Vækst, udvikling & kvalitet. EUC Nordvestsjælland, strategi

Transkript

1 Vækst, udvikling & kvalitet EUC Nordvestsjælland, strategi

2 Indhold Indledning... 3 Vækst... 4 Udvikling... 5 Kvalitet... 6 Skolens pædagogiske grundlag... 7 Erhvervsuddannelserne... 8 De erhvervsgymnasiale uddannelser Arbejdsmarkedsuddannelserne Strategiske handlinger Appendiks Bilag 1 Erhvervsuddannelsesområdet Bilag 2 Gymnasieområdet Bilag 3 Arbejdsmarkedsuddannelsesområdet... 17

3 Indledning En offensiv strategi om vækst, udvikling & kvalitet Med strategiplanen Vækst, udvikling & kvalitet vælger EUC Nordvestsjælland en offensiv strategi for de kommende år. Med et politisk ønske om flere i uddannelse, og færre i gymnasiet og flere på erhvervsuddannelserne, går EUC Nordvestsjælland aktivt ind i en proces, hvor alle vore uddannelsesområder, 10. klasse, EUD, EUX, erhvervsgymnasiet (HHX og HTX), praktikcenter samt arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles målrettet med fokus på vækst, udvikling og kvalitet. Vi ønsker at øge vores markedsandel i Nordvestsjælland på uddannelsesområdet, og dermed fastholde positionen som den største aktør på ungdomsuddannelsesområdet i Nordvestsjælland. Vi arbejder derfor med en dobbelt strategi om både at styrke de enkelte uddannelser og samtidigt at styrke samarbejdet med vore naturlige samarbejdspartnere såsom folkeskoler, kommuner, faglige organisationer mv. Vi ønsker at være proaktive, opsøgende og involverende, hvad angår udbredelse af viden om skolens kerneaktiviteter og ydelser. Det omfatter også udviklingen af nye uddannelser og samarbejde omkring uddannelsesaktiviteter, som styrer mod at sikre erhvervslivet kvalificeret arbejdskraft til tiden. Arbejdsmarkedet er i stigende grad globaliseret. Dét skal vi, som moderne uddannelsesinstitution, kunne håndtere både hvad angår de lokale elevers kompetencer, men også de krav det stiller i form af at kunne levere kurser og uddannelse til andre end dansktalende. På det internationale område skal vi byde ind hvor det passer med vores uddannelsesfokus. Et større udsyn vil såvel styrke elevernes talent, deres studiekompetencer samt øge deres erhvervskompetence på et globaliseret arbejdsmarked. Endelig skal vi kunne sikre den nødvendige kompetenceudvikling for ikke-dansktalende medarbejdere på arbejdsmarkedet. 3

4 Vækst Vækst er forudsætningen for bedre uddannelser i fremtiden Antallet af årselever ved EUC Nordvestsjælland er de senere år faldet, og er i dag under 2000, hvilket samlet set gør det vanskeligere at tilbyde en bred vifte af uddannelser, og udnytte synergieffekter og stordriftsfordele i organisationen. Det er derfor en forudsætning, for fortsat at kunne tilbyde en bred vifte af uddannelser, at antallet af årselever øges således at organisationens indtægter stiger. Dette synes særligt vanskeligt af to årsager: For det første betyder den demografiske udvikling i de kommende år, at der bliver færre unge og for det andet vil kommende adgangskrav til gymnasiet ikke kun påvirke antallet af gymnasieelever ved de almene gymnasier, men også på EUC Nordvestsjællands to egne gymnasier. Strategien for vækst på skolens enkelte uddannelsesområder vil adskille sig, idet faldet i antallet af årselever særligt synes at påvirke erhvervsuddannelserne i højere grad end gymnasieuddannelserne. Samtidig vil vækst i arbejdsmarkedsuddannelserne ikke nødvendigvis bidrage økonomisk positivt, da indtægten pr. kursist på dette område ikke nødvendigvis modsvarer de reelle omkostninger i sin nuværende form. At øge antallet af årselever kræver derfor en offensiv strategi, der involverer vigtige samarbejdspartnere således at EUC Nordvestsjælland fremadrettet tager en større andel af unge i en ungdomsårsgang. Dette kan samtidig medføre, at muligheden for at etablere nye uddannelser kan indgå i de strategiske overvejelser for at opnå målet om vækst. Tilsvarende vil fokus på omkostningerne ved skolens samlede drift indgå og skolens samlede bygningsmasse og udnyttelse af denne vil blive evalueret. 4

