Referat af møde i Energistyrelsens Rådgivende udvalg afholdt på Forskningscenter Risø Tirsdag den 8. februar 2005 kl

Transkript

1 Referat af møde i Energistyrelsens Rådgivende udvalg afholdt på Forskningscenter Risø Tirsdag den 8. februar 2005 kl Deltagere: Strange Skriver Jørgen Knudsen Truels Kjær Per H. Lauritsen Ole Kjær Christer Eriksson Søren Rise Jørgen Lemming (formand) Jesper Schaarup (referent) Afbud fra: Jens Wodstrup Peter Hauge Madsen Danmarks Vindmølleforening SEAS-NVE Codan Tekniske Forsikringer Vestas Wind Systems A/S Bonus A/S DNV Dansk Standard DS EGV Sekretariat/Risø -do- Brancheforeningen for Småmøllefabrikanter DS S-588/Risø Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra mødet den 7. december Meddelelser 4. Orientering om Energistyrelsens bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning med bilag Drøftelse af indhold i Energistyrelsens vejledning til do. (udkast udsendes inden mødet). 6. Gennemgang af havarisag for Micon 250 kw møller. 7. Status og planer for øvrigt arbejde under godkendelsesordningen Fælles godkendelsesgrundlag for opstilling af offshore vindmøller Lister over direktiver med tilhørende harmoniserede standarder, der skal overholdes for, at man kan CE-mærke en vindmølle. 8. Eventuelt Pkt. 1 Godkendelse af dagsorden Den udsendte dagsorden blev godkendt. Pkt. 2 Godkendelse af referat fra mødet den 7. december 2004 Referatet blev godkendt. Pkt. 3. Meddelelser Der var ikke særlige meddelelser. Søren Rise deltog i mødet som repræsentant for standardiseringsudvalget på afbud fra formanden Peter Hauge.

2 Pkt. 4. Orientering om Energistyrelsens bekendtgørelse Den trykte officielle udgave blev omdelt på mødet. Jørgen Lemming nævnte, at der var en enkelt stavefejl i overskriftende forud for 10 Certificererende virksomheder. Men ellers var indholdet stort set identisk med det på forrige møde forelagt på nær bilag 4, som på udvalgets anbefaling var blevet taget ud i sidste øjeblik. Godkendelsessekretariatets muligheder for rent fysisk at kunne foretage inspektioner og stikprøver er udeladt, da der ikke er en særlig hjemmel hertil, men der er dog hjemmel til at indhente oplysninger via El-forsyningsloven, hvilket nu er afspejlet i bekendtgørelsen. Det blev diskuteret om, der var behov for en oversættelse af IEC WT01. Søren Rise nævnte, at en oversættelse ikke finansieres af DS med mindre, der er et marked, hvorved omkostninger kan dækkes ind ved salg. Der var i udvalget heller ikke umiddelbart interesse for at sponsorere en oversættelse af vejledningen til engelsk. Vedrørende sammensætning af Rådgivende har EGV-sekretariatet indstillet til Energistyrelsen, at de nuværende medlemmer af udvalget udvalg fortsætter, sammen med repræsentanter for de øvrige organisationer, der er nævnt i bekendtgørelsen. Udvidelse af udvalget skal omfatte repræsentanter fra den systemansvarlige virksomhed, standardiseringsudvalget under DS en repræsentant for de certificerende virksomheder samt en bygherre-repræsentant (developer). Det er ikke afklaret om Energistyrelsen ønsker at deltage som medlem eller observatør. Vedrørende formandsposten vil det ikke være optimalt, at Jørgen Lemming forsætter samtidigt med at være leder af EGV-sekretariatet. Sekretariatet vil sammen med Energistyrelsen prøve at finde en kandidat blandt udvalgets medlemmer. Pkt. 5. Drøftelse af indhold i Energistyrelsens vejledning Den reviderede vejledning dateret 1. februar 2005 blev omdelt. Vejledningen er nu struktureret, så den følger bekendtgørelsens opbygning, og udvalget udtrykte tilfredshed hermed. Dokumentet blev herefter gennemgået fra start til slut med følgende overordnede kommentarer (alle ændringer kan ses i dokumentet, der er vedhæftet referat): Ole Kjær udtrykte ønske om, at det af dokumentet fremgik, at ordningen primært er møntet på designfasen og mindre på installationsfasen, hvor der er mulighed for tilvalg. Ad 3 stk.3: Der tilføjes, at fabrikanten skal rapportere svarende til den årlige A- typegodkendelsesrapport for at inddrage erfaringen i en ny B-typegodkendelsen. Ad 3 stk.6: Sidste sætning ændres, så det fremgår at en producent eller en leverandør af en vindmølletype skal kunne dokumentere overholdelsen af bestemmelser, der er gældende på det aktuelle tidspunkt for udstedelse af typegodkendelsen. Ad 4: Omskrives således at det fremgår, at formålet er at sikre, at fastsatte godkendelseskrav ikke er til hinder for udviklingen af nye og bedre metoder til dokumentation af en mølles sikkerhedsniveau, samt at en certificerende virksomhed for at fravige godkendelsesordningen tekniske krav på tilfredsstillende vis overfor EGVsekretariatet skal dokumentere, at kravene og sikkerhedsniveauet er overholdt. Ad bilag 2-5: For fundamenter til typegodkendelsen tilføjes følgende tilføjes, at for vindmølletyper, der er konstrueret udelukkende til offshore placeringer, kan en efter- 2

3 prøvning og vurdering af en fundamentskonstruktion under typegodkendelsen foretages i forbindelse med projektgodkendelsen, jf. bekendtgørelsen bilag Ad bilag 2-6: Jørgen Knudsen kontakter Jan Havsager/Elkraft system for at udrede, hvornår eftervisning af elkvalitet skal finde sted for prototypemøller. Efter mødet er følgende aftale kommet i stand med Jan Havsager Inden opstilling af C- typegodkendte vindmøller kontaktes den pågældende systemansvarlige virksomhed med henblik på at få en aftale om eftervisning af elkvaliteten.. Ad bilag 3-3: For at sikre at anvendte fundamentskonstruktioner på land er godkendt af akkrediterede virksomheder præciseres det, at såfremt der vælges et fundament, der ikke er inkluderet i typegodkendelsen, forventes det at fundamentskonstruktionen er godkendt af en certificerende virksomhed med gyldig akkreditering. Ad bilag 3-4: Christer Eriksson påtog sig opgaven at give udkast til en tekst med, hvem som kan foretage godkendelsen af modulet Vurdering af installation og lokal fabrikation for vindmøller på havet. Endvidere gives forslag til retningslinier for dokumentationsomfanget. Ad 10 stk.2: Der tilføjes en vejledning for anmeldepligten for ikke-akkrediteret virksomheder, der kan projektgodkende på land. Herunder angives, om det skal være person- eller virksomhedsspecifikke anmeldelser, samt angivelse af ekspertisekrav. Ad anneks 5: Der udformes 2 certifikatformularer gældende for projektgodkendelser på hhv. vand og land. På sidstnævnte indarbejdes Per Lauritsens ønske om tekst, der begrænser ansvaret, når der udstedes en projektgodkendelse. Pkt. 6. Gennemgang af havarisag for Micon 250 kw møller. Jørgen Lemming udleverede og gennemgik den kortfattede havariredegørelse udarbejdet af Risø, ligesom der blev vist udvalgte billeder fra havariet. Sekretariatet havde besluttet at lave en undersøgelse af forløbet på baggrund af en henvendelse fra Energistyrelsen. Det videre forløb blev diskuteret, idet Strange Skriver argumenterede for, at rotornavet bør nedtages, for at vurdere om vingebremserne havde været aktive under havariforløbet. Vestas og Codan oplyste, at de afventede havarirapporten inden de ville foretage sig yderligere, og Codan havde fået den opfattelse, af rapporten ville indeholde en vurdering af en renovering af møllen. Sekretariatet præciserede, at sekretariatet ikke ville gennemgå møllen med det formål, men udelukkende søge at afklare hændelsesforløbet, og på den baggrund vurdere, om der vil være behov for eventuelle anbefalinger til andre vindmølleejere med den samme mølletype. Sekretariatet havde i forbindelse med besigtigelsen den 24. januar anmodet om at få adgang til at se rotornavet indvendig, men ikke udtrykt ønske om at en renovering skulle afvendte forløbet. Codan og Vestas vil herefter sammen med ejeren betragte sagen som en normal forsikringssag, hvor de sammen selv vurderer behovet for en renovering. Der var enighed om, at det ville være hensigtsmæssigt at nedtage rotoren og lade Risø vurdere vingemekanismen i navet i forbindelse med nedtagningen med henblik på at færdiggøre den påbegyndte havarirapport. Jørgen Knudsen fremhævede, at hændelsesforløbet bør fremlægges for rette vedkommende, der har været impliceret i forløbet for at hindre fremtidige situationer. Her 3

4 tænkes bl.a. på en generel rådgivning af beredskabschefer, der i dette tilfældet ikke anede, hvad der skulle gøres. Pkt. 7. Status og planer for øvrigt arbejde under godkendelsesordningen Fælles godkendelsesgrundlag for offshore møller: På sidste møde havde Jesper Schaarup havde påtaget sig opgaven med at give en oversigt, som belyser konsekvenser ved alternativt valg af standard fra enten DNV eller GL-Wind. Notatet med oversigten blev omdelt på mødet. Følgende punkter lå herefter til grund for udvalgets overvejelser: Det er formålsløst at opdatere Havmøllerekommandationen, så den udgør et anvendeligt godkendelsesgrundlag for havmøller, hvilket primært skal ses i lyset af begrænsningen ved at være et nationalt dokument. En første komplet draft af offshore standarden IEC forelå i begyndelsen af Det er den erklærede målsætning, at arbejdet afsluttes i Det udleverede notat giver et overordnet indtryk af, at konsekvenserne af en forsinket ibrugtagning af IEC offshore standarden er til at håndtere. Det blev vedtaget, at acceptere brugen af internationale standarder herunder ovennævnte private standarder i forbindelse med IEC offshore standarden, som vil erstatte havmøllerekommandationen, der hidtil har udgjort det fælles godkendelsesgrundlag for opstilling af offshore vindmøller. De fornødne referencer, der i vejledningen er til havmøllerekommandationen erstattes af en henvisning til de respektive internationale standarder. IEC offshore standarden forventes benyttet i det omfang som færdiggørelsen af dokumentet tillader, hvilket vil være en vurdering, der gøres af Sekretariatet i hvert enkelt tilfælde. Lister over direktiver med tilhørende harmoniserede standarder, der skal overholdes for, at man kan CE-mærke en vindmølle: Baggrund for dette punkt var, at DS i forbindelse med høring af bekendtgørelsen havde udtrykt, at Energistyrelsen med fordel kan angive en liste over harmoniserede standarder, som vindmøller som minimum skal overholde. Energistyrelsen er efterfølgende taget til indtægt for at have tilrettet bekendtgørelsen i overensstemmelse hermed, hvilket konkret indtil videre er udmøntet ved at liste CE-mærkningsrelevante direktiver i vejledningen. Fabrikanterne udtrykte på mødet, at en liste over harmoniserede standarder ikke ville være praktisk anvendelig, og at en løbende opdatering af listen vil være meget ressourcekrævende. Pkt. 8. Eventuelt. Med udgangspunkt i Energistyrelsens anlægsoversigt over opstillede møller, har EGV-sekretariatet foretaget en samkøring med egen registrering af udstedte godkendelser, i dette tilfælde begrænset til C-godkendte møller idriftsat efter For C- godkendte møller er der ikke meget overensstemmelse at spore, og sagen er som bekendt, at C-godkendelser har en gyldighed på maksimum 3 år, som i enkelte tilfælde kan forlænges. For at være nettilsluttet forventes det herefter, at møllen opfylder sikkerhedsmæssige krav svarende til en generel typegodkendelse (A- eller B- godkendelse). Det er intentionen med denne undersøgelse at gøre de pågældende ejere opmærksom på dette forhold. Jørgen Knudsen har på EGV-sekretariatets anmodning indvilget i at assistere med at spore de ikke kendte C-godkendte møller via de lokale netselskaber. 4

5 Næste møde blev fastsat til d. 17. marts 2005 kl på Risø. Dokumenter udleveret før og under mødet: Referat af RU-møde d. 7. december 2004, udsendt af JS pr. d Dagsorden for mødet i rådgivende udvalg den 8. februar 2005 udsendt af JL pr. e- mail d Officiel trykt udgave af Energistyrelsens bekendtgørelse Udkast til ENS' vejledning om godkendelse af vindmøller, dateret 1.dec., udsendt af Jørgen Lemming pr. d Kortfattet havariredegørelse for Udby 250 kw Micon vindmølle, februar 2005, Peter Hjuler Jensen/Jesper H. Schaarup, udleveret under mødet Notat Omitting the offshore standard IEC , February 8, 2005, Jesper Schaarup 15. februar 2005 JS 5