Helhedsplan for Greve Nord Projektet

Transkript

1 Helhedsplan for Greve Nord Projektet

2 Indhold Forord:... 3 Boligområdet og perspektiverne i den boligsociale indsats... 4 Beskrivelse af området... 4 Perspektiverne i det boligsociale arbejde... 6 Områdets ressourcer... 7 Vision... 7 Introduktion til indsatsen... 8 Indsatsområde 1: Børn, unge og familier... 9 Problemkompleks... 9 Formål... 9 Aktiviteter Succeskriterier for indsatsområde Indsatsområde 2: Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Problem Formål Målgrupper Aktiviteter Succeskriterier for indsatsområde Indsatsområde 3: Beboernetværk & tryghed Baggrund & problemkompleks Formål Aktiviteter Succeskriterier Indsatsområde 4: Sundhed Problem Formål Aktiviteter Succeskriterier: Indsatsområde 5: Image & kultur Problemkompleks Formål Aktiviteter Succeskriterier for indsatsområdet Organisering Evaluering og dokumentation af indsatsen: Overordnet tidsplan for helhedsplanen Resumé: Bilag:

3 Forord: Du sidder her med et eksemplar af Greve Nord Projektets helhedsplan for Planen bygger videre på de erfaringer, som boligselskaber, kommune, lokalpoliti, lokale foreninger og projektets ansatte har gjort sig ved projektets første del i perioden Planen er blevet initieret og godkendt af Greve Nord Partnerskabet. Undervejs i processen er blevet interviewet nøglepersoner blandt frivillige og kommunale embedsmænd, og der har været afholdt forskellige idéfora samt en afsluttende bydelskonference for alle frivillige, ildsjæle og kommunalpolitikere i området. Både beboerdemokrater og kommunalpolitiske udvalg er blevet inddraget undervejs. Vi har erfaret, at det betaler sig at arbejdes helhedsorienteret og sammen frem mod fælles mål. Vi ved, at vejene til at nå målene kan være mange. Vi tror på, at vi har beskrevet de bedste. God læselyst! Planlægningsgruppen v/ Lisbeth Bybeck Nielsen Boligsocial koordinator Greve Kommune Ole Thorbek udviklingskonsulent BO-VEST Bente Larsen sekretariatsleder Greve Nord Projektet Hanne Sanderhoff Degn projektkoordinator Greve Nord Projektet 3

4 Boligområdet og perspektiverne i den boligsociale indsats Beskrivelse af området Beboersammensætning Beboersammensætningen i Greve Nord er præget af en høj andel af beboere med anden etnisk baggrund end dansk, en stor andel af beboere der står udenfor arbejdsmarkedet og en høj fraflytningsfrekvens. Nedenfor gennemgås de vigtigste elementer udviklingstendenser for beboersammensætningen i Greve Nord. Udviklingen i disse parametre sammenholdes hvor ikke andet er anført - med en reference i form af udviklingen i den resterende del af Greve Kommune, dvs. Kommunen minus Greve Nord Projektet. Der er en generel tendens i Greve Kommune til en forøgelse af andelen af borgere af anden etnisk herkomst, som også er slået igennem i Greve Nord, dog i et lidt mindre omfang. I 2011 havde 52,8 % af borgerne i Greve Nord anden etnisk baggrund, hvilket er en stigning fra 46,8 % i I nogle boligområder er andelen dog markant større, herunder blandt andet i Askerød, hvor andelen af beboere med anden etnisk baggrund i 2011 lå på 63,5%. På kommunalt plan har der været en mindre vækst i antallet af personer udenfor arbejdsmarkedet. Denne tendens er ikke slået så stærkt igennem i Greve Nord, hvor der de seneste år har været en stigning i andelen på 8,8%, hvilket er lavere end den kommunale stigning. Dog stod 21,3 % i 2010 af beboerne i Greve Nord udenfor arbejdsmarkedet, hvilket er et markant højere udgangspunkt end både kommune- og landsgennemsnittet. Fraflytningsmønsteret i Greve Nord er desuden betydningsfuldt, eftersom fraflytningsfrekvensen for Greve Nord er betydeligt højere end i resten af kommunen. Set over perioden er fraflytningsfrekvensen fra Greve Nord ca. dobbelt så høj som for resten af kommunen 1. Beboersammensætningen i Greve Nord er endvidere præget af en markant forøgelse i andelen af beboere, der ikke har en uddannelse ud over grundskolen i Greve Nord, mens der i Kommunen udover Greve Nord er et svagt fald. Beboersammensætningen i Greve Nord peger altså utvetydigt på, at der er tale om et udsat boligområde. Udfordringerne skal mødes med et bredt spektrum af indsatser. For det første er det af stor betydning at skabe dialog og forståelse mellem kulturer både i traditionel forstand, men ligeledes mellem forskellige grupperinger baseret på alder, afdeling, etnicitet og diverse andre faktorer. Det er nødvendigt at facilitere dialogen via aktiviteter og andre arenaer for møder mellem kulturer. For det andet er der behov for en beskæftigelsesindsats, der specifikt koncentrer sig om de udsatte borgere, der er længst fra arbejdsmarkedet og dermed supplerer den kommunale indsats ved at skabe kontakt til borgere, Jobcentret ellers har svært ved at nå. Beskæftigelsesindsatsen centreres om frivillig jobvejledning, der suppleres af vejledning om uddannelse og samfundsforhold, samt diverse kompetenceudviklende og vejledende tiltag, som kan få borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Endelig er det omdrejningspunktet for indsatsen at skabe attraktive, trygge og levende boligområder, som beboerne ikke har lyst til at flytte fra men tværtimod skriver sig på ventelister for at flytte til! Udsatte boligområder og udsatte beboere Der er i Greve Nord en stor del af beboere, der kæmper med forskellige økonomiske, sociale, psykiske og helbredsmæssige problemer samt problemer med misbrug. På baggrund af disse vanskeligheder har mange svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, være positive rollemodeller for deres børn, navigere i det omkringliggende samfund kort sagt kæmper mange beboere med komplekse problemstillinger, der kræver støtte. Dette gælder generelt for en stor del af beboerne i området, men etniske minoriteter er typisk 1 Det skal for en god ordens skyld understreges, at der er tale om fraflytning af beboere og ikke fraflytning af lejligheder. 4

5 overrepræsenterede på grund af sprogvanskeligheder, kulturelle barrierer samt manglende viden og netværk. Beboere med anden etnisk baggrund end dansk har desuden en dobbelt udfordring i forhold til sundhed, hvilket skaber en markant ulighed i sundhed. Dels er det bevist, at beboere i udsatte boligområder har større helbredsproblemer end landsgennemsnittet, og dels er det et faktum at etniske minoriteter grundet manglende motion, forkert kost samt genetiske disponering for diabetes har dårligere sundhed end gennemsnittet. Udover de indlysende problemer kan helbredsproblemer desuden vanskeliggøre vejen til arbejdsmarkedet. De udsatte beboere har behov for en håndholdt og helhedsorienteret indsats, der sætter ind med alt fra vejledning om samfundsforhold over danskundervisning til forældreinvolvering. For at vende udviklingen vedrørende sundhed skal der desuden sættes ind generelt med oplysning om sundhed, sundhedsfremmende aktiviteter og motionstilbud. Disse tiltag skal suppleres af et korps af sundhedsformidlere, der skal fungere som brobyggerne og kulturformidlere i forhold til etniske minoriteter. Tryghed, trivsel og naboskab Tryghed og mangel på samme er et hovedtema i Greve Nord, både hos beboerne og på det administrative plan. Boligområdet har igennem en årrække været præget af, at de unge ballademagere har fyldt meget både i gadebilledet, i medierne og i beboernes bevidsthed. Rigtig mange beboere føler sig i varierende grad utrygge. For nogle år tilbage var utrygheden primært baseret på negative oplevelser med grupper af unge med aggressiv og/eller kriminel adfærd. I perioder har der været store problemer med bandekriminalitet og skyderier i området, hvilket selvsagt har bevirket nervøsitet og angst for at færdes i boligområdet blandt beboerne. Denne udvikling er nu stagneret, og er i mindre grad kilde til utryghed - selvom den stadig ligger i baghovedet hos mange (hvilket ofte bekræftes af omverdenens fordomme om området). Den primære årsag til utryghed blandt beboerne på nuværende tidspunkt synes derimod at være de mange indbrud i private hjem. Samtidig oplever mange, at beboere med psykisk sygdom, misbrug og psykosociale problemer er en belastning - og for nogle også stærkt utryghedsskabende. Utrygheden forstærkes både af isolation og manglende viden. Mange ressourcesvage beboere har et meget begrænset netværk, hvilket i høj grad påvirker deres trivsel og tryghed. For at vende denne udvikling skal der sættes helhedsorienteret ind. For det første skal der eksistere meningsfulde fritidstilbud for områdets unge, hvor de dels kan udvikle kompetencer og sociale færdigheder og dels kan tilbringe fritiden fremfor at opholde sig i gadebilledet. For det andet skal der være en bred vifte af aktiviteter, som giver beboerne mulighed for at udvide deres netværk og styrke naboskabet, ligesom der skal være mulighed for tryghedsbesøg. For det tredje skal indsatsen vedrørende udsatte beboere med psykosociale problemer styrkes. For det fjerde skal der arbejdes strategisk med at nuancere områdets image og fortælle de positive historier. Herlige Hundige! Hundige/Greve Nord har masser af ressourcer: Skønne grønne omgivelser, masser af indkøbsmuligheder og kulturelle tilbud, engagerede beboere - og boligområder, der enten har været igennem, er i gang med eller snart skal iværksætte en renovering. Dog har området stadig et blakket ry og associeres i manges bevidsthed primært med bander, sociale problemer og kriminalitet. Det synes umiddelbart vanskeligt at trænge igennem med, at området de seneste år har været inde i en positiv udvikling og har masser at byde på. Dette afskrækker dels potentielle nye beboere, men opleves også som et negativt stigma for de nuværende beboere. Askerød har indtil for nylig figureret på ghettolisten, hvilket har medvirket til på den ene side et meget negativt image i området og på den anden side muligheder for massiv støtte. Dette har medvirket til at skabe en splittet bydel, hvor afdelingerne ikke har formået at løfte i flok. 5

6 I løbet af de sidste år er arbejdet med både at forbedre den interne fællesskabsfølelse i bydelen og det eksterne image til både beboere og omgivelser kommet godt i gang. Der skal dog stadig fokuseres på at samle bydelen via dels fælles platforme for information og dels kulturelle arrangementer på bydelsniveau. Derudover er det fortsat nødvendigt at formidle de gode historier til omverdenen og at nuancere billedet af området for at undgå mytedannelse og bibeholdelse af et negativt image, som Greve Nord på mange måder ikke helt kan leve op til. Perspektiverne i det boligsociale arbejde I Gersagerparken og i Askerød har der været en boligsocial indsats siden midten af 1990 erne. Den stoppede på et tidspunkt i Gersagerparken, men er fortsat i Askerød frem til Indsatsen har været en traditionel byudvalgsindsats, hvor der blev arbejdet på at støtte lokale ressourcer med at igangsætte aktiviteter for sine medbeboere. I Askerød blev der i perioden også arbejdet på at skabe lokale netværker (Hundige Kirke blev bl.a. inddraget) og et udvidet samarbejde med Greve Kommune. I november 2007 startede den områdebaserede indsats, som udløber i sommeren Formålet med denne indsats har kort fortalt været at øge trygheden og nedbringe kriminaliteten gennem metoderne: Dialog og konsekvens, netværksdannelse og anerkendende, ressourcebaseret tilgang. Arbejdet har været styret af et partnerskab mellem områdets 4 almene boligselskaber, Greve Kommune og Karlslunde Lokalpoliti. Indsatsen har omfattet de 8 afdelinger i Askerød, Gersagerparken, Gudekvarterne og Klyngen. Der har været arbejdet med indsatsområderne: Børn & unge - især relationsdannelse til udsatte grupper med det dobbelte formål, at få de unge væk fra gaden og få dem positivt integreret i det omkringliggende samfund Beskæftigelse & uddannelse - frivillig coaching og vejledning, i de sidste par år også sammen med sundhedsformidling for at støtte beboere i at få uddannelse, arbejde og øget velvære. Naboskab & kulturaktiviteter - tryghedsbesøg, støtte til frivillige, igangsætning og støtte til lokale og kulturelle aktiviteter, for at skabe større tryghed og trivsel. Image - opbygning af hjemmeside og informationsnetværk, formidling af positive historier samt forgæves forsøg på opbygning af ambassadører og pressegruppe, med det mål at forbedre områdets interne og eksterne image. Partnerskabet bag Greve Nord Projektet har været meget tilfreds med projektets resultater, selvom alle har erkendt, at man langt fra er nået i mål endnu med indsatsen. Man har således ønsket en videreførelse og videreudvikling af den nuværende indsats. Samtidig har man også erkendt, at selvom man forlænger indsatsen med yderligere fire år, vil der stadig være problemer tilbage at håndtere. Håbet er, at man i slutningen af den nye projektperiode har en aktiv bydel præget af sammenhold og sjove ideer, og hvor beboerne har ressourcerne til selv at stå for kulturaktiviteter og til dels også håndtering af image-opgaver. De sociale problemer i området forventes dog ikke at være løst. Både fordi det handler om det lange seje træk, og fordi den almene boligbevægelse har opgaven som den, der alene skal huse sociale problemfamilier. Der vil således være brug for en form for boligsocial indsats i området i en længere periode. Den sociale indsats vil ske i et tæt samarbejde med Greve Kommune. Projektets ansatte inden for de sociale indsatser skal således ansættes kommunalt, både for at sikre optimalt samarbejde og for at sikre forankringen. Samtidig vil Greve Kommune deltage i projektets styregrupper, 6

7 formandskab og partnerskab med flere repræsentanter, herunder både politikere og ledende embedsmænd. Den boligsociale, faglige sparring vil fortsat ske ved at afholde fælles personalemøder og temamøder for ansatte i de tre områdesekretariater i BO-VEST. Som noget nyt overvejes også at afholde temamøder for de beboerdemokrater der er tilknyttet de tre projekter. Områdets ressourcer Greve Nord området har mange ressourcer. Blandt de fysiske ressourcer er tæthed til strand og skov, tæthed til hovedstaden og tæthed til indkøbsmuligheder. Boligmassen er i hovedsagen helt fin, og der findes kulturtilbud som Portalen og Greve Bibliotek. Menneskeligt findes der mange mennesker, der er involveret i klub- og foreningsliv, og der er mange, der gerne vil gøre en positiv forskel. Hundige Kirke har to meget engagerede sognemedhjælpere og flere frivillige, der allerede i dag deltager i tværkulturelle aktiviteter. Samtidig har vi oplevet, at et stort flertal af de beboere og frivillige, der har været inddraget i projektets arbejde, har udtrykt ønske om at lære flere frivillige at kende på tværs af boligområderne, og de har med engagement bakket op om idéerne med at skabe netværk og fællesfølelse i bydelen. Antallet af frivillige har igennem projektperioden været støt stigende, og det frivillige engagement ville med ekstra støtte kunne udvides betragteligt i en ny projektperiode. Hvervning og pleje af frivillige er dog erfaringsmæssigt en ressourcekrævende opgave, og det ville kræve ekstra medarbejderressourcer for at udfolde det frivillige potentiale optimalt. Projektet har også kontakt til et stigende antal etniske beboere, der har lyst til at deltage i aktiviteter og være frivillige også. Der er i løbet af de seneste år etableret netværk mellem institutioner, foreninger og tilbud i området, som nu for alvor begynder at bære frugt. Således er der på nuværende tidspunkt et tæt samarbejde med Greve Bibliotek, Hundige Boldklub, ValHallen, Hundige Kirke, diverse frivillige foreninger, aktivitetsudvalg, kommunale satspuljeprojekter og mange andre interessenter i området. Samarbejdet centreres ofte om specifikke arrangementer eller tilbud, men den gensidige orientering og sparring skaber ligeledes en tydelig synergieffekt i forhold til at udvikle og formidle områdets ressourcer. Disse netværk skal udvides og formaliseres i den nye projektperiode. Videreudviklingen af disse netværk er således også tænkt ind i den fremtidige organisering, hvor netværkene i højere grad formaliseres i især styregrupper og Bydelsforum (jf. afsnit 6), hvormed der sættes fokus på både koordinering af indsatser og muligheder for fremtidig forankring. I projektets start var direktøren for Hundige Storcenter meget engageret i arbejdet. Da centret blev til Waves, og der kom ny direktør, svandt kontakten ind, og er i dag sporadisk. Der skal således opdyrkes nye indgange til det lokale erhvervsliv. Vision Visionen med indsatsen er at medvirke til udviklingen af en attraktiv og aktiv bydel med en markant positiv lokal identitet og tradition for fællesskab og samarbejde. Denne attraktivitet skal bl.a. kunne måles ved stigende huspriser og ved lange ventelister til de almene boliger. Den vil også kunne måles ved fraværet af negative artikler i den landsdækkende og regionale presse, og ved mange artikler om aktiviteter i den lokale presse. 7

8 Introduktion til indsatsen Nærværende helhedsplan arbejder frem mod visionen fra flere vinkler. Med et helhedsorienteret og ressourcebaseret udgangspunkt arbejdes der med målrettede og håndholdte indsatser over for udsatte familier. Det skulle gerne medvirke til at løse og/eller formindske sociale problemer i området. Ved at arbejde med hele familien og med de problemer/områder, de selv formulerer, vil der være muligheder for at skabe positiv vækst. Sideløbende arbejdes der med at samle bydelen på tværs af boformer og etnicitet i fælles, livsbekræftende aktiviteter, og at skabe en fælles og faktuel viden om aktiviteter og muligheder i bydelen. Hele organiseringen af projektet lægger op til at understøtte denne proces ved at skabe netværk mellem mennesker med fælles interesser. Netværker der gerne skulle bestå efter projektets afslutning. I det nye projekt organiseres indsatsen under 5 indsatsområder, som selvsagt overlapper og influerer hinanden. Da projektet i udpræget grad arbejder helhedsorienteret, kan det være vanskeligt at betragte indsatsområderne separat i praksis. Principielt er indsatsen dog inddelt i følgende indsatsområder: Indsatsområde 1: Børn, unge og familie Indsatsområde 2: Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Indsatsområde 3: Beboernetværk & tryghed Indsatsområde 4: Sundhed Indsatsområde 5: Image & kultur Greve Nord projektets indsatsområder vil løbende blive dokumenteret og evalueret. For det første vil der blive udarbejdet materiale til indberetning til Landsbyggefonden herunder som det første, at der i projektets styregrupper udarbejdes SMART-sikrede succeskriterier for samtlige prioriterede aktiviteter, som efterfølgende sendes til Landsbyggefonden som bilag til helhedsplanen, ligesom der vil være årlige indberetninger på udvalgte aktiviteter under hvert indsatsområde. For det andet skal projektets samlede arbejde og indsats samt bydelens udvikling dokumenteres og evalueres løbende, både årligt samt via en startmåling, midtvejsmåling og slutmåling. Disse evalueringer vil blive offentliggjort og distribueret til samarbejdspartnere løbende. De nærmere oplysninger om målinger og evalueringsindsats kan ses i afsnittet om evaluering s

9 Indsatsområde 1: Børn, unge og familier Problemkompleks Der bor i området mange udsatte familier, som kendetegnes af komplekse psykosociale udfordringer og problemstillinger. Familierne har typisk svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet og har sociale og/eller helbredsmæssige problemer. Forældrene kan have svært ved at støtte deres børn i forhold til skolegang og fritidsliv, både på grund af manglende ressourcer men også grundet sproglige vanskeligheder. Dermed bliver det også svært for forældrene at fremstå som positive rollemodeller for deres børn. Forældrene mangler måske kendskab til det danske samfund og deres muligheder og pligter som forældre og som samfundsborgere. Der er derfor behov for en vejledning overfor forældre i udsatte familier, som kan bygge bro til de kommunale ydelser overfor børnefamilier, eksempelvis skoler og dagtilbud. Herudover kan vejledningen indebære hjælp påtrængende problemer, der kan være en barriere for forældreskabet. Eksempelvis hjælp til kontakt med relevante myndigheder om opholdstilladelse, forsørgelse eller andet. For nogle år tilbage fyldte de unge både meget i gadebilledet og beboernes bevidsthed, baseret på negative oplevelser med grupper af unge med aggressiv og/eller kriminel adfærd. I perioder har der været store problemer med bandekriminalitet og skyderier i området, hvilket selvsagt har bevirket utryghed blandt beboerne. På den måde har de udsatte unge dels en stor effekt på boligområdet som helhed, men deres adfærd påvirker i høj grad også deres egen udvikling og muligheder. En stor del af boligområdets unge har et stort behov for træning i basale sociale færdigheder, og kan ikke på nuværende tidspunkt indgå uproblematisk i de eksisterende kommunale klubber. Der er derfor behov for et tilbud i lokalområdet, som kan rumme de unge og støtte dem i en positiv udvikling. Formål Formålet med indsatsen er at supplere den kommunale indsats overfor socialt udsatte familier og unge lokalt i boligområderne. En boligsocial indsats kan understøtte kommunens forebyggende indsatser, fordi den er tæt på beboerne. Indsatsen skal ske i et tæt samarbejde med relevante kommunale tilbud, eksempelvis dagsinstitutioner, skoler og fritidstilbud. Familier: I den nuværende sociale helhedsplan har indgangsvinklen til arbejdet med socialt udsatte familier været kontakt til socialt udsatte børn og unge i boligområderne i Greve Nord. Der er opbygget positive relationer til de unge og igangsat diverse vejledningstiltag for både unge og forældre, herunder både sundheds-, job- og uddannelsesvejledning. Med udgangspunkt i erfaringer herfra vil en ny social helhedsplan for Greve Nord i højere grad tænke hele familien ind med fokus på forældreinvolvering og tidlig indsats i overfor familiernes yngste.. Når der etableres kontakt til et barn eller en ung via helhedsplanens børne- og ungeindsatser, vurderes det, om det er relevant at tage kontakt til forældrene. Det kan eksempelvis være, hvis helhedsplanen får viden om, at et barn ikke passer sin skolegang eller pasningstilbud. I den helhedsorienterede indsats over for socialt udsatte familier vil der blive fokuseret på temaerne: Tidlig indsats & forældreinvolvering i forhold til familiernes samarbejde med dagsinstitutioner og skoler. Fritidstilbud og social færdighedstræning Bred, anonym vejledning Indsatsen vil blive koordineret i tæt samarbejde med de relevante medarbejdere i Greve Kommune. Unge: Ved at fortsætte det etablerede klubtilbud, som er rummeligt og baseret på tillidsfulde relationer og en anerkendende metode og tilgang til de unge, kan der arbejdes konstruktivt med de unges adfærd. Formålet er at lære de unge de sociale færdigheder, der skal til for at indgå succesfuldt i både sociale, uddannelses- og arbejdsmæssige sammenhænge uden for 9

10 boligområdet. På den måde fungerer Klub Stamhuset og de øvrige eksisterende tilbud til børn og unge som en ramme for træning i sociale færdigheder og almen dannelse til brug for vellykket integration væk fra kriminalitet. Medarbejderressourcer: Indsatsområdet varetages af en fuldtids børne- og ungemedarbejder, som er ansvarlig for at drive Klub Stamhuset, samt en medarbejder på halv tid, som varetager tiltag og samarbejder omhandlende forældreinvolvering og tidlig indsats. Snitflader & samarbejdspartnere Helhedsplanens indsatser overfor børn, unge og familier har snitflader både til sundhedsindsatsen og til uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen. Herudover er der snitflader til kommunale dagsinstitutioner, skoler og fritidstilbud, hvilket er beskrevet i det foregående. Endelig koordineres indsatsen med Greve Kommunes Kriminalitetsforebyggende Indsats (KFI) og Karlslunde Lokalpoliti. Aktiviteter Der differentieres i det følgende mellem prioriterede aktiviteter, som gennemføres under den indeværende helhedsplans udformning og budget, og ønskede aktiviteter, der kan gennemføres hvis der tilføres yderligere midler til projektet i form af for eksempel fondsmidler eller medarbejderressourcer. Prioriterede aktiviteter Tidlig indsats og forældreinvolvering: Arbejdet med tidlig indsats og forældreinvolvering fortsættes og udvikles i samarbejde med kommunale institutioner i området. Der etableres et forum for koordinering og erfaringsudveksling, og samarbejdes om at understøtte børnenes tilknytning til dagtilbud, skole og fritidstilbud. Skoler: Undersøgelser viser, at stabile skoleforløb er af afgørende betydning for, at børn klarer sig godt senere i livet. Helhedsplanen vil derfor arbejde med at skabe forståelse hos forældrene for vigtigheden af skolegang. Det kan eksempelvis ske ved at støtte samarbejdet mellem forældre og skole, eller ved etablering af erfaringsudvekslende forældregrupper. Særligt fokus er på de forældre til børn, som synes skolegang er vanskelig og problemfyldt allerede i de første klasser. Dagtilbud: Tager udgangspunkt i et allerede pågående samarbejde mellem Greve Nord projektet og dagsinstitutionen NOVA, som har et forældreinvolverende projekt. Klub Stamhuset: Klub Stamhuset fortsættes som en boligsocial platform for læring af sociale færdigheder. Klub Stamhusets målgruppe justeres til unge mellem 15 og 25 år. De årige inkluderes i den kommunale fritidsklub Godset. Dette sker i et samarbejde mellem Greve Nord projektet og Klub Godset. Mulighederne for udvidelse af åbningstiderne skal undersøges, da dette er et stort ønske blandt både de unge og beboerne generelt - da beboerne samstemmende melder tilbage om, at der er markant mere uro i boligområdet, når Klub Stamhuset ikke holder åbent - især når der er lukket i længere perioder, f.eks. i forbindelse med ferie. Eventuel udvidelse af åbningstiderne søges finansieret via eksterne fondsmidler. Der udarbejdes i helhedsplanens første halve år en klar strategi for klubbens kerneydelse og målsætninger for arbejdet med de unge. 10

11 Ønskede aktiviteter Vejledningstilbud: Den åbne vejledning, hvor man kan henvende sig frivilligt og anonymt, fortsættes. Vejledning hjælper udsatte beboere med at navigere i det kommunale system, henviser til relevante tilbud og motiverer til engagement, både i forhold til frivillighed, kompetenceudvikling, deltagelse i lokale aktiviteter og beskæftigelse. Pigeklubber: Områdets to eksisterende pigeklubber fortsættes. Der er tydeligt behov for et frirum, hvor pigerne kan være sammen uden forældre eller drenge. Pigeklubberne bruges dels til at skabe netværk mellem pigerne på tværs af etnicitet og boligområder, dels til at give pigerne et frirum og dels til at give pigerne viden og skabe dialog f.eks. om sundhed, prævention, social kontrol, mobning, m.m. Pigeklubberne etablerer kontakt med kommunale fritidstilbud med henblik på samarbejde om brobygning mellem pigerne, forældrene og de kommunale fritidstilbud. Lektiehjælp: Mange af områdets unge har behov for tilbud om lektiehjælp, dels for at få konkret hjælp til lektierne, men også simpelthen for at have et sted hvor der er ro til at koncentrere sig om lektierne. Ferieaktiviteter og udflugter: For at skabe netværk på tværs og give områdets børn og unge gode oplevelser og ikke mindst noget at give sig til i ferieperioderne, er det et stort ønske at kunne tilbyde aktiviteter og udflugter i ferieperioderne. Børneklubben: Den nyetablerede klub i Gersagerparken fortsættes med fokus på at integrere børnene i de kommunale tilbud.. For at fastholde den oparbejdede relation til de børn og unge som har tilknytning til klubben fastholdes projektets nuværende børne- og ungemedarbejder i klubben. Succeskriterier for indsatsområde 1 Der etableres og formuleres et samarbejde med relevante skoler i området om fastholdelse af børn i stabile skoleforløb Samarbejdet med det forældreinvolverende projekt i NOVA fortsættes Den etablerede positive kontakt til flertallet af utilpassede unge i området fastholdes Ejendomskontorer oplever samstemmende, at der er kommet mere ro i området Antallet af både sigtelser, domme og indbrud er faldende i området Et stigende antal unge kommer i uddannelse og beskæftigelse 11

12 Indsatsområde 2: Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Problem Greve Kommune har længe haft en effektiv beskæftigelsesindsats. Det betyder dels arbejdsløshedstal, der ligger under landsgennemsnittet, dels at en stor del af de borgere, der er uden arbejde, er meget langt væk fra arbejdsmarkedet. Det kan skyldes ringe danskkundskaber, lavt uddannelsesniveau, manglende viden og tradition, misbrug eller andre sociale problemer. Hertil kommer grupperne af unge med plettede straffeattester, der også kan have svært ved at komme ind og finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Formål Formålet med en boligsocial beskæftigelsesindsats er i udgangspunktet at supplere kommunale og regionale opgaver på beskæftigelsesområdet. Boligsociale beskæftigelsesindsatser er tæt på borgerne og har et frivillighedsaspekt derved, at helhedsplanen ikke har offentlig myndighed. Det er afgørende, at der ikke iværksættes parallelindsatser under hhv. helhedsplan og kommune. Projektets hidtidige indsats har demonstreret rigtig gode resultater, hvilket i høj grad hænger sammen med, at der anvendes en ressourcebaseret vejledning, hvor borgeren kommer frivilligt og hans/hendes ønsker er styrende for processen, og hvor ansvaret for at søge job og/eller uddannelse til stadighed er borgerens. Indsatsen skal supplere den kommunale beskæftigelsesindsats ved at sætte fokus på de målgrupper, Jobcentret traditionelt set kan have svært ved at nå, nemlig primært de udsatte unge og sekundært beboere med anden etnisk baggrund, som ikke er omfattet af kommunens beskæftigelsestilbud. Målgrupper Udsatte unge: Mange unge har svært ved at få foden indenfor på arbejdsmarkedet. I Greve Nord er en relativt stor gruppe unge kendetegnet ved at have begået kriminalitet eller færdes i kriminelle kredse at have meget fravær i forbindelse med uddannelse eller arbejde at have påbegyndt en uddannelse, men er faldet fra at have svært ved at overholde arbejdstider og/eller aftaler at være uden planer for uddannelse og/eller arbejde Gruppen af udsatte unge, som ikke er i en tilfredsstillende uddannelses- eller beskæftigelsessituation, er underlagt en vejledningsforpligtelse i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUV). UUV er forpligtet til at være opsøgende overfor de unge, som efter grundskolen ikke starter uddannelse eller dropper ud af uddannelse. Den boligsociale beskæftigelsesindsats kan supplere vejledningsindsatsen under UUV med virksomhedsformidling for unge årige. Etniske minoriteter: En sekundær målgruppe for den boligsociale beskæftigelsesindsats udgøres af gruppen af familieforsørgede kvinder, som ikke er omfattet af kommunens beskæftigelsesindsatser. Disse har ofte et mangelfuldt sprog, ringe uddannelsesbaggrund og et yderst sparsomt erfaringsgrundlag fra det danske arbejdsmarked. Samme målgruppe er sjældent parat til uddannelsessystemet, enten fordi de er analfabeter fra hjemlandet eller har mangelfulde danskkundskaber. Derfor er de gratis danskkurser, som butikken henviser til og støtter op om et meget væsentligt omdrejningspunkt for denne målgruppe 12

13 Snitflader og samarbejder: For den primære målgruppe vil der være et tæt samarbejde med indsatsområdet vedr. børn, unge og familier. Dels vil klubtilbuddet og de etablerede relationer kunne bruges af UUV til at skabe kontakt til de unge, og dels vil den forældreinvolverende indsats have en positiv effekt. Basen for beskæftigelsesindsatsen vil desuden kunne henvise borgere til Jobcenter og andre kommunale tilbud. For den sekundære målgruppe er det erfaringen, at en af begrænsningerne i forhold til tilknytningen til arbejdsmarkedet udgøres af problemer med helbred og sundhed. Derfor vil indsatsen også gøre brug af henvisning og tæt samarbejde med indsatsområdet vedr. sundhed, herunder både kommunale tilbud, fritids- og foreningsliv samt sundhedsformidlerne. Sidstnævnte vil dog kun blive aktuelt, hvis der tilføres indsatsen eksterne midler. Medarbejderressourcer: Indsatsområdet vil blive varetaget af en virksomhedsformidler i UUV regi. Derudover skal en medarbejder på halv tid varetage den brede vejledning af den sekundære målgruppe. Aktiviteter Der differentieres i det følgende mellem prioriterede aktiviteter, som gennemføres under den indeværende helhedsplans udformning og budget, og ønskede aktiviteter, der kan gennemføres hvis der tilføres yderligere midler til projektet i form af for eksempel fondsmidler eller medarbejderressourcer. Prioriterede aktiviteter Virksomhedsformidling som supplement til UUV s job- og uddannelsesvejledning Formidling af virksomhedspraktikker, erhvervsuddannelsespraktikker og EGU, overfor især gruppen af årige i Greve Nord, som ikke har en sag i Jobcentret. Formidling af virksomhedspraktik eller ordinært arbejde til unge årige, som ikke modtager en ydelse fra Jobcentret og derfor ikke er omfattet af kommunens beskæftigelsestilbud. Formidling af fritidsjob og lommepengejob til unge, som har ønsket hjælp hertil i tilknytning til skolegang/uddannelse. Erhvervs- og virksomhedsformidling: Samarbejde med Udviklingspark Øresunds Erhvervscenter om opstart af egen virksomhed for brugere, der har ønske om opstart af egen virksomhed. Opsøgende arbejde i forhold til virksomheder med henblik på at skabe erhvervskontakter, der kan udmønte sig i ordinære jobs og praktikpladser. Job- og uddannelsesvejledning Den nuværende brede vejledning for primært indvandrerkvinder vil fortsætte på halv kraft. Greve Nord Projektet og Greve Kommune vil dog søge midler til fortsættelse og udvidelse af vejledningen, herunder primært selvforsørgede kvinder. Der vil være tilbud om vejledning i forhold til uddannelse og arbejdsmarked, herunder hjælp til at skrive CV er og ansøgninger samt grundig information om uddannelsesmuligheder m.v. Vejlederne støtter så vidt muligt samtlige brugere i deres ønsker og reelle muligheder for at få et arbejde eller påbegynde en uddannelse. Målgruppen er beboere som jobcenter og UUV ikke har en forpligtelse overfor. Ønskede aktiviteter Lektiehjælp og mentorer: Som understøttende funktion til de enkelte job- og/eller uddannelsessøgende kan der via UUV og Jobcentret tilknyttes mentorer i forhold til behovet (arbejdsmarkedet, uddannelse, fritid). I 13

14 samarbejde med helhedsplanens ungeindsats kan der etableres lektiehjælp eller henvises til kommunale eller frivillige tilbud om lektiehjælp i lokalområdet. Støtte til arbejdsmarkeds parathed og fastholdelse: Coaching og motivationsarbejde i forhold til at opnå og fastholde et arbejde og/eller påbegynde en uddannelse, herunder visitering til danskundervisning og andre kompetencegivende aktiviteter samt virksomhedsformidling. Alle brugere tilbydes så vidt muligt coaching før en jobsamtale, således at de er bedre rustet til at gennemføre jobsamtalen. Målgruppen er beboere som jobcenter og UUV ikke har en forpligtelse overfor Danskundervisning: Det gode samarbejde med sprogcentret Clavis fortsættes, og der skal tilbydes danskkurser på differentierede niveauer afhængigt af behovet. Målgruppen er beboere som jobcenter og UUV ikke har en forpligtelse overfor Succeskriterier for indsatsområde 2 At mindst 75 % af brugerne oplever, at de er blevet styrkede i forhold til handlekompetencer og viden om arbejdsmarkedet. At min 50 % af alle modtagerne af virksomhedsformidlingen kommer i arbejde eller uddannelse inden for et år. 14

15 15

16 Indsatsområde 3: Beboernetværk & tryghed Baggrund & problemkompleks Blandt beboerne i området hersker der forskellige grader af utryghed. For nogle år tilbage var utrygheden primært baseret på negative oplevelser med grupper af unge med aggressiv og/eller kriminel adfærd. I perioder har der været store problemer med bandekriminalitet og skyderier i området, hvilket selvsagt har bevirket nervøsitet og angst for at færdes i boligområdet blandt beboerne. Denne udvikling er nu stagneret, og er i mindre grad kilde til utryghed - selvom den stadig ligger i baghovedet hos mange (hvilket ofte bekræftes af omverdenens fordomme om området). Den primære årsag til utryghed blandt beboerne på nuværende tidspunkt synes derimod at være de mange indbrud i private hjem, som fylder meget både på det individuelle og det administrative plan. Samtidig oplever mange, at beboere med psykisk sygdom, misbrug og psykosociale problemer er en belastning - og for nogle også stærkt utryghedsskabende. Op til udarbejdelsen af helhedsplanen har beboere, afdelingsbestyrelser, styregrupper og andre samarbejdspartnere været inddraget i processen med at definere og prioritere den fremtidige boligsociale indsats i området. Disse har samstemmende peget på tryghedsindsatsen som en meget vigtig del af en ny helhedsplan, og har peget på fire essentielle elementer i en fremtidig tryghedsindsats: Netværksskabende aktiviteter Opsøgende indsats (tryghedsbesøg og mægling) Information Indsats i forhold til udsatte børn og unge De to sidstnævnte beskrives under andre indsatsområder, mens dialogskabende/netværksskabende aktiviteter og opsøgende indsats behandles her. Formål Det skal være en god oplevelse for beboerne at færdes og bo i området. At området opleves som trygt er af stor betydning både for de nuværende beboeres trivsel og for at kunne tiltrække og fastholde nye og ressourcestærke beboere til området. Formålet med tryghedsindsatsen er at øge trygheden blandt beboerne via en indsats, der skal foregå både på individuelt og kollektivt plan. For den enkelte beboer skal der være adgang til tryghedssamtaler og tryghedsbesøg, mulighed for at indsamle information om udviklingen i området, man skal kunne færdes trygt i boligområdet og der skal være mulighed for at udvide sit netværk gennem samlende lokale aktiviteter. På det kollektive plan skal der arbejdes på gruppeniveau med at samle beboere både til lokale aktiviteter, i foreninger og i besøgstjenester. Aktiviteterne er i høj grad baseret på beboernes idéer og ønsker, og efterfølgende deres frivillige indsats. Målet er, at projektmedarbejderen agerer 'fødselshjælper' og støtte til opstart m.m., men løbende lader de frivillige beboere overtage mere og mere ansvar. Slutresultatet og formålet med støtten er selvkørende aktiviteter. Der eksisterer på nuværende tidspunkt ingen formaliseret koordinering og samarbejde mellem kommune, lokalpoliti, ejendomskontorer vedr. udsatte beboere (primært i forhold til udsatte unge, psykisk syge og svage ældre) i området. Samarbejdet om især psykisk syge og ældre beboere skal derfor udvides og udvikles, både i forhold til at systematisere koordineringen og i forhold til at styrke netværkstilgangen til disse beboere. Hidtil har samarbejdet primært drejet sig om enkeltpersoner, men der er gode erfaringer med at arbejde med dem som grupper, hvilket skal udvikles. Derudover skal Greve Nord Projektet fortsat fungere som brobygger mellem beboere og kommunen. De kommunale tilbud og støtteforanstaltninger skal formidles og tilbydes til beboere, som af forskellige årsager ikke har kendskab til dem eller har brug for støtte til at opsøge dem. Sideløbende skal afdækkes muligheder for og implementeres praksisser og fora for vidensdeling og koordinering. Undersøgelser viser, at trygheden hænger sammen med de fysiske omgivelser. Fremstår boligområdet pænt og rent, virker det både kriminalpræventivt og øger oplevelsen af tryghed, mens 16

17 et boligområde hvor hærværk, skrald, manglende belysning m.m. er iøjnefaldende, har den modsatte effekt. For at effektivisere vedligeholdelsen af boligområderne skal samarbejdet mellem ejendomskontorerne og kommunen faciliteres og formaliseres. I det hele taget er der behov for øget koordinering og kommunikation mellem disse instanser, hvilket har været efterlyst. Dette gøres blandt andet i en Styregruppe, der beskæftiger sig med netværk og tryghed, og hvor både ejendomskontorer, repræsentanter fra Den Kriminalitetsforebyggende Indsats, repræsentanter fra Teknik & Miljø og Lokalpolitiet deltager. Snitflader & samarbejder: Indsatsen koordineres og udmøntes i samarbejde med Karlslunde Lokalpoliti, ejendomskontorerne i området, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats, afdelingsbestyrelserne samt de kommunale centre Teknik & Miljø og Sundhed & Pleje. Medarbejderressourcer: En trygheds- og aktivitetsmedarbejder på fuld tid samt en projektkoordinator på halv tid vil varetage indsatsområdet. Aktiviteter Lokale, dialogskabende aktiviteter: I boligområderne skal der støttes op om beboernes idéer og initiativer og etableres aktiviteter for beboerne. Der er på nuværende tidspunkt igangværende aktiviteter i alle områder, som skal fortsættes og styrkes, og nye aktiviteter skal komme til - med udgangspunkt i beboernes ressourcer og ønsker. Velkomstaftener og lettilgængelig information: Nye beboere skal inviteres til velkomstaftener i beboercaféen, hvor de kan stifte bekendtskab med områdets muligheder og aktiviteter og møde repræsentanter fra Ejendomskontoret, afdelingsbestyrelsen, Lokalpolitiet, Gademedarbejderne, de lokale foreninger og andre relevante personer. Tryghedssamtaler, tryghedsbesøg og besøgstjeneste: Mange beboere har behov for samtaler efter ubehagelige episoder eller sociale begivenheder. For nogle beboere hjælper det tilstrækkeligt at få talt om hændelserne, mens andre skal henvises til kommunale tilbud. Der er altså dels behov for at forebygge yderligere negativ udvikling, og dels for at skabe endnu bedre brobygning til kommunen. Derfor skal (udsatte) beboere tilbydes samtaler med og besøg af en projektmedarbejder efter ubehagelige hændelser som f.eks. indbrud eller nabokonflikter. Især ældre, psykisk syge og ressourcesvage er i målgruppen, som dog ikke er begrænset hertil. For at støtte op om projektmedarbejderens virksomhed, skal der etableres en frivillig besøgstjeneste, evt. i samarbejde med lokale frivillige foreninger. Vi holder Hundige rent! Aftaler om fællers regler for renholdelse, pleje af de grønne områder, vedligeholdelse og standardisering af belysning m.v. med det mål at nedsætte hærværk og kriminalitet samt fremme tryghedsfølelsen i området. Succeskriterier for indsatsområde 3 At der i projektets regi eller støttet af projektet foregår mindst 10 faste (ugentlige/månedlige) aktiviteter i området på ethvert givent tidspunkt i perioden At mindst halvdelen af de faste aktiviteter (fra startmåling) drives selvstændigt af frivillige pr. 1/ At minimum 100 beboere om måneden deltager i en lokal aktivitet pr. 1/ At der etableres faste koordineringsmøder mellem ejendomskontorer, lokalpoliti og Greve Kommunes gademedarbejdere. 17

18 At der afholdes minimum 3 velkomstaftener for nye beboere om året, der om muligt udvikles til at foregå på tværs af afdelingerne Ejendomskontorerne gør brug af tilbuddet om tryghedsbesøg og tryghedssamtaler, og henviser beboerne til GNP Faldende antal anmeldelser og domme af unge mellem 15 og 25. Udgifter til hærværk er faldende i perioden 18

19 Indsatsområde 4: Sundhed Problem Beboere i udsatte boligområder har generelt dårligere sundhed og kortere levealder end resten af befolkningen. Ligeledes har etniske minoriteter større helbredsmæssige problemer end etniske danskere. Dette hænger sammen med sproglige vanskeligheder, manglende viden om sundhedstilbud, psykosociale problemer, manglende netværk og kulturelle barrierer. Beboerne med anden etnisk baggrund end dansk, som bor i de udsatte boligområder har altså en dobbelt udfordring hvilket også afspejler sig i Greve Nord. Kort sagt er der altså stor ulighed i sundhed. Formål Formålet med indsatsen er at fremme beboernes i Greve Nords sundhedstilstand. En særlig opmærksomhed må rettes mod etniske minoriteter på grund af før nævnte problemstillinger. Derfor er formålet at skabe lighed i sundhed. Formålet med indsatsområdet understøttes af Greve Kommunes Vision 2020 hvor livet er grønt. En af visionerne er at Greve Kommune er et godt sted at leve, hvor borgerne har gode udfoldelsesmuligheder, og hvor kommunen er i front, når det handler om dialog med og inddragelse af borgerne. I denne vision skal der arbejdes for at: Skabe en sund kommune ved at sætte de enkelte borgers sundhed i centrum Arbejde for et endnu bredere og mere varieret udbud af kulturelle, fritids- og naturmæssige oplevelser bl.a. ved at tilpasse de fysiske rammer i kommunen til borgernes behov Inddrage borgerne og give dem service på baggrund af individuelle behov og ressourcer Understøtte borgernes bestræbelser på et liv med mest mulig livskvalitet, og at borgerne tager ansvar for eget liv Skabe gode rammer for det frivillige arbejde i lokalområderne Indsatsområdet vedrørende sundhed skal understøtte og arbejde for at opfylde denne vision. Omdrejningspunktet i indsatsområdet er Sundhedsformidlerne. Under det nuværende projekt Sund på dit sprog er der uddannet 10 sundhedsformidlere. Sundhedsformidlere er personer med anden etnisk baggrund end dansk, og kommunikationen har derfor mulighed for at foregå på følgende sprog: Dansk, arabisk, farsi, tyrkisk kurdisk, tyrkisk, sorani, pasto, dari, iransk og irakisk kurdisk og urdu. I uddannelsen indgår nødvendige og relevante sundhedsemner: Diabetes, sund kost, rygning, tandsundhed, reproduktiv sundhed, sundhed i alderdommen, motion, sundhedsvæsenets opbygning samt en overordnet orientering om lovgivning. En sundhedsformidler er brobygger, kulturformidler og kan bruges til at afholde dialogmøder med både etnisk danske borgere og borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Derudover bruges sundhedsformidlerne til at skabe kontakt til udsatte beboere med anden etnisk baggrund. Målet med indsatsen er: At der skabes kontakt og etableres relationer til borgere i Greve Nord med særlig opmærksomhed på etniske minoriteter, blandt andet ved opsøgende arbejde og ledsagerordning at oplyse om relevante emner inden for sundhed at få beboerne til at deltage i sociale aktiviteter og/eller motionstilbud 19

20 at støtte borgerne i at fortsætte i sociale aktiviteter og/eller motionstilbud Medarbejderressourcer: Som en del af ordningen er det nødvendigt at have en koordinator af sundhedsformidlerordningen. I dag er der ansat en projektkoordinator på halv tid, og dette tænkes fortsat i det nye projekt. Projektkoordinatoren varetager koordinering af alle opgaver og aktiviteter der relaterer sig til sundhedsformidlerne og sundhedsformidlerordningen. Herunder blandt andet administration af ordningen, uddannelse af nye og efteruddannelse af sundhedsformidlere og desuden deltager koordinatoren i mødeaktivitet og supervision. For at projektet får succes, er det nødvendigt med et intensivt opsøgende og motiverende arbejde. Dette arbejde udføres både af projektkoordinator og sundhedsformidlerne. Projektkoordinatoren er derved aktivt deltagende i arbejdet og ikke udelukkende administrativ. Snitflader & samarbejder: Der samarbejdes tæt med Center for Sundhed & Pleje. Herudover samarbejdes med Center for Børn, Unge og Familier samt kommunale fritidstilbud, skoler og daginstitutioner. Aktiviteter Der differentieres i det følgende mellem prioriterede aktiviteter, som gennemføres under den indeværende helhedsplans udformning og budget, og ønskede aktiviteter, der kan gennemføres hvis der tilføres yderligere midler til projektet i form af for eksempel fondsmidler eller medarbejderressourcer. Prioriterede aktiviteter Sundhedsformidlere Sund på dit sprog: De 10 sundhedsformidlere fungerer som kultur- og sprogformidlere mellem kommunale aktører, borgere og sundhedsvæsen, når de er på brobygningsopgaver og går i dialog med de etniske minoritetsborgere om diverse sundhedsemner. Sundhedsformidlerne har dels en opsøgende funktion og dels en funktion i forhold til at fastholde borgerne, hvilket bakkes op af en ledsagerordning, hvor beboere kan blive fulgt til f.eks. motionstilbud. Oplysning om sundhed: Sundhedsformidlere og Greve Nord projektets medarbejdere tilbyder vejledning i at leve sundere og mere aktivt, herunder motiverer borgere til at deltage i sundhedsfremmende og forebyggende motionstilbud. Der holdes dialogmøder, caféarrangementer, madlavningskursus, bagedag og andre oplysende arrangementer og kurser med deltagelse af sundhedsformidlerne. Ønskede aktiviteter Hjemmebesøg: Opsøgende indsats i form af hjemmebesøg, hvor en medarbejder motiverer beboerne til at deltage i diverse tilbud. Dette gøres dels for at bryde social isolation og dels for at beboerne kan blive bedre rollemodeller for deres familie og netværk. Hjemmebesøgene tilbydes både enlige, ældre og børnefamilier. Besøget koordineres med de lokale kommunale institutioner, f.eks. sundhedsplejen og tandplejen. Projektet har på forsøgsbasis startet en tyrkisk og en arabisk ældregruppe. Grupperne bruges dels til oplysning om sundhed og dels til at skabe netværk. Til hver gruppe er der tilknyttet en sundhedsformidler. Begge grupper er på kort tid blevet meget besøgte og er en vigtig informationskanel og kontaktflade. 20

21 Motionstilbud & samarbejde med patientforeninger: Der etableres løbende motionstilbud og sundhedsfremmende aktiviteter, som borgerne kan benytte sig af. På sigt er det målet, at motionstilbuddene overtages af frivillige, foreninger eller andre aktører. Kostvejledning: Der fastholdes en frivillig kostvejledning, hvor frivillige med relevant faglig baggrund vejleder i sund kost. Succeskriterier for indsatsområde 4 At sundhedsformidlerne er med til at styrke de etniske borgeres viden om sundhed, således at uligheden i sundhed mindskes i Greve Kommune At sundhedsformidlerne kommer ud på min. 50 opgaver i form af dialogmøder og standeropgaver pr. år, hvor de informerer om diverse sundhedsemner At et stigende antal af de etniske borgere i Greve Kommune har kendskab til, at der eksister en Job og Sundhedsbutik og/eller har kendskab til sundhedsformidlerne At et stigende antal af de etniske borgere i Greve Kommune har deltaget i de sundhedsfremmende tilbud eller dialogmøder og deltager i tilbuddene At der er stigende søgning på og spredning i opgavetyper for sundhedsformidlerne At de etniske borgeres handlekompetencer styrkes, således at de bliver gode rollemodeller for deres familier, fx i form af deltagelse på motionshold og kostvejledning At et stigende antal etniske minoriteter involveres i andre aktiviteter 21