DK2050 Scenarier. Forord. Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DK2050 Scenarier. Forord. Indledning"

Transkript

1 Indledning Forord Historien viser at store fremskridt er skabt ved optimalt at udnytte mulighederne for at skabe innovation og udvikling. Den grønne omstilling er allerede begyndt, og mulighederne er ubegrænset. Hvilken vej skal vi gå hvis vi skal sikre Danmarks grønne fremtid? DK2050 Scenarier Samfundsudvikling I scenarierapporten Fire veje til grøn vækst beskrives fire mulige scenarier for Danmarks grønne omstilling frem til Scenarierapportens fortællinger viser at den grønne omstilling er en nødvendighed hvis Danmarks grønne fremtid skal sikres. Men de viser også at den grønne omstilling er en omfattende samfundsmæssig transformationsproces som kommer til at have dybdegående konsekvenser for hvordan livet leves i Kollektiv indsats De samfundsmæssige ændringer vi står overfor kommer til at berøre alle samfundets lag. At påvirke disse ændringer i en positiv retning kræver et solidt samspil mellem de mange politiske, økonomiske og teknologiske tiltag der skal føre Danmark og de danske byer frem mod en CO2 neutral fremtid. Den grønne omstillings størrelse og kompleksitet kræver en koordineret og fælles indsats: vi skal løfte sammen! Og det er her at arkitekturen kan gøre en stor forskel da arkitekternes stærkeste kompetencer er at skabe helheder. Derfor glæder det os at MUTOPIA sammen med SLETH og WE architecture er blevet inviteret til at bidrage til DK2050-projektet med vores helhedssyn og bredt favnende løsninger på de komplekse udfordringer der venter forud. Arkitekturens helhedstænkning Som arkitekter og bidragsydere til DK2050 har vi ønsket at udfolde scenarierapporten gennem en arkitektonisk bearbejdning der viser mulige veje for fremtidens CO2-neutrale byer. Formålet med vores arbejde som arkitekter har været, at kvalificere scenarierapportens fortællinger og viderebearbejde dem til arkitektoniske udsagn, helheder og fortællende billeder på en fremtid som borgere, fagfolk og beslutningstagere kan lade sig inspirere af. Der er ingen af de fire scenarier i rapporten der er mere rigtigte end de andre når man skal beskrive den sande udvikling. Ikke desto mindre udgør de fire scenarier, fire sammenhængende rammefortællinger der forhåbentlig vil undre, provokere og inspirere og derved kvalificere en fælles debat om hvilke indsatsområder der er vigtige hvis målet om den grønne fremtid skal nås. Det er på denne baggrund at projektets potentiale som strategisk redskab for nutidens handlinger hos beslutningstagere og borgere for alvor kan udfolde sig. Det har været en fornøjelse at bidrage til diskussionen om Danmarks fremtid. På vegne af SLETH, WE architecture og Mutopia ønsker jeg alle en god læselyst. Serban Cornea Partner, Mutopia Arkitekter 2 2

