Teknisk grundlag for opstilling af vindmøller i Danmark. 7. udkast til internationalisering af udgave af 15. april 2000

Transkript

1 Teknisk grundlag for opstilling af vindmøller i Danmark 7. udkast til internationalisering af udgave af 15. april 2000

2 KAPITEL 1 Indledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Lovgrundlag og organisation Lovgrundlag Generelt Gyldighedsområde Ansvar Godkendelsesprincipper Godkendelsesregler Organisation af godkendelsesordningen Energistyrelsen Tilknyttede udvalg Godkendelsesordningens sekretariat Akkrediterede aktiviteter Renovering og flytning Generelt Krav til teknisk gennemgang og rapportering Klagemuligheder Stikprøvekontrol Ikrafttrædelse 10 3 Typegodkendelse Generelt Tilbagetrækning af typegodkendelse Godkendelsesklasser Generelt Godkendelsesklasse A Godkendelsesklasse B Godkendelsesklasse C Klima og opstillingsforudsætninger Generelt Støjforhold Reflektionsforhold for vinger Andre forhold Vindmøllens styrings- og sikkerhedssystem Strukturel og mekanisk sikkerhed Personsikkerhed Transport, opstilling og indkøring Normal drift Service, vedligeholdelse og reparation Elektriske installationer Generelt Lysinstallation og stikkontakter Nettilslutning Afprøvning Generelt Manualer Generelt 19 2

3 Indledning KAPITEL Installationsmanual Brugermanual (brugsanvisning) Rapportering af typegodkendelse Rapportering af havarier Vedligeholdelse af typegodkendelsen 21 4 Projektgodkendelse Generelt Projektspecifikke opstillingsforhold Vindklima (jf. bilag 5) Bølgeklima Strøm Vandstand Is Geotekniske forhold Andre projektspecifikke forhold Design gennemgang Grænseflade til typegodkendelse Fabrikation Installation Inservice El-tekniske krav Forlængelse af projektgodkendelsen 25 5 Kvalitetsstyring Generelt Certifikattyper Certificeringsorganer Generelt Krav til certificeringsorgan Certificering Procedure Vedligeholdelse af certifikat Generelt Procedure Afvigelser Bygherreleverancer 28 Bilag: 1. Oversigt over lovgrundlag og bekendtgørelser m.m 2. Medlemmer af Rådgivende Udvalg 3. Liste over standarder 4. Liste over rekommandationer 5. Klimaforudsætninger i Danmark Forespørgsel vedrørende typegodkendelse, abonnement på teknisk grundlag m.m. rettes til: Energistyrelsens godkendelsesordning for vindmøller Sekretariatet, Bygning 118 Forskningscenter Risø Postboks Roskilde Telefon Telefax egon.bjerregaard@risoe.dk 3

4 KAPITEL 1 Indledning 1 Indledning Dette dokument indeholder en beskrivelse af de regler og krav, der skal opfyldes for, at vindmøller kan godkendes til opstilling i Danmark. Reglerne vil løbende blive harmoniseret med europæiske og internationale normer og standarder på området. Der redegøres for godkendelsesordningens formål, indhold og struktur, og for de krav, der stilles i godkendelsesordningens enkelte led. Krav for opnåelse af nødvendige typegodkendelser og certifikater på kvalitetsstyringssystemer for produktion og opstilling, som skal dokumenteres opfyldt af enten vindmøllefabrikanten/leverandøren eller bygherren, er indeholdt i regelsættet. I bilagene 3 og 4 er angivet henvisninger til gældende standarder og rekommandationer på vindmølleområdet. Gældende regelsæt inklusiv rettelsesblade findes på ordningens webadresse (se foregående side). I forbindelse med ændringer vil der blive angivet en frist for ikrafttrædelse af nye krav. Der henvises til afsnit vedrørende særlige regler for små vindmøller. 4

5 Lovgrundlag og organisation KAPITEL 2 2 Lovgrundlag og organisation 2.1 Lovgrundlag Generelt Grundlaget for godkendelsesordningen er Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. xxx af dd.mm.åå.. Energistyrelsen har ved bekendtgørelse nr. 270 af 2. maj 1991 fastlagt regler for typegodkendelse og certificering af vindmøller. En liste over relevante love og bekendtgørelser fremgår af bilag Gyldighedsområde Denne godkendelsesordning omfatter vindmøller med en rotordiameter større end 2 meter. Vindmøller med en rotordiameter mellem 2 og 13 meter kan, såfremt fabrikanten/leverandøren ønsker det, behandles efter "Godkendelsesregler for husstandsmøller" eller efter IEC Godkendelsesordningen gælder for vindmøller opstillet i Danmark excl. Færøerne og Grønland. Både vindmøller til opstilling på land og i de danske farvande er omfattet af godkendelsesordningen. Projektgodkendelse af vindmøller på havet omfatter hele vindmølleparken inklusive eltekniske anlæg og transformere frem til tilslutningspunktet for ilandføring af el. 2.2 Ansvar Godkendelsesordningen pålægger fabrikanter/leverandører af vindmøller og typegodkendte vindmøllekomponenter forpligtigelse til at overholde og at kunne dokumentere overholdelsen af gældende bestemmelser for typegodkendelse og certificering af vindmøller. Fabrikanten/leverandøren er ansvarlig for, at der forefindes en typegodkendelse af vindmøllen. Bygherren er ansvarlig for, at der forefindes en godkendelse af fundamentet, enten som del af typegodkendelsen eller som en projektgodkendelse for den placering, hvor den typegodkendte vindmølle opføres. På havplaceringer kræves foruden typegodkendelsen også en projektgodkendelse (s. 22). Godkendelsesordningen fritager ikke fabrikanter/leverandører fra deres normale produktansvar. 5

