Undervisningsvejledning og forløbsbeskrivelse
|
|
- Julius Bagge
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Titel Kilder, konstruktion og konservatorkløgt. Skab historien om Crustumeriums grave. Målgruppe klasse. Historie og kristendomskundskab Webtekst Hvad sker der egentlig, når en arkæolog graver et fund ud af jorden? Hvilke processer går i gang? Og hvordan ender fundet i glasmontren; identificeret, beskrevet og fyldt med information om fortiden! Vær med til at skabe historien om Crustumeriums velbevarede grave. Forløbet går tæt på de nyligt udgravede fund fra grave ved oldtidsbyen Crustumer ium. Eleverne skal arbejde med gravfundene som historiske kilder og selv forsøge at komme med bud på, hvad genstandene kan fortælle os om religiøse forestillinger om døden og efterlivet i Crustumerium. Undervejs møder eleverne konservatorerne i det arkæologiske laboratorium, som netop nu udgraver store jordblokke fragtet fra Crustumerium til Glyptoteket. Forløbet går i dybden med behandling og fortolkning af arkæologiske fund, og hvordan genstandene bruges som historiske kilder i fortællingen om Crustumeri ums grave. Forløbet indbyder til tværfagligt samarbejde mellem kristendomskundskab og historie, da kildearbejdet er med til at afdække religiøse ritualer og symbolers betydning i ikke-kristen religion og livsopfattelse. Forløbsbeskrivelse Forløbet er delt op i tre faser 1) I klassen. Eleverne læser baggrundstof om oldtidsbyen Crustumerium. Tal om teksten. Pdf til download findes på glyptoteket.dk 2) På Glyptoteket. Klassen oplever og undersøger udstillingen Crustumerium. Død og efterliv på tærsklen til Rom sammen med Glyptotekets underviser. Fokuseret omkring kildearbejdet kommer eleverne også til at møde konservatorerne fra det arkæologiske laboratorium. Glyptotekets underviser slutter af med at give klassen fire ufærdige genstandsjournaler - oplæg til videre kildearbejde, som klassen kan arbejde med hjemme på skolen. Til læreren udleveres et lærersæt med alle oplysninger udfyldt. Sørg for at have de udprintede opgaver med. Studenterne på biblioteket kan hjælpe hermed. 3) I klassen. Eleverne arbejder med beskrivelse, analyse og fortolkning i genstandsjournalerne. Inddel klassen i otte grupper. Tildel grupperne de fire opgaver således at to grupper arbejder med samme opgaver, men hver for sig. Slut af med fremlæggelse. Sammenlign og diskuter løsningerne. Glyptoteksmål Forløbet styrker elevens - Konservatorkløgt - Arkæologiambitioner - Historiesus - Oltidsomhu - Museumsbegejstring
2 UVMs fællesmål HISTORIE Kildearbejde, kompetencemål: Eleven kan vurdere løsningsforslag på Historiebrug, kompetencemål: Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid. KRISTENDOMSKUNDSKAB Livsfilosofi og etik, Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til religiøse dimensioners indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspø rgsmål og etiske principper Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser, Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til hovedtanker og problemstillinger i de store verdensreligioner livsopfattelsers oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer. HISTORIE Kildeanalyse Eleven kan forklare valget af kildekritiske begreber til analyse af historiske spor, medier og udtryksformer Eleven har viden om kildekritiske begreber Konstruktion og historiske fortællinger Eleven kan redegøre for sammenhænge mellem fortidsfortolkninger, nutidsforståelser og fremtidsforventninger. Eleven har viden om sammenhængen mellem fortidsfortolkninger, nutidsforståelser og fremtidsforventninger. Historisk bevidsthed Eleven kan redegøre for brug af fortiden i argumentati on og handling Eleven kan diskutere egen og andres historiske bevidsthed Eleven har viden om faktorer, der kan påvirke historisk bevidsthed. Historiske problemstillinger og løsningsforslag Eleven kan formulere historiske problemstillinger Eleven kan udarbejde løsningsforslag på historiske problemstillinger med afsæt i udvalgte kilder Eleven har viden om udarbejdelse af historiske problemstillinger Eleven har viden om metoder til udarbejdelse af løsningsforslag KRISTENDOM Livsfilosofi Eleven kan reflektere over betydningen af den religiøse dimension i grundlæggende tilværelsesspørgsmål Fremtrædelsesformer Eleven kan reflektere over centrale symbolers og ritualers betydning for menneskers liv Eleven har viden om centrale symbolers og ritualers anvendelse og livsopfattelser.
3 5-10 Carls bar / Præsenter dig selv og din faglighed: Spørg Underviserens personlige stemme: Det gør min. Udstillingens eleverne, om de ved, hvad en arkæolog laver? det ofte nemmere og tryggere for eleverne at introrum (Sal 22) Præsenter særudstillingen: deltage aktivt i undervisningen, når de ikke føler, at de står overfor en komplet Velkommen og Kort om udstillingens emne: forestillinger om fremmed. Brug derfor lidt tid på at præsentation af død og efterliv i et antikt samfund. Fortæl præsentere dig selv og få allerede ved dig selv og særudstillingen ganske kort, hvad Crustumerium er for et sted. forløbets start eleverne til at indgå i dialog. Derudover er arkæologens arbejdsfelt Kort om udstillingens materiale: centralt for forløbets emne, så benyt gerne Kort gennemgang af dagens Nyligt udgravet arkæologisk materiale fra grave. Dvs. det er ting, som de døde har fået lejligheden her til kort at komme ind på arkæologisk metode. program og med sig i graven. læringsmål Brug også gerne din egen personlige stemme Kort om reglerne undervejs i forløbet, når der skal skabes dialog med eleverne om det, de ser i på museet udstillingen. Din personlighed og engagement er også med til at fremme Glyptoteksmålene for dette forløb: Konservatorkløgt, arkæologiambitioner, oldtidsomhu og museumsbegejstring. Læg ikke skjul på din begejstring, det smitter. Dagens program og læringsmål: Rammesætning og forventningsafstemning: I dag skal vi se på nogle af de ting, som er det skaber tryghed for eleverne, at forløbet blevet udgravet i Crustumerium, og prøve at rammesættes helt klart: hvad er dagens finde ud af, hvad de som historiske kilder fortæller os om Crustumeriums religion og tema, hvad er dagens program, og hvad skal de lære af det, dvs. hvad er formålet. Vær om hvad det her oldtidsfolk forestillede sig gerne helt klar på dette, når du introducerer om døden og efterlivet. Vi skal altså se på, hvordan man kan bruge forløbet for klassen. Forløbet er designet, så det understøtter historiske kilder, til at besvare historiske færdigheds- og vidensmål for udskolingens problemstillinger. historiefag og kristendomskundskab. Brug de I skal også møde konservatorerne i det nævnte færdigheds- og vidensmål i denne kolonne som pejlemærker for, hvilke pointer arkæologiske laboratorium, som netop nu er i det er vigtigt at få fremhævet i det enkelte gang med at udgrave ting fra store jordblokke, som man har taget ud af gravene i dele af forløbet. OBS. Der kan være stor forskel på at gå i 7. og Crustumerium og transporteret her til 9. klasse. Tilpas derfor niveau og København for at udgrave dem i laboratoriet. kompleksitet efter din fornemmelse af Så der kommer I til at opleve live, hvordan man udgraver og behandler arkæologiske klassens niveau. fund, og hvad det er for en fortolkningsproces, der ligger forud for, at genstandene kan udstilles.
