Ledelsens Beretning. Ove Dalby Forstander

Transkript

1 Ledelsens Beretning Denne miljøredegørelse skal være et værktøj og en interesseskaber for alle ansatte om at tage aktiv del i, at miljøaspektet integreres i dagligdagen på AMU-Fyns afdeling på Petersmindevej. AMU-Fyn er en uddannelsesinstitution som er kendetegnet ved at rigtig mange borgere deltager på kurser af 1 dag til 3-6 ugers varighed inden for mange forskellige fagområder. Uddannelserne er beskrevet i fælles kompetencebeskrivelser, som udover det faglige, også stiller krav om at kursisterne får indsigt i de miljøproblemer faget indeholder. Det svingende deltagerantal på kurserne år for år kan aflæses i skolens forbrug af vand, varme og el. Det er naturligvis ledelsens holdning at den udvikling, der er sat i gang med den første miljøredegørelse, skal videreføres. Alle ansatte på AMU-Fyns afdeling på Petersmindevej skal tage aktiv del i at løse de i handlingsplanen beskrevne områder, til gavn for vores fælles arbejdsplads og det eksterne miljø. Lærergruppen skal derudover sikres den fornødne kompetence på miljøområdet som deres fagområder kræver, så de er i stand til, på en kompetent måde, at videregive denne viden til kursisterne. Som ansvarlig offentlig institution er vi med denne miljøredegørelse tvunget til at tage aktiv del i at nedbringe landets CO2 udslip. Det betyder, at vi alle skal have fokus på at spare på el, varme og vand. På el siden har vi nu fået udskiftet alle pærer til sparepærer, og vi har også udskiftet alle lysstofrør til lavenergirør. På varmeområdet har vi lidt større problemer med at finde besparelser, idet bygningens indretning gør det meget kostbart at installere et effektivt varmestyringssystem. Der arbejdes dog med andre knap så dyre løsningsmodeller. Affaldshåndteringen på afdelingen skal i den kommende periode have et kraftigere fokus. Tag godt imod miljøredegørelsen og tag aktiv del i at nå de mål der er beskrevet, så vi om 2 år kan iværksætte en ny miljøgennemgang. Ove Dalby Forstander 1

2 Miljøpolitik AMU-Fyn vil med denne miljøpolitik aktivt medvirke til at sikre kommende generationer et rent og alsidigt miljø. Miljøarbejdet skal være en del af hverdagen, hvor ledelse og medarbejder i samspil sætter fokus på at de fornødne miljøkompetencer er til stede, så en bæredygtig udvikling sikres. Som uddannelsesinstitution er det AMU-Fyns opgave på sigt at implementere miljøaspektet i al undervisning. AMU-Fyn vil: - arbejde på, at medarbejdere og kursister inddrages i bestræbelserne på at skabe holdninger og forståelse for miljøhensyn. - forsøge at minimere spild af ressourcer, såsom el, varme, vand og undervisningsmaterialer. - fokusere på, at affaldsmængden minimeres samt at sikre at affald separeres så genbrug sikres. - sikre, at undervisere løbende tilføres de fornødne miljøkompetencer. - efterspørge og anvende miljøvenlige produkter, hvor det er muligt. Kortlægning Stamoplysninger AMU-Fyn Petersmindevej Odense C Telefonnummer: amu-fyn@amu-fyn.dk SE-nummer: Ansatte: I perioden har der på afdelingen 80 ansatte. Elever: 2010: 826 årselever 2011: 566 årselever 2012: 539 årselever. 2

3 Ansvarlig ledelse: Ove G. Dalby Kontaktperson vedr. miljøarbejdet: Sven-Erik Pedersen Uddannelsesområde: AMU er forkortelsen for arbejdsmarkedsuddannelser. AMU's primære formål er, at medvirke til at skabe er velfungerende arbejdsmarked og uddannelsesområdet opdeles i: Korte erhvervsrettede kurser for ufaglærte både ledige og beskæftigede. Efteruddannelseskurser for faglærte. 3 erhvervsuddannelser AMU tilbyder kurser indenfor stort set alle fag, industrier og serviceydelser. Et par eksempler kunne være kurser inden for fødevareproduktion, metalindustrien, IT og personaleudvikling. Stort set alle fag og industrier, er dækket ind under AMU-kurser. Stofmængde AMU-Fyn kan opsummeret beskrives i nedenstående figur( gennemsnit for perioden ): Emission af CO 2: kg SO 2: 92 kg NO x: 581 kg Vand: 2018 m 3 Varme: m 3 El: kwh Papir: ca kg Fyringsolie: l Elever: 2010: 826 årselever 2011: : 539 Affald: 446 tons Spildevand: 2018 m 3 3

4 Miljøkrav til leverandører AMU-Fyn, Petersmindevej 50 stiller krav om, at kopi- og printpapir samt rengøringsmidler skal være svanemærket. Svanemærket angiver, at varen er blandt de mindst miljøbelastede inden for den pågældende varegruppe. Der sættes bl.a. grænser for udledning af giftige stoffer og for indholdet af uønskede stoffer i varen. Rengøringsartikler inkl. husholdningspapir Der benyttes udelukkende svanemærkede produkter. Kopi- og printpapir Kortlægningen af papirforbruget hos AMU-Fyn, Petersmindevej 50 omfatter papir, der anvendes i samtlige af skolens printere og til kopiering i opstillede kopimaskiner. Det anvendte kopipapir er svanemærket. Nedenstående tabel viser en opgørelse over det samlede papirforbrug i 2011 og 2012 hos AMU-Fyn, Petersmindevej 50. Forbruget er forbruget er næsten ens i de to år.der er sket en stor øgning af skolenes egenproduktion af kompendier og brochurer. Produkt Mængde (antal Mængde (kg) Svanemærket ark) A3-papir Ja A4-papir Ja I alt Energi og vand Forbruget svinger meget i forhold til antal årselever. Skolens opvarmede areal er 9169 m 2 og det anvendes til administration, undervisningslokaler og kantine. El-forbrug Forbruget angiver, at størstedelen af elforbruget på AMU-Fyn, Pertersmindevej 50 anvendes til belysning (af administration, alle undervisningslokaler, værksteder samt udebelysning), til ventilation (ventilation og udsugning på skolen) og til elektronik (PC ere, skærme, printere og kopimaskiner på hele skolen). Herudover opvarmes skolens seks barakker (ca. 90 m 2 pr. stk.) med el. 4

5 Belysningen består af lysstofrør og sparepærer, som alle er lysrørsarmaturer med HF-forkoblinger. Elforbruget på adressen afregnes fra én måler. Nedenstående tabel viser en oversigt over elforbruget i perioden på AMU-Fyn, Petersmindevej 50. Periode Aflæst elforbrug (kwh) Figuren viser det samlede elforbrug (kwh/m 2 /år) på AMU-Fyn, Petersmindevej 50 i perioden Det større forbrug i 2010 skyldes en kombination af mange årselever samt en stor kursusaktivitet på svejseområdet. Varmeforbrug Fjernvarmeforbruget på AMU-Fyn, Petersmindevej 50 afregnes fra én måler. Fjernvarmen leveres fra Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning, der er sammensat af leverancer fra Fynsværket, affaldsforbrænding, biogas samt olie- og gasfyrede varmecentraler. Fjernvarmen anvendes til at opvarme administrationen, undervisningslokalerne, kantine samt varmt vand. Skolens seks barakker (ca. 90 m 2 pr. stk.) opvarmes med el, mens kloakhaller opvarmes med oliefyr. 5

6 Der vil være fluktuationer i varmeforbruget fra år til år, afhængigt af udetemperaturen. For at kunne sammenligne energiforbruget for forskellige år, omregnes det faktiske varmeforbrug til et graddagekorrigeret forbrug. Ved denne omregning tages højde for de temperaturudsving, der har været i løbet af året. I nedenstående beregning er DMI s graddagesystem anvendt til graddagekorrektionen. Fjernvarmeforbruget for 2009 er aflæst til 3025 m 3. Dette er det samme som kwh eller 21,4 kwh/m 2. Ifølge Key2Greens hjemmeside er der 2480 graddage i Et normalår har 2906 graddage (jf. Teknologisk Institut), dvs. at 2009 var varmere end et normalår. Der korrigeres for dette ved graddagekorrigering, og beregningen giver følgende resultat: 2906/2480*196 Mwh = 229,68 MWh. Graddagekorrigeret pr. m2 = 25,05 kwh/m2. Nedenstående figur viser fjernvarmeforbruget for

7 Faldet i forbruget af fyringsolie efter 2010 skyldes især ibrugtagning af en ny velisoleret praktikhal til kloakuddannelsen. Hallen opvarmes nu med fjernvarme. AMU-Fyn, Petersmindevej 50 har ikke installeret et CTS anlæg (Central tilstandskontrol og styring) til styring af fjernvarmen, men styrer varmeforbruget udelukkende ved hjælp af natsænkning. Der lukkes for varmen sidst på eftermiddagen, undtagen når der er aftenkurser. Ulempen ved dette system er, at hele skolen opvarmes, hvis fjernvarmen er slået til. Et CTS anlæg giver mulighed for at spare på varmen, da man ved hjælp af styringssystemet kan nøjes med at opvarme de lokaler, som er i brug. Vandforbrug AMU-Fyn, Petersmindevej 50 får leveret vand fra Odense Kommunale Vandforsyning. Der er installeret to målere på adressen, én der måler forbrug af varmt vand i bruserne og én, der måler det samlede forbrug. Skolens vandforbrug kan fordeles på tre primære anvendelsesformål: Rengøring Sanitære formål (toiletter, håndvaske, kantine og badefaciliteter) Bygge/ anlægs uddannelser gartneruddannelser Der findes vandsparefunktioner på hovedparten af skolens toiletter og vandhaner, og der sker en løbende udskiftning, når der købes nye. Faldet i vandforbruget fra 2010 til 2011, skyldes især faldet i antal årselever. 7

8 Luftforurening AMU-Fyn, Petersmindevej 50 bidrager udelukkende indirekte til luftforurening via emissioner af CO2, SO2 og NOx i forbindelse med brug af el, fjernvarme og fyringsolie. Årstal CO2 (kg) SO2 (kg) NOx (kg) El Fjernvarme Fyringsolie Total emis sion Det ses af ovenstående tabel, at udledningen af CO2 er den væsentligste kilde til den totale emission pr. år. Faktisk udgør CO2 emissionen 99 % af den totale emission for de undersøgte år, hvilket er gældende for både el-, fjernvarme- og fyringsolieforbruget. Det ses, at mængden af udledt CO2, SO2 og NOx er væsentligt reduceret fra 2005 til Som tidligere beskrevet er tallene for fjernvarmeforbruget i 2005 alt for høje, hvilket også giver et meget højt tal for emission af CO2, SO2 og NOx, og forskellen i emission som følge af forbrugt fjernvarme er altså ikke nødvendigvis begrundet i et lavere forbrug. Det ses desuden, at den kraftige reduktion i forbruget af fyringsolie giver en tilsvarende kraftig reduktion i udledning af CO2, SO2 og NOx. 8

9 I nedenstående lagkagediagram er CO2 emissionen i 2009 undersøgt nærmere. Lagkagediagrammet viser el-, fjernvarme- og fyringsolieforbrugets bidrag til den totale emission af CO2 pr. år for 2009 hos AMU-Fyn, Petersmindevej 50. Det ses, at elforbruget er den største kilde til CO2 udledning, da det bidrager med 83 % af den samlede CO2 emission. Fjernvarmeforbruget og fyringsolieforbruget bidrager med hhv. 10 % og 7 %. Igen kan tallene ikke sammenlignes med tallene fra 2005 pga. forkerte værdier for fjernvarmeforbruget i Spildevand Spildevandet på AMU-Fyn, Petersmindevej 50 kan opdeles i to typer: Sanitært spildevand (fra toiletter, håndvaske, bad, kantine mv.) Regnvand (fra befæstede arealer og tage) Skolens samlede mængde af spildevand ledes direkte til et kommunalt rensningsanlæg. Affald Affaldet hos AMU-Fyn, Petermindevej 50, sorteres i følgende seks fraktioner: Småt brændbart; indeholder hovedsageligt dagrenovation og papir, der ikke kan genbruges. Affaldet køres til kommunalt forbrændingsanlæg af City Container. 9

10 Stort brændbart; indeholder primært af rent træ og køres til kommunalt forbrændingsanlæg af City Container. Beton; består af mursten og beton, der kan genbruges. Affaldet køres til knusning af City Container. Metal; består af metalskrot og metalrester, der kan genbruges. Affaldet køres til genvinding af City Container. Pap og papir; indsamles i alle lokaler samt ved kopimaskinerne. Affaldet indsamles til genanvendelse. Ikke brændbart; består hovedsageligt af glasuld og affald, der ikke må komme i de andre affaldsfraktioner. Affaldet køres til deponering på kommunal losseplads. PVC plast: Affald fra især især PVC rør fra kloakuddannelsen, køres af City Container til kommunalt genbrug. Herudover indsamles følgende affald: Spildolie; fra mindre gartnerimaskiner og fra undervisning. Indsamles i en separat container. Lysstofrør og elpærer; indsamles og afleveres på kommunal genbrugsplads. Flasker og glas; indsamles og afhentes til genbrug. Elektronisk skot; indsamles og afleveres på kommunal genbrugsplads. Batterier; indsamles og afleveres på kommunal genbrugsplads. Kemikalier og andet farligt affald; indsamles og afhentes af miljøbilen en gang om året. Toner patroner samles og returneres til leverandør ( HP ). Nedenstående figurer viser, hvordan affaldet fordeler sig på hhv. forbrænding, genanvendelse og deponi. 10

11 11

12 Der er meget fokus på at småt brændbart og restaffald minimeres, men igen er det antallet af årselever samt specifikke aktiviteter i året der har indflydelse på mængden. Uheld og driftsforstyrrelser AMU-Fyn, Petersmindevej 50 har ikke særlige tilbagevendende driftsforstyrrelser, som giver anledning til gener eller udslip til jord, kloak eller lugt. I 2011 havde skolen et olieudslip. En håndværkerfejl i forbindelse med en sammenkobling mellem en tank og et olifyr, bevirkede at ca liter fyringsolie sev ud på jorden. Uheldet blev anmeldt til myndighederne og oprensning blev iværksat. Miljømyndighederne har godkendt oprensningen. Risiko AMU-Fyn, Petersmindevej 50 er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. Jord- og grundvandsforurening AMU-Fyn, Petersmindevej 50 tilhører matriklen med følgende lokalitetsnummer: Petersmindevej 50: 6 g, Skt. Jørgensmark, Odense Jorde, Odense kommune. 12

13 Region Syddanmark har ingen oplysninger om forurenede grunde på ovennævnte matrikel. Støj AMU Fyn, Petersmindevej 50 har ikke problemer med gener fra støj, lugt og vibration. Der har i den undersøgte periode ikke været klager fra naboer eller lignende. Kemiske forhold Oplag og håndtering af kemikalier Anvendelse af kemikalier i undervisningen er for længst ophørt på AMU-Fyn, Petersmindevej 50, hvilket betyder at gødning, pesticider og andre kemikalier til anvendelse af gartnerne ikke længere findes på AMU-Fyn. Oplag af farligt affald AMU-Fyn, Petersmindevej 50 har ikke noget egentligt oplag af farligt affald, men der indsamles malerester, spraydåser, rengøringsmidler o.l., og dette afhentes af miljøbilen en gang om året. Olietanke over jorden På AMU-Fyn, Petersmindevej 50 findes fire olietanke over jorden. De tre af olietankene er ejet af Q8 og lejes af AMU-Fyn. Den sidste olietank er en l glasfibertank der er ejet af AMU-Fyn. Vurdering og prioritering½ I vurderingsarbejdet klarlægges betydningen af de kortlagte miljøpåvirkninger i forhold til miljøet, AMU-Fyn og dennes interesser. Da det er vanskeligt at sammenligne forskellige miljøpåvirkninger anvendes et scoringssystem til at forenkle vurderingen, så den bliver mere overskuelig at udvælge indsatsområder. Scoringssystemet er en forenklet udgave af en ekspertsynsvinkel, der fremstår objektivt, men den kan ikke stå alene. Den skal suppleres med ønsker og krav fra virksomhedens interesser, fra miljømyndigheden, naboerne, medarbejderne m.fl. 13

14 Ekspertvurdering Miljøpåvirkningerne scores således, at den miljømæssige betydning vægtes og dette gøres ved, at hver enkelt miljøpåvirkning vurderes med hensyn til: mængde/størrelse spredning (global, regional, lokal) effekt (reversibel, irreversibel) Hver af de tre parametre M (mængde), S (spredning) og E (effekt) tildeles en score på 1,2 eller 3 afhængig af problemets størrelse. Ved at gange scorerne for M, S og E sammen fremkommer et tal, der angiver problemets omfang. Jo større score desto større er problemet potentielt set. Nedenstående tabel angiver ekspertvurderingen, der tager udgangspunkt i et scoringssystem udarbejdet af COWI. Indsatsområde Scoring Problemniveau M S E (M*S*E) Forbrug af varer Kopi- og print papir Vandforbrug Elforbrug CO SO NOx Fjernvarmeforbrug CO SO NOx Forbrug af fyringsolie CO SO NOx

15 Affald Småt brændbart Stort brændbart Beton Metal Pap og papir Ikke brændbart Spildevand Prioritering Ekspertvurderingen suppleres med ønsker og krav fra virksomheden, miljømyndigheden, naboerne og medarbejderne. Endeligt udvælger ledelsen, hvilke miljøpåvirkninger, der skal prioriteres højest og dermed udgøre de primære indsatsområder. Prioriteringsskema for 2005 hos AMU-Fyn, Petersmindevej 50. (1= højt prioriteret, 5= lavt prioriteret) 15

16 Ekspertvurdering Højt vurderet af myndigheder Kursistinteresse Energi- eller miljømærke Medarbejderinteresse Nabointeresse Mulighed for økonomiskbesparelse Konflikt med Implementering Let løsning Omfattet af politik Ledelsens prioritering Forbrug af varer Kopi- og print 2 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej 3 papir Husholdningspapir - Ja* Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej 3 Rengøringsmidler - Ja Ja Ja Ja Nej Nej Nej Ja Ja 3 Engangsservice - Nej Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja 1 Vandforbrug 9 C Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej 1 Elforbrug G Nej Nej Nej Nej Ja Nej Ja Nej 1 CO2 9 - Ja Nej - - SO2 6 - Ja Nej - - NOx 6 - Ja Nej - - Varmeforbrug F Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Nej 2 CO2 9 - Ja Nej - - SO2 6 - Ja Nej - - NOx 6 - Ja Nej - - Fyringsolieforbrug - Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej 5 CO2 9 - Ja Nej - - SO2 6 - Ja Nej - - NOx 6 - Ja Nej - - Affald - Ja Nej Nej Nej Ja Nej Nej Nej 3 Småt brændbart 12 - Ja Nej Nej Nej Ja Nej Ja Nej 2 Stort brændbart 12 - Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej 4 Beton 3 - Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej 5 Metal 3 - Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej 5 Pap og papir 2 - Ja Nej Nej Nej Ja Nej Ja Nej 1 Ikke brændbart 12 - Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej 4 Spildevand 3 - Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej 5 * Den ene type husholdningspapir er svanemærket. 16

17 Mål og handlingsplaner for 2005 AMU-Fyn, Petersmindevej 50 valgte i 2005 at prioritere følgende miljømål Udskifte de mest miljøbelastende rengøringsmidler Reducere elforbruget med 2 % Reducere mængden af småt brændbart med 10 % Reducere varmeforbruget med 2 % Overgå til udelukkende at bruge svanemærket papir Udarbejde materiale om miljø til undervisere Målet om at udskifte de mest miljøbelastende rengøringsmidler: Indfriet. Målet om at reducere elforbruget: En reduktion på 2 % i forhold til 2005 ville betyde, at der i 2009 skulle bruges 49,5 kwh/m 2. Dette mål er ikke indfriet, da der i 2009 er brugt 57,1 kwh/m 2. Målet om reduceret mængde af småt brandbart affald: En reduktion på 10 % i forhold til 2005 ville betyde, at der i 2009 skulle være 21 ton affald i kategorien småt brændbart. Dette mål er ikke indfriet, da der i 2009 var 31 ton affald i kategorien småt brændbart. Den meget store stigning i mængden af småt brandbart affald forklares ved at der er ryddet op i kælderrum samt fjernet en del buske som del blev sendt til forbrænding. Målet om at reducere varmeforbruget: Dette mål kan der ikke kommenteres på, da tallene i den sidste redegørelse var for to adresser, og de anvendte tal i denne redegørelse udelukkende er for adressen Petersmindevej 50. Målet om at overgå til svanemærket papir: Indfriet. Målet om at udarbejde materiale om miljø til undervisere. Lærernes miljøkompetencer er hele tiden i fokus dels som efteruddannelse, dels som led i kurser. Desuden er miljø et emne ved personalemøder, hvilket sikrer, at der holdes fokus på emnet. Mål og handlingsplaner AMU-Fyn, Petersmindevej 50 har valgt at arbejde med følgende indsatsområder i perioden frem til aflevering af næste miljøredegørelse: Indsatsområderne er udvalgt med udgangspunkt i prioriteringerne i prioriteringsskemaet. 17

18 Område Miljømål Miljøhandling Tidpunkt Ansvarlig Fjernvarmeforbruforbruget Reducere fjernvarme- Det undersøges, om det økonomisk er 3 år Pedel Ronald Nielsen med 2 % muligt at opsætte CTS, hvilket vil gøre det muligt kun at opvarme de rum, der benyttes. Elforbrug Reducere elforbruget Opsætning af tændsluk funktion på sodavandsautomat 3 år Pedel Ronald Nielsen med 2 % samt varmestyring på opvarmning af barakker Fyringsolie Reducere forbruget af Bygge ny, isoleret hal 3 år Pedel Ronald Nielsen fyringsolie med 30 % Småt brændbart Reducere mængden af Der opstilles kompostbeholder til haveaffald. 3 år Per Skou Nielsen småt brændbart med 5 % (målt efter vægt) Det undersøges, om det er muligt at kildesortere engangsservice, så dette kan genbruges i stedet for at blive sendt til forbrænding. Miljøkompetencer Fortsat fokus på miljøkompetencer hos lærerne Udd.chef Sven Erik Pedersen 18