6 KAPITEL 2 Lovgrundlag og organisation 2.3 Godkendelsesprincipper Godkendelsesordningen omfatter hele vindmøllen til dennes tilslutningsklemmer for det elektriske net inkl. permanente hjælpemidler som kraner/kranbeslag, løftebeslag, elevatorer samt el-anlæg (transformatorer). Endvidere kan vindmøllehovedkomponenter godkendes efter aftale med den godkendende instans. Godkendelsesordningen skal sikre overensstemmelse med gældende sikkerhedsmæssige krav, samt at kvalitetsmæssige aspekter er forsvarligt dokumenteret. Dette gælder for såvel den typegodkendte model som de herefter fremstillede vindmøller. Typegodkendelse baseres på en verifikation af den pågældende vindmølleeller komponentfabrikants/leverandørs dokumentation, evt. suppleret af kontrolberegninger, prøvninger og stikprøver. Certificering af kvalitetsstyringssystemer for konstruktion, fremstilling og opstilling skal ske i overensstemmelse med relevant DS/EN ISO standard og nærværende forskrifter med henblik på at sikre overensstemmelse mellem det typegodkendte og det faktisk opstillede produkt. 2.4 Godkendelsesregler Godkendelsesreglerne tager udgangspunkt i type- og projektgodkendelsen, som beskrevet i IEC WT 01. Typegodkendelsen omfatter de fire obligatoriske moduler: Design Evaluation Type Testing Manufacturing Evaluation Final Evaluation Report samt de to ekstra moduler: Foundation Design Evaluation Type Characteristic Measurements Projektgodkendelsen omfatter udover typegodkendelsen de to obligatoriske moduler: Site assessment Foundation design evaluation samt de to ekstra moduler: Installation evaluation Operation and maintenance surveillance. Godkendelse af fundamentet er et obligatorisk krav for opstilling af vindmøller i Danmark. Indhold og omfang af fundamentsgodkendelsen skal have samme tekniske niveau for typegodkendelse og for projektgodkendelse. Støjmålinger er et obligatorisk krav for opstilling af vindmøller i Danmark. En liste over standarder, som kan anvendes i forbindelse med godkendelsesordningen, er angivet i bilag 3. 6

7 Lovgrundlag og organisation KAPITEL 2 Områder, som ikke er dækket af de i bilag 3 nævnte normer og standarder, er søgt dækket af anvisninger i nærværende godkendelsesgrundlag samt af rekommandationerne i bilag 4. Såfremt danske og internationale standarder bruges sammen, skal det sikres, at det resulterende sikkerhedsniveau ikke er mindre end det sikkerhedsniveau der er tilstræbt i henhold til danske krav. Reglerne i godkendelsesgrundlaget kan fraviges, såfremt det på tilfredsstillende vis kan dokumenteres, at de sikkerhedsmæssige krav opfyldes og de kvalitetsmæssige forhold ikke forringes. Den typegodkendende instans skal forelægge afvigelser af principiel betydning for det Rådgivende udvalg, jf Organisation af godkendelsesordningen Energistyrelsen Den overordnede administration af den samlede ordning varetages af Energistyrelsen i samarbejde med andre berørte statslige myndigheder. Energistyrelsen påser, at de instanser, der foretager akkrediterede aktiviteter har en gyldig akkreditering fra DANAK eller et tilsvarende anerkendt udenlandsk institut. Energistyrelsen påser, at der sker en koordinering af nationale myndighedskrav, og at det internationale arbejde på regel- og certificeringsområdet følges. Til undersøgelse af større skader/havarier af sikkerhedsmæssig betydning kan Energistyrelsen nedsætte en udredningsgruppe. Energistyrelsen kan foranledige gennemførelse af periodiske eller uanmeldte kontrolbesøg for at sikre overholdelsen af godkendelsesordningens krav Tilknyttede udvalg Det rådgivende udvalg Til at bistå Energistyrelsen med den løbende vurdering af ordningens indhold og administration er der nedsat et rådgivende udvalg med repræsentanter fra vindmøllefabrikanter, vindmølleejere, elforsyningsselskaber og forsikringsselskaber. Udvalget skal påse, at der sker en tilpasning af ordningen under hensyn til såvel fabrikant/ leverandør- som forbruger- og myndighedsinteresser. Udvalgets vigtigste opgaver vil være: At rådgive Energistyrelsen i generelle spørgsmål omkring ordningens virkemåde. At rådgive Energistyrelsen i spørgsmål omkring godkendelse af de til ordningen knyttede sagkyndige institutioner, selskaber, m.v. At rådgive Energistyrelsen i spørgsmål omkring administrationen af ordningen, herunder tolkning af regelgrundlaget samt ved udformning af nye regler og forskrifter. 7

8 KAPITEL 2 Lovgrundlag og organisation At rådgive Energistyrelsen ved nedsættelse af udredningsgrupper i tilfælde af større skader/havarier på vindmøller. Det rådgivende udvalg er sammensat af repræsentanter fra følgende organisationer: Vindmølleindustrien Brancheforeningen for Småmøllefabrikanter Danmarks Vindmølleforening Assurandør-Societetet Elselskaberne Energistyrelsen Energistyrelsen har formandsposten i det rådgivende udvalg og sekretariatsfunktionen varetages af godkendelsesordningens sekretariat. De godkendende instanser deltager i det rådgivende udvalgs møder efter behov, men har ikke status som medlemmer af udvalget. Det samme gælder formanden for standardiseringsudvalget S 588 under Dansk Standard. Udvalgets medlemmer fremgår af bilag Teknisk udvalg af aktører Til drøftelse af tekniske og administrative problemer i forbindelse med godkendelsesordningen, er nedsat et teknisk udvalg primært bestående af de i ordningen bemyndigede instanser samt repræsentanter for S 588, der varetager udarbejdelse af vindmøllestandarder under Dansk Standard. Godkendelsesordningens sekretariatet varetager sekretariatsfunktionen for udvalget Godkendelsesordningens sekretariat Godkendelsesordningens praktiske forvaltning varetages for Energistyrelsen af et sekretariat. Sekretariatet fungerer tillige som informations- og videns center for Energistyrelsen i forbindelse med godkendelsesordningen. Sekretariatsfunktionen har følgende hovedopgaver: At informere brugere af godkendelsesordningen om godkendelsesgrundlaget og erfaringerne hermed. At videreudvikle godkendelsesgrundlaget og indarbejde erfaringer fra godkendelsesarbejde og prøvninger i det til enhver tid gældende tekniske grundlag. At foranstalte gennemførelse af stikprøvekontrol af opstillede, typegodkendte vindmøller med henblik på undersøgelse af overensstemmelse med den godkendte type. At føre lister over akkrediterede instanser og gældende typegodkendelser. At deltage i internationalt samarbejde om godkendelsesregler, prøvningsprocedurer og standardisering på vindmølleområdet. At foranstalte gennemførelse af havaribesigtigelse som led i undersøgelse af større havarier. 8