2 Indledning Introduktion til de fire scenarier I projekt DK2050 findes fire scenarier som beskriver mulige udviklingsretninger for Danmark og de danske byer, og belyser hvordan byerne kan se ud i 2050 med reducering af CO 2 -udledningen. Individuelle værdier og livsstile dominerer hvordan folk relaterer sig til andre grupper og til samfundet som helhed Stærkt samspil mellem politik og grøn teknologi GRØNNE NETVÆRK GRØN GUERILLA GRØN STAT GRØNNE KOMPROMISSER Svagt samspil mellem politik og grøn teknologi Kollektive værdier og livsstile dominerer hvordan folk relaterer sig til andre grupper og til samfundet som helhed Introduktion til de fire scenarier I projekt DK2050 er der udviklet fire scenarier som beskriver mulige udviklingsretninger for Danmark og de danske byer, og belyser hvordan byerne kan se ud i 2050 ved at fokusere på grøn omstilling. Metoden for scenariearbejdet Som allerede beskrevet baserer dette arbejde sig på scenarierapporten udarbejdet af DAMVAD og Kairos Future. Kort fortalt har de bygget deres fire scenarier op omkring både sikre trends og mere usikre udviklingsmuligheder. Tendenserne, som de anser for sikre er: Urbanisering Aldrende befolkning Digitalisering Klimaforandringer Grøn teknologisk udvikling Co-creation De usikre udviklingsmuligheder er derimod med til at tegne det felt af muligheder og valg som vores samfund står overfor, når vi vil påvirke udviklingen. Usikre udviklingsmuligheder kan være: Kollektive versus individuelle værdier Boligpræferencer Politisk handlekraft Tilstrækkelige versus knappe ressourcer Danmarks økonomiske forudsætning Færre versus flere grønne virksomheder Om scenariekrydset Scenarierne i DK2050 har DAMVAD og Kairos Future udviklet ud fra to usikkerhedsakser baseret på ovennævnte metode: Den vandrette akse angiver om hvorvidt individuelle eller kollektive værdier bliver dominerende fremover. Den lodrette akse angiver om i hvilken grad der kommer et tæt samspil mellem politik og grøn teknologi. Tilsammen skaber de to usikkerhedsakser et scenariekryds (se modsatte side) der bl.a. viser hvad der kan drive den grønne omstilling i hvert af de fire scenarier; er det staten og internationale fællesskaber, netværk mellem byer og virksomheder, små grupper af borgere og punktvis i enkelte virksomheder, eller er den grønne omstilling noget der indgår i kompromisser hvor eksempelvis økonomi, sikkerhedspolitik eller velfærd sættes forrest? Som allerede beskrevet er det inden for dette scenariekryds at arbejdet i denne publikation skal forstås, idet krydset og de fire scenarier er fundamentet for de arkitektoniske bearbejdninger. (Se scenarierapporten Fire veje til grøn vækst for yderligere beskrivelse af metode.) 3 4

3 Kortet illustrerer Danmarks bystruktur anno Indledning Introduktion 2050? Ertil alle byerne Storbyer i hovedrollen klimabyer?? Hvad dyrker Når nogle byer vokser og andre forsvinder, får det konsekvenser for den danske bystruktur, samt for de muligheder der er for at skabe en grøn omstilling og et CO2-neutralt samfund. vi i 2050?? Hvor grønne bliver byerne?? Små byer skrumperhvem bliver?? Nye boformer?? Nye toglinjer?? Hvor store bliver de store byer?? Hvor produceres? Grønne energien? fællesskaber?? Hvordan pendler vi?? Er vækst lig med grøn omstilling?? Velfærdsturisme?? Hvad betyder Femern Globale byer som vækstmotorer Byerne er grønne fyrtårne Der er ingen tvivl om at storbyer verden over har en stadig voksende rolle i forhold til vækst, økonomi og erhverv. Urbaniseringen og fremkomsten af mega-metropoler har ført til at over 50 pct. af verdens befolkning i dag lever i byer. Konsekvensen af den store globale urbanisering har betydet at de mindre byer har haft det svært, og der i mange landdistrikter er næsten mennesketomt. Alt peger på at vi i fremtiden vil se stærke netværk og samarbejder mellem danske byer på tværs af kommunale grænser. Sammen vil byerne stå potentielt stærkere fremover. Danmarks byer vil blive drivkræften for en stor del af den grønne omstilling - det er her op til 90 pct. af den danske befolkning bor - og det vil i høj grad blive de byer som formår i tide at integrere grønne løsninger og investere i infrastruktur samt konkurrencedygtige industrier, der vil tiltrække nye borgere og virksomheder. De samme tendenser ses i Danmark. Det er København, Aarhus, Odense og Aalborg som tiltrækker jobs, mennesker, innovation og viden. Omvendt er det de små og mellemstore byer som har oplevet en stagnation eller ligefrem et fald i væksten i de senere år - det er altså landdistrikterne der betaler prisen for den stigende urbanisering. Alt tyder på at urbaniseringstendensen fortsætter, og spørgsmålet er hvor hurtigt det går, og hvad der skal til for at de små og mellemstore byer klarer sig i kampen om en fortsat eksistensberettigelse. Selvfølgelig kan der ske teknologiske udviklinger, som eksempelvis hurtige magnettog der nedsætter rejsetiden betragteligt, som betyder at folk er villige til at pendle længere og bosætte sig længere fra de store byer. Men intet tyder på at det for alvor vil ændre ved urbaniseringstendensen. Når folk bor tæt, er det potentielt bedre for klimaet idet der er mulighed for, udnytte de forhåndenværende ressourcer bedre og mere optimalt. I byen skal man ikke transportere sig selv så langt, og man kan lave optimale energiog affaldskredsløb. De større byer er dog ikke alene en garanti for grøn omstilling. De mange mennesker på lidt plads er også udfordende. Det er netop disse udfordringer arkitekterne i dette bilag forsøger at besvare med arkitektoniske helhedsløsninger. for syddanmark? 5 6