5 Udvikling Vedvarende udvikling af vore uddannelser, medarbejdernes faglige kompetencer og vores undervisningspraksis Det er målet, at alle skolens uddannelsesområder kontinuerligt gennemgår en udviklingsproces, der vedvarende bidrager til, at vore uddannelser uddanner bedst muligt til fremtidige behov. Erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser har en særlig forpligtelse til hele tiden at matche nuværende og kommende behov på det danske arbejdsmarked. Dette kræver, at vore medarbejdere hele tiden har de rigtige kompetencer, således at faglig viden og undervisningspraksis understøtter dette mål. Derfor er en koordineret efter-/ videreuddannelse af vore medarbejdere, der stiller krav til deres faglige og pædagogiske kompetencer samt deres evne til samarbejde, afgørende. Udvikling skal samtidig sikre et godt studiemiljø, hvor rammerne for læring er optimale for den enkelte. Dette sikrer trivsel, fastholdelse og højere gennemførelse. Arbejdet med trivsel er et centralt omdrejningspunkt i skolens udvikling. Skolens samlede trivsel omhandler både eleverne og medarbejderne og omfatter således både skolens undervisningsmiljø og arbejdsmiljø. Et godt undervisningsmiljø bidrager til en bedre trivsel, øget læring og godt kammeratskab. Det gode arbejdsmiljø bidrager til et godt samarbejde og skaber fleksible rammer for arbejdsopgaverne. 5

6 Kvalitet Øget kvalitet forudsætter gode evalueringsmetoder og en styrkelse af evalueringskulturen Vi ønsker at tilbyde uddannelser og kurser af høj kvalitet på alle vore uddannelsesområder. Det er derfor afgørende for os, at vore uddannelser er af høj faglig kvalitet og at vore elever og kursister efterfølgende kan anvende faglige kundskaber i samspil med andre, således at det danske arbejdsmarked fremadrettet fortsat er konkurrencedygtigt i et globalt arbejdsmarked. Kvaliteten i vore uddannelser skal være et væsentligt argument hos den enkelte, når denne skal vælge uddannelsessted, og efterfølgende vælger os. Samtidig stilles der store krav til kvaliteten af vores uddannelser, både fra vores aftagere og fra lovgiverside. Vores elever og kursister skal have bedre erhvervs- og studiekompetencer, og det stiller en række skarpe krav til EUC Nordvestsjælland. For at leve op til såvel interne som eksterne mål er det derfor afgørende, at vi vægter udviklingen og implementeringen af evalueringsmetoder og styrkelse af evalueringskulturen højt. Det er en forudsætning for at kunne levere uddannelser af høj kvalitet, at resultaterne er målbare og sammenlignelige og at de erkendelser resultaterne giver os anvendes fremadrettet i organisationen. For os er det derfor vigtigt, at yde høj kvalitet, - både i det vi leverer internt og i de ydelser vi leverer i fællesskab med eksterne samarbejdspartnere. 6

7 Skolens pædagogiske grundlag Det fælles udgangspunkt for hele organisationen læring defineret som en indholds-, interaktions-, deltager-, feedback- og meningsorienteret proces. Her tilegner den lærerende sig viden og forståelse, anvender viden og udvikler færdigheder, kombinerer handlekompetencer og mestrer kreativitet. Den lærerende er begrebet for skolens elever og kursister. Skolen har fokus på følgende fire hovedområder: Via et fælles pædagogisk udgangspunkt for hele organisationen, på tværs af alle uddannelsesområder og under hensyn til elevernes og kursisternes forskellighed, arbejdes der for at give den enkelte det bedst mulige uddannelsesforløb. I skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er Differentiering Evalueringsfaglighed Klasseledelse Lærerfaglighed Disse hovedområder er grundlæggende principper for undervisningen i og på tværs af EUC Nordvestsjællands uddannelser og afdelinger. 7

8 Erhvervsuddannelserne Ny erhvervsuddannelsesreform åbner muligheder Med den nye EUD-reform ændres erhvervsuddannelserne helt grundlæggende. De fire nye indgange samt indførelsen af grundforløb 1 og 2 skal samlet set styrke erhvervsuddannelserne, så disse fortsat er af høj kvalitet, udvikles og at en større andel af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse end det er tilfældet i dag. For at sikre såvel vækst, udvikling og høj kvalitet i erhvervsuddannelserne skal der iværksættes et fælles og reflekteret arbejde med synlige læringsmål, evaluering og justering sættes der fokus på at sikre læreprocesser, undervisningsdifferentiering og sammenhæng i undervisningen. Indhold, metoder, organisering, materialer og tid er i centrum for lærerens undervisningsekspertise, professionelle overvejelser og klasseledelse. Differentieret undervisning involverer den lærerende aktivt i egne læringsmål og tilbyder forskellige tilgange til dét, der skal læres. Den lærerendes forsatte udvikling og uddannelse bygger på studiekompetence, herunder faglige-, 8

9 personlige- og sociale kompetencer. Skolen vægter inddragelse af pædagogisk IT i udvikling af undervisningsmetode og materiale. Med inddragelse af pædagogisk IT udvikles mere fleksible undervisningsmaterialer, der understøtter undervisningsdifferentiering og synlige læringsmål. Som en del af det samlede kompetenceløft skal lærerne i virksomhedspraktik for at kvalificere undervisningsmateriale til helhedsorienteret og praksisnær undervisning. Skolens lærere har fokus på undervisningsmateriale, hvor virkelighedsnære og tidstro erhvervscases indgår. Skolen har fokus på en stærkere kobling mellem skoledel og erhverv samt skoledel og praktikdel. Dette kommer til udtryk gennem en styrket dialog med virksomhederne og organisationer, hvor skolen vil iværksætte en række aktiviteter. Den styrkede dialog skal medvirke til en mere helhedsorienteret oplevelse i undervisningen, hvor der fremstår en tydeligere sammenhæng mellem skoledel og praktikdel. Skolen kobler ligeledes synlige læringsmål med erhvervscases, hvor teori omsættes til læring gennem praksisnær erhvervsrettet undervisning. Skolens lærere inden for erhvervsuddannelsesområdet skal kompetenceudvikles i form af et erhvervspædagogisk kompetenceløft på 10 ECTS point. Udvikling i EUD elevtal EUC Nordvestsjælland Årselever Nyoptag Afbrudt uddannelse

10 De erhvervsgymnasiale uddannelser Udsigt til forestående gymnasiereform erhvervsgymnasier i perioden Mens der på folkeskole- og erhvervsuddannelsesområdet allerede er indført nye uddannelsesreformer, så er dette endnu ikke tilfældet på gymnasieområdet. Det er dog sandsynligt, at en kommende gymnasiereform er forestående og at indholdet af denne bl.a. vil omfatte adgangskrav samt begrænsning af gymnasiernes muligheder for at holde antallet af studieretninger på et nuværende niveau. Dertil kommer det politiske ønske om dels, at færre elever i fremtiden skal vælge gymnasiet og flere en erhvervsuddannelse og dels at disse færre gymnasieelever overvejende skal findes i det almene gymnasium (STX). Det er således ikke intentionen, at erhvervsgymnasiet med sine uddannelser HHX og HTX, skal have færre elever, forudsat at disse opfylder kommende adgangskrav. Med det seneste regeringsudspil på gymnasieområdet Gymnasier til fremtiden, december 2014 samt forventninger til udfaldet af de forestående gymnasieforhandlinger, formuleres der derfor fire indsatsområder for EUC Nordvestsjællands to 1. Styrkelse af erhvervsgymnasiets særlige profil Erhvervsgymnasiet har med sine særlige kernefag såsom virksomhedsøkonomi og bioteknologi en naturlig kobling til erhvervslivet og en lang række organisationer, og uddannelserne skal derfor afspejle dette forhold i endnu højere grad i fremtiden, end det er tilfældet i dag. Det er intentionen, at en tydeligere erhvervsgymnasial profil, hvor fagene indgår i samspil med erhvervslivet, tilrettelægges anvendelsesorienteret og praksisnært både vil understøtte målet om vækst, udvikling og kvalitet i uddannelserne. 2. Toning af studieretninger, studieretningsteam og skolens sociale liv Vore gymnasier skal i højere grad end i dag tilrettelægge undervisningen i de enkelte fag, så disse understøtter elevernes valg af studieretninger, hvorved det faglige indhold på flerfagligt og tværfagligt bidrager til et sammenhængende gymnasieforløb. Gymnasiernes studieretningsteam skal derfor styrkes og forpligtes i dette mål. Udover målet om at dette bidrager til et kvalitetsløft i uddannelserne, så skal denne sammenhæng endvidere bidrage til en endnu bedre trivsel og studiemiljø. Trivsel og studiemiljø skal samtidig udvikles via en række af andre faglige og sociale arrangementer såsom lectiecaféer, elevarrangementer, studieture mv. 3. Inklusion, løfteevne og gennemførelse Vore gymnasier skal have en pædagogisk inkluderende praksis, hvor gymnasieegnede elever uanset om disse har særlige forhold for at gennemføre uddannelserne inkluderes i skolens faglige og sociale liv. Samtidig skal gymnasierne arbejde målrettet med at mindske betydningen af elevernes socioøkonomi- 10

11 ske baggrund målt på gennemførelse og karaktergennemsnit. Endelig skal gymnasierne generelt nedbringe frafald, højne antallet af elever der gennemfører gymnasieforløbet, således at målet om at flere gymnasieelever påbegynder en videregående uddannelse kan nås. 4. Evalueringskultur, pædagogisk praksis og digitalisering Gymnasierne skal udvikle en evidensbaseret evalueringskultur, der sikrer den enkelte udfordres mest muligt gennem en målrettet pædagogisk praksis. En af vejene til at nå dette mål sker gennem øget digitalisering af undervisningen, standardisering af gymnasiernes evaluering af undervisningen samt digitalisering af administrative arbejdsgange. Udvikling i søgetal til HHX og HTX HHX Kalundborg HTX Kalundborg HHX Slotshaven HTX Slotshaven

12 Arbejdsmarkedsuddannelserne På vej mod AMU i plus AMU-området står ikke som EUD og Gymnasieområdet over for en stor indholdsreform. Ændringerne på AMU er i højere grad præget af justeringer af rammerne omkring efteruddannelse. Der er således åbnet muligheder for en mere fleksibel tilrettelæggelse af AMU, samt mulighed for at gennemføre AMU uden for almindelig arbejdstid og som fjernundervisning. Eksempelvis er taksten for virksomhedsforlagte hold også øget, så flere kurser kan gennemføres på deltagernes egen arbejdsplads. Der er en klar forventning om at skolerne udnytter de mere fleksible rammer og udbyder e-læring, weekend eller aftenkurser i højere grad end hidtil. Den altoverskyggende udfordring på AMU er imidlertid økonomien. I september 2014 blev igangsat en proces der skal sænke omkostningerne på AMU. Processen, der er døbt AMUi+, løber frem til udgangen af regnskabsåret 2016, og har som mål at skolens AMU-aktiviteter udviser et driftsoverskud. AMUi+ er en forudsætning for at skolen kan have en vækst i AMU. Uden en succesfuld gennemførelse af AMUi+, vil en øget AMU-aktivitet blot betyde et stigende driftsunderskud. Den pædagogiske udvikling på AMU kræver både et internt fokus og en stor opmærksomhed på det globaliserede arbejdsmarked. Internt er der fokus på differentiering og evaluering af undervisningskvalitet. Den meget nære relation og transfer til kursisternes jobsituation, er 12

13 en stadig indsats, der løbende underbygges f.eks. via brancherelevant erhvervspraktik for lærere. Et mere globaliseret arbejdsmarked, stiller nye krav til skolen og til AMU. Det er således i dag ikke sikkert at medarbejdere på f.eks. større byggeprojekter taler og forstår dansk. Ikke desto mindre skal de stadig opfylde danske krav til godkendelser og certifikater, hvorfor AMU står med en stadig større kursistgruppe, der ikke har sproglige forudsætninger til at følge et AMUkursus på dansk. For at imødekomme denne gruppe, kræver det forbedrede sprogkundskaber hos den enkelte lærer. Fremover skal hun eller han både kunne gennemføre undervisningen som lave understøttende forklaringer til én kursist på f.eks. engelsk. AMU Nøgletal AMU EUC Nordvestsjælland Index EUC Nordvestsjælland Index landsplan

14 Strategiske handlinger Konkrete indsatsområder De strategiske handlinger er de konkrete initiativer EUC Nordvestsjælland skal gennemføre i perioden Disse er grupperet efter strategiplanens tre hovedområder vækst, udvikling og kvalitet Vækst: Antallet af årselever skal øges Nye uddannelser/kurser Organisk/uorganisk vækst Bygningsstrategi LEAN/effektivisering AMU i plus Nye uddannelser Nye studieretninger Nye kurser Særlig fokus på EUX Udvikling: Pædagogisk udvikling Kompetenceløft Trivsel, MTU, ETU Undervisningsmiljø Arbejdsmiljø Antallet af internationale samarbejdsskoler Antallet af internationale projekter Antallet af egne elever og lærere i udlandet Kompetenceløft af medarbejdernes fremmedsprogskompetencer Pædagogisk IT Styrkelse af samarbejdet med grundskoler, erhvervsliv, organisationer, kommuner og videregående uddannelsesinstitutioner Udvikling af praktikcenter EUX Kvalitet: Evalueringsmetoder Standardiseringer Digitalisering Inklusion, løfteevne og gennemførelse 14

15 Appendiks Bilag 1 Erhvervsuddannelsesområdet kvalitetsindikatorer/mål fastsat af Undervisningsministeriet Skolens interne fokus Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen (mål 1) Grundforløb 1: Etablering af grundforløb Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (mål 2) Kvalitetsudvikling med fokus på UVM s kvalitetsmål: strategisk fokus på kvalitetssystem, delmål og styringsteknologier til intern monitorering af kvalitetsmålene. Vejledning: identificering af opgaver og ny organisering mhp. vejledningsforpligtelsen. EUV erhvervsuddannelse for elever 25 år+: udvikling af procedurer og modeller til at håndtere de forskellige elevtyper, der skal afklares til uddannelse. Skolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan (mål 3) Talentspor: udvikling af tre talentspor: EUD/skills, EUX/videregående uddannelse & projektledelse, innovation & iværksætteri. EUX: udvikling af en model for uddannelserne med fokus på målgruppe, kombineret flerfaglighed, metodeudvikling og uddannelsesmiljø. Trivslen på skolen skal styrkes (mål 4) Studiemiljø og elevtrivsel: udvikling af undervisningsmateriale til bevægelse i læringsaktiviteter, der understøtter det sociale miljø, relationer og fysiske rammer. Skolens eksterne fokus Skolen tager initiativ til aktiviteter, som involverer følgende samarbejdspartnere: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen (mål 1) Grundskoler: Der samarbejdes med udskolingen om EUD10, diverse brobygningsaktiviteter, valgfag og linjer. For både elever og lærere. Ungdomsskoler: Samarbejder om ungdomsskoletilbud. Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (mål 2) Jobcentre/ungeenheder: Via Unge- Guiden samarbejdes om bedre fastholdelsesvilkår for unge og udvikling af forberedende forløb (optagelseskrav) til erhvervsuddannelse. Produktionsskoler: Samarbejde om kombinationsforløb og kombineret ungdomsuddannelse VUC: Samarbejder om diverse forberedende forløb til EUD og EUX Skolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan (mål 3) Virksomheder: samarbejde vedr. innovation camps, virksomhedsbesøg, praktik Projektsamarbejder med andre uddannelsesinstitutioner, region og interesseorganisationer: projekter med fokus på talent, læring, faglig udveksling Internationale partnerskoler: udveksling af elever og lærere, praktik i udlandet Tilliden til skolen skal styrkes (mål 4) Kobling mellem skoledel og praktikdel: samarbejde med virksomheder om VFU, afholde mester- og leverandør arrangementer, deltage i praksisnære virksomhedsforløb for faglærere 15

16 Bilag 2 Gymnasieområdet Hovedtræk i regeringsoplægget Gymnasier til fremtiden, december 2014 og konkrete krav til punktet Klare mål registrering af lærernes arbejdstid Syv centrale hovedkrav: 1. Bedre og færre studieretninger 2. Bedre færdigheder særlig fokus på matematik 3. Bedre skriftlige færdigheder og klarere feedback fra lærerne 4. Bedre start i gymnasiet krav om adgangskarakterer 5. Gymnasierne skal være åbne for omverdenen og hele tiden udvikle sig 6. Klare mål for gymnasierne 7. Fremtidssikring af HF Særligt om punkt 6. Klare mål Alle gymnasier skal overordnet arbejde med flg. fire områder: 1. Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. 2. En større andel af eleverne skal påbegynde en videregående uddannelse. 3. Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes. 4. Gymnasieskolerne skal mindske betydningen af elevernes sociale baggrund i forhold til elevernes faglige resultater. De fire mål skal følges op af konkrete resultatmål. De enkelte gymnasieskoler skal løbende følge op på målene. Samtidig indgår målene i det statslige kvalitetstilsyn. Registrering af lærernes arbejdstid For at kunne følge op på den politiske målsætning om at øge den andel af gymnasielærernes arbejdstid, der anvendes sammen med elever til direkte læringsformål, indsamler Undervisningsministeriet data til at opgøre to indikatorer for anvendelsen af lærernes arbejdstid på det gymnasiale område: Indikator 1: Lærernes elevsamvær i henhold til reglerne om uddannelsestid Indikator 2: Lærernes andre former for elevsamvær med et direkte læringsformål Samlet viser de to indikatorer den tid, som lærerne anvender sammen med eleverne til direkte læringsformål. Dermed bidrager indikatorerne - sammen med øvrige data om skolernes indsats - til det samlede billede af skolernes ressourceanvendelse, effekter og kvaliteten på skolerne. Indikatorerne udgør et supplement til eksisterende data og kvalitetsindikatorer, som allerede indgår i blandt andet årsapporter og det dialogbaserede tilsyn. Elementer der er omfattet af indikator 2: 1. Omlagt skriftlighed, dvs. elev/kursisttid med lærertilstedeværelse herunder i det enkelte fag og i flerfaglige forløb samt vejledning ved større skriftlige opgaver 2. Pulje af elevtid til elever med særlige behov, talenter eller behov for styrket evaluering 3. Lektiecafé 4. Hjælpelærerfunktion ved tolærerordning 5. Frivillig undervisning 6. Studiekredse 7. Interne prøver (mundtligt) (som ikke indgår i uddannelsestiden) 8. Ekskursioner (som ikke indgår i uddannelsestiden) 9. Virksomhedsbesøg (som ikke indgår i uddannelsestiden) 10. Faglig vejledning (som ikke indgår i uddannelsestiden) 11. (Innovations)camps 12. Master Classes 13. Talenttilbud 14. Tilbud til elever med særlige behov 15. Faglige fællesarrangementer/temadage (som ikke indgår i uddannelsestiden) 16. Workshops 17. Pædagogikumkandidaters deltagelse i undervisning, hvor pædagogikumkandidaten ikke er ansvarlig for undervisningen 16

17 Bilag 3 Arbejdsmarkedsuddannelsesområdet Ministeriets styring på Voksen- og efteruddannelsesområdet adskiller sig fra styringen på de øvrige områder. Alle AMU-udbydere arbejder sammen i lokale VEU-centre, hvis formål er at koordinere og sikre samarbejdet, så samfundet får mest muligt ud af den uddannelse vi tilbyder arbejdsmarkedet. VEU-centrene har til gengæld meget faste mål, som justeres hvert år i en kontrakt. I den løbende kontrakt er specificeret tre hovedområder som skolerne i fællesskab skal løfte inden for rammerne af VEU-centersamarbejdet: Indsatsområde 1: VEC-centrene medvirker til at skabe større fokus på kvalitet og effekt af grundlæggende erhvervsrettet og almen voksen- og efteruddannelse Indikatormål: 1: Virksomhedsbesøg EUC Nordvestsjællands andel: 160 fysiske besøg på små- og mellemstore virksomheder 2: Øget kvalitet af rådgivning og vejledning af små og mellemstore virksomheder 3: Individuel rådgivning om efteruddannelse EUC Nordvestsjællands andel: personer 4: Koordineret samarbejde mellem den almene og den erhvervsrettede efteruddannelse 5: Styrket voksenvejledningsindsats gennem udvikling af vejledningsstrategier og - initiativer. Indsatsområde 2: VEU-centeret medvirker til at bæskæftigede og lediges behov for almene og erhvervsrettede kompetencer imødekommes. Indsatsområde 3: VEU-centrene medvirker til, at VEU-indsatsen indtænkes i den regionale og lokale erhvervs- og beksæftigelsesindsats. Indikatormål: 1: Der er lokalt samarbejde med aktørerne på beskæftigelsesområdet 2: Der er etableret samarbejde med de Regionale Arbejdsmarkedsråd 3: Samarbejde med regionale aktører på erhvervsområdet 4: Deltagelse i formaliserede samarbejdsfora med regionale og lokale aktører, der resultere i strategiske drøftelser om samspil mellem erhvervs-, beksæftigelses- og uddannelsesområdet 5: VEU-centeret har og bruger en samlet intern strategi for samarbejdet med regiones øvrige VEU-centre i forhold til samarbejde med aktører indenfor erhvervs- og beskæftigelsesområdet Resultat af efteruddannelsesområdet Driftsresultat efteruddannelse Kr. Årselever , , , , , ,6 Indikatormål: 1: 20 % af virksomheder der har modtaget opsøgende rådvigning og vejledning sender efterfølgende ansatte på efteruddannelse 2: Stigning på 5 % i antal årselever og antal kursister på AMU i forhold til : Stigning på 5 % i antal årselever og antal kursister på FVU og AVU i forhold til : 10% stigning i antallet af kursister dr modtager IKV i AMU 5: initiativer der understøtter en succefuld opstart af EVU pr. august