I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til ovennævnte punkter. Kommentarer hertil er anført i kursiv.

Transkript

1 N O T AT 20. november 2014 J.nr. 2008/ Forsyning Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af elektricitet og bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas. Udkast til bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af elektricitet og bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas har været udsendt i høring fra den 3. oktober 2014 til den 31. oktober Energistyrelsen har modtaget i alt 16 høringssvar. Advokatrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, FSR danske revisorer, Tekniq og CO-industri har ikke afgivet bemærkninger til bekendtgørelserne. Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Datatilsynet, Dansk Industri, Dong Energy, Forbrugerrådet Tænk, Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Sekretariatet for Energitilsynet og Vindstød har afgivet bemærkninger til bekendtgørelserne. Svarene har især berørt følgende punkter: 1. Anvendelsesområde 2. Varsling af væsentlige ændringer 3. Varsling af uvæsentlige ændringer 4. Fremsendelse af information om kundens hidtidige forbrug og fakturering til en energirådgiver I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til ovennævnte punkter. Kommentarer hertil er anført i kursiv. Udover de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat indeholder høringssvarene en række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til bekendtgørelserne. Disse kommentarer vil blive indarbejdet i bekendtgørelserne i fornødent omfang. Endelig er der foretaget en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i bekendtgørelserne. Det bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes der detaljerede oplysninger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar. Anvendelsesområde: Dansk Energi, Dong Energy og DI bemærker, at de ikke finder, at erhvervsdrivendes forhold bør behandles i forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelserne. DI påpeger i den forbindelse vigtigheden af, at erhvervsdrivende har mulighed for at få en leveringsaftale, der er tilpasset virksomhedens særlige behov frem for en standardaftale, der delvist er fastsat ved lov. Side 1

2 Anvendelsesområdet for 12, stk. 5 og 6, er udvidet til at gælde alle elkunder, herunder erhvervsvirksomheder, som køber elektricitet. Årsagen hertil er, at 12, stk. 5 og 6 har til formål at implementere Energieffektivitetsdirektivets (direktiv 2012/27/EU) artikel 10, stk. 3, litra a og b. Efter direktivet skal bestemmelserne finde anvendelse på alle slutkunder af energi. Bestemmelserne i 12, stk. 5 og 6 er dog indholdsmæssigt ændret i forhold til høringsversionen. Bestemmelsen i høringsversionens 12, stk. 6, om at forsyningsvirksomhederne skal sende foreliggende faktureringsoplysninger til en energirådgiver er udgået af bekendtgørelserne. Samtidigt er en tilsvarende bestemmelse indsat i energisparebekendtgørelsen med de ændringer, som følger af høringssvarene, da det er vurderet, at bestemmelsen står mere naturligt i energisparebekendtgørelsen. Endvidere er der indsat en ny bestemmelse i 12, stk. 5, hvorefter der ikke må kræves særskilt betaling for fakturaer. Der er tale om implementering af artikel 11 i energieffektivitetsdirektivet. Som følge af, at der er indsat et nyt stk. 5, er høringsversionens stk. 5 blevet stk. 6. Varsling af væsentlige ændringer: Dansk Energi finder det positivt, at der fastsættes en beløbsgrænse for, hvad der forstås som væsentlige ændringer i bekendtgørelserne. Forbrugerrådet Tænk foreslår, at bestemmelsen om, at prisstigninger skal være på mindst 40 kr., før de anses for væsentlige udgår, da Forbrugerrådet Tænk mener, at ændringen er et tilbageskridt for forbrugerbeskyttelsen og konkurrencen. Desuden bemærker Forbrugerrådet Tænk, at det ikke er hensigtsmæssigt, at væsentlige ændringer kan varsles i et adresseret kundeblad, da mange forbrugere ikke læser sådanne kundeblade. SDE mener, at varslet på intet tidspunkt bør være mindre end forbrugerens opsigelsesvarsel. Indledningsvis bemærkes det, at der efter 4, stk. 4, i begge bekendtgørelser er adgang til at hæve kontrakten med virkning fra ændringens ikrafttræden. Dette indebærer, at det almindelige opsigelsesvarsel for kontrakten ikke vil være relevant for forbrugeren. Bekendtgørelserne tilrettes, således at væsentlige ændringer ikke kan varsles i et adresseret kundeblad. I forhold til vurderingen af, hvilke prisstigninger, der har karakter af væsentlige ændringer, vurderer Energistyrelsen, at der med beløbsgrænsen på 40 kr. sammenholdt med kravet om 10 % stigning på hvert enkelt priselement er nået en rimelig grænse for, hvad der er væsentligt. Det bemærkes i den forbindelse, at bekendtgørelsen indebærer, at forbrugere også vil kunne hæve aftalen pga. prisstigninger, som er uvæsentlige. Af denne grund vurderer Energistyrelsen ikke, at beløbsgrænsen på 40 kr. vil have en negativ indvirkning på konkurrencen. Varsling af uvæsentlige ændringer: Dansk Energi foreslår, at bestemmelserne om varsling af uvæsentlige ændringer i 4, stk. 3, udgår, idet det allerede følger af markedsføringslovens 15, stk. 2, at gebyrændringer skal varsles med en rimelig frist, inden de får virkning for forbrugerne. Desuden anmoder Dansk Energi Energistyrelsen om at bekræfte, at varslingen af uvæsenlige ændringer ikke skal ske med individuel kommunikation. Endelig mener Dansk Energi ikke, at der bør være adgang til at hæve en kontrakt på grund af uvæsentlige ændringer i kontrakten. Side 2

3 SDE foreslår, at bestemmelsen ændres, så uvæsentlige ændringer skal varsles senest en faktureringsperiode før ændringens ikrafttræden i stedet for en faktureringsperiode efter ændringens ikrafttræden. Sekretariatet for Energitilsynet mener, at 4, stk. 2 og 3 i de to bekendtgørelser er modsætningsfyldte, idet alle ændringer i kontraktbetingelser er væsentlige efter 4, stk. 2. Energistyrelsen er opmærksom på markedsføringslovens 15, stk. 2, som vedrører gebyrer. Bestemmelserne i bekendtgørelserne har dog et bredere anvendelsesområde end markedsføringslovens 15, stk. 2, idet bestemmelserne i bekendtgørelserne tillige finder anvendelse på prisstigninger på hovedydelsen. Bestemmelserne har til formål at gennemføre artikel 1 litra b i bilag 1 til direktiv 2009/72/EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet. Efter direktivbestemmelsen skal leverandørerne på en gennemsigtig og forståelig måde give kunderne direkte meddelelse om enhver gebyrforhøjelse, idet dette skal ske på et passende tidspunkt og senest én normal faktureringsperiode efter forhøjelsens ikrafttræden. Endvidere følger det af direktivbestemmelsen, at medlemsstaterne skal sikre, at kunderne kan hæve kontrakten, hvis de ikke godkender de nye betingelser, som elektricitetsleverandøren har underrettet dem om. EU-domstolen har afsagt en dom d. 21. marts 2013 (sag C-92/11), hvor direktivbestemmelsen fortolkes. Det følger forudsætningsvis af dommen, at også ændringer af prisen for hovedydelsen vil være omfattet af direktivbestemmelsen. I lyset af dommen vil markedsføringslovens 15, stk. 2, efter Energistyrelsens vurdering ikke være tilstrækkelig til at gennemføre direktivbestemmelsen i dansk ret. Det fremgår af direktivbestemmelsen, at der skal ske direkte meddelelse. Dette fortolkes som direkte kommunikation efter bekendtgørelsen. Efter direktivet skal kontrakten kunne hæves som følge af enhver prisforhøjelse. Fristen for varslet er fastsat til én normal faktureringsperiode efter forhøjelsens ikrafttræden, hvilket er det senest tilladte tidspunkt efter direktivet. Hermed vil virksomhederne have mulighed for at oplyse om uvæsentlige prisforhøjelser bagudrettet i forbindelse med den næste fakturaudsendelse, således at der ikke skal påregnes ekstra udgifter til porto m.v. i forbindelse med udsendelse af information om uvæsentlige prisforhøjelser. Energistyrelsen er enig med Sekretariatet for Energistilsynet i, at alle ændringer af leveringsbetingelser og kontraktbetingelser vil være væsentlige efter 4, stk. 2. Bekendtgørelserne justeres således for at gøre det klart, at uvæsentlige ændringer altid vil have karakter af mindre prisstigninger, idet andre ændringer end prisstigninger altid defineres som væsentlige ændringer i bekendtgørelserne. Fremsendelse af information om kundens hidtidige forbrug og fakturering til en energirådgiver: Dansk Byggeri foreslår, at det tilføjes i 1, stk. 6, at kunder også kan anmode om at få fremsendt forbrugs- og faktureringsoplysninger til en BedreBolig-rådgiver, energivejleder eller lignende. Dansk Energi foreslår, at bestemmelsen ændres, således at det er tilstrækkeligt at stille oplysningerne til rådighed fx gennem kunde log-in på virksomhedernes hjemmesider, og at der i bestemmelsen fastsættes en tidsmæssig grænse for, hvor længe oplysningerne skal stilles til rådighed. Side 3

4 Bestemmelsen udgår af forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelserne og indsættes i stedet i energisparebekendtgørelsen af ordenshensyn. Bestemmelsen formuleres i overensstemmelse med de indkomne høringssvar i energisparebekendtgørelsen. Skriftlig kontrakt: Dansk Energi har bedt Energistyrelsen bekræfte, at skriftlighedskravet i 2, stk. 2, tillige dækker over en kontrakt, som fremsendes til forbrugeren elektronisk, fx pr. . Energistyrelsens kommentar: Energistyrelsen er enig med Dansk Energi i, at en kontrakt, som er fremsendt til forbrugeren pr. må anses for at være skriftlig. Personfølsomme oplysninger: Datatilsynet bemærker, at fravigelse af persondataloven kun kan ske ved lov. Forbrugerrådet Tænk foreslår, at der indsættes en bestemmelse om virksomhedernes behandling af personfølsomme oplysninger. Energistyrelsen er enig med Datatilsynet i, at persondataloven ikke kan fraviges ved bekendtgørelse. Bekendtgørelserne har ikke til hensigt at fravige persondataloven. Derfor indsættes der ikke en bestemmelse om virksomhedernes behandling af personfølsomme oplysninger, da dette er reguleret i persondataloven. Forkortet opsigelsesvarsel for fraflyttede samlevere: Dansk Energi støtter bestemmelsen om, at forbrugere, der flytter fra et aftagenummer, hvor deres hidtidige samlever bliver boende, kan opsige deres elaftale med dags varsel. Dansk Energi opfordrer i den forbindelse til, at el- eller gasleverandøren efter bestemmelserne vil kunne kræve dokumentation for fraflytning. Der er tilføjet et stk. 2, som giver virksomhederne mulighed for at betinge sig dokumentation af fraflytningen. Oplysninger i kontrakter: Forbrugerrådet Tænk foreslår, at det bliver fastsat i bekendtgørelsernes 2, at el- eller naturgasvirksomhedernes CVR-nr. skal fremgå af kontrakten. Det følger af bekendtgørelsernes 2, stk. 1, jf. forbrugeraftalelovens 8, stk. 1, nr. 2, og 17, stk. 1, nr. 2, at kontrakten skal indeholde oplysning om den erhvervsdrivendes identitet og den fysiske adresse, hvor den erhvervsdrivende er etableret, samt eventuelle telefon- og faxnumre og adresse. Gyldige kontrakter uden forbrugerens udtrykkelige accept: SDE har udtrykt bekymring over, at forsyningspligtkontrakter kan være gyldige uden forbrugerens udtrykkelige accept og foreslår, at opsigelsesvarslet for sådanne kontrakter skal være kort. Side 4

5 Bestemmelsen om, at forsyningspligtkontrakter ikke kræver forbrugerens udtrykkelige accept er ikke indholdsmæssigt ændret i forhold til gældende ret. Årsagen til, at forsyningspligtkontrakter ikke kræver udtrykkelig accept fra forbrugeren er, at forbrugere, som ikke vælger et andet produkt automatisk, vil få forsyningspligtproduktet efter elforsyningsloven. Det følger af elforsyningslovens 6, stk. 3, og 34, stk. 2, at forbrugere skal kunne opsige og genindtræde i leveringen fra den forsyningspligtige virksomhed inden for rimelige frister. Underretningsforpligtelse ved udløb af forsyningspligtbevilling: Dansk Energi anbefaler, at det tydeliggøres, at 3, stk. 3 i bekendtgørelsen om forbrugeraftaler om levering af elektricitet, også gælder, når en forsyningspligtig virksomhed mister sin bevilling uden at bevillingen udbydes på ny. Energistyrelsens kommentar: Det tydeliggøres i 3, stk. 3, i bekendtgørelsen om forbrugeraftaler om levering af elektricitet og i 3, stk. 1, i bekendtgørelsen om forbrugeraftaler om levering af naturgas, at bestemmelserne, også finder anvendelse, når en forsyningspligtig virksomhed mister sin bevilling uden at bevillingen udbydes på ny, fx i forbindelse med overgangen til leveringspligten. Slutafregning: Vindstød foreslår, at 13, stk. 5, ændres, så elhandelsvirksomhedernes frist på 6 uger til at fremsende slutafregning, når en forbruger skifter elhandelsvirksomhed eller flytter, regnes fra elhandelsvirksomheden modtager slutaflæsning fra netvirksomheden. Vindstød bemærker i den forbindelse, at det hænder, at slutaflæsninger kommer meget forsinket. Bestemmelserne i 13, stk. 5, i begge bekendtgørelser har til formål at gennemføre bilag I, stk. 1, litra j, i direktiv 2009/72/EF(eldirektivet) og den tilsvarende bestemmelse i direktiv 2009/73/EF(naturgasdirektivet). Efter direktivbestemmelserne skal det sikres, at forbrugere modtager en endelig kontoopgørelse efter at have skiftet el- eller gasleverandør senest seks uger efter, at leverandørskiftet har fundet sted. Bestemmelserne i 13, stk. 5, er ikke foreslået ændret i forhold til de gældende bekendtgørelser, og det vurderes ikke, at bestemmelserne kan ændres indholdsmæssigt i lyset af direktiverne. Der skal aftales vilkår i standardaftalen mellem net- og elhandelsvirksomhederne, som sikrer, at elhandelsvirksomhederne i praksis kan overholde bestemmelserne i 13, stk. 5. Klageberettigelse: SDE foreslår, at der indsættes en bestemmelse, som gør forbrugere og foreninger, der ifølge deres vedtægter arbejder for forbrugeres rettigheder, klageberettigede og part i klagesager. Det følger af 16 i bekendtgørelserne, at forbrugere har ret til klagebehandling af god standard hos deres elhandels- og netvirksomhed samt hos deres naturgasleverandør og distributionsselskab. Forbrugere er således klageberettigede efter bekendtgørelserne. I øvrigt gælder den almindelige definition af partsbegrebet i dansk ret, hvorefter ansøgere, klagere og andre, der har en væsentlig retlig interesse i sagens afgørelse anses som parter i sagen. Herefter vil forbrugere være part i egne klagesager. Side 5

6 Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at udvide partsbegrebet på dette område, således at foreninger, der arbejder for forbrugeres rettigheder, som udgangspunkt bliver parter i private klagesager, der ofte er af meget konkret karakter. Hvis en forbruger ønsker det, kan forbrugeren give en forening fuldmagt til at handle på forbrugerens vegne i sagen. Side 6