4 Indledning Fire mulige Danmarkskort På baggrund på scenarierapporten er de fire scenarier blevet bøjet og drejet. Det er forsøgt at tydeliggøre hvor scenarierne er forskellige, og dernæst forsøgt at beskrive hvert scenarie i én sigende tegning. Således viser dette opslag fire forskellige Danmarkskort, og tydeliggør de geografiske konsekvenser som findes implicit i de fire scenarier. Scenarierapporten om Grøn Stat Scenarierapporten om Grønne Netværk Scenarierapporten om Grøn Guerilla I 2050 har Danmark opnået at blive 100 pct. uafhængig af fossile brændsler. Det har skubbet til urbaniseringen og væksten i de fire største byregioner, København, Aarhus, Odense og Aalborg. De mellemstore byer der klarer sig godt, er dem der er koblet op på de store byer og deres arbejdsmarked. Den liberale rammesætning giver de bedste vækstbetingelser for især de største og mindste byer. København og Aarhus er absolutte vækstcentre. Herefter samler væksten sig rundt om Odense og Aalborg. Udviklingsbetingelserne for de små byer er afhængig af byernes historiske fortrin, unikke kvaliteter og ildsjæle. Vi ser det som Magneten Vi ser det som Stjernehimmel I de største byer buldrer væksten frem, men den grønne omstilling er ikke blevet en del af væksten. Trængsel, boliger, vand, energi og andre udfordringer koblet til befolkningsvæksten i de største byer, løses lokalt af borgere og virksomheder og uden offentlige investeringer i infrastruktur, byggeri, vand, affald eller energiforsyning. En Kattegatforbindelse forbinder Aarhus og København og er missing link i den fremtidige regionale Ringby hvor hurtige togforbindelser er magneter for vækst og grøn omstilling. De byer som har viljen og tidligt formår at udnytte deres herlighedsværdi samt skabe grøn vækst, vil lyse op som stjerner og tiltrække vækst og innovation til deres nærområder. 7 Vi ser det som Kometen Med København som den store vækstkomet, trækker storbyen de øvrige byer efter sig som små spredte stjerneskud i dens hale. Scenarierapporten om Grønne Kompromisser For at dæmme op for at de små byer langsomt forsvinder, har samfundet fokus på at koble de mellemstore og små byer på hovedstaden, Aarhus, Odense og Aalborg. Hensigten er at skabe vækstmulighederne i hele landet. De store byer vokser i mindre grad, hvor de mellemstore i modsætning klarer sig forholdsvis godt. Vi ser det som Deling Urbanisering er størst i hovedstaden og i det jyske østbånd, men stagnerer på Fyn. Bymæssigt dannes to bybånd som trækker Danmark i hver sin retning. 8

5 Indledning Byregional udvikling De fire kort illustrerer bystrukturen og de infrastrukturelle løsninger der gør sig gældende i 2050 indenfor de fire scenarier. -K ris bo Gote S rgs E lo Os,N O naa, Gre DK aa, DK Aarhus, SE berg - Var Gren - Kø benh avn, DK kr. - Odden kr. K,D rg UK bje h, Es rwic Ha be nh av n -B orn ho lm Esbje rg, DK - Amste rdam, ND kr. Kø Grønne Netværk Grøn Stat Grøn Guerilla Grønne Kompromisser Samfundet vil stå over for nogle store valg i den kommende tid. Skal man regulere for at redde de mindre byer på bekostning af den grønne omstilling i de store byer? Skal samfundet investere i tog og centrale energiforsyningsanlæg eller etablere støtteordninger der fremmer omstillingen i virksomhederne og hos borgerne? Upåagtet hvilke valg der træffes, vil det have indflydelse på hvordan den danske by- og landskabsgeografi ser ud I De fire scenarier lægger op til at der skal diskuteres hvilke langsigtede vækststrategier de danske byer og regioner vil satse på i fremtiden. 1 En byregion defineres som det samlede byområde, som udgøres af centerkommunen, der lægger navn til byområdet, samt det umiddelbare opland som grænser op til byen og udveksler boliger, arbejdspladser og ydelser med centerbyen. Kilde: Damvad, The City Regions Project fra K- K- En byregions fremtidsudsigter vil således være påvirket af større eksterne politiske, samfundsmæssige og økonomiske strømninger. Alt tyder dog på at fremtidsudsigten for de danske byer i høj grad vil afhænge af byernes evne til at forbinde sig med andre byer og skabe netværk. nd shav D n, Koblinger mellem byregioner1 har hidtil hovedsageligt været defineret ud fra fysiske infrastrukturer som veje, jernbaner mv., men ved informationsteknologiens fremkomst kan koblinger få en helt anden karakter. Ifølge Rambølls kvalificering af scenarierne vil eksempelvis mindre byregioner med fælles interesser kunne forenes via internettet og derved få en øget vægt og påvirkning i samfundet. Man kan forestille sig at organisationer som eksempelvis Sammenslutningen af Danske Småøer kan udvikle sig til et digitalt samfund som kan understøtte småøernes selvstændighed og tilgængelighed, og hvor man via internettet vil kunne arbejde kreativt eller med vidensarbejde og alligevel være i kontakt med ligesindede. NO v ha en Ifølge scenarierapporten kan den grønne omstilling blive løftestang for nye arbejdspladser i byerne hvis der investeres i ny infrastruktur og understøttelse af nye konkurrencedygtige grønne industrier. Når man ser på hvordan de danske byer i de fire scenarier udvikler sig, fremstår det tydeligt at ingen danske kommuner eller regioner kan læne sig tilbage og vente på at udviklingen kommer automatisk; alle skal tage stilling til udfordringerne og dernæst arbejde aktivt for at komme derhen hvor målet sættes. d, b Kø Scenarierapportens fire scenarier er baseret på at der er foretaget en række strategiske valg op mod 2050 hvilket har en række forskellige konsekvenser for hvordan Danmarks byer og regioner vil udvikle sig, samt hvordan de vil koble sig til hinanden. an O Grøn omstilling er nøglen ns erik Fred Fremtidsudsigten for Danmarks byregionale udvikling vil i høj grad afhænge af byregionernes egne evner til at skabe koblinger til andre ligestillede og omkringliggende byregioner. Valg og konsekvenser tia,n slo -O DK DK ls, n av sh ha rik de Fre ts Histshals, DK - Larvik, NO His 10

6 Indledning Flere veje til en grøn omstilling Den grønne omstilling kan foregå i forskelligt omfang alt efter hvordan samfundet engageres, hvem der driver den, og hvor store omkostninger der er forbundet med den. Byernes grønne omstilling Skal man nå en klimamålsætning på omstilling til vedvarende energi på enten 100, 80, 60 eller 40 pct. af niveauet fra i dag, skal der igangsættes ambitiøse initiativer. Rambøll har i deres kvalificerende publikation Grader af grøn omstilling blandt andet beskrevet energi- og klimamålsætningerne i de fire scenarier, således; se næste side. Energi- og klimamålsætningen i de fire DK2050-scenarier er bygget op omkring en række parametre (uafhængighed af fossile brændsler, CO2-neutralitet, andelen af vedvarende energi, energieffektivitet) der kan bruges til at definere graden af den grønne omstilling af vores samfund. Omdrejningspunktet i den grønne omstilling udfra et energi- og klimapolitisk perspektiv er reduktioner i CO2 udledningen fra vores energiforbrug og transportsystem, og hvis vi skal lykkes med omstillingen, er der behov for en massiv investering i vedvarende energi og energibesparelser. CO2 udledningen i forhold til flytrafik og særligt udenrigsflyvninger er heller ikke medregnet i projekt DK2050 da fokus er på energiforbrug, energiforsyning og transport i Danmark, samt at energi- og klimapolitikken særligt på dette område reguleres i EU og internationalt. Det er derfor begrænset hvad der kan gennemføres på nationalt, kommunalt og lokalt niveau. Grønne Kompromisser scenariet kan opfattes som et baseline-scenarie eller et alt-andet-lige scenarie hvor kun allerede politisk besluttede tiltag og virkemidler gennemføres frem mod Dette er således det mindst ambitiøse scenarie. De tre øvrige scenarier kan opfattes som tre forskellige veje med tre forskellige grader af grøn omstilling hvor Grøn Stat og Grønne Netværk er de mest ambitiøse, og Grøn Guerilla det mindst ambitiøse. Den fulde grønne omstilling med 100 pct. vedvarende energi og uafhængighed af fossile brændsler, massive energibesparelser og CO2-neutralitet opnås kun i Grøn Stat scenariet. Der er store omkostninger forbundet med den grønne omstilling, og det er derfor også kun de samfunds- og selskabsøkonomisk mest rentable investeringer der gennemføres. Dette er også hovedforklaringen på at Grøn Guerilla scenariet kun lykkes med den grønne omstilling i ringe grad, da den stærke stat som er hovedansvarlig for at skabe rammerne for de samfundsøkonomiske gode løsninger i forhold til investeringer i vedvarende energi, energibesparelser og et bæredygtigt transportsystem, er fraværende. Dette er ikke ensbetydende med at den grønne omstillng går i stå, men at det primært er borgerne og virksomhederne der på eget initaitiv skaber de grønne løsninger. På de følgende sider har vi forsøgt at tegne fire Danmarkskort - karikeret set - hvor graden af den grønne omstilling fremstår i relation til Danmarks geografi. Dette arbejde er udført med Rambøll som sparringspartner. 80% uafhænghighed af fossile brændsler 80% vedvarende energi (transport ikke inkluderet Danmark er det 2. mest energineutral i verden kun overgået af Japan (35% EE i forhold til i dag) 60% uafhænghighed af fossile brændsler Individuelle livsstile og værdier dominerer 60% vedvarende energi CO2 neutral el-og varmeforsyning (transport ikke inkluderet) CO2 reduktion 60% Grønne Netværk Grønne Borgere Grøn Guerilla 25% EE i forhold til i dag Stærkt samspil mellem politik og grøn teknologi Grøn Stat Grønne Kompromiser Svagt samspil mellem politik og grøn teknologi 100% uafhænghighed af fossile brændsler 100% vedvarende energi (transport ikke inkluderet) Kollektive livsstile og værdier dominerer CO2 neutral - CO2 reduktion 100% Danmark er det mest energieffektive land i verden (45% EE I forhold til i dag) 40% uafhænghighed af fossile brændsler CO2 reduktion er 40% 40% vedvarende energi 20% EE i forhold til i dag Figuren illustrerer den procentvise reduktion af CO2 udledningsniveauet i forhold til de fire scenarier i Derudover viser den hvor energieffektiv Danmark er i 2050 inden for de fire scenarier

7 CO2 positiv, meget Jylland - Norge Jylland - Norge import: 616 MW CO2 positiv import: 616 MW CO2 neutral CO2 negativ CO2 negativ, meget Jylland - Sverige Jylland - Sverige import: 228 MW import: 228 MW Geotermi Solenergi Vindenergi Energilager Varmepumpe Værk - Helt grønt Værk - Delvist grønt Værk - Ikke grønt Sjælland - Sverige Sjælland - Sverige import: MW import: MW Storebælt Storebælt 95 MW 95 MW State of Green 0% 15% 29% Jylland - Tyskland Jylland - Tyskland eksport: 178 MW eksport: 178 MW Sjælland - Tyskland eksport: 585 MW 42% Kortet viser graden af grøn omstilling i scenariet Grøn Stat i Cirkeldiagrammet illustrerer den procentvise fordeling af vedvarende energiløsninger, som vil dominere i scenariet. 0% 15% 29% 42% Kilde: Rambøll 13 omstilling ifossile brændsler Kortet viser graden af grøn scenariet Grønne Netværk og placeringen af energieffektive løsninger i Cirkeldiagrammet viser den procentvise fordeling af vedvarende energiløsninger. GRØN STAT 100 pct. fossiltfrit State of Green Energinettet er centralt og alle kraftværker er overgået til 100 pct. vedvarende energi. Størstedelen af energien kommer fra havvindmøllerparker, men der produceres også vedvarende energi på biomasse og biogas m.m. Kombineret med en prioritering af energieffektive løsninger og en koncentreret befolkningsudvikling har Danmark opnået at blive 100 pct. uafhængig af fossile brændsler. 23% 20% 12% 33% Kilde: Rambøll Green Grid Sjælland - Tyskland eksport: 585 MW GRØNNE NETVÆRK 80 pct. fossil frit Green Grid Energiforsyningen i Danmark har i 2050 gennemgået en omlægning, hvor der er skabt fleksible sammenhænge mellem mange forskellige løsninger; vind, biomasse, sol, bølgeenergi, brint etc. Energien produceres primært decentralt af borgere, virksomheder og byregioner. Det er konstant en udfordring at tilpasse energinettet til udviklingen. Guerialla Green 14

