Herning. Midtjylland. I Region Midtjylland har kommuner og region valgt at udarbejde en frivillig aftale på økomiområdet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Herning. Midtjylland. I Region Midtjylland har kommuner og region valgt at udarbejde en frivillig aftale på økomiområdet."

Transkript

1 Sundhedsaftale for valgperioden 1. januar december 2009 (Bemærk: Denne skabelon skal anvendes ved indsendelse af sundhedsaftaler til Sundhedsstyrelsen. Når den udfyldte skabelonen indsendelse til Sundhedsstyrelsen må den ikke indeholde ændringer eller tilføjelser til skabelonen. Eventuelle frivillige aftaleområder må således ikke medtages i det indsendte.) Aftaleparter: Region: Kommune: Herning Midtjylland Versionsnummer: 1 (Første indsendelse af sundhedsaftalen har versionsnummer 1. Efterfølgende fremsendelser af ændrede versioner nummereres fortløbende) Indsendelsesdato: (Angiv dato for indsendelsen af sundhedsaftalen til Sundhedsstyrelsen. Bemærk, at den lovbundne maksimale sagsbehandlingstid på to måneder regnes fra datoen for Sundhedsstyrelsens afsendelse af kvitteringsskrivelse.) Bemærkninger: (Aftaleparterne kan benytte det nedenstående felt til korte bemærkninger til den fremsendte sundhedsaftale. Ved indsendelse af ændrede sundhedsaftaler skal det angives, under hvilke(t) krav der er foretaget væsentlige ændringer.) 1.1. Baggrund. Fra 1. januar 2007 har kommunerne fået nye opgaver indenfor genoptrænings- og hjælpemiddelområdet samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regioner får ansvar for hospitaler og praksissektoren. Det fremgår af sundhedsloven 205, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal indgå sundhedsaftaler om varetagelsen af opgaverne på sundhedsområdet. Sundhedskoordinationsudvalget har ansvaret for, at der udarbejdes generelle sundhedsaftaler. De generelle sundhedsaftaler danner ramme for de bilaterale sundhedsaftaler, som skal indgås mellem hver enkelt kommunalbestyrelse og Regionsrådet. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal som minimum indgå aftaler vedrørende 6 obligatoriske områder: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Indlæggelsesforløb Træningsområdet Hjælpemiddelområdet Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Indsatsen for mennesker med sindslidelser I Region Midtjylland har kommuner og region valgt at udarbejde en frivillig aftale på økomiområdet. I bekendtgørelsen om sundhedsaftaler er der opstillet en række konkrete krav til indholdet af aftalen på hvert af ovenstående obligatoriske områder. Kravene vedrører fem temaer: Beskrivelse af arbejdsdeling Koordinering af indsatsen, sikre kommunikationen mellem aktører samt til 1

2 patienten/borgeren Planlægning og styring af kapaciteten Udvikling og opfølgning af den tværgående indsats Opfølgning på aftalerne Det er hensigten med de generelle udkast til sundhedsaftaler i regionen, at de skal tegne de generelle linjer for, hvordan kravene til sundhedsaftalerne opfyldes. De generelle sundhedsaftaler er ikke formelt bindende for de bilaterale aftaler men det er intentionen, at de fungerer som en skabelon for de bilaterale aftaler, hvor der er punkter, som man kan vælge at anvende, ligesom man også kan supplere den generelle aftale. De bilaterale aftaler indsendes senest den 1. april 2007 til godkendelse i Sundhedsstyrelsen. Udkastet til sundhedsaftalerne er udarbejdet i regi af en administrativ styregruppe med repræsentanter fra alle kommuner og regionen på højt administrativt niveau. Gruppen består af social- og sundhedsdirektører/-chefer fra kommunerne, repræsentanter fra hospitalsledelserne, ledelsesrepræsentanter fra regionens stab. Det har været intentionen at inddrage repræsentanter fra almen praksis i styregruppens arbejde, men det har indtil videre ikke været muligt. Regionen har varetaget sekretariatsfunktionen. I regi af den administrative styregruppe har der været nedsat 8 temagrupper, 5 temagrupper omkring de obligatoriske områder og 3 såkaldt frivillige områder indenfor økonomi, sundhedscentre og forskning og udvikling. I den generelle sundhedsaftale for Region Midtjylland er der medtaget et frivilligt område, nemlig økonomi. Det har ikke været meningen, at temagrupperne vedrørende de to øvrige frivillige områder skulle aflevere bidrag til den generelle sundhedsaftale. 1.2 Værdier for samarbejdet i sundhedsaftalerne for Region Midtjylland. Formålet med at indgå sundhedsaftaler er at sikre, at borgere og patienter modtager en indsats, der bygger på et samarbejde mellem de involverede myndigheder. Indsatsen skal være sammenhængende og af høj kvalitet uanset karakter og antallet af kontakter. Der er opstillet følgende værdier for samarbejdet: Det gode samarbejde med brugerne det brugerfokuserede sundhedsvæsen Indsatsen i sundhedsvæsenet i regionen og regionens kommuner skal være brugerfokuseret. Dette indebærer, at samarbejdsparterne det vil sige hospitalerne, praktiserende læger og de kommunale sundhedsordninger - aktivt involverer borgeren/ patienten i tilrettelæggelsen af det enkelte patientforløb og sætter borgeren/ patienten i centrum. Det gode samarbejde mellem hospital, praktiserende læger og kommunerne Det gode samarbejde bygger på gensidig respekt og tillid mellem parterne med henblik på at søge løsninger, hvor borgernes/ patienternes tarv er det fælles omdrejningspunkt. De enkelte parters kompetencer skal anvendes bedst muligt for at sikre optimale patientforløb. Det gode samarbejde hviler på initiativpligten, hvilket betyder, at initiativet skal tages der, hvor borgeren fysisk opholder sig. 1.3 Sammenfatning af den generelle sundhedsaftale. Med det foreliggende materiale er der tale om et første generations værktøj. Der er områder, som er blevet justeret i forbindelse med de bilaterale aftaler. 2

