NYE GLOBALE MÅL FOR UDVIKLING OG BÆREDYGTIGHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYE GLOBALE MÅL FOR UDVIKLING OG BÆREDYGTIGHED"

Transkript

1 POSITIONSPAPIR FRA DE DANSKE CIVILSAMFUNDSORGANISATION- ER I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSEN AF DE NYE GLOBALE UD- VIKLINGS- OG BÆREDYGTIGHEDSMÅL (POST-2015 DAGSORDENEN). RESUMÉ Med vedtagelsen af FN s Millennium Deklaration i 2000 forpligtede verdens ledere sig på de mest ambitiøse mål for menneskelig udvikling, som det internationale samfund nogensinde har fremsat. De satte målstregen 15 år senere i 2015, og med få år igen står det klart, at verdenssamfundet er i stand til at skabe ændringer til det bedre i kraft af samarbejde og et fælles fokus i tusinder af forskellige indsatser verden over. Andelen af ekstremt fattige i verden er halveret, langt flere globale borgere har fået adgang til rent vand, og alene det mindsker risikoen for sygdomme. Men de positive resultater udgør ikke hele historien. Fremskridtene er ikke jævnt fordelt, hvilket ofte skyldes systematisk diskrimination og manglende respekt for de mest basale rettigheder, og næsten 900 millioner mennesker er stadig kronisk underernærende. Uligheden er vokset voldsomt i mange lande, kvinder rammes i langt højere grad end mænd og ofte er det de fattigste kvinder, der oplever størst ulighed. Og værst af alt: klimaændringerne og den hastige ødelæggelse af klodens ressourcer truer med at underminere fremskridtene i både rige og fattige lande. Hvis vi skal undgå, at fremskridt afløses af dramatiske tilbageskridt i både rige og fattige lande, skal der ske en radikal kursomlægning. Herunder må udviklingen af FN s nye globale udviklingsmål ske i sammenhæng med opfølgningen på bæredygtighedstopmødet Rio+20, hvor det blev besluttet, at verdenssamfundet også skal vedtage en række globale bæredygtighedsmål; Sustainable Development Goals (SDG). Mål og beslutninger skal pege i en ny retning. Det skal være helt klart, hvordan de nye mål skal realiseres, og hvad de enkelte aktører er ansvarlige for at levere, for at målene kan nås. De nye post-2015 mål skal derfor være bindende på både globalt og nationalt niveau, så der sikres opfølgning i de enkelte lande baseret på deres respektive lokale situation, prioriteter og kapacitet. På denne måde sikres det, at målene reelt forpligter alle verdens lande på den nødvendige omstilling til en mere bæredygtig og socialt retfærdig udvikling. Det er helt afgørende, at de nye mål for verden efter 2015 fastsættes efter en proces, hvor verdens fattigste lande og mennesker har en afgørende stemme. Derfor skal den præcise udformning ikke foregribes. 1:8