9 Lovgrundlag og organisation KAPITEL Akkrediterede aktiviteter Generelt Instanser, der foretager aktiviteter i henhold til de i godkendelsesordningen beskrevne krav, skal have en gyldig akkreditering fra DANAK eller et tilsvarende anerkendt udenlandsk institut med de i Teknisk Grundlag relevante krav angivet på metodelisten for det pågældende bemyndigelsesområde. Der er påkrævet akkreditering for at kunne udføre følgende aktiviteter: Type- og projektgodkendelse (i ht. EN 45011). Målinger/prøvninger (i ht. DS/EN ISO/IEC 17025). Instanser der udfører type- og projektgodkendelse skal lade sig registrere i Energistyrelsens godkendelsessekretariat, som ajourfører lister over instanser med gyldig akkreditering. Formularer til godkendelsesattester skal være i overensstemmelse med format angivet i IEC WT01 anneks B. For typegodkendelser skal godkendelsesnummeret bestå dels af en angivelse af godkendelsesklassen (som første del af nummeret) og dels af et løbenummer Registrering og arkivering Gældende dokumentation skal arkiveres hos de godkendende instanser. Materialet skal opbevares min. 10 år efter udløb af godkendelsen/certifikatet. 2.6 Renovering og flytning Generelt Ved større renoveringer/ombygninger af en eller flere vindmøller eller ved flytning af en vindmølle, som ikke har en gyldig godkendelse, skal en sagkyndig teknisk vurdering foretages af en typegodkendende instans eller af en af denne udpeget særlig sagkyndig. Den sagkyndige kan være en person eller et selskab, der har den fornødne vindmølleekspertise, og som accepteres af den typegodkendende instans til at foretage en teknisk gennemgang efter nedenstående retningslinier. Den sagkyndige skal udarbejde en rapport, indeholdende beskrivelse af gennemgangen af vindmøllens dokumentation og en udtalelse om forsvarlighed af den påtænkte renovering eller flytning. Rapporten sendes til den instans, der har udpeget den sagkyndige, og som har det overordnede ansvar for godkendelsen. På baggrund af rapporten udfærdiger den typegodkendende instans en ombygningsgodkendelse. Kopi af ombygningsgodkendelsen sendes til sekretariatet for Energistyrelsens godkendelsesordningen Krav til teknisk gennemgang og rapportering Vindmøller, der tidligere har opnået enten en typegodkendelse, en systemgodkendelse eller en systemvurdering, kan normalt godkendes til renove- 9

10 KAPITEL 2 Lovgrundlag og organisation ring/opstilling på baggrund af en sagkyndig instans' gennemgang af vindmøllens tilstand. Denne gennemgang dokumenteres i en rapport. Såfremt den sagkyndige vurderer, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kan møllen opstilles på baggrund af rapporten. I gennemgangen af vindmøllens tilstand skal der være en selvstændig gennemgang og vurdering af følgende hovedpunkter i vindmøllen: vinger vingenav hovedaksel og hovedlejer maskinramme krøjesystem tårn fundament maskinkomponenter sikkerhedssystemer Endvidere skal der være en beskrivelse af, hvorledes den sagkyndige instans sikrer sig, at de forhold, der kræves forbedret og/eller dokumenteret, bliver udført. Endelig skal der være en rapportering af funktions- og sikkerhedsafprøvningen i forbindelse med idriftsættelsen af vindmøllen. 2.7 Klagemuligheder Afgørelser truffet i henhold til regelgrundlaget kan påklages til Energistyrelsen. I henhold til godkendelsesbekendtgørelsen kan afgørelser truffet af Energistyrelsen ikke indbringes for højere administrativ myndighed. 2.8 Stikprøvekontrol Inspektioner og stikprøvekontrol som udføres af de godkendende instanser i forbindelse med udstedelse af typegodkendelser og vedligeholdelse af produktions- og opstillingscertifikater skal rapporteres til Energistyrelsen. Herudover kan Energistyrelsen foranledige stikprøvekontrol af opsatte vindmøller hos vindmølle-ejere for at kontrollere overensstemmelse med typegodkendelsens specifikationer. Energistyrelsen eller den af denne udpegede stikprøveinstans skal hos den typegodkendende instans kunne hente informationer til brug i forbindelse med stikprøverne. 2.9 Ikrafttrædelse Nærværende udgave af Godkendelseskrav for opstilling af vindmøller i Danmark er gældende fraxxxx2003. Den erstatter Tekniks Grundlag for typegodkendelse og certificering af vindmøller i Danmark af 15. april

11 Lovgrundlag og organisation KAPITEL 2 med senere rettelser, som vil kunne anvendes for godkendelsesarbejde, der er påbegyndt inden den yyyy 2003 forudsat at den typegodkendende instans har modtaget fabrikantens/leverandørens anmodning herom inden zzzz Se i øvrigt godkendelsesordningens hjemmeside 11

12 KAPITEL 3 Typegodkendelse 3 Typegodkendelse 3.1 Generelt Typegodkendelsen skal sikre en tilfredsstillende kvalitet af det grundlag, som skal danne basis for produktion, opstilling, drift og vedligeholdelse af en vindmølletype eller en hovedkomponent til samme. Typegodkendelsen udstedes på baggrund af en verifikation af fabrikantens/leverandørens dokumentation af pågældende vindmølle eller hovedkomponent, suppleret med prøvninger i henhold til nærværende grundlag. Typegodkendelsen skal dels sikre overensstemmelse med gældende sikkerhedsmæssige krav vedrørende: sikkerhedssystemer mekanisk og strukturel sikkerhed personsikkerhed elektrisk sikkerhed dels sikre at en række teknisk kvalitetsmæssige forhold er korrekt belyst, herunder: levetid af maskin- og elektriske komponenter ydeevne pålidelighed støjafgivelse Typegodkendelsen gennemføres i overensstemmelse med procedurer og krav i IEC WT Tilbagetrækning af typegodkendelse En typegodkendelse kan trækkes tilbage, såfremt der konstateres alvorlige sikkerhedsmæssige fejl ved pågældende vindmølletype eller ved konstatering af misligholdelse af forudsætningerne for godkendelsen. 3.2 Godkendelsesklasser Generelt I godkendelsesordningen er defineret 3 godkendelsesklasser, henholdsvis A, B og C, som er beskrevet nedenfor. 12

13 Typegodkendelse KAPITEL Godkendelsesklasse A For godkendelsesklasse A kræves: En typegodkendelse omfattende følgende elementer af IEC WT 01: Design Evaluation Type Testing Manufacturing Evaluation Type Characteristic Measurements Et certifikat for kvalitetsstyringssystemet der dækker udvikling og fremstilling. Et certifikat for kvalitetsstyringssystemet der dækker opstilling (se i øvrigt afsnit 4.2). Ved typegodkendelsen skal laster og styrke/levetid dokumenteres for alle bærende konstruktionsdele. Dokumentationen kan foreligge i form af beregninger evt. kombineret med målinger. Der må ikke være udestående punkter på en A-typegodkendelse Godkendelsesklasse B For godkendelsesklasse B kræves det samme som for godkendelsesklasse A. Dog med følgende lempelse: Det tillades for en B-typegodkendelse, at forhold, der skønnes uden væsentlig betydning for den primære sikkerhed, kan komme på en liste over udestående forhold, der skal dokumenteres efter godkendelsens udstedelse Godkendelsesklasse C En C-godkendelse anvendes til forsøgs- og demonstrationsvindmøller i forbindelse med udvikling af en ny mølletype - samt i særlige tilfælde ved ombygning af gamle møller i forbindelse med forsøg. En C-godkendelse gives på basis af en dokumentation af vindmøllens sikkerhedsmæssige forhold. Kvalitetsmæssige og energimæssige forhold verificeres ikke. En C-godkendelse til forsøgs- og demonstrationsformål udstedes for en tidsbegrænset periode, normalt max. 3 år, på basis af: ansøgning underskrevet af fabrikanten/leverandøren dokumentation af ejerforhold og evt. produktionsrettigheder dokumentation for placering specifikation af formål og indhold af planlagte forsøg aktivitetsplan for forsøgsperioden teknisk dokumentation af vindmøllens sikkerhed statisk afprøvning af vingen kantvis og flapvis Så hurtigt som muligt efter opstillingen af anlægget, og efterhånden som vindforholdene tillader det, skal følgende prøvninger gennemføres og resultatet fremsendes til den typegodkendende instans: 13

