Det Digitale Byggeri
|
|
- Birthe Mathiasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ARTIKLER Det Digitale Byggeri Af Jonas Maaløe Jespersen, Implementerings:netværket Rapporten kan bestilles hos Erhvervs- og Byggestyrelsen: Kapitel 1 - Hvad er Det Digitale Byggeri? Det Digitale Byggeri er et regeringsinitiativ, der betyder at statslige bygherrer fra 1. januar 2007 skal stille specifikke krav om brug af digital Informations og Kommunikationsteknologi (IKT) mellem alle parter i en byggesag. De fire overordnede digitale kommunikationsområder ser således ud: Udbud, tilbudsgivning og licitation skal foregå via internettet. Visualiseringer og simuleringer skal produceres i 3D-modeller. Alle dokumenter og tegninger skal deles via en projektweb på internettet. Driftsrelevante data skal afleveres digitalt til driftsherren når byggeriet er færdigt. Disse digitale bygherrekrav skal højne både effektiviteten og kvaliteten i byggeriet ved at benytte et fælles arbejdssprog mellem alle aktørerne. I denne artikel kan man læse om Det Digitale Byggeris historiske udvikling, principperne bag, implementering i branchen samt de erfaringer, der indtil videre er skabt i processen. Kapitel 2 Historisk overblik Digitaliseringen af byggeprocessen fra projekt til drift har været undervejs i mange år. Visionen om det digitale byggeprojekt opstod allerede i begyndelsen af 1980erne, hvor de første CAD tegneprogrammer rykkede ind på tegnestuerne. Det konkrete initiativ Det Digitale Byggeri tager sit udspring omkring årtusindskiftet, og er skabt på baggrund af tre centrale rapporter: PPU-konsortiet: IT i byggeriets fremtid I 2000 sammenfattede PPU-konsortiet (PPU-konsortiet består af Højgaard & Schultz, Rambøll og Arkitektgruppen Aarhus) byggebranchens erfaringer med projektweb, objektorienterede bygningsmodeller, digitale kataloger og mængdeudtræk. Konklusionen var at IT-paratheden i byggeriet generelt var høj, men at koordineringen mellem aktørerne krævede en massiv koordineret indsats på IT-infrastrukturen. Ressourceområdeanalysen Bygge/Bolig I år 2000 tog en rapport fra Erhvervsministeriet et blik på udviklingspotentialerne i den danske byggesektor. Konklusionen var, at byggeriet i Danmark stod overfor tre markante udfordringer: 1. Slutbrugerne kunne ikke gennemskue eller regne med de priser, som de fik tilbudt. 2. Produktiviteten i byggesektoren var stagneret. 3. Der var alt for mange fejl i de byggerier som blev gennemført. Mange fejl blev først tydelige langt tid efter at byggerierne var færdige, og omkostningerne for at udbedre fejlene var uforholdsmæssigt store. Fejlene opstod fordi byggebranchen med dens mange aktører og komplekse infrastrukturer skabte misforståelser, forsinkelser og ugennemskuelighed. Resultatet var lav kvalitet til høje priser. Link til rapporten: Taskforce-rapporten: Byggeriets fremtid Samme år nedsatte man en taskforce-gruppe til at undersøge forklaringerne på ressourceområdeanalysens konklusioner. Gruppen fandt frem til at produktivitetsforbedringer skulle findes i grænseovergangene mellem de forskellige aktører. Hvis alle parter havde adgang til den information de behøvede, præcis når de havde brug for den, kunne man undgå spildtid, misforståelser og fejl. Rapporten Det Digitale Byggeri Løsningen på den manglende produktivitetsudvikling blev til initiativet Det Digitale Byggeri, som Erhvervsog Byggestyrelsen lancerede i Strategien var at udvikle et fundament af IT-standarder og fælles retningslinjer for branchen, at implementere disse krav i branchen ved at stille dem som krav i forbindelse med statslige byggeprojekter, og endelig at udvikle best practice eksempler fra det virkelige liv for at indhente erfaringer og dokumentere fordelene. Fra udvikling til implementering I perioden udviklede fem konsorter og foreningen bips Det Digitale Fundament og bygherrekravene: OPSLAG 2008 Håndbog For Bygningsindustrien 19
2 NAVNELISTER Udviklingen af Det Digitale Byggeri fra Erhvervs- og Byggestyrelsen koordinerede udviklingsprojekterne, der endte med bekendtgørelsen om Det Digitale Byggeri og bygherrekravene, som trådte i kraft 1. januar Siden december 2005 har branchen forberedt sig på implementeringsprocessen, som blev en realitet da de statslige bygherrekrav trådte i kraft i januar Læs mere om implementeringsprocessen, resultater og erfaringer i kapitel 4. Implementeringsnetværkets opbygning og aktiviteter. Styregruppen udgør det strategiske beslutningsgrundlag, og sekretariatet varetager de daglige udviklings opgaver. 20 OPSLAG 2008 Håndbog For Bygningsindustrien
3 ARTIKLER Kapitel 3 Principperne for Det Digitale Byggeri En digital byggeproces er kendetegnet ved, at data kan akkumuleres, processeres, kopieres, genbruges og udtrækkes efter ethvert kriterium, man vælger at definere. Visionen er en proces hvor arkitekten, ingeniøren, entreprenøren og leverandøren hver især bidrager til den samlede informationsmængde, der udgør byggesagen. Bygherrekravene er en udkrystallisering af den vision, som er blevet konverteret til en række delelementer, der tilsammen udgør en forandringsproces i virksomhedens kommunikations- og arbejdsmetoder. Kravene skal forstås på to måder: dels som konkrete, juridiske betingelser for statslige byggerier med en entreprisesum på over 3 millioner, og dels som en samling værktøjer der tilsammen ligger til grund for en helt ny måde at tænke byggeri på. De 10 specifikke bygherrekrav er som følger: 1. Obligatorisk brug af projektweb Projektweb-løsningen skal leveres af bygherren og være effektiv og sikker. De projekterende skal udføre alle arbejdstegninger, så de kan printes i A3 på byggepladsen. 4. 3D-modeller er obligatorisk afleveringsformat til konkurrencer, såfremt bygherren skønner, at det er en fordel. 5. 3D-modeller skal bruges i projektering og udbud, hvis bygherren skønner at det er fordelagtigt. De projekterende skal i så fald opbygge en bygningsmodel, der kan udveksles i IFC-formatet. Det Digitale Byggeri griber ind i hele byggeprocessen. Bygningsmodellen er bindeleddet for mange af de informationer, som aktørerne tager deres beslutninger på baggrund af. Det skal bemærkes at der er variation i hvornår kravene er obligatoriske. Som udgangspunkt gælder kravene for statslige byggerier med en entreprisesum over 3 millioner, men digital aflevering er først obligatorisk ved byggerier på over 15 millioner, og anvendelsen af 3D-modeller er først obligatorisk ved byggerier over 20 millioner. Fra og med 2008 er renovering og om- og tilbygninger også omfattet af kravene (dog ikke krav 4, 5 og 6). Det skal også bemærkes at DBK, som udvikles af bips, ikke ligger klar før 2009, og derfor ikke er obligatorisk før dér. - DBK skal ændres til BMF (Beskrivende Mængdeforfortegnelse) Udbudsmaterialet skal være standardiseret. Udbudsprojektet skal indeholde en beskrivende mængdefortegnelse struktureret efter Dansk Bygge Klassifikation (DBK). Entrepriser skal udbydes over internettet, hvor udbudsmaterialet skal være tilgængeligt. De bydende skal afgive deres tilbud på en portal, hvor licitationen afholdes ved at offentliggøre tilbud samtidigt. Driftsrelevante data skal efter endt byggeri overleveres til bygherren efter dennes specifikationer. Den digitale aflevering skal både indeholde dokumenter og datamodel. Bygherren vælger om driftsrelevante data skal afleveres enkeltvis i XML-format, som samlet IFC-model eller om de skal indtastes direkte i et drifts- og vedligeholdesessystem. Kapitel 4 Vision og målsætning Det Digitale Byggeri vedrører alle parter i byggeriet. Lige fra idéfasen over projekteringen til den konkrete entreprise og efterfølgende drift og vedligeholdelse tilbyder den digitale byggeproces oplagte fordele og udfordringer. Fordele Man kan overordnet set kategorisere Det Digitale Byggeris fordele i tre overskrifter: Den digitale kommunikation: Digital aflevering og projektweb letter de administrative arbejdsgange i byggeriet. Ved at centralisere informationer og gøre ændringer tilgængelige for alle på samme tid reducerer man fejl i overgangene mellem byggeriets parter. Desuden er der på forhånd fastlagt nogle ansvarsområder, så at ingen er i tvivl om, hvad der er deres ansvar i forhold til byggeriet. OPSLAG 2008 Håndbog For Bygningsindustrien 21
4 NAVNELISTER Kreative fordele: 3D-modellering i programmer som f.eks. Revit eller Archichad og BIM (Building Information Modelling), som mange arkitekter allerede har implementeret eller har kendskab til, åbner op for nye muligheder at projektere på. Idéer kan lettere afprøves og forfølges inden der tages en endelig beslutning. Praktiske fordele: Fordi informationsstrømmen fra tegnestue til byggeplads sker uden forsinkelse, undgår man at lave fejl på baggrund af misforståelser, og byggepladsen kan hurtigt melde problemer i tegningerne tilbage til arkitekten, når de opdages. Udfordringer Udfordringerne ved at skulle bygge digitalt handler i høj grad om implementerings- og udviklingsprocessen. Når mange parter skal tale samme sprog og indrette sig i forhold til hinanden kræver det tid og, lige så vigtigt, finansiering til udvikling af teknologi og implementering. Det Digitale Byggeri kræver opkvalificering, uddannelse og indkøb af ny software og hardware. Desuden er byggebranchen et stort skib der ikke lige lader sig vende i et digitalt snuptag. Mange aktører har været vant til arbejdsprocedurer, som nu skal revideres, og virksomhedskulturer kan derfor blive en udfordring, hvis der eksisterer en modvilje mod initiativet. Kapitel 5 Implementeringen af Det Digitale Byggeri De forudgående kapitler har handlet om de potentielle fordele ved Det Digitale Byggeri, men gode intentioner gør det sjældent alene når bygningen skal tegnes og murstenene lægges. Dette kapitel kigger nærmere på erfaringerne fra den konkrete implementering i branchen. Implementeringsnetværket I et samarbejde mellem FRI, DANSKE ARK, Dansk Byggeri, Bygherreforeningen, TEKNIQ og BAT-kartellet blev Implementeringsnetværket dannet i november Det er dette netværk, og altså branchen selv, som står for at formidle viden om og uddannelse samt kompetenceudvikling i kravene for Det Digitale Byggeri. Konkrete projekter Implementeringsstrategien har fra netværkets side været en slags hjælp til selvhjælp. Efter en brancheanalyse (Implementeringsnetværket Fase 1: Analyse) blev der i løbet af 2006 udviklet læringsmateriale målrettet de individuelle aktører. Med afsæt i det udviklede læringsmateriale udbød netværket økonomisk støtte til læringsaktiviteter i virksomheder og uddannelsesinstitutioner. I alt 29 projekter indenfor opkvalificering blev finansieret med hjælp fra Den Europæiske Socialfond, Realdania, EBST, organisationerne bag Implementeringsnetværket, uddannelsesfonde og andre fonde. De 29 projekter spænder fra afprøvning af standarder, opkvalificering af undervisere, implementering af 3D CAD software på tegnestuen, udvikling af manualer og dannelse af IFC-brugernetværk. Støttede uddannelsesprojekter: Støttede virksomhedsprojekter: Konkrete erfaringer Erfaringerne fra de støttede projekter har været meget specifikke i form af individuelle evalueringsrapporter. Nedenfor er nævnt nogle af hovedkonklusionerne på to af projekterne: Ginneruparkitekter og 3D-projektering Ginneruparkitekters projektforslag lød på en implementering af 3D-softwaren AutoDesk Architecture. Tegnestuen havde på forhånd kendskab til softwaren, men ikke som samarbejdsværktøj mellem mange brugere samtidig. Ginneruparkitekter indledte implementeringen med adskilte grundkurser i både arkitekt- og konstruktionsafdelingen. Beslutningen om opdelingen var begrundet i at de to arbejdsgrupper brugte softwaren på hver deres måde. Inden for begge grupper blev der dog hurtigt konstateret store forskelle i de enkelte medarbejderes kunnen. Gennem en klippekortsordning blev de mindre parate ført gennem en intensiv repetition med udgangspunkt i konkrete problematikker. I den forbindelse blev der uddelegeret ansvarsområder indenfor f.eks. mængdeudtræk, rumindex, trapper, vægge osv. Det lykkedes Ginneruparkitekter at opnå positive resultater med udarbejdelse af 3D-modeller og hurtig mængdeudtagning, som entreprenørerne senere har kunnet bruge til prissætning. Barrieremæssigt var erfaringerne at nogle af medarbejderne følte at det grafiske udtryk begrænsede den kreative udvikling, og at der var vanskeligheder med at udveksle tegninger med en samarbejdspartner, der havde en ældre version af softwaren. Konklusionen er at 3D-projektering er mulig og nyttig, og at den på nuværende tidspunkt er muligt at bruge på tegnestuen. Ginneruparkitekters samlede evaluering: detdigitalebyggeri.dk/content/view/420/796/ Juul Frost Arkitekter og BIM-modeller Juul Frost Arkitekter ønskede i deres projekt at afprøve softwareprogrammerne Autodesk Revit og Graphisoft Archicads evne til at udveksle filer i det fælles 22 OPSLAG 2008 Håndbog For Bygningsindustrien
5 ARTIKLER filformat IFC. Tegnestuen sendte et hold på henholdsvis 5 og 10 medarbejdere på et superbrugerkursus og et kortere grundkursus, og kastede sig derefter ud i en række BIM projekter. Erfaringerne med at eksportere modellerne i IFCformatet viste, at man ikke får møbleringsplaner, brandplaner, principsnit, 2D detaljer eller de CADtegninger, der er tilknyttet projektet, med i overførslen. Det betyder, at der stadig kræves 2D CAD-tegningsmateriale på det udviklingsstadie, som IFC på nuværende tidspunkt befinder sig på. Juul Frost Arkitekter konkluderede, at for at investere de ekstra ressourcer, som det kræver at opbygge en 3D-model, er det strengt nødvendigt at BIM-filerne kan udveksles mellem projektets parter på tværs af forskelligt software. IFC har på nuværende tidspunkt nogle børnesygdomme, men når det står færdigudviklet og fuldt implementeret rummer det nogle enorme muligheder i forhold til effektivitet, besparelser, fejlsikring og kvalitet af arkitekturen. Juul Frost Arkitekters samlede rapport: Byggecentrum og DBK Byggecentrum afholdt to typer kurser for virksomheder: En dyberegående, praksisorienteret undervisning om DBK, og den digitale byggesag med udgangspunkt i IKT aftalen og specifikationer. I den forbindelse har de offentliggjort dokumenter, som giver en bred introduktion til DBK, et bud på byggeriets faser anno 2025 og en detaljeret beskrivelse af informationsstrukturer. Byggecentrums DBK-materiale: Flere brugererfaringer Der er andre publikationer fra virksomhedsprojekterne tilgængelige på detdigitalebyggeri.dk sammen med omfattende læringsmateriale om projektweb, DBK, BMF (Beskrivende Mængdefortegnelse), digitalt mængdeudtræk samt aktørmålrettede kursuspakker. baseret med implementeringen og operationaliseringen af konkrete værktøjer og bygherrekrav. Projekterne affødte dog nogle generelle erfaringer om selve arbejdet med og implementeringen af Det Digitale Byggeri. Disse erfaringer danner sammen med andre brancheanalyser udgangspunkt for Det Digitale Byggeris videre implementering. De generelle erfaringer, opnåede fordele og barrierer er skitseret nedenfor: Implementeringsprocessen: Det er karakteristisk for branchens implementeringsproces, at den overordnede strategi har indeholdt følgende tiltag: En klar udmelding fra topledelsen. Besøg fra virksomhedens udviklingscenter i de enkelte afdelinger. Etablering af superbruger/ambassadørnet værk. Softwarekurser for de berørte medarbejdere. Det er nødvendigt med en nøje planlagt strategi for at opnå en succesfuld implementering. Overgangen til at arbejde efter principperne i Det Digitale Byggeri skal ses som en slags point of no return, hvor medarbejderne så vidt muligt udelukkende arbejder efter de nye arbejdsmetoder, og ikke får mulighed for at forfalde til gamle rutiner. Herved opnås den mest effektive omstilling. Det kan generelt være en barriere at omskifte sine arbejdsmetoder i virksomheden. En klar udmelding fra topledelsen skal bakkes op af et bredere økonomisk råderum til de projekter i virksomheden, der udføres ud fra principperne om Det Digitale Byggeri. Et særligt vigtigt punkt i implementeringen er at få overbevist projektlederne om at køre individuelle projekter efter principperne om Det Digitale Byggeri. Mange virksomheder lader det ofte være oppe til den enkelte projektleder om han i en given sag vil benytte projektweb eller 3D. Når projektlederen forventes at holde sig indenfor det normale budget, kan det for nogen være et incitament til at afholde sig fra at investere de ekstra ressourcer i byggesagen, som de digitale elementer kræver. Brugererfaringer: gid,79/ Læringsmateriale: gid,99/ Generelle erfaringer De ovenstående erfaringer er et udpluk af projekterfaringerne. De individuelle virksomheder og uddannelsesinstitutioner arbejder nu selvstændigt og netværks- Motivation og forandring: Det er en generel tendens at motivationen for at ville Det Digitale Byggeri i virksomhederne og på uddannelserne er altafgørende for implementeringen. Det ses generelt som en større barriere end f.eks. færdigudviklet og fejlfri software. På detdigitalebyggeri.dk findes læringsforløbsguides, der kan hjælpe til at afdække hvad man skal være særligt opmærksom på vedrørende kultur- og organisationsforandringer i forhold til Det Digitale Byggeri. Link: option,com_docman/itemid,110/task,cat_view/gid,124/ OPSLAG 2008 Håndbog For Bygningsindustrien 23
6 NAVNELISTER Videndeling og netværk: Det er vigtigt at man så vidt muligt indgår i et netværk med andre aktører, der gør sig erfaringer med digitale arbejdsmetoder. Særligt samspillet mellem uddannelser og virksomheder kan være gavnligt. Der er gode erfaringer med at lade studerende komme ud i virksomheden og opleve digitale arbejdsprocesser på nært hold. På samme måde kan virksomhederne med fordel besøge uddannelsesinstitutionerne og forklare hvilke konkrete kompetencer, som virksomhederne har brug for samt fortælle om konkrete digitale byggeprojekter. Efterspørgsel: Der mangler på nuværende tidspunkt en efterspørgsel fra bygherrerne på digitale byggerier. Det rammer særligt entreprenørerne, som mangler økonomisk incitament til at investere i opkvalificering af uddannelse, software og hardware. Dem, der allerede er i gang med implementeringen, fokuserer mindre på de specifikke bygherrekrav og vælger i stedet at se på Det Digitale Byggeri som en del af en større digitaliseringsproces, som for stort set samtlige aktører synes uundgåelig. På den måde har staten som bygherre sat gang i en overordnet proces i byggebranchen. Kapitel 6 - Fremtiden Udgangspunktet for Det Digitale Byggeri var som sagt at minimere fejl, mangler, spildtid og misforståelser i byggeprocessen. Succeskriteriet for Det Digitale Byggeri er derfor i sidste ende ikke hvor mange der har implementeret det, men om hvorvidt det rent faktisk virker. Grundlæggende ser det ud til at det er muligt at realisere visionen. Dog indeholder værktøjerne og processerne til og for at bygge digitalt anno 2008 desværre stadigvæk nogle barrierer, som vanskeliggør en endelig realisering af visionen. DBK mangler at blive færdigudviklet, filformater er endnu ikke standardiserede til alle typer software og størstedelen af branchen, særligt de udførende, forholder sig stadig afventende på resultater, der kan udmønte sig i sorte tal på bundlinjen. Implementeringen skal ikke være fejlfri At stille krav om en fejlfri digital byggeproces på nuværende tidspunkt ville imidlertid også være hastværk. Implementeringen af Det Digitale Byggeri må nødvendigvis være en længerevarende proces, hvor hele branchen får/har tid til at opkvalificere sig og indarbejde ikke blot krav, men også et holdnings- og procedureskift. Alle aktører bør gøre sig selv klart, at Det Digitale Byggeri på nuværende tidspunkt ikke nødvendigvis opfylder dets fulde potentiale, men at der stadig er mange værktøjer at tage fat på i forhold til en implementering i virksomheden. For det kan godt lade sig gøre. Fx dokumenterede Skanska i 2007 gevinst på både kvalitet, pris og tidsfronten i et digitalt byggeprojekt i Finland ved at kunne spare hele fem arbejdsdage pr. måned. Det er den slags vi vil komme til at se mere til i Danmark, når de første par skridt er taget i byggebranchen. Videre læsning er portalen for Det Digi tale Byggeri. Her findes uddybende beskrivelser af bygherrekravene, undervisningsmateriale, kursuspakker, rapporter og seneste nyt om implementeringsprocessen i virksomhederne. Ordbog 3D Synonym med rumlig. Repræsenterer rummets 3 dimensioner, svarende til koordinatakserne: X, Y og Z. Bygningsmodel Digital model af systemet bygning i DBK. I henhold til DBK defineres bygning her som det engelske construction snarere end building, dvs. det, som er bygget, eller planlægges bygget inkl. belægning og installationer i terræn. Landskabsarkitekten fx leverer dermed også input til bygningsmodellen. DBK Dansk byggeklassifikation. Et udviklingsprojekt under Det Digitale Byggeri, som skal tilvejebringe et dansk klassifikationssystem til afløsning af SfB klassifikationssystemet. IFC Industry Foundation Classes. En international specifikation for samarbejde mellem IT-applikationer indenfor planlægning, produktion og drift af bygninger. IFC definerer et neutralt fællesformat (applikationsuafhængigt) til dataudveksling mellem IT-systemer. IKT Informations- og Kommunikationsteknologi. Er et udvidet begreb i forhold til IT (Informationsteknologi). Projektweb Projektweb er det sted på Internettet, hvor bygherrer, rådgivere, entreprenører og leverandører kan indlægge og hente informationer, herunder aftaler, beskrivelser og tegninger til brug for principielt alle faser af byggeriet. 24 OPSLAG 2008 Håndbog For Bygningsindustrien
Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri
Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT
Læs mereDet Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen
Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl
Læs mereÅrsmøde i Lean Construction - DK
Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte
Læs mere3D-modeller i byggeproduktionen. Søren Spile Bygteq it
3D-modeller i byggeproduktionen Søren Spile Bygteq it Præsentation af Bygteq it a s Ejet af Dansk Byggeri og Tekniq. Leverandører af IT-løsninger til ca. 6.000 fortrinsvis udførende virksomheder. Primært
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri
Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret
Læs mereTil parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen
Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-
Læs mereFor den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på
8. maj 2006 2006-309/3024-37/nic Notat om høring af bygherrekrav Som led i regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri vil de statslige bygherrer i sager vedr. nybyggeri fra 1. januar 2007 stille krav til
Læs mereOpkvalificering hos bygherren
Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,
Læs mereAdministrativ vejledning vedr. bekendtgørelse om krav til anvendelse af IKT i byggeri
2006-09-04 Administrativ vejledning vedr. bekendtgørelse om krav til anvendelse af IKT i byggeri 1. Baggrund Som udløber af regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri skal de statslige bygherrer fra 1.
Læs mereNØRRE BOULEVARD SKOLE
NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri
Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret
Læs mereDACaPo. Digital aflevering
DACaPo Digital aflevering 02/03 Indhold 05 Baggrund og formål 06 08 Hvorfor vælge 08 Krav 10 Brug af kravspecifikation 10 Datamodel og format 12 Forberedelse 15 Mere information eller feed-back 04/05 Baggrund
Læs mereDe oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014
De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen
Læs mereEn digital fremtid? 1 Mattias Straub
En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord
Læs mereE#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen
Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning
Læs mereDigitale redskaber Rapport
Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8
Læs mereEfter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?
Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.
Læs mereEfteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen
Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse
Læs mereBIM ved adjunkt Peter Moser-Nielsen Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Holstebro
Gør tanke til handling VIA University College ved adjunkt Peter Moser-Nielsen Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Holstebro 1 Hvad er? Building Information Modelling 2 Building Information
Læs mereEfter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?
Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i statsligt byggeri xx.xx.2010.
Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i statsligt byggeri xx.xx.2010. Version: 2010-11-05 - til kommentering Bekendtgørelse om krav til anvendelse
Læs mereDigitalisering har overhalet byggeprocessen
Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om
Læs mereKaren Dilling, Helsingør Kommune
IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at
Læs mereUniversitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres
Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-
Læs mereVejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT
Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5
Læs mereB I M P R O C E S O G S T R A T E G I
B I M P R O C E S O G S T R A T E G I EIGIL NYBO ARKITEMA FREDERIKSGADE 32 8000 ÅRHUS C EIGIL NYBO ARKITEMA B I M PROCES OG STRATEGI BUILDING INFORMATION MODELING DET DIGITALE BYGGERI DIGITALE YDELSER
Læs mere»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet
»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud
Læs mereHvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv
Hvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig
Læs mereBIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden:
1. Møde 17.03.2011 Arkitektskolen Aarhus Dagsorden: 15.00 15.20 Velkomst og en kort præsentation af mødedeltagerne 15.20 15.45 Hvordan skal BIM klubben fungere, hvad ønsker vi os af klubben? - Skal der
Læs mereNedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms.
1. Grundlag (tekst i grundlagsdelen kan ikke fravælges) Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT- ydelsesspecifikation, basis beskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen.
Læs mereHvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv
Hvad er BIM? Fra et bygningsdels-perspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig
Læs mereDigital Konvergens. BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser.
Digital Konvergens 1 BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser. Indlæg på Bips konferencen 2012 Den 10. september 2012 ved Thomas Hejnfelt, Grontmij Digital Konvergens 2
Læs merebim ikke i teori men i daglig praksis
bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder
Læs mereVibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011
Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,
Læs mereFra ambition til virkelighed med krav
med krav DTU vil ikke kun opfylde kravene for offentlige bygherre, men også. Derfor skal 'in house ' om Det Digitale Byggeri og være i fokus. Hertil kommer en individuel behovsanalyse for hver byggesag
Læs mereDDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk
DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation
Læs mereBehovsanalysens perspektiver for cuneco
Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt
Læs mereAfprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.
CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,
Læs mereDet Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30
Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De
Læs mereByggeri og Planlægning
Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital
Læs mereErfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.
Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.dk /Udvalgte projekter/ Grundlagt i 1986 Primært offentlige bygninger
Læs merecuneco en del af bips
center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse
Læs mereIKT - Ydelsesspecifikation
1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.
Læs mereTil parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen og tilhørende vejledning
Til parterne på høringslisten 9. november 2010 Sag nr.: 09/03777-24 /mos-ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen og tilhørende vejledning Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om
Læs mereJanuar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud
Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08
Læs merebips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup.
bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. Præsentationen redegør for DNV-Gødstrups baggrund for at stille krav
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER
PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og
Læs mereVidencenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet
Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet Kick-Off Torsdag den 24. marts 2011 Dansk Design Center Hvordan arbejder videncentret? Udgangspunktet Indsatsområderne Byggeriets Digitale
Læs mereDDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk
DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation
Læs mereDigitale produkt- og procesmodeller i byggeriet 4. semester kursusgang
Digitale produkt- og procesmodeller i byggeriet 4. semester 2008 1. kursusgang Kjeld Svidt Institut for Byggeri og Anlæg ks@civil.aau.dk /ks/ Kjeld Svidt Slide nr. 1 Dagens program Introduktion til kurset
Læs mereAflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen. Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand
Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand 1 Agenda 1. Introduktion til Bygningsstyrelsen 2. Grundlag for
Læs mereBIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere
BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende
Læs mereBIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012
BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 Faktuelle forhold Optageområde ca. 300.000 borgere, 5000 km² Grundareal 360.000 m² - 375.000 m² Etageareal ca. 130.000 m² inkl. psykiatri Anlægsøkonomi
Læs mereEndvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.
Slots- og Kulturstyrelsen Bilag 5 - IKT-aftale For byggesager med forventet entreprisesum over 5 mio. kr. (eks. moms) H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk
Læs mereDNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100
Det nye hospital i vest DNV-Gødstrup Programgrundlag November 20100 hvorledes opgaver og ansvar er fordelt mellem de implicerede aktører i DNV- Gødstrup-projektet. Det skal pointeres, at vigtigheden af
Læs mere3D gør det lettere at få plads til installationerne
Digitalt byggeri i den virkelige verden Der er blevet talt om digitalt byggeri i flere år, men for nogle virksomheder er det ikke blot blevet ved snakken. De er allerede i gang med at udforske, hvordan
Læs mereInstitutioner dag De Digitale Dage
Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern
Læs mereIKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.
KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side
Læs mereIKT Ydelsesspecifikationer
Bilag nr: IKT Ydelsesspecifikationer Byggesag: Navn: Adresse: SCA Solcelle anlæg Det Ny Universitetshospital i Århus (DNU) Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N Bygherre: Navn: Adresse: Kontakt
Læs mereHvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer
Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer 1 Hvem står bag denne miniguide? Denne miniguide er udgivet af Implementeringsnetværket for Det Digitale
Læs mereDigitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?
Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer
Læs mereInformationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus
Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Agenda 14.00 På vej mod nye standarder 14.30 Kend det, prøv det, brug det 15.00 Pause 15.15 Sådan kommer du i gang 15.30 Spørgsmål og afrunding
Læs mereKrav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter
De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,
Læs mereIKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN
Marts 2019 IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN Indgår som bilag til Rådgiveraftalen og kan anvendes, uanset om der er tale om totalrådgivning eller delt rådgivning IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN
Læs mereDen strategiske vision frem mod 2010
byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building
Læs mereIKT specifikationer. Bilag nr.: 12
Bilag nr.: 12 IKT specifikationer Byggesag: Navn: Tingløkkeskolen, Nyt Ungdomscenter /SFO2 Adresse: Bergendals Alle 25, 5250 Odense SV Rev: 21.09.2017 Bygherre: Navn Odense kommune Adresse Nørregade 36,
Læs mereSEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune
SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering
Læs mereBIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere
BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende
Læs mere> Udviklingen i byggeriets produktivitet og
- digitalisering > Udviklingen i byggeriets produktivitet og 1990-2010 > EBST-visioner for den fremtidige udvikling > BVU s mulig rolle i fremtiden v. civilingeniør Morten Steffensen BVU-netværksmøde 30.
Læs mere3. Spørgsmål til virksomheder... 11 3.1. Refleksion omkring metoden... 16
Abstract This report is about the digitalization of a project construction. New rules and regulations from Erhvers- og byggestyrelsen describes how companies has to transform their working process and
Læs mereBIM I ANLÆG. BIM Aarhus. Tilgangen til BIM Fag og grænseflader Brug og implementering Standarder og aktører Eksempler og perspektiver
BIM I ANLÆG BIM Aarhus Kipevu Oil Terminal, Mombasa, Kenya NETVÆRKSMØDE 20170601, THOMAS LUNDSGAARD Tilgangen til BIM Fag og grænseflader Brug og implementering Standarder og aktører Eksempler og perspektiver
Læs merePROJEKT // UDBUD // TRACK. Vi gør IKT nemt
PROJEKT // UDBUD // TRACK Vi gør IKT nemt 1 www.planroom.dk Best Practice Med vores nye modul Vester Planroom Track hjælper vi med fejl- og mangelregistrering, KS og tilsyn i et intuitivt workflow online
Læs mereByggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt
Byggeweb Undervisning B6 Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Generelt Hvem er Byggeweb? - Absolut største udbyder af projektweb i Danmark. - Fokuseret på byggebranchen. - Kvalificeret rådgivning
Læs mereIKT Ydelsesspecifikation
Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato: 2011-06-01 Revisionsdato 2013.04.15 Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover. Indhold: 1. Grundlag
Læs mereDe nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark
De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme
Læs mereHvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet
Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på byggebranchen I december 2016 foretog RIB en markedsundersøgelse blandt byggeriets
Læs mereIKT Ydelsesspecifikation
IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato: 2011-06-01 Revisionsdato 2012.10.01 Indhold: 1. Grundlag 2. Digital kommunikation 3. CAD 4. Digitalt udbud 5. Digital aflevering
Læs mereINSPIRATION TIL KOMMUNEN I BYG- OG DRIFTSHERREROLLEN DIGITALISERES BYGGERIET NÅR
INSPIRATION TIL KOMMUNEN I BYG- OG DRIFTSHERREROLLEN NÅR BYGGERIET DIGITALISERES 2 NÅR KOMMUNEN ER BYG- OG DRIFTSHERRE 1/Visualisering, Massar Discovery Centre, Henning Larsen Architects 2/3D modeller,
Læs mereWhite paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri
White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri 16. februar 2017 Revision: 1 Version 1 Februar 2017 MT Højgaard A/S Knud Højgaards Vej 7 2860 Søborg +45 7012 2400 mth.dk CVR 12562233 Væsentlige kollisioner
Læs mereIT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen
IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris Virksomhedspanel er blevet spurgt om omfanget af deres IT-brug. Virksomhedspanelet består af 100 virksomheder og repræsenterer 15% af den samlede
Læs mereSådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten
Sådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten Digitale muligheder, effektive arbejdsgange og lovkrav - der er mange grunde til, at arkitekter og ingeniører ændrer arbejdsmetoder. Hvad betyder det
Læs mereJanuar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer
Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08
Læs mereIKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014
IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1 Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2 Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse
Læs mereKaren Dilling Helsingør Kommune
sådan FÅR DU SUCCES MED IKT Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at bruge dem både i udbud
Læs mereBRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR
BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR Knud Erik Busk, Formand for Bygherreforeningen i Danmark Indhold: INDLEDNING...2 BYGHERREFORENINGEN I DANMARK...2 IKKE KUN EN KØBENHAVNER-KLUB...2
Læs mereIKT - når vi bygger og når vi forvalter. Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart
IKT - når vi bygger og når vi forvalter Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart Hvad skal vi med IKT? IKT er Informations- og kommunikations teknologi. IKT bekendtgørelsen er fra april 2013
Læs mereBygge Pixen. Din guide til byggesager i afdelingen
Bygge Pixen Din guide til byggesager i afdelingen 1 2 Indhold Hvad kan du bruge ByggePixen til? > En ny byggesag i afdelingen > Din rolle i byggesagen > Samarbejdspartnernes roller og ansvar > Side Hvad
Læs meremaj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator
maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730
Læs mereDigitale produkt- og procesmodeller i byggeriet 4. semester kursusgang
Digitale produkt- og procesmodeller i byggeriet 4. semester 2007 1. kursusgang Kjeld Svidt Institut for Byggeri og Anlæg ks@civil.aau.dk /ks/ Kjeld Svidt Slide nr. 1 Dagens program Introduktion til kurset
Læs mereDen digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond
Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger
Læs mereArbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013
Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil
Læs mereI KT I BYGGEPROCESSEN
IKT I BYGGEPROCESSEN V. HEINE OVERBY MIA ROSENGAARD HANSEN MICHAEL LYNGSØ KRISTENSEN KRISTINA LISBETH NIELSEN 1 PROJEKTKONKURRENCE TIL DRIFT Udfordringer og gevinster ved opførsel af byggeri under statens
Læs mereDigital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS
Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende
Læs mereImplementering af Cuneco s CCS standarder i bygningskonstruktøruddannelsen ved Bjørn Antonsen
Implementering af Cuneco s CCS standarder i bygningskonstruktøruddannelsen ved Bjørn Antonsen CCS delprojekt 701: Implementering af CCS på KEA Kontraktforhold og aftaler Partnerkontrakt vedrørende: Digitale
Læs mereSammen om fremtidens byggeri
Jakob Orbesen, konsulent i DI Byg jaor@di.dk, 2132 0321 APRIL 2018 Sammen om fremtidens byggeri På tværs af værdikæden i byggeriet tegner der sig en vilje til - og ikke mindst et ønske om - at styrke samarbejdet
Læs mereFokus på rigtig start for nem og enkel afslutning. IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation
Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation Anne Mikkelsen - Senior konsulent! Underviser til dagligt IKT ledere og supportere IKT og projekteringsledere
Læs mereDIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH
DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer
Læs merePeter Hauch, arkitekt maa
Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef
Læs mereIntroduktion til egenskabsdata
Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:
Læs mereNøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel
Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed
Læs mere