8 CO2 positiv, meget Jylland - Norge Jylland - Norge import: 616 MW CO2 positiv import: 616 MW CO2 neutral State of Green 0% CO2 negativ CO2 negativ, meget 15% Jylland - Sverige Jylland - Sverige 29% import: 228 MW import: 228 MW Geotermi Solenergi 42% Vindenergi Energilager Varmepumpe Værk - Helt grønt Værk - Delvist grønt State of Green Green Grid 0% 15% Værk - Ikke grønt 29% Sjælland - Sverige Sjælland - Sverige import: MW 23% import: MW 20% 12% 42% Storebælt VE (solceller, solvarme og Storebælt 95 MW 95 MW 33% Green Grid Guerialla Green 23% 20% 18% 40% 12% Jylland - Tyskland eksport: 178 MW Kortet viser graden af grøn omstillingfossile i scenariet brændslergrøn 33% Guerilla og placeringen af energieffektive løsninger i Cirkeldiagrammet viser den procentvise fordeling af energiløsninger. 18% 40% 4% 4% 25% 9% Kilde: Rambøll eksport: 178 MW Sjælland - Tyskland Kortet viser graden af grøn omstilling i Grønne Kompromisser og placeringen af energieffektive 25% løsninger i Cirkeldiagrammet viser den 9% procentvise fordeling af energiløsninger. GRØNNE BORGERE 60 pct. fossilfritguerialla Green Den vedvarende energi produceres primært decentralt, hos borgere, virksomheder og af byregioner og forbuges også lokalt. 11% 3% eksport: 585 MW Det nationale energinetværk er kun i ringe grad omstillet til vedvarende energi, og det motiverer borgergrupper, virksomheder og foreninger til at tage sagen i egen hånd. Det stiller store krav til energinettet at tilpasse de lokale forsyninger. 1 60% GRØNNE KOMPROMISSER Staten er stærk, men har ikke interesse i at støtte grøn omstillling da fokus er State of Stuck på den økonomiske vækst og antallet af arbejdspladser. 3% Kilde: Rambøll 11% Sjælland - Tyskland eksport: 585 MW State of Stuck 4% 15 4% Jylland - Tyskland Der bliver ikke sat yderligere initiativer i gang for at sænke CO2 forbruget. Ved at fastholde de beslutninger der er truffet i dag samt fastholde det centrale energinet vil scenariet opnå en 50 pct. reduktion. 16

Fremtidens muligheder nutidens handlinger

Fremtidens muligheder nutidens handlinger Fremtidens muligheder nutidens handlinger Dansk Arkitektur Center inviterer til DK2050 konferencen Dato: 5. november kl. 8.30-16.15 Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Fremtidens muligheder

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Grader af grøn omstilling

Grader af grøn omstilling Fremtidens muligheder Nutidens handlinger Grader af grøn omstilling Vurderinger af konsekvenser for transport, energi, ressourcer og vand i 2050 Udarbejdet af Rambøll Udarbejdet af Rambøll på baggrund

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Sammen om et grønnere Danmark

Sammen om et grønnere Danmark Fremtidens muligheder Nutidens handlinger Sammen om et grønnere Danmark Om DK2050-projektet Udarbejdet af Dansk Arkitektur Center 1 / 06 Udarbejdet af Dansk Arkitektur Center En del af projekt DK2050 Se

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen DK 2050 Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050 Tag med på rejsen DK 2050 : Partnerskab DK 2050 lanceres af Dansk Arkitektur Center (DAC) og DAC s partnerskab : DK 2050 er det officielle danske

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet -Rasmus Refshauge EnergiMidt og fremtidens energi- og kommunikationssamfund EnergiMidt Stiftet 1. januar 2002 som en fusion mellem 3 jyske elselskaber. EnergiMidt

Læs mere

Fire veje til grøn vækst

Fire veje til grøn vækst Fremtidens muligheder Nutidens handlinger Fire veje til grøn vækst Scenarier for Danmark i 2050 Udarbejdet af DAMVAD & Kairos Future 1 / 06 Udarbejdet af DAMVAD og Kairos Future En del af projekt DK2050

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Mål for vedvarende energi

Mål for vedvarende energi Mål for vedvarende energi - 2030 mål, Eu s og Danmarks omstilling til vedvarende energi, hvordan, hvor hurtigt og hvorfor VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe Gunnar Boye Olesen Debatmøde "EUs klima-og energistrategi

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele.

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele. NOTAT Plankontoret Flakhaven 2 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 65908978 E-mail bmf@odense.dk De fynske ønsker til Landsplanredegørelse 2009 Fyn er et vækstområde med mange potentialer vi

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik 10. april 2013 Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik Arkitekturpolitik Regeringen vil udvikle en ny national arkitekturpolitik, som skal sætte mennesket i centrum og have fokus på kvalitet, bæredygtighed,

Læs mere

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem At skabe bæredygtige energiformer og koblingen til forbrug/anvendelse. Målrettede investeringer i bæredygtig energi. Mere vedvarende energi. Lav en politik

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere