Prædiken til 2. juledag, Matt 23, tekstrække. Nollund Kirke Mandag d. 26. december 2016 kl Steen Frøjk Søvndal

Transkript

1 1 Nollund Kirke Mandag d. 26. december 2016 kl Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. juledag, Matt 23, tekstrække Salmer DDS 122: Den yndigste rose er funden DDS 117: En rose så jeg skyde DDS 123: Her kommer, Jesus, dine små DDS 125: Mit hjerte altid vanker Altergang DDS 121: Dejlig er jorden DDS 129: Julebudet til dem, der bygge Tekstlæsninger GT-læsning: Jer 1,17-19 Men du skal spænde bæltet om lænden, stå frem og tale til dem alt det, jeg befaler dig. Lad dig ikke skræmme af dem, for så skræmmer jeg dig for deres øjne! Jeg gør

2 2 dig i dag til en befæstet by, en søjle af jern, en mur af bronze, mod hele landet, Judas konger og stormænd, dets præster og storbønder. De skal angribe dig, men ikke overvinde dig, for jeg er med dig og redder dig, siger Herren. Epistel: ApG 6,8-14 ; ApG 7,54-60 Fuld af nåde og kraft gjorde Stefanus store undere og tegn blandt folket. Da trådte der nogle frem af dem fra den synagoge, der hed De Frigivnes, Kyrenæernes og Alexandrinernes Synagoge, og nogle fra Kilikien og provinsen Asien, og de kom i diskussion med Stefanus. De kunne dog ikke modstå den visdom og ånd, som han talte med. Så fik de i al hemmelighed nogle mænd til at sige:»vi har hørt ham tale spottende om Moses og Gud.«De ophidsede folket og de ældste og de skriftkloge og kastede sig over ham, slæbte ham med og førte ham for Rådet, og de stillede med falske vidner, som sagde:»denne mand taler ustandselig imod dette hellige sted og imod loven. Vi har nemlig hørt ham sige: Denne Jesus fra Nazaret vil bryde dette sted ned og forandre de skikke, som Moses har overleveret os.«da de hørte dette, blev de ramt i deres hjerter og skar tænder imod ham. Men fuld af Helligånden stirrede Stefanus mod himlene, og han så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre side. Og han sagde:»nu ser jeg himlen åben og Menneskesønnen stå ved Guds højre side.«da skreg de højt, holdt sig for ørerne og fór alle som én løs på ham. De drev ham uden for byen og begyndte at stene ham. Vidnerne lagde deres kapper ved fødderne af en ung mand, der hed Saulus. Så stenede de Stefanus, mens han bad:»herre Jesus, tag imod min ånd!«han faldt på knæ og råbte med høj røst:»herre, tilregn dem ikke denne synd!«og da han havde sagt dette, sov han hen. Prædiketekst: Matt 23,34-39 Jesus sagde:»derfor, se, jeg sender profeter og vise og skriftkloge til jer; nogle af dem vil I slå ihjel og korsfæste, andre vil I piske i jeres synagoger og forfølge fra by til

3 3 by. For over jer må alt det retfærdige blod komme, der er udgydt på jorden, lige fra den retfærdige Abels blod til blodet af Zakarias, Barakias' søn, som I dræbte mellem templet og alteret. Sandelig siger jeg jer: Det skal alt sammen komme over denne slægt. Jerusalem, Jerusalem! du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig. Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke. Se, jeres hus bliver overladt til jer selv, øde og tomt. For jeg siger jer: Fra nu af skal I ikke se mig, før I siger: Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!«prædiken Stefanus den første kristne martyr. Beretningen fra Apostlenes Gerninger får det til at løbe koldt ned af ryggen på os. Han blev stenet, dvs. fik kastet sten på sig, indtil han ikke længere trak vejret, men sov ind i døden. Han gjorde det med stærke ord på læben. Da han så, hvor det bar hen, sagde han:»nu ser jeg himlen åben og Menneskesønnen stå ved Guds højre side.«han har simpelthen set Jesus stå foran sig der i sine sidste minutter. Mens de stenede ham, bad han to bønner:»herre Jesus, tag imod min ånd!«og til sidst:»herre, tilregn dem ikke denne synd!«. Det var Stefanus Famous last words hans berømte sidste ord. Det er stærke ord at gå døden i møde med. Men hvorfor skal vi høre dem? Og så her i julen, midt i andestegen, brunede kartofler og al hyggen i juletiden? Det er der nogle rigtig gode grunde til. Vi har ikke forstået julens budskab og taget det til os, med mindre vi har virkeligheden fra i dag med. JuleGLANSbilledet kan vi godt kalde den forståelse, mange har omkring krybben. Idyllisk, fredfyldt, konfliktløst. Og noget af det har bredt sig ind i hele vores forståelse af kristendommen og troen på Jesus. Det skulle være en slags idyl, sukkersød fernis

4 4 over vores liv, hvor Jesus skal være den, der glatter ud på de værste ujævnheder i vores liv. Jeg står over for at skulle spartle noget væg, og det var et billede, jeg kom til at tænke på til i dag. Er Jesus i vores liv blevet reduceret til en spartelmasse, som glatter ujævnheder ud? Et tilskud, vi kan trække ind ved særlige lejligheder, når det passer ind i vores liv. Denne form for kristendom kan vi alle sammen blive fanget ind af, fordi det lyder tillokkende, men ud over at være både farlig og usand, bliver den også totalt uvirkeligt og irrelevant. I evangelierne har Jesus en helt anden rolle. Han er vores fundament, ham vores liv står og falder med. Kommer jeg uden for ham og hans vinger, så falder livet sammen som et korthus. Johannes siger det så klart i sit første brev: Den, der har Sønnen, har livet; den, der ikke har Guds søn, har ikke livet. Jesus blev født på jorden for at blive vores fundament, ham vi kan bygge vores liv på. Vi sang med Brorson i den første salme nogle stærke ord, og det er der, Gud her på 2. juledag vil have os hen: Min Jesus! du stedse skal være mit smykke, min rose, min ære, de giftige lyster du døder og korset så liflig forsøder. Lad verden mig alting betage, lad tornene rive og nage, lad hjertet kun dåne og briste, min rose jeg aldrig vil miste! Går vi til Jesu liv, så var der ikke meget sukkersød fernis over det. Forholdene i stalden omkring Jesu fødsel har været ubeskrivelige, og hygiejnen kan vi kun gisne

5 5 om. Kort tid efter fødslen fortæller Gud den lille familie, at de skal flygte til Egypten for at undgå kong Herodes sværd. De kommer tilbage til Israel efter kong Herodes død og bosætter sig i Nazaret, hvor de kommer fra. Et lille landsbysamfund, hvor alle kendte til alle og derfor også til den tvivlsomme historie om Marias englebesøg. Igen kan vi kun gisne om Jesu opvækstbetingelser, men vi ved, at da Jesus efter at være flyttet hjemmefra senere kommer hjem til Nazaret og vil åbne Guds rige for sin hjemby, mødes han af ordene: Er det ikke tømrerens søn? Det var det ikke det var Guds søn, som var kommet til dem. Hvor relevante er Jesu ord ikke: se, jeg sender profeter og vise og skriftkloge til jer; nogle af dem vil I slå ihjel og korsfæste, andre vil I piske i jeres synagoger og forfølge fra by til by. Vi ved, at slutningen af Jesu historie blev, som Jesus sagde: Mod korset, mod døden. Her skrev Jesus med sit blod under på regningen for vores synder. Han døde med nogenlunde samme ord som Stefanus. Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør. Og til sidst: Fader, i dine hænder betror jeg min ånd. Her har vi også sammenhængen med julen, som vi sang om i salmen før prædikenen: Velkommen fra din Himmel-sal til denne verdens tåredal, hvor man dig intet andet bød end stald og krybbe, kors og død. Al verden stod i Satans pagt, da brød vor Jesus frem med magt og rev os ud med blodig hånd af alle vore fjenders bånd. Juleglansbilledet justeres for det første af Jesu egen historie på jorden.

6 6 For det andet har vi i kirkens historie set, at det er gået på samme måde med utallige kristne, som har betalt den højeste pris for at holde fast i troen. Jesus er inde på det i lignelsen om de onde vinbønder, der er sat til at passe vingården, mens vingårdsejeren er udenlands. Ved høsttid sender han høstfolk ind, men vinbønderne mishandler dem og dræber dem. Han sender flere folk, men også dem dræber de. Alt sammen som et billede på profeternes skæbne op igennem tiden. Hebræerbrevets forfatter gennemgår ligefrem GT i Troskapitlet, kap. 11, og taler om Abel, Noa, Abraham, Sara, Jakob, Josef, Moses og Rahab som eksempler på mennesker, som bevarede troen gennem lidelser. Derefter opsummerer han sådan her: Men hvorfor sige mere? Tiden vil jo slippe op, mens jeg fortæller om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og om profeterne, v33 alle dem, som ved tro besejrede riger, øvede retfærdighed, fik løfter opfyldt, stoppede løvers gab, v34 slukkede voldsom ild, undgik truende sværd, blev styrket, når de var svage, blev stærke i krig og slog fjendtlige hære på flugt.v35 Kvinder fik deres døde igen ved opstandelse; andre blev pint til døde og afviste at lade sig købe fri, for at de kunne opnå en bedre opstandelse.v36 Andre igen måtte udstå spot og piskeslag, ja, lænker og fængsel. v37 De blev stenet, gennemsavet, døde for sværdet eller gik omkring i fåreskind og gedehuder og led nød og trængsler og blev mishandlet; v38 de var for gode til denne verden og måtte flakke om i ørkener, på bjerge, i huler og i jordens kløfter. Hvad der blev rapporteret dengang, fortsætter i dag. Forfølgelsen af kristne er en overset virkelighed, ikke mindst af den danske stat, og det kan gøres op i tørre tal. 100 mio. er et meget lavt sat tal for kristne, der lever i lande, hvor de bliver forfulgt på grund af deres tro. Langt over kristne betaler den højeste pris og lader

7 7 livet for deres tros skyld hvert år! ! En bog udkom for et par år siden og dokumenterer virkeligheden: The global war on Christians på dansk den globale krig mod kristne. Det dokumenteres, at ud af alle religiøst forfulgte er 75% af dem kristne. De bruger ordet krig, for der er ikke én fjende, men en front af mange grupperinger: Radikale islamister i Egypten, ultranationalister i Tyrkiet, radikale hinduer i Indien, politistaterne i Kina, og Hviderusland, som især går efter kristne, narkobander i Latinamerika, som ikke bryder sig om, at kristne tager et standpunkt. Naturligvis Islamisk Stat i Syrien og Irak. Det første, vi har set på, er Jesu eget liv. Det andet er virkeligheden i Guds folks historie, både før og efter Jesu tid. Nu vender vi til sidst tilbage til os selv. Hvordan skal vi tage Jesu ord ind i dag og tage dem til os? Der er en dobbelthed over de første ord: se, jeg sender profeter og vise og skriftkloge til jer. Er vi dem, Jesus sender, eller er vi dem, Jesus sender nogle til? Matt 23 er ét langt veråb over de skriftkloge og farisæerne, og vi skal ikke blive for hurtigt færdige med at sige, at det bare var nogle forstokkede, selvretfærdige mennesker. Vi er tit hurtigere til at udråbe os selv til de sendte og derfor også til ofrene, der oplever forfølgelse og modgang. Og vi skal ikke skjule, at det også i dag i dagens Danmark er upopulært at holde fast i evangeliet og Guds ord, at fastholde Bibelens klare ord om, at livet har to udgange til frelse og fortabelse og at det derfor er afgørende, at alle mennesker kommer til en levende tro på Jesus. Når det er sagt: Kunne det være os, Jesus sender bud til om at gå ind under Jesu vinger, om at søge vores liv og salighed der? Vi kan også spørge på en anden måde: Hvordan ville du reagere, hvis en profet kom og sagde, at du skulle omvende dig og følge Jesus? Martin Luther skrev: Der er først tale om tro, når den gør dig til en kylling og Kristus til hønen, så at du finder håb under hans vinger.

8 8 Det er 2. juledag. Ikke at du bliver oplyst om og forskræmt over forfølgelsens barske realiteter, men at glæden over Jesus og nødvendigheden af at tilhøre ham bliver så stor, at du søger ind under hans vinger og lever der. Luther beskriver også i en prædiken til 2. juledag, hvordan en naturlig høne gør, og at vi der kan lære meget af, hvordan Kristus gør for os. Næsten intet andet dyr tager sig så meget af sine unger. Hun forandrer sin naturlige stemme, antager en jamrende og klagende røst, hun søger, skraber og lokker kyllingerne til sig; finder hun noget, spiser hun det ikke, men overlader det til kyllingerne. Hun strider og råber med al magt imod høgen, breder sine vinger så villigt ud, lader kyllingerne kravle ind under og over sig og har så stor tålmodighed med dem. Det er virkelig et skønt og fint billede! Sådan har Kristus nu også antaget en klagende røst, og har af hele sit hjerte beklaget og prædiket bod for os, idet han viser hver og en sin synd og elendighed. Han graver i Skriften, lokker os til og lader os spise. Han udbreder sine vinger med al sin retfærdighed, fortjeneste og nåde over os og tager os så kærlighedsfuldt under sig, varmer os med sin naturlige varme, som er Helligånden, der alene kommer fra ham, samt strider for os mod de onde ånder i himmelrummet. Sådan er Jesus! Som en høne for sine kyllinger. Alt, hvad han gjorde for os igennem sit liv og på korset, skal du se som en invitation til at samle også os under sine vinger. Er du ikke der, råder jeg dig til at gå hjem og læse evangeliet fra Matt 23 igennem endnu engang. Invitationen fra Jesus skal vi samles om igen og igen i kirken til gudstjeneste. Vi har et rigt og velsignet nytår foran os, hvis Gud vil vi skal opleve det. Glædelig jul. Amen!