2 Men den danske regering må allerede nu arbejde for fem afgørende grundlæggende principper, som målene bør indeholde: 1. De nye mål skal være globale og sammentænke udvikling og bæredygtighed. Målene skal samle op på de områder, hvor 2015 målene ikke er nået, men de skal samtidig gå videre end det. De skal sætte mål, der adresserer globale problemer, som kræver handling fra alle lande: klimaforandringerne, ressourceforbrug, regulering af det internationale handels- og finanssystem etc. De nye globale mål skal således ikke blot gælde for udviklingslandene men forpligte alle verdens lande. 2. De nye mål skal have en menneskerettighedsbaseret tilgang til udvikling og dermed ændre 2015 målenes delvis upolitiske fokus, der overser strukturelle magtspørgsmål. Målene skal sikre respekt for menneskerettigheder, bekæmpe, diskrimination, herunder kønsdiskrimination, marginalisering og analfabetisme samt sikre fattiges ret til deltagelse i det politiske liv ved bl.a. at sikre retten til uddannelse. 3. De nye mål skal forpligte verdens lande ikke mindst de rige lande - til at sikre sammenhæng (kohærens) mellem de mange politikker, der skaber betingelserne for global udvikling og bæredygtighed. Siden 2015 målene blev vedtaget, er den indbyrdes afhængighed mellem verdens lande blevet stadig mere åbenlys og det står klart, at bæredygtig udvikling kræver mere end effektiv bistand. Post-2015 rammen må derfor også omfatte målsætninger for, hvordan andre afgørende politikområder som handelspolitik, landbrug og fiskeri, ressourceudvinding og skattepolitik mv. skal bidrage til at realisere de nye mål. 4. De nye mål skal vedtages i en langt mere inklusiv proces, hvor civilsamfundet spiller en central rolle i både formulering og implementering af målene. Målsætningerne om politisk deltagelse skal udmøntes konkret ved at etablere mekanismer, der sikrer involvering af civilsamfundet, således at målene forfølges og at politikerne holdes fast på deres ansvar for målopfyldelsen. 5. De nye mål skal indeholde konkrete, forpligtende kilder til finansieringen af udviklings- og bæredygtighedsdagsordenen, herunder en klar fastholdelse af de rige landes forpligtelse til at give minimum 0,7 % af BNI i ren udviklingsbistand. Derudover skal der sikres ny finansiering, herunder beskatning af finansielle transaktioner, afskaffelse af skattely, stop for transnationale firmaers skatteunddragelse, afskaffelse af ikke bæredygtige subsidier, klimabistand og omlægning til grøn økonomi. BAGGRUND FN s Millennium Deklaration fra 2000 udgør en milepæl i forhold til at forpligte verdens nationer på en fælles udviklingsdagsorden. I erklæringen, der blev vedtaget af 189 lande, opstillede verdens ledere målsætninger om, at verden skal gøres til et bedre sted at leve for milliarder af mennesker. Nu er det blevet besluttet, at der skal opsættes nye globale udviklingsmål fra 2015, der skal kombinere en fortsættelse af de nuværende Millennium Development Goals (MDG) med nye globale bæredygtighedsmål (SDG), der udspringer af Rio+20 topmødet. Dette giver en unik mulighed for at sammentænke fattigdomsudryddelse, social retfærdighed, lige rettigheder, uddannelse til alle og grøn omstilling. Med andre ord, at skabe forudsætning for en global bæredygtig udvikling for alle og at rette op på manglerne ved de nuværende mål. I de følgende fem afsnit bliver ovenstående principper uddybet. Positionerne er forsøgt fokuseret på fem overordnede problemstillinger, men der er derudover en lang række specifikke emner og hensyn, som det er vigtigt at prioritere i forbindelse med det videre arbejde frem mod de endelige post-2015 mål. Dette gælder bl.a. retten til sundhed og uddannelse, retten til at holde regeringer og virksomheder ansvarlige for at skabe bæredygtig udvikling samt retten til at bestemme over egen reproduktiv sundhed. 2:8

3 INDHOLD 1. De nye mål skal sammentænke udvikling og bæredygtighed og gælde for alle lande 3 2. De nye mål skal have en menneskerettighedsbaseret tilgang 4 3. De nye mål skal forpligte verdens rige lande til at sikre sammenhæng (kohærens) 6 4. Bedre inddragelse af civilsamfundet 7 5. De nye mål skal indeholde konkrete forpligtende kilder til finansieringen 8 1. DE NYE MÅL SKAL SAMMENTÆNKE UDVIKLING OG BÆREDYGTIGHED OG GÆLDE FOR ALLE LANDE De nuværende 2015 mål har ikke i tilstrækkeligt omfang inddraget bæredygtighedsaspektet og balancen mellem de nødvendige sociale, økonomiske og miljømæssige hensyn. Verden står i dag over for store udfordringer i forhold til at sikre en bæredygtig udvikling, der understøtter og respekterer miljø- og naturressourcegrundlaget på kloden. Den nuværende udvikling nedslider og ødelægger de naturressourcer og -ydelser, vi som mennesker skal leve af og efterlader store dele af verdens befolkning i sult, fattigdom og med usikre levevilkår. Klimaforandringerne vil, hvis de ikke stoppes, underminere den udviklingsmæssige fremgang vi har opnået og skabe endnu større ulighed mellem rige og fattige, end vi ser i dag. Hvis der skal skabes en bæredygtig udvikling for alle, er det derfor afgørende, at både udviklings- og miljøhensyn, herunder de nødvendige begrænsninger i klimaforandringerne, indtænkes i den nye ramme for bæredygtig udvikling. Men global bæredygtig udvikling kræver, at alle er med. De enkelte landes politikker og forbrug påvirker i dag mange andre lande og menneskers muligheder. De nye globale mål skal således ikke blot gælde for udviklingslandene men for alle lande, og forpligte alle landene til at deres politikker bidrager til at nå tidsbestemte og målbare resultater inden for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling. Det indebærer, at de rige lande har et ansvar for at gå forrest i omstillingen til bæredygtighed socialt, økonomisk, miljømæssigt og samtidig yde støtte til bæredygtig udvikling for fattige lande og befolkningsgrupper. Det globale udviklingssamarbejde efter 2015 skal tage højde for, at den globale fattigdom i dag og fremover i høj grad vil være forårsaget af et ulige forbrug og adgang til klodens ressourcer mellem rige og fattige. Med et fortsat overforbrug fra de rige landes side samt øget forbrug og forurening fra de store vækstøkonomier, er der ikke de tilstrækkelige miljø- og ressourcemæssige udviklingsmuligheder for de fattigste, hvis de går i de rige landes ubæredygtige fodspor. Derfor må en ny udviklingsramme også inkludere den lige ret for alle verdens indbyggere til et miljømæssigt råderum både hvad angår ressourceforbrug og forurening inden for planetens bæreevne. Ikke mindst på klimaområdet er det afgørende, at denne rettighedsbaserede tilgang gennemføres. De fattigste rammes hårdest af klimaændringerne, selvom de har bidraget mindst til dem og samtidig beskærer andre landes forurening deres muligheder for udvikling. En rettighedsbaseret tilgang, med lige ret til ressourceforbrug og miljømæssigt råderum for alle inden for planetens bæreevne, er derfor afgørende for den nye post-2015 udviklingsramme. En sådan rettighedsbaseret tilgang må også kobles til, at overforbrug og forurening fra bestemte lande skal føre til kompensation til andre fattigere og mindre forurenende lande og befolkningsgrupper. Dette er ikke mindst vigtigt på klimaområdet. Den nye udviklingsramme må også adressere de udfordringer, den globale demografiske udvikling stiller. Disse udfordringer omfatter stor befolkningsvækst i visse regioner, særligt i Afrika, Mellemøsten og Sydasien, der i høj grad er forårsaget af kvinders manglende adgang til reproduktiv sundhed. Men også dannelsen af store globale middelklasser, der vil sætte den globale udnyttelse af naturressourcer yderligere under pres, må reflekteres i den nye udviklingsramme. 3:8

4 At udvikling og bæredygtighed sammentænkes i et sæt universelle mål for bæredygtig udvikling for alle verdens lande. Både rige og fattige lande skal være med, men efter princippet om, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste læs. Det vil sige fælles, men forskelligartet ansvar blandt verdens nationer, hvor de rigeste lande går forrest. At den nye udviklingsramme inkluderer fokus på de udfordringer, som klimaforandringerne stiller verden over for, samt de løsninger der er nødvendige, herunder reduktioner i udslip, klimatilpasning og ny og additionel finansiering. At princippet om lige ret til miljø- og klimamæssigt råderum inden for planetens bæreevne for alle verdens beboere inkluderes i den nye post-2015 udviklingsramme. Dette gælder både ift. ressourceforbrug og forurening herunder udledning af drivhusgasser til atmosfæren. Samtidig betyder denne rettighedsbaserede tilgang, at bl.a. klimafinansiering må ydes som kompensation og derfor som reelt ny og additionel ift. udviklingsbistanden. At målene afspejler de enkelte landes og befolkningsgruppers ret til at forvalte egne naturressourcer, herunder deres ret til adgang til egne naturressourcer inden for økosystemernes bæreevne. At den private sektors (virksomhedernes) forpligtelse til at skabe bæredygtig udvikling bliver sikret både i forhold til miljø/klima, økonomiske og sociale aspekter og i forhold til menneskerettigheder. At den nye udviklingsramme adresserer og inkluderer mål for bæredygtig udvikling på vigtige ressourceområder som vand, fiskeri, skove, biodiversitet, energi samt landbrug og fødevaresikkerhed. At der etableres et sæt globale rettigheder for adgang til basale naturressourcer, såsom vand (gennem ratificering og implementering af Den Internationale Vandkonvention), energi og et sundt miljø, samt at retten til fødevaresikkerhed sikres bl.a. ved at undgå at den globale landbrugsproduktion i uhensigtsmæssig grad tilrettelægges med henblik på energiforsyning, animalsk produktion og luksusvarer. At den nye udviklingsramme adresserer de befolkningsdynamikker, verden står over for, herunder befolkningsvækst og væksten i den globale middelklasse. Samt at løsningen på disse spørgsmål tager udgangspunkt i en rettighedsbaseret tilgang, hvor bl.a. sikringen af reproduktiv sundhed og rettigheder for kvinder, samt alle menneskers grundlæggende ret til lige muligheder, er centrale. At den nye udviklingsramme inkluderer en indsats for at afskaffe subsidieordninger inden for f.eks. landbrug, fiskeri og fossile brændstoffer, der skader miljøet, klimaet og mulighederne for udvikling for de fattigste. At sikre at vigtige eksisterende erklæringer, aftaler og konventioner på bæredygtighedsområdet indgår i den fremtidige udviklingsramme, herunder beslutningerne under Rio+20-processen bl.a. Klimakonventionen og Biodiversitetskonventionen med Aichi-målene, FN s deklaration om oprindelige folks rettigheder, Stockholm Konventionen, Beijing Platform for Action og International Conference on Population and Development (ICPD). Ligeledes skal der sammentænkes politikker for udvikling og sårbarhed over for klimarelaterede katastrofer med henvisning til Hyogo Framework for Action ( ). 4:8

5 2. DE NYE MÅL SKAL HAVE EN MENNESKERETTIGHEDSBASERET TILGANG Den overordnede post-2015 ramme og de enkelte mål skal sikre respekt for menneskerettighederne, bekæmpe ulighed og diskrimination, sikre fri, meningsfuld deltagelse og inddragelse i beslutningsprocesser, sikre adgang til kvalitetsuddannelse samt fremme staters, internationale organers og andre betydelige aktørers ansvarlighed. De nuværende 2015 mål udspringer af FN s Millennium Deklaration fra 2000, som har menneskerettighederne centralt placeret. Menneskerettighederne blev imidlertid ikke integreret i de nuværende mål og indikatorer. Bekæmpelse af diskrimination og fokus på de mest udsatte er således stort set fraværende i målene. Samtidig er der ingen henvisning til relevante menneskerettighedsstandarder for de mål, der indeholder serviceydelser som sundhed, uddannelse, etc. Det har medvirket til, at et meget stort antal kvinder og mænd, som lever i fattigdom eller i sårbare situationer, stadig fastholdes i fattigdom. Kvinder rammes i langt højere grad end mænd. Ofte er det de fattigste kvinder, som oplever størst ulighed og krænkelse af rettigheder. Civile og politiske rettigheder er også fraværende i målene og afspejler dermed ikke Wien Deklarationen fra 1993, der netop understreger, at menneskerettigheder er universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og forbundne. Heller ikke problematikken omkring statsvold i repressive samfund samt vold mod kvinder, børn og unge mænd er en del af målene. Det har fjernet fokus fra den afgørende betydning som frihedsrettigheder og retsstatsprincipper har i fattigdomsbekæmpelsen. Vi har således gennem de senere år været vidne til, at fattige og de organisationer, der støtter de fattiges legitime krav, er kommet under pres. I en række lande er der indført lovgivning og administrative regler, der kraftigt begrænser fattiges muligheder for at arbejde for deres rettigheder. Næsten alle lande i verden har tilsluttet sig FN s menneskerettighedskonventioner. De skal danne en fælles reference for de nye post-2015 mål. Realiseringen af alle rettigheder, både civile/politiske og sociale/økonomiske, er afgørende for en bæredygtig udvikling. Adgangen til rettigheder er central for fattiges muligheder for at holde deres folkevalgte ansvarlige for en bæredygtig udnyttelse og for en retfærdig fordeling af landets ressourcer. Tre ud af fire fattige lever nu i mellemindkomstlande, og staterne må derfor øge deres evne til omfordeling af ressourcer og sikring af rettigheder. Fattige må støttes i deres kamp for deres rettigheder, uanset om de bor i de fattigste lande, i mellemindkomstlande eller i rige lande. Respekt for og fremme af FN s menneskerettighedskonventioner, standarder, normer og instrumenter indgår med klare referencer i de nye mål. At principperne om ansvarlighed, gennemsigtighed, deltagelse og ikke-diskrimination effektivt integreres i de nye mål, herunder lige adgang uanset køn, alder, etnicitet og religion. At uddannelse anerkendes og adresseres som en menneskeret, og at den rolle, uddannelse spiller i forhold til at understøtte andre udviklingsmål, synliggøres og inkorporeres i den nye udviklingsramme. Mål for serviceydelser, herunder uddannelse og sundhed, indeholder klare referencer til de relevante menneskerettighedsstandarder. At ret til deltagelse, inklusiv adgang til information samt tilgængelige mekanismer og rammer for meningsfuld borger- og civilsamfundsinddragelse, bliver integreret i de nye mål. At modvirke NGO-lovgivning, der begrænser muligheden for at arbejde for de fattiges rettigheder. Dette kan blandt andet ske ved at indføre regelmæssige og kontinuerlige konsultationer mellem donorer, regeringer og repræsentanter for civilsamfundet. At fremme det internationale samfunds ansvar for at deltagelse, retsstatsprincipper, gennemsigtighed, ansvarlighed og effektive klagemekanismer bliver integreret i de nye mål. At stater og det internationale samfund sikrer, at virksomheder, investorer og NGO er beskytter menneskerettighederne i deres operationer i de lande, hvor de er til stede. At sikre mål på områder der har særlig betydning for udsatte, marginaliserede og for beskyttelse i konfliktområder, herunder vold mod kvinder, børn og unge. Derudover skal der sikres beskyttelse af befolkningsgrupper i situationer uden konflikt, hvor vold og tortur udgør en særlig risiko (fængsler, politistationer og slumområder). At der bliver udarbejdet kvalitative og kvantitative indikatorer og opdelte demografiske data som grundlag for en effektiv monitorering af opfyldelse af rettigheder for bl.a. udsatte og marginaliserede. At nationale mål, indikatorer og opfølgning udvikles i samråd og dialog med parlamenter, civilsamfundsorganisationer og andre centrale aktører 5:8

6 3. DE NYE MÅL SKAL FORPLIGTE VERDENS RIGE LANDE TIL AT SIKRE SAMMENHÆNG (KOHÆRENS) De nye mål skal forpligte verdens rige lande til at sikre sammenhæng (kohærens) mellem de mange politikker, der skaber rammebetingelserne for global udvikling og bæredygtighed. Siden 2015 målene blev vedtaget, er den indbyrdes afhængighed mellem verdens lande blevet stadig mere åbenlys. Det er derfor mere end nogensinde før nødvendigt, at verdens ledere holdes ansvarlige for, at der er sammenhæng på tværs af udviklingspolitik, handelspolitik, landbrugs- og fiskeripolitik og internationale vedtægter for investeringer, ressourceudvinding og skattepolitik. Princippet om politikkohærens er allerede nedfældet i EU s Lissabon-traktat (artikel 208) og i den nye danske lov for udviklingssamarbejde, men der findes fortsat ingen effektive mekanismer, der sikrer, at forpligtelserne følges op med handling. Den nye post-2015 ramme er en unik mulighed for at vedtage klare mål for, hvordan kohærensprincippet omsættes til praksis med udgangspunkt i det internationale system. Konkret vil det kræve, at post-2015 rammen også omfatter målsætninger for, hvordan de nye mål skal realiseres og dermed adresserer strukturelle årsagssammenhænge mellem regionale og nationale politikker samt de globale rammebetingelser for udvikling og bæredygtighed. Som anbefalet af FN s System Task Team on the post-2015 bør dette ske ved, at der opstilles en række delmål inden for udvalgte politikområder, der tjener som katalysatorer ( enablers ) for at nå rammens overordnende endemål som f.eks. udryddelse af fattigdom. Eksempler på sådanne katalysatorer kunne omhandle kapitalflugt, handelsbarrierer, landbrugsstøtte, prisudsving på råvarer, fiskekvoter i internationale farvande og forvaltningen af fornybare naturressourcer på nationalt og regionalt plan etc. De konkrete delmål vil naturligvis afhænge af, hvilke overordnede endemål der besluttes, men den generelle tilgang bør fastslås allerede nu, så det bliver en grundsten i udarbejdelsen af rammen. På nuværende tidspunkt er det allerede muligt at udpege en række politikområder og tilhørende delmål, som alle kan monitoreres ved hjælp af internationalt anerkendte data- og målemetoder (jf. forslag nedenfor). At princippet om sammenhæng for udvikling og bæredygtighed fastslås som en bindende grundforudsætning i implementering i de nye globale mål efter At der skal indskrives en standard for institutionelle mekanismer som sikrer, at kohærensprincippet indgår i nationale og regionale beslutningsprocedurer (fx OECD s building blocks for Policy Coherence for Development, EU s retningslinjer for konsekvensanalyser etc.). At der skal indarbejdes indikatorer for en række afgørende katalysatorer i den nye ramme, såsom: Kapitalflugt (kan måles på globalt, regionalt og nationalt plan). Skattely (Kan defineres). Landbrugsstøtte (kan måles i OECD s PSE indeks og indgår allerede i det nuværende MDG8). Handelsbarrierer (kan måles i WTO/G20 regi; Global Value Chains (GVCs)). Prisudsving på essentielle fødevarer- og råvarer (måles af FAO price index og price volatility index). Naturressourceforbrug (kan måles i planetary boundaries, ILUC, Sustainable Governance Indicators (SGI) mv.). Adgang til land (kan måles i lande, der har underskrevet og implementeret FN s standard på området). Korruption (kan måles via Corruption Index). Befolkningsdynamikker (kan måles via indikatorer fra ICPD, PoA). Adgang til livsvigtig medicin samt sundhedspersonale. Adgang til kvalitetsuddannelse for alle. 6:8

7 4. BEDRE INDDRAGELSE AF CIVILSAMFUNDET I forbindelse med de nuværende 2015 mål er fattige befolkningsgrupper, lande samt det globale civilsamfund ikke i tilstrækkeligt omfang blevet inddraget i formuleringsprocessen såvel som i monitorering af deres implementering. De oprindelige mål blev udarbejdet af en arbejdsgruppe i FN uden den store konsultation, hverken på regerings- eller civilsamfundsniveau i de rige eller fattige lande. Samtidig er den globale ulighed vokset. Globalt er skellet mellem de rigeste og fattigste lande vokset og inden for de enkelte lande, har den kraftige økonomiske vækst, man har oplevet i nogle udviklingslande, ofte ført til, at fattige befolkningsgrupper er blevet yderligere marginaliseret, at uligheden i samfundene er vokset betragteligt, og at der har været ret begrænset trickle-down -effekt i form af forbedrede beskæftigelsesmuligheder og forbedrede sociale services. De kommende mål skal adressere de globale og nationale udfordringer samt sikre demokratisk ejerskab i de forskellige lande. Det er derfor vigtigt, at de formuleres i en mere inklusiv proces hvor fattiges og marginaliseredes interesser tilgodeses. Der bør også sikres rammer og mekanismer for, at befolkninger og civilsamfund kan holde deres politiske ledere ansvarlige for, at målene bliver integreret i nationale planer og implementeret. Dette indebærer ikke blot støtte til civilsamfundsorganisationer, men også at det internationale samfund globalt støtter op om demokratiseringsprocesser i de enkelte lande. I denne sammenhæng er en særlig udfordring de såkaldte skrøbelige stater, der kan virke destabiliserende, også udover deres egne landegrænser. Da fattige og marginaliserede netop ofte er fattige, fordi de ikke har en samlet stemme og ikke kan sætte nogen magt bag deres krav, er det vigtigt at inkludere dem aktivt i beslutninger, der vedrører deres liv. En række internationale initiativer er blevet taget for at sikre, at en fattigdomsudryddende global dagsorden får høj prioritet i post-2015 arbejdet. Det drejer sig om initiativer som Beyond 2015 kampagnen, GCAP (Global Campaign against Poverty), CIVICUS, INGO grupperingen, den nye samlede BetterAid/Open Forum international Platform (CPDE) og International Forum of National Platforms of Development NGOs (IFP/FIP). Det er dog vigtigt at sikre, at det ikke kun er på internationalt niveau, at civilsamfundet høres. En styrkelse af de lokale og nationale civilsamfund og deres inddragelse bør ses som et mål i sig selv og som en sikring af, at målene når fattige befolkningsgrupper. Det er essentielt, at civilsamfundet og disses initiativer bakkes op, at man sikrer dem mulighed for at arbejde samt viser villighed til at gå i dialog med dem, og at man tager deres forslag alvorligt. Det er således afgørende, at der bliver tale om en reel konsultation og ikke blot om en legitimerende øvelse, der gennemføres for at man bagefter kan sige, at alle er blevet hørt. For at undgå at øvelsen ender som en sådan legitimerende eksercits, er det vigtigt, at det ikke kun er i formuleringen, men også i implementeringen af de kommende målsætninger, at befolkning og civilsamfundsorganisationer involveres. Dette bør blandt andet gøres ved at inddrage repræsentanter fra civilsamfundet i arbejdsgrupper og fora, der arbejder med planlægning, monitorering og evaluering af de nye mål. Dette vil fremme et reelt ejerskab til den nye ramme og dermed også at den kommer fattige og mere sårbare befolkningsgrupper til gode. At den danske regerings position bliver formuleret i en åben og transparent proces i dialog med civilsamfundet, både i Danmark og i vores samarbejdslande - og at det samme sker i EU og andre lande. At man sikrer og støtter, at civilsamfundet bliver inddraget både på lokalt, nationalt og internationalt plan for at sikre legitimitet og demokratisk ejerskab. At civilsamfundsdagsordenen bringes videre og styrkes i relevante fora herunder i FN og EU. At det sikres, at civilsamfund får en væsentlig rolle i implementeringen og monitoreringen af de endelige post-2015 mål, inklusiv i udviklingen af de relevante nationale love, politikker og planer. At den internationale udviklingsbistand fortsat fremmer demokrati og folkeligt engagement i udviklingslandene og i det internationale system gennem støtte til civilsamfundene, hvis styrke bør ses som et mål i sig selv. At det anerkendes, at uddannelse er en forudsætning for, at mennesker kan fungere som demokratiske medborgere, der kan medvirke til at sikre god regeringsførelse og bæredygtighed. 7:8

8 5. DE NYE MÅL SKAL INDEHOLDE KONKRETE FORPLIGTENDE KILDER TIL FINANSIERINGEN Bistand til de fattige lande spiller ikke en nær så betydelig rolle i forhold til andre kapitalstrømme som tidligere. Derfor er det afgørende at få lavet fælles globalt forpligtende aftaler om finansiering af udvikling, der dækker alle potentielle finansieringskilder samtidig med, at der sikres kohærens i andre politikker, der potentielt kan modvirke finansiering af udvikling. Den danske regering kan med fordel tage udgangspunkt i og styrke FN-sporet Financing for Development, der blev startet i forlængelse af 2015 målene. Formålet er at sikre finansieringen til at nå de øvrige målsætninger, der bliver etableret efter Bistand: At alle rige lande lever op til deres forpligtelser om at yde mindst 0,7% af BNI, og at Danmark selv bestræber sig på at kommer tilbage til at yde 1% af BNI til udviklingsbistand fokuseret på fattigdomsbekæmpelse. Derudover skal de rige lande yde ny og additionel klimabistand. Mobilisering af nationale ressourcer: At der på internationalt plan, begyndende med EU, bliver gennemført regulering, der kan hjælpe til at stoppe kapitalflugten fra ulandene og muliggøre en national beskatning til finansiering af udvikling. Centrale tiltag er øget gennemsigtighed i selskabers regnskaber og gennemsigtighed i skattely og udveksling af skatteinformationer på tværs af lande. Udviklingslande skal samtidig have konkret bistand til at styrke politikker, lovgivning og administration med henblik på at sikre en stærkere opkrævning af skatter, særligt fra udvinding af naturressourcer, og til at styrke dem i at kræve gennemsigtighed i større projekter for udvinding af landenes naturressourcer. Innovativ finansiering: At udvikle mekanismer til at finansiere en multilateral indsats for fattigdomsudryddelse og en bæredygtig udvikling. Konkret, begyndende på europæisk niveau, etablering af en skat på internationale finansielle transaktioner, men også andre regulerende og ressourcemobiliserende skatter som skat på flytrafik, bunker-olie, road-pricing, etc. Gæld: At der etableres en uafhængig og fair procedure for behandling af gæld og etablering af et bindende sæt regler for ansvarlig långivning. Danmark bør specifikt starte med at afskrive gammel, illegitim gæld uden at belaste det danske bistandsbudget. Handel: At der udvikles et globalt handelsregime, hvor særligt de fattigste og mest skrøbelige lande får en præferentiel status, der øger deres muligheder for udvikling af en produktiv sektor, der kan finansiere en bæredygtig udvikling. Kohærens for udvikling i dansk og europæisk handelspolitik er et vigtigt udgangspunkt. Udenlandske direkte investeringer: At udenlandske investeringer i udviklingslandene kun støttes i det omfang, at investeringerne fremmer en bæredygtig og fattigdomsreducerende udvikling. Grøn og bæredygtig økonomi: At der i alle lande både i rige og i fattige - etableres en grøn og bæredygtig økonomi, der gennem de rigtige politikker og rammebetingelser, for både den offentlige og private sektor, fremmer en global bæredygtig udvikling. 8:8

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Samhandel eller markedsadgang?

Samhandel eller markedsadgang? Samhandel eller markedsadgang? Baggrundsnotat om EU's fremtidige Handels- og Udviklingsstrategi Indholdsfortegnelse Indledning 2 Concord Danmarks anbefalinger til EU's fremtidige arbejde med Handel og

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle

Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle Politikpapir fra FN-forbundet, 2012 En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde fremlagt på Udviklingspolitisk Rådsmøde 15. marts 2013-03-20 Overordnet set er det nuværende udkast et rigtig godt

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Neven MIMICA Internationalt samarbejde og udvikling

SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Neven MIMICA Internationalt samarbejde og udvikling DA SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Neven MIMICA Internationalt samarbejde og udvikling 1. Almindelig duelighed, europæisk engagement og personlig uafhængighed Hvilke

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En

Læs mere

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil. Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam Styrelsens anbefaling IBIS styrelse indstiller til Generalforsamlingen, at IBIS søger om observatørstatus i Oxfam International. Observatørperioden

Læs mere

Opfattelser af udviklingspolitik

Opfattelser af udviklingspolitik Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER VÆKST GRØN STABILITET OG SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING Euro-Latin American Parliamentary Assembly Assemblée Parlementaire Euro-Latino Américaine Asamblea Parlamentaria Euro-Latinoamericana Assembleia Parlamentar Euro-Latino-Americana DEN EURO-LATINAMERIKANSKE

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13)

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) Af Morten Emil Hansen Indledning Mens den internationale udviklingsbistand er faldende og under stort politisk pres i

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Anbefalinger erfaringer & prioriteter

Anbefalinger erfaringer & prioriteter Folkekirkens Nødhjælps input til regeringens nye udviklingspolitik Anbefalinger erfaringer & prioriteter marked civilsamfund stat Folkekirkens Nødhjælps input til regeringens nye udviklingspolitik Anbefalinger,

Læs mere

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN

AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN VOR FÆLLES VISION Vi, europæiske lokale myndigheder, der er forenede i European Sustainable Cities & Towns Campaign (Kampagnen for bæredygtige europæiske byer), og

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

SAMMEN MOD FATTIGDOM. Mellemfolkeligt Samvirkes strategi 2012-2017, revideret udgave. Vedtaget af Rådet den 31. maj 2015

SAMMEN MOD FATTIGDOM. Mellemfolkeligt Samvirkes strategi 2012-2017, revideret udgave. Vedtaget af Rådet den 31. maj 2015 SAMMEN MOD FATTIGDOM Mellemfolkeligt Samvirkes strategi 2012-2017, revideret udgave Vedtaget af Rådet den 31. maj 2015 Vedtaget af MS-Rådet den 2. juni 2012 Fotos: Jeppe Carlsen, Miriam Dalsgaard, Tine

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

IBIS Analyse December 2009

IBIS Analyse December 2009 IBIS Analyse IBIS Analyse December 2009 Gennemsigtige virksomhedsregnskaber giver penge til udvikling Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Resumé En ændring af virksomhedernes regnskabspraksis,

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Værktøjskasser til film Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: http://udviklingstal.um.dk/da/ F.eks. med ordforklaring: http://udviklingstal.um.dk/da/undervisning/ordforklaring/

Læs mere

POLITIK FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET

POLITIK FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET POLITIK FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET Juni 2014 INDHOLD FORORD 3 INDLEDNING 4 MÅLSÆTNING OG MÅLGRUPPER FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET 7 AKTUELLE GLOBALE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER 10 CIVILSAMFUND

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Grøn vækst DEN STRATEGISKE RAMME FOR VÆKST OG BESKÆFTIGELSE GRØN VÆKST OG GRØN ØKONOMI

Grøn vækst DEN STRATEGISKE RAMME FOR VÆKST OG BESKÆFTIGELSE GRØN VÆKST OG GRØN ØKONOMI 5 Danmark vil: Bistå udviklingslandene med at bekæmpe fattigdom og skabe bæredygtig udvikling gennem grøn vækst, øget indtjening og flere arbejdspladser, ikke mindst til unge. Støtte grøn vækst baseret

Læs mere

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund 1. Introduktion Antikorruptionspolitikken gælder for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Sex & Samfund og hos vores samarbejdspartnere. Alle ovennævnte

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere