningsdele bærer på grafiske og parametriske data, som på den måde kan defineres på forskellige måder, så alle bygningsdele og komponenter ved, hvad de selv er. - Bygningsdele og komponenter der indeholder data, der beskriver hvordan de opfører sig, og som er nødvendige i forbindelse med arbejdsprocesser og analyser på bygningsmodellerne. Det kan for eksempel være i forbindelse med tidsplaner, mængdeberegninger eller energikrav. - Sammenhængende data, således at de data der er påklistret en komponent eller bygningsdel, ændrer sig i alle tilgængelige Views hvor komponenten er synlig. - Koordinerede data, således at modellen kan styres eller ændres, fra et vilkårligt View i filen. (Eastman, 2011) Man kan sige at BIM mere er en arbejdsproces, frem for en egentlig regelfast arbejdsmetode. I BIM arbejdes der mere med hele bygningens livscirkel, frem for at arbejde med en bygning fra projekteringsfasen til opførelsen er overstået. På den måde sikres der en helt anden form for arbejdsproces, da alle bygningsdele og komponenter, skal indeholde informationer om levetid, energiegenskaber og holdbarhed, frem for tidligere, da størrelse og udseende var de vigtigste parametre. (Eastman, 2011) Figur 4 - Figur af arbejdsmetoderne i en BIM proces, hvor hele modellens livscyklus indgår. (BIMlab - DTU, 2011) 14

16 3.5 Parametriske objekter Som tidligere omtalt, er de såkaldte parametriske objekter, den centrale del, eller kernen i en BIM model, og meget vigtig for den samlede forståelse af begrebet BIM. I The BIM Handbook Beskrives det, hvad et parametrisk objekt helt præcist er, og hvordan et parametrisk objekt kan defineres: Bygningsdele der er beskrevet med intelligente digitale objekter, ofte i 3D, og med parametre som beskriver sammenhænge mellem objekterne. (Eastman, 2011) Data eller information, -der beskriver hvorledes bygningsdelene opfører sig, -der kan anvendes til forskellige formål såsom mængdeberegning, materialespecifikation og energianalyse. (Eastman, 2011) Konsistent, koordineret og ikke-redundant data, dvs. at ændringer i data om en bygningsdel repræsenterer i alle visninger af en bygningsdel og 2D tegninger, -dermed automatisk opdateres når bygningsmodellen ændres (Eastman, 2011) 3.6 4D BIM Med 4D BIM menes, at Bygningsmodellen for eksempel kobles sammen med en kalkuleret tidsplan. Der er allerede succesrige erfaringer med 4D BIM, da man på den måde kan planlægge den mest hensigtsmæssige udførelsesplan, fordi data omkring montage, opbygning og byggelogistik er tilknyttet bygningsdelen. På den måde kan man visualiseres byggeprocessens fremgangsmetode som en animeret 3D model. Når hele bygningsmodellen er tilknyttet til tidsplanen, kan forudsætningerne for tidsplanen let gennemskues, og store ændringer i den konstruktionsmæssige udførsel vil give sig til kende i tidsplanen, allerede når ændring foretages i bygningsmodellen. (Det Digitale Byggeri, 2010) Figur 5 Visualisering af en byggeplads ved hjælp af BIM, hvor forskellige stadier af byggeprocessen trakkes ud, og giver en overskuelighed over den tænkte proces. (PlanSync, 2010) 15

17 3.7 5D BIM Med 5D BIM, integreres projektets bygningsmodel og dets priskalkulation. Det vil sige, at hver bygningsdel har pris og omkostninger, tilføjet til sine attributter. På den måde, kan omkostningerne ved etableringen af en bygning, helt automatisk udregnes. Og derved bliver BIM også et kalkulationsværktøj. Er man i den situation, at budgettet er væsentligt overskredet, kan en bygningsdelspris ændres, og det vil slå igennem i den kalkulerede pris. Det kan for eksempel dreje sig om kvadratmeterprisen på murværk, som kan ændre sig meget alt efter hvilken type mursten der bruges. (Det Digitale Byggeri, 2010) 3.8 Udtræk af views fra BIM Det vigtigste element i en byggeproces, er dog stadigvæk tegningsmaterialet, som bruges til kommunikation mellem implicerede parter i en byggesag. Tegningerne bruges ligeledes, i forbindelse med opførelsen af et projekt, direkte på byggepladsen. Et view er et direkte udtræk fra bygningsmodellen. Ud fra et view kan man så producere tegninger, som vi kender dem i 2D. En bearbejdning af tegningerne, kan dog stadig ikke undgås, da det endnu er for kompliceret at konstruere bygningsmodellerne, ned til mindste detalje i 3D. For plan- og facadetegninger gælder det dog, at det langt ind i projekteringsfasen, er muligt at trække et view ud, uden væsentlige tilpasninger. For snit og detaljer gælder det dog, at der skal ske en væsentlig bearbejdning, før konstruktionen er vellignende. Til trods for, at det er nødvendigt med en bearbejdning, er der stadig utroligt meget tid at spare ved udtræk af tegninger, fra bygningsmodellen. Specielt ved ændringer og revidering, da rettelser kun skal foretages et sted, og ikke på alle de berørte tegninger. (Det Digitale Byggeri, 2010) 3.9 Fælles software Mulighederne er mange når det handler om software til BIM, og på den måde også, hvis man vil følge med udviklingen. Udover mange af de overnævnte kriterier, skal BIM softwaren også understøtte det fælles udviklingsformat, IFC. IFC står for Industry Foundation Classes og er en åben international standard, for objektbaserede bygningsmodeller, altså en BIM. 16

18 IFC er udarbejdet af en den internationale organisation BuildingSMART 3 og har været udviklet igennem mere end ti år. IFC udvikles stadig i stor stil, så formatet kan anvendes gennemgående i byggesektoren, og på den måde er der stadig mange huller og mangler i konceptet, da det endnu ikke, dækker alle informationstyper. IFC formatet er et neutralt ISO-certificeret 4 dataformat, til at udveksle, beskrive og dele de informationer, som normalvis bruges indenfor byggesektoren. Det åbne IFC-filformat er et åbenlyst værktøj til at binde de forskellige CAD applikationer sammen ved brugen af BIM, på grund af dets evne til både at overføre geometri, relationer og øvrige tilknyttede objektegenskaber. (Det Digitale Byggeri, 2010) 3.10 Hvad er En BIM-model ikke? BIM er efterhånden blevet en populær, og meget brugt betegnelse. Det kan derfor være forvirrende og let misforstås, hvad der indgår under BIM, og hvad der ikke gør. Den tidligere omtalte BIM Handbook har en definition af, hvad BIM ikke er: Objekter og modeller som kun har en visuel funktion, og ikke indeholder informationer, eller har tilknyttet forskellige former for parameter. Disse objekter og modeller som på sin vis kun kan bruges til grafiske visualiseringer, og har som sådan ingen integreret intelligens. (Eastman, 2011) Disse modeller og objekter, er fine til at give bygherrer eller andre implicerede parter, et billede af byggeriet, men kan ikke fungere i en teknisk model, der skal kunne bygges efter. Det kan være Objekter og modeller opbygget i enten 3D studio max eller Googles Sketch up Fordele og ulemper ved BIM Som ved alle arbejdsstrategier og metoder at arbejde på, er der mange fordele, men også ulemper og udfordringer ved, at benyttes sig af BIM. Allerede i starten af en projekteringsfase kan der være åbenlyse fordele, ved at implementere BIM. Nedenfor er oplistet forskellige punkter, som der drages fordel af i forbindelse med BIM. 3 BuildingSMART-organisation er en International nonprofit organisation, der udvikler og vedligeholder standarder til byggeriets digitalisering. Den Danske repræsentant i BuildingSMART er BIPS. (Kobberø, 2011) 4 ISO - Den internationale standardiseringsorganisation, International Organization for Standardization. ISO udarbejder internationale standarder på alle områder, der ikke er omfattet af IEC eller ITU. (Dansk Standard, 2011) 17

19 - Da modellen opbygges af objekter, der både kan ses i 2D og 3D, er det nemt at lave visualiseringer, som kan vises til Bygherrer. Mange Arkitekter, Konstruktører, ingeniører og andre byggefagfolk der til dagligt beskæftiger sig med tegninger, har meget nemt ved at overskue en bygning, ved hjælp af 2D planer, Facader og snit, hvorimod bygherrer og andre ikke-fagfolk kan have meget svært ved det. Her er 3D visualiseringer rigtigt gode for forståelsen. Til forskel fra eksempelvis Sketch up modeller, vil BIM modellen altid følge de ændringer der laves på planer, snit og facader. Det gør at man på ethvert givent tidspunkt i projekteringsfasen, kan gå ind og trække et 3D view ud, som giver et Præcist billede af bygningens udformning. (Eastman, 2011) - Det er nemmere at lave store design og konstruktionsmæssige ændringer senere i projekteringsforløbet i forhold til traditionel 2D projektering, da en væg der flyttes, automatisk vil ændre sig på planer, snit og facader. Af samme årsag vil der derfor være meget tid at spare og ikke mindst penge, da revideringer af tegningsmaterialet kan være en meget stor post i en 2D projektering. - Kvalitetssikring og kollisionstest er også en stor del af BIM. Med de rigtige værktøjer, kan man oprette eksempelvis et ventilationsanlæg, hvor rørtykkelser og førings veje defineres, og på den måde kan man hurtigt se, om der eksempelvis er plads nok over de nedhængte lofter. Ligeledes kan Ingeniøren indsætte stålsøjler, bjælker eller den bærende beton konstruktion, for at undersøge om ventilationsrørene kolliderer med bjælkerne og- eller andre bærrene dele. Figur 6 - Eksempel på rørføring og kollisionskontrol ved hjælp af Revit (Egen illustration) 18

20 - Mulighed for mængdeudtag og styklister. Ved store byggerier kan der være meget at skulle holde styr på. For eksempel kan der være mange forskellige dørtyper i et projekt. Ved hjælp af BIM, er der mulighed for, at kunne trække skemaer ud, hvor informationer følger med objekterne i modellen. Hvis en information ændres på objektet, ændrer den sig også i skemaet. Udover de ovenfor nævnte ting, er der også store resurser indenfor håndtering af dokumenter at spare. For de fleste projekter i dag gælder det, at der bruges enorme mængder af papir, som skal sendes til entreprenører, underrådgivere, myndigheder, bygherrer med mere. Ved brug af BIM modeller, og i byggerier underlagt Det Digitale Byggeri, vil der være mange penge at spare, da det hele foregår digitalt. For at underbygge den teori, er her et eksempel fra The BIM Handbook omhandlende en Canadisk byggesag i Quebec, hvor der var 420 deltagende virksomheder, inklusiv leverandører, underentreprenører og underrådgivere. I alt ca. 850 Individuelle deltagene personer. Projektet indeholdte omkring 50 forskellige typer af dokumenter, ca sider. Det svarer til omkring 6 træer, med en alder på 20 år, med en diameter på 50 cm og 15 meter høje, for at producere papir nok til projektet. Disse enorme mængder vil i stedet kunne ligge digitalt, og de implicerede parter ville kunne printe, netop de dokumenter de har allermest brug for. (Eastman, 2011) Nogle af de ulemper, der er forbundet med at projektere ved hjælp af BIM-modeller, kan blandt andet være, at tidligere blev der projekteret efter en fast og struktureret model(dispotitionsforslag-projektforslag-forprojekt-hovedprojekt). Men efter 3D modellens indtræden i projekteringsfasen, Skal mange beslutninger, nu tages langt tidligere i projekteringsforløbet. I et testprojekt, lavet under udarbejdelsen af projektmaterialet til behandlingshjemmet Nyt Himmelev ved Roskilde, skulle op til 70 % af beslutningerne tages tidligere i forløbet. På Grafen(Figur 6) kan man netop se ændringen i beslutningsprocesserne for en 3D projektering, kontra en traditionel projektering. Den grønne graf viser beslutningsprocesserne i en 3D projektering. Den orange graf, viser beslutningsprocesserne i et traditionelt projekteringsforløb. Og den røde graf, viser basishonorarfordelingen. Det vil i fremtiden, kræve et langt tidligere samarbejde omkring beslutningerne, imellem arkitekter, konstruktionsingeniører, vvs-ingeniører og el-ingeniører. (Levring, 2010) 19

21 Figur 7 - Graf over beslutningsprocesser i en 2D projektering i forhold til en projektering hvor BIM anvendes Endnu har mange tegnestuer meget få superbrugere eller slet ikke nogen, der kan benytte sig af den tilgængelige BIM software. På den måde, kan der skabes store barriere, hvis det er de samme folk, som skal løse alle problemerne i BIM projekteringen. Det vil kræve en del tid og mange resurser, at implementere BIM i hele byggebranchen, og det kan være grund til, at mange firmaer er tilbageholdende. (Hansen, 2011) 3.12 Delkonklusion I dette afsnit er BIM som begreb blevet undersøgt. Emnet er i sig selv meget stort, og der kan derfor være flere definitioner på BIM. Dog er det i hvert fald, når det handler om brugen af BIM i byggebranchen, disse ovenstående elementer, som udgør den væsentligste del i brugen af BIM. BIM i sig selv er ikke et regelsæt, men et værktøj til bedre og mere effektive arbejdsmetoder specielt rettet mod byggebranchen. Brugen af BIM, er som sådan ikke nogen ny metode, men er udviklet igennem årtier, og der sker stadig nye tiltag, der skal være med til at effektivisere BIM. De væsentligste elementer ved brugen af BIM, er anvendelsen af IT og intelligente digitale bygningsmodeller, der indeholder specifikke informationer omkring størrelse, pris, levetid med mere. På den måde vil man kunne planlægge en byggeproces, en pris vil kunne udregnes på det samlede byggeri, eller på enkelte elementer af en bygning. Der vil kunne 20

22 laves en plan for drift og vedligehold, ud fra de informationer omkring levetid, som bygningsdelene i en sådan model indeholder. Der er helt klart flest fordele ved BIM, og de ulemper der er, er som oftest manglende kendskab eller evner inden for brugen af BIM venligt software. Derudover vil det i fremtiden kræve et tættere, og tidligere samarbejde imellem et projekts aktører. Der er så mange muligheder ved at bruge BIM, og det kræver mange resurser at få fuldt udbytte af dem alle. Derfor tror jeg, at vi i fremtiden vil se flere og flere specialisere sig indenfor et enkelt område af BIM og BIM software. på den måde, vil et projektteam, alt efter behov og ønsker, med fordel kunne bestå, af flere forskellige aktører, med individuelle kompetencer. 21

23 4.1 Indledning 4.0 BIM i Danmark I det følgende afsnit, vil jeg tage udgangspunkt i udvikling af lovkrav og brugen af IT i den danske byggebranche. Initiativer til at fremme udviklingen, vil blive gennemgået. Afsnittet vil omhandle både den generelle brug af IT i Denmark, samt brugen af BIM. der tages udgangs punkt i tilgængeligt lovstof, publicerede artikler, samt andet relevant materiale. 4.2 Baggrund I december 2000, udgav By og boligministeriet, på baggrund af en task-force, - rapporten Byggeriets fremtid - fra tradition til innovation, rapportens hovedide var, at sætte fokus på den manglende udvikling af- pris, produktivitet, kvalitet og fleksibilitet i byggebranchen i Danmark, set i forhold til andre erhverv. Blandt andet nævnes det, at der ved en samlet effektivisering ville kunne spares, op til 6,5 milliarder kroner, hvis produktiviteten kunne øges med minimum 10 %. (By og Boligministeriet, 2000) Fokus områderne var blandt andet, et mere gennemsigtigt marked for byggematerialer og produkter. Bedre rammer for det lærende byggeri, det vil sige nye regler og andre initiativer, der kunne være med til at fremme samarbejdet og kompetenceopbygningen i byggeriet. Og til sidst en øget innovation af byggeriet, med blandt andet en bedre tråd i byggefasen, fra ide til projektering over udførelsen til aflevering, drift og vedligehold. (By og Boligministeriet, 2000) Med udgangspunkt i det sidste fokuspunkt, blev der udarbejdet et afsnit omkring IT i byggebranchen. Inspireret af den svenske byggebranche, blev det således forslået, at oprette et center, for udarbejdelse af en fælles IT-platform. IT-Centret skulle være med til at sikre en integreret og digitaliseret informations- og produktionsproces. Opnået med fokus på samspillet mellem byggeriets parter, og specielt ændringerne af organisation og ledelse, samt indførelse af nye IT- Basserede Teknologier. (By og Boligministeriet, 2000) Det nye IT-Centers hoved fokus punkter, skulle blandt andet være en etablering af et fælles offentligt byggeprojektweb, med fælles standarder for beskrivelser, tegninger og dokumenter. Det fælles projektweb, skulle mest henvende sig til offentlige byggesager, da man derved kunne skabe et kendskab til de nye arbejdsmetoder, der så senere kunne spredes sig, ud i den private byggesektor. 22

24 Desuden skulle der udarbejdes krav om brug og aflevering af digitalt materiale i forbindelse med større byggeprojekter. Herudover var det en tanke, at det nye IT-Center skulle være med til at: Etablerer standarder for opbygning og håndtering af digital information om produkter og processer. Så information, nemt kunne udveksles mellem alle implicerede parter Udvikle brugen, af andre former for projektwebs, hvor parterne i en byggesag udveksler alle informationer i en byggesag over internettet. Etablere praksis for projektering ved hjælp af 3D. (By og Boligministeriet, 2000) 4.3 IT- en nødvendig del af byggebranchen Derfor blev der i Erhvervsfremme Styrelsen, nedsat en arbejdsgruppe, af eksperter fra de forskellige byggeerhverv. Gruppen skulle især undersøge, om det offentlige havde en rolle i, at Fremskynde byggeriets IT-udvikling, og hvad denne rolle i så fald skulle være. (Arbejdsgruppen for IT udviklingen i byggeriets faser, 2001) Konklusionen på gruppens arbejde, var blandt andet: - At det offentlige har en vigtig rolle i at fremme IT i byggeriet, da digitaliseringen på tværs i byggeriet, ikke kommer af sig selv. Implicerede parter i den private sektor, ikke har hverken- ressourcer eller midler til at benytte sig af digitale værktøjer. - At en offentlig indsats, i udviklingen af IT i byggeriet, som minimum burde have som vision, at få digitaliseret og koordineret den samlede informations- og byggeproces fra Bygherrer over rådgivere til entreprenører, håndværkere og producenter. Kort sagt, at opnå Det Digitale Byggeri. Og dermed en produktivitetsgevinst for samfund - At der udvikles IT-retningslinjer, for offentlige bygherrer, da det er afgørende for udviklingen, at det er den offentlige sektor som går foran, og på den måde trækker IT-udviklingen frem. Derved mindskes byggevirksomhedernes investeringsusikkerhed. Og bygherrerne gavnes samtidig, af for eksempel forbedrede muligheder, for at træffe fornuftige valg i løbet af byggeriet, når alternative løsninger/priser kan simuleres digitalt. - Ligeledes skal der udvikles standarder mellem byggeriets parter. Digitale data skal kunne bruges og genbruges i byggeprocessen på tværs af alle implicerede parter og brancher. Ved hjælp af mere ensartede bygherrekrav, skal der udvikles en fælles IT- 23

25 infrastruktur for anvendelsen i selve byggeriets projekter. (Arbejdsgruppen for IT udviklingen i byggeriets faser, 2001) Disse punkter skulle være med til at sigte mod at gøre hele byggebranchen mere effektiv, og ikke blot oversætte de allerede eksisterende arbejdsgange til IT og brugen af computerbasseret projektering. For eksempel, skulle der udvikles fælles praksis for CAD-modelleringer og informationsudveksling, baseret på digitale objekter (døre, vægge og så videre), samt regler for brug/genbrug af digitale mængdeberegninger, og praksis for brug af IT på byggepladsen. Det var vigtigt, at arbejdet baseredes på den internationale standardisering omkring den digitale bygningsmodel. (Arbejdsgruppen for IT udviklingen i byggeriets faser, 2001) på den måde var der lagt op til at udvikle brugen af IT, og ikke mindst brugen af BIM, da gruppens konklusion, pegede i retning af, at der kunne opnås store fordele ved hjælp af 3D bygningsinformationsmodeller. 4.4 Det Digitale Byggeri den spæde start På baggrund af det, gik Erhvervs- og Byggestyrelsen og RealDania 5 som økonomisk støtte, sammen om udviklingsinitiativet Det Digitale Byggeri i efteråret (Realdania, 2010) Det Digitale byggeri gennemførtes fra 2003 til 2006, og bestod af følgende 3 Udviklingsdele: "Det Digitale Fundament", en fælles platform, der skulle sikre, at alle byggeriets parter, talte samme digitale sprog. Bygherrekrav for Digitalt Udbud, 3D-modeller, Projektweb og Digitale afleveringer. Krav som byggeriets virksomheder skulle kunne opfylde ved statslige byggeopgaver En samling af "Bedst i byggeriet" eksempler og erfaringer, der kunne dokumentere, hvordan digitaliserede løsninger, kunne være med til at effektivisere arbejdsprocesserne. (Realdania, 2010) Udviklingsaktiviteterne blev udbudt i offentlig konkurrence, for det var et bærende princip i Det Digitale Byggeri, at branchens virksomheder, skulle være med til at udvikle de metoder, som de selv skulle være med til at bruge. 5 RealDania, er en almennyttig erhvervsdrivende forening, hvis mission er at skabe livskvalitet gennem arkitektur, byrum og det byggede miljø. Organisationen blev etableret i Der kan igennem foreningen søges støtte til projekter og byggerier som er til gavn for samfundets vel. (Realdania, 2010) 24

26 De virksomheder som var interesserede i opgaven, blev opfordret til at danne konsortier 6 med repræsentanter, fra alle lag af byggebranchen, for på den måde at konkurrere, på hver deres koncept, for hvordan de ville gribe opgaven an. Ud fra det, udvalgte udviklingsinitiativtagerne for Det Digitale Byggeri, de fire konsortier, som i lagde grunden til de nugældende bygherrekrav for Digitalt Udbud, 3Dbygningsmodeller, Projektweb og Digital aflevering. Og på den måde, også rammerne for brugen af BIM. (Det Digitale Byggeri, 2010) De udarbejde løsninger, blev derefter afprøvet i forskelligt omfang, og i forbindelse med byggeprojekter hos de statslige bygherrer. Arbejdet med standardiseringerne blev overdraget til foreningen Bips 7. Resultatet af det arbejde, var blandt andet klassifikationssystemet DBK og Projektet 3D Arbejdsmetode, som var en fælles specifikation for hvordan 3D modeldata kunne skabes, genanvendes og udveksles, gennem byggeriets faser. (Det Digitale Byggeri, 2010) Derudover stod Bips også for at indsamle erfaringer via workshops og Det Digitale Byggeris hjemmeside, som så skulle danne grundlaget for den faglige dialog, om udviklingen af fremtidens brug af BIM i digitale byggeprojekter. (Det Digitale Byggeri, 2010) 4.5 De Første Bygherrer krav På byggrund af Det Digitale byggeri og Bips arbejde, udvikledes grundstenene til de ti statslige bygherrekrav, der er trådt i kraft den 1. januar 2007, og som var beskrevet i bekendtgørelse Kravende galte for statslige- eller statsstøttede byggerier, med en anslået entreprisesum på over 3 millioner kroner, og indeholdte punkter, som skulle være med til at give en helt ny måde at tænke på. De ti punkter var listet op i bekendtgørelsens bilag 1, og havde kortfattet følgende indhold: Det skulle være obligatorisk at bruge projektweb, alle arbejdstegninger skulle kunne udprintes på byggepladesen i A3 format, ved fag og hovedentreprise skulle udbudsmaterialet være standardiseret i henhold til bips B100 og DKB og Driftsrelevante data, skulle efter endt byggeri overleveres til bygherren, i digital form. (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2006) Punkt 4 og 5 henvendte sig specielt imod brugen af 3D bygningsinformationsmodeller. 6 Konsortier, er en sammenslutning eller samarbejdsaftale mellem personer eller firmaer, sædvanligvis for at opnå forretningsmæssige mål i forening. Samarbejdet kan være mere eller mindre formelt, lige fra mundtlige aftaler til dannelse af fælles selskaber. (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2011) 7 Foreningen bips, blev dannet i starten af 2003 ved en sammenlægning af de tre i forvejen eksisterende foreninger BPS, IBB og IT-Bygge Net. (Bim Byen, 2010) 25