14 KAPITEL 3 Typegodkendelse Støjmåling jvf. Miljøministeriets bekendtgørelse herom. Jvf. tillige afsnit Funktionsafprøvning og afprøvning af sikkerhedssystemerne. Disse afprøvninger skal enten besigtiges/overvåges af den typegodkendende instans eller af en bemyndiget prøvningsinstans. Foreløbige afprøvninger af sikkerhedssystemerne skal dog foretages allerede i forbindelse med møllens indkøring og rapporteres til den typegodkendende instans. Der kan som hovedregel kun udstedes én C-godkendelse til forsøgs- og demonstrationsformål for hver mølletype. Ønskes C-godkendelsen forlænget eller ombygges mølletypen med henblik på nye forsøg, skal der indsendes en ny ansøgning til den godkendende instans. 3.3 Klima og opstillingsforudsætninger Generelt De klimaforudsætninger og andre designforudsætninger, der ligger til grund for typegodkendelsen skal være repræsentative for det pågældende opstillingsområde. For vindmøller der typegodkendes til opstilling i Danmark kan anvendes de i bilag 5 angivne forudsætninger Støjforhold I forbindelse med opsætning af vindmøller i Danmark stilles der krav til støjbelastning, jvf. Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller (se bilag 1). Ved bestemmelse af en vindmølles støjafgivelse anvendes den i bekendtgørelsen angivne beregnings- og målemetode. Støjmåleresumé indeholdende blandt andet forudsætning om kildestyrke og hertil beregnede afstande til en støjbelastning på 45 og 40 db(a) jævnfør metode i Miljøministeriets bekendtgørelse skal leveres. Format for støjmåleresumé fremgår af bilag 5. Målinger kan tillige gennemføres i henhold til EN/IEC : "Acoustic Noise Measurement Techniques". I så fald skal målingerne udføres og rapporteres i henhold til standardens punkt med underpunkter 1, 2 og 3 med referencevindhastighed på 8 m/s. Der skal bestemmes kildestyrke ved referencevindhastigheden, dennes afhængighed af vindhastigheden, oktav (eller 1/3 oktav) spektrum af kildestyrken ved referencevindhastigheden, samt foretages analyse for hørbare toner. Støjmålinger skal udføres som akkrediteret prøvning af et laboratorium, der er akkrediteret dertil, eller af laboratorier, der beskæftiger personer certificeret til "Miljømåling - ekstern støj". Rapport over målinger skal udføres som "Miljømåling - ekstern støj" efter de relevante dele af Miljøstyrelsens vejledninger eller IEC standardens anvisninger Reflektionsforhold for vinger De forudsatte reflektionsforhold for vinger skal angives i vindmøllens dokumentation, jævnfør følgende klassifikation: Klasse Beskrivelse Glanstal 14

15 Typegodkendelse KAPITEL 3 I Mat < 30 % II Halvmat/halvblank 30-70% III Højglans > 70 % Reflektionsegenskaberne måles efter DS/ISO Andre forhold Øvrige forhold af betydning for en vindmølles konstruktion og dimensionering, f.eks. ved valg af korrosionsbeskyttelse, skal angives i møllens dokumentation. Følgende forhold kan være af betydning: luftfugtighed salt- og støvindhold i luft kemiske påvirkninger saltvandssprøjt ultraviolet stråling 3.4 Vindmøllens styrings- og sikkerhedssystem Alle krav vedr. styrings- og sikkerhedssystem i IEC WT 01 skal opfyldes. I tillæg hertil kræves at mindst et bremsesystem skal være aerodynamisk virkende. 3.5 Strukturel og mekanisk sikkerhed Vindmøllens strukturelle og mekaniske sikkerhed eftervises i overensstemmelse med procedurerne i IEC WT 01. Styrkeeftervisningen skal ske i henhold til relevante standarder i bilag 3 samt rekommandationerne i bilag Personsikkerhed Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 med senere ændringer jvf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr 669 af 7. august 1995 om indretning af tekniske hjælpemidler (Maskindirektivet) skal til enhver tid kunne overholdes. I øvrigt henvises til de relevante bekendtgørelser og anvisninger. Bilag 1 indeholder de væsentligste af de p.t. gældende bekendtgørelser. Endvidere henvises til pren vedr. Arbejdssikkerhed, idet følgende forhold som minimum skal være overfyldt: Transport, opstilling og indkøring Krav vedrørende personsikkerhed skal være beskrevet i manualernes instruktioner og procedurer for transport af vindmøllen, for montage og opstilling såvel som for indkøring jvf. afsnit 3.9. Vindmøllen og grej til opstilling skal være dimensioneret til de laster, som kan fremkomme ved transport, montage, opstilling og indkøring. 15

16 KAPITEL 3 Typegodkendelse Normal drift Ved normal drift af vindmøllen skal sikkerheden for personer i og ved vindmøllen tilgodeses. Den normale betjening af vindmøllen skal kunne foregå uden opstigning i møllehatten. Driftprocedurer og betjening af møllen skal være beskrevet i brugermanualen, som udleveres til ejeren eller den driftsansvarlige for vindmølleanlægget. Det skal fremgå af de enkelte instruktioner, hvorledes der er taget hensyn til personsikkerheden Service, vedligeholdelse og reparation Fabrikanten/leverandøren af vindmøllen skal udarbejde instruktioner og procedurer, som tager hensyn til vindhastighed og andre ydre forhold, således at arbejdet på møllen kan foregå sikkert. Disse procedurer og instruktioner skal være beskrevet i brugermanual jvf. afsnit Vindmøllen skal være konstrueret med henblik på sikker adgang til og udskiftning af servicekrævende dele Adgangsforhold Adgangsforholdene til de arbejdssteder, der er i møllen skal udformes under hensyntagen til personsikkerheden. Det skal ved aflåsning og/eller skiltning markeres, at opstigning i vindmøllen er forbundet med sikkerhedsmæssig risiko. Det skal forhindres, at betjeningspanel og adgangsveje til vindmøllens maskineri er umiddelbart tilgængelige for uvedkommende. Betjening af vindmøllen samt adgang til møllens lokale kontrolsystem må ikke kræve adgang til elektriske kredsløb med spænding større end 50 V. Det skal ved afskærmning og lignende sikres, at personer ved normal drift af møllen ikke kan komme i berøring med roterende, bevægelige eller spændingsførende dele. Adgangsvejene skal kunne oplyses med mindst 25 Lux, jvf. DS 700 vedrørende belysning. Dette gælder også, når møllens hovedafbryder er afbrudt Arbejdsforhold Vindmøllen skal være konstrueret således, at udskiftning af servicekrævende dele ikke medfører farlige eller sundhedsskadelige arbejdsstillinger/- bevægelser. Det skal være muligt at blokere vindmøllens rotor og krøjesystem på en sikker og enkel måde udover ved brug af møllens almindelige bremse- og krøjesystem. Ved pitch-regulerede møller skal pitch-indstillingen desuden kunne fikseres. Blokering af rotor skal ske ved en mekanisk fiksering af rotoren og skal kunne holde rotoren fikseret ved vindhastigheder under den definerede normale stopvindhastighed. Blokering af krøje- og pitchsystem skal kunne holde krøje- hhv. pitchsystemet fixeret ved vindhastigheder under den definerede normale stopvindhastighed. 16

17 Typegodkendelse KAPITEL 3 Betjeningen af og anvendelsesområdet for blokeringsanordningerne skal i øvrigt fremgå af brugermanualen, således at fejlbetjening undgås. Der skal på de planlagte arbejdssteder være en belysning med en lysstyrke på mindst 50 Lux jvf. DS 700. I øvrigt skal belysningen være således, at blænding, stroboskop-påvirkninger og andre uheldige belysningsfænomener så vidt muligt undgås. Der skal forefindes nødstop i umiddelbar nærhed af arbejdsstederne i vindmøllen. Der skal som minimum være placeret nødstop ved bunden af tårnet (ved styringen) og i møllehatten. Der skal i forbindelse med typegodkendelsen fremsendes en fabrikanterklæring om overholdelse af kravene i Teknisk Grundlag vedrørende personsikkerhed. 3.7 Elektriske installationer Generelt Af hensyn til personbeskyttelse, møllens funktion, elektromagnetiske forstyrrelser og netpåvirkning stilles der sikkerhedsmæssige og kvalitetsmæssige krav til en vindmølles elektriske installationer. Det elektriske udstyr skal være konstrueret under hensyntagen til tilgængelighed, vedligeholdelse, fejlsøgning og reparation. De elektriske komponenter og det elektriske anlæg i sin helhed skal dimensioneres, så de kan tåle de temperaturer, som forekommer på opstillingsstedet, den fugtighed som forekommer og den deraf følgende korrosion. Særlige forholdsregler skal tages, hvor der forekommer salt i atmosfæren. Ved valg og dimensionering af materiel skal der desuden tages hensyn til eventuelle vibrationer, samt i videst mulig udstrækning til de overspændinger og øvrige påvirkninger, der kan forekomme ved lynnedslag i møllen eller i nærheden af denne. Se IEC/TR Vindmøller er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler (Maskindirektivet). Det indebærer, at de skal CE-mærkes og ledsages af en overensstemmelseserklæring bl. a. med angivelse af, hvilke bestemmelser (standarder) anlægget er udført efter. For det elektriske materiel, herunder tavler, kan Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit Elektrisk materiel på maskiner, anvendes til opfyldelse af de grundlæggende sundheds- og sikkerhedskrav i Maskindirektivet. Afsnit er en direkte oversættelse af den europæiske standard EN Desuden gælder Boligministeriets bekendtgørelse nr. 797 af 30. august 1994 (Lavspændingsdirektivet) med de tilhørende bestemmelser om CE-mærkning og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 177 af 20. marts 1995 om administration m. v. af Stærkstrømsloven. 17

18 KAPITEL 3 Typegodkendelse Der er her tale om generatoranlæg med driftsspænding op til 1000 V. For generatoranlæg med større driftsspænding henvises til bestemmelserne i Stærkstrømsbekendtgørelsen, Udførelse af elforsyningsanlæg, afsnit 2 og 4, samt Drift af elforsyningsanlæg, afsnit 5 til 5-6. Der skal i forbindelse med typegodkendelsen fremsendes en fabrikanterklæring om overholdelse af kravene i Teknisk Grundlag vedrørende elektriske installationer Lysinstallation og stikkontakter De elektriske lysinstallationer i vindmøller skal udføres efter Stærkstrømsbekendtgørelsen, Elektriske installationer 1993 eller efter Stærkstrømsbekendtgørelsen, Elektriske materiel på maskiner, afsnit Nettilslutning Vindmøllen skal installeres i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen, Elektriske installationer 1993, kapitel 55, Lavspændingsgeneratoranlæg, der gælder for generatoranlæg med driftsspænding op til 1000 V. For generatoranlæg med større driftsspænding henvises til bestemmelserne i Stærkstrømsbekendtgørelsen, Udførelse af elforsyningsanlæg, afsnit 2 og 4, samt Drift af elforsyningsanlæg, afsnit 5 til 5-6. De elektriske påvirkninger fra vindmøller på elnettet skal være dokumenteret, jævnfør DEFU vejledning KR-111: Nettilslutning af vindmølle, 2. udgave. 3.8 Afprøvning Der henvises til krav og procedurer for afprøvning i IEC WT 01. I tillæg til krav og procedurer i de der nævnte IEC- standarder skal der for effektkurvemålinger anvendes proceduren i rekommandationerne 4.6 og 4.8. For vingeafprøvning henvises til rekommandationen 4.10, som nævnt neden for. For afprøvning af gearkasser henvises til rekommandationen i bilag Generelt Den typegodkendende instans kan til verifikation af vindmøllens dokumentation kræve yderligere prøvninger, hvor dokumentationen er usikker, værdier i dokumentationen afviger fra det forventede, eller hvor der ikke anvendes almindeligt accepterede beregningsprocedurer. Støjmåling skal udføres i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse, jvf dog afsnit Hvis der for en mølletype er alternativer for de støjmæssigt væsentligste komponenter, er det tilstrækkeligt med een måling, hvis denne vurderes som værende repræsentativ og det på godkendelsesattesten anføres, hvilke komponenter der indgår i den mølle, der er målt på. Effektkurvemålingen skal udføres i henhold til rekommandationen for måling af effektkurver (bilag 4.2), eller i henhold til EN : "Wind Turbine Power Performance Testing" (bilag 3). Nogle af kravene og procedurerne i EN er imidlertid åbne for tolkning, hvorfor der henvises til 18

19 Typegodkendelse KAPITEL 3 Energistyrelsens supplerende krav herfor. (Jvf. bilag 4.6). Desuden henvises til rekommandation for krav til kop anemometre i bilag 4.8. Måleudstyr, test site og andre afprøvningsforhold skal vælges, så den samlede usikkerhed defineret som standard usikkerhed på årsenergiproduktionen ikke overstiger 7% under antagelse af en Raleigh fordeling med en middel vindhastighed på 7,0 m/s Vinger Det kræves for enhver ny vingetype, at der forud for en prototypeafprøvning foretages en teoretisk styrkeeftervisning og udarbejdes en redegørelse for den løbende kontrolprocedure under produktion. På basis heraf skal der foretages en prototypeafprøvning. Ved denne foretages en statisk og dynamisk afprøvning af vingens styrke i dens 2 tværhovedretninger (både positive og negative laster), herunder bestemmelse af egenfrekvenser og dæmpning. Endvidere henvises til rekommandationen 4.10 i bilag Manualer Generelt Ved en typegodkendelse fremsendes og godkendes installationsmanual og brugermanual på dansk Installationsmanual Modtagelsen, håndteringen, samlingen og opstillingen af vindmøllen skal beskrives i installationsmanualen, der mindst omfatter oplysninger om følgende: Transport, pakning og udpakning. Håndtering på opstillingspladsen. Komponentidentifikation/-vægte. Modtagelseskontrol. Samling, opstilling og indkøring, herunder bolteforspændingsprocedurer og afprøvningsprocedurer Brugermanual (brugsanvisning) Brugermanualen skal opfylde Maskindirektivets krav, således som de er udformet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni Heraf fremgår i kapitel 3 34, at der med leveringen af vindmøllen, skal følge sådan brugsanvisning, som er nødvendig for, at vindmøllen kan anvendes, transporteres og opstilles sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt holdes i forskriftsmæssig stand. Og af bekendtgørelsens bilag 1, pkt fremgår, at fabrikanten i brugsanvisningen skal angive, hvordan og hvor ofte eftersyn og vedligeholdelse skal foretages af sikkerhedsmæssige hensyn. Der skal angives, hvilke dele der er udsat for slid, samt hvor hyppigt udskiftning bør finde sted. Til brugsanvisningen hører, ifølge bekendtgørelsens bilag 1, pkt c, de planer og diagrammer for vindmøllen, som er nødvendige for ibrugtagning, 19

20 KAPITEL 3 Typegodkendelse vedligeholdelse, eftersyn, kontrol af vindmøllens rette funktion samt ved reparation af vindmøllen. Opmærksomheden henledes desuden på bekendtgørelsens krav i dennes bilag 1, pkt om de informationer i vindmøllen, som CE-mærkning kræver. Brugsanvisningen skal således sætte vindmølleejeren eller dennes repræsentant istand til på en sikker måde at betjene møllen under alle driftsforhold samt i nødsituationer. Desuden skal brugsanvisningen indeholde nødvendige data og forskrifter, som sætter et kvalificeret servicefirma i stand til at udføre forskriftmæssig kontrol, service og vedligehold på møllen. Brugsanvisningen skal i det mindste give specifikke oplysninger om følgende punkter, der refererer til bekendtgørelsens 34 samt bilag 1, punkterne 1.3.2, 1.4.7a, samt 1.4.7c: Fabrikantens/leverandørens navn og adresse. Specifikation af typebenævnelse. Generel beskrivelse af vindmøllen og de elektriske installationer. Betjeningsanvisning for normal drift samt start og stop. Forholdsregler ved nødstop- og løbskkørsel. Forholdsregler ved fejlmelding i vindmøllen. Anvendelse af personlige værnemidler ved færdsel i og omkring møllen. Instruktioner for mekanisk fiksering af rotor, pitch og krøjesystem. Sikkerhedsforskrifter for udførelse af service og vedligehold. Oversigtsplan for forskriftsmæssig inspektion, service- og vedligehold af møllen: Angivelse af områder som kræver regelmæssig kontrol, samt forskrifter i forbindelse hermed. Beskrivelse af kontrol- og sikkerhedssystemer. Inspektions- og serviceintervaller for smøring og sliddele. Forskrifter for møllens vedligehold samt for kontrol og afprøvning af sikkerhedssystem, boltetilspændinger, bremser m.v Angivelse af relevante dele af vindmøllens masse og anhugningspunkter til håndtering ved reparation. Specifikationer for smøremidler samt udskiftelige sliddele: f.eks. olietyper, smørefedt, bremser, pakninger, o. lign Nødvendige diagrammer, tegninger og specifikationer for udførelse af service og vedligehold. Desuden skal alle oplysninger og adgangskoder, som er nødvendige, for at kunne udføre service og vedligehold samt for afprøvning af sikkerhedssystemer angives i brugsanvisningen 3.10 Rapportering af typegodkendelse Ved imødekommelse af ansøgning om typegodkendelse afsluttes arbejdet med udstedelse af en godkendelsesattest og for A-godkendelser endvidere med en rapport. Der henvises til krav og procedurer for final evaluation og udstedelse af Type Certificate i IEC WT 01. Der skal på certifikatet angives hvornår certifikatet skal fornys (senest inden for 5 år). 20

21 Typegodkendelse KAPITEL 3 Kopi af godkendelsesattesten sendes straks efter godkendelsen til sekretariatet for Energistyrelsens godkendelsesordning. (Se adresse side 4). Godkendelsesattesten er offentlig. Final Evaluation Report udarbejdes i 3 eksemplarer. En til ansøger, en til sekretariatet for godkendelsesordningen og en til den typegodkendende instans arkiv Rapportering af havarier Større skader/havarier samt fejl/skader af sikkerhedsmæssig betydning, som fabrikanten/leverandøren får kendskab til, skal straks efter fejlen er registreret meddeles og rapporteres til den typegodkendende instans. Dette gælder både for godkendelsesklasse A, B og C. Den typegodkendende instans meddeler eventuelle konsekvenser for den eksisterende typegodkendelse. Den typegodkendende instans skal straks efter at have fået kendskab til et havari underrette Sekretariatet for godkendelsesordningen herom. Sekretariatet vil, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, iværksætte en havariundersøgelse. Den typegodkendende instans skal fremsende en skriftlig rapport om konsekvenser af det enkelte havari, herunder om havariet giver anledning til overvejelser med henblik på ændring af godkendelsesreglerne. Der henvises i øvrigt til kap vedr. tilbagetrækning af godkendelser Vedligeholdelse af typegodkendelsen Typegodkendelse/certifikater kan opretholdes efter vedligeholdelsesproceduren, såfremt erfaringerne med mølletypen i den forløbne periode, f.eks. eventuelle rapporterede skader og havarier, og udviklingen af det teknologiske stade og regelgrundlag ikke nødvendiggør en ny typegodkendelse eller et nyt certifikat. Alle ændringer i de tekniske specifikationer skal rapporteres i henhold til den typegodkendende instans regler. Indehaver af typegodkendelsen skal vedligeholde denne ved hvert år at indsende til den typegodkendende instans: oversigt over opstillede møller rapportering af væsentlige fejl og driftshændelser, som er indehaveren bekendt en produktspecifikation en anmodning om fortsættelse. 21

22 KAPITEL 4 Projektgodkendelse 4 Projektgodkendelse 4.1 Generelt Projektgodkendelsen i h.t. IEC WT 01 skal sikre, at der sammen med typegodkendelsen er en forsvarlig gennemgang af de eksterne forhold (vind, bølger, strøm, is, terræn og jordbund o.lign.), gyldige normer og andre krav på en påtænkt placering. Projektgodkendelse er nødvendig for havplaceringer, men kan også være relevant for landplaceringer, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Det forudsættes, at vindmøllerne i projektet har en typegodkendelse. I Rekommandation for projektgodkendelser, se bilag 4.11, er der angivet retningslinier for, hvornår i projektperioden A-typegodkendelsen skal foreligge. 4.2 Projektspecifikke opstillingsforhold Der henvises til afsnit 13.2 Site Assessment i IEC WT 01. I forbindelse hermed skal især følgende forhold tages i betragtning: Vindklima (jf. bilag 5) Terræn Der skal ved fastsættelse af de dimensionerende vindforhold tages hensyn til de mulige terrænruheder, som den pågældende vindmølletype tænkes opstillet i Vindmølleparker Der skal ved fastsættelse af de dimensionerende vindforhold tages hensyn til, hvorvidt den pågældende vindmølletype tænkes opstillet i vindmølleparker eller som enkeltstående møller. Ved opstilling i en park skal tages hensyn til vindforstyrrelse fra andre møller i parken og forøget turbulens Lægivere Der skal ved fastsættelse af de dimensionerende vindforhold tages hensyn til, hvor tæt ved væsentlige lægivere, den pågældende vindmølletype tænkes opstillet. Som minimum skal ændringer i hastighedsprofil og forøget turbulens være klart angivet i dokumentationen af vindmølletypens konstruktion og dimensionering. 22

23 Projektgodkendelse KAPITEL Bølgeklima Der henvises til Rekommandation for Vindmøller på havet, se bilag 4.7. Principper for fastlæggelse af laster på større havdybder er beskrevet i DS/EN/ISO Strøm Der henvises til kap i bilag Vandstand Der henvises til kap i bilag Is Der henvises til kap og i bilag 4.7 vedrørende henholdsvis last fra is og overisning Geotekniske forhold Omfanget af geotekniske undersøgelser og laboratorieforsøg skal være i overensstemmelse med gældende dansk funderingsnorm. Der henvises til kapitel 4 i bilag Andre projektspecifikke forhold Følgende andre forhold skal tages i betragtning: Jordskælv Ved opstilling af vindmøller i Danmark kan der ses bort fra laster hidrørende fra jordskælv Saltholdighed Saltholdighed har afgørende betydning for korrosions- og nedbrydningsraten. Der skal ved offshore placeringer redegøres for konstruktionens bestandighed indenfor den dimensionerede levetid Marin begroning Marin begroning afhænger af projektspecifikke forhold som saltholdighed, ph-værdi, strøm og temperatur. Begroningen skal tages i regning ved fastlæggelse af statiske og dynamiske påvirkninger. 4.3 Design gennemgang Følgende forhold præciseres: 23

24 KAPITEL 4 Projektgodkendelse Grænseflade til typegodkendelse Lastgrundlaget, der er anvendt i vindmøllens typegodkendelse skal vurderes med henblik på den specifikke placering. Vindmøllens laster på funderingsstrukturen kan tages fra typegodkendelsen af den valgte vindmølle. Der skal endvidere foreligge oplysninger om krav til fundamentets stivhed og dæmpning samt øvrige relevante data for kobling mellem vindmølle og fundament. Effekten af den aktuelle jord/struktur interaktion skal tages i betragtning ved fastlæggelse af vindmøllens dynamiske respons i alle kritiske lastkombinationer (dvs. ekstrem- og udmattelses lastkombinationer). Det samlede integrerede system bestående af vindmølle og fundamentstruktur (inklusiv jordmodellering) skal godkendes for alle kritiske lastkombinationer. 4.4 Fabrikation Entreprenør en/-konsortiet skal fremlægge følgende dokumenter til godkendelse: projektspecifik QA-manual (se afsnit 5.5.4) projektspecifikke kvalitets-, inspektions- og overvågningsplaner endelige as-built tegninger liste over eventuelle udeståender Projektgodkendende instans skal udføre følgende aktiviteter under fabrikationen: tilsyn for at sikre overensstemmelse med godkendte detaljetegninger herunder godkendelse af konstruktionstegninger tilsyn for at sikre overensstemmelse med valgte specifikationer, standarder og procedurer udførelseskontrol for at sikre overensstemmelse med godkendte projektspecifikke kvalitetsdokumenter 4.5 Installation Entreprenør en/-konsortiet skal fremlægge følgende dokumenter til godkendelse i forbindelse med installation, herunder også transport.: projektspecifik QA-manual (se afsnit 5.5.4) projektspecifikke kvalitets-, inspektions- og overvågningsplaner procedurer for metoder og midler til transport, herunder fastgørelse og løft. procedurer for installation fastlæggelse af laster under transport og installation samt eftervisning af løfteanordninger 4.6 Inservice Her defineres begrebet RMR-projekt (Repair, Modification, Replacement), som værende et projekt omhandlende reparation, ændring eller udskiftning af dele af udstyr, som også er del af det oprindelige projekt. Et RMR-projekt udføres typisk på projektet efter, at projektet er afleveret til bygherren. 24

