DK2050 Scenarier. Forord. Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DK2050 Scenarier. Forord. Indledning"

Transkript

1 Indledning Forord Historien viser at store fremskridt er skabt ved optimalt at udnytte mulighederne for at skabe innovation og udvikling. Den grønne omstilling er allerede begyndt, og mulighederne er ubegrænset. Hvilken vej skal vi gå hvis vi skal sikre Danmarks grønne fremtid? DK2050 Scenarier Samfundsudvikling I scenarierapporten Fire veje til grøn vækst beskrives fire mulige scenarier for Danmarks grønne omstilling frem til Scenarierapportens fortællinger viser at den grønne omstilling er en nødvendighed hvis Danmarks grønne fremtid skal sikres. Men de viser også at den grønne omstilling er en omfattende samfundsmæssig transformationsproces som kommer til at have dybdegående konsekvenser for hvordan livet leves i Kollektiv indsats De samfundsmæssige ændringer vi står overfor kommer til at berøre alle samfundets lag. At påvirke disse ændringer i en positiv retning kræver et solidt samspil mellem de mange politiske, økonomiske og teknologiske tiltag der skal føre Danmark og de danske byer frem mod en CO2 neutral fremtid. Den grønne omstillings størrelse og kompleksitet kræver en koordineret og fælles indsats: vi skal løfte sammen! Og det er her at arkitekturen kan gøre en stor forskel da arkitekternes stærkeste kompetencer er at skabe helheder. Derfor glæder det os at MUTOPIA sammen med SLETH og WE architecture er blevet inviteret til at bidrage til DK2050-projektet med vores helhedssyn og bredt favnende løsninger på de komplekse udfordringer der venter forud. Arkitekturens helhedstænkning Som arkitekter og bidragsydere til DK2050 har vi ønsket at udfolde scenarierapporten gennem en arkitektonisk bearbejdning der viser mulige veje for fremtidens CO2-neutrale byer. Formålet med vores arbejde som arkitekter har været, at kvalificere scenarierapportens fortællinger og viderebearbejde dem til arkitektoniske udsagn, helheder og fortællende billeder på en fremtid som borgere, fagfolk og beslutningstagere kan lade sig inspirere af. Der er ingen af de fire scenarier i rapporten der er mere rigtigte end de andre når man skal beskrive den sande udvikling. Ikke desto mindre udgør de fire scenarier, fire sammenhængende rammefortællinger der forhåbentlig vil undre, provokere og inspirere og derved kvalificere en fælles debat om hvilke indsatsområder der er vigtige hvis målet om den grønne fremtid skal nås. Det er på denne baggrund at projektets potentiale som strategisk redskab for nutidens handlinger hos beslutningstagere og borgere for alvor kan udfolde sig. Det har været en fornøjelse at bidrage til diskussionen om Danmarks fremtid. På vegne af SLETH, WE architecture og Mutopia ønsker jeg alle en god læselyst. Serban Cornea Partner, Mutopia Arkitekter 2 2

