FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord"

Transkript

1 FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

2 Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland og Innovationsnetværket for Biomasse i Agro Business Park i regi af projekt Enercoast med finansiel støtte fra EU og Region Midtjylland. Folderen er udarbejdet af Knud Tybirk og Claus Mortensen i Agro Business Park i samarbejde med Skovdyrkerne med økonomisk støtte fra Region Midtjylland og EU Interreg IVB Nordsøprogrammet som en del af projekt Enercoast og henvender sig til jordejere med interesse for poppel som energiafgrøde. Agro Business Park A/S/Innovationsnetværket for Biomasse - udgivet i samarbejde med Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland. Agro Business Park Niels Pedersens Allé Tjele Telefon Udgivelsesår: 2012 Layout: Mette Toft Christensen Foto: Flemming Nielsen, Torben Frandsen, Søren Ugilt Larsen, Anders Jensen, Morten Faudel, Knud Tybirk Coverfoto: istockphoto

3 Poppel i fremtidens biomassesamfund EU ønsker mere biomasse til energi, og Danmarks Klimakommission vil have det. Regeringen har netop øget tilskuddet til pil og poppel, og de danske fjernvarmeværker skifter kul, naturgas og olie ud med vedvarende energi fx flis. Nu kan du skabe en forretning på at dyrke poppel til energi. Poppel til flis er en ny afgrøde i Danmark, som har stort potentiale ved 9-års rotation på landbrugsjord. Hvis du planter poppel, kan du bidrage til din egen økonomi og i fremtiden levere råstoffet til vedvarende fjernvarme, som i fremtiden vil efterspørge fast biomasse til energiformål. Tilplantning skal ske i disse år for at få del i det fremtidige marked. Det giver mening for dig, for det lokale miljø, for naboskaber og for det nationale klimaregnskab. Skovdyrkerne anbefaler nu velkendte kloner som OP 42 til plantning. Denne klon giver en langsigtet god forretning med et forventet dækningsbidrag på ca kr. pr. hektar. Efter plantning og renholdelse de første år er der kun lidt arbejde med kulturen. Du spreder din risiko og bidrager til at sikre vandmiljøet og CO 2 -balancen. Skovdyrkerne er det faglige og forretningsmæssige bindeled mellem jordejer uden erfaring i energiafgrøder og de eksisterende afsætningskanaler for træflis til det lokale/regionale marked. Det er centralt for varmeværkerne at have forsyningssikkerhed som en blanding af lokale producenter og international handel med biomasse. Et samarbejde mellem lodsejere og Skovdyrkere sikrer, at alle kompetencer er med hele vejen fra beplantning til salg af poppelflisen. I denne folder kan du læse om forudsætninger og udbytter af poppel til energi. 3

4 Bæredygtigt alternativ Poppel er en afgrøde, der er mere bæredygtig end alternativerne. Mange har en mening om, hvad jordejeren skal dyrke på sin jord om det skal være mad, foderkorn til husdyr, skov, natur eller energi. Energiafgøder som poppel støttes økonomisk for at få flere jordejere til at vælge dette alternativ. Poppel til energi er klimaneutralt, dvs. at træernes vækst binder CO 2 fra luften og frigiver ilt under væksten. Når flisen afbrændes, frigives CO 2, og processen forbruger ilten igen ved afbrænding af flisen - CO 2 -binding og udslip er i balance. Og det er langt bedre for atmosfærens CO 2 -balance end afbrænding af naturgas eller kul og olie. Derudover binder poppel CO 2 i jorden i form af rødder, indtil kulturen fjernes helt. Poppel er bæredygtig, både økonomisk, miljømæssigt og socialt. Økonomisk viser denne forretningsplan, at der er god økonomi i en langsigtet investering i poppel, både for jordejeren, men også for samfundsøkonomien, da det giver mindre udslip af CO 2 til atmosfæren og dermed bidrager til at opfylde de mål, vi har sat nationalt og internationalt. Produktion af biomasse til energiformål er også med til at skabe lokale jobs. Miljømæssigt er det veldokumenteret, at flerårige energiafgrøder mindsker udvaskning af nitrat fra landbrugsjord sammenlignet med fx kornafgrøder. Poppel giver variation i landskabet og skal ses i sammenhæng med politiske ønsker om mere ekstensiv dyrkning, skovrejsning og naturinteresser. Socialt ønsker mange at få denne variation af landskabsbilleder til fritidsaktiviteter og rekreation. Poppel er en velkendt art, der har været brugt i fx læhegn gennem årtier. Samtidig er energiafgrøder en midlertidig kultur og ikke permanent ændring fra landbrug til skovbrug. Vi kan senere vælge at dyrke fødevarer på jorden. Lokal bioenergi mindsker afhængigheden af udefrakommende energikilder lokalsamfundet kan blive mere selvforsynende. 4

5 Beregningsværktøj til poppel Skovdyrkernes beregningsværktøj for poppelbeplantning på agerjord kan bruges til at vise, hvordan man opnår en god driftsøkonomi i at plante poppel til energiformål. Værktøjet viser også, hvilke faktorer der er afgørende for at opnå de gode resultater i en følsomhedsanalyse. Beregningsværktøjet giver jordejeren det bedst mulige beslutningsgrundlag for investering i poppel til energiformål, baseret på Skovdyrkernes erfaring på området. Værktøjet baserer sig på kendt viden om dyrkning og udbytter og anvender velbegrundede forudsætninger om fremtidens priser på flis. Din lokale skovdyrkerforening vil kunne forestå den fagligt kvalificerede rådgivning om poppel, såvel om etablering, pasning, skovning og den endelige afsætning af flisen. Værktøjet udregner økonomiske nøgletal med udgangspunkt i en rotationstid på 27 år og høst hvert niende år, således at EU-enkeltbetalingsstøtten til landbrugsjord består. Desuden er der mulighed for tilskud til ekstensivt jordbrug. Værktøjet giver en række muligheder for at lave scenarier for din aktuelle situation, hvor man kan regne med tre udbytteniveauer for flisen, som nøje hænger sammen med renholdelsen af kulturen. Scenarierne gør det muligt at variere salgspris, gødskning, hegning, transportafstand mv. i værktøjet, hvor der også er indregnet stubfræsning efter endt rotation. 5

6 Forudsætningerne for din beregning Udgangspunktet for beregningerne er, at der anvendes poppelklonen OP 42, som har været dyrket i Danmark i årtier. OP 42 er den mest veldokumenterede klon, vi har, med rigtig god tilvækst og få sygdomme. OP42 er velkendt og hårdfør som ammetræ i mange flerrækkede læhegn. Der findes andre poppelkloner på markedet, inklusive en del nye kloner uden lang driftserfaring under danske forhold. Aarhus Universitet og AgroTech har igangsat forsøg i 2011 for at teste, hvilke kloner der er bedst under forskellige forhold i Danmark. Det kan vise sig, at andre kloner kan konkurrere med OP 42 i fremtiden. Regneværktøjets nøgletal skal tilpasses de lokale forhold, hvor du bor, fx omkostninger til plantning, hegning, transport, tilskud mv. Som udgangspunkt plantes 2500 planter/stiklinger pr. hektar. Værktøjet kan bruges til at lege med, så man får en fornemmelse af, hvilke parametre der har størst betydning for økonomien. Din rådgiver vil hurtigt kunne fortælle, hvor meget renholdelse de første år kan betyde for tilvæksten, men også hegning, tilskud, salgspris mv. har naturligvis betydning. Du skal sammen med din rådgiver tage stilling til en række ting på de næste sider. 6

7 Etablering Der skal træffes beslutninger om, hvordan du vil etablere din poppelkultur. Beplantning: Der tages udgangspunkt i 2500 planter/ ha. Hvis du vil plante andre kloner end OP 42, kan det give usikkerheder. Plantetype: Plantes stiklinger eller barrodsplanter? Valget påvirker anlægsomkostningerne til både planter og beplantning. Hegning: Skal der sættes hegn omkring beplantningen? Hegning giver mindre risiko for, at skuddene ædes eller fejes af rådyr, men koster kr. pr. løbende meter. Skovning: Hvilke år skoves og flises der? Der kan angives tre skovninger i løbet af de 27 år, som rotationen er i beregningsværktøjet. Poppel har størst tilvækst efter år, men det giver et dårligere økonomisk resultat, da man mister muligheden for offentlig støtte. Hvis der er mere end ni år imellem beplantning og skovning, mistes tilskud til ekstensivt jordbrug og enkeltbetalingen. 7

8 8

9 Pasning Dernæst skal du overveje pasning af kulturen. Der er en nøje sammenhæng mellem renholdelse de første to-tre år og udbyttet. Renholdelse: Hvem står for renholdelse i år 0 og 1 efter beplantning og året efter skovning? Her er flere muligheder, som giver forskelligt tilvækst. Værktøjet regner med ukrudtsdække på 0-20%, som giver tilvækststab på 0-60%, så det har meget stor betydning. Renholdelse skovdyrkerne: Sikrer, at renholdelsen foretages effektivt og ikke glemmes. Udgiften hertil er 2500 kr. pr. hektar Renholdelse selv: Hvis lodsejer selv ønsker at foretage renholdelse, er omkostningerne hertil opgjort til 1800 kr. pr. hektar Ingen renholdelse: Ingen udgifter til renholdelse, men risikoen for et lavt udbytte eller kulturdød bliver meget stor Fælles for alle tre muligheder er, at rådgiveren selv skal angive det forventede ukrudtsdække i værktøjet som følge af renholdelsestypen. Gødskning: Bliver der spredt husdyrgødning ud efter beplantning, og året efter beplantning? Værktøjet regner med en udgift på 400 kr. hektar, men der kan måske også være en mulig indtægt for lodsejeren for at modtage gylle eller slam. En eventuel mertilvækst af poppel pga. denne gødskning er ikke medtaget i beregningerne Tilvækst: Hvad er forventningerne til den årlige tilvækst i poplen? Lav (54 rummeter pr. hektar pr. år/10 m 3 fastmasse pr. år) Middel (67,5 rummeter pr. hektar pr. år/20 m 3 fastmasse pr. år) Høj (81 rummeter pr. hektar pr. år/30 m 3 fastmasse pr. år) Forventningerne er baseret på Skovdyrkernes mangeårige erfaringer og afhænger i høj grad af lokale forhold, herunder jordtype, pasning samt renholdelse. 9

10 Høst og håndtering af flisen Allerede i planlægningsfasen skal man vurdere, hvordan man vil håndtere flisen for at kunne beregne økonomien i investeringen. I denne fase er et samarbejde med en skovdyrkerne er rigtig god idé for at sikre optimalt resultat. Skovning kan som udgangspunkt ikke fravælges i værktøjet og koster i udgangspunktet 5 kr. pr. rummeter. Disse priser bør justeres efter lokale forhold spørg din lokale Skovdyrkerforening om råd. Stakning: Skal poplen stakkes for at tørre efter høst? Omkostninger her er angivet til 10 kr. pr. rummeter og kan varieres i værktøjet. Flisning: Omkostningerne til flisning er sat til 37,50 kr. pr. rummeter og kan varieres. Læsning: Skal flisen læsses til lastbil? Omkostningerne er angivet til 4 kr. pr. rummeter og kan varieres. Transport: Hvor langt skal flisen fragtes? 0-80 km kan vælges i forskellige intervaller eller egen transport. Her skal dog indarbejdes reelle omkostninger. Hvis lodsejer selv transporterer flisen til aftager, skal disse omkostninger selv tillægges kalkulen. Tilbagediskonteringsrenten: Hvad er renten? Angivet som 4%, men kan ændres efter behov. 10

11 Salg af flisen Prisen på poppelflis er også en central parameter, som er markedsafhængigt lokalt og regionalt. Prisen på poppelflis kan i værktøjet angives i tre niveauer. Alle er baseret på en forventet prisudvikling på poppel beregnet ud fra Ea Energianalyse fremskrivninger på træflis fra Lav (92,80 kr. pr. rummeter/40 kr. GigaJoule (GJ)) Middel: (104,40 kr. pr. rummeter/45 kr. GJ) Høj: (116 kr. pr. rummeter/50 kr. GJ) Disse priser er realpriser i Prisen på træflis forventes at stige, og poppelflis forventes at følge prisen på flis, dvs. højere end halm og lavere end træpiller, men lokale forhold og udviklingen i priser på andre energikilder har stor indflydelse herpå. Prisudviklingen er usikker, og der bør altid tages en vurdering ud fra et lokalt perspektiv. Forventet udvikling i biomassepriser (kr. pr. GJ). Kilde: EA Energianalyse (2011) og egen tilvirkning Type Pris 2010 Pris 2011 Pris 2012 Pris 2013 Pris 2014 Pris 2015 Pris 2020 Pris 2025 Pris 2030 Poppel - 45,51 46,02 46,11 46,00 46,00 48,24 48,27 48,28 Halm 35,00 35,30 35,50 35,80 36,10 36,40 37,80 39,30 40,80 Træflis 44,00 44,50 45,00 45,60 46,10 46,60 49,40 52,40 55,60 Træpiller (industri) 70,00 70,50 71,00 71,50 72,00 72,50 75,00 77,60 80,10 Pil 39,60 40,10 40,50 41,00 41,50 42,00 44,50 47,20 50, Scenarie 2: Udvikling i likviditet Akku likviditet

12 Resultat fra beregningsværktøjet Værktøjet kan sammenligne tre scenarier. I hvert scenarie er der regnet på dækningsbidrag pr. år, nutidsværdi, tab af ukrudt, fordeling af udgift, fordeling af indtægt mv. Det er disse nøgletal, som jordejeren vil basere sin beslutning på. Værktøjet laver en følsomhedsanalyse, som tager højde for stigning/fald i afregningspriser og udgifter. Det er også muligt for jordejeren at se, hvordan investeringen i poppel på agerjord vil se ud, hvis diverse tilskud frafalder. Resultatet fra beregningsværktøjet er fem illustrative A4-sider, hvor jordejeren nemt og overskueligt kan se de økonomiske konsekvenser for investeringen i poppel. Overordnet giver beregningsværktøjet det bedst mulige beslutningsgrundlag for jordejeren, som i samarbejdet med Skovdyrkerne kan planlægge det videre forløb. 12

13 13

14 Pilen peger på poppel Efterspørgslen efter vedvarende energikilder som poppelflis forventes at stige de næste mange år på nationalt og europæisk plan, da flere større varmeværker vil skifte fossile brændsler ud med fast biomasse. Energistyrelsen forventer, at forbruget af biomasse vil stige kraftigt gennem de næste mange år. Brug af træ til vedvarende energi forøges i Danmark med 65 PJ (PetaJoule) mod På kort sigt vil dette betyde større import af træpiller til Danmark, da disse nemt kan erstatte kul på store kulfyrede kraftvarmeværker. Import af træpiller er ikke nødvendigvis et problem, hvis pillerne hentes fra certificeret skovbrug, selvom det debatteres livligt, men det er vigtigt at kunne supplere import udefra med lokalt produceret træflis af hensyn til både forsyningssikkerhed, lokal beskæftigelse og den overordnede bæredygtighed. Beregninger har vist, at der kan skabes 144 jobs/pj biomasseenergi input, ofte i områder hvor jobs ikke hænger på træerne. Lokalt kan efterspørgslen efter vedvarende biomasser også stige. En del naturgasfyrede kraftvarmeanlæg har med Energiaftalen fra 2012 fået mulighed for at supplere med fx biomassefyret varme. Her vil flis fra poppel potentielt kunne erstatte en del af den naturgas, som bliver benyttet nu. 14

15 De store spillere på markedet (handel og anvendelse af biomasse til energi) har en interesse i at brede deres muligheder for råvareindtag ud på flere typer biomasse og flere leverandører. Dette handler om pris, men også i høj grad i forhold til leverandørsikkerhed. Nogle anlæg importerer træ til flisning, som vil kunne erstattes af lokalproduceret flis fra poppel. Det er som med alle andre energiprodukter dog svært at forudsige de fremtidige priser på faste biobrændsler, men markedet kan deles op i et lokalt/regionalt og et verdensmarked med produkter, der substituere hinanden. Poppelflis er et bæredygtigt alternativ til importerede træbiomasser, og vi tror, at mange jordejere er klar til med dette uvildige værktøj at vurdere deres egen situation og komme i gang med poplerne. Dermed bidrager de til at opfylde danske og EU-målsætninger, samtidig med at de gør en fornuftig langsigtet investering og bliver en lokal energiproducent. 15

16 Økonomien i poppeldyrkning ser rigtig lovende ud sammenlignet med afgrøder, viser denne nye forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord. Beregningsværktøjet er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland og Innovationsnetværket for Biomasse i Agro Business Park i regi af projekt Enercoast med finansiel støtte fra EU og Region Midtjylland. For mere information om denne nye forretningsmodel, kontakt venligst: Skovdyrkerne Telefon

FRA MARK TIL MARKED. Bæredygtig forsyning med bioenergi i Nordsøregionen

FRA MARK TIL MARKED. Bæredygtig forsyning med bioenergi i Nordsøregionen FRA MARK TIL MARKED Bæredygtig forsyning med bioenergi i Nordsøregionen Partnere internationalt og i Danmark Projektleder er COAST Centre for Environmental and Sustainability Research, Universitetet i

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis

Læs mere

Flerårige energiafgrøder

Flerårige energiafgrøder Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Fra mark til marked. bæredygtig forsyning med bioenergi i Region Midt. Enercoast:

Fra mark til marked. bæredygtig forsyning med bioenergi i Region Midt. Enercoast: Enercoast: Fra mark til marked bæredygtig forsyning med bioenergi i Region Midt Det rykker nu alle sejl er sat til for at mobilisere vore ressourcer i landskabet til energi. Virksomheder, landmænd, lokalpolitikere,

Læs mere

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse »Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Workshop -Biomasse 1 Overordnet strategi Produktion og brug af biomasse til energi i regionen skal for at fremme beskæftigelsen og minimere importen øges væsentligt. Udnyttelsen af restprodukter fra land-og

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse

»Grundvandsbeskyttelse »Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Bæredygtighed i dansk energiforsyning Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed

Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed Juni 2010 Biomasse på kraftvarmeværkerne Biomasse og affald (PJ) 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Mere biomasse til kraftvarme I flere af de store danske byer vil kraftvarmeværkerne i de kommende

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Dyrkning af energipil

Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen

Læs mere

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Bæredygtighedskriterier & certificering Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Indhold Biomassetyper Bæredygtig skovdrift Eksempler på særlige fokusområder Bæredygtig bioenergi EU kriterier for flydende

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI

DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI Baggrundsnotat - udarbejdet november 2011 1 Fakta om aktørerne: HedeDanmark a/s er Danmarks største selskab inden for udvikling og levering af serviceydelser

Læs mere

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE Forretningsmodeller for biogas Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Randers Kommune og Innovationsnetværket for Biomasse

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Fagligt Seminar Brændeovne, biomassekedler og biomasse 30. April 2015, Teknologisk Institut, Aarhus Wolfgang Stelte, Center for Biomasse

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger 22-03-2011 lb/hhl Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger Ea Energianalyse og Wazee har for Energistyrelsen udført en gennemgang af metode og forudsætninger for fastsættelse af brændselsprisudviklingen

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

Bilag 5 - Faktaark artikel 68 Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark

Læs mere

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

Morsø Kommune. Energi i balance

Morsø Kommune. Energi i balance Morsø Kommune Energi i balance Naturkraft Mors er med et areal på 367 km 2 den største ø i Limfjorden. Naturen byder på enestående oplevelser, og rent geologisk er Mors en perle i verdensklasse. Langs

Læs mere

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

BIOENERGI - ER DET BÆREDYGTIGT? Fordele og ulemper ved eksisterende bioenergiforsyningskæder

BIOENERGI - ER DET BÆREDYGTIGT? Fordele og ulemper ved eksisterende bioenergiforsyningskæder BIOENERGI - ER DET BÆREDYGTIGT? Fordele og ulemper ved eksisterende bioenergiforsyningskæder i Danmark Kolofon Publikationen er en formidling af opsamlet viden i projekt Enercoast, der har modtaget støtte

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 22.4.2015 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 20% fra 9,8 tons pr. borger i 1995 til 7,8 tons pr. borger

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Eller: Har energiafgrøder en fremtid i Norge? Biomasseproduktion til energiformål Raps Sukkerroe

Læs mere

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,

Læs mere

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion Kogebog for placering af biogasanlæg Sidste arbejdsversion Knud Tybirk Projektleder Innovationsnetværk for Biomasse kt@cbmi.dk WWW.CBMI.DK Biomasse -> energi potentialer Potentiale for at 75 % af landbrugets

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Velkommen til - Biomasse i varmeproduktion

Velkommen til - Biomasse i varmeproduktion Velkommen til - Biomasse i varmeproduktion WWW.BRIXKAMPENERGI.DK Tlf. 96 19 53 00 E mail : energi@brixkamp.dk Indhold - Politiske restriktioner på omlægning til biomasse -Prisudvikling - Har vi biomasse

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Introduktion og oversigt bioenergiområdet

Introduktion og oversigt bioenergiområdet Introduktion og oversigt bioenergiområdet Kathrine Hauge Madsen khm@.dk Indhold Den danske energisituation Bioenergi i Danmark indtil nu Fast brændsel Transportbrændstoffer Energiafgrøder til biogas Bioenergien

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre?

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse Ea Energianalyse a/s 1 1000 PJ Danmarks bruttoenergiforbrug 800 600 400 Kul Naturgas VE 200 0 Olie 1960 1970

Læs mere

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Vi kan ikke undvære kraftvarmeværkerne i fremtidens energisystem Mængden af el fra vind- og solenergi svinger meget og er afhængig

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Poppel dyrkning og tilvækst

Poppel dyrkning og tilvækst Skovskolen, IGN ENERWOODS UNIVERSITY OF COPENHAGEN Poppel dyrkning og tilvækst Anders Tærø Nielsen, HedeDanmark A/S; IGN, Københavns Universitet Palle Madsen, Skovskolen, IGN, Københavns Universitet Slide

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens

Læs mere

VE til proces tilskudsordningen

VE til proces tilskudsordningen VE til proces tilskudsordningen DGF Gastekniske Dage 2016 Billund 3. maj 2016 Nikolaj Ladegaard 2. maj 2016 Side 1 VE til Proces teamet Carl-Christian Munk-Nielsen (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Kuijers

Læs mere

Målrettet udvikling af fremtidens økologiske succesprodukter

Målrettet udvikling af fremtidens økologiske succesprodukter Målrettet udvikling af fremtidens økologiske succesprodukter Se din virksomhed Fra en ny vinkel Tekst: Traeger A/S, Foto: Tomas Nørfelt, Design: Traeger A/S og Metaphor Reklamebureau A/S, Layout: www.ph7.dk,

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med

Læs mere

Markedet for træflis i Danmark.

Markedet for træflis i Danmark. Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 29-1 EPU alm. del Bilag

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål

Læs mere