25 Projektgodkendelse KAPITEL 4 Projektgodkendende instans skal som minimum involveres i de RMRprojekter, der har betydning for installationens sikkerhed. Hvert RMR projekt afsluttes med en rapport, der fungerer som et tillæg til projektgodkendelsen, indtil denne fornyes (se afsnit 4.8). Projektgodkendende instans skal være ansvarlig for oprettelse og vedligehold af en database, der skal indeholde en registrering af alle RMR-projekter. 4.7 El-tekniske krav Dokumentation af det elektriske system har to overordnede formål: rådighedsfaktor og sikker drift. Følgende eltekniske emner skal dokumenteres m.h.t. driftssikkerhed: lysafmærkning for luft- og skibsfart lynbeskyttelse overproduktion nettab personsikkerhed Godkendelse af det elektriske system skal fokusere på indkøringsfasen såvel som på driftsfasen af installationen som helhed. Der henvises til de retningslinier, der beskrevet i Rekommandation for Projektgodkendelser, se bilag Forlængelse af projektgodkendelsen Projektgodkendelsen har en løbetid på maksimum 5 år. Herefter kan godkendelsen forlænges i intervaller af 5 år forudsat, at det tilfredsstillende kan dokumenteres, at installationen fortsat opfylder forudsætningerne for projektgodkendelsen. Forudsætningerne vurderes af projektgodkender udfra udførte årlige inspektioner af følgende områder: konstruktioner og elektriske systemer over vand konstruktioner og elektriske systemer under vand sekundære installationer f.eks søkabler, trafoplatforme Der henvises til de krav, der stilles til at opretholde gyldigheden af vindmøllens typegodkendelse jf. afsnit 2.6 vedr. renovering og flytning. Årlige inspektioner som udføres skal rapporteres til Energistyrelsen. 25

26 KAPITEL 5 Kvalitetsstyring 5 Kvalitetsstyring Kapitlet omhandler krav til ensartet kvalitet, idet kvalitetsstyring er pålagt som en del af bekendtgørelsen for den danske godkendelsesordning. 5.1 Generelt Godkendelsesordningens krav til certificering af kvalitetsstyringssystemer har til formål at sikre kvaliteten af den enkelte producerede vindmølle eller hovedkomponent, herunder overensstemmelse mellem det typegodkendte og det faktiske producerede og opstillede produkt. Kravet om kvalitetsstyring er opfyldt såfremt fabrikanten er certificeret efter DS/EN ISO 9001 for godkendelsesklasse A og DS/EN ISO 9002 for godkendelsesklasse B. Hvis der ikke foreligger et af disse certifikater, skal den typegodkendende instans evaluere kvalitetsstyringssystemet i h.t. kravene i IEC WT Certifikattyper For vindmøller i godkendelsesklasse A og B kræves følgende certifikater: Et certifikat på det anvendte kvalitetsstyringssystem, der omfatter produktionen af den pågældende vindmølle. Et certifikat på kvalitetsstyringssystemet for transport, montage og installation samt indkøringsprocedurer. Certifikatet udstedes til fabrikanten/leverandøren eller bygherren. Certificering af kvalitetsstyringssystemer i forbindelse med udvikling, produktion og opstilling skal i godkendelsesklasse A være i overensstemmelse med DS/EN ISO Certificering af kvalitetsstyringssystemer i forbindelse med produktion og opstilling skal i godkendelsesklasse B være i overensstemmelse med DS/EN ISO Certificeringsorganer Generelt Godkendelsesordningens sekretariatet skal informeres af de i ordningen indgående aktører om disses status vedr. gyldige akkreditering Krav til certificeringsorgan Certificeringsorganet skal opfylde følgende krav: 26

27 Kvalitetsstyring KAPITEL 5 Certificeringsorganet skal være akkrediteret i henhold til EN af et anerkendt akkrediteringsorgan. Akkrediteringsorganer, der har indgået multilateral aftale under EA (European Accreditation) kan anerkendes. Akkrediteringen skal omfatte certificering i henhold til NACE-code Certificeringsorganet skal have procedurer, der sikrer: 1. Gennemførelsen af certificeringen og opfølgningen heraf i overensstemmelse med nærværende regelsæt. 2. At audithold sammensættes således, at der er tilstrækkelig faglig kompetence samt specielt kendskab til relevante myndighedskrav, herunder nærværende regelsæt. 3. Koordination med og rapportering til den typegodkendende instans. 5.4 Certificering Procedure Det akkrediterede certificeringsorgan skal: Foretage audit af fabrikantens kvalitetsstyringssystem, for at fastslå om: Kvalitetsstyringssystemet er i overensstemmelse med kravene i den relevante standard i DS/EN ISO 9000 serien. Kvalitetsstyringssystemet er effektivt og egnet med henblik på at sikre overensstemmelse med grundlaget for den/de udstedte type- /projektgodkendelse(r). Godkendte procedurer og specifikationer i relation til fremstilling og opstilling er implementerede. Kvalitetsstyringssystemet sikrer at kravene i nærværende regelgrundlag overholdes, herunder: 1. Tekniske krav. 2. Rapportering i relation til afvigelser og farlige hændelser. 3. Opbevaring af registreringer. Udarbejde rapport vedr. kvalitetsstyringssystemets overensstemmelse med kravene. Udstede certifikat til fabrikanten på kvalitetsstyringssystemets overensstemmelse med kravgrundlaget såfremt betingelserne herfor er opfyldt (se pkt ). Sende kopi af rapport og certifikat til den typegodkendende instans. 5.5 Vedligeholdelse af certifikat Generelt Kvalitetsstyringssystemet skal auditeres mindst 1 gang pr. år, når certifikatets gyldighedsperiode er maksimalt 3 år. Ved gyldighed på mere end 3 år skal der foretages mindst 2 audit pr. år og hele kvalitetsstyringssystemet skal være auditeret inden for en 3 års periode. 27

28 KAPITEL 5 Kvalitetsstyring Yderligere skal der hvert tredje år foretages en samlet vurdering af, om kvalitetsstyringssystemet opfylder kravgrundlaget (se pkt. 5.1) Procedure Det akkrediterede certificeringsorgan skal: Foretage stikprøvevis audit af kvalitetsstyringssystemet med henblik på at verificere systemets overensstemmelse med kravgrundlaget og dets fortsatte egnethed. Udarbejde rapport til fabrikanten vedr. den fortsatte overensstemmelse med kravgrundlaget indeholdende specifik rapportering af omfang og resultat af den foretagne audit jvf. auditplan. Sende kopi af rapport til den typegodkendende instans Afvigelser Såfremt der ved audit konstateres væsentlige afvigelser, kan certificeringen stilles i bero eller certifikatet tilbagetrækkes med mindre afvigelserne effektivt afhjælpes inden for et begrænset tidsrum, som fastsættes af certificeringsorganet. Typegodkendelsesorganet underrettes i så tilfælde herom. En væsentlig afvigelse er et forhold, der rejser tvivl om, hvorvidt det leverede produkt vil være i overensstemmelse med grundlaget for den udstedte typegodkendelsen Bygherreleverancer I situationer, hvor bygherren er ansvarlig for visse dele af leverancen som f.eks. fundament og nettilslutningen, skal der foreligge en kvalitetsaktivitetsplan for den pågældende del af leverancen, og der skal indgås en aftale med den projektgodkendende instans om kvalitetskontrol af det udførte arbejde. Ovenstående kan undlades i situationer, hvor bygherren eller dennes underleverandør har et kvalitetsstyringssystem i henhold til DS/EN ISO 9002 eller 9001, der omfatter de pågældende aktiviteter. 28