4 Oprids regler: Hvad må vi ikke på museet (løbe, røre, larme) og hvorfor? Hvad må vi gerne? Stille spørgsmål, være nysgerrige, være med til at diskutere og lytte til både underviseren og hinanden
5 10 min Grav med kvindeskelet (MDB 153) Introduktion: Fakta om graven (køn og alder på den døde, datering af graven og indplacering af graven i forhold til Crustumeriums historie og kronologi) Servering af nødvendige fakta: eleverne har brug for at få serveret de oplysninger, som er nødvendige, for at de selv kan reflektere videre over det de ser og hører. Her handler det om, at give dem viden og værktøjer, som man kan gå videre med i en fælles diskussion. Og hvad ved vi så om graven? og hvordan? Vi ved faktisk ikke meget om, hvilken religion folk havde i Crustumerium, og hvad de troede, at der skete efter døden. Derfor må man prøve at stykke det billede sammen af forskellige historiske kilder. Spørg eleverne, om de ved, hvad historiske kilder er? Hvilke typer kilder kan de komme i tanker om? Vigtig pointe ift. dagens emner (og som også griber tilbage til spørgsmålet om, hvad en arkæolog laver): det materiale, som vi ser i udstillingen er faktisk også en historisk kilde, og faktisk den vigtigste kilde vi har til at finde ud af, hvem Crustumeriums befolkning var, og hvilken religion de troede på. Der er nemlig ingen skrift bevaret fra byen. Aktiverer elevernes for-forståelse: elevernes læring forbedres markant, når deres forforståelse (dvs. alt det, som de allerede ved) aktiveres inden man dykker ned i et emne. Når der introduceres et nyt emne eller nye begreber, er det derfor en god ide indledningsvist at spørge helt bredt til elevernes allerede opnåede viden, samt hvor meget (og hvordan) de har arbejdet med emnet i klassen. Brug graven som kilde: Bed eleverne om at kigge på de ting, som kvinden her har fået med sig i graven. Hvad kan de se? Bed dem komme med nogle bud på, hvad tingene er, og tal om tingenes funktion og betydning og hvordan vi fortolker dem: Kopper og kander i graven -> drikkeritual Dragtnål på overkroppen -> tøj Tenvægt -> kvindebegravelse Kun et lille antal gravgaver -> kunne godt tolkes som en fattig begravelse, men faktisk er det helt normalt i de tidligste grave, at der kun er få genstande med. Understøtter færdigheds- og vidensmål: Historie, kildearbejde: - Eleven har viden om udarbejdelse af - Eleven har viden om metoder til udarbejdelse af løsningsforslag. - Eleven kan udarbejde løsningsforslag på historiske problemstillinger med afsæt i udvalgte kilder. - Eleven kan udvælge kilder til belysning af En historisk problemstilling = et åbent spørgsmål, som man vil finde svar på gennemforskellige kilder. Metoden demonstreres her i forløbet med det overordnede spørgsmål: hvordan forestillede fortidens mennesker sig døden og efterlivet? Løsningsforslaget er at analysere og fortolke de materielle levn som historiske kilder. Tal lidt om, hvorfor de døde har fået sådan nogle ting med i graven. Er det noget, vi også kender til i dag? Perspektiverer indholdet til elevernes egen, nutidige erfaringsverden: elevernes historiske bevidsthed og identitet styrkes,
6 når indholdet gøres meningsfyldt og får nytteværdi for dem selv dvs. at de for mulighed for at bruge den nye viden og færdigheder til ar forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder.
7 5 min Hytteformet gravmarkør Introduktion: Vi ved som sagt ikke ret meget om, hvad det her folk forestillede sig, at der skete, når man var død. Men den her ting er faktisk en god kilde til at vi kan danne os et billede af det. Spørg eleverne, om det kan gætte, hvad det er? (en gravsten) Peg og vis, hvordan gravmarkøren forestiller en rund hytte (hvis ikke eleverne allerede har været inde på det). Der er fine døre og afbildninger af bjælker hele vejen rundt, og to huller i taget, hvor røgen kunne komme ud. Fælles identificering af de nødvendige fakta: underviser og elever finder sammen frem til de nødvendige fakta. Brug gravmarkøren som kilde: Når man sammenligner med gravstene i dag, så kan det måske virke lidt sært, at man vælger en gravsten, der ligner en hytte. Men det var altså almindeligt i Crustumerium på det her tidspunkt. Spørg eleverne, om de kan komme på nogen forklaringer på, hvorfor man brugte hytteformede gravsten? (måske forestillede man sig, at graven blev det nye hjem/hus for den døde. Det kan fortælle os noget om, hvad man forestillede sig, at der skete efter døden, nemlig at man levede videre i graven. Det kan også være derfor, at man har givet den døde kopper med til at drikke af). Understøtter færdigheds- og vidensmål: Historie, kildearbejde: - Eleven har viden om udarbejdelse af - Eleven har viden om metoder til udarbejdelse af løsningsforslag. - Eleven kan udarbejde løsningsforslag på historiske problemstillinger med afsæt i udvalgte kilder. - Eleven kan udvælge kilder til belysning af Praktisk præsentation af en konkret historisk problemstilling (vi vil gerne vide noget mere om crustumitternes forestillinger om døden, graven og efterlivet) og løsningsforslag (en analyse og fortolkning af en kilde i form af et arkæologisk fund) Kristendomskundskab, ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser: - Eleven har viden om centrale symbolers og ritualers anvendelse i verdensreligioner o livsopfattelser - Eleven kan reflektere over centrale symbolers og ritualers betydning for menneskers liv
8 10 min Gravgods fra en mandsgrav (MDB 5) Introduktion: Fakta om graven (datering af graven og indplacering af graven i forhold til Crustumeriums historie og kronologi ) Servering af nødvendige fakta Brug graven som kilde: Alle genstandene her stammer fra en enkelt grav. I graven var der ikke bevaret noget skelet af den døde, det var helt forgået. Men der er alligevel noget, som kan fortælle os, om den døde var en mand eller en kvinde. Spørg eleverne om de har nogen ide om, hvad det er for en ting, vi skal kigge på for at få en ide om den dødes køn? (spyddet indikerer en mandsbegravelse). Tal evt. lidt om forskelle på mænd og kvinder i oldtiden (relater til, at kvinder fik tenvægte og væveudstyr med i graven, mens mænd fik våben). Bed eleverne kigge godt på de ting, som den døde her har fået med i graven. Hvad lægger de mærke til? Tal med dem om tingenes funktion, og hvordan vi fortolker dem: Rigtigt mange kopper og kander -> stort drikkeritual med mange mennesker tilstede (udpeg ollaen og de mange små kopper) Også skåle og tallerkener -> på det her tidspunkt i Crustumeriums historie drikker man altså ikke kun ved begravelsen, man spiser også (spørg evt. om man kender til det i dag f.eks. gravøl) Kniv -> har nok været brugt ved måltidet Lidt større drikkekop med en øsekop indeni -> findes i mange af gravene, og har nok været tiltænkt den døde selv. Dvs. at man har forestillet sig, at den døde også selv deltog i gravøllet, eller at han/hun skulle fortsætte gravøllet i graven. Understøtter færdigheds- og vidensmål: Historie, kildearbejde: - Eleven har viden om udarbejdelse af - Eleven har viden om metoder til udarbejdelse af løsningsforslag. - Eleven kan udarbejde løsningsforslag på historiske problemstillinger med afsæt i udvalgte kilder. - Eleven kan udvælge kilder til belysning af Kristendomskundskab, ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser: - Eleven har viden om centrale symbolers og ritualers anvendelse i verdensreligioner o livsopfattelser. - Eleven kan reflektere over centrale symbolers og ritualers betydning for menneskers liv.
9 10 min. Gravgods fra grav MDB 111 Introduktion: Fakta om graven (datering af graven og indplacering af graven i forhold til Crustumeriums historie og kronologi ) Servering af nødvendige fakta Brug graven som kilde: Alle tingene her kommer fra en enkelt grav. I kan sikkert se, at der ligesom før er rigtigt mange kander osv. men der er også noget i graven, som vi ikke har set før (spørg evt. eleverne, om de kan se, hvad det er?). Det er de små vaser, som vi ved, blev brugt til at opbevare parfume, cremer/salver og andre ting til personlig hygiejne. Når vi finder de her små parfume- og salvebeholdere i graven, så kan vi gætte på, at det er fordi indholdet er blevet brugt til at forberede den dødes krop til begravelsen. Ligesom også bedemanden i dag gør den dødes krop i stand inden begravelsen. Og i gravene finder man altid den her form for beholder lige der, hvor kroppen også har ligget. Det er formentligt fordi man har ment, at når de var blevet brugt til noget med sel ve kroppen, så skulle de også ligge tæt ved kroppen nede i graven. så nu ved vi altså også noget om, hvordan man har behandlet den døde krop. Understøtter færdigheds- og vidensmål: Historie, kildearbejde: - Eleven har viden om udarbejdelse af - Eleven har viden om metoder til udarbejdelse af løsningsforslag. - Eleven kan udarbejde løsningsforslag på historiske problemstillinger med afsæt i udvalgte kilder. - Eleven kan udvælge kilder til belysning af
10 10 min Laboratoriet Introduktion: Fortæl kort om, hvordan præparaterne er blevet taget ud af jorden (brug evt. slideshowet, som kører på væggen til hjælp), og hvorfor man nogle gange udgraver præparater: at det er, når genstandene deri er så skrøbelige (f.eks. genstande af metal eller ben, som er i dårlig bevaringstilstand), at man ikke kan udgrave dem i felten, men skal have dem ind i kontrollerede klimaforhold, og et sted, hvor man kan tage sig al den tid, man har brug for til at få dem udgravet og konserveret. Servering af nødvendige fakta: det er vigtigt, at eleverne forstår, at laboratoriet er en autentisk situation, og ikke en rekonstruktion. At de her får lejlighed til at få indblik i den arkæologiske metode l ive. Kvalificering af laboratoriet i forhold til udstillingen: Tal med eleverne om, at den fremstilling af fortiden, som vi lige har set i udstillingen, faktisk er resultatet af det arbejde, som er eksemplificeret ved konservatorernes arbejde i laboratoriet, nemlig den arkæologiske proces fra opdagelse af et fund over udgravning og konservering til fortolkning af fundet og dets relation til den nære kontekst (selve graven) og den større kontekst (det, vi ved om Crustumeriums samfund). Vigtig pointe: det billede af fortiden, som vi har set i udstillingen, er kun en hypotese og en fortolkning af kilderne. Det er ikke en fast sandhed om, hvad der virkeligt er sket, men en konstruktion og pt. det bedste bud, forskerne kan komme med. Arbejdet i laboratoriet (og aktuelle udgravninger i Crustumerium) kan hvert øjeblik afdække nye opdagelser, som vil gøre, at vi må revidere vores opfattelse af fortiden. Understøtter færdigheds- og vidensmål: Historie, historiebrug: - Eleven har viden om historiske scenariers funktion Et historisk scenarie kan f.eks. være et eksperiment, et rollespil eller en rekonstruktion, som giver eleven en historisk indsigt. Museers iscenesættelse af historiske situationer og forløb er også historiske scenarier. Historie, konstruktion og historiske fortællinger: - Eleven har viden om sammenhænge mellem fortidsfortolkninger, nutidsforståelser og fremtidsforventninger. - Eleven har viden om historiske fortællingers brug i et samtids- og fremtidsrettet perspektiv. Historie, historisk bevidsthed: - Eleven har viden om funktion af historie o fortid og nutid - Eleven har viden om faktorer, der kan påvirke historisk bevidsthed. Arkæologi i praksis: Bed konservatoren i laboratoriet om at sige lidt om, hvad han/hun arbejder med lige nu, og hvordan processen er. Vær klar til at relatere konservatorens fortælling til det, I har set og talt om i udstillingen, når det er relevant. Eleverne får mulighed for at komme helt tæt på den arkæologiske praksis, og kan også stille spørgsmål til konservatoren.
11 10 min Afrunding og opsamling Introduktion til videre arbejde i klassen: Introducer kort til den opgave, som klassen kan arbejde videre med derhjemme: arbejdsark med konservator-rapport, hvor klassen i grupper skal arbejde med analyse og fortolkning af udvalgte genstande fra udstillingen. Læring gennem praksisfællesskaber: eleverne får i praksis afprøvet en del af den arkæologiske/historiske metode til kildearbejde, og skaber derigennem deres egne historiske scenarier. Læreren får udleveret lærervejledning til de udvalgte genstande, og skal kvalificere elevernes arbejder. Der opfordres til, at den samme genstand er objekt for to gruppers undersøgelse, så grupperne kan sammenligne deres analyser og konklusioner. Evaluering og konsolidering af læringspointer: Brug evt. to minutter på en lille øvelse: bed eleverne vende sig mod deres sidemand, så alle er sammen to-og-to. De skal nu hver især nævne tre ting fra forløbet, som de vil huske, når de er tilbage på museet. Hør derefter et par eksempler fra nogle af grupperne. Spørg også gerne, hvorfor det er det, som de tager med sig? På den måde kommer øvelsen også lidt til at fungere som evaluering. Det er vigtigt at få afsluttet ordentligt og få rundet af på en måde, så eleverne for genopfrisket læringspointerne fra forløbet. I denne øvelse hjælper eleverne hinanden med at gøre det, ved at lytte til hinanden.
Titel. Målgruppe. 3.-4. klasse. Historie og kristendomskundskab. Dødsjovt og gravalvorligt. Webtekst. Forløbsbeskrivelse
Titel Dødsjovt og gravalvorligt Målgruppe 3.-4. klasse. Historie og kristendomskundskab Webtekst Til alle tider har mennesker spekuleret over, hvad der mon sker, når man dør. Man har forestillet sig meget
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs mereMålgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag
Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,
Læs mereLærervejledning til 1000 meter Odense
Lærervejledning til 1000 meter Odense Mormors historie om Odense fortalt med 20 meter streetart er en oplevelse i sig selv, der kan bruges til at engagere eleverne i Odenses historie. Materialet her tager
Læs mereEleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan
Læs mereEleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions
Læs mereLærerguide til JAGTEN PÅ LYKKEN
Lærerguide til JAGTEN PÅ LYKKEN Kære lærer Temaet for hjemmesiden www.rejsentilamerika.dk er den danske udvandring til Amerika. En særlig periode i dansk historie, hvor mere end 300.000 danskere valgte
Læs mereHistorie Kompetencemål
Historie Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Kildearbejde Historiebrug Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår
Læs mereForenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereHistorie 5. klasse
Emne Metoder Fælles mål Værdig grundlag Rom Give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament Antvorskov Slot og ruin Tværfagligt med Kristendom
Læs mereSamlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)
Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-
Læs mereHistorie Fælles Mål 2019
Historie Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 4. 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Kronologi og sammenhæng 8 Kildearbejde
Læs mereKristendomskundskab Fælles Mål
Kristendomskundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Livsfilosofi og etik 8 Bibelske
Læs mereBibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.
Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse
Læs mereForslag til undervisningsforløb og opfyldelse af krav i Fælles Mål
og opfyldelse af krav i Fælles Mål Tilpasning af niveau Dette dokument indeholder forslag til et forløb, som anvender alle fire kildesæt og hele materialet. Du kan også vælge at anvende delene enkeltvis,
Læs merePå jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning
På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.
Læs mereTematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag.
Undervisning onsdag d.18.2.15 Unge Stemmer Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag. Grupperne skal arbejde
Læs mereLærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro
Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring
Læs mereTiltag Hvad skal eleverne lave? Under samme himmel 7/8, Malling Beck, s Malling Beck, s
Klasse: 8.årgang Fag: Kristendom År: 2019/2020 Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? Tiltag Hvad skal eleverne lave? Problemstillinger
Læs mereKristendom delmål 3. kl.
Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig
Læs mereBilag 4 - Historie Kompetencemål
Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et
Læs mereKristendomskundskab 9. klasse 19/20
Formålet for faget kristendomskundskab er at få et indblik i den religiøse, filosofiske og etiske dimension af verden. Vi skal lære om forskellige religioner igennem af året, med afsæt i forskellige emner,
Læs merefærdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.
Læs mereGrindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18
Vi arbejder, ligesom folkeskolen, hen imod nye Fælles Mål for kristendom efter 9. Klasse, som kan ses via dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Vi
Læs mereLærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro
Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring
Læs mereLiv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg
Liv og religion klar til forenklede Fælles Mål og prøven Af Karina Bruun Houg Liv og religion er vel nok Danmarks bedst sælgende bogsystem til kristendomskundskab i grundskolen. Mange anvender derfor stadig
Læs mereEleven har viden om. historisk udvikling. Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt.
Emne Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Bondelandet et kronologisk overblik forskellige for- udsætninger. Eleven kan forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet
Læs mereHistorie 8. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 De slesvigske krige 8 Kronologi og sammenhæng 33 kontinuitet (fase 2) 34 Historiekanon (fase 1) 35 Konstruktion
Læs mereÅRSPLAN FOR 7. KLASSE
Eksempler på smål Bondelandet på bagrund af forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling karakterisere træk ved udvalgte
Læs mereFoto: Museum Vestsjælland
Målgruppe: Modtagelsesklasser (mellemtrinnet) Din historie - min historie - vores historie Fagområder: Dansk som andet sprog, historie Kort beskrivelse: Din historie - min historie - vores historie er
Læs mereDEN FØRSTE VERDENSKRIG. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den første Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål
FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereRod i historien Lærervejledning
Rod i historien Lærervejledning Lad dine elever gå på opdagelse i Histotoriet og fortiden som rigtige historikere, hvor de skal arbejde med relativ kronologi gennem historiske spor i form af forskellige
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
Læs mereÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS
ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS Form og indhold Vidensfag er sammensat af 3 fag natur/teknologi, religion og historie. Årsplanen er lavet således, at vi veksler mellem disse 3
Læs mereÅrsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah
Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah Eleverne arbejder med fem hovedemner: 1) Velkommen til historie 2) Stenalderen 3) Det legede vi 4) Det gamle Egypten 5) Sådan levede vi Uger Læringsmål
Læs mereÅrsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 9. klasse 2017/2018
Årsplan for, og i 9. klasse 2017/2018 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagenes forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. I 2016 lavede man et forsøg med en fælles eksamen med fagene historie,
Læs mereÅrsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Mars Historie Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Kend dig selv og din familie Identitet og socialisering Kønsroller Familien på Kronologi, brud og kontinuitet
Læs mereKVINDERS VALGRET. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Kvinders valgret 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereHistoriebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse
Historiebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Oplæg til paneldebat Fredag 10. marts 2017 v/jens Aage Poulsen jeap@ucl.dk Nationbuilding - Dannelse Styhr ske cirkulære 1900
Læs mereUndervisningsforløb KORSTOG
Undervisningsforløb KORSTOG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Korstog 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereBYGGET AF VELFÆRD. BOOKING Tlf FAG Historie, dansk og samfundsfag.
BYGGET AF VELFÆRD - Et Åben Skole undervisningstilbud til 7.-9. klasse- INTRO Undervisningstilbuddet er et tværfagligt forløb, der omhandler velfærdssamfundet, dets tilblivelse og hvordan man kan se spor
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Skoleår: 2016-2017 Livsoplysning/Religion Uge/måned August-oktober efterårsferien Troens folk Folkekirken i Dag Buddhisme Hinduisme Livsfilosofi og etik til religiøse dimensions indhold
Læs mereKristendomskundskab og dansk Indskolingen, 2. klasse
Hellige steder Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Eleven kan læse enkle faglige tekster og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold Eleven kan udtrykke sig om enkelte begivenheder
Læs mereÅrsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020
Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020 Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til forståelse af den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereÅRSPLAN FOR 5. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs merePå kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning
På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereUndervisningsforløb REFORMATIONEN
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Reformationen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000
Læs mereEleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark
Fagformål for faget kristendomskundskab Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning
Læs mereUndervisningsforløb FORFATNINGSKAMPEN
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Forfatningskampen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereKUNSTHISTORIE. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Kunsthistorie 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000
Læs mereEleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder
Fagformål for faget Eleverne skal i faget opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereLÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne)
LÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne) Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet
Læs mereLærervejledning. På akkord med familien Sørensen
Lærervejledning På akkord med familien Sørensen Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet På akkord med familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019
Årsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod den afsluttende prøve. Undervisning tilrettelægges
Læs mereLærervejledning - udskoling. Familien Sørensen. (ungdomsuddannelser)
Lærervejledning - udskoling Familien Sørensen (ungdomsuddannelser) Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen
Læs mereLæseplan for historie. 4. 9. klassetrin
Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige
Læs mereUndervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice
Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber
Læs mereDansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs meremed selvvalgt problemstilling.
Kristendomskundskab med selvvalgt problemstilling. I dette hæfte finder du: En beskrivelse af prøvens forløb Nyttige links Idéer til årsplanens temaer Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg Folkekirkens
Læs mereVelkommen hjem i Minecraft
Et undervisningsforløb om fremtidens bolig / Håndværk og design/dansk 5.-8. klasse / Lærervejledning Velkommen hjem i Minecraft Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse
Læs mereFra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning
TEMA Genstandsfeltets metoder Fra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning Af: Kathrine Noes Sørensen Undervisnings- og udviklingsansvarlig, Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet Tlf: 46 30 02 54 kns@vikingeskibsmuseet.dk
Læs merePreview af formularskabelon
Preview af formularskabelon Vælg tema: Blåt tema Det valgte tema gemmes automatisk i skabelonen Import Elevplan 6.klasse KK Elevplan 6 klasse Dansk Status Progression i forhold til seneste læringsmål for
Læs mereElevnøgler. - inspiration til elevindragelse
Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter
Læs mere7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.
Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereÅrsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle
Læs mereDELTAGER OG PRODUCENT
DELTAGER OG PRODUCENT VEJLEDNING, HISTORIE OM TEMAET Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber, som har betydning
Læs mereArbejdsopgaver til reformationen, klasse. https://www.tiki-toki.com/timeline/entry/789792/reformationen/
Arbejdsopgaver til reformationen, 5. - 6. klasse Til underviseren: Disse arbejdsopgaver er lavet til brug i klasseværelset. De er tilknyttet Det Nationalhistoriske Museums digitale reformationstidslinje,
Læs merePå kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning
På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereLæreren/spilvejlederen beslutter hvordan rollerne fordeles.
Spillevejledning Fase 1: Elevernes forforståelse Når spillet spilles på Vorupør Museum indledes spillet ved, at eleverne på museet får fortalt en baggrundshistorie om Vorupør, 1880 erne, fiskernes vilkår
Læs mereLektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas
Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereHistorie Faghæfte 2019
Historie Faghæfte 2019 Historie Indledning 3 Folkeskolens formål 4 Fælles Mål 5 Læseplan 23 Undervisningsvejledning 51 Indledning Et af folkeskolens vigtigste formål er at give eleverne kundskaber og færdigheder
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016
Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt
Læs mereUndervisningsforløb STATSKUPPET
Undervisningsforløb STATSKUPPET Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Statskuppet 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereFormgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4
Formgiv dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 4 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i formgiv fasen At deltagerne fortsætter deres planlægning af
Læs mereMålstyret undervisning Dansk udskoling
ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas
Læs mereLærervejledning til læremidlerne i kildebanken
Lærervejledning til læremidlerne i kildebanken Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne kan arbejde med forskellige historiske emner. Eleverne tager afsæt i selvvalgte problemstillinger, som de søger at
Læs mereUndervisningsforløb GRUNDLOVEN
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Grundloven 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000
Læs mereÅrsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017
Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Faget Historie I faget historie introduceres eleverne først og fremmest for begrebet historie og hvad det er for et fag, da det er første gang de oplever faget
Læs mereÅRSPLAN FOR 8. KLASSE
Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation
Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereLærervejledning. På sporet af familien Sørensen
Lærervejledning På sporet af familien Sørensen Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet På sporet af familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen
Læs mereKristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab
Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereDen digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)
Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt
Læs mereSTEVNSFORTET I 1980 ERNE
Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.
Læs mereReligion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning
Afsluttende evaluering i folkeskolen Religion og filosofi 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Denne rapport omhandler kun den mundtlig prøve, da der i foråret 2017
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereLærervejledning. Familien Sørensen
Lærervejledning Familien Sørensen Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet med det formål,
Læs mereÅrsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012
Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereForsøg med fællesprøve i kulturfag
1 Forsøg med fællesprøve i kulturfag Beskrivelse af det toårige forsøg med fælles prøve i historie, samfundsfag og eventuelt kristendomskundskab i 9. klasse Baggrund og formål Folkeskoleforligskredsen
Læs mere