3 Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Sundhedsaftalen lægger op til at dække alle udskrivningsforløb og ikke blot for svage ældre patienter som de centrale retningslinjer foreskriver. Der er fastlagt varslingsfrister, som gælder for alle hospitaler og kommuner i regionen. Indlæggelsesforløb Sundhedsaftalen omhandler blandt andet, hvordan uhensigtsmæssige indlæggelser undgås. For eksempel indeholder aftalen et forslag til tjekliste for, hvad praktiserende læger og kommuner kan gennemgå i forbindelse med beslutning om indlæggelse. Der lægges op til, at man i de bilaterale aftaler forholder sig til oprettelse af aflastningspladser. Træningsområdet Genoptræningsområdet er et af de områder, hvor ansvarsfordelingen på baggrund af strukturreformen har ændret sig markant, idet kommunerne har overtaget ansvaret for al ambulant genoptræning Den del af den ambulante genoptræning, der defineres som specialiseret genoptræning skal foregå på hospital, hvor den almindelige ambulante genoptræning kan løses i kommunerne. På baggrund heraf er det væsentligt at have fokus på, hvad der er specialiseret henholdsvis almindelig ambulant genoptræning. Den konkrete arbejdsdeling på genoptræningsområdet aftales ud fra lokale vilkår og hidtidig praksis. Sundhedsaftalen udgør en særlig udfordring blandt andet, fordi der er forskellige forventninger til kapacitet og udgifter hos kommuner og region. Hjælpermiddelområdet Aftalen beskriver arbejdsdelingen mellem region og kommuner for tilvejebringelse af hjælpemidler og behandlingsredskaber til såvel varigt som til midlertidigt brug. For at sikre sammenhæng og koordination er den såkaldte initiativpligt et gennemgående princip. Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Forebyggelse og sundhedsfremme er et nyt område at indgå aftaler om. Hidtil har der ikke været formelle aftaler mellem sektorerne omkring forebyggende og sundhedsfremmende tiltag. I den generelle sundhedsaftale præsenteres 4 tværgående indsatsområder, som med fordel kan indgå i de bilaterale sundhedsaftaler; sundhedsprofil,- undersøgelsen Hvordan har du det?, risikofaktorer og folkesundhed (rygeindsats), uddannelse af borgere med kroniske lidelser, (patientskoler og selvhjælpsgrupper), social ulighed (tilbud i forbindelse med graviditet, sygefravær og arbejdsfastholdelse). Indsatsen for mennesker med sindslidelser Sundhedsaftalen på psykiatriområdet er noget mere omfattende end de andre sundhedsaftaler, blandt andet fordi den forholder sig til de andre obligatoriske områder. Området er kendetegnet ved et veludbygget samarbejde, som har eksisteret gennem flere år, og hvor der opbygget en høj grad af krav til samarbejdet. Der skal i nærmeste fremtid udarbejdes en psykiatriplan som kan få betydning for sundhedsaftalerne. Derfor kan der blive behov for at justere de bilaterale sundhedsaftaler, når psykiatriplanen er vedtaget. Endvidere skal man være opmærksom på, at der på psykiatri- og socialområdet er etableret en styregruppe vedr. rammeaftaler. Det er aftalt, at denne styregruppe har en række fast koordineringsopgaver bl.a. koordinationen mellem sundhedsaftalerne på psykiatri-området og rammeaftalen på det sociale område. Den overordnede koordination mellem kommunerne og regionen inden for både børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien vil blive aftalt i den administrative styregruppe vedr. rammeaftaler. Dette gælder også kommunernes deltagelse i arbejdet med en kommende psykiatriplan. 3

4 Økonomi Udover aftaler på de obligatoriske områder er der udarbejdet en aftale på økonomiområdet. Aftalen indeholder økonomiske spilleregler for samarbejdet mellem kommuner og region på sundhedsområdet Plan for forhandlinger om de bilaterale sundhedsaftaler På baggrund af den generelle aftale er der i januar 2007 afholdt en række "klyngemøder". En klynge er en gruppe af kommuner, der knytter op til et givent "kontakthospital". I disse klynger har parterne forhandlet sig frem til et aftalegrundlag, som alle kommuner i klyngen har kunnet godtage. I januar og februar 2007 udarbejdede de enkelte kommuner, kontakthospitalet for kommunen og regionen den bilaterale aftale. Aftalen er efterfølgende politisk godkendet i Kommunalbestyrelse og Regionsråd. Grundmodellen for forløbet er illustreret i nedenstående figur: Forhandlinger om de bilaterale sundhedsaftaler Generel aftale 1. runde 2. runde Endelig aftale Det midlertidige sundhedskoordinationsudvalg udarbejder generel sundhedsaftale. Den generelle sundhedsaftale behandles på mødet den 15. november, hvorefter forhandlingerne om de lokale sundhedsaftaler påbegyndes, Forhandlinger mellem regionshospital, kommunerne, almen praksis samt Region Midtjylland indenfor afgrænsede geografiske områder (knyttet op til hospitalet). Der vil være fokus på at identificere og indgå aftale om tværgående tiltag/indsatser i samarbejdet mellem regionshospital, almen praksis og kommunerne i området Bilaterale forhandlinger mellem regionshospital/region Midtjylland, almen praksis og den enkelte kommune. Der vil være fokus på at indgå aftale om de tiltag/indsatser, der er specifikke for samarbejdet mellem regionshospital, almen praksis og den enkelte kommune Generel opsamling og kvalificering af sundhedsaftalerne Regionsrådet og de enkelte kommunalbestyrelser behandler og godkender de endelige bilaterale sundhedsaftaler, der skal indsendes til Sundhedsstyrelsen senest 1. april Medio November December Januar Februar/Marts 1. April På psykiatri- og socialområdet indbyder distriktscheferne for de 3 voksenpsykiatriske distrikter kommunerne til forhandlinger om de bilaterale sundhedsaftaler på det voksenpsykiatriske område. Forhandlingerne vil foregå i december og januar. Processen omkring forhandlingerne planlægges af distriktscheferne. For børne- og ungdomspsykiatrien indstilles det, at det er den generelle sundhedsaftale, bliver godkendt som den bilaterale sundhedsaftale i alle kommunerne i Region Midtjylland. Der planlægges ingen kommunerunde. 4

5 1.5 Sundhedsaftaler og økonomiske opmærksomhedspunkter. I forbindelse med arbejdet med de generelle sundhedsaftaler er der på flere områder påvist økonomiske problemstillinger, som parterne har været opmærksomme på i de bilaterale sundhedsaftaler. Hertil kommer, at sundhedsområdet generelt er et område i vækst, hvilket kan afføde en stigende kommunal medfinansiering. Det kommunale medfinansieringssystem indebærer, at økonomiske problemstillinger kan påvirke samarbejdet omkring det hensigtsmæssige patientforløb. Der er redegjort for disse nedenfor. Indlæggelser og udskrivninger Etablering af flere af de nævnte kommunale indsatsmuligheder (faste vagter, akutte aflastningspladser, m.fl.) kan medføre et finansieringsbehov, der helt eller delvist skal dækkes af kommunerne. Dette skal sættes i forhold til mulighederne for at opnå reduktioner i antallet af indlæggelser på hospitalerne. Åbne indlæggelser på nye områder, eller ændringer på eksisterende områder, kan have afledte konsekvenser i den kommunale medfinansiering. Uhensigtsmæssige genindlæggelser vil have afledte konsekvenser for den kommunale medfinansiering. Et forstærket kommunalt samarbejde med de praktiserende læger omkring indlæggelsesforløb, f.eks. i form af praksiskonsulentordninger og lokale kontaktforum, kan medføre et behov for honorering. Finansieringsgrundlaget for udgående teams / behandling i hjemmet / følge-hjem -teams er uklart. Registreringspraksis og udbygningsgrad er forskellig fra hospital til hospital, hvilket indebærer en budgetmæssig usikkerhed ved udvidelse / ændringer af de eksisterende ordninger / registreringspraksis. Sundhedsstyrelsens definerer færdigbehandlede patienter således: En patient er færdigbehandlet i stationært regi, når patienten ud fra en lægelig vurdering kan udskrives, dvs. når behandlingen er afsluttet, eller indlæggelse ikke er en forudsætning for den videre behandling. Genoptræning Det har ikke været hensigten med den nye lov at øge kapaciteten af det samlede genoptræningstilbud. Der er forskel på hvor meget genoptræning, region og kommuner forventer kommer til at foregå på hospitalerne. På det ambulante genoptræningsområde har kommunerne myndigheds- og finansieringsansvaret, mens lægen på hospitalet har ordinationsretten (dvs. udarbejder genoptræningsplanen). Dette kan medføre et utilsigtet skred i serviceniveau. Der er indført kommunikations-, dokumentations- og registreringskrav for kommunerne, som vil medføre en administrativ merbelastning. 5

6 Hjælpemidler Der kan være afledte positive økonomiske effekter af et udvidet samarbejde mellem kommuner og region, eksempelvis ved fælles depotdrift og logistik /fragt. Sundhedsfremme og forebyggelse Der kan generelt konstateres et stort forventningspres på området, som overstiger de ressourcer, kommunerne er tilført. Indsats for mennesker med sindslidelser Der er på psykiatriområdet en særlig grund for kommunerne til at have fokus på forebyggelse af uhensigtsmæssige akutte indlæggelser, grundet en høj kommunal medfinansiering på de første dages indlæggelse. Der vil være afledte økonomiske konsekvenser af kapacitetsøgning på børne- / og ungdomspsykiatrien, jævnfør målsætningen om nedbringelse af ventelisterne i aftalen om satspuljemidlerne for Færdigbehandlede psykiatriske patienter med komplicerede behov, som må forblive indlagt i lang tid på grund af manglende sociale tilbud, vil have konsekvenser for den kommunale medfinansiering, jævnfør reglerne om betaling for færdigbehandlede patienter Den fremtidige administrative samarbejdsstruktur omkring sundhedsaftaler. I nedenstående afsnit beskrives den fremtidige struktur på samarbejdet om sundhedsaftaler på det faglige/administrative niveau. Regionalt niveau Den administrative styregruppe På det regionale niveau er den administrative styregruppe et vigtigt omdrejningspunkt for samarbejdet, fordi der her er repræsentanter fra alle kommuner og regionen på højt administrativt niveau. Gruppen består af social- og sundhedsdirektører/-chefer fra kommunerne, repræsentanter fra hospitalsledelserne, ledelsesrepræsentanter fra regionens stab og repræsentanter udpeget af de alment praktiserende læger. Regionen varetager sekretariatsfunktionen. Arbejdet med sundhedsaftalerne er centralt for den administrative styregruppe. Gruppen arbejder dog også med andre områder, hvor der er en arbejdsdeling mellem region og kommuner på sundhedsområdet, og hvor der er behov for dialog, konkrete aftaler, koordination eller opfølgning. En vigtig opgave for gruppen er at være med til at forberede materiale, der forelægges de to politiske udvalg, Sundhedskoordinationsudvalget og Kontaktudvalget. Den administrative styregruppe kan nedsætte temagrupper, der beskæftiger sig med konkrete udviklingsfelter og problemstillinger. Her er det er dog vigtigt at tage hensyn til ønsket om at gøre samarbejdsstrukturen på det regionale niveau så enkel og så lidt ressourcekrævende som muligt af hensyn til det lokale arbejde. En regional gruppe skal kun nedsættes, hvis den skønnes at kunne bidrage væsentligt til den samlede opgavevaretagelse. I arbejdet med sundhedsaftalerne deltog alle kommuner i temagrupperne. Fremover bør det overvejes i hvert enkelt tilfælde, om alle kommuner behøver deltage i den pågældende gruppe, eller om kommuner kan vælge at lade sig repræsentere af andre kommuner. 6

7 P.t. er der 3 af de 8 temagrupper omkring sundhedsaftalerne som fortsætter, nemlig økonomi, sundhedscentre og forskning/udvikling. Træningsområdet udgør, som tidligere nævnt en særlig udfordring, blandt andet fordi der er forskellige forventninger til kapacitet og udgifter hos kommuner og region. Derfor foreslås, at der nedsættes en regional følgegruppe bestående af repræsentanter fra hospitalerne, kommunerne og praksissektoren. Den regionale følgegruppe kan eksempelvis drøfte principielle spørgsmål på genoptræningsområdet og sikre koordinering af genoptræningsopgaven i kommunerne og på hospitalsenhederne. For den del af sundhedsaftalerne, der vedrører mennesker med sindslidelser, skal man være opmærksom på, at der på psykiatri- og socialområdet er etableret en styregruppe vedr. rammeaftaler. Det er aftalt, at denne styregruppe har en række faste koordineringopgaver bl.a. koordinationen mellem sundhedsaftalerne på psykiatriområdet og rammeaftalen på det sociale område. Den overordnede koordination mellem kommunerne og regionen inden for både børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien vil blive aftalt i den administrative styregruppe vedr. rammeaftaler. Dette gælder også kommunernes deltagelse i arbejdet med en kommende psykiatriplan. Lokalt niveau Den lokale organisering på hospitalsområdet er beskrevet i bilag 3 under aftalen vedrørende indlæggelses- og udskrivningsforløb Nye indsatsområder i samarbejdet mellem kommunen, regionshospitalet og Region Midtjylland Der er aftalt et særligt projekt mellem parterne vedrørende uddannelse af patienter med kroniske sygdomme efter lærings- og mestringskoncept. Projektet er beskrevet i aftalen vedrørende sundhedsfremme og forebyggelse. Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Krav 1. Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt og udskrivningsbetingede ydelser. Aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb Det foreliggende materiale er sundhedsaftale vedrørende de to obligatoriske aftaler om indlæggelsesforløb og udskrivningsforløb for svage, ældre patienter. Sidstnævnte sundhedsaftale er udvidet til også at omfatte den generelle udskrivning af patienter. Det vil sige både børn og unge, voksne og ældre, der har været indlagt på et somatisk hospital i regionen. Der er tilknyttet bilagsmateriale, hvor centrale begreber er defineret. Fælles målsætninger for det gode udskrivningsforløb Region Midtjylland og kommunerne er enige om at udvide aftalen, så den kommer til at dække alle udskrivninger og ikke blot de svage ældre patienter. At patient og evt. pårørende fra starten er medinddraget i planlægningen af udskrivelse og i beslutninger i forbindelse hermed, og at patient og pårørende har fået den information, 7

8 som de har ret til, og er nødvendig som beslutningsgrundlag. At der i både kommunalt og regionalt regi findes forskellige behandlings- og rehabiliteringstilbud, støtte- og omsorgstilbud, så patienter indlagt på hospital kan udskrives til fortsat behandling, rehabilitering og omsorgspleje i kommunalt og/eller regionalt regi lige så snart de er færdigbehandlet på hospitalet. At kommunalt og regionalt sundhedspersonale allerede ved indlæggelsen målbevidst kommunikerer og koordinerer med hinanden om udskrivelsen, så patient og eventuelt pårørende oplever kontinuitet i forløbet. Der vil være forskellige behov for samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende læge, alt efter hvilke behov den enkelte patient har, herunder den svage, ældre patient. Det betyder, at der er nødvendigt at operere med forskellige typer af udskrivningsforløb og former. Ved udskrivningsforløb og -former drejer det sig om: Udskrivningsforløb for patienter med uændret funktionsevne dvs. patienter med samme funktionsevne som ved indlæggelsen. Dette vil ske telefonisk, via FAX eller elektronisk advis. Udskrivningsforløb for patienter med nedsat funktionsevne dvs. patienter, der som følge af den sygdom, de er blevet indlagt for, har fået nedsat deres funktionsevne i forhold til deres funktionsevne forud for indlæggelsen. Dette kan både foregå via telefonisk dialog eller udskrivningskonference. Dette aftales i det konkrete tilfælde. Ansvars- og opgavefordeling i forbindelse med et udskrivningsforløb I det følgende beskrives ansvars- og opgavefordelingen ved et udskrivningsforløb fordelt på udskrivningstype. Først beskrives generelle retningslinjer, der gælder for begge typer af udskrivningsforløb. Det er hospitalet, der har initiativpligten ved udskrivning. Generelle retningslinjer ved alle typer udskrivningsforløb Udskrivende afdeling: Inddrager patient og evt. pårørende i udskrivningsforløbet med deres viden og kompetencer, behov og forventninger. Sikrer tværfaglig planlægning af udskrivelse så tidligt som muligt under indlæggelsen. Inddrager sundhedspersonale i primær sektor så tidligt som muligt i planlægningen af udskrivelsen. Sender udskrivningsadvis elektronisk eller via FAX (evt. Med Com rapport 12 Det gode kommuneadvis Indhenter samtykke fra patienten til videregivelse af helbredsoplysninger mv. i forbindelse med udskrivning, hvis den kommunale hjemmesygepleje og/eller terapeut skal inddrages i behandlingen og/eller rehabiliteringen. Oplyser patient og evt. pårørende om, hvordan og hvornår kontaktpersonen på hospitalet kan kontaktes og hvor længe hospitalets kontaktpersonordning gælder. Sikrer, at praktiserende læge modtager relevante og fyldestgørende oplysninger om patienten ved udskrivelsen (epikrise), jf. de angivne tidsgrænser i servicemål Retningslinjer for udskrivningsforløb for patienter med uændret funktionsevne Udskrivende afdeling: Sikrer, at patient og evt. pårørende er velinformerede om diagnose, indsats for 8

9 behandling og rehabilitering, risiko for komplikationer og bivirkninger ved behandling versus ikke behandling, forebyggelsesmuligheder og muligheder for egen indsats. Udarbejder i samarbejde med patienten og evt. pårørende, praktiserende læge og visitator/hjemmesygeplejen en plan for behandling og rehabilitering for efterforløbet. Udskrivningstidspunkt aftales. Sikrer, at praktiserende læge og visitator/hjemmesygeplejen modtager relevante og fyldestgørende oplysninger om indsatsen for patientens behandling og rehabilitering ved udskrivelsen, hvis de skal inddrages i denne. Retningslinjer for udskrivningsforløb for patienter med nedsat funktionsevne Udskrivende afdeling: Sikrer, at patient og pårørende er velinformeret om diagnose, behandlings- og rehabiliteringsindsats, risiko for komplikationer og bivirkninger ved behandling versus ikke behandling, støtte-, omsorgs- og forebyggelsesmuligheder samt muligheder for egen indsats. Sikrer, at praktiserende læge og visitator/hjemmeplejen inddrages så tidligt som muligt i planlægningen af udskrivelsen ved enten telefonisk dialog/konference eller udskrivningskonference, afhængig af kompleksiteten. Udarbejder i samarbejde med patienten og evt. pårørende, praktiserende læge og hjemmepleje en plan for behandling og rehabilitering for efterforløbet. Udskrivningstidspunkt aftales. Fremsender relevante og fyldestgørende oplysninger om patienten til praktiserende læge og hjemmepleje ved udskrivelsen enten elektronisk eller sendt pr. fax (Evt. MedCom rapport 14 det gode kommuneadvis Inddrager visitator i ansøgning til kommunale tilbud med behov for funktionsvurdering, med henblik på midlertidigt eller varigt ophold på plejehjem, korttidsplads eller lignende. Varslingsfrister i forbindelse med behov for personlig pleje, praktisk hjælp og sygepleje efter udskrivning: Ved udskrivning af patient med uændret funktionsevne Eks.: enkle sygeplejehandlinger, fx sårskift, poseskift, øjendrypning Varsling senest mellem kl samme dag, som sygeplejeydelsen skal udføres Ved udskrivning af patient med uændret funktionsevne (hvor borger er kendt af kommunen) Eks.: Praktisk hjælp (rengøring, tøjvask, indkøb) Personlig pleje, fx hjælp til af- og påklædning, ugentligt bad udført af hjemmehjælpere Varsling senest (hver-)dagen før udskrivning Ved udskrivning af patient med nedsat funktionsevne Eks.: Pleje/omsorg udført af hjemmehjælpere Omfattende sygeplejehandlinger Varsling senest 3 hverdage før udskrivning Ved udskrivning af patient med nedsat funktionsevne og behov for hjælpemidler Varsling senest 5 hverdage før udskrivning 9

10 Ved udskrivning af patienter med nedsat funktionsevne og behov for omfattende boligændringer. Varsling senest 14 dage før udskrivning OBS: Ved pludselige ændringer i patientens/familiens situation gives altid besked til kontaktpersonen på hospitalsafdelingen eller døgnhjemmeplejen. Herunder hører også dødsfald. Generelt bør varslingen i forbindelse med udskrivning ske i tæt dialog mellem hospitalsafdeling og kommune. Retningslinjer for særlige ydelser ved udskrivning Medicin og udskrivning Generelt: Patienter, der udskrives med ændret medicin, udskrives med recept og den mængde medicin, der rækker til, at medicinen kan fås på apoteket (f.eks. aftale med apotek om udbringning eller patient selv eller pårørende kan hente på apotek). Hospitalsafdeling skal huske at give hjemmesygeplejersken besked, hvis hun skal medvirke ved medicinadministration. Hvis der under indlæggelsen sker ændring i medicinen til patienter, der er tilmeldt dosisdispensering, skal dosisdispenseringen afmeldes, da patientens medicinforløb går fra et stabilt til et ustabilt forløb. Patienten overgår dermed til de generelle retningslinjer om medicin i forbindelse med udskrivning. Lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivningen Se aftale om genoptræning Hjælpemidler og udskrivning Se aftale om hjælpemidler Særligt aftales for Herning kommune: Kommune og hospital er enige om at udvise en gensidig fleksibilitet vedrørende varslingsfristerne af hensyn til det gode patientforløb Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge, kommunen og andre relevante aktører i forbindelse med udskrivning, og at parterne er tilgængelige for videre dialog og spørgsmål fra patienten. Se krav 1 Krav 3. Hvordan parterne ved koordination af kapacitet m.v. sikrer, at patienterne kan udskrives fra sygehus hurtigst muligt efter, at de er færdigbehandlede. I det følgende bringes eksempler på behandlings- og rehabiliteringstilbud, støtte og omsorgstilbud til sikring af hurtig udskrivning af færdigbehandlede patienter. Herning Kommunes tilbud: Den kommunale hjemmepleje: - Beredskab i forhold til visitation Eget hjem: 10

11 - Støtte til pårørende - Specialsygepleje. Udover de ovennævnte har Herning Kommune et ønske om på et tidspunkt at råde over sygeplejefagligt personale med en række specialer, bl.a. nøglepersoner med speciale i geriatri, i hygiejne, i fald og knogleskørhed, i hjerte-kar-relaterede sygdomme, i misbrug og misbrugsrelaterede sygdomme, i ilt-terapi, i dialyse og i akuthjemmesygepleje. - Vagtberedskab med mulighed for fast vagt. Herning Kommune har et ønske om på sigt at etablere et mobilteam til akut sygepleje og pleje i hjemmet, herunder fast vagt til specielt belastede situationer. Kommunale institutioner: - Aflastningspladser. Udover den ovenfor beskrevne har Herning Kommune et ønske om at etablere akutte aflastningsstuer samt at udvide samarbejdet med de frivillige organisationer til aflastning i den syges / svages hjem. - Korttidspladser - Plejeboliger Sygeplejeklinikker Vidensformidling til praktiserende læger / vagtlæger om kommunens alternative tilbud. Udover det allerede beskrevne ovenfor har Herning Kommune ønske om på sigt at udvikle hjemmeside, informationsmateriale i form af pjece (papirformat og elektronisk), infojournaler samt infosider i aviser, kontaktpersoner i form af visitator, hjemmesygeplejersker og sygeplejeklinikker samt endelig ansættelse af praksiskonsulent. Sidstnævnte proces er igangsat. Patientundervisning udover det ovenfor beskrevne har Herning Kommune et ønske om at kunne tilbyde udvalgte grupper / personer opfølgende samtaler og handleplansplanlægning ved nøglepersoner. Tillige har man et ønske om at etablere samundervisning for patienter og pårørende, sygehuspersonale, kommunale omsorgsudøvere etc., at samarbejde med patientforeningernes ressourcepersoner samt at skabe netværksdannelser. Anvendelse af nye, teknologiske muligheder som supplement til det ovennævnte finder Herning Kommune, at der er behov for varetagelse af observation og vedligeholdelse af teknologisk udstyr ved special-uddannede fagpersoner. Ansvaret på dette område skal afklares. Hospitalsenheden Vest har for nuværende organiseret følgende udgående teams: Udgående specialisttilbud: - Palliative team - Geriatriske team - Pædiatrisk team - KOL- og iltsygeplejersker Visitationsafsnit Fokusområder: Følgende patientgrupper vil være i fokus for det videre arbejde med sundhedsaftalerne Respiratorpatienter Ilt-patienter i eget hjem Dialyse i eget hjem KOL-patienter Hoftenære frakturer Særligt aftales for klyngen af kommuner omkring Hospitalsenhed Vest: Kommunerne præciserer deres tilbud, og hospitalet præciserer organiseringen af de udgående teams i regi af den lokale faglige følgegruppe / styregruppe. Kommune og hospital vil 11

12 samarbejde om udviklingen og etableringen af udgående teams og samarbejde vedrørende udvalgte patientgrupper, herunder terminalpatienter. Krav 4. Hvordan parterne følger op på aftalen. De nedenstående punkter er forslag til løsningen af kravet. Der er ingen prioritering i opstillingen. Etablering af en lokal følgegruppe Der kan etableres en lokal følgegruppe, som kan varetage en række monitorerings- og evalueringsopgaver. Strukturen for de lokale samarbejder besluttes lokalt. Organisatorisk kan en følgegruppe eksempelvis være: centreret omkring det enkelte hospital, med deltagelse af samtlige kommuner, der har indgået aftale med hospitalet, de praktiserende læger samt hospitalet eller centreret om den enkelte bilaterale aftale med deltagelse af den enkelte kommune, hospital og praktiserende læger En lokal følgegruppe kan eksempelvis varetage følgende opgaver: Sikre implementering af og løbende opfølgning på monitorering/kvalitetsmåling Sikre fortsat faglig og kvalitetsmæssig udvikling af området Afklare lokale tvister og problematikker Beskrive og indstille faglige tvister af principiel, faglig og tværgående karakter vedr. sundhedsaftalerne til sundhedskoordinationsudvalget. Metoderne, der kan anvendes i forbindelse med opfølgningen og kvalitetsmålingen er: Audits / gennemgang af konkrete patientforløb Systematisk opfølgning via hospitalernes patienttilfredshedsundersøgelser Fokusgruppeinterviews med sundhedsfagligt personale i primær og sekundær sektor Løbende statistik over færdigbehandlede patienter, genindlæggelser, udvalgte patientgruppers indlæggelses- og udskrivelsesforløb m.m. Vidensdeling sektorerne imellem For at sikre sammenhæng i det samlede sundhedsvæsens indsats og en høj kvalitet i sundhedsydelserne er det nødvendigt, at sundhedspersonalets faglige kompetencer til stadighed forbedres. Det er nødvendigt, at det sker på tværs af sektorer og på visse områder også tværfagligt. Dette sikres bl.a. ved Temadage for ansatte ved hospitaler og kommuner Etablering af faglige netværk Fælles skolebænk om relevante emner Særligt aftales for klyngen af kommuner omkring Hospitalsenhed Vest: Kommunen deltager i den lokale styregruppe og faglige følgegruppe, jf. bilag 3. Særligt aftales for Herning Kommune: Kommune, hospital og region afholder 1 2 årlige evalueringsmøder vedrørende sundhedsaftalerne. Der afholdes bilaterale møder efter behov vedrørende særlige samarbejder / projekter. 12

13 Indsatsområde 2: Indlæggelsesforløb Krav 1. Hvilke relevante oplysninger om patientens behov m.v., der skal udveksles mellem kommunen, den praktiserede læge og sygehuset; hvordan det sikres, at informationen leveres rettidigt; hvordan det sikres, at relevante informationer formidles til patienten; samt at parterne er tilgængelige for videre dialog og spørgsmål fra patienten. Fælles målsætninger for det gode indlæggelsesforløb At der fra første patientkontakt sker medinddragelse af patient- og evt. pårørende i beslutninger i forbindelse med indlæggelsen, og patient og pårørende får den information, de har ret til, og er nødvendig som beslutningsgrundlag. At enhver borger/patient, der har behov for sundhedsfaglig udredning på hospital, får dette tilbud. At der i både kommunalt og regionalt regi findes udrednings- og behandlingstilbud som alternativ til indlæggelse på hospital, hvor dette ikke sundhedsfagligt er nødvendigt. Disse tilbud skal være kendte af det sundhedsfaglige personale i begge sektorer, og disse tilbud indgår i overvejelserne ved enhver indlæggelse. At sundhedspersonalet i primær og sekundær sektor hele tiden i et indlæggelsesforløb arbejder målbevidst med at kommunikere og koordinere med hinanden, så patient og eventuelt pårørende oplever kontinuitet i indlæggelsen. At ventetid til udredning og hospitalsbehandling til stadighed følger den aktuelle behandlingsgaranti og står i et rimeligt forhold til indlæggelsesdiagnose. Desuden skal der allerede før og ved indlæggelsen ske en hensigtsmæssig udnyttelse af sengedage på hospitalsafdelingerne. Der skelnes mellem følgende typer af indlæggelser: Planlagte Akutte indlæggelser. Dette omfatter både patienter, der er selvhjulpne og patienter, der modtager kommunalt visiterede sundheds- og serviceydelser. For overskuelighedens skyld tages der i det nedenstående udgangspunkt i det enkelte fagområdes (praktiserende læge, hjemmepleje og hospital) opgaver under de forskellige former for indlæggelser. Praktiserende læges opgaver: Ved planlagte og akutte indlæggelser. Patient/pårørende inddrages i indlæggelsesforløbet med deres viden og kompetencer, behov, og forventninger. Patient /pårørende er velinformerede (Indenrigs- og sundhedsministeriet: Sundhedsloven af 24. juni 2005, kapitel 5, 16) om indlæggelsesdiagnose, evt. supplerende undersøgelser på hospitalet og behandlingsmuligheder samt risiko for komplikationer og bivirkninger ved behandling versus ikke behandling. Ved overvejelse af alternative indlæggelsesmuligheder sker dette i samarbejde med 13

14 kommunens vagthavende hjemmesygeplejerske / visitator. Udarbejde en fyldestgørende henvisning med de nødvendige oplysninger. (Der udarbejdes en fælles elektronisk henvisning). Informere patienten om, at vedkommende skal medbringe egen medicin (ordineret og ekstra medicin i glas/doseringsæsker) og medtage evt. personlige hjælpemidler samt afbestille kommunale sundheds- og serviceydelser, hvis hjemmeplejen ikke er inddraget i indlæggelsen. Ved planlagte indlæggelser skal praktiserende læge tillige: Oplyse og rådgive borger/patient og evt. pårørende om frit sygehusvalg, ventetider, patientvejleder m.m. Sørge for, at alle observationer og forundersøgelser, som kan foretages i primær sektor og/eller ambulant på hospital, er udført inden indlæggelsen. Ved patienter, der modtager personlig pleje og/eller praktisk hjælp fra kommunen/privat leverandør kan hjemmesygeplejen inddrages i indlæggelsesforberedelserne. Hjemmeplejens opgaver: Ved planlagte og akutte indlæggelsesforløb Overveje alternative kommunale muligheder for indlæggelse. Dette sker i samarbejde med praktiserende læge. Indhente borgerens samtykke til videregivelse af oplysninger til hospitalet Fremsende indlæggelsesrapport og/eller samarbejdsbog elektronisk eller pr. FAX. (Evt. MedCom rapport nr Det gode Kommuneadvis, Desuden fremsendes oplysning om hvem, der er borgerens kontaktperson i kommunen. Evt. hjælp til borgeren i forbindelse med medbringelse af egen medicin ved indlæggelsen (Ordineret og ekstra medicin i glas/doseringsæsker) og evt. vedr. personlige hjælpemidler Sørge for information om indlæggelsestidspunkt med henblik på afbestilling af kommunale serviceydelser. Afbestilling af kommunale serviceydelser. Hospitalets opgaver: Ved planlagte indlæggelser Sikring af en hurtig og kompetent visitation af henviste patienter, så de fastsatte ventetider overholdes, jf. behandlingsgarantierne. Tildele patienten en fast kontaktperson (definition i bilag 1). Indhente patientens samtykke til indhentning af oplysninger fra egen læge og evt. kommunal hjemmepleje Informere patienten om hvilke forberedelsestiltag vedkommende evt. kan gøre inden operation/ behandling og fremsender instruktionspjece om, hvordan det kan gøres. Varsler kommunen, hvis patienten skønnes at få et funktionstab, som efterfølgende kræver en kommunal indsats. Fremsender indlæggelsesadvis elektronisk eller sendes som fax til kommunen. (Evt. MedCom rapport nr. 12 Det gode kommuneadvis Ved indlæggelsen foreligger der en tværfaglig udrednings- og behandlingsplan for 14

15 patienten og evt. supplerende undersøgelsesresultater foreligger med kortest mulig ventetid. Ved behov for yderligere information fra praktiserende læge og/eller hjemmepleje kontaktes disse. Svar inden 24 timer. Ved akutte indlæggelser Tildele patienten en fast kontaktperson. Indhente patientens samtykke til indhentning/videregivelse af oplysninger til egen læge og evt. kommune Afsende minibesked/elektronisk advis til kommunen, hvis der bliver behov for hjemmesygepleje og/eller hjemmepleje. Sendes elektronisk eller sendes som fax. (Evt. MedCom rapport nr. 12 den gode kommuneadvis ) Hurtig udredning af patienten, evt. via medicinsk visitationsafsnit (MVA) Underrette pårørende og egen læge hurtigst muligt efter indlæggelsen Afbestille kommunale serviceydelser, hvis hjemmeplejen ikke er informeret/inddraget i indlæggelsen. Særligt aftales for klyngen af kommuner omkring Hospitalsenhed Vest: Etablering af Med Com indgår i forhold til kvalificering af kommunikationen mellem kommuner, praksis og hospital. Håndtering af dosisdispenseret medicin behandles som tema i regi af den lokale faglige følgegruppe. Den lokale faglige følgegruppe / styregruppe præciserer betaling og varetagelse af transport fra patientens hjem ved alternativ indlæggelse i kommunen. Retningslinierne for samarbejdet vedrørende terminalpatienter drøftes i den lokale faglige følgegruppe. Vedrørende indlæggelse af patienter med åben indlæggelse gennemføres der en kortlægning af antal og omfang i regi af den lokale faglige følgegruppe. Der er på Regionshospitalet Vest etableret en praksis vedrørende åbne indlæggelser, herunder vedrørende cancerpatienter og meget syge kroniske patienter. Praksis er etableret i samarbejde mellem praktiserende læger, hospital og kommuner. Der er ingen aktuelle planer om at ændre de fastlagte aftaler. I forbindelse med åbne indlæggelser træder de samme indlæggelsesprocedurer i kraft som for akutte indlæggelser. Krav 2. Hvordan parterne forebygger uhensigtsmæssige akutte indlæggelser. Fordelt på de tre fagområder (hospital, praktiserende læge og kommune) nævnes der i det følgende i uprioriteret rækkefølge forskellige indsatser, tilbud og metoder til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Særligt aftales for klyngen af kommuner omkring Hospitalsenhed Vest: Kommune, praksis og hospital gennemfører i regi af den lokale faglige følgegruppe en nærmere kortlægning af kommunens, praktiserende lægers og hospitalets indsatsmuligheder. Der aftales en fokus på genindlæggelser, 1 dags indlæggelser og indlæggelse af borgere med kroniske sygdomme (i udgangspunktet borgere med KOL, diabetes II og hjerteinsufficiens), 15

16 samt en proces for den kommende nye akkrediteringsmodel. Særligt aftales for Herning Kommune: I forbindelse med arbejdet med forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser indgår kommune og hospital i en tæt dialog med henblik på at nedbringe omfanget. Indsatsmuligheder for praktiserende læge/vagtlæge: Hyppige observationsbesøg og tilsyn i hjemmet af praktiserende læge/ vagtlæge i samarbejde med hjemmesygeplejen/ døgnvagten Viden om kommunernes alternative tilbud, herunder mulighed for observation af borger i hjemmet som alternativ til indlæggelse Indhentning af råd og vejledning/faglig sparring fra læge på hospital Viden om mulighederne for subakut indlæggelse/udredning dagen efter Viden om udredningsmuligheder fra udgående team fra hospital Herning kommunes indsatser: Tilstrækkelig kapacitet (viden og kompetencer) i hjemmesygeplejen/døgnvagten med specialuddannede kommunale nøglepersoner (demenskonsulenter, palliationssygeplejersker, diabetessygeplejersker, cancer-sygeplejersker, sårsygeplejersker, viden og ressourcer omkring inkontinens, terminalsygepleje og stomisygeplejersker). Aflastningsstuer planlagte (og akutte) på plejehjemmene. Vagtberedskab i form af døgnpleje dog ingen ikke-planlagte udskrivelser til døgnplejen. Vidensformidling til praktiserende læger/vagtlæger om kommunernes alternative tilbud. Hjemmesygeplejerskerne er i telefonisk kontakt med lægerne. Indlæggelses- og udskrivningshåndbogen anvendes som manual i forhold til kontakten. Kommunal ansat praksiskonsulent Herning Kommune er p.t. i rekrutteringsfase. Akut støtte- og aflastningsmuligheder i hjemmet til pårørende, der varetager pasning og pleje af den syge/svage. Herning Kommune kan tilbyde planlagte aflastningsophold. Tillige har kommunen tilbud om hjemmesygeplejerske i hjemmet i form af frivillige demensaflastere i hjemmet. Dette er et samarbejde mellem demenskoordinatoren og de frivillige organisationer. Indsats kan koordineres via hjemmesygeplejersken og omfatter udelukkende planlagte forløb. Patientundervisningstilbud i styrkelse af borgerens/patientens mulighed for egenomsorg/bedre mestring m.m. af sin sygdom/tilstand, så behovet/risikoen for (gen)indlæggelser reduceres. Det kan være udvalgte patientgrupper og/eller personer. Herning Kommune har på dette område hjemmesygeplejerskefunktion, sygeplejeklinikfunktion samt demensundervisningstilbud ved demenskonsulent. Anvendelse af nye teknologiske muligheder til f.eks. observation i hjemmet. I Herning Kommune anvendes personlige alarmsystemer i form af demensbrikker, sengealarmer og ringemåtter. Tillige anvendes personligt pejlingssystem i form af GPS. Området koordineres og følges af kommunens demenskonsulent, som foretager indberetning af magtanvendelse til Kommunalbestyrelsen. Indsatsmuligheder for hospitalet: Let adgang for praktiserende læger til laboratorieydelser og billeddiagnostik på hospitalet, evt. mobil laborantordning Tilbud til praktiserende læger/vagtlæger til få hurtig kontakt til lægekolleger på hospitalet med henblik på råd, vejledning og faglig sparring. 16

17 Mulighed for og let adgang til subakutte ambulante tider Udgående specialistfunktioner (geriatrisk team, palliativ team, pædiatrisk team, ilt- og KOL-sygeplejersker m.m.) Retningslinjer/guidelines for forskellige sygdomme Beskrivelse af patientforløb (hvem, hvad, hvornår), Fælles undervisningsforløb for praktiserende læger og hospitalslæger, for primærsygeplejersker og hospitalssygeplejersker, for hospitalsterapeuter og kommunale terapeuter. Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Etablering af en lokal følgegruppe Der kan etableres en lokal følgegruppe, som kan varetage en række monitorerings- og evalueringsopgaver. Strukturen for de lokale samarbejder besluttes lokalt. Organisatorisk kan en følgegruppe eksempelvis være: centreret omkring det enkelte hospital, med deltagelse af samtlige kommuner, der har indgået aftale med hospitalet, de praktiserende læger samt hospitalet eller centreret om den enkelte bilaterale aftale med deltagelse af den enkelte kommune, hospital og praktiserende læger En lokal følgegruppe kan eksempelvis varetage følgende opgaver: Sikre implementering af og løbende opfølgning på monitorering/kvalitetsmåling Sikre fortsat faglig og kvalitetsmæssig udvikling af området Afklare lokale tvister og problematikker Beskrive og indstille faglige tvister af principiel, faglig og tværgående karakter vedr. sundhedsaftalerne til sundhedskoordinationsudvalget. Metoderne, der kan anvendes i forbindelse med opfølgningen og kvalitetsmålingen er: Audits / gennemgang af konkrete patientforløb Systematisk opfølgning via hospitalernes patienttilfredshedsundersøgelser Fokusgruppeinterviews med sundhedsfagligt personale i primær og sekundær sektor Løbende statistik over færdigbehandlede patienter, genindlæggelser, udvalgte patientgruppers indlæggelses- og udskrivelsesforløb m.m. Vidensdeling sektorerne imellem For at sikre sammenhæng i det samlede sundhedsvæsens indsats og en høj kvalitet i sundhedsydelserne er det nødvendigt, at sundhedspersonalets faglige kompetencer til stadighed forbedres. Det er nødvendigt, at det sker på tværs af sektorer og på visse områder også tværfagligt. Dette sikres bl.a. ved: Temadage for ansatte ved hospitaler og kommuner Etablering af faglige netværk Fælles skolebænk om relevante emner Særligt aftales for klyngen af kommuner omkring Hospitalsenhed Vest: Kommunerne deltager i den lokale styregruppe og faglige følgegruppe, jf. bilag 3. 17

18 Indsatsområde 3: Træningsområdet Krav 1. Den arbejdsdeling, som er aftalt mellem regionen og kommunerne i forhold til levering af genoptræning til patienter efter udskrivning fra sygehus samt beskrivelse af arbejdsdeling aftalt med tredje part. Fælles målsætninger for genoptræningsområdet Regionen og kommunerne er enige om, at det er vigtigt at følge genoptræningsområdet tæt både lokalt i de bilaterale sundhedsaftaler, regionalt og nationalt. Kommunerne har myndigheds- og finansieringsansvaret for den ambulante genoptræning efter udskrivning, men det er hospitalslægerne, som lægefagligt vurderer borgernes behov for genoptræning efter hospitalsbehandling ved at udarbejde en genoptræningsplan. Kommunernes styringsmuligheder er derfor reelt begrænsede. Regionen og kommunerne er opmærksomme på denne problemstilling. Regionen og kommunerne vil sikre, at der løbende er dialog omkring og registrering / dokumentation af: Hvor mange borgere der modtager genoptræningsplan Hvilke diagnoser og funktionsniveau som tilbydes genoptræning, henholdsvis som specialiseret ambulant genoptræning og almindelig ambulant genoptræning Samtidig vil regionen og kommunerne sikre, at: Regionen varsler kommunerne i tilfælde af en aktivitetsstigning/øget antal operationer Regionen varsler kommunerne, hvis der sker ændringer i behandlingsformer, som har afledte virkninger på genoptræningsområdet Kommunerne varsler regionen om hjemtrækning af genoptræningsopgaver. Dialogen og til stadighed korrekt registrering og dokumentation af genoptræningsaktiviteten skal sikre, at der med strukturreformen ikke sker en utilsigtet serviceudvidelse. Ifølge sundhedsloven har kommunerne myndigheds- og finansieringsansvaret for den ambulante genoptræning efter udskrivning. Den ambulante genoptræning kan være henholdsvis specialiseret og almindelig ambulant genoptræning. Det er en lægefaglig vurdering, om den ambulante genoptræning efter udskrivning er specialiseret eller almindelig ambulant. Vurderingen fremgår af genoptræningsplanen. Det er kommunen der har ansvaret for serviceniveauet for den almindelige ambulante genoptræning - indenfor genoptræningsplanens rammer. Særligt aftales for klyngen af kommuner omkring Hospitalsenhed Vest: I forlængelse af de fælles målsætninger konstateres det, at det ikke har været hensigten med den nye lov at øge kapaciteten af det samlede genoptræningstilbud. Der konstateres forskel mellem hvor meget genoptræning region og kommune forventer at foregå på hospitalerne og i kommunen. 18

19 Der aftales en fælles fokus på gråzonen mellem almen og specialiseret genoptræning. Der aftales en audit. Det konkrete indhold i denne audit aftales i den faglige følgegruppe / styregruppe. Specialiseret ambulant genoptræning Som det fremgår af bekendtgørelsens 2, stk. 4, skal genoptræning ydes på et hospital i en af følgende situationer: Hvis patienten har behov for genoptræningsydelser, der kræver et samtidigt eller tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau med henblik på en tæt koordinering af genoptræning, udredning og behandling. Hvis patienten har behov for genoptræningsydelser, der af hensyn til patientens sikkerhed, forudsætter mulighed for bistand fra andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i hospitalsregi eksempelvis den første periode af et hjerterehabiliteringsforløb. Det, der er afgørende for, om en ambulant genoptræningsopgave skal placeres på et hospital, er tilstandens kompleksitet/borgerens funktionsniveau. Sygdommen eller sygdommens sværhedsgrad vil sjældent alene kunne afgrænse opgaveplaceringen. Almindelig ambulant genoptræning Den almindelige, ambulante genoptræning kan foregå uden supervision af speciallæge eller et hospitals udstyr. Kommunen kan vælge at løse opgaven ved egne institutioner eller ved at købe genoptræningsydelsen ved hospitalerne, hos privat praktiserende fysioterapeuter eller andre udbydere. Opgavefordeling Det primære samarbejde foregår med Hospitalsenheden Vest. Særligt aftales for klyngen af kommuner omkring Hospitalsenhed Vest: Det aftales, at kommune og hospital yderligere kortlægger deres respektive tilbud og arbejdsdeling i regi af den lokale faglige følgegruppe / styregruppe. I forbindelse med udskrivning af patienter fra hospitalet foretager hospitalets terapeuter i visse tilfælde et besøg i patientens eget hjem med henblik på at vurdere om hjemmet er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til patientens funktionsniveau. Det aftales, at sådanne hjemmebesøg vedrørende indretning af patientens bolig kun sker efter forudgående aftale mellem hospitalet og kommunen. Vedrørende indlagte patienter foretages der efter lægelig ordination hjemmebesøg som led i behandlingen og som led i den akutte genoptræning. Området drøftes i regi af styregruppen. Krav 2. Hvordan parterne sikrer kommunikation mellem sygehuset, den praktiserende læge og kommunen i forbindelse med udskrivning fra sygehus af patienter med et genoptræningsbehov. Konkret skal aftalen fastlægge indholdet af en kontaktpersonordning. Genoptræningsplan 19

20 Det fremgår af udkast til bekendtgørelse om genoptræningsplaner, at Regionsrådet skal tilbyde en individuel genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra hospital. Hospitalet udarbejder