27 4. Hvis bygherren skønnede, at det var en fordel, kunne han gøre det obligatorisk at kræve projektet afleveret i en 3D-model. 5. Benyttedes en 3D-model ved udbud og projektering, skulle bygningsmodellen kunne udveksles i IFC-formatet. Dermed var det op til bygherrer, at vurdere om der skulle anvendes BIM og bygningsinformationsmodeller. Der var dog, ved store projekter med en entreprisesum på over 40 millioner kroner, et krav om anvendelse af 3D bygningsmodeller. Disse krav, der var udpenslet i punkt 4b og 5b, lød på følgende måde: 4b. Bygherren skulle i konkurrencebetingelserne, stille krav om en aflevering af en bygningsmodel. Det var bygherrens ansvar, at specificere kravene til bygningsmodellens indhold og dens informationsniveau, samt anvendelse ved simulering, visualiseringer med mere. Bygningsmodellerne skulle være objektbaserede, og afleveres i IFC-formatet. 5b. Bygherren havde ansvaret, for at udpege en ansvarlig for bygningsmodellen og over for den- eller de ansvarlige, stille krav om modellens indhold, informationsniveau og opbygning. Bygherren skulle desuden stille krav om, at bygningsmodellerne var objektbaseret, og at de blev afleveret i IFC-formatet. Derudover skulle bygherren stille krav om, at modellen var tilgængelig for alle de implicerede parter i byggeriet, både projekterende og udførende. (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2006) I 2008 ændredes entreprisesummen sig fra 40 til 20 millioner kroner ved projektering med 3D-bygningsmodeller. (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008) 4.6 Udviklingen af Bygherrerkravene Dog var ikke alle begejstrede for de ti bygherrekrav. Mange mente, at det var for uigennemskueligt for bygherren, hvornår han skulle stille krav om brugen af 3Dbygningsmodeller og BIM. Derudover var der også en del meninger om, at det var nødvendigt med mindre specifikke krav, til indholdet af bygningsmodellen, således at kravene kunne tilpasses det enkelte projekt. På samme måde mente mange, at ved krav om bygningsmodeller til projekter over 20 millioner kroner, ville det vare meget lang tid, før erfaringer med brugen af bygningsmodeller, ville sprede sig ud til selv de mindre firmaer. (Østergaard, 2010) Derfor blev der i efteråret 2010, lavet en revidering af bygherrekravene, som skulle være med til at give en større fleksibilitet, for bygherrerne i kravstillelsen. De ti krav blev revideret 26

28 og omskrevet til fem, dog stadig indeholdende de grundlæggende værdier, om digital projektering og aflevering ved hjælp af BIM. Kravene blev udviklet, ud fra erfaringerne fra de første år med brugen BIM og Det Digitale Byggeri, og i samarbejde med ROB. 8 Målet med de reviderede krav var, at sikre en stadig fremadrettet udvikling inden for Det Digitale Byggeri, samtidig med at kravene stadigvæk skulle kunne stå som et pejle mærke for, byggeriernes implicerede parter, og byggeriets digitalisering. Det var helt klart meningen, at gøre kravene mere anvendelige, men samtidig give bygherrer og rådgiver, større frihed til, at specificere de enkelte projekters digitale krav, hvis de rent økonomisk var rentable. De fem krav trådte i kraft pr. 1 marts 2011 og lyder som følgende: 1. Benyttelse af DBK i relevant omfang som afgøres af Bygherre og dennes rådgiver. 2. Brug af Projektweb, som skal leveres af bygherren, og være både brugsmæssigt og juridisk anvendeligt, og kunne udprintes i A3 format. 3. Krav om brug af 3D bygningsmodeller i alle faser af projekteringen, samt tilrådighedsstillelse af modellerne til de udførende. 4. Digitalt udbud ved fag og hoved entrepriser. Blandt andet ved brug af 3D bygningsmodeller og udveksling i IFC, eller andre digitale dokumenter. 5. Digital aflevering af sags, drift og vedligeholds oplysninger, om bygningen. (Erhvervsog Byggestyrelsen, 2010) Den helt store forskel i ændringerne ved de nuværende krav, ligger i at alle statslige- eller statsstøttede byggerier, med en entreprise sum over 5 millioner kroner, går ind under bygherrer kravene. Og ikke som før, hvor der var krav, alt efter om entreprisesummen lød på 3, 15 eller 20 millioner kroner. (Østergaard, 2010) 4.7 Det Digitale Byggeri i fremtiden Udviklingen går i retningen mod brugen af BIM og Det Digitale Byggeri. Med de nye krav, er overliggeren også forsøgt hævet, ved at indføre krav om ren digital aflevering, fra 1. januar I punkt fem er der således tilføjet tre underpunkter, hvor punkt et, er gældende efter 1. januar 2014: 8 ROB Rådet for Offentlige Bygherrer blev etableret i Rådet består af repræsentanter fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, Velfærdsministeriet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og, statslige, almene, regionale og kommunale byggeadministrationer. (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008) 27

29 3D bygningsmodellen afleveres med sine informationer med en struktur svarende til DBK, i et åbent IFC standard, i henhold til den af bygherren og dennes rådgiver aftalte detaljeringsgrad. I tilfælde af projekter der indgår under EU s udbudsdirektiver, skal disse følges. Informationer kobles digitalt på dataobjekter til overførsel i byg- og driftsherrens eget it-system. Informationer afleveres i redigerbare digitale dokumenter. (Østergaard, 2010) I løbet af sommeren 2011, blev det i folketinget besluttet, at kommunale og regionale byggeprojekter over 20 millioner kroner, også skal være underlagt Erhvervs- og Byggestyrelsens IKT-Bekendtgørelse for på den både at gøre udbredelsen af BIM og Det Digitale Byggeri, langt hurtigere. (Østergaard, 2011) Det er endnu usikkert hvornår kravene til regioner og kommuner skal træde i kraft, da der stadig er forhandlinger, mellem kommunernes landsforening/danske regioner og staten, omkring hvordan de præcise krav skal lyde. Det er dog målet, at kravene skal træde i kraft senest den 1. januar 2012, og finde anvendelse for byggeri, der udbydes denne dato, eller senere. 4.8 Delkonklusion I forbindelse med udarbejdelsen af dette afsnit, har jeg fået et meget større kendskab til regelsættet og brugen af digitale 3D bygningsmodeller i Danmark. Danmark er på ingen måde en pioner inden for brugen af BIM og digital projektering. Det går dog i retning af en mere ambitiøs tilgang til brugen af BIM-værktøjer, arbejdsmetoder og regelsæt. Når det handler om, at bruge BIM i Denmark, kan man ikke undgå at sige Det Digitale Byggeri, dog ikke sagt på den måde, at for og benytte sig af BIM metoderne, er man en del af Det Digitale Byggeri. Men i stedet, at så snart en byggesag indgår under de digitale Bygherrekrav, og dermed Det Digitale Byggeri, benyttes automatisk BIM arbejdsmetoderne. Der er dog ingen tvivl om, at Bim er fremtiden, også i Danmark og med de nye bygherrekrav samt kravet om anvendelse af Det Digitale Byggeri ved regionale og kommunale byggeopgaver, bliver der også stillet større krav til alle implicerede parter. Jeg tror dog, det fortsat er en nødvendighed, at stille krav om brugen af BIM før alle begynder at benytte sig af det, da det som tidligere nævnt kræver store resurser, at kunne håndtere BIMværktøjerne. 28

30 5.1 Indledning 5.0 Brugen af BIM I det følgende afsnit, vil jeg undersøge hvordan, man ved hjælp af BIM-arbejdsmetoder, kan gøre projekteringen nemmere, i forhold til traditionelle 2D arbejdsmetoder. Efter samtale med Janus Mouritsen fra Ginnerup Arkitekter i Horsens, har jeg fundet frem til nogle generelle problemstillinger i forhold til det, at bruge BIM, og BIM software. Programmet som jeg har valgt at benytte, vil være Autodesks Revit, da det er det program, jeg på nuværende tidspunkt, har det største kendskab til. Derudover vil jeg benytte Microsofts Excel, som benyttes af de fleste aktører i en byggeproces. 5.2 Udgangspunkt I forbindelse med mit praktikophold i hos Ginnerup Arkitekter i Horsens, som benytter sig af 2D AutoCAD, sad jeg flere gange med oplevelsen af, at der kunne være draget fordele, af BIM-arbejdsmetoderne. Medarbejderne var ikke afvisende overfor BIM, men jeg kunne godt mærke, at ikke alle var helt klar på de nye arbejdsmetoder, som er delvis uundgåelige i forbindelse med brugen af BIM. Hos arkitekterne oplevede jeg en afvisende holdning til brugen af BIM-software i skitseringsfasen. Der var mange undskyldninger for ikke at bruge eksempelvis Revit og andre BIM værktøjer. Nogle arkitekter mente, at projekterne blev alt for præcise, og ville gerne have proportionerne i bygningerne, til at være mere udefinerede end de umiddelbart er, når der bruges Revit. Det mente de bedre kunne lade sig gøre, ved at tegne i hånden, eller ved brugen af et ikke BIM-software program, som eksempelvis Googles Sketch up. En af arkitekterne var inde på, at for mange beslutninger skulle tages for tidligt i forløbet, og det på den måde, ville tage for lang tid at skulle skitsere et hurtigt forslag til, hvordan bygningens udformning skulle være. Med Sketch up, kunne de hurtigt optegne nogle bygnings- og rum modeller, som de så kunne udvikle på, indtil den ønskede form var opnået. Mange andre ting, - så som væghøjder, taghældninger med mere, skal være defineret i Revit, frem for at blive tegnet efter, hvad der lige ligger i hånden. Det er langt fra den måde de ønsker at arbejde på, i arkitekt afdelingen hos Ginnerup Arkitekter. Derudover oplevede jeg, hvordan man ved en traditionel 2D projektering, kan have et kæmpe arbejdsmæssigt, og dermed også tidsmæssigt forbrug ved revidering af tegnings og 29

31 udbudsmateriale, i en projekterings fase. Mange gange blev ting ændret flere gange, i løbet af bare en enkelt uge. Ændringerne var voldsomt tidskrævene, da det drejede sig om ændringer både på planer, snit og facader, samt i diverse skemaer. I løbet af praktik perioden, gik mine tanker mere og mere på, om ikke det var muligt, at nedsætte tiden, som blev brugt på revidering af materialet, ved hjælp af, eksempelvis en BIM-model. Den helt konkrete sag jeg var med på, omhandlede en om- og tilbygning af et genoptrænings- og rehabiliteringscenter for Dansk Røde Kors, i Kolding. Der var flere problemstillinger. Arkitekterne arbejde med udseendet på en ny tilbygning, hvor de skitserede i hånden, og ved hjælp af Sketch up. Her lavede de rigtigt fine perspektivtegninger og kunne dermed visualisere, bygnings udseende, præcis som de ville. Når projektet så overgik til Konstruktionsafdelingen, og blev tegnet ind i 2D AutoCAD, Havde arkitekterne egentlig ingen føling med, hvordan proportionerne på bygningen passede i forhold til deres Sketch up-modeller. Chancerne for at projektet kunne blive anderledes end arkitektens tanke og ide, var derfor forholdsvis stor, da det ikke var sådan ligetil at sammenligne plan- og facade tegninger. I selve projekteringsfasen, var der også en del irritationsmomenter. Der skete i løbet af faserne en stor udskiftning, af blandt andet vinduer og døre, samt større ændringer i rumfunktionerne på stedet. Rumfunktionerne var meget forskellige, funktionerne spændte imellem alt fra, - rum med sovende personer, genoptræningsrum, opholdsrum og sanserum, hvor beboerne eksempelvis skulle ligge i mørke og reagere på lyde. Det stillede store krav til blandt andet døre og vinduer samt overflader på gulve, lofter og vægge. Dørene skulle leve op til forskellige brand og lydkrav. Vinduer skulle måske være udført med solfilm, eller være oplukkelige. Alle disse informationer blev samlet i forskellige rum- dør- og vinduesskemaer. Skemaerne i sig selv, var med til at gøre det mere overskueligt for alle implicerede parter. Det helt store problem var, at bygherre havde mange forskellige ideer og ønsker, om hvordan både den eksisterende bygning- og tilbygning skulle udformes. Helt hen i hovedprojektet, kom der stadig ændringer til rumfunktionerne, og dermed også krav til vinduer, døre, gulvoverflader, loftoverflader med mere. Meget af vores tid, gik derfor med at revidere i materialet. Det var en ofte uoverskuelig proces, da ændringerne sjældent drejede sig om en enkelt dør eller væg, men flere rum ad gangen. Frem for, at kunne bruge tiden på, at komme videre med projektet og løse de konstruktionsmæssige detaljer, skulle vi bruge tiden på revideringer, som måske kunne være undgået. 30

32 Ud fra dette senarie, har jeg lavet et fiktivt projekt, hvor jeg har gennemgået de forskellige problemstillinger, og overført dem til en BIM model, for på den måde at underbygge teorien om, at BIM gør det nemmere for den projekterende. Jeg har blandt andet forsøgt at trække dør- vindues- og rumskemaer ud, så det kommer til at minde om ovenstående projekt. På den måde undersøges effekten, af at projektere i en BIMmodel. Jeg har en ide om, at der vil være mange timer at spare, og dermed også en del penge. 5.3 Fra skitsering til BIM Som tidligere nævnt, har jeg erfaret, at nogle arkitekter ikke føler, at de helt har samme frie muligheder for at udfolde sig arkitektonisk, når de skal skitsere i et BIM-software program som Revit Arcihtecture. Som Janus Mouritsen fra Ginnerup Arkitekter også udtaler: Er arkitekterne lidt tilbageholdende overfor Programmerne, da de ikke helt mener at deres kunstneriske frihed kan få lov at komme til udtryk (Mouritsen, 2011) Mange er sikkert uenige i, at den kunstneriske frihed forsvinder i Revit. Men som udgangspunkt, vil jeg forsøge at finde andre værktøjer, som kan kombineres med Revit. På den måde, bliver en virksomhed heller ikke afhængige af medarbejdere, med kompetencer inden for et specielt program. Der er desuden hos Ginnerup Arkitekter, et ønske om at opnå en større sammenhæng imellem, arkitektens og konstruktørens arbejde. For som Janus igen udtaler: Det ville være rigtigt godt, hvis der var en sammenhæng mellem BIM-modellen og arkitektens skitser. Det kan være et problem, når arkitekterne kommer med deres håndskitser, at kvalitetssikre udtrykket på projekterne, når de bliver tegnet ind i 2D CAD. Så hvis der på en eller anden måde kunne være en sammenhæng mellem arkitekt forslaget og bygningsmodellen, vil det gøre livet lidt nemmere (Mouritsen, 2011) I dette tilfælde har jeg forsøgt at kombinere Sketch up, med Revit Architecture, da de hos Ginnerup Arkitekter, benytter netop Sketch up. Jeg satte mig i arkitektens sted, og skitserede en simpel firkantet bygning. På figur 9, kan man se arkitektforslaget i Sketch up. Figur 8 - Fra sketch up til Revit (Egen illustration) 31

33 Jeg tegnede i fri hånd og undlod at tænke på højder og længder, men istedet forsøgte jeg mig med hvad der lige lå i hånden som en arkitekt også kunne gøre. Figur 9 - Skitseforslag udført i Sketch up (Egen illustration) Derefter tog jeg konstruktørkasketten på, og gik over til at arbejde i Revit Architecture. Sketch up-filen importeres ind i programmet, og på den måde er der opstået et visuelt link imellem arkitekten og konstruktøren. På figur 10, kan man se modellen, som er linket ind i Revit. I stedet for at skulle åbne en arkitekttegning for at finde længder og højder, er de i samme program, og samtidig opstår der en form for kvalitetssikring af arkitektens arbejde. Figur 10 - Sketch up fill importeret i Revit (Egen illustration) 32

34 Bygning kan nu, rettes ind efter, eksempelvis modulmål eller mur mål, og højder på vinduer, døre osv. Tilpasses. Bygningen er nu indtegnet i Revit, og på den måde klar til yderligere projektering. På figur 11, kan man se Revit-modellen hvor Sketch up modellen er tændt inde i Revit. Her får man lynhurtigt et billede, af hvordan de 2 modeller ser ud i forhold til hinanden. På den måde, har konstruktøren igennem hele projekteringsfasen, et værktøj til at holde sit arbejde op imod arkitektens forslag, på en realistisk måde. Billedet Figur 12, viser bygningen, hvor alle mål samt vinduer, tagudhæng og så videre er tilpasset. Figur 11 - Revit model, hvor også Sketch up modellen er "tændt" (Egen illustration) Denne måde at arbejde på, kan være god ved opgaver hvor det ydre udseende er det vigtigste. Ved opgaver, hvor der for eksempel bliver lagt stor vægt på antallet af kvadratmeter, vil det være nemmere for arkitekten, at benytte Revit, da der her er mulighed for at have overblik over de forskellig rumstørrelser. Det er umiddelbart ikke muligt, når der benyttes Sketch up, med mindre man selv vil i gang med lommeregneren. (For arbejdsmetode, se Bilag 1) Figur 12 - Den færdige Revit 3D-model (Egen illustration) 33

35 5.4 Udtræk af Rumskemaer fra BIM I reference projektet, var der mange forskellige rum, med mange forskellige rumfunktioner. På den måde, kunne det også være meget omfattende, når der skulle laves ændringer i projektet. Det skete ofte, og som Janus Mouritsen også udtaler i interviewet, så ændredes projektet sig hele tiden, rum funktioner blev flyttet, og overflader på gulve, lofter og vægge, ændrede sig dermed også. For at der ikke skulle være ukorrekte oplysninger i rumskemaerne, blev der derfor brugt rigtigt meget tid på, at kigge materialet igennem. Vi brugte meget tid på at kvalitetssikre projektet, således at vi på den måde undgik, at der var forkerte oplysninger i projektmaterialet. Det tog selvfølgelig utroligt meget tid, hele tiden at skulle kontrollere om alt stemte overens, og den tid kunne være brugt til mange andre ting, og på den måde kunne der også være sparet penge. (Mouritsen, 2011) Pointerer Janus. Derfor vil jeg, ved hjælp af min BIM-model, oprette et rumskema, hvor jeg vil forsøge at styre de oplysninger, som rumfunktionerne kræver. Og dermed eftervise ved hjælp af BIMsoftwaren Revit Arcihtecture, hvor let det kan være at styre i en BIM-model, på trods af de ændringer som måtte forekomme undervejs i et projekteringsforløb. I min referencebygning har jeg oprettet en del rum, med forskellige funktioner. Der er 38 forskellige rum, med 12 forskellige funktioner. Rummenes funktioner, er alt fra vådrum til beboelse og kontorlokaler. Alle de forskellige rum, har også forskellige overflader på vægge gulve og lofter. I mit forsøg, var målet derfor, at styre disse informationer, så let som overhovedet muligt. Oprettelsen af et rumskema, er lige så simpelt som at oprette en plantegning, eller et snit. Ved hjælp af min BIM software har jeg lynhurtigt fået overblik over, hvilke rum der er placeret på hvilken etage, og hvor store rummene er. Man kan sige at det ikke er så forskelligt, som ved brug af manuel indtastning i Excel. I skemaet i figur 13, kan man se, hvordan jeg i løbet af meget kort tid, har oprettet et rumskema med de ønskede informationer. (Se arbejdsmetoden for oprettelse af rumskemaer i bilag 2) Ved at oprette mit skema i et BIM-softwareprogram har jeg kunnet styre rumbetegnelser, rumnummer med mere, ved hjælp af skemaet. Hvis jeg så har fundet en fejl på planen, og har ændret den der, er ændringen også slået igennem i mit skema. Allerede her har jeg sparet meget tid, i forhold til det projekt som jeg deltog i hos Ginnerup Arkitekter. 34

36 Figur 13 - Udsnit af rumskema som er oprettet i Revit. (se bilag 2) Informationerne omkring overfladerne, har jeg styret ved hjælp af et Key skema, hvor der oprettes en rumtype for de forskellige funktioner. Et rum med en funktion, eksempelvis et kontorrum, er rumtype 6. Arbejdsrum. Når overfladerne i 6. Arbejdsrum ændres, så ændres de for alle kontorer, som har rumtype nummer 6. arbejdsrum. (Se arbejdsmetoden for oprettelse af Key skemaer i Bilag 2) Det visuelle element i Revit er til gængæld ikke så godt. Derfor eksporteres skemaet som en *txt fil, og derefter importeres i Excel, hvor man så kan stille skemaet op, så det opfylder de ønsker der må være til det, som eksempelvis på figur 14. (Arbejdsmetode ved eksport til *txt filformat, se bilag 3) Ændringerne sker dog ikke automatisk i Excel skemaet og på den måde, er det ikke helt BIM. Der findes dog tilføjelses programmer til Revit, hvor det er muligt at eksportere skemaerne direkte til Excel. Dette arbejdes der med i bilag 6 (Arbejdsmetode ved bearbejdning af skema i Excel, se Bilag 4) Figur 14 - Udsnit af rumskema som er oprettet i Revit, og derefter bearbejdet i Excel (se bilag 4) 35

37 5.5 Udtræk af dør- skemaer og priser En anden af de ting, som var meget omfattende i forbindelse med Dansk Røde Kors projektet var, også at holde styr på alle dørene. Der var et utal af forskellige- brandkrav, lydkrav, farveønsker og så videre. Som det er nævnt i det foregående afsnit, har jeg i min referencebygning, oprettet en hel del rum. På den måde er der også en masse døre. Derfor er der også forskellige ønsker og krav til udformningen af dørene. På samme måde, som da rumskemaet blev oprettet, har jeg oprettet et dørskema i min BIMmodel. En dørtype kan have meget forskelligt tilbehør, det kan være alt fra dørpumpe, sparkeplade til manuelt låsesystem. Derfor er der også mange flere forskellige data, at skulle holde styr på, og som skal knytte sig til hver enkelt dør. Til forskel fra rumskemaet, hvor informationerne var mere overordnede. Oplysningerne har jeg styret ved hjælp af Project parameters. Der er lidt forskellige måder at gøre det på, men den metode jeg har anvendt har gjort mit dørskema nemt og overskueligt. Informationer som brandkrav og lydkrav, er påklistret hver dør type, og informationer omkring tilbehør, er påklistret til hver enkelt dør. Det gør at ændres brandkravet til dørtype D 10, så ændres alle døre med det navn, både i plan og skema. Er det derimod om der på døren skal være sparkeplade eller ej, ændres det kun, for den enkelte dør, og ikke på alle døre med betegnelsen D 10. Figur 15 - Flow af dørinformationer i en BIM model. (Egen illustration) 36

38 Hvis der ønskes beregnet et overslag af prisen på døre, er det meget nemt at gøre. Det kræver dog, at der tastet et beløb ind på hver dør type. Derefter kan man nemt i skemaet, tilføje en kolonne, hvor prisen på hver enkel dør fremgår. På den måde har man meget hurtigt regnet en pris, på samtlige døre i projektet. (Arbejdsmetode ved bearbejdning af Dørskema se bilag 5) 5.6 Eksport og bearbejdning af skemaer uden for Revit Et af de steder, hvor der kunne være noget tid at spare, vil være hvis det for bygherrer eller ingeniøren var muligt at rette eventuelle fejl og mangler, uden at skulle gøre brug af Revit. I stedet skulle disse ændringer, kunne foretages ved hjælp af eksempelvis Excel, som er et program de fleste anvender. Som Janus Mouritsen nævner: For det meste printes alt projektmateriale til *pdf og sendes derefter ud. Det kunne være smart hvis der var en måde hvorpå samarbejdspartneren selv kunne rette eventuelle ændringer, eksempelvis ved hjælp af Excel. De ændringer skulle så på en eller anden måde, nemt kunne importeres til Revit filen (Mouritsen, 2011) Ved hjælp af Add In programmet BIMLink, har jeg forsøgt at skabe et link, direkte imellem Revit og Excel, uden at skulle eksportere til *txt filformat. Det er nemt og hurtigt at opsættes et skema i BIMLink, med oplysninger som Samarbejdspartnere, så kan gå ind og revidere i, og derefter trække informationerne ind i Revit igen. I dette tilfælde er der oprettet et dørskema. Fremgangsmåden, er nogenlunde den samme, som når der oprettes et skema inde i selve Revit. Skemaet oprettes i BIMLinks egen menu, og der er derfor ikke nogen visuel forbindelse, til det dørskema som blev oprettet i afsnit 5.5. Det vigtigste, når der arbejdes med BIMLink er, at alle parametre navngives på samme måde alle steder. Ved en BIM-model, af en anselig størrelse, er det med at holde tungen lige i munden. Der skal derfor, inden et projekt opstartes, være styr på hvordan parametrene navngives. Efter at skemaet er oprettet i BIMLink, er det meget nemt at eksportere og bearbejde dataerne i Excel. Kolonner der markeres med en grå farve, er ikke redigerbare parametre, og kan derfor ikke ændres uden for Revit. Efterfølgende importeres Excel filen direkte ind i Revit, hvor ændringerne sker med det samme. Figur 16 - Flow for informationer ved brugen af BIMLink (Egen illustration) 37

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island Indhold 1. INDLEDNING...3 2. HVORFOR 3D PROJEKTERER?...4 2.1. Projektets udformning...4 2.2. De Digitale Bygherrekrav...4

Læs mere

7 SEMESTERS SPECIALE

7 SEMESTERS SPECIALE 7 SEMESTERS SPECIALE IMPLEMENTERINGEN AF BIM PROJEKTERING 7 semesters speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Kirsten Sommerlade Mikkel Møller Terkelsen Via University College Campus Horsens

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold&

Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold& && & & Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold& Niels&Jensen& N&BKAR71P& N&Studienummer&178550& & & Speciale&rapport&7.semester&bygningskonstruktør&& & Vejleder&:&Martin&Nielsen& &&&&&& VIA&UNIVERSITY&COLLAGE&

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Det Digitale Byggeri

Det Digitale Byggeri ARTIKLER Det Digitale Byggeri Af Jonas Maaløe Jespersen, Implementerings:netværket Rapporten kan bestilles hos Erhvervs- og Byggestyrelsen: http://www.ebst.dk/det_digitale_byggeri/22490/9/0 Kapitel 1 -

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Digital renovering. Forstå dit projekt bedre med 3D tegninger

Digital renovering. Forstå dit projekt bedre med 3D tegninger Digital renovering Forstå dit projekt bedre med 3D tegninger Med digitale byggeprocesser kan du genbruge viden, styre dine bygninger og formidle dine ideer nemmere til fx lejere. Den digitale vision Drømmen

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds

Læs mere

BIM Workflow Certificering

BIM Workflow Certificering BIM Workflow Certificering Bliv certificeret som BIM Workflow Professional Nohr-Con er glad for at kunne udbyde en helt ny certificeringsuddannelse i ét samlet BIM Workflow - i samarbejde med BIM Equity.

Læs mere

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet NTI CADcenter A/S www.mdoc.dk Agenda Kort om Mdoc løsningen og forretningsmæssige gevinster Mdoc platformen ved Anna Sørensen Mdoc gennemgang af

Læs mere

Modeller på kollisionskurs

Modeller på kollisionskurs Modeller på kollisionskurs Kollisionskontrol af BIM modeller Forfatter: Thomas Lykkebo Vejleder: Sigurður Ólafsson Afleveret: 26.11.2012 7. semester speciale - Bygningskonstruktøruddannelsen - VIA University

Læs mere

NTI BIM Tools 2011 konstruktion

NTI BIM Tools 2011 konstruktion NTI BIM Tools 2011 konstruktion NTI BIM Tools er en meget omfattende samling hjælpeværktøjer henvendt til byggebranchen. NTI CADcenter har valgt at udgive en lang række af vores populære CAD- og BIM værktøjer

Læs mere

Opstart af firma midt i finanskrisen 2 ½ år senere maj 2015 Udvalgte projekter Kommende udbud Building_Information_Modeling (BIM) Projektering

Opstart af firma midt i finanskrisen 2 ½ år senere maj 2015 Udvalgte projekter Kommende udbud Building_Information_Modeling (BIM) Projektering Opstart af firma midt i finanskrisen 2 ½ år senere maj 2015 Udvalgte projekter Kommende udbud Building_Information_Modeling (BIM) Projektering Digitalt udbudsmateriale Opstart af firma midt i finanskrisen

Læs mere

3D gør det lettere at få plads til installationerne

3D gør det lettere at få plads til installationerne Digitalt byggeri i den virkelige verden Der er blevet talt om digitalt byggeri i flere år, men for nogle virksomheder er det ikke blot blevet ved snakken. De er allerede i gang med at udforske, hvordan

Læs mere

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer 1 Hvem står bag denne miniguide? Denne miniguide er udgivet af Implementeringsnetværket for Det Digitale

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

VDC i udførelsen 25.10.2014

VDC i udførelsen 25.10.2014 VDC i udførelsen 25.10.2014 Frederiks Plads 25.10.2014 Konstruktørdag 1 Agenda - IKT hos NCC - BIM i en konservativ branche - BIM/VDC hos NCC - Samarbejdsformer - Værdi af VDC hos NCC - Opsummering - Spørgsmål

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit

Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit VIA UNIVERSITY COLLEGE AARHUS Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit Morten Aaskov 26-11-2012 TITELBLAD TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: VEJLEDER: Stig Ilkrone FORFATTER: Morten Aaskov

Læs mere

2015-02-17. bim survey 2014. rapport

2015-02-17. bim survey 2014. rapport bim survey 2014 rapport Indhold < Forrige side Næste side > 2 Indhold Indledning...3 Sammenfatning...4 Om undersøgelsen...5 Resultater... 7 1. Brugen af tegninger, modeller og beskrivelser... 7 bips Lyskær

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies Agenda - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies E. Pihl & Søn A.S. - Stefan Brandt - BIM Manager - sbj@pihl-as.dk 01/14 Pihl Engineering, organisation Pihl Engineering Pihl Engineering

Læs mere

NTI BIM Tools 2011 - installationer

NTI BIM Tools 2011 - installationer NTI BIM Tools 2011 - installationer NTI BIM Tools er en meget omfattende samling hjælpeværktøjer henvendt til byggebranchen. NTI CADcenter har valgt at udgive en lang række af vores populære CAD- og BIM

Læs mere

Image size: 7,94 cm x 25,4 cm BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ?

Image size: 7,94 cm x 25,4 cm BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ? Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Utzon Center - Aalborg BYGHERRERÅDGIVNING IT i byggeriet Kristian Birch Pedersen BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ? Rambølls definition: Formålet med

Læs mere

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,

Læs mere

IMPLEMENTERINGEN AF REVIT DEN GODE TEMPLATE

IMPLEMENTERINGEN AF REVIT DEN GODE TEMPLATE 2011 IMPLEMENTERINGEN AF REVIT DEN GODE TEMPLATE 7. semester speciale bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Campus Horsens Af: Jesper Engvang Steensen Studie nr.: 124685 Vejl. Kirsten

Læs mere

Arkitekter og ingeniører bygger bro med Revit

Arkitekter og ingeniører bygger bro med Revit 10 l cadmagasinet 39 Arkitekter og ingeniører bygger bro med Revit AF JACOB LANGE Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma var blandt de første herhjemme til at satse målrettet på Autodesk Revit til ingeniører.

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

[RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER

[RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER 04-05-2015 Bygningskonstruktøruddannelsen Nikolaj Reuss Dideriksen Bo Kolman VIA University College, Aahus Halmstadsgade [RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER TITELBLAD Rapport titel: Rapport 4.

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT)

Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT) Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT) En guide baseret på Universitets og Bygningsstyrelsens erfaringer med Det Digitale Byggeri 1 Hvem står bag denne guide? Denne guide

Læs mere

Aalborg Universitet København

Aalborg Universitet København Aalborg Universitet København Semester: 1. Semester Titel på projekt: Overgangen fra det traditionelle byggeri til Det Digitale Byggeri Projektperiode: 2. februar til 4. juni 2012 Resume: Aalborg Universitet

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark KOMFORT HUSENE - Erfaringer fra designprocesserne Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S Mary-Ann Knudstrup Associated

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Sikkerhed og overblik for entreprenører Produktionsstyring med Vico Office

Sikkerhed og overblik for entreprenører Produktionsstyring med Vico Office Sikkerhed og overblik for entreprenører Produktionsstyring med Vico Office Med BIM kan du spå om fremtiden, og forudse problemer på din byggesag En skarp pris og en vunden opgave, er langt fra ensbetydende

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips cuneco en del af bips Agenda Brug af egenskaber i dag Nyt Revit modul til Be10 energiberegning med Rockwool Energy Design BIM Checker ved aflevering Egenskaber i fremtiden Det er nødvendigt med standardisering

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

Kurser for ledige med ret til 6 ugers selvvalg i samarbejde med Haslev byggetekniske højskole.

Kurser for ledige med ret til 6 ugers selvvalg i samarbejde med Haslev byggetekniske højskole. Kurser for ledige med ret til 6 ugers selvvalg i samarbejde med Haslev byggetekniske højskole. Revit Architecture: På dette kursus vil du lære de grundlæggende funktioner som gør dig effektiv på den moderne

Læs mere

Implementering af BIM

Implementering af BIM Dan Nissen Speciale 7.semester 13 03 2012 1 Titelblad: Titel: Forfatter: Dan Nissen Lille Thorupvej 17 8860 Ulstrup dn42130@ucn.dk / dk@lykkenissen.dk Udarbejdet som: 7. semesters speciale, med valgfrit

Læs mere

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Cad - Manual Center for Ejendomme og Intern Service Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Dato. 16-03-2010 Dok nr. 275 0155 Journal nr. 82.00.00 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. FORORD... 3 2. PROJEKTORGANISATIONS

Læs mere

3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav. -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach

3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav. -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach 3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach Indhold Hvem er vi! Kort præsentation af projektet Den nye bane Kh-Rg Udbudsformer for projektet Bygherrekrav

Læs mere

Skitsering og rendering med Revit - BIM workflow fra skitse til præsentation

Skitsering og rendering med Revit - BIM workflow fra skitse til præsentation BIM University 2012 Skitsering og rendering med Revit - BIM workflow fra skitse til præsentation v/ André Andersen, Supporter, Arkitekt Indhold i Building Design Suites Workflow i Building Design Suite

Læs mere

FEBRUAR 2014 SIDE 1. BIM+Be10

FEBRUAR 2014 SIDE 1. BIM+Be10 FEBRUAR 2014 SIDE 1 BIM+Be10 Disposition Vision Tankerne bag udviklingen Problemstillinger Workflow Energi Template Cases Erfaringer og konklusion Videre udvikling BIM-model Energiberegning FEBRUAR 2014

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

På de følgende sider har vi beskrevet nogle forslag til projektopgaver. Har du andre ideer er du altid velkommen til at kontakte os.

På de følgende sider har vi beskrevet nogle forslag til projektopgaver. Har du andre ideer er du altid velkommen til at kontakte os. Rambøll Danmark er toneangivende på det danske marked for teknisk rådgivning. Vi leverer videnbaserede helhedsløsninger inden for hovedområderne: byggeri, transport og trafik, vand og miljø, energi, Olie/Gas,

Læs mere

East Harbour Project---

East Harbour Project--- East Harbour Project--- Concert and Conference Centre, Reykjavik Baggrund East Harbour Project har været diskuteret i Island i 15-20 år. Primært mål: At sætte Island/Reykjavik på det kulturelle verdenskort.

Læs mere

En stærkere byggeproces BIM i teori og praksis. Peter Bo Olsen og Ditte Wedell Pape

En stærkere byggeproces BIM i teori og praksis. Peter Bo Olsen og Ditte Wedell Pape En stærkere byggeproces BIM i teori og praksis Peter Bo Olsen og Ditte Wedell Pape Denne bog er tænkt som guide til et effektivt samarbejde omkring et projekts BIM. Bogen kan også benyttes som et opslagsværk

Læs mere

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed Hvordan håndteres forandringer i små og mellemstore virksomheder, således at virksomhedens langsigtede strategier

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Fremtidens Etagebolig, Horsens

Fremtidens Etagebolig, Horsens Indhold Byggesagen... 2 Vision... 2 Udbud... 3 Fordele og ulemper ved entrepriserne... 3 Egenproduktion... 4 Emner der bliver lagt vægt på... 4 Tidsplan... 4 Ophængnings plan... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG?

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? Går du/i med drømmen om at bygge/renovere parcelhus, villa eller sommerhus? ZENI arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen! Vi har kun positive ord at sige om vores

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12)

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12) Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i alment byggeri og Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri

Læs mere

MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen

MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen MERE VÆRDI FOR PENGENE Få mere værdi for færre penge med effektiv space management, digital drift og vedligeholdelse.

Læs mere

Vi bygger løsninger til

Vi bygger løsninger til InCom Tværfaglige brancheløsninger Vi bygger løsninger til Boligadministrationer InCom IT Group BRANCHELØSNINGER SKABT AF TVÆRFAGLIGE KOMPETENCER InCom IT Group er en innovativ leverandør af Software,

Læs mere

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris Virksomhedspanel er blevet spurgt om omfanget af deres IT-brug. Virksomhedspanelet består af 100 virksomheder og repræsenterer 15% af den samlede

Læs mere

Archiwise Aps: Stiftet i 2008 Udskilt af Triarc Arkitekter A/S Oprindeligt BIM support

Archiwise Aps: Stiftet i 2008 Udskilt af Triarc Arkitekter A/S Oprindeligt BIM support Archiwise Aps: Stiftet i 2008 Udskilt af Triarc Arkitekter A/S Oprindeligt BIM support Nicolaj Hvid BIM konsulent Uddannet arkitekt/designer CEO Archiwise Aps Modelbaseret bygherrerådgivning Formål: At

Læs mere

DET DIGITALE BYGGERI

DET DIGITALE BYGGERI VIA University College, Aarhus DET DIGITALE BYGGERI HVORDAN SER FREMTIDEN UD? Toke Grud Titelblad SPECIALE TITEL: DET DIGITALE BYGGERI VEJLEDER: JENS OTTO GRABAU (JOG) FORFATTER: TOKE GRUD DATO / UNDERSKRIFT:

Læs mere

3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri. Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet

3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri. Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet 3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet Strategien for Det Digitale Byggeri Bygger på DDB Strateginotat af

Læs mere

Optimering af facilities management ved brug af bygningsmodeller

Optimering af facilities management ved brug af bygningsmodeller Optimering af facilities management ved brug af bygningsmodeller i Københavns Ejendomme Kandidat speciale CST BI4 Aalborg Universitet Titelblad Titel Uddannelsesinstitution Uddannelse Opgave Forfatter

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre

Læs mere

JYRO arkitekter j-y-r-o.dk +45 5361 1290 Sag 09-14. Afprøvningsprojekt og vurdering af energiberegning fra BIM-model. Deltagere

JYRO arkitekter j-y-r-o.dk +45 5361 1290 Sag 09-14. Afprøvningsprojekt og vurdering af energiberegning fra BIM-model. Deltagere Afprøvningsprojekt og vurdering af energiberegning fra BIM-model JYRO arkitekter Deltagere Tom Hansen arkitekt MAA Tegnestuen Hornbæk th@tegnestuenhornbeak.dk Per Jyllnor arkitekt MAA JYRO arkitekter pj@

Læs mere

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital

Læs mere

Bygnings Informations Modellering og Facilities Management Eksamensprojekt udarbejdet ved Danmarks Tekniske Universitet af Helle Juul Bak, juli 2009

Bygnings Informations Modellering og Facilities Management Eksamensprojekt udarbejdet ved Danmarks Tekniske Universitet af Helle Juul Bak, juli 2009 Bygnings Informations Modellering og Facilities Management Eksamensprojekt udarbejdet ved Danmarks Tekniske Universitet af Helle Juul Bak, juli 2009 Titelblad Titel: Bygnings Informations Modellering

Læs mere

Kunderne skal kunne finde dine produkter

Kunderne skal kunne finde dine produkter Kunderne skal kunne finde dine produkter De fleste af dine kunder finder frem til dine produkter via nettet. Her gælder den simple junglelov, at dem, der bliver fundet, er dem, der løber med salget. Hfb.dk

Læs mere