NYE GLOBALE MÅL FOR UDVIKLING OG BÆREDYGTIGHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYE GLOBALE MÅL FOR UDVIKLING OG BÆREDYGTIGHED"

Transkript

1 POSITIONSPAPIR FRA DE DANSKE CIVILSAMFUNDSORGANISATION- ER I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSEN AF DE NYE GLOBALE UD- VIKLINGS- OG BÆREDYGTIGHEDSMÅL (POST-2015 DAGSORDENEN). RESUMÉ Med vedtagelsen af FN s Millennium Deklaration i 2000 forpligtede verdens ledere sig på de mest ambitiøse mål for menneskelig udvikling, som det internationale samfund nogensinde har fremsat. De satte målstregen 15 år senere i 2015, og med få år igen står det klart, at verdenssamfundet er i stand til at skabe ændringer til det bedre i kraft af samarbejde og et fælles fokus i tusinder af forskellige indsatser verden over. Andelen af ekstremt fattige i verden er halveret, langt flere globale borgere har fået adgang til rent vand, og alene det mindsker risikoen for sygdomme. Men de positive resultater udgør ikke hele historien. Fremskridtene er ikke jævnt fordelt, hvilket ofte skyldes systematisk diskrimination og manglende respekt for de mest basale rettigheder, og næsten 900 millioner mennesker er stadig kronisk underernærende. Uligheden er vokset voldsomt i mange lande, kvinder rammes i langt højere grad end mænd og ofte er det de fattigste kvinder, der oplever størst ulighed. Og værst af alt: klimaændringerne og den hastige ødelæggelse af klodens ressourcer truer med at underminere fremskridtene i både rige og fattige lande. Hvis vi skal undgå, at fremskridt afløses af dramatiske tilbageskridt i både rige og fattige lande, skal der ske en radikal kursomlægning. Herunder må udviklingen af FN s nye globale udviklingsmål ske i sammenhæng med opfølgningen på bæredygtighedstopmødet Rio+20, hvor det blev besluttet, at verdenssamfundet også skal vedtage en række globale bæredygtighedsmål; Sustainable Development Goals (SDG). Mål og beslutninger skal pege i en ny retning. Det skal være helt klart, hvordan de nye mål skal realiseres, og hvad de enkelte aktører er ansvarlige for at levere, for at målene kan nås. De nye post-2015 mål skal derfor være bindende på både globalt og nationalt niveau, så der sikres opfølgning i de enkelte lande baseret på deres respektive lokale situation, prioriteter og kapacitet. På denne måde sikres det, at målene reelt forpligter alle verdens lande på den nødvendige omstilling til en mere bæredygtig og socialt retfærdig udvikling. Det er helt afgørende, at de nye mål for verden efter 2015 fastsættes efter en proces, hvor verdens fattigste lande og mennesker har en afgørende stemme. Derfor skal den præcise udformning ikke foregribes. 1:8

2 Men den danske regering må allerede nu arbejde for fem afgørende grundlæggende principper, som målene bør indeholde: 1. De nye mål skal være globale og sammentænke udvikling og bæredygtighed. Målene skal samle op på de områder, hvor 2015 målene ikke er nået, men de skal samtidig gå videre end det. De skal sætte mål, der adresserer globale problemer, som kræver handling fra alle lande: klimaforandringerne, ressourceforbrug, regulering af det internationale handels- og finanssystem etc. De nye globale mål skal således ikke blot gælde for udviklingslandene men forpligte alle verdens lande. 2. De nye mål skal have en menneskerettighedsbaseret tilgang til udvikling og dermed ændre 2015 målenes delvis upolitiske fokus, der overser strukturelle magtspørgsmål. Målene skal sikre respekt for menneskerettigheder, bekæmpe, diskrimination, herunder kønsdiskrimination, marginalisering og analfabetisme samt sikre fattiges ret til deltagelse i det politiske liv ved bl.a. at sikre retten til uddannelse. 3. De nye mål skal forpligte verdens lande ikke mindst de rige lande - til at sikre sammenhæng (kohærens) mellem de mange politikker, der skaber betingelserne for global udvikling og bæredygtighed. Siden 2015 målene blev vedtaget, er den indbyrdes afhængighed mellem verdens lande blevet stadig mere åbenlys og det står klart, at bæredygtig udvikling kræver mere end effektiv bistand. Post-2015 rammen må derfor også omfatte målsætninger for, hvordan andre afgørende politikområder som handelspolitik, landbrug og fiskeri, ressourceudvinding og skattepolitik mv. skal bidrage til at realisere de nye mål. 4. De nye mål skal vedtages i en langt mere inklusiv proces, hvor civilsamfundet spiller en central rolle i både formulering og implementering af målene. Målsætningerne om politisk deltagelse skal udmøntes konkret ved at etablere mekanismer, der sikrer involvering af civilsamfundet, således at målene forfølges og at politikerne holdes fast på deres ansvar for målopfyldelsen. 5. De nye mål skal indeholde konkrete, forpligtende kilder til finansieringen af udviklings- og bæredygtighedsdagsordenen, herunder en klar fastholdelse af de rige landes forpligtelse til at give minimum 0,7 % af BNI i ren udviklingsbistand. Derudover skal der sikres ny finansiering, herunder beskatning af finansielle transaktioner, afskaffelse af skattely, stop for transnationale firmaers skatteunddragelse, afskaffelse af ikke bæredygtige subsidier, klimabistand og omlægning til grøn økonomi. BAGGRUND FN s Millennium Deklaration fra 2000 udgør en milepæl i forhold til at forpligte verdens nationer på en fælles udviklingsdagsorden. I erklæringen, der blev vedtaget af 189 lande, opstillede verdens ledere målsætninger om, at verden skal gøres til et bedre sted at leve for milliarder af mennesker. Nu er det blevet besluttet, at der skal opsættes nye globale udviklingsmål fra 2015, der skal kombinere en fortsættelse af de nuværende Millennium Development Goals (MDG) med nye globale bæredygtighedsmål (SDG), der udspringer af Rio+20 topmødet. Dette giver en unik mulighed for at sammentænke fattigdomsudryddelse, social retfærdighed, lige rettigheder, uddannelse til alle og grøn omstilling. Med andre ord, at skabe forudsætning for en global bæredygtig udvikling for alle og at rette op på manglerne ved de nuværende mål. I de følgende fem afsnit bliver ovenstående principper uddybet. Positionerne er forsøgt fokuseret på fem overordnede problemstillinger, men der er derudover en lang række specifikke emner og hensyn, som det er vigtigt at prioritere i forbindelse med det videre arbejde frem mod de endelige post-2015 mål. Dette gælder bl.a. retten til sundhed og uddannelse, retten til at holde regeringer og virksomheder ansvarlige for at skabe bæredygtig udvikling samt retten til at bestemme over egen reproduktiv sundhed. 2:8

3 INDHOLD 1. De nye mål skal sammentænke udvikling og bæredygtighed og gælde for alle lande 3 2. De nye mål skal have en menneskerettighedsbaseret tilgang 4 3. De nye mål skal forpligte verdens rige lande til at sikre sammenhæng (kohærens) 6 4. Bedre inddragelse af civilsamfundet 7 5. De nye mål skal indeholde konkrete forpligtende kilder til finansieringen 8 1. DE NYE MÅL SKAL SAMMENTÆNKE UDVIKLING OG BÆREDYGTIGHED OG GÆLDE FOR ALLE LANDE De nuværende 2015 mål har ikke i tilstrækkeligt omfang inddraget bæredygtighedsaspektet og balancen mellem de nødvendige sociale, økonomiske og miljømæssige hensyn. Verden står i dag over for store udfordringer i forhold til at sikre en bæredygtig udvikling, der understøtter og respekterer miljø- og naturressourcegrundlaget på kloden. Den nuværende udvikling nedslider og ødelægger de naturressourcer og -ydelser, vi som mennesker skal leve af og efterlader store dele af verdens befolkning i sult, fattigdom og med usikre levevilkår. Klimaforandringerne vil, hvis de ikke stoppes, underminere den udviklingsmæssige fremgang vi har opnået og skabe endnu større ulighed mellem rige og fattige, end vi ser i dag. Hvis der skal skabes en bæredygtig udvikling for alle, er det derfor afgørende, at både udviklings- og miljøhensyn, herunder de nødvendige begrænsninger i klimaforandringerne, indtænkes i den nye ramme for bæredygtig udvikling. Men global bæredygtig udvikling kræver, at alle er med. De enkelte landes politikker og forbrug påvirker i dag mange andre lande og menneskers muligheder. De nye globale mål skal således ikke blot gælde for udviklingslandene men for alle lande, og forpligte alle landene til at deres politikker bidrager til at nå tidsbestemte og målbare resultater inden for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling. Det indebærer, at de rige lande har et ansvar for at gå forrest i omstillingen til bæredygtighed socialt, økonomisk, miljømæssigt og samtidig yde støtte til bæredygtig udvikling for fattige lande og befolkningsgrupper. Det globale udviklingssamarbejde efter 2015 skal tage højde for, at den globale fattigdom i dag og fremover i høj grad vil være forårsaget af et ulige forbrug og adgang til klodens ressourcer mellem rige og fattige. Med et fortsat overforbrug fra de rige landes side samt øget forbrug og forurening fra de store vækstøkonomier, er der ikke de tilstrækkelige miljø- og ressourcemæssige udviklingsmuligheder for de fattigste, hvis de går i de rige landes ubæredygtige fodspor. Derfor må en ny udviklingsramme også inkludere den lige ret for alle verdens indbyggere til et miljømæssigt råderum både hvad angår ressourceforbrug og forurening inden for planetens bæreevne. Ikke mindst på klimaområdet er det afgørende, at denne rettighedsbaserede tilgang gennemføres. De fattigste rammes hårdest af klimaændringerne, selvom de har bidraget mindst til dem og samtidig beskærer andre landes forurening deres muligheder for udvikling. En rettighedsbaseret tilgang, med lige ret til ressourceforbrug og miljømæssigt råderum for alle inden for planetens bæreevne, er derfor afgørende for den nye post-2015 udviklingsramme. En sådan rettighedsbaseret tilgang må også kobles til, at overforbrug og forurening fra bestemte lande skal føre til kompensation til andre fattigere og mindre forurenende lande og befolkningsgrupper. Dette er ikke mindst vigtigt på klimaområdet. Den nye udviklingsramme må også adressere de udfordringer, den globale demografiske udvikling stiller. Disse udfordringer omfatter stor befolkningsvækst i visse regioner, særligt i Afrika, Mellemøsten og Sydasien, der i høj grad er forårsaget af kvinders manglende adgang til reproduktiv sundhed. Men også dannelsen af store globale middelklasser, der vil sætte den globale udnyttelse af naturressourcer yderligere under pres, må reflekteres i den nye udviklingsramme. 3:8

4 At udvikling og bæredygtighed sammentænkes i et sæt universelle mål for bæredygtig udvikling for alle verdens lande. Både rige og fattige lande skal være med, men efter princippet om, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste læs. Det vil sige fælles, men forskelligartet ansvar blandt verdens nationer, hvor de rigeste lande går forrest. At den nye udviklingsramme inkluderer fokus på de udfordringer, som klimaforandringerne stiller verden over for, samt de løsninger der er nødvendige, herunder reduktioner i udslip, klimatilpasning og ny og additionel finansiering. At princippet om lige ret til miljø- og klimamæssigt råderum inden for planetens bæreevne for alle verdens beboere inkluderes i den nye post-2015 udviklingsramme. Dette gælder både ift. ressourceforbrug og forurening herunder udledning af drivhusgasser til atmosfæren. Samtidig betyder denne rettighedsbaserede tilgang, at bl.a. klimafinansiering må ydes som kompensation og derfor som reelt ny og additionel ift. udviklingsbistanden. At målene afspejler de enkelte landes og befolkningsgruppers ret til at forvalte egne naturressourcer, herunder deres ret til adgang til egne naturressourcer inden for økosystemernes bæreevne. At den private sektors (virksomhedernes) forpligtelse til at skabe bæredygtig udvikling bliver sikret både i forhold til miljø/klima, økonomiske og sociale aspekter og i forhold til menneskerettigheder. At den nye udviklingsramme adresserer og inkluderer mål for bæredygtig udvikling på vigtige ressourceområder som vand, fiskeri, skove, biodiversitet, energi samt landbrug og fødevaresikkerhed. At der etableres et sæt globale rettigheder for adgang til basale naturressourcer, såsom vand (gennem ratificering og implementering af Den Internationale Vandkonvention), energi og et sundt miljø, samt at retten til fødevaresikkerhed sikres bl.a. ved at undgå at den globale landbrugsproduktion i uhensigtsmæssig grad tilrettelægges med henblik på energiforsyning, animalsk produktion og luksusvarer. At den nye udviklingsramme adresserer de befolkningsdynamikker, verden står over for, herunder befolkningsvækst og væksten i den globale middelklasse. Samt at løsningen på disse spørgsmål tager udgangspunkt i en rettighedsbaseret tilgang, hvor bl.a. sikringen af reproduktiv sundhed og rettigheder for kvinder, samt alle menneskers grundlæggende ret til lige muligheder, er centrale. At den nye udviklingsramme inkluderer en indsats for at afskaffe subsidieordninger inden for f.eks. landbrug, fiskeri og fossile brændstoffer, der skader miljøet, klimaet og mulighederne for udvikling for de fattigste. At sikre at vigtige eksisterende erklæringer, aftaler og konventioner på bæredygtighedsområdet indgår i den fremtidige udviklingsramme, herunder beslutningerne under Rio+20-processen bl.a. Klimakonventionen og Biodiversitetskonventionen med Aichi-målene, FN s deklaration om oprindelige folks rettigheder, Stockholm Konventionen, Beijing Platform for Action og International Conference on Population and Development (ICPD). Ligeledes skal der sammentænkes politikker for udvikling og sårbarhed over for klimarelaterede katastrofer med henvisning til Hyogo Framework for Action ( ). 4:8

5 2. DE NYE MÅL SKAL HAVE EN MENNESKERETTIGHEDSBASERET TILGANG Den overordnede post-2015 ramme og de enkelte mål skal sikre respekt for menneskerettighederne, bekæmpe ulighed og diskrimination, sikre fri, meningsfuld deltagelse og inddragelse i beslutningsprocesser, sikre adgang til kvalitetsuddannelse samt fremme staters, internationale organers og andre betydelige aktørers ansvarlighed. De nuværende 2015 mål udspringer af FN s Millennium Deklaration fra 2000, som har menneskerettighederne centralt placeret. Menneskerettighederne blev imidlertid ikke integreret i de nuværende mål og indikatorer. Bekæmpelse af diskrimination og fokus på de mest udsatte er således stort set fraværende i målene. Samtidig er der ingen henvisning til relevante menneskerettighedsstandarder for de mål, der indeholder serviceydelser som sundhed, uddannelse, etc. Det har medvirket til, at et meget stort antal kvinder og mænd, som lever i fattigdom eller i sårbare situationer, stadig fastholdes i fattigdom. Kvinder rammes i langt højere grad end mænd. Ofte er det de fattigste kvinder, som oplever størst ulighed og krænkelse af rettigheder. Civile og politiske rettigheder er også fraværende i målene og afspejler dermed ikke Wien Deklarationen fra 1993, der netop understreger, at menneskerettigheder er universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og forbundne. Heller ikke problematikken omkring statsvold i repressive samfund samt vold mod kvinder, børn og unge mænd er en del af målene. Det har fjernet fokus fra den afgørende betydning som frihedsrettigheder og retsstatsprincipper har i fattigdomsbekæmpelsen. Vi har således gennem de senere år været vidne til, at fattige og de organisationer, der støtter de fattiges legitime krav, er kommet under pres. I en række lande er der indført lovgivning og administrative regler, der kraftigt begrænser fattiges muligheder for at arbejde for deres rettigheder. Næsten alle lande i verden har tilsluttet sig FN s menneskerettighedskonventioner. De skal danne en fælles reference for de nye post-2015 mål. Realiseringen af alle rettigheder, både civile/politiske og sociale/økonomiske, er afgørende for en bæredygtig udvikling. Adgangen til rettigheder er central for fattiges muligheder for at holde deres folkevalgte ansvarlige for en bæredygtig udnyttelse og for en retfærdig fordeling af landets ressourcer. Tre ud af fire fattige lever nu i mellemindkomstlande, og staterne må derfor øge deres evne til omfordeling af ressourcer og sikring af rettigheder. Fattige må støttes i deres kamp for deres rettigheder, uanset om de bor i de fattigste lande, i mellemindkomstlande eller i rige lande. Respekt for og fremme af FN s menneskerettighedskonventioner, standarder, normer og instrumenter indgår med klare referencer i de nye mål. At principperne om ansvarlighed, gennemsigtighed, deltagelse og ikke-diskrimination effektivt integreres i de nye mål, herunder lige adgang uanset køn, alder, etnicitet og religion. At uddannelse anerkendes og adresseres som en menneskeret, og at den rolle, uddannelse spiller i forhold til at understøtte andre udviklingsmål, synliggøres og inkorporeres i den nye udviklingsramme. Mål for serviceydelser, herunder uddannelse og sundhed, indeholder klare referencer til de relevante menneskerettighedsstandarder. At ret til deltagelse, inklusiv adgang til information samt tilgængelige mekanismer og rammer for meningsfuld borger- og civilsamfundsinddragelse, bliver integreret i de nye mål. At modvirke NGO-lovgivning, der begrænser muligheden for at arbejde for de fattiges rettigheder. Dette kan blandt andet ske ved at indføre regelmæssige og kontinuerlige konsultationer mellem donorer, regeringer og repræsentanter for civilsamfundet. At fremme det internationale samfunds ansvar for at deltagelse, retsstatsprincipper, gennemsigtighed, ansvarlighed og effektive klagemekanismer bliver integreret i de nye mål. At stater og det internationale samfund sikrer, at virksomheder, investorer og NGO er beskytter menneskerettighederne i deres operationer i de lande, hvor de er til stede. At sikre mål på områder der har særlig betydning for udsatte, marginaliserede og for beskyttelse i konfliktområder, herunder vold mod kvinder, børn og unge. Derudover skal der sikres beskyttelse af befolkningsgrupper i situationer uden konflikt, hvor vold og tortur udgør en særlig risiko (fængsler, politistationer og slumområder). At der bliver udarbejdet kvalitative og kvantitative indikatorer og opdelte demografiske data som grundlag for en effektiv monitorering af opfyldelse af rettigheder for bl.a. udsatte og marginaliserede. At nationale mål, indikatorer og opfølgning udvikles i samråd og dialog med parlamenter, civilsamfundsorganisationer og andre centrale aktører 5:8

6 3. DE NYE MÅL SKAL FORPLIGTE VERDENS RIGE LANDE TIL AT SIKRE SAMMENHÆNG (KOHÆRENS) De nye mål skal forpligte verdens rige lande til at sikre sammenhæng (kohærens) mellem de mange politikker, der skaber rammebetingelserne for global udvikling og bæredygtighed. Siden 2015 målene blev vedtaget, er den indbyrdes afhængighed mellem verdens lande blevet stadig mere åbenlys. Det er derfor mere end nogensinde før nødvendigt, at verdens ledere holdes ansvarlige for, at der er sammenhæng på tværs af udviklingspolitik, handelspolitik, landbrugs- og fiskeripolitik og internationale vedtægter for investeringer, ressourceudvinding og skattepolitik. Princippet om politikkohærens er allerede nedfældet i EU s Lissabon-traktat (artikel 208) og i den nye danske lov for udviklingssamarbejde, men der findes fortsat ingen effektive mekanismer, der sikrer, at forpligtelserne følges op med handling. Den nye post-2015 ramme er en unik mulighed for at vedtage klare mål for, hvordan kohærensprincippet omsættes til praksis med udgangspunkt i det internationale system. Konkret vil det kræve, at post-2015 rammen også omfatter målsætninger for, hvordan de nye mål skal realiseres og dermed adresserer strukturelle årsagssammenhænge mellem regionale og nationale politikker samt de globale rammebetingelser for udvikling og bæredygtighed. Som anbefalet af FN s System Task Team on the post-2015 bør dette ske ved, at der opstilles en række delmål inden for udvalgte politikområder, der tjener som katalysatorer ( enablers ) for at nå rammens overordnende endemål som f.eks. udryddelse af fattigdom. Eksempler på sådanne katalysatorer kunne omhandle kapitalflugt, handelsbarrierer, landbrugsstøtte, prisudsving på råvarer, fiskekvoter i internationale farvande og forvaltningen af fornybare naturressourcer på nationalt og regionalt plan etc. De konkrete delmål vil naturligvis afhænge af, hvilke overordnede endemål der besluttes, men den generelle tilgang bør fastslås allerede nu, så det bliver en grundsten i udarbejdelsen af rammen. På nuværende tidspunkt er det allerede muligt at udpege en række politikområder og tilhørende delmål, som alle kan monitoreres ved hjælp af internationalt anerkendte data- og målemetoder (jf. forslag nedenfor). At princippet om sammenhæng for udvikling og bæredygtighed fastslås som en bindende grundforudsætning i implementering i de nye globale mål efter At der skal indskrives en standard for institutionelle mekanismer som sikrer, at kohærensprincippet indgår i nationale og regionale beslutningsprocedurer (fx OECD s building blocks for Policy Coherence for Development, EU s retningslinjer for konsekvensanalyser etc.). At der skal indarbejdes indikatorer for en række afgørende katalysatorer i den nye ramme, såsom: Kapitalflugt (kan måles på globalt, regionalt og nationalt plan). Skattely (Kan defineres). Landbrugsstøtte (kan måles i OECD s PSE indeks og indgår allerede i det nuværende MDG8). Handelsbarrierer (kan måles i WTO/G20 regi; Global Value Chains (GVCs)). Prisudsving på essentielle fødevarer- og råvarer (måles af FAO price index og price volatility index). Naturressourceforbrug (kan måles i planetary boundaries, ILUC, Sustainable Governance Indicators (SGI) mv.). Adgang til land (kan måles i lande, der har underskrevet og implementeret FN s standard på området). Korruption (kan måles via Corruption Index). Befolkningsdynamikker (kan måles via indikatorer fra ICPD, PoA). Adgang til livsvigtig medicin samt sundhedspersonale. Adgang til kvalitetsuddannelse for alle. 6:8

7 4. BEDRE INDDRAGELSE AF CIVILSAMFUNDET I forbindelse med de nuværende 2015 mål er fattige befolkningsgrupper, lande samt det globale civilsamfund ikke i tilstrækkeligt omfang blevet inddraget i formuleringsprocessen såvel som i monitorering af deres implementering. De oprindelige mål blev udarbejdet af en arbejdsgruppe i FN uden den store konsultation, hverken på regerings- eller civilsamfundsniveau i de rige eller fattige lande. Samtidig er den globale ulighed vokset. Globalt er skellet mellem de rigeste og fattigste lande vokset og inden for de enkelte lande, har den kraftige økonomiske vækst, man har oplevet i nogle udviklingslande, ofte ført til, at fattige befolkningsgrupper er blevet yderligere marginaliseret, at uligheden i samfundene er vokset betragteligt, og at der har været ret begrænset trickle-down -effekt i form af forbedrede beskæftigelsesmuligheder og forbedrede sociale services. De kommende mål skal adressere de globale og nationale udfordringer samt sikre demokratisk ejerskab i de forskellige lande. Det er derfor vigtigt, at de formuleres i en mere inklusiv proces hvor fattiges og marginaliseredes interesser tilgodeses. Der bør også sikres rammer og mekanismer for, at befolkninger og civilsamfund kan holde deres politiske ledere ansvarlige for, at målene bliver integreret i nationale planer og implementeret. Dette indebærer ikke blot støtte til civilsamfundsorganisationer, men også at det internationale samfund globalt støtter op om demokratiseringsprocesser i de enkelte lande. I denne sammenhæng er en særlig udfordring de såkaldte skrøbelige stater, der kan virke destabiliserende, også udover deres egne landegrænser. Da fattige og marginaliserede netop ofte er fattige, fordi de ikke har en samlet stemme og ikke kan sætte nogen magt bag deres krav, er det vigtigt at inkludere dem aktivt i beslutninger, der vedrører deres liv. En række internationale initiativer er blevet taget for at sikre, at en fattigdomsudryddende global dagsorden får høj prioritet i post-2015 arbejdet. Det drejer sig om initiativer som Beyond 2015 kampagnen, GCAP (Global Campaign against Poverty), CIVICUS, INGO grupperingen, den nye samlede BetterAid/Open Forum international Platform (CPDE) og International Forum of National Platforms of Development NGOs (IFP/FIP). Det er dog vigtigt at sikre, at det ikke kun er på internationalt niveau, at civilsamfundet høres. En styrkelse af de lokale og nationale civilsamfund og deres inddragelse bør ses som et mål i sig selv og som en sikring af, at målene når fattige befolkningsgrupper. Det er essentielt, at civilsamfundet og disses initiativer bakkes op, at man sikrer dem mulighed for at arbejde samt viser villighed til at gå i dialog med dem, og at man tager deres forslag alvorligt. Det er således afgørende, at der bliver tale om en reel konsultation og ikke blot om en legitimerende øvelse, der gennemføres for at man bagefter kan sige, at alle er blevet hørt. For at undgå at øvelsen ender som en sådan legitimerende eksercits, er det vigtigt, at det ikke kun er i formuleringen, men også i implementeringen af de kommende målsætninger, at befolkning og civilsamfundsorganisationer involveres. Dette bør blandt andet gøres ved at inddrage repræsentanter fra civilsamfundet i arbejdsgrupper og fora, der arbejder med planlægning, monitorering og evaluering af de nye mål. Dette vil fremme et reelt ejerskab til den nye ramme og dermed også at den kommer fattige og mere sårbare befolkningsgrupper til gode. At den danske regerings position bliver formuleret i en åben og transparent proces i dialog med civilsamfundet, både i Danmark og i vores samarbejdslande - og at det samme sker i EU og andre lande. At man sikrer og støtter, at civilsamfundet bliver inddraget både på lokalt, nationalt og internationalt plan for at sikre legitimitet og demokratisk ejerskab. At civilsamfundsdagsordenen bringes videre og styrkes i relevante fora herunder i FN og EU. At det sikres, at civilsamfund får en væsentlig rolle i implementeringen og monitoreringen af de endelige post-2015 mål, inklusiv i udviklingen af de relevante nationale love, politikker og planer. At den internationale udviklingsbistand fortsat fremmer demokrati og folkeligt engagement i udviklingslandene og i det internationale system gennem støtte til civilsamfundene, hvis styrke bør ses som et mål i sig selv. At det anerkendes, at uddannelse er en forudsætning for, at mennesker kan fungere som demokratiske medborgere, der kan medvirke til at sikre god regeringsførelse og bæredygtighed. 7:8

8 5. DE NYE MÅL SKAL INDEHOLDE KONKRETE FORPLIGTENDE KILDER TIL FINANSIERINGEN Bistand til de fattige lande spiller ikke en nær så betydelig rolle i forhold til andre kapitalstrømme som tidligere. Derfor er det afgørende at få lavet fælles globalt forpligtende aftaler om finansiering af udvikling, der dækker alle potentielle finansieringskilder samtidig med, at der sikres kohærens i andre politikker, der potentielt kan modvirke finansiering af udvikling. Den danske regering kan med fordel tage udgangspunkt i og styrke FN-sporet Financing for Development, der blev startet i forlængelse af 2015 målene. Formålet er at sikre finansieringen til at nå de øvrige målsætninger, der bliver etableret efter Bistand: At alle rige lande lever op til deres forpligtelser om at yde mindst 0,7% af BNI, og at Danmark selv bestræber sig på at kommer tilbage til at yde 1% af BNI til udviklingsbistand fokuseret på fattigdomsbekæmpelse. Derudover skal de rige lande yde ny og additionel klimabistand. Mobilisering af nationale ressourcer: At der på internationalt plan, begyndende med EU, bliver gennemført regulering, der kan hjælpe til at stoppe kapitalflugten fra ulandene og muliggøre en national beskatning til finansiering af udvikling. Centrale tiltag er øget gennemsigtighed i selskabers regnskaber og gennemsigtighed i skattely og udveksling af skatteinformationer på tværs af lande. Udviklingslande skal samtidig have konkret bistand til at styrke politikker, lovgivning og administration med henblik på at sikre en stærkere opkrævning af skatter, særligt fra udvinding af naturressourcer, og til at styrke dem i at kræve gennemsigtighed i større projekter for udvinding af landenes naturressourcer. Innovativ finansiering: At udvikle mekanismer til at finansiere en multilateral indsats for fattigdomsudryddelse og en bæredygtig udvikling. Konkret, begyndende på europæisk niveau, etablering af en skat på internationale finansielle transaktioner, men også andre regulerende og ressourcemobiliserende skatter som skat på flytrafik, bunker-olie, road-pricing, etc. Gæld: At der etableres en uafhængig og fair procedure for behandling af gæld og etablering af et bindende sæt regler for ansvarlig långivning. Danmark bør specifikt starte med at afskrive gammel, illegitim gæld uden at belaste det danske bistandsbudget. Handel: At der udvikles et globalt handelsregime, hvor særligt de fattigste og mest skrøbelige lande får en præferentiel status, der øger deres muligheder for udvikling af en produktiv sektor, der kan finansiere en bæredygtig udvikling. Kohærens for udvikling i dansk og europæisk handelspolitik er et vigtigt udgangspunkt. Udenlandske direkte investeringer: At udenlandske investeringer i udviklingslandene kun støttes i det omfang, at investeringerne fremmer en bæredygtig og fattigdomsreducerende udvikling. Grøn og bæredygtig økonomi: At der i alle lande både i rige og i fattige - etableres en grøn og bæredygtig økonomi, der gennem de rigtige politikker og rammebetingelser, for både den offentlige og private sektor, fremmer en global bæredygtig udvikling. 8:8

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal

Læs mere

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5 Høringssvar fra NGO-forum til regeringens udkast til Danmarks ny udviklingsstrategi: Frihed fra fattigdom Frihed til forandring: Udvikling 2.0 13. april 2010 Generelle kommentarer Vi er den første generation,

Læs mere

Det er nu verden skal stille om til bæredygtig udvikling. Større politisk vilje og ambition er afgørende

Det er nu verden skal stille om til bæredygtig udvikling. Større politisk vilje og ambition er afgørende Synspunkter og positioner fra 92-gruppen i forbindelse med FN's konference om bæredygtig udvikling - Rio+20 topmødet i Rio de Janeiro, Brasilien - 13-22. juni 2012 Det er nu verden skal stille om til bæredygtig

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 17.12.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

Post 2015-mål. - EU-høring. Laust Leth Gregersen Sekretariatsleder- Concord Danmark llg@concorddanmark.dk. Udenrigsudvalget, 4. sep.

Post 2015-mål. - EU-høring. Laust Leth Gregersen Sekretariatsleder- Concord Danmark llg@concorddanmark.dk. Udenrigsudvalget, 4. sep. Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 250 Offentligt Post 2015-mål - EU-høring Laust Leth Gregersen Sekretariatsleder- Concord Danmark llg@concorddanmark.dk Udenrigsudvalget, 4. sep. 2012 Oversigt

Læs mere

Høringssvar fra Folkekirkens Nødhjælp til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre liv

Høringssvar fra Folkekirkens Nødhjælp til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre liv Høringssvar fra Folkekirkens Nødhjælp til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre liv Folkekirkens Nødhjælp (FKN) er medunderskriver af høringssvarene

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 398 Offentligt. Teknisk gennemgang

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 398 Offentligt. Teknisk gennemgang Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 398 Offentligt ttelse, billedet agerst. Teknisk gennemgang Mikkel Aarø-Hansen, Miljøministeriet, International Miljødirektør Henrik Bramsen Hahn, Udenrigsministeriet,

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL SPØRGSMÅL TIL Joe BORG Indstillet kommissær, tilknyttet Poul Nielson, kommissær med ansvar for udviklingssamarbejde og humanitær bistand A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL A. GENERELLE SPØRGSMÅL

Læs mere

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Ny strategi for dansk udviklingspolitik

Ny strategi for dansk udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Version 4. februar 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indholdsfortegnelse Indledning. Dansk udviklingspolitik værdier og ansvarlighed...

Læs mere

Hvad der skal til for at nå FN s 2015-mål

Hvad der skal til for at nå FN s 2015-mål Hvad der skal til for at nå FN s 2015-mål Positionspapir for 92-gruppen i forbindelse med statuskonferencen for FN s udviklingsmål, 2015-målene, september 2010 1. Baggrund og status for 2015-målene Årtusindetopmødet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Køn vikler sig ind i alt om køn og global bæredygtighed

Køn vikler sig ind i alt om køn og global bæredygtighed Køn vikler sig ind i alt om køn og global bæredygtighed Inge Henningsen og Dorte Marie Søndergaard Rødding Højskole. 8. marts 2017 Verdensmål 5 Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 Bilag B Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 1 Introduktion Dette positionspapir beskriver NGO FORUMs medlemsorganisationers erfaringer og visioner for området Vækst og Beskæftigelse,

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0 strategi for dansk udviklingspolitik udkast marts 2010 Marts 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indhold Indledning. Dansk udviklingspolitik

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Nedenstående er en oversigt over kerneelementerne i et typisk set-up for ansvarlige investeringer. Grundelementerne i det man i branchen kalder den skandinaviske

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Samhandel eller markedsadgang?

Samhandel eller markedsadgang? Samhandel eller markedsadgang? Baggrundsnotat om EU's fremtidige Handels- og Udviklingsstrategi Indholdsfortegnelse Indledning 2 Concord Danmarks anbefalinger til EU's fremtidige arbejde med Handel og

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet Til punkt 5 Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet -- til videre bearbejdning i landsmødeperioden 2014-2016 FN blev ikke skabt for at føre menneskeheden i himmelen, men

Læs mere

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 28.2.2012 ARBEJDSDOKUMENT om forberedelserne op til Rio+20-topmødet interparlamentarisk udvalgsmøde med deltagelse af Europa-Parlamentet

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

7514/12 aan/ams/gm/pfw/pj/hsm 1 DG I 1A

7514/12 aan/ams/gm/pfw/pj/hsm 1 DG I 1A RÅDET FOR DE EUROPÆISKE U IO Bruxelles, den 12. marts 2012 (16.03) (OR. en) 7514/12 E V 198 DEVGE 62 RELEX 211 O U 32 ECOFI 240 ORIE TERE DE OTE fra: generalsekretariatet til: delegationerne Vedr.: Rio+20:

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. november 2016 (OR. en) 14166/16 FISC 187 ECOFIN 1014 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 8. november 2016 til: delegationerne

Læs mere

Danmark som foregangsland for verdensmålene

Danmark som foregangsland for verdensmålene Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 118 Offentligt Danmark som foregangsland for verdensmålene Danmarks implementering af verdensmålene: Anbefalinger fra danske civilsamfundsorganisationer Indhold...

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

EU som udviklingsaktør

EU som udviklingsaktør EU som udviklingsaktør Og EU s fælles landbrugspolitik efter 2013? Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder llg@concorddanmark. CONCORD Concord Europe: 1600 udviklings- og nødhjælps-ngoer 18 internationale

Læs mere

Concord Danmarks position på EU s Flerårige Finansielle Ramme (FFR)

Concord Danmarks position på EU s Flerårige Finansielle Ramme (FFR) Concord Danmarks position på EU s Flerårige Finansielle Ramme (FFR) Esben Salling for Mellemfolkeligt Samvirke September 2011 Indhold Resumé... 2 1. Kort introduktion til EU s Flerårige Finansielle Ramme

Læs mere

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi.

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi. Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Til Udenrigsministeriet Tlf. 39 17 39 17 CVR 17150413 dst@dst.dk www.dst.dk 29. juli 2016 Høringssvar til Verden 2030 Udkast Danmarks udviklingspolitiske

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

Ytrings- og mediefrihed er afgørende for demokratiet også i Danmark

Ytrings- og mediefrihed er afgørende for demokratiet også i Danmark Ytrings- og mediefrihed er afgørende for demokratiet også i Danmark FN- forbundet finder, at ytringsfrihed er en menneskeret som skal beskyttes, og som kun i helt særlige tilfælde bør begrænses. FN- forbundet

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

FOLKEKIRKENS DENMARK. VisioN. Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp. Plan 2011-2015

FOLKEKIRKENS DENMARK. VisioN. Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp. Plan 2011-2015 FOLKEKIRKENS VisioN Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp Plan 2011-2015 DENMARK DEL 1 FORMÅL, VISION, VÆRDIER OG MÅL VISION AND PLAN 2011-2015, PART 1 2A) Folkekirkens Nødhjælps formål 3 Folkekirkens Nødhjælps

Læs mere

frihed fattigdom forandring

frihed fattigdom forandring frihed fra fattigdom til forandring strategi for danmarks udviklingssamarbejde 2 DANSK UDVIKLINGSPOLITIK FRIHED OG UDVIKLING To elever arbejder med elektricitet på det tekniske gymnasium Dr. Bruno Buchwieser

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde fremlagt på Udviklingspolitisk Rådsmøde 15. marts 2013-03-20 Overordnet set er det nuværende udkast et rigtig godt

Læs mere

Globalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde

Globalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde Vedtægter 1 Navn Foreningens navn er Globalt Fokus Hjemsted: København, Danmark 2 Vision og formål Den overordnede vision for den Globalt Fokus er en mere retfærdig og bæredygtig verden, hvor mennesker

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard, Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Verdens Skoves klimaposition

Verdens Skoves klimaposition Verdens Skoves klimaposition 10.05.2012 Formål Dette dokument formulerer Verdens Skoves position på klima. Dokumentet har til hensigt at udtrykke Verdens Skoves grundlæggende holdning til udvalgte emner

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B6-0345/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B6-0345/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 11.1.2006 B6-0046/2006 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B6-0345/2005 jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5 af Ģirts

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets

Læs mere