2 Indledning Introduktion til de fire scenarier I projekt DK2050 findes fire scenarier som beskriver mulige udviklingsretninger for Danmark og de danske byer, og belyser hvordan byerne kan se ud i 2050 med reducering af CO 2 -udledningen. Individuelle værdier og livsstile dominerer hvordan folk relaterer sig til andre grupper og til samfundet som helhed Stærkt samspil mellem politik og grøn teknologi GRØNNE NETVÆRK GRØN GUERILLA GRØN STAT GRØNNE KOMPROMISSER Svagt samspil mellem politik og grøn teknologi Kollektive værdier og livsstile dominerer hvordan folk relaterer sig til andre grupper og til samfundet som helhed Introduktion til de fire scenarier I projekt DK2050 er der udviklet fire scenarier som beskriver mulige udviklingsretninger for Danmark og de danske byer, og belyser hvordan byerne kan se ud i 2050 ved at fokusere på grøn omstilling. Metoden for scenariearbejdet Som allerede beskrevet baserer dette arbejde sig på scenarierapporten udarbejdet af DAMVAD og Kairos Future. Kort fortalt har de bygget deres fire scenarier op omkring både sikre trends og mere usikre udviklingsmuligheder. Tendenserne, som de anser for sikre er: Urbanisering Aldrende befolkning Digitalisering Klimaforandringer Grøn teknologisk udvikling Co-creation De usikre udviklingsmuligheder er derimod med til at tegne det felt af muligheder og valg som vores samfund står overfor, når vi vil påvirke udviklingen. Usikre udviklingsmuligheder kan være: Kollektive versus individuelle værdier Boligpræferencer Politisk handlekraft Tilstrækkelige versus knappe ressourcer Danmarks økonomiske forudsætning Færre versus flere grønne virksomheder Om scenariekrydset Scenarierne i DK2050 har DAMVAD og Kairos Future udviklet ud fra to usikkerhedsakser baseret på ovennævnte metode: Den vandrette akse angiver om hvorvidt individuelle eller kollektive værdier bliver dominerende fremover. Den lodrette akse angiver om i hvilken grad der kommer et tæt samspil mellem politik og grøn teknologi. Tilsammen skaber de to usikkerhedsakser et scenariekryds (se modsatte side) der bl.a. viser hvad der kan drive den grønne omstilling i hvert af de fire scenarier; er det staten og internationale fællesskaber, netværk mellem byer og virksomheder, små grupper af borgere og punktvis i enkelte virksomheder, eller er den grønne omstilling noget der indgår i kompromisser hvor eksempelvis økonomi, sikkerhedspolitik eller velfærd sættes forrest? Som allerede beskrevet er det inden for dette scenariekryds at arbejdet i denne publikation skal forstås, idet krydset og de fire scenarier er fundamentet for de arkitektoniske bearbejdninger. (Se scenarierapporten Fire veje til grøn vækst for yderligere beskrivelse af metode.) 3 4

3 Kortet illustrerer Danmarks bystruktur anno Indledning Introduktion 2050? Ertil alle byerne Storbyer i hovedrollen klimabyer?? Hvad dyrker Når nogle byer vokser og andre forsvinder, får det konsekvenser for den danske bystruktur, samt for de muligheder der er for at skabe en grøn omstilling og et CO2-neutralt samfund. vi i 2050?? Hvor grønne bliver byerne?? Små byer skrumperhvem bliver?? Nye boformer?? Nye toglinjer?? Hvor store bliver de store byer?? Hvor produceres? Grønne energien? fællesskaber?? Hvordan pendler vi?? Er vækst lig med grøn omstilling?? Velfærdsturisme?? Hvad betyder Femern Globale byer som vækstmotorer Byerne er grønne fyrtårne Der er ingen tvivl om at storbyer verden over har en stadig voksende rolle i forhold til vækst, økonomi og erhverv. Urbaniseringen og fremkomsten af mega-metropoler har ført til at over 50 pct. af verdens befolkning i dag lever i byer. Konsekvensen af den store globale urbanisering har betydet at de mindre byer har haft det svært, og der i mange landdistrikter er næsten mennesketomt. Alt peger på at vi i fremtiden vil se stærke netværk og samarbejder mellem danske byer på tværs af kommunale grænser. Sammen vil byerne stå potentielt stærkere fremover. Danmarks byer vil blive drivkræften for en stor del af den grønne omstilling - det er her op til 90 pct. af den danske befolkning bor - og det vil i høj grad blive de byer som formår i tide at integrere grønne løsninger og investere i infrastruktur samt konkurrencedygtige industrier, der vil tiltrække nye borgere og virksomheder. De samme tendenser ses i Danmark. Det er København, Aarhus, Odense og Aalborg som tiltrækker jobs, mennesker, innovation og viden. Omvendt er det de små og mellemstore byer som har oplevet en stagnation eller ligefrem et fald i væksten i de senere år - det er altså landdistrikterne der betaler prisen for den stigende urbanisering. Alt tyder på at urbaniseringstendensen fortsætter, og spørgsmålet er hvor hurtigt det går, og hvad der skal til for at de små og mellemstore byer klarer sig i kampen om en fortsat eksistensberettigelse. Selvfølgelig kan der ske teknologiske udviklinger, som eksempelvis hurtige magnettog der nedsætter rejsetiden betragteligt, som betyder at folk er villige til at pendle længere og bosætte sig længere fra de store byer. Men intet tyder på at det for alvor vil ændre ved urbaniseringstendensen. Når folk bor tæt, er det potentielt bedre for klimaet idet der er mulighed for, udnytte de forhåndenværende ressourcer bedre og mere optimalt. I byen skal man ikke transportere sig selv så langt, og man kan lave optimale energiog affaldskredsløb. De større byer er dog ikke alene en garanti for grøn omstilling. De mange mennesker på lidt plads er også udfordende. Det er netop disse udfordringer arkitekterne i dette bilag forsøger at besvare med arkitektoniske helhedsløsninger. for syddanmark? 5 6

4 Indledning Fire mulige Danmarkskort På baggrund på scenarierapporten er de fire scenarier blevet bøjet og drejet. Det er forsøgt at tydeliggøre hvor scenarierne er forskellige, og dernæst forsøgt at beskrive hvert scenarie i én sigende tegning. Således viser dette opslag fire forskellige Danmarkskort, og tydeliggør de geografiske konsekvenser som findes implicit i de fire scenarier. Scenarierapporten om Grøn Stat Scenarierapporten om Grønne Netværk Scenarierapporten om Grøn Guerilla I 2050 har Danmark opnået at blive 100 pct. uafhængig af fossile brændsler. Det har skubbet til urbaniseringen og væksten i de fire største byregioner, København, Aarhus, Odense og Aalborg. De mellemstore byer der klarer sig godt, er dem der er koblet op på de store byer og deres arbejdsmarked. Den liberale rammesætning giver de bedste vækstbetingelser for især de største og mindste byer. København og Aarhus er absolutte vækstcentre. Herefter samler væksten sig rundt om Odense og Aalborg. Udviklingsbetingelserne for de små byer er afhængig af byernes historiske fortrin, unikke kvaliteter og ildsjæle. Vi ser det som Magneten Vi ser det som Stjernehimmel I de største byer buldrer væksten frem, men den grønne omstilling er ikke blevet en del af væksten. Trængsel, boliger, vand, energi og andre udfordringer koblet til befolkningsvæksten i de største byer, løses lokalt af borgere og virksomheder og uden offentlige investeringer i infrastruktur, byggeri, vand, affald eller energiforsyning. En Kattegatforbindelse forbinder Aarhus og København og er missing link i den fremtidige regionale Ringby hvor hurtige togforbindelser er magneter for vækst og grøn omstilling. De byer som har viljen og tidligt formår at udnytte deres herlighedsværdi samt skabe grøn vækst, vil lyse op som stjerner og tiltrække vækst og innovation til deres nærområder. 7 Vi ser det som Kometen Med København som den store vækstkomet, trækker storbyen de øvrige byer efter sig som små spredte stjerneskud i dens hale. Scenarierapporten om Grønne Kompromisser For at dæmme op for at de små byer langsomt forsvinder, har samfundet fokus på at koble de mellemstore og små byer på hovedstaden, Aarhus, Odense og Aalborg. Hensigten er at skabe vækstmulighederne i hele landet. De store byer vokser i mindre grad, hvor de mellemstore i modsætning klarer sig forholdsvis godt. Vi ser det som Deling Urbanisering er størst i hovedstaden og i det jyske østbånd, men stagnerer på Fyn. Bymæssigt dannes to bybånd som trækker Danmark i hver sin retning. 8

5 Indledning Byregional udvikling De fire kort illustrerer bystrukturen og de infrastrukturelle løsninger der gør sig gældende i 2050 indenfor de fire scenarier. -K ris bo Gote S rgs E lo Os,N O naa, Gre DK aa, DK Aarhus, SE berg - Var Gren - Kø benh avn, DK kr. - Odden kr. K,D rg UK bje h, Es rwic Ha be nh av n -B orn ho lm Esbje rg, DK - Amste rdam, ND kr. Kø Grønne Netværk Grøn Stat Grøn Guerilla Grønne Kompromisser Samfundet vil stå over for nogle store valg i den kommende tid. Skal man regulere for at redde de mindre byer på bekostning af den grønne omstilling i de store byer? Skal samfundet investere i tog og centrale energiforsyningsanlæg eller etablere støtteordninger der fremmer omstillingen i virksomhederne og hos borgerne? Upåagtet hvilke valg der træffes, vil det have indflydelse på hvordan den danske by- og landskabsgeografi ser ud I De fire scenarier lægger op til at der skal diskuteres hvilke langsigtede vækststrategier de danske byer og regioner vil satse på i fremtiden. 1 En byregion defineres som det samlede byområde, som udgøres af centerkommunen, der lægger navn til byområdet, samt det umiddelbare opland som grænser op til byen og udveksler boliger, arbejdspladser og ydelser med centerbyen. Kilde: Damvad, The City Regions Project fra K- K- En byregions fremtidsudsigter vil således være påvirket af større eksterne politiske, samfundsmæssige og økonomiske strømninger. Alt tyder dog på at fremtidsudsigten for de danske byer i høj grad vil afhænge af byernes evne til at forbinde sig med andre byer og skabe netværk. nd shav D n, Koblinger mellem byregioner1 har hidtil hovedsageligt været defineret ud fra fysiske infrastrukturer som veje, jernbaner mv., men ved informationsteknologiens fremkomst kan koblinger få en helt anden karakter. Ifølge Rambølls kvalificering af scenarierne vil eksempelvis mindre byregioner med fælles interesser kunne forenes via internettet og derved få en øget vægt og påvirkning i samfundet. Man kan forestille sig at organisationer som eksempelvis Sammenslutningen af Danske Småøer kan udvikle sig til et digitalt samfund som kan understøtte småøernes selvstændighed og tilgængelighed, og hvor man via internettet vil kunne arbejde kreativt eller med vidensarbejde og alligevel være i kontakt med ligesindede. NO v ha en Ifølge scenarierapporten kan den grønne omstilling blive løftestang for nye arbejdspladser i byerne hvis der investeres i ny infrastruktur og understøttelse af nye konkurrencedygtige grønne industrier. Når man ser på hvordan de danske byer i de fire scenarier udvikler sig, fremstår det tydeligt at ingen danske kommuner eller regioner kan læne sig tilbage og vente på at udviklingen kommer automatisk; alle skal tage stilling til udfordringerne og dernæst arbejde aktivt for at komme derhen hvor målet sættes. d, b Kø Scenarierapportens fire scenarier er baseret på at der er foretaget en række strategiske valg op mod 2050 hvilket har en række forskellige konsekvenser for hvordan Danmarks byer og regioner vil udvikle sig, samt hvordan de vil koble sig til hinanden. an O Grøn omstilling er nøglen ns erik Fred Fremtidsudsigten for Danmarks byregionale udvikling vil i høj grad afhænge af byregionernes egne evner til at skabe koblinger til andre ligestillede og omkringliggende byregioner. Valg og konsekvenser tia,n slo -O DK DK ls, n av sh ha rik de Fre ts Histshals, DK - Larvik, NO His 10

6 Indledning Flere veje til en grøn omstilling Den grønne omstilling kan foregå i forskelligt omfang alt efter hvordan samfundet engageres, hvem der driver den, og hvor store omkostninger der er forbundet med den. Byernes grønne omstilling Skal man nå en klimamålsætning på omstilling til vedvarende energi på enten 100, 80, 60 eller 40 pct. af niveauet fra i dag, skal der igangsættes ambitiøse initiativer. Rambøll har i deres kvalificerende publikation Grader af grøn omstilling blandt andet beskrevet energi- og klimamålsætningerne i de fire scenarier, således; se næste side. Energi- og klimamålsætningen i de fire DK2050-scenarier er bygget op omkring en række parametre (uafhængighed af fossile brændsler, CO2-neutralitet, andelen af vedvarende energi, energieffektivitet) der kan bruges til at definere graden af den grønne omstilling af vores samfund. Omdrejningspunktet i den grønne omstilling udfra et energi- og klimapolitisk perspektiv er reduktioner i CO2 udledningen fra vores energiforbrug og transportsystem, og hvis vi skal lykkes med omstillingen, er der behov for en massiv investering i vedvarende energi og energibesparelser. CO2 udledningen i forhold til flytrafik og særligt udenrigsflyvninger er heller ikke medregnet i projekt DK2050 da fokus er på energiforbrug, energiforsyning og transport i Danmark, samt at energi- og klimapolitikken særligt på dette område reguleres i EU og internationalt. Det er derfor begrænset hvad der kan gennemføres på nationalt, kommunalt og lokalt niveau. Grønne Kompromisser scenariet kan opfattes som et baseline-scenarie eller et alt-andet-lige scenarie hvor kun allerede politisk besluttede tiltag og virkemidler gennemføres frem mod Dette er således det mindst ambitiøse scenarie. De tre øvrige scenarier kan opfattes som tre forskellige veje med tre forskellige grader af grøn omstilling hvor Grøn Stat og Grønne Netværk er de mest ambitiøse, og Grøn Guerilla det mindst ambitiøse. Den fulde grønne omstilling med 100 pct. vedvarende energi og uafhængighed af fossile brændsler, massive energibesparelser og CO2-neutralitet opnås kun i Grøn Stat scenariet. Der er store omkostninger forbundet med den grønne omstilling, og det er derfor også kun de samfunds- og selskabsøkonomisk mest rentable investeringer der gennemføres. Dette er også hovedforklaringen på at Grøn Guerilla scenariet kun lykkes med den grønne omstilling i ringe grad, da den stærke stat som er hovedansvarlig for at skabe rammerne for de samfundsøkonomiske gode løsninger i forhold til investeringer i vedvarende energi, energibesparelser og et bæredygtigt transportsystem, er fraværende. Dette er ikke ensbetydende med at den grønne omstillng går i stå, men at det primært er borgerne og virksomhederne der på eget initaitiv skaber de grønne løsninger. På de følgende sider har vi forsøgt at tegne fire Danmarkskort - karikeret set - hvor graden af den grønne omstilling fremstår i relation til Danmarks geografi. Dette arbejde er udført med Rambøll som sparringspartner. 80% uafhænghighed af fossile brændsler 80% vedvarende energi (transport ikke inkluderet Danmark er det 2. mest energineutral i verden kun overgået af Japan (35% EE i forhold til i dag) 60% uafhænghighed af fossile brændsler Individuelle livsstile og værdier dominerer 60% vedvarende energi CO2 neutral el-og varmeforsyning (transport ikke inkluderet) CO2 reduktion 60% Grønne Netværk Grønne Borgere Grøn Guerilla 25% EE i forhold til i dag Stærkt samspil mellem politik og grøn teknologi Grøn Stat Grønne Kompromiser Svagt samspil mellem politik og grøn teknologi 100% uafhænghighed af fossile brændsler 100% vedvarende energi (transport ikke inkluderet) Kollektive livsstile og værdier dominerer CO2 neutral - CO2 reduktion 100% Danmark er det mest energieffektive land i verden (45% EE I forhold til i dag) 40% uafhænghighed af fossile brændsler CO2 reduktion er 40% 40% vedvarende energi 20% EE i forhold til i dag Figuren illustrerer den procentvise reduktion af CO2 udledningsniveauet i forhold til de fire scenarier i Derudover viser den hvor energieffektiv Danmark er i 2050 inden for de fire scenarier

7 CO2 positiv, meget Jylland - Norge Jylland - Norge import: 616 MW CO2 positiv import: 616 MW CO2 neutral CO2 negativ CO2 negativ, meget Jylland - Sverige Jylland - Sverige import: 228 MW import: 228 MW Geotermi Solenergi Vindenergi Energilager Varmepumpe Værk - Helt grønt Værk - Delvist grønt Værk - Ikke grønt Sjælland - Sverige Sjælland - Sverige import: MW import: MW Storebælt Storebælt 95 MW 95 MW State of Green 0% 15% 29% Jylland - Tyskland Jylland - Tyskland eksport: 178 MW eksport: 178 MW Sjælland - Tyskland eksport: 585 MW 42% Kortet viser graden af grøn omstilling i scenariet Grøn Stat i Cirkeldiagrammet illustrerer den procentvise fordeling af vedvarende energiløsninger, som vil dominere i scenariet. 0% 15% 29% 42% Kilde: Rambøll 13 omstilling ifossile brændsler Kortet viser graden af grøn scenariet Grønne Netværk og placeringen af energieffektive løsninger i Cirkeldiagrammet viser den procentvise fordeling af vedvarende energiløsninger. GRØN STAT 100 pct. fossiltfrit State of Green Energinettet er centralt og alle kraftværker er overgået til 100 pct. vedvarende energi. Størstedelen af energien kommer fra havvindmøllerparker, men der produceres også vedvarende energi på biomasse og biogas m.m. Kombineret med en prioritering af energieffektive løsninger og en koncentreret befolkningsudvikling har Danmark opnået at blive 100 pct. uafhængig af fossile brændsler. 23% 20% 12% 33% Kilde: Rambøll Green Grid Sjælland - Tyskland eksport: 585 MW GRØNNE NETVÆRK 80 pct. fossil frit Green Grid Energiforsyningen i Danmark har i 2050 gennemgået en omlægning, hvor der er skabt fleksible sammenhænge mellem mange forskellige løsninger; vind, biomasse, sol, bølgeenergi, brint etc. Energien produceres primært decentralt af borgere, virksomheder og byregioner. Det er konstant en udfordring at tilpasse energinettet til udviklingen. Guerialla Green 14

8 CO2 positiv, meget Jylland - Norge Jylland - Norge import: 616 MW CO2 positiv import: 616 MW CO2 neutral State of Green 0% CO2 negativ CO2 negativ, meget 15% Jylland - Sverige Jylland - Sverige 29% import: 228 MW import: 228 MW Geotermi Solenergi 42% Vindenergi Energilager Varmepumpe Værk - Helt grønt Værk - Delvist grønt State of Green Green Grid 0% 15% Værk - Ikke grønt 29% Sjælland - Sverige Sjælland - Sverige import: MW 23% import: MW 20% 12% 42% Storebælt VE (solceller, solvarme og Storebælt 95 MW 95 MW 33% Green Grid Guerialla Green 23% 20% 18% 40% 12% Jylland - Tyskland eksport: 178 MW Kortet viser graden af grøn omstillingfossile i scenariet brændslergrøn 33% Guerilla og placeringen af energieffektive løsninger i Cirkeldiagrammet viser den procentvise fordeling af energiløsninger. 18% 40% 4% 4% 25% 9% Kilde: Rambøll eksport: 178 MW Sjælland - Tyskland Kortet viser graden af grøn omstilling i Grønne Kompromisser og placeringen af energieffektive 25% løsninger i Cirkeldiagrammet viser den 9% procentvise fordeling af energiløsninger. GRØNNE BORGERE 60 pct. fossilfritguerialla Green Den vedvarende energi produceres primært decentralt, hos borgere, virksomheder og af byregioner og forbuges også lokalt. 11% 3% eksport: 585 MW Det nationale energinetværk er kun i ringe grad omstillet til vedvarende energi, og det motiverer borgergrupper, virksomheder og foreninger til at tage sagen i egen hånd. Det stiller store krav til energinettet at tilpasse de lokale forsyninger. 1 60% GRØNNE KOMPROMISSER Staten er stærk, men har ikke interesse i at støtte grøn omstillling da fokus er State of Stuck på den økonomiske vækst og antallet af arbejdspladser. 3% Kilde: Rambøll 11% Sjælland - Tyskland eksport: 585 MW State of Stuck 4% 15 4% Jylland - Tyskland Der bliver ikke sat yderligere initiativer i gang for at sænke CO2 forbruget. Ved at fastholde de beslutninger der er truffet i dag samt fastholde det centrale energinet vil scenariet opnå en 50 pct. reduktion. 16

HVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050

HVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050 HVAD BETYDER DEN OMSTILLING FOR DANMARK I 2050? DK2050 Dansk Arkitektur Center i partnerskab med Realdania og Kulturministeriet, Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Nye løsninger for fremtidens byer

Nye løsninger for fremtidens byer Nye løsninger for fremtidens byer ved Kent Martinussen, adm. direktør i DAC Dansk Arkitektur Center ? Klimakomissionen anbefaler i 2010 hvordan Danmark kan: 1. Reducere udledninger af drivhusgasser 2.

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Fremtidens muligheder nutidens handlinger

Fremtidens muligheder nutidens handlinger Fremtidens muligheder nutidens handlinger Dansk Arkitektur Center inviterer til DK2050 konferencen Dato: 5. november kl. 8.30-16.15 Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Fremtidens muligheder

Læs mere

Fremtidens muligheder nutidens handlinger

Fremtidens muligheder nutidens handlinger Fremtidens muligheder nutidens handlinger Dansk Arkitektur Center inviterer til DK2050 konferencen, 5. november kl. 9.30-16.30 Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Fremtidens muligheder

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Grader af grøn omstilling

Grader af grøn omstilling Fremtidens muligheder Nutidens handlinger Grader af grøn omstilling Vurderinger af konsekvenser for transport, energi, ressourcer og vand i 2050 Udarbejdet af Rambøll Udarbejdet af Rambøll på baggrund

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

DK 2050: Fire scenarier for Danmark i 2050, præsenteret af Dansk Arkitektur Center (DAC)

DK 2050: Fire scenarier for Danmark i 2050, præsenteret af Dansk Arkitektur Center (DAC) DK 2050: Fire scenarier for Danmark i 2050, præsenteret af Dansk Arkitektur Center (DAC) DK2050 er et unikt scenarieprojekt, der ledes af Dansk Arkitektur Center. Projektet samler repræsentanter fra ti

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening anerkender sin del af det samfundsmæssige

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

Forslag til Landsplanredegørelse 2013 fælles høringssvar fra de ni fynske kommuner bag Fynsprojektet

Forslag til Landsplanredegørelse 2013 fælles høringssvar fra de ni fynske kommuner bag Fynsprojektet HØRINGSSVAR FRA FYN Forslag til Landsplanredegørelse 2013 fælles høringssvar fra de ni fynske kommuner bag Fynsprojektet Miljøministeren har den 28. juni 2013 udsendt forslag til Landsplanredegørelse 2013.

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen DK 2050 Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050 Tag med på rejsen DK 2050 : Partnerskab DK 2050 lanceres af Dansk Arkitektur Center (DAC) og DAC s partnerskab : DK 2050 er det officielle danske

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fyn skal kobles på internationale højklassede forbindelser, som motorveje, lufthavne, tog, havne, færger og ikke mindst bredbånd.

Fyn skal kobles på internationale højklassede forbindelser, som motorveje, lufthavne, tog, havne, færger og ikke mindst bredbånd. Fyn samarbejder 5 FYN samarbejder Vi vil udvikle den fynske byregion til en aktiv del af den østdanske storbyregion Vi vil give den fynske byregion en tydelig fælles stemme gennem et stærkt politisk lederskab

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Møde med Klimaforum Assens Kommune

Møde med Klimaforum Assens Kommune Møde med Klimaforum Assens Kommune Sønderborg s kystnære vindmølleprojekt Per Munk Jensen & Peter Rathje 2011.11.15 ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sonderborg inden

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere