Den gode, den onde og den virkelig grusomme mester

Transkript

1 FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 05 // 2011 Den gode, den onde og den virkelig grusomme mester TEMA om lærlinge side 6-13 Grisen og chokoladen er gået på nettet SIDE Efterlønsretssag: Fødevareforbundet kræver erstatning til medlemmer SIDE 4-5

2 FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 05 // 2011 oles // Danmark er på vej igen! Grisen og chokoladen er gået på nettet SIDE Mange lærlinge har ondt i uddannelsen og livet. Nogle bliver groft udnyttet af mester på deres læreplads, mens andre kæmper med psykiskeproblemer, ensomhed, dårlig økonomi, forholdet til familie og kollegereller bare de krav, der stilles på arbejdsmarkedet. Men der er hjælp athente hos coaches og mentorer påskolerne og hos Fødevareforbundet. (Foto Poul Anker Nielsen) Medlem af Indleveret til Postvæsenet den Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvars havende Ole Wehlast redaktionen@nnf.dk Hjemmeside Grafisk design Stibo Zone Repro og tryk Stibo Graphic A/S Oplag ISSN Telefon Fax/redaktion Fax/forbund Fax/a-kasse Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej Frederiksberg Den gode, den onde og den virkelig grusomme mester TEMA OM LÆRLINGE SIDE 6-13 Efterlønsretssag: Fødevareforbundet kræver erstatning til medlemmer SIDE 4-5 Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel ISO som EMAS. Det holdt hårdt at få vristet den politiske magt ud af hænderne på Løkke og Kjærsgaard. Og alternativet blev heller ikke helt det flertal, som vi i Fødevareforbundet NNF havde ønsket os ud fra de ambitioner, vi gik ind i valgkampen med. Når vi i det hele taget valgte at være aktive i valgkampen, så skal det jo slås fast, at det ikke er målet i sig selv at få en ny regering! Men vi måtte bare konstatere, at den tidligere regering på en række områder førte en politik, som var i modstrid med de interesser, vi skal varetage for vores medlemmer. Derfor satte vi os for at præge den politiske valgkamp med budskabet om, at vi ønskede en ny politik. Og at det krævede en ny regering. Det var specielt tre områder vedrørende arbejdsmarkedet og dermed vores medlemmer, som fik os til at konkludere sådan. Dels efterlønnen, hvor VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Radikale havde indgået forlig om en kraftig forringelse, der reelt ligner en afskaffelse af ordningen. Det er af rigtig stor betydning for mange af vores medlemmer, der har slidt sig op gennem et langt arbejdsliv. Dels dagpengene, hvor samme politiske kombination støttede den halvering af dagpengeperioden, som også har truet med at ramme mange af vores medlemmer. Og endelig uddannelserne, hvor den tidligere regering også har stået for mange nedskæringer, blandt andet en urimelig begrænsning af mulighederne for de ledige, der skal uddanne sig til nyt job. Og så synes jeg i øvrigt, der er grund til at minde om, at når det gamle flertal følte sig nødsaget til at foretage den og mange andre nedskæringer, så har det sammenhæng med, at der blev givet skattelettelser, som det fortrinsvis er de mest velstillede, der har haft gavn af. Da mandaterne blev talt op den 15. september, kunne vi glæde os over, at den gamle nedskæringsregering havde mistet sit flertal. Et nyt flertal og en ny regering med et helt andet udgangspunkt kom til. Den får ikke nogen let tilværelse, for udfordringerne er store. Men i regeringsgrundlaget med den lovende titel»et Danmark, der står sammen«er beskrevet nogle andre og mere konstruktive veje ud af krisen end dem, som Løkke og Kjærsgaard stod for. Vi må desværre erkende, at flertallet for forringelsen af efterlønnen er intakt, selv om Radikale er med rigtig meget med! i den nye regering. Halveringen af dagpengeperioden imødegås i første omgang med en forlængelse på et halvt år. Det er ikke nogen langtidsholdbar løsning, men her kan vi så se frem til, at såvel dette som det afgørende spørgsmål om uddannelserne tages op i trepartsforhandlinger mellem regering, arbejdsgivere og fagbevægelse. Vi kan også glæde os over, at landbrugets problematiske situation tages op i en kommission. Det er afgørende vigtigt for vores medlemmer, at landbruget har nogle ordentlige kår at producere under. Det er først og fremmest det, der giver os beskæftigelse. Og vi regner da med at få plads i den nye natur- og landbrugskommission, som SRSF-regeringen vil nedsætte. Summa summarum: Selv om systemskiftet ikke bliver så gennemført, som vi kunne have ønsket først og fremmest fordi efterlønsforringelserne står ved magt så kan vi se frem til en ny politisk linje, hvor det ikke er golde, asociale nedskæringer, men investeringer i vækst, uddannelse og fornyelse, der skal bringe Danmark ud af krisen. Med venlig hilsen Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF Vi kan også glæde os over, at landbrugets problematiske situation tages op i en kommission. 2 substans // 05 // 2011

3 TemA Gode, onde og den virkelig Grusomme mester Tema om lærlinge side 6-13 grisen og chokoladen er gået på nettet Side efterlønsretssag: Fødevareforbundet kræver erstatning til medlemmer Side 4-5 øvrige sider nye kolleger finder fælles fodslag på Hilton Foods 30 Danmarks bedste unge håndværkere rockede til Skills Show Klaus har et VILDT spændende job 34 Kampen om valget 35 Flugt fra Venstre og Dansk Folkeparti 36 Ajour 38 Få mest tryghed for pengene medlemmer på to uger Side Øllebrød som min mormor lavede det 43 Rundt om 45 FRI: Manden i sort med rødt hjerte 46 Krydsord 47 FAGLIGT TALT: Motorolie til kaffe og kager De hemmelige smagsdommere Side En jysk brobygger fra Polen substans // 05 //

4 EftErlønsindgrEbEt ender i retten De Høje re Af pia rosager Fødevareforbundet NNFs hovedbestyrelse har enstemmigt besluttet at fortsætte kampen for efterlønnen ved domstolene og er klar til at gå hele vejen til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Under valgkampen varslede Fødevareforbundet NNF og FOA erstatningssag mod den danske stat, hvis Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikales efterlønsreform vedtages, som den er skitseret, efter folketingsvalget. Nu har Danmark fået en ny regering men uden det nødvendige flertal til at tage efterlønsreformen af bordet. Derfor er en retssag det næste og eneste middel til at sikre de medlemmer, der rammes allerhårdest af reformen. Det er Fødevareforbundet NNFs vurdering, at efterlønsreformen er så voldsomt et indgreb i den personlige ejendomsret til pensionsopsparing for de ældste årgange, der har sparet op længe, har planlagt deres liv efter at kunne gå på efterløn og måske er voldsomt slidt ned efter et langt arbejdsliv, at vi bør tage juridiske skridt og gå hele vejen til Menneskerettighedsdomstolen for at sikre dem deres rettigheder, siger forbundsformand Ole Wehlast. I vores øjne er der tale om en fuldstændig udhuling af efterlønnen, når man både forkorter efterlønsperioden fra fem til tre år, tvinger danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet og med de nye modregningsregler oven i købet tager op til halvdelen af efterlønnen fra alle dem, der har sparet op til pensionen. Fødevareforbundet NNF anerkender til fulde statens ret til at justere i efterlønsordningen, som det for eksempel blev gjort i Men VKORs forringelser med forårets efterlønsreform får denne gang så voldsomme konsekvenser for de ældste i ordningen, at vi vurderer, at politikerne går over stregen. Derfor har Fødevareforbundet NNF rådført sig med førende jurister og fået foretaget grundige juridiske undersøgelser. Og på den baggrund hyret advokat Tyge Trier, der er Danmarks mest anerkendte menneskerettighedsadvokat med adskillige vundne sager mod den danske stat bag sig. På baggrund af flere domme ved Menneskerettighedsdomstolen siden 2006 konkluderer Tyge Trier og flere andre juridiske eksperter, at den enkeltes ret til efterløn er en ejendomsret, der er beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Og at indgreb i eksisterende ordninger, der fører til voldsomme forringelser for den enkelte, kan gøre staten erstatningspligtig. Tyge Trier understreger, at Menneskerettighedskonventionen naturligvis giver 4 substans // 05 // 2011

5 side n stes t Illustration: gitte skov de danske politikere ret til at foretage visse ændringer og justeringer, men at danskere, der har været i ordningen gennem en længere årrække, kan få krænket deres ejendomsret i henhold til det såkaldte proportionalitetsprincip, hvis tilbagetrækningsreformen konkret udmøntet fører til meget voldsomme og urimelige konsekvenser for den enkelte person. Det kan for eksempel være mennesker, der risikerer at miste deres bolig, fordi de ikke kan få efterløn og ikke kan komme i arbejde. Typisk mennesker tæt på de 57 år, der ifølge reformen er grænsen for, hvem der får forringet deres efterløn. De har nemlig været i ordningen i årevis og kan ikke på samme måde som en 40-årig nå at spare op på anden måde. Den kommende retssag vil derfor blive rejst som en såkaldt prøvesag på vegne af et konkret medlem mod den danske stat. Sagen vil herefter skulle anlægges ved de danske domstole, inden man kan gå til Menneskerettighedsdomstolen. Vurderingen fra både Tyge Trier og professor i socialret ved Københavns Universitet Kirsten Ketcher er, at sagen ikke vil kunne vindes ved de danske domstole. Den danske Højesteret har nemlig ikke tradition for at pålægge staten udgifter af den her karakter. Omvendt er»menneskerettighedsdomstolen ikke bange for staterne«, som Kirsten Ketcher udtrykker det. Hvis politikerne vedtager efterlønsforringelserne, er Fødevareforbundet NNF og FOA parate til at søge erstatning til medlemmerne ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, da danske domstole ikke har tradition for at pålægge staten udgifter ved politiske indgreb. substans // 05 //

6 Grov udnyttelse Af Claus Gjedsig og Pia rosager // Foto: Axel søgaard Jens Bach Lærlinge beordres ofte på arbejde i weekenderne under deres skoleophold. Det er grov udnyttelse, mener faglig sekretær Svend Egon Christensen. Hans kritik bakkes op af kolleger fra hele landet. Vi ser desværre ofte, at mester forlanger, at lærlingene skal møde på arbejde i enten hele weekenden eller dele heraf, mens lærlingene er på skole. Meldingerne lyder endda på, at mestrene ikke betaler ekstra for det, altså ingen overtidsbetaling. Det er en grov udnyttelse af lærlingene, siger faglig sekretær i Fødevareforbundet NNF Horsens-Vejle Svend Egon Christensen. Han bakkes op af kolleger fra hele landet. Uddannelsen som bager eller slagter er bygget op som en vekselvirkning mellem skoleophold og praktik, enten hos en privat mester eller i et supermarked. Det er ikke rimeligt, at lærlingene ikke kan få lov til at koncentrere sig om skoleopholdet. De får jo senere mulighed for at afprøve de praktiske færdigheder, når de er tilbage på lærepladsen, siger Svend Egon Christensen, der sender en opfordring til mestre om at stoppe den trafik. Det er ikke meningen, at mestrene skal have billig arbejdskraft. Og slet ikke i de weekender, hvor der er planlagt skoleophold. Meningen er, at lærlingene skal have en god og solid uddannelse, der har det formål, at de efterfølgende kan arbejde som dygtige og selvstændige svende, siger Svend Egon Christensen. Mestrene presser citronen, mener faglig sekretær i Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland Poul Bent Andersen. Ikke rimeligt Når lærlingen er på skole, skal det regnes for den ugentlige arbejdstid, som han eller hun får løn for. Det er faktisk meningen, at de unge skal koncentrere sig hundrede procent om skoleopholdet. Men det kan de altså ikke, når de beordres hjem for at arbejde i weekenden. Presser citronen Faglig sekretær i Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, Poul Bent Andersen, siger, at arbejdsgiverne presser citronen, og at uddannelsesaftalerne ofte ikke overholdes. Vi får et stigende antal henvendelser, men ikke voldsomt mange flere sager. De problemer, der er, bliver løst, inden de vok- 6 substans // 05 // 2011

7 Tema Mange lærlinge har ondt i uddannelsen og livet. Nogle bliver groft udnyttet af mester på deres læreplads, mens andre kæmper med psykiske problemer, ensomhed, dårlig økonomi, forholdet til familie og kolleger eller bare de krav, der stilles på arbejdsmarkedet. Men der er hjælp at hente hos coaches og mentorer på skolerne og hos Fødevareforbundet. af lærlinge ser sig store. Men sagerne tager tid. Meget tid, siger Poul Bent Andersen, der mener, at en af årsagerne til det stigende antal henvendelser er, at der specielt hos bagerne skæres ned på antallet af ansatte. Hvis man fyrer en svend på grund af dårligere omsætning, så mangler disse hænder, når der er spidsbelastning, eksempelvis i weekenderne. Og så får lærlingene besked om at møde, selv om de er på skole, siger Poul Bent Andersen. Romantisk og rosenrødt Også i Fødevareforbundet NNF Nordjylland får man flere henvendelser fra lærlinge, men afdelingsformand John Christiansen mener ikke, at man kan skyde hele skylden på mestrene. Mange af de unge har en romantisk og rosenrød forestilling om, hvordan det er at komme på arbejdsmarkedet. For mange er virkeligheden et stort chok. Der kræves lige pludselig noget af dem, og det er mange unge i dag ikke vant til. Jeg savner tiden, hvor familien var samlet om aftensmåltidet, hvor man snakkede om, hvordan dagen var gået på arbejde, i skolen og så videre. I dag har mange familier så forfærdeligt travlt, og når der skal spises, sker det flere forskellige steder i hjemmet foran fjernsynsskærme. Mange af de unge får derfor ikke den nødvendige ballast, støtte og samhørighed fra forældrene, og forældrene har ikke rigtig mulighed for at præge deres børn. Derfor har mange unge, desværre, heller ikke meget kendskab til fagforeninger og vælger dem fra, så de heller ikke får hjælp i tide her. Pengene til kontingent kan bruges til noget sjovere også selv om det kun koster 30 kr. om måneden for lærlinge i Fødevareforbundet NNF. Skriv ned Men, siger John Christiansen, der er selvfølgelig også mange, der vælger at stå i fagforening. De sætter sig bare ikke ind i reglerne. Og så opstår problemerne. Langt de fleste henvendelser løser vi lokalt, men jeg så gerne, at de unge brugte lidt mere tid på for eksempel dagligt at skrive ned, hvornår de har været på arbejde, overarbejde og så videre. Medlemmerne får jo hvert år en lommebog, og den er ideel til disse notater. De kan være afgørende, hvis der senere skal køres en sag. Så er dokumentationen i orden, siger John Christiansen. Brug lommebogen til at notere, hvornår I har været på arbejde, opfordrer afdelingsformand John Christiansen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland. Lærlinge beordres på arbejde under deres skoleophold. Det er urimeligt, siger faglig sekretær Svend Egon Christensen, Fødevareforbundet NNF Horsens- Vejle. substans // 05 //

8 TEMA: DEN GoDE, DEN onde og DEN virkelig GrusoMME MEsTEr man siger ikke nej til mester Af Claus Gjedsig // Foto: Jens Bach Der bliver meget varmt i bageriet og isnende koldt i slagterbutikken, hvis man siger fra over for sin mester, mener lærlinge. Man siger ikke nej til sin mester. De unge bager- og slagterlærlinge er enige. Det er mere reglen end undtagelsen, at de arbejder i weekenderne, selv om de er på skole. Substans har talt med en række bagerog slagterlærlinge. De vil gerne fortælle om deres arbejdsforhold. Men det skal være anonymt. De unge frygter for konsekvenserne. Det vil blive meget varmt i bageriet, hvis jeg udtaler mig offentligt, siger en bagerlærling. Og atmosfæren på min arbejdsplads, en slagterbutik, vil blive isnende kold, supplerer en slagterlærling. Men de unge vil godt citeres. Bare man ikke kan genkende dem. Jeg har ikke noget imod at arbejde en weekend, mens jeg er på skole. Jeg får ganske vist ikke overarbejdspenge, men udbetalt nogle kontanter sort. Mellem 400 og 500 kr. Og det er jo gode penge at have. Lærlingelønningerne er jo ikke høje i forvejen, siger en lærling. Jeg kan godt lide den tætte kontakt med kunderne og savner den, når jeg er på skole. Derfor siger jeg gerne ja til at arbejde om lørdagen, selv om jeg er på skole, siger en slagterlærling. Vi er ikke mange tilbage i bageriet. Jeg forstår godt mester. Og jeg vil hellere give en håndsrækning, frem for at bageriet lukker, lyder meldingen fra en tredje. På spørgsmålet, om de unge er medlemmer af Fødevareforbundet NNF, bliver der svaret både ja og nej. Jeg kender intet til fagforeninger og ved ikke, hvad jeg skal der. Jeg er opvokset i et meget borgerligt hjem, og her er ordet fagforening lig med pamperi, siger en ung slagter. I mit hjem har vi altid snakket meget om fagforening, og hvor vigtigt det er, at man står sammen. Men jeg er også medlem, fordi jeg vil sikre mig. Jobbene hænger jo ikke ligefrem på træerne, siger en bagerlærling. Det luner da med lidt sorte penge til en tur i byen lørdag aften, mener unge slagterlærlinge. Chikanen fra mester kan være meget grov, siger en ung bagerlærling. 8 substans // 05 // 2011

9 reddede sin uddannelse Det kom som et chok for bagerlærling Oliver Guldbæk, da hans kontrakt blev annulleret. Hans mester var ikke uddannet bager og måtte ikke have ham. Men så trådte bagermester Helge Haugaard fra Hobro til. Det kom som et chok for bagerlærling Oliver Guldbæk, 19, da hans mester sagde, at Oliver ikke kunne fortsætte i bageriet. Jeg blev meget vred og forvirret på samme tid. Det var en melding, der kom som et lyn fra en klar himmel. Jeg var en af de heldige, der havde fået en læreplads som bager. Og nu var det hele pludselig slut. Det havde jeg det meget skidt med, fortæller Oliver Guldbæk. Baggrunden var, at hans mester, der havde overtaget bageriet efter sin far i den jyske provinsby, ikke selv var uddannet bager. Og den bagersvend, som havde ansvaret for oplæringen, var blevet fyret. Nu var de kun mester og lærlingen tilbage i bageriet. Og når mester ikke har en uddannelse som bager, er det ulovligt. En sag for Fødevareforbundet NNF Oliver vidste, at det var svært at få en ny læreplads. Det sagde erfaringerne fra Aalborg Food College, hvor han havde taget grundkursus. Der kom selvfølgelig en sag ud af det, fordi min kontrakt blev annulleret. Og her fik jeg utrolig meget hjælp af Fødevareforbundet NNF Nordjylland. De sørgede bl.a. for, at jeg fik erstatning: omkring kr. Men, siger Oliver, én ting er penge, en anden at sige farvel til sin drømmeuddannelse som bager. Jeg holder meget af at være kreativ og arbejde med fødevarer. Derfor besluttede jeg at blive bager. Oliver fik chancen På samme tid havde bagermester Helge Haugaard, Det Lune Brød, i Hobro besøg af en repræsentant, som fortalte om Olivers situation. Jeg skulle have ansat en ny lærling, så hvorfor ikke give Oliver chancen, så han kunne gøre sin uddannelse færdig. Jeg ringede til ham, og efter en samtale i bageriet blev vi enige om, at Oliver skulle fortsætte sin uddannelse her. For Oliver blev det en meget positiv overraskelse at begynde hos Helge Haugaard. Da jeg gik alene med min mester, bagte jeg næsten kun kager og meget lidt brød. Jeg havde også en del overarbejde, som ikke altid blev honoreret. Nu kom jeg til et bageri, hvor der var orden på tingene hele vejen igennem. Jeg har været utroligt heldig, siger Oliver. Bagermester Helge Haugaard har selv mærket, hvordan atmosfæren i et bageri kan være meget dårlig. Han har oplevet stressede mestre, mobning, psykisk terror, fusk og meget andet. Derfor besluttede Helge Haugaard og hustruen, at når de blev selvstændige, skulle det være meget anderledes. De købte Det Lune Brød for omkring to år siden. Oliver Guldbæk mistede sin læreplads som bager, fordi hans mester ikke var uddannet bager. Olivers redningsmand blev bagermester Helge Haugaard. Jeg vil ikke have ord for at være en sur, gammel bagermester, der svindler. Der skal i overført betydning være rent mel i posen over hele linjen. Derfor har vi meget sjældent overarbejde, og mine to svende og to lærlinge møder først om morgenen på forskellige tidspunkter og ikke omkring midnat som på mange andre bagerier. Jeg er den første i bageriet og møder omkring kl Når vi kan gøre det sådan, er det, fordi det meste af vores brød koldhæver. Morgenbrødet er således lavet dagen i forvejen og skal blot i ovnen. Herefter kan vi gå i gang med dagens produktion. Jeg har været meget heldig, siger Oliver. Jeg kunne meget nemt have stået uden mulighed for at få en uddannelse som en del af mine kammerater på Aalborg Food College. Hvis det var sket, tør jeg ikke tænke på, hvordan min fremtid ville have set ud. Af Claus Gjedsig // Foto: Axel søgaard substans // 05 //

10 TEMA: DEN GoDE, DEN onde og DEN virkelig GrusoMME MEsTEr endelig fik vi en Danish Crown i Esbjerg er eksemplet på den gode læreplads, hvor eleverne bl.a. gennemgår et krævende program, inden de bliver sluppet løs med en kniv. Men så går det også løs Af Claus Gjedsig // Foto: Poul Anker nielsen slagterlærlingene rené Pe- Dersen og Martin Christensen er så glade for deres læreplads, Danish Crown i Esbjerg, at de hver morgen møder tidligere, end de skal. Martin er på slagteriet mindst en halv time og René et kvarter før arbejdstids begyndelse klokken 06. Vi vil have god tid til at finde vores redskaber frem, sige hej til de andre og i det hele taget forberede os på en god arbejdsdag. For vi er sikre på, at dagen bliver god. Vi lærer utroligt meget og har fået en masse gode arbejdskammerater, der altid står parate til at hjælpe. De to 18-årige vestjyder er blandt de otte slagterlærlinge, som Danish Crown i øjeblikket har. Antallet af lærlinge er blevet voldsomt reduceret de senere år, og det betyder, at der kan være rift om lærlingepladserne. Gerne flere lærlinge Jeg så meget gerne, at antallet af lærlinge blev øget. Det er disse unge, vi skal bygge fremtiden på. Men det er et spørgsmål om ressourcer og prioritering og formentlig også om økonomi. Jeg tror nu, at pengene vil være hentet hurtigt hjem i fremtiden med flere faglærte slagtere, siger fællestillidsmand Tom Jensen. René Pedersen havde intet kendskab til slagterfaget, da han søgte ind som lærling. Han havde læst om det på en hjemmeside og været til samtale, da han blev tilbudt en læreplads. Martin Christensen havde derimod snuset lidt til arbejdet på slagteriet. Hans far er tarmrenser, og Martin havde flere gange været på rundvisning på slagteriet. Atmosfæren på slagteriet tiltalte mig, siger han. For- og bagende Lærlingene skal gennem et krævende program, inden de overhovedet får en kniv i hånden. Blandt andet går man på slagteriet meget op i sikkerhed, ligesom lærlingene, meget naturligt, skal lære, hvad der er for- og bagende på en gris. Hvor eksempelvis skinken og kambenene sidder. For René og Martin var det et meget stort øjeblik, da de første gang stod med de skarpe knive i hænderne. Deres første opgave var at udbene et grisehoved. På slagteriet har man et specielt lærlingerum, hvor de unge skal øve sig. Det er også her, de såkaldte GU-grise udskæres. Det er grise, som landmændene ønsker specielt parteret. Ansvarlig for lærlingene er mestersvend Thomas Lykkegaard, mens slagtersvend Anders Andersen, der arbej- Af Claus Gjedsig // Foto: Jens Bach 10 nogle unge skal have et positivt skub Som mentor er bagerfaglærer Torben Pedersen med til at hjælpe unge med at gennemføre grundforløbet. Største problem er unge, der ikke kan komme op om morgenen. Mange unge skal have en bestemt, men venlig hånd i ryggen, siger faglærer og mentor Torben Pedersen. substans // 05 // 2011 På UDDAnnelsesCenter HOlsteBrO bliver de unge, der har brug for hjælp, tilbudt at blive tilknyttet en mentor eller en coach. Men det er ikke en ordning, man reklamerer med. Det bliver kort nævnt, når blandt andet kommende bagere og slagtere er til informationsmøde. Vi er meget glade for ordningen med mentorer og coaches, men reklamerer ikke med det som»ugens tilbud«eksempelvis på vores hjemmeside. Vi mener, at det vil sende et forkert signal, nemlig at bl.a. bager- og slagterlærlinge har brug for ekstra hjælp på grundforløbet. Og det har de langtfra. På den anden side har vores omkring 15 mentorer nok at se til, siger Claus Hansen fra Uddannelsescenter Holstebro. En hånd i ryggen Bagerfaglærer Torben Pedersen har taget uddannelsen som mentor plus supplerende kurser og er glad for, at han

11 i hånden... Vi lærer noget nyt hver dag og har gjort det siden dag ét, siger lærlingene Martin Christensen og René Pedersen. Kollegerne på gangen kan gennem et vindue følge lærlingene, mens de arbejder. Forrest Martin Christensen. der med GU-grisene, hele tiden er parat til at vejlede og hjælpe lærlingene. Ingen stress Her er intet jag og stress. Vi bruger den tid, der er nødvendig, når vi får en ny opgave. Og det er ligegyldigt, om vi når at skære to eller 12 enheder på en dag. Skærer vi forkert, er det i orden. Det vigtigste er, at vi lærer at gøre det rigtigt hen ad vejen, fortæller René og Martin. Først når lærlingene er dygtige nok, kommer de ud for at skære på selve slagteriet. René og Martin havde illusioner om bl.a. omgangstonen og tempoet på en skærelinje, bl.a. at tonen nok var meget rå. Men det er den ikke. Vores ældre kolleger er utroligt venlige at være sammen med. Og har man et problem, er der altid én, der træder til og hjælper, selv om det går ud over hans eller hendes akkord. Det kan man da kalde rigtige arbejdskammerater, siger René og Martin, der har været ansat i omkring et halvt år og derfor også har været på skole, nemlig slagterfagskolen i Roskilde. På skolen får vi også en fantastisk opbakning. Lærerne er dygtige, og vi lærer en masse. Desuden får vi en masse nye gode kammerater. Men vi har jo også lært hjemme på slagteriet, at vi skal opføre os ordentligt og være gode eksempler. Så det er vi, siger de vestjyske slagterlærlinge. René Pedersen havde ikke haft en slagterkniv i hænderne før, da han begyndte sin uddannelse på Danish Crown i Esbjerg. Martin Christensen mener, at uddannelsen nogle gange er hård, men også meget spændende. kan være med til at skubbe til de elever, der har brug for hjælp til at gennemføre grundforløbet. Som mentor tilbyder man den unge»en hånd i ryggen«, altså et skub i den positive retning. Den unge skal have en voksen at tale med om sine problemer, vi skal spotte de unges styrker og give ros og anerkendelse, guide i den rigtige retning og i det hele taget være der, når den unge har brug for os. Vi er der for at hjælpe, siger Torben Pedersen. Mentoren lægger et program sammen med den enkelte unge. De unge, som Torben Pedersen er mentor for, underskriver en form for kontrakt. Her står, hvad den unge skal arbejde hen imod. Svært at komme op Det største problem for mange unge er at komme op om morgenen. De bliver tilbudt, at jeg eksempelvis ringer klokken 07, hvor jeg siger god morgen, og at det er tid at komme op og i bad. Den unge skal så kvittere med at sende en sms tilbage til mig. Nogle unge har brug for endnu en sms eller opringning for at komme op, og enkelte skal sende en sms, når de er på skolen. Tidligere havde vi én ansat, der kørte rundt i byen for at vække de unge, der havde svært ved at komme ud af sengen. Det har vi ikke mere. I dag har elektronikken overtaget. Efter et par uger byttes rollerne om. Så er det den unge, der skal sms e til Torben Pedersen tidligt om morgenen for at»få ham op«. Tale med en voksen Det er et bredt udsnit af de unge, der gør brug af mentorordningen. Nogle har behov for en voksen at tale med i det hele taget. Her skal vi være den gode lytter. Og så er der enkelte unge, der skal have et ekstra skub til at have en mentor. Det gjaldt f.eks. en ung mand, som i stedet for fængsel havde fået en ungdomssanktion. Her var jeg, som mentor, hans kontaktperson til plejefamilien, myndighederne og så videre. Pågældende har i øvrigt klaret sig helt fantastisk. Han er snart færdig med sin uddannelse som bager. Han skal nok klare sig gennem livet, siger Torben Pedersen, der maksimalt har tre til fire unge ad gangen. Der er ingen, der tvinges til at have en mentor på. Hele konceptet er frivilligt. Dog er der nogle, der bliver kraftigt opfordret, så deres uddannelser bliver lettere at gennemføre. Meget af arbejdet som mentor foregår inden for normal arbejdstid. Det kan dog ikke undgås, at nogle af tingene foregår tidligt om morgenen eller sent om aftenen. Men det er det værd, siger han. substans // 05 //

12 TEMA: DEn GoDE, DEn onde og DEn virkelig GrusoMME MEsTEr har ondt i livet Af Claus Gjedsig // Foto: Jens Bach Lisbeth Stougaard er coach på Uddannelsescenter Holstebro. Hun tager hånd om de unge, der har det svært. Og der er hårdt brug for hende. Lisbeth Stougaard er faglærer og coach på Uddannelsescenter Holstebro. En af de elever, hun coacher, er Maja Thorup. Det har aldrig været sværere at være ung, end det er i dag. Det er ti gange sværere end for en lille generation siden. Og det betyder, at de måske aldrig kommer i gang med drømmeuddannelsen til eksempelvis bager eller slagter. De stopper, inden de er kommet rigtigt i gang. Lisbeth Stougaard, 53, er elevcoach på Uddannelsescenter Holstebro i et projekt, der har kørt i over et år, men endnu ikke er gjort permanent. Det håber hun dog, at det bliver, for søgningen til coachen er virkelig stor. Stort pres Min kalender er booket langt ud i fremtiden, men ingen kommer til at gå forgæves. Har man et problem, skal det jo løses her og nu og ikke om tre uger, siger Lisbeth Stougaard. På grund af sin tavshedspligt kan hun ikke komme med eksakte oplysninger, så eleverne kan identificeres. Men hun siger, at mange unge har det svært. Årsagerne kan være mange, men der er en tendens til, at nogle af de unge, jeg har kontakt med, har et dårligt forhold til eller i deres familie. De kan have psykiske problemer, og der er måske aldrig tidligere blevet stillet krav til dem på en skole. Andre er ensomme, andre har lavt selvværd, måske en dårlig økonomi, har konflikter med lærere og andre elever eller isolerer sig. Problemerne kan være mange. Voksenkontakt Men, siger Lisbeth Stougaard, rigtig mange mangler en voksen at»læsse af på«. En voksen, de kan være fortrolige med. En voksen, der kan hjælpe med at bygge deres selvværd op igen. Lisbeth Stougaard pointerer, at hun er coach og ikke psykolog. Hvis en ung eksempelvis gerne vil være bager, så er det min opgave at give den pågældende nogle redskaber, så han eller hun opdager, at drømme er begyndelsen til at skabe noget nyt. At den unge selv skal finde nogle svar og finde nye måder at se verden på. Udgangspunktet er, at de unge skal arbejde med sig selv og erkende, at de selv har svarene, så glæder og succeser kan være en løftestang til at skabe en ny virkelighed. Så kan en del af stenene på vejen mod en uddannelse til eksempelvis bager eller slagter være ryddet af vejen. 12 substans // 05 // 2011

13 Nu TAGEr MAjA igen FAvNTAG MED livet Lisbeth Stougaard fik mig til at tro på mig selv igen, siger 49-årige Maja Thorup. Det er svært at være ung i dag. Meget svært, siger coach Lisbeth Stougaard. 49-åriGe maja thorup har lidt mange nederlagt i sit liv. Blandt andet blev hun ofte mobbet, da hun var barn, og i sit voksenliv har hun haft kriser, der har sendt hende langt ud i mørket. Hver gang har hun kæmpet sig tilbage, men blot for at indkassere et nyt nederlag. Maja Thorup er ufaglært og har altid gerne villet arbejde med mad. Men det er aldrig blevet til en uddannelse. Jeg er opvokset som medlem af Jehovas Vidner, og det satte selvfølgelig sit præg på mit liv. For nogle år siden brød jeg med Jehovas Vidner og måtte bruge meget lang tid på at finde min identitet. Jeg føler, at det skete for to år siden. Da var jeg parat til at tage hul på et nyt kapitel af mit liv, siger Maja Thorup, der ikke havde arbejde samme sted længe ad gangen. Deprimeret Når der var gået nogle måneder i et nyt arbejde, blev jeg pludselig deprimeret og græd meget. Jeg tror, det skyldes, at jeg ikke havde noget selvværd. Jeg følte, at jeg ikke kunne finde ud af noget, stillede alt for mange spørgsmål på grund af min usikkerhed. Derfor frygtede jeg chefernes utilfredshed med mig og mit arbejde. Maja Thorup besluttede at føre drømmen om at blive delikatesseassistent ud i livet og kom på grundkursus på Uddannelsescenter Holstebro. Det var her gennem studievejlederen og kontaktlæreren hun kom i kontakt med coachen Lisbeth Stougaard. Jeg havde det ikke godt og var meget usikker. Og så havde jeg problemer med, om jeg i en alder af 49 år kan få en læreplads, selv om jeg har lige så meget ret til at få en uddannelse som en ung. Unge under 25 år får jo kr. med til deres mester. Og meget meget mere. Finde praktikplads Lisbeth tog hånd om mig. Hun fik mig til at finde de lyse punkter i mit liv. Jeg fik nogle redskaber i min rygsæk, som har hjulpet mig utrolig meget. Nu er jeg i alle tilfælde klar til at tage favntag med livet for alvor. Næste skridt bliver at finde en praktikplads som delikatesseelev, når jeg er færdig med grundkursus til nytår. Jeg er åben for alle forslag, siger Maja. Nu er jeg klar til at tage hul på et nyt kapitel af mit liv, siger Maja Thorup. substans // 05 //

14 Af Emilia Maria van Gilse // Foto: Hung Tien Vu 14 substans // 05 // 2011

15 8.000 medlemmer på 2 uger Fødevareforbundet NNFs OK-bus har kørt de danske lande- og motorveje tynde. 26 virksomheder og omkring medlemmer landet over har haft besøg af bussen i løbet af uge 38, 39 og bliver STorE Overenskomstår. Butiksoverenskomsterne, den fødevareindustrielle overenskomst og slagterindustrioverenskomsten skal fornyes. Derfor har september måned stået i overenskomstens tegn. Måneden startede med en konference for de tillidsrepræsentanter, der sidder i følgegrupper og forhandlingsudvalg. De indtager en nøglerolle både når det gælder kontakten til tillidsrepræsentanter og medlemmerne rundt om på virksomhederne, og ikke mindst når kravene skal udtages, og forhandlingerne kører. Med konferencen blev OK 2012 for alvor skudt i gang. Medlemmernes overenskomst Nogle af de allervigtigste aktører i forhandlingerne er medlemmerne. Det er medlemmernes overenskomst. Det er deres arbejdsliv, der er i spil, når overenskomsten skal fornyes. Derfor er vores vigtigste opgave op til forhandlingerne at snakke med vores medlemmer og lytte til deres krav og ønsker. Når jeg sidder ved forhandlingsbordet, er det vigtigt for mig, at jeg ved, hvad der rører sig ude på vores medlemmers virksomheder, forklarer forbundsformand Ole Wehlast. For tredje gang har forbundet valgt at løse den store opgave ved at køre i bus rundt og besøge så mange medlemmer som muligt. Fra tirsdag den 20. september til mandag den 3. oktober har forbundets forhandlere slået ørerne ud og har i en bus kørt rundt til medlemmer i hele landet. Forbundsformand Ole Wehlast, næstformand Jens Peter Bostrup, forbundssekretær for slagterindustriområdet John Sørensen, forbundssekretær for det fødevareindustrielle område Tage Arentoft og forbundssekretær for butiksområdet Flemming Mogensen har kørt fra Haderslev til Brønderslev og fra Skjern til Møn. På Odense Marcipan vil medarbejderne gerne have forøget fritvalgsordningen. Og flere opfordrer også næstformand Jens Peter Bostrup til at skaffe dem mere tryghed i ansættelsen. Bussens faste besætning bestod af sekretariatsleder Flemming dal Cortivo, forbundsformand Ole Wehlast, forbundssekretær Tage Arentoft, næstformand Jens Peter Bostrup, webredaktør Emilia Maria van Gilse og forbundssekretær John Sørensen. Forbundssekretær Flemming Mogensen var også med bussen, men var forhindret i at deltage, den dag billederne blev taget. Forbundssekretær Tage Arentoft debatterer tryghed med en håndfuld medarbejdere på Tulip i Faaborg. substans // 05 //

16 Mine kolleger frygter for deres job. Deres højeste ønske er en form for jobsikkerhed. Så kan de godt leve med, at lønningsposen ikke vokser. Danish Crown i Blans De har talt med medarbejdere i bagerbutikker, svineslagterier, brødfabrikker, tobaksvirksomheder, chokoladefabrikker og pølsefabrikker. Ud af de omkring medlemmer, der skal have fornyet deres overenskomst i 2012, har haft mulighed for at tale med forbundets forhandlere. OK 2012 det handler om dit arbejdsliv Overenskomstforhandlingerne er en af forbundets absolutte kerneopgaver, men det er nok de færreste medlemmer, der bruger særlig meget af deres energi på at spekulere på deres overenskomst. Det ønsker forbundet at rykke ved, og derfor er busturen denne gang blevet fulgt op af et slogan og en kampagne, der sætter fokus på det faktum, at det er overenskomsten, der sætter rammerne for medlemmernes arbejdsliv. Et debatoplæg, en plakat, en konkurrence og en OK-avis skal gøre det lettere for medlemmerne at forholde sig til deres overenskomst og til de kommende forhandlinger: Vi har i lang tid oplevet en faldende interesse for overenskomsten. Og det er uheldigt ikke mindst i en krisetid, hvor overenskomsten rent faktisk udgør det sidste sikkerhedsnet under folks arbejdsliv. Den er medlemmernes garanti for at blive behandlet anstændigt, når de går på arbejde. Og så er det faktisk en aftale, som medlemmerne har indflydelse på. Vi har derfor forsøgt at gøre det nemt for medlemmerne at deltage i debatten. For de har nemlig noget at skulle have sagt, fastslår Ole Wehlast. Tryghed, tryghed og atter tryghed Medlemmerne på de 26 virksomheder, der har haft besøg af OK-bussen, peger næsten enstemmigt på et hovedkrav til forårets overenskomstforhandlinger; mere tryghed. De sidste par års krise har sat sig dybt i bevidstheden hos Fødevareforbundet NNFs medlemmer. Hvor kravene for 4-5 år siden handlede om massive lønstigninger, så spiller løn så godt som ingen rolle i dag. I stedet vil medlemmerne gerne have sikret deres job også i morgen. Her er et udpluk af de kommentarer, forhandlerne er blevet mødt med: Vi har været vant til at få at vide igennem mange år, at vores virksomhed lige så godt kunne ligge i Tyskland eller Polen. Derfor betyder øget tryghed rigtig meget for os (Danish Crown i Faaborg). Vi skal have fokus på tryghed. Det skal være dyrere for virksomheden at skille sig af med arbejdere (Tican i Fjerrislev). Vi ved godt, at krisen ikke er helt overstået endnu (Odense Marcipan). Mine kolleger frygter for deres job. Deres højeste ønske er en form for jobsikkerhed. Så kan de godt leve med, at lønningsposen ikke vokser (Danish Crown i Blans). Selv om tryghed er det altoverskyggende krav, så havde medlemmerne rundt omkring også andre bud på, hvor de mener, at overenskomsten kan forbedres. På de fødevareindustrielle virksomheder var ønsket om en højere grundløn fremtrædende, og så er mange medlemmer bekymret for, hvad der skal ske med deres arbejdsliv, når efterlønnen udfases. Med udsigten til at skulle stå ved båndet, til man runder 70 år, pegede flere på en bedre seniorpolitik, der sikrer et anstændigt arbejdsliv for medarbejdere over 60 år. Medlemmerne kan indtil den 15. oktober indsende deres overenskomstkrav. Kravene bliver endeligt udtaget og godkendt af forbundets hovedbestyrelse i starten af november. Du kan følge med i overenskomstforhandlingerne på forbundet OK-hjemmeside eller på facebook Bussen tilbagelagde knap km i løbet af de 14 dage, rundturen varede. Og den fungerede glimrende som minikontor for bussens besætning. Afdelingsformand for Fødevareforbundet NNF Lillebælt- Fyn og forbundssekretær John Sørensen finder svar på de spørgsmål, medlemmerne stiller på Tulip i Faaborg. 16 substans // 05 // 2011

17 Medarbejderne på de 26 virksomheder, bussen besøgte, tog pænt imod forhandlerne fra forbundet, og langt størstedelen var helt med på at bruge deres pause på at diskutere krav med dem. FøLGENDE virksomheder FiK BESøG AF OK-BuSSEN: Odense Marcipan Faaborg/Tulip Mac Baren Tobacco, Svendborg Slagteriet Brørup A/S Lagkagehuset i Haderslev Danish Crown i Skærbæk Danish Crown i Esbjerg Danish Crown i Blans Danish Crown i Skjern Danish Crown i Herning Danish Crown i Sdr. Felding Lantmännen Unibake i Holstebro Bæchs Konditori i Hobro Slagter Krabbe i Brønderslev Danish Crown i Sæby Tican i Fjerritslev Tican i Thisted Kelsen Group i Nørre-Snede Danish Crown i Horsens Lantmännen i Hatting Hilton Foods i Hasselager Trianon i Kastrup Danish Crown i Ringsted Nakskov Mills STG i Nykøbing F Bisca i Stege substans // 05 //

18 AFSLØRING! De hemmelige smagsdommere Af Helle Jørgensen // Foto: Uffe Kongsted & UC Holstebro En hidtil ukendt romkugle-klub har de sidste tre år prøvesmagt og bedømt romkugler fra 70 forskellige bagere i Storkøbenhavn. Substans går bag om klubben og løfter sløret for dens metoder. DE OPERERER i det skjulte. Du genkender dem ikke, når de står ved bageriets disk og bestiller. De er superdiskrete, kræsne og jernhårde I al hemmelighed har en logeagtig romkugle-klub de sidste tre år smagt sig igennem kugler fra 70 forskellige bagere i Københavnsområdet. Hver anden torsdag er arbejdsdagen hos de udvalgte på CBS blevet forsødet eller ødelagt af det ansvarsfulde hverv. Kreative kendere De ti mænd og kvinder i alderen år elsker romkugler. Men som klubmedlemmer har de ikke bare spist romkuglerne. Næ, de har forholdt sig til hvert eneste stykke krymmel, konsistens, smag og chokoladekvalitet, før dommen er blevet afsagt. Ikke bare i form af en karakter på skalaen Medlemmerne, der selvfølgelig har kryptiske dæknavne, tilføjer også en personlig kommentar til deres vurdering. Det er indimellem rystende læsning, når Den Fede Fisk, Skibumsen, Dolken og de andre ruller sig ud i kommentarerne. I en kommentar skriver Kassemesteren f.eks. sønderlemmende om en af sidste års bundskrabere:»flot kugle, men blottet for smag. Hæng den i træet!«om den samme romkugle skriver klubmedlem Holm Hansen i sin vurdering:»designet trækker op her. Alt andet fortjener ikke engang ét tryk på orglet«. De korte og kontante meldinger føres ind i et Excel-ark af formanden, der har alle sæsoner liggende på sin pc. Historien bag Det er lykkedes Substans at få et møde med de to mest indflydelsesrige klubmedlemmer, Den Fede Fisk og Kassemesteren. De ser flinke nok ud. Men kenderminen afslører dem, da vi med rystende hænder overbringer æsken med 12 stk. af det, der senere registreres som»journalistbollen«. Og så vil vi ellers gerne vide: Hvad i alverden er det, der foregår her i den pæne Handelshøjskole-administration? Jamen, jeg er bare en slikmund, der i sin tid startede klubben, fortæller den netop afgåede formand Michael Thomsen. Han er ansvarshavende kasserer på den store uddannelsesinstitution. Hans dæknavn er naturligvis Kassemesteren. Ved bordet finder vi også Louisa Trolle, der er regnskabsmedarbejder i samme afdeling. Men i klubben er hun Den Fede Fisk og har gået hele vejen med de 70 prøvesmagninger. Som tak for indsatsen er hun netop rykket op som formand. Det er selvfølgelig et stort ansvar, men jeg skal nok klare det, siger hun til Substans. For det med klubben er en alvorlig sag. Nogle medlemmer er blevet truet med eksklusion, fordi de f.eks. ikke har skrevet deres kommentarer inden weekenden. Kassemesteren fortæller desuden, at en sund interesse for romkugler kan veje tungt i en jobsamtale. Vores nyeste vikar sagde under samtalen, at han elsker romkugler. Det var en vigtig oplysning for os, siger han. 18 substans // 05 // 2011

19 et FARLIGt dyr Garvet faglærer spiser kun egne pindsvin JyDERnE HaR trøfler, mens københavnere køber romkugler. I hele landet kan man få pindsvin og kanonkugler Kagen, som blev opfundet for at udnytte rester i bageriet, har mange navne. elever hader kugleproduktion Connie Pedersen er bager og faglærer på fagskolen UC Holstebro. Hvert år uddanner hun omkring 150 nye bagere. Vi tør godt kalde hende ekspert. Connie mener, at kuglerne er en rent dansk opfindelse. Hendes elever hader at lave dem, for det gør de hele tiden på lærepladsen. Men kuglerne sælger godt i skolens bagerudsalg, som de bager til. Forskellen er ens Det kunne aldrig falde faglæreren ind at spise en romkugle, hun ikke selv har lavet. Og hvad der er den rigtige konsistens, krymmelfarve, kakaoindhold osv., overlader hun til kugleelskere og bagere landet over. Men oplysningen om det noget højere prisniveau og nogle bageres sats på trøflen som delikatesse i København ryster den garvede bager: Den var aldrig gået i Vestjylland, forsikrer hun. KRæS FoR KeNdeRe ROmKUglE-KlUbbEns foretrukne leverandør er bageriet Renard. Her bruges kun de bedste råvarer, når der sættes over til næste dags stak på 100 kugler. 42-årige bagermester Søren Renard har drevet eget bageri på Frederiksberg, siden han var 26. Og hele vejen igennem har han haft ét mantra: Råvarerne skal altid være førsteklasses. I vinduet troner et sølvfad med dagens 100 skinnende og nylavede romkugler. De ryger let på en dag ellers ryger de ud. For som alt andet skal de være friske, mener han, der blev færdig som bager i Og så skal der altså ordentlige ingredienser i. Kun wienerbrød og bløddej tilsat ægte rom, kakao og lys gele. Udenpå ægte chokoladeovertræk og en god krymmel. Så bliver de gode, siger han. Sommetider får bageriets to svende lov til at lave dejen. Men der bliver ikke trillet en eneste kugle, før mester har godkendt massen. At omhu betaler sig, viser romkugle-klubbens seneste vurdering af Renard-kuglen. Den får 9,1 ud af 10 mulige point. Søren Renard laver 100 friske romkugler hver dag af de fineste råvarer det sælger. Sådan vurderes RomKugleRne Klubbens skala for vurdering af varerne: 00 Fy for den lede det er en om er 1-4 Der skal arbejdes 5-7 Standard 08 Så er vi ved at være der 09 En sublim oplevelse 10 Så er den røv barberet, SÅDAN! Kassemesteren (tv.) og den Fede Fisk tester Journalistbollen. Journalistbollen fra valby fanget i et nøgent øjeblik. den blev efterladt halvspist. Flere hemmelige dommere fra CBS henter testkugler, mens et ikke-medlem ser misundeligt til. måske landsdækkende? Heldigvis er der intet kontingent. Men hvordan kommer man så overhovedet med? Altså man springer med en åbningsbolle og et kaldenavn. Så er man inde. Derefter skal man bare tage romkugler med 2-3 torsdage om året, forklarer Kassemesteren. Substans vil gerne vide, om der eksisterer en landsforening af romkugle-klubber. Det ved de to ikke eller også vil de bare ikke sige det. Til gengæld afslører de, at klubben sommetider har overvejet springet til en helt anden kage måske træstammen! Få dage efter modtager vi en bedømmelse af Journalistbollen. Den får et snit på 4,2. Den»frosne konsistens og halvskaldede udseende«trækker den under middel. Juryen har talt Romkugler kan også bruges til kreative formål og udeliv. Klubmedlemmerne er ikke så skarpe i den disciplin endnu. substans // 05 //

20 Grisen og chokoladen er Gået på nettet e-handel sikrer arbejdspl Hvert enkelt stykke kødkvæg er nøje udvalgt. Aksel Grosen og Hugo Nielsen tjekker kvaliteten. 20 substans // 05 // 2011

21 adser af Claus gjedsig // Foto: Poul anker nielsen Da Aksel Grosen fra Egtved Slagtehus blev opfordret til at indgå samarbejde om salg af fersk kød på internettet, var han skeptisk. Det er han ikke længere. Salget går forrygende og er med til at sikre arbejdspladser i slagtehuset. SlagtermeSter aksel grosen fra Egtved Slagtehus var mere end skeptisk, da han blev opfordret til at indgå et samarbejde om salg af fersk kød via en hjemmeside på internettet. Men det skulle komme an på en prøve. Landmanden med ideen, Jesper Riel, var nemlig meget overbevisende i sin argumentation. Jeg er altid med på nye og friske tiltag, der kan styrke slagtehuset, også så vi kan sikre arbejdspladserne. Og i dag er min skepsis gjort til skamme. Vi sælger mere og mere kød via internettet. I dag er det vel omkring 15 til 20 procent, men jeg tror meget på en forøgelse, siger Aksel Grosen, 37, der er uddannet slagter inden for FDB (i dag Coop) og gift med Bettina, 38, der ligeledes er uddannet detailslagter. Hun træder til, når der er brug for hende i produktionen, men tager sig ellers primært af regnskaber, lønninger og butikken. substans // 05 //

22 når det drejer sig om fersk kød, skal det bygge på tillid og kvalitet. Folk skal være sikre på, at de ikke køber koen, fåret eller grisen i sækken. Hugo Nielsen Hugo Nielsen var en af de første ansatte i slagtehuset i Egtved. Han kom fra Vejle Eksportslagteri, hvor han var tillidsmand en overgang. Bettina og Aksel Grosen er begge uddannede detailslagtere. Mange andre mindre slagtehuse kunne øge omsætningen ved at gøre, som vi har gjort, siger de. Pladsen er trang i slagtehuset. Derfor er man gået i gang med en større udvidelse. Her er Christian Bach Jeppesen, Hugo Nielsen og Maria Nielsen i gang med udskæringerne. Hugo er tilbage I dag er der fem ansatte i slagtehuset. En af dem er slagter Hugo Nielsen, der kun var 15 år, da han startede inden for faget. Det var i Klejtrup Slagtehus. Senere kom han til Vejle Eksportslagteri, hvor han arbejdede i 16 år, bl.a. også som tillidsrepræsentant, indtil slagteriet lukkede. Jeg er tilbage, hvor det begyndte, nemlig i et mindre slagtehus. Og det passer mig rigtig godt. Arbejdet er meget afvekslende, siger Hugo Nielsen, der heller ikke troede på ideen med salg på internettet, da han hørte om den. Jeg har den opfattelse, at folk vil se varen, inden de køber. Når det drejer sig om fersk kød skal det bygge på tillid og kvalitet. Folk skal være sikre på, at de ikke køber»koen, fåret eller grisen i sækken«, siger Hugo Nielsen. Samarbejdet med landmand Jesper Riel foregår på den måde, at folk fra hele landet bestiller fersk kød okse, lam eller gris på hans hjemmeside Ordrerne sendes så videre til slagtehuset i Egtved, hvor de effektueres inden for et døgn. Tilbage hos Jesper Riel pakkes de kødkasser, som folk har bestilt, og sendes med kølebiler ud i landet. Jeg synes, det er vigtigt, at andre slagtehuse får øjnene op for handel på internettet. Det er en virkelig god ting, som er med til at skabe arbejdspladser, siger Aksel Grosen. Den vilde drøm For Bettina og Aksel Grosen er det lidt af en vild drøm, der er blevet til virkelighed. De traf hinanden, da de gik på fagskolen i Holstebro, og var enige om, at de en dag gerne ville være selvstændige. Derfor tjente de ekstra penge ved at arbejde i Aagaard Slagtehus i deres fritid. Det lå i kortene, at de skulle indgå et tættere samarbejde med ejeren af slagtehuset. Men en dag brændte bygningerne, og ejeren ønskede ikke at genopføre slagteriet. I stedet byggede Bettina og Aksel Grosen et nyt slagtehus i Egtved. Og de ville kun koncentrere sig om slagtninger, partering og lignende. De ville ikke have en butik. Men folk blev ved med at efterspørge direkte salg af vores varer, så et af de nye tiltag blev en butik, siger Bettina og Aksel Grosen. Et andet tiltag er, at man i slagtehuset arbejder med vildt, bl.a. partering af rådyr og specielt krondyr. Krondyr Det kræver specielle tilladelser og meget kontrol. Men alt det er der styr på. Sidste år havde vi omkring 200 krondyr under kniven, og allerede nu ved jeg, at det bliver til endnu flere i den kommende sæson, siger Aksel Grosen. Pladsen er også blevet for trang i slagtehuset. I dag har man under 600 kvadratmeter, men er i gang med en udvidelse, så man kommer op på omkring tusinde. Et andet tiltag, som endnu er i støbeskeen, er salg af frosset kød på internettet. Som det kører i øjeblikket, vil det formentlig også betyde flere arbejdspladser, siger Aksel Grosen. 22 substans // 05 // 2011

23 Jesper Fik en God idé Jesper Riel er manden bag salg af fersk kød på internettet. I øjeblikket er det på fritidsbasis, men han regner med at kunne komme til at leve af det. af Claus gjedsig Det er Den 27-årige landmand Jesper Riel fra Rask Mølle, der står bag internet-sitet der sælger fersk kød fra Egtved Slagtehus. Han arbejder som landmand og har været i gang med at uddanne sig til kok. Salget af fersk kød arbejder han med i sin fritid. Men jeg håber og regner med, at jeg kommer til at leve af det. Det går fremad for hver dag, siger Jesper Riel, der har kunder over hele landet. Der bliver i øjeblikket leveret kød fra Egtved til»annasminde«hver onsdag, hvorefter det pakkes om efter de ordrer, folk har sendt og sendes i kølebiler ud til kunderne om torsdagen. Kødet er pakket i flamingokasser med køleelementer. Jeg fik ideen for omkring fire år siden, men det er først de seneste to år, der for alvor er kommet gang i salget. Jeg vil tro, at omkring 70 procent af mine kunder er gengangere. Det er jo det bedste bevis for, at varerne er af den helt rigtige kvalitet. Oksekødet er udelukkende fra kødkvæg. Desuden sælger han opskæringer fra grise, får og lam. Jesper Riel mener, at kunderne gerne vil betale lidt mere for den gode kvalitet. Det handler om tillid mellem kunde og leverandør, og så er kvalitet altså ikke ret meget dyrere, når man køber det på internettet, siger Jesper Riel. FOTO: Poul ANKER NiElsEN Jesper Riel er uddannet landmand og manden bag hjemmesiden substans // 05 //

24 heidi sælger chokodrømme på internettet Heidi Hansen er uddannet bager og konditor og har altid drømt om at arbejde med chokolade. Det gør hun i dag hos chokolatier Henrik Konnerup på Sydfyn, der satser meget på salg på internettet. af Claus gjedsig // Foto: Poul anker nielsen HeiDi HanSen HavDe taget uddannelsen som bager og var nu i gang med at blive konditor. En dag, hun stod og rørte i den lune chokolademasse, tænkte hun, at det ville være dejligt, hvis hun en dag udelukkende kunne arbejde med chokolade. Det gør jeg i dag. Det er simpelthen en drøm, som er gået i opfyldelse, fortæller den 26-årige chokolatier Heidi Hansen, mens hun er i gang med at producere små overtrukne chokoladestykker hos Konnerup & Co. i Vester Aaby på Sydfyn. En stadig større del af produktionen sælges på internettet, specielt til private og virksomheder. Indehaveren, chokolatier Henrik Konnerup, der er uddannet bager og konditor, mener, at det er omkring 15 procent. Men salget på internettet stiger hele tiden. Heidi Hansen fortæller, at en meget stor del af chokoladevarerne sælges til specialbutikker, vinhandler og lignende. sjov oplevelse Det er en sjov oplevelse at stå i en vinhandel i eksempelvis København og pludselig se chokolader, man har været med til at lave. Det er sådan lidt uvirkeligt, siger Heidi, der blev uddannet bager i Rudkøbing og senere tog uddannelsen til konditor i Svendborg. Det specielle ved at være chokolatier er, at vi virkelig arbejder nænsomt med råvarerne. Det siger sig selv, at vi kun bruger den bedste kvalitet, så for mig og mine kolleger drejer det sig om noget andet, nemlig smagen. Det skal være en oplevelse at sætte tænderne i et stykke chokolade fra Konnerup, siger Heidi Hansen, der er med til at udvikle sortimentet, når hun og kollegerne får en spændende idé. Folk er meget traditionsbundne, specielt når det handler om chokolade. Mange har det lidt svært med at vælge et stykke fyldt chokolade, der eksempelvis mager af fyrnåle, et krydderi eller ost. Derfor bliver der heller ikke slået på stortromme med specielle smagsvarianter. Men folk kan selvfølgelig læse, hvad de putter i munden. Og her skulle den helt store oplevelse så gerne komme, siger Heidi Hansen, der synes, det er spændende, at hun er med til at sælge chokolade-drømme på internettet. Et godt stykke Jeg tror, at folk hellere vil have et godt stykke chokolade frem for to»almindelige«. For, siger Heidi Hansen, jeg vil ikke bruge ordet»dårligt«om det, mange andre laver. Men meget af det industrifremstillede har ikke smagen. Folk får ikke oplevelsen. Heidi Hansen bakkes op af sin chef, chokolatier Henrik Konnerup. Han efterlyser bedre råvarer og i det hele taget, at bagere og konditorer sprænger de vante rammer og prøver noget nyt. I skal ud og afprøve grænser og bruge de råvarer, som skaber det unikke brød eller den unikke kage. Jeg tror helt sikkert på, at det vil skabe mere omsætning og flere arbejdspladser, siger Henrik Konnerup. Ordrerne fra hjemmesiden effektueres inden for et døgn. Henrik Konnerup driver virksomheden sammen med Jesper Knudsen. Den gamle kro Jeg startede i et lille anneks, da vi flyttede til Sydfyn. Det gik godt, men jeg er håndværker og havde ikke meget forstand på forretningssiden. Derfor gik jeg i kompagniskab med Jesper Knudsen, der har en masse knowhow, siger Henrik Konnerup. I dag har Konnerup og Co. til huse i den tidligere kro i Vester Aaby. Her har man også butik, og kunderne kan følge arbejdet gennem glasruder til produktionen. Heidi Hansen nyder chokolade hver dag. Mindst et stykke. Min favorit er chokolade med kaffecreme, en blanding af fløde, kaffe og hvid chokolade. Og så kan der godt ryge et ekstra stykke, siger Heidi Hansen, der arbejder i et team med en halv snes kolleger. Vores chokolader bestilles på hjemmesiden og sendes til kunder i hele landet, siger Heidi Hansen. Heidi Hansen med sin mester Henrik Konnerup. Jeg har verdens bedste medarbejdere, siger chefen. 24 substans // 05 // 2011

25 Bowlingkuglen. Den mest enkle måde at tage kegler. Alka. Den mest enkle måde at være forsikret. Medlemspris kun kr. Som medlem af Fødevareforbundet NNF kan du få en særlig familie- og indboforsikring til kun kr. om året, uanset hvor du bor, og hvor mange I er. Det bliver ikke mere enkelt og det tager kun 1 minut at bestille Forbunds Familieforsikringen på alka.dk. substans // 05 //

26 150 nye kolleger finder fælles fodslag på Hilton Foods Af Helle-karin Helstrand // Foto: Ulrik Samsøe Figen Fødevareforbundet NNFs østjyske afdeling har netop været med til at åbne en stor arbejdsplads, der leverer kød til Irma, Kvickly og brugserne. En lang række røde hakkebøffer kommer kørende på et bånd og ender ved en gruppe hvidklædte slagteriarbejdere, der fordeler dem i sorte plastikbakker. Temperaturen er noget under stuetemperatur og hæmmer ikke alene bakterievæksten, men også duften af råt kød, der kun anes svagt. Substans har fået lov til at kigge indenfor i den nye, engelske og topmoderne fødevarevirksomhed Hilton Foods Danmark ved Aarhus. Her tager 150 medarbejdere sig af de opgaver i produktionen, som de computerstyrede robotter ikke kan klare. Robotterne kan heller ikke skabe den nye arbejdspladskultur eller det samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, som er nødvendigt, hvis en virksomhed skal have succes. Det ved HR Manager på Hilton Foods, Bjarne Tost, alt om. Den store udfordring, når man åbner en ny virksomhed, er at få en masse mennesker, der har erfaringer fra vidt forskellige arbejdspladser, til at arbejde sammen mod det samme mål, siger Bjarne Tost, der viser rundt på virksomheden. Her gælder ingen»vi plejer«eller rutiner, som vi bare kan følge. Vi skal sammen skabe en ny og unik virksomhedskultur, som er vores, siger han. Bøfferne fortsætter gennem en pakkemaskine og bliver pakket ind i en blanding af 70 procent ilt og 30 procent CO 2, en blanding, der øger kødets holdbarhed i butikken. Til sidst bliver de færdige pakker hentet af en computerstyret robot, der selv finder en plads til dem på et nedkølet højlager. På lageret venter bøfferne sammen med koteletter, hakket kød, engelske bøffer og en lang række andre mere eller mindre forarbejdede produkter på at komme ud i køledisken i en af Coops flere end butikker i kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli Brugsen, Fakta og Irma. Østjyllands største nye virksomhed Fødevareforbundet NNF har tegnet overenskomsten med Hilton Foods, og omkring to tredjedele af medarbejderne i produktionen er medlemmer af Fødevareforbundet. Bjarne Tost har helt fra begyndelsen haft et tæt samarbejde med forbundet først centralt for at få sat en overenskomst sammen, senere med formanden for den østjyske afdeling, Flemming Hansen. Det er første gang, at vi i Østjylland har været med til at åbne så stor en virksomhed, og vi har hele tiden vidst, at det blev en stor udfordring, siger Flemming Hansen. 26 substans // 05 // 2011

27 Formand for Fødevareforbundet NNF i Østjylland, Flemming Hansen, HR Manager på Hilton Foods Danmark, Bjarne Tost (i midten), og tillidskvinde Kirsten Davidsen arbejder sammen for at skabe en god arbejdsplads. Han og de faglige fra afdelingen er kommet flere gange om ugen på Hilton Foods, indtil Kirsten Davidsen i juni blev valgt som tillidsrepræsentant. Det var da helt sjovt at være tillidsmand igen. Vi har arbejdet med de overordnede rammer, og når den lokale tillidsrepræsentant blev valgt, skulle han eller hun tage sig af de mere specifikke ting i hverdagen. Det kunne først ske, når alle var ansat og havde lært hinanden lidt at kende, siger Flemming Hansen, der har været tillidsmand på Tulip i Sdr. Borup. Ros til medarbejderne Bjarne Tost ansatte de første 40 medarbejdere midt i februar. 12 af dem blev udnævnt som linjeledere og sendt en uge til Hilton Foods i England for at lære produktionslinjerne at kende. Bagefter lærte linjelederne de andre op. Vi begyndte at køre testproduktion i marts, og det var langtfra alt, der lykkedes i første forsøg, for selv om vores linjer ligner dem i England, er de ikke identiske. Hilton har nemlig det princip, at en ny virksomhed altid skal være mere moderne end den seneste, man byggede, siger Bjarne Tost. Det første kød kom ud i butikkerne 1. april, og så regnede Bjarne Tost med, at virksomheden kunne udvide produktionen stille og roligt. Men efterspørgslen i butikkerne var større end ventet. Vi blev hurtigt tvunget til at køre i toholdsskift. Det stillede store krav til medarbejderne, der pludselig fik andre arbejdstider, end de havde forventet. Men de har leveret varen, og skønt der i perioder har været tumult, har de udvist både fleksibilitet og gåpåmod, siger Bjarne Tost. Han roser også samarbejdet med Fødevareforbundet NNF. Selvfølgelig er vi ikke enige om alt, og der er da røget nogle finker af fadet, men Flemming har været en rigtig god sparringspartner. Kommunikationen er afgørende, når man bygger en ny virksomhed op, og den kan let være en akilleshæl, når vi samtidig skal lære maskinerne at kende. I dag er det Kirsten, der kommer til mig på kollegernes vegne, hvis medarbejderne oplever problemer eller har spørgsmål af den ene eller anden art. Det er en stor hjælp, siger Bjarne Tost. To erfarne nnfere kom i Arbejde igen Birgit og Jette begge 58 år måtte forlade henholdsvis Tulip og Nobel Cigars, da de to virksomheder lukkede. Birgit fik at vide, at hun var for gammel til nyt job. godt to år er gået, siden 58-årige Birgit Sørensen måtte sige farvel til sine kolleger og sin arbejdsplads gennem 14 år, Tulip i Sdr. Borup. Midt i februar blev hun ansat blandt de første på den nye fødevarevirksomhed i Aarhus, Hilton Foods. Jeg regnede faktisk ikke med, at jeg kom i arbejde igen. Det havde jeg det rigtig træls med, siger Birgit Sørensen, der kun har været i jobtræning, siden hun forlod Tulip. Jeg var i jobtræning i en kantine og søgte kantinejob, men fik bare at vide, at jeg var for gammel. Jeg synes jo stadig, at jeg har nogle år tilbage, siger Birgit, der vil blive på Hilton, til hun bliver fyret. Eller til jeg ikke kan mere. Noget af arbejdet kan godt være lidt tungt, siger hun. Kollegaen Jette Andersen, der også er 58 år, blev fyret fra Nobel Cigars, da fabrikken lukkede ned for et års tid siden. Da havde jeg arbejdet på Tobakken i 34 år. Men jeg var kun arbejdsløs i to dage, så fik jeg et rengøringsjob, fordi jeg kendte én, der kendte én, fortæller Jette, der aldrig blev glad for sin nye arbejdsplads. Vi arbejdede under nogle rodede forhold, og arbejdspladsen havde ingen overenskomst. Vi optjente hverken feriefridage eller pension. Det vil jeg ikke være med til, siger Jette. Jette og Birgit er begge glade for deres nye job på Hilton Foods, men de lægger ikke skjul på, at det er anderledes end det, de kender. Når man er vant til at arbejde på akkord, ved man, at det kun er ens eget team, det går ud over, når man holder en pause eller sludrer ved båndet. Her er vi på timeløn, og så kan det godt være lidt svært altid at finde ud af, hvad man skal gøre af sig selv, når maskinerne ikke kører. Vi skal jo lave noget hele tiden, siger Birgit. Der har selvfølgelig været nogle begyndervanskeligheder, og vi skal jo lige lære alle kollegerne at kende. Men det skal nok gå, siger Jette, og Birgit nikker bekræftende. Birgit Sørensen (tv.) og Jette Andersen er faldet godt til på Hilton Foods, selv om de har skullet lære helt nye rutiner efter mange år på henholdsvis Tulip og»tobakken«. substans // 05 //

28 Tillidskvinden: Vi skal dyrke den FAglige stolthed Kirsten Davidsen har været talskvinde på Tulip. Nu er hun tillidskvinde for 150 kolleger på Hilton Foods. Kirsten Davidsen er med til at starte produktionen op om morgenen, når hun møder. Resten af arbejdsdagen bruger hun på at hjælpe kollegerne med faglige og sociale problemer, møder med ledelsen og til at opbygge den faglige organisation på Hilton Foods. kirsten davidsen vidste godt, at det ville blive en stor mundfuld at bygge det faglige arbejde op på en ny arbejdsplads. Derfor sagde hun nej, de første gange hun fik opfordringen til at blive tillidskvinde på Østjyllands nye arbejdsplads, Hilton Foods ved Aarhus. Men kollegerne kom alligevel og spurgte mig til råds, fordi jeg havde været talskvinde på Tulip. Så kunne jeg jo lige så godt tage opgaven på mig. Det er da også en spændende udfordring, siger 52-årige Kirsten Davidsen, der har arbejdet på Tulip i Sdr. Borup i 23 år. Kirsten blev valgt i juni måned, og hendes første opgave var at skabe tillid hos både kolleger og ledelse. Det sidste var den største udfordring. Det har været vigtigt for mig at overbevise ledelsen om, at jeg ikke er en modstander, men en medspiller, siger Kirsten, der har fået et meget fint samarbejde med HR Manager Bjarne Tost. Men i den første tid er her også repræsentanter fra moderselskabet i England, og de er vant til en arbejdspladskultur, der i højere grad bygger på envejskommunikation. De snakker ikke så meget med medarbejderne, men i højere grad til dem. Som danskere er vi vant til at stille spørgsmål til tingene og komme med ideer, siger Kirsten, der tog problemet op med sine engelske chefer. Det hjalp, og vi har fået en helt anden forståelse for hinanden. Nu er samarbejdet i højere grad præget af gensidig respekt, siger Kirsten, der nu skal i gang med at opbygge et samarbejdsudvalg. Jeg vil gerne have de andre organisationer med, så jeg håber, at de snart får valgt tillidsrepræsentanter. I samarbejdsudvalget skal vi nedsætte udvalg, der blandt andet skal tage sig af uddannelse, seniorpolitik og sociale aktiviteter, og jeg håber, at mange af kollegerne vil være med. Vil skaffe flere medlemmer Omkring to tredjedele af Kirstens kolleger er medlem af Fødevareforbundet NNF, men mange kommer alligevel til hende for at få hjælp både til faglige og til private problemer. Jeg afviser ikke bare kolleger, der ikke er medlemmer. Jeg forklarer dem, at mit forbund bruger penge på at give mig en lang faglig uddannelse, så derfor synes jeg, at det er rimeligt, at de melder sig ind i Fødevareforbundet NNF, når de får min hjælp. Det forstår de fleste, fortæller Kirsten. Hun vil gerne præge virksomheden med den faglige stolthed, som hun selv bringer med fra Tulip. Når jeg ser en pakke kød fra Hilton i en køledisk, er jeg stolt over at have været med til at sætte mit fingeraftryk i fundamentet. På Tulip havde vi medarbejdere det princip, at vi ikke ville arbejde med kød, som vi ikke selv ville spise. Det har jeg taget med mig hertil. Får vi opbygget en faglig stolthed over vores arbejde, vil den følge virksomheden mange år frem i tiden. Det giver arbejdsglæde og er til alles fordel, siger Kirsten Davidsen. 28 substans // 05 // 2011

29 butiksslagterne er under pres Det centralpakkede kød er blevet populært i køledisken. Spørgsmålet er, om der stadig er arbejde til slagteren i supermarkedet. Hilton Foods har fået lavet nogle små pixibøger med figurerne Hilda og Tonni for at gøre det enkelt for medarbejderne at sætte sig ind i regler og fødevaresikkerhed. Figurerne skal også bruges i personalehåndbogen. En Stadig StørrE del af det kød, som ligger i butikkernes kølediske, kommer fra store slagterier eller fødevarevirksomheder som Danish Crown og Hilton Foods. Forbrugerne har taget det centralpakkede kød til sig, viser Landbrug & Fødevarers tal for discountbutikkernes salg af eksempelvis hakket oksekød. De sælger kun kød, som er pakket på en fabrik, og deres salg af hakket oksekød er på fire år steget Planen er ikke at reducere antallet af butiksslagtere, men jeg kan ikke afvise, at det vil ske. med 71 procent. En stigende del af forarbejdningen af kød sker på slagterierne, så butiksslagterne er lidt under pres. Men der vil fortsat være et stort behov for uddannet Jens Juul Nielsen arbejdskraft til at forarbejde kød, og samtidig øger det behovet for medarbejdere på slagterierne, siger chefkonsulent Klaus Jørgensen fra Landbrug & Fødevarer, der er interesseorganisation for fødevareproducenterne. Hos Coop, der er aftager af alt kød fra Hilton Foods, vil informationsdirektør Jens Juul Nielsen ikke afvise, at der med tiden vil være færre slagtere i butikkerne. Planen er ikke at reducere antallet af butiksslagtere, men jeg kan ikke afvise, at det vil ske. Afgørende er dog, at vi fortsat demonstrerer en tydelig kompetence i supermarkeder og varehuse med faguddannede slagtere, der tydeliggør forskellen i forhold til discountbutikker, siger Jens Juul Nielsen. Slagterne slipper for mange rutineopgaver og skal til gengæld udvikle deres egne varer, specialiteter og convenienceretter, og så skal de være synlige for kunderne, siger informationsdirektøren. Regionstillidsrepræsentant i Fødevareforbundet NNF, Claus Sørensen, genkender tendensen. Han ved, at flere butiksslagtere har mistet deres job. Han arbejder selv som butiksslagter i SuperBrugsen i Aalborg, hvor én ud af fem er blevet fyret. Om det er krisen eller Hilton, ved jeg jo ikke, siger han. Han har selv fået nye opgaver og er i højere grad på arbejde, når kunderne er der. Vores vigtigste opgave er nu at inspirere og rådgive kunderne, og så er vi begyndt at fremstille hjemmelavet pålæg, siger Claus Sørensen. substans // 05 //