Det Digitale Byggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Digitale Byggeri"

Transkript

1 ARTIKLER Det Digitale Byggeri Af Jonas Maaløe Jespersen, Implementerings:netværket Rapporten kan bestilles hos Erhvervs- og Byggestyrelsen: Kapitel 1 - Hvad er Det Digitale Byggeri? Det Digitale Byggeri er et regeringsinitiativ, der betyder at statslige bygherrer fra 1. januar 2007 skal stille specifikke krav om brug af digital Informations og Kommunikationsteknologi (IKT) mellem alle parter i en byggesag. De fire overordnede digitale kommunikationsområder ser således ud: Udbud, tilbudsgivning og licitation skal foregå via internettet. Visualiseringer og simuleringer skal produceres i 3D-modeller. Alle dokumenter og tegninger skal deles via en projektweb på internettet. Driftsrelevante data skal afleveres digitalt til driftsherren når byggeriet er færdigt. Disse digitale bygherrekrav skal højne både effektiviteten og kvaliteten i byggeriet ved at benytte et fælles arbejdssprog mellem alle aktørerne. I denne artikel kan man læse om Det Digitale Byggeris historiske udvikling, principperne bag, implementering i branchen samt de erfaringer, der indtil videre er skabt i processen. Kapitel 2 Historisk overblik Digitaliseringen af byggeprocessen fra projekt til drift har været undervejs i mange år. Visionen om det digitale byggeprojekt opstod allerede i begyndelsen af 1980erne, hvor de første CAD tegneprogrammer rykkede ind på tegnestuerne. Det konkrete initiativ Det Digitale Byggeri tager sit udspring omkring årtusindskiftet, og er skabt på baggrund af tre centrale rapporter: PPU-konsortiet: IT i byggeriets fremtid I 2000 sammenfattede PPU-konsortiet (PPU-konsortiet består af Højgaard & Schultz, Rambøll og Arkitektgruppen Aarhus) byggebranchens erfaringer med projektweb, objektorienterede bygningsmodeller, digitale kataloger og mængdeudtræk. Konklusionen var at IT-paratheden i byggeriet generelt var høj, men at koordineringen mellem aktørerne krævede en massiv koordineret indsats på IT-infrastrukturen. Ressourceområdeanalysen Bygge/Bolig I år 2000 tog en rapport fra Erhvervsministeriet et blik på udviklingspotentialerne i den danske byggesektor. Konklusionen var, at byggeriet i Danmark stod overfor tre markante udfordringer: 1. Slutbrugerne kunne ikke gennemskue eller regne med de priser, som de fik tilbudt. 2. Produktiviteten i byggesektoren var stagneret. 3. Der var alt for mange fejl i de byggerier som blev gennemført. Mange fejl blev først tydelige langt tid efter at byggerierne var færdige, og omkostningerne for at udbedre fejlene var uforholdsmæssigt store. Fejlene opstod fordi byggebranchen med dens mange aktører og komplekse infrastrukturer skabte misforståelser, forsinkelser og ugennemskuelighed. Resultatet var lav kvalitet til høje priser. Link til rapporten: Taskforce-rapporten: Byggeriets fremtid Samme år nedsatte man en taskforce-gruppe til at undersøge forklaringerne på ressourceområdeanalysens konklusioner. Gruppen fandt frem til at produktivitetsforbedringer skulle findes i grænseovergangene mellem de forskellige aktører. Hvis alle parter havde adgang til den information de behøvede, præcis når de havde brug for den, kunne man undgå spildtid, misforståelser og fejl. Rapporten Det Digitale Byggeri Løsningen på den manglende produktivitetsudvikling blev til initiativet Det Digitale Byggeri, som Erhvervsog Byggestyrelsen lancerede i Strategien var at udvikle et fundament af IT-standarder og fælles retningslinjer for branchen, at implementere disse krav i branchen ved at stille dem som krav i forbindelse med statslige byggeprojekter, og endelig at udvikle best practice eksempler fra det virkelige liv for at indhente erfaringer og dokumentere fordelene. Fra udvikling til implementering I perioden udviklede fem konsorter og foreningen bips Det Digitale Fundament og bygherrekravene: OPSLAG 2008 Håndbog For Bygningsindustrien 19

2 NAVNELISTER Udviklingen af Det Digitale Byggeri fra Erhvervs- og Byggestyrelsen koordinerede udviklingsprojekterne, der endte med bekendtgørelsen om Det Digitale Byggeri og bygherrekravene, som trådte i kraft 1. januar Siden december 2005 har branchen forberedt sig på implementeringsprocessen, som blev en realitet da de statslige bygherrekrav trådte i kraft i januar Læs mere om implementeringsprocessen, resultater og erfaringer i kapitel 4. Implementeringsnetværkets opbygning og aktiviteter. Styregruppen udgør det strategiske beslutningsgrundlag, og sekretariatet varetager de daglige udviklings opgaver. 20 OPSLAG 2008 Håndbog For Bygningsindustrien

3 ARTIKLER Kapitel 3 Principperne for Det Digitale Byggeri En digital byggeproces er kendetegnet ved, at data kan akkumuleres, processeres, kopieres, genbruges og udtrækkes efter ethvert kriterium, man vælger at definere. Visionen er en proces hvor arkitekten, ingeniøren, entreprenøren og leverandøren hver især bidrager til den samlede informationsmængde, der udgør byggesagen. Bygherrekravene er en udkrystallisering af den vision, som er blevet konverteret til en række delelementer, der tilsammen udgør en forandringsproces i virksomhedens kommunikations- og arbejdsmetoder. Kravene skal forstås på to måder: dels som konkrete, juridiske betingelser for statslige byggerier med en entreprisesum på over 3 millioner, og dels som en samling værktøjer der tilsammen ligger til grund for en helt ny måde at tænke byggeri på. De 10 specifikke bygherrekrav er som følger: 1. Obligatorisk brug af projektweb Projektweb-løsningen skal leveres af bygherren og være effektiv og sikker. De projekterende skal udføre alle arbejdstegninger, så de kan printes i A3 på byggepladsen. 4. 3D-modeller er obligatorisk afleveringsformat til konkurrencer, såfremt bygherren skønner, at det er en fordel. 5. 3D-modeller skal bruges i projektering og udbud, hvis bygherren skønner at det er fordelagtigt. De projekterende skal i så fald opbygge en bygningsmodel, der kan udveksles i IFC-formatet. Det Digitale Byggeri griber ind i hele byggeprocessen. Bygningsmodellen er bindeleddet for mange af de informationer, som aktørerne tager deres beslutninger på baggrund af. Det skal bemærkes at der er variation i hvornår kravene er obligatoriske. Som udgangspunkt gælder kravene for statslige byggerier med en entreprisesum over 3 millioner, men digital aflevering er først obligatorisk ved byggerier på over 15 millioner, og anvendelsen af 3D-modeller er først obligatorisk ved byggerier over 20 millioner. Fra og med 2008 er renovering og om- og tilbygninger også omfattet af kravene (dog ikke krav 4, 5 og 6). Det skal også bemærkes at DBK, som udvikles af bips, ikke ligger klar før 2009, og derfor ikke er obligatorisk før dér. - DBK skal ændres til BMF (Beskrivende Mængdeforfortegnelse) Udbudsmaterialet skal være standardiseret. Udbudsprojektet skal indeholde en beskrivende mængdefortegnelse struktureret efter Dansk Bygge Klassifikation (DBK). Entrepriser skal udbydes over internettet, hvor udbudsmaterialet skal være tilgængeligt. De bydende skal afgive deres tilbud på en portal, hvor licitationen afholdes ved at offentliggøre tilbud samtidigt. Driftsrelevante data skal efter endt byggeri overleveres til bygherren efter dennes specifikationer. Den digitale aflevering skal både indeholde dokumenter og datamodel. Bygherren vælger om driftsrelevante data skal afleveres enkeltvis i XML-format, som samlet IFC-model eller om de skal indtastes direkte i et drifts- og vedligeholdesessystem. Kapitel 4 Vision og målsætning Det Digitale Byggeri vedrører alle parter i byggeriet. Lige fra idéfasen over projekteringen til den konkrete entreprise og efterfølgende drift og vedligeholdelse tilbyder den digitale byggeproces oplagte fordele og udfordringer. Fordele Man kan overordnet set kategorisere Det Digitale Byggeris fordele i tre overskrifter: Den digitale kommunikation: Digital aflevering og projektweb letter de administrative arbejdsgange i byggeriet. Ved at centralisere informationer og gøre ændringer tilgængelige for alle på samme tid reducerer man fejl i overgangene mellem byggeriets parter. Desuden er der på forhånd fastlagt nogle ansvarsområder, så at ingen er i tvivl om, hvad der er deres ansvar i forhold til byggeriet. OPSLAG 2008 Håndbog For Bygningsindustrien 21

4 NAVNELISTER Kreative fordele: 3D-modellering i programmer som f.eks. Revit eller Archichad og BIM (Building Information Modelling), som mange arkitekter allerede har implementeret eller har kendskab til, åbner op for nye muligheder at projektere på. Idéer kan lettere afprøves og forfølges inden der tages en endelig beslutning. Praktiske fordele: Fordi informationsstrømmen fra tegnestue til byggeplads sker uden forsinkelse, undgår man at lave fejl på baggrund af misforståelser, og byggepladsen kan hurtigt melde problemer i tegningerne tilbage til arkitekten, når de opdages. Udfordringer Udfordringerne ved at skulle bygge digitalt handler i høj grad om implementerings- og udviklingsprocessen. Når mange parter skal tale samme sprog og indrette sig i forhold til hinanden kræver det tid og, lige så vigtigt, finansiering til udvikling af teknologi og implementering. Det Digitale Byggeri kræver opkvalificering, uddannelse og indkøb af ny software og hardware. Desuden er byggebranchen et stort skib der ikke lige lader sig vende i et digitalt snuptag. Mange aktører har været vant til arbejdsprocedurer, som nu skal revideres, og virksomhedskulturer kan derfor blive en udfordring, hvis der eksisterer en modvilje mod initiativet. Kapitel 5 Implementeringen af Det Digitale Byggeri De forudgående kapitler har handlet om de potentielle fordele ved Det Digitale Byggeri, men gode intentioner gør det sjældent alene når bygningen skal tegnes og murstenene lægges. Dette kapitel kigger nærmere på erfaringerne fra den konkrete implementering i branchen. Implementeringsnetværket I et samarbejde mellem FRI, DANSKE ARK, Dansk Byggeri, Bygherreforeningen, TEKNIQ og BAT-kartellet blev Implementeringsnetværket dannet i november Det er dette netværk, og altså branchen selv, som står for at formidle viden om og uddannelse samt kompetenceudvikling i kravene for Det Digitale Byggeri. Konkrete projekter Implementeringsstrategien har fra netværkets side været en slags hjælp til selvhjælp. Efter en brancheanalyse (Implementeringsnetværket Fase 1: Analyse) blev der i løbet af 2006 udviklet læringsmateriale målrettet de individuelle aktører. Med afsæt i det udviklede læringsmateriale udbød netværket økonomisk støtte til læringsaktiviteter i virksomheder og uddannelsesinstitutioner. I alt 29 projekter indenfor opkvalificering blev finansieret med hjælp fra Den Europæiske Socialfond, Realdania, EBST, organisationerne bag Implementeringsnetværket, uddannelsesfonde og andre fonde. De 29 projekter spænder fra afprøvning af standarder, opkvalificering af undervisere, implementering af 3D CAD software på tegnestuen, udvikling af manualer og dannelse af IFC-brugernetværk. Støttede uddannelsesprojekter: Støttede virksomhedsprojekter: Konkrete erfaringer Erfaringerne fra de støttede projekter har været meget specifikke i form af individuelle evalueringsrapporter. Nedenfor er nævnt nogle af hovedkonklusionerne på to af projekterne: Ginneruparkitekter og 3D-projektering Ginneruparkitekters projektforslag lød på en implementering af 3D-softwaren AutoDesk Architecture. Tegnestuen havde på forhånd kendskab til softwaren, men ikke som samarbejdsværktøj mellem mange brugere samtidig. Ginneruparkitekter indledte implementeringen med adskilte grundkurser i både arkitekt- og konstruktionsafdelingen. Beslutningen om opdelingen var begrundet i at de to arbejdsgrupper brugte softwaren på hver deres måde. Inden for begge grupper blev der dog hurtigt konstateret store forskelle i de enkelte medarbejderes kunnen. Gennem en klippekortsordning blev de mindre parate ført gennem en intensiv repetition med udgangspunkt i konkrete problematikker. I den forbindelse blev der uddelegeret ansvarsområder indenfor f.eks. mængdeudtræk, rumindex, trapper, vægge osv. Det lykkedes Ginneruparkitekter at opnå positive resultater med udarbejdelse af 3D-modeller og hurtig mængdeudtagning, som entreprenørerne senere har kunnet bruge til prissætning. Barrieremæssigt var erfaringerne at nogle af medarbejderne følte at det grafiske udtryk begrænsede den kreative udvikling, og at der var vanskeligheder med at udveksle tegninger med en samarbejdspartner, der havde en ældre version af softwaren. Konklusionen er at 3D-projektering er mulig og nyttig, og at den på nuværende tidspunkt er muligt at bruge på tegnestuen. Ginneruparkitekters samlede evaluering: detdigitalebyggeri.dk/content/view/420/796/ Juul Frost Arkitekter og BIM-modeller Juul Frost Arkitekter ønskede i deres projekt at afprøve softwareprogrammerne Autodesk Revit og Graphisoft Archicads evne til at udveksle filer i det fælles 22 OPSLAG 2008 Håndbog For Bygningsindustrien

5 ARTIKLER filformat IFC. Tegnestuen sendte et hold på henholdsvis 5 og 10 medarbejdere på et superbrugerkursus og et kortere grundkursus, og kastede sig derefter ud i en række BIM projekter. Erfaringerne med at eksportere modellerne i IFCformatet viste, at man ikke får møbleringsplaner, brandplaner, principsnit, 2D detaljer eller de CADtegninger, der er tilknyttet projektet, med i overførslen. Det betyder, at der stadig kræves 2D CAD-tegningsmateriale på det udviklingsstadie, som IFC på nuværende tidspunkt befinder sig på. Juul Frost Arkitekter konkluderede, at for at investere de ekstra ressourcer, som det kræver at opbygge en 3D-model, er det strengt nødvendigt at BIM-filerne kan udveksles mellem projektets parter på tværs af forskelligt software. IFC har på nuværende tidspunkt nogle børnesygdomme, men når det står færdigudviklet og fuldt implementeret rummer det nogle enorme muligheder i forhold til effektivitet, besparelser, fejlsikring og kvalitet af arkitekturen. Juul Frost Arkitekters samlede rapport: Byggecentrum og DBK Byggecentrum afholdt to typer kurser for virksomheder: En dyberegående, praksisorienteret undervisning om DBK, og den digitale byggesag med udgangspunkt i IKT aftalen og specifikationer. I den forbindelse har de offentliggjort dokumenter, som giver en bred introduktion til DBK, et bud på byggeriets faser anno 2025 og en detaljeret beskrivelse af informationsstrukturer. Byggecentrums DBK-materiale: Flere brugererfaringer Der er andre publikationer fra virksomhedsprojekterne tilgængelige på detdigitalebyggeri.dk sammen med omfattende læringsmateriale om projektweb, DBK, BMF (Beskrivende Mængdefortegnelse), digitalt mængdeudtræk samt aktørmålrettede kursuspakker. baseret med implementeringen og operationaliseringen af konkrete værktøjer og bygherrekrav. Projekterne affødte dog nogle generelle erfaringer om selve arbejdet med og implementeringen af Det Digitale Byggeri. Disse erfaringer danner sammen med andre brancheanalyser udgangspunkt for Det Digitale Byggeris videre implementering. De generelle erfaringer, opnåede fordele og barrierer er skitseret nedenfor: Implementeringsprocessen: Det er karakteristisk for branchens implementeringsproces, at den overordnede strategi har indeholdt følgende tiltag: En klar udmelding fra topledelsen. Besøg fra virksomhedens udviklingscenter i de enkelte afdelinger. Etablering af superbruger/ambassadørnet værk. Softwarekurser for de berørte medarbejdere. Det er nødvendigt med en nøje planlagt strategi for at opnå en succesfuld implementering. Overgangen til at arbejde efter principperne i Det Digitale Byggeri skal ses som en slags point of no return, hvor medarbejderne så vidt muligt udelukkende arbejder efter de nye arbejdsmetoder, og ikke får mulighed for at forfalde til gamle rutiner. Herved opnås den mest effektive omstilling. Det kan generelt være en barriere at omskifte sine arbejdsmetoder i virksomheden. En klar udmelding fra topledelsen skal bakkes op af et bredere økonomisk råderum til de projekter i virksomheden, der udføres ud fra principperne om Det Digitale Byggeri. Et særligt vigtigt punkt i implementeringen er at få overbevist projektlederne om at køre individuelle projekter efter principperne om Det Digitale Byggeri. Mange virksomheder lader det ofte være oppe til den enkelte projektleder om han i en given sag vil benytte projektweb eller 3D. Når projektlederen forventes at holde sig indenfor det normale budget, kan det for nogen være et incitament til at afholde sig fra at investere de ekstra ressourcer i byggesagen, som de digitale elementer kræver. Brugererfaringer: gid,79/ Læringsmateriale: gid,99/ Generelle erfaringer De ovenstående erfaringer er et udpluk af projekterfaringerne. De individuelle virksomheder og uddannelsesinstitutioner arbejder nu selvstændigt og netværks- Motivation og forandring: Det er en generel tendens at motivationen for at ville Det Digitale Byggeri i virksomhederne og på uddannelserne er altafgørende for implementeringen. Det ses generelt som en større barriere end f.eks. færdigudviklet og fejlfri software. På detdigitalebyggeri.dk findes læringsforløbsguides, der kan hjælpe til at afdække hvad man skal være særligt opmærksom på vedrørende kultur- og organisationsforandringer i forhold til Det Digitale Byggeri. Link: option,com_docman/itemid,110/task,cat_view/gid,124/ OPSLAG 2008 Håndbog For Bygningsindustrien 23

6 NAVNELISTER Videndeling og netværk: Det er vigtigt at man så vidt muligt indgår i et netværk med andre aktører, der gør sig erfaringer med digitale arbejdsmetoder. Særligt samspillet mellem uddannelser og virksomheder kan være gavnligt. Der er gode erfaringer med at lade studerende komme ud i virksomheden og opleve digitale arbejdsprocesser på nært hold. På samme måde kan virksomhederne med fordel besøge uddannelsesinstitutionerne og forklare hvilke konkrete kompetencer, som virksomhederne har brug for samt fortælle om konkrete digitale byggeprojekter. Efterspørgsel: Der mangler på nuværende tidspunkt en efterspørgsel fra bygherrerne på digitale byggerier. Det rammer særligt entreprenørerne, som mangler økonomisk incitament til at investere i opkvalificering af uddannelse, software og hardware. Dem, der allerede er i gang med implementeringen, fokuserer mindre på de specifikke bygherrekrav og vælger i stedet at se på Det Digitale Byggeri som en del af en større digitaliseringsproces, som for stort set samtlige aktører synes uundgåelig. På den måde har staten som bygherre sat gang i en overordnet proces i byggebranchen. Kapitel 6 - Fremtiden Udgangspunktet for Det Digitale Byggeri var som sagt at minimere fejl, mangler, spildtid og misforståelser i byggeprocessen. Succeskriteriet for Det Digitale Byggeri er derfor i sidste ende ikke hvor mange der har implementeret det, men om hvorvidt det rent faktisk virker. Grundlæggende ser det ud til at det er muligt at realisere visionen. Dog indeholder værktøjerne og processerne til og for at bygge digitalt anno 2008 desværre stadigvæk nogle barrierer, som vanskeliggør en endelig realisering af visionen. DBK mangler at blive færdigudviklet, filformater er endnu ikke standardiserede til alle typer software og størstedelen af branchen, særligt de udførende, forholder sig stadig afventende på resultater, der kan udmønte sig i sorte tal på bundlinjen. Implementeringen skal ikke være fejlfri At stille krav om en fejlfri digital byggeproces på nuværende tidspunkt ville imidlertid også være hastværk. Implementeringen af Det Digitale Byggeri må nødvendigvis være en længerevarende proces, hvor hele branchen får/har tid til at opkvalificere sig og indarbejde ikke blot krav, men også et holdnings- og procedureskift. Alle aktører bør gøre sig selv klart, at Det Digitale Byggeri på nuværende tidspunkt ikke nødvendigvis opfylder dets fulde potentiale, men at der stadig er mange værktøjer at tage fat på i forhold til en implementering i virksomheden. For det kan godt lade sig gøre. Fx dokumenterede Skanska i 2007 gevinst på både kvalitet, pris og tidsfronten i et digitalt byggeprojekt i Finland ved at kunne spare hele fem arbejdsdage pr. måned. Det er den slags vi vil komme til at se mere til i Danmark, når de første par skridt er taget i byggebranchen. Videre læsning er portalen for Det Digi tale Byggeri. Her findes uddybende beskrivelser af bygherrekravene, undervisningsmateriale, kursuspakker, rapporter og seneste nyt om implementeringsprocessen i virksomhederne. Ordbog 3D Synonym med rumlig. Repræsenterer rummets 3 dimensioner, svarende til koordinatakserne: X, Y og Z. Bygningsmodel Digital model af systemet bygning i DBK. I henhold til DBK defineres bygning her som det engelske construction snarere end building, dvs. det, som er bygget, eller planlægges bygget inkl. belægning og installationer i terræn. Landskabsarkitekten fx leverer dermed også input til bygningsmodellen. DBK Dansk byggeklassifikation. Et udviklingsprojekt under Det Digitale Byggeri, som skal tilvejebringe et dansk klassifikationssystem til afløsning af SfB klassifikationssystemet. IFC Industry Foundation Classes. En international specifikation for samarbejde mellem IT-applikationer indenfor planlægning, produktion og drift af bygninger. IFC definerer et neutralt fællesformat (applikationsuafhængigt) til dataudveksling mellem IT-systemer. IKT Informations- og Kommunikationsteknologi. Er et udvidet begreb i forhold til IT (Informationsteknologi). Projektweb Projektweb er det sted på Internettet, hvor bygherrer, rådgivere, entreprenører og leverandører kan indlægge og hente informationer, herunder aftaler, beskrivelser og tegninger til brug for principielt alle faser af byggeriet. 24 OPSLAG 2008 Håndbog For Bygningsindustrien

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I B I M P R O C E S O G S T R A T E G I EIGIL NYBO ARKITEMA FREDERIKSGADE 32 8000 ÅRHUS C EIGIL NYBO ARKITEMA B I M PROCES OG STRATEGI BUILDING INFORMATION MODELING DET DIGITALE BYGGERI DIGITALE YDELSER

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

BIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden:

BIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden: 1. Møde 17.03.2011 Arkitektskolen Aarhus Dagsorden: 15.00 15.20 Velkomst og en kort præsentation af mødedeltagerne 15.20 15.45 Hvordan skal BIM klubben fungere, hvad ønsker vi os af klubben? - Skal der

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011 Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.

Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl. Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.dk /Udvalgte projekter/ Grundlagt i 1986 Primært offentlige bygninger

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. Præsentationen redegør for DNV-Gødstrups baggrund for at stille krav

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 Faktuelle forhold Optageområde ca. 300.000 borgere, 5000 km² Grundareal 360.000 m² - 375.000 m² Etageareal ca. 130.000 m² inkl. psykiatri Anlægsøkonomi

Læs mere

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer. Slots- og Kulturstyrelsen Bilag 5 - IKT-aftale For byggesager med forventet entreprisesum over 5 mio. kr. (eks. moms) H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk

Læs mere

3D gør det lettere at få plads til installationerne

3D gør det lettere at få plads til installationerne Digitalt byggeri i den virkelige verden Der er blevet talt om digitalt byggeri i flere år, men for nogle virksomheder er det ikke blot blevet ved snakken. De er allerede i gang med at udforske, hvordan

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

3. Spørgsmål til virksomheder... 11 3.1. Refleksion omkring metoden... 16

3. Spørgsmål til virksomheder... 11 3.1. Refleksion omkring metoden... 16 Abstract This report is about the digitalization of a project construction. New rules and regulations from Erhvers- og byggestyrelsen describes how companies has to transform their working process and

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer 1 Hvem står bag denne miniguide? Denne miniguide er udgivet af Implementeringsnetværket for Det Digitale

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Agenda 14.00 På vej mod nye standarder 14.30 Kend det, prøv det, brug det 15.00 Pause 15.15 Sådan kommer du i gang 15.30 Spørgsmål og afrunding

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

> Udviklingen i byggeriets produktivitet og

> Udviklingen i byggeriets produktivitet og - digitalisering > Udviklingen i byggeriets produktivitet og 1990-2010 > EBST-visioner for den fremtidige udvikling > BVU s mulig rolle i fremtiden v. civilingeniør Morten Steffensen BVU-netværksmøde 30.

Læs mere

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Undervisning B6 Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Generelt Hvem er Byggeweb? - Absolut største udbyder af projektweb i Danmark. - Fokuseret på byggebranchen. - Kvalificeret rådgivning

Læs mere

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris Virksomhedspanel er blevet spurgt om omfanget af deres IT-brug. Virksomhedspanelet består af 100 virksomheder og repræsenterer 15% af den samlede

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1 Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2 Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

Karen Dilling Helsingør Kommune

Karen Dilling Helsingør Kommune sådan FÅR DU SUCCES MED IKT Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at bruge dem både i udbud

Læs mere

Bygge Pixen. Din guide til byggesager i afdelingen

Bygge Pixen. Din guide til byggesager i afdelingen Bygge Pixen Din guide til byggesager i afdelingen 1 2 Indhold Hvad kan du bruge ByggePixen til? > En ny byggesag i afdelingen > Din rolle i byggesagen > Samarbejdspartnernes roller og ansvar > Side Hvad

Læs mere

I KT I BYGGEPROCESSEN

I KT I BYGGEPROCESSEN IKT I BYGGEPROCESSEN V. HEINE OVERBY MIA ROSENGAARD HANSEN MICHAEL LYNGSØ KRISTENSEN KRISTINA LISBETH NIELSEN 1 PROJEKTKONKURRENCE TIL DRIFT Udfordringer og gevinster ved opførsel af byggeri under statens

Læs mere

INSPIRATION TIL KOMMUNEN I BYG- OG DRIFTSHERREROLLEN DIGITALISERES BYGGERIET NÅR

INSPIRATION TIL KOMMUNEN I BYG- OG DRIFTSHERREROLLEN DIGITALISERES BYGGERIET NÅR INSPIRATION TIL KOMMUNEN I BYG- OG DRIFTSHERREROLLEN NÅR BYGGERIET DIGITALISERES 2 NÅR KOMMUNEN ER BYG- OG DRIFTSHERRE 1/Visualisering, Massar Discovery Centre, Henning Larsen Architects 2/3D modeller,

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

DDB / BIM Kort Intro (Det Digitale Byggeri og Building Information Modeling)

DDB / BIM Kort Intro (Det Digitale Byggeri og Building Information Modeling) DDB / BIM Kort Intro (Det Digitale Byggeri og Building Information Modeling) Historik og baggrund Konceptet og teorien Nutidig anvendelse af DDB konceptet og BIM teorien / metoden Skitsering med et visualiseringsværktøj

Læs mere

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed Hvordan håndteres forandringer i små og mellemstore virksomheder, således at virksomhedens langsigtede strategier

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013 Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil

Læs mere

BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR

BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR Knud Erik Busk, Formand for Bygherreforeningen i Danmark Indhold: INDLEDNING...2 BYGHERREFORENINGEN I DANMARK...2 IKKE KUN EN KØBENHAVNER-KLUB...2

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

IT og ressourcestyring på Byggepladsen. 1 af 25

IT og ressourcestyring på Byggepladsen. 1 af 25 IT og ressourcestyring på Byggepladsen Kjeld Svidt, Aalborg Universitet IT og ressourcestyring på byggepladsen Kjeld Svidt Aalborg Universitet it.civil.aau.dk 1 af 25 Projekt IT og ressourcestyring på

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen

Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen Produktivitetskommissionen Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier København, den 26. september 2012 BAT/sb Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen BAT-kartellet takker for invitationen til

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning. IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation

Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning. IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation Anne Mikkelsen - Senior konsulent! Underviser til dagligt IKT ledere og supportere IKT og projekteringsledere

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

CAD 1 Tegne og modellere med Autocad. Kjeld Svidt og Erik Kjems Efterår 2005. CAD 1 5. kursusgang

CAD 1 Tegne og modellere med Autocad. Kjeld Svidt og Erik Kjems Efterår 2005. CAD 1 5. kursusgang CAD 1 Tegne og modellere med Autocad 5. kursusgang Kjeld Svidt og Erik Kjems Efterår 2005 Dagsorden Opsamling fra sidst Udveksling af tegninger og modeller i byggebranchen Hvilken vej går udviklingen Introduktion

Læs mere

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island Indhold 1. INDLEDNING...3 2. HVORFOR 3D PROJEKTERER?...4 2.1. Projektets udformning...4 2.2. De Digitale Bygherrekrav...4

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

Byggeri og Planlægning 2011

Byggeri og Planlægning 2011 Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2011 Vejledning om digitalt projektering Udkast 10. november 2011 [Dobbelklik > vælg billede tilpas til 16,0 cm bredt, 8 cm højt maks. 10 cm højt] Foreningen

Læs mere

F111b. Tilbudslistens XML-struktur. Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode byggeri. informationsteknologi. produktivitet.

F111b. Tilbudslistens XML-struktur. Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode byggeri. informationsteknologi. produktivitet. byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Tilbudslistens XML-struktur Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode F111b F110 F110a F111 F111a F111b 2008-12-01 byggeri informationsteknologi

Læs mere

IFC I PROJEKTKONKURRENCE

IFC I PROJEKTKONKURRENCE NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND IFC I PROJEKTKONKURRENCE Claus Roikjer, Region Hovedstaden Generelt om projektet kvalitetsfondsprojekt 124.000 m² 662 senge og 24 specialer 3,8 mia. tidsplan vinder af konkurrencen

Læs mere

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse 22. juni 2012 Side 1 af 11 Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse Digital Konvergens hilser velkomment, at alt offentligt byggeri samt almennyttigt byggeri nu omfattes af krav

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Peter Hauch, arkitekt maa

Peter Hauch, arkitekt maa Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

Aalborg Universitet København

Aalborg Universitet København Aalborg Universitet København Semester: 1. Semester Titel på projekt: Overgangen fra det traditionelle byggeri til Det Digitale Byggeri Projektperiode: 2. februar til 4. juni 2012 Resume: Aalborg Universitet

Læs mere

Det digitale byggeri Netværksdage, Nyborg

Det digitale byggeri Netværksdage, Nyborg DNV-Gødstrup er patientens hospital. Hospitalet er effektivt, konkurrencedygtigt, kvalitetsbevidst og fokuserende på trivsel. Det digitale byggeri Netværksdage, Nyborg www.dnv.rm.dk Projektchef Michael

Læs mere

Udbudsfri OPI. Om udbudsfri OPI. Hvorfor udbudsfri OPI. Modellen. Case. Kontakter

Udbudsfri OPI. Om udbudsfri OPI. Hvorfor udbudsfri OPI. Modellen. Case. Kontakter Udbudsfri OPI Om udbudsfri OPI Hvorfor udbudsfri OPI Modellen Case Kontakter OPI (offentlig-privat innovation) projekter er med til at skabe udvikling og innovation i byggeriet, men udbudsreglerne betragtes

Læs mere

Hvilke standarder efterspørger byggebranchen?

Hvilke standarder efterspørger byggebranchen? Hvilke standarder efterspørger byggebranchen? Seminar Aarhus 8. marts Dagens formål Orientering om behovsanalysen og cunecos projektplaner Jeres feedback Program 13.00: Velkomst 13.10: Præsentation af

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET

KØBENHAVNS UNIVERSITET KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG F IKT-TEKNISK SPECIFIKATION FOR OPMÅLING OG MODELLERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER PROJEKT ID: KU_xx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION:

Læs mere

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING HVAD ER OPENBIM STUDIO? OpenBIM Studio er et BIM-baseret værktøj til brugerind dragelse, kvalitetssikring og videndeling på nybyggerier og renoveringsprojekter. OpenBIM

Læs mere

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Centerchef Anders Thomsen, Teknologisk Institut www.cni.teknologisk.dk Hvis gevinst ved at industrialisere produkter og processer - hvorfor er

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation Version 2 IKT-Aftale Ydelsesspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Grundlag... 3 1.1 Anvendelse... 3 1.2 Opbygning... 3 1.3 Aftalte IKT-ydelser... 4 2. Digital

Læs mere

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Firma og projektorganisation, KUBUS Versionsdato 30-09-2015 Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Indhold Roller... 4 Bygherre... 4 Navn:... 4 Adresse:... 4 Email: bogodt@bf-ringgaarden.dk... 4 Telefon:... 4

Læs mere

Implementering af Cuneco s CCS standarder i bygningskonstruktøruddannelsen ved Bjørn Antonsen

Implementering af Cuneco s CCS standarder i bygningskonstruktøruddannelsen ved Bjørn Antonsen Implementering af Cuneco s CCS standarder i bygningskonstruktøruddannelsen ved Bjørn Antonsen CCS delprojekt 701: Implementering af CCS på KEA Kontraktforhold og aftaler Partnerkontrakt vedrørende: Digitale

Læs mere

22. april 2015 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 1.00

22. april 2015 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 1.00 DATO KONTAKTPERSON MAIL VERSION 22. april 2015 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 1.00 DET DIGITALE ANLÆG SAMARBEJDE I ANLÆGSBRANCHEN STYRINGSDOKUMENT INDLEDNING Styringsdokumentet er et supplement til handlingsplanen

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger

Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Den globale byggebranche står overfor en teknologisk transformation, og i Danmark har vi et stort potentiale for øget vækst,

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter Bekendtgørelse nr. 118, af 06.02.2013, om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato 2013-12-19 Revisionsdato - Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5. mio. kr. ekskl. moms eller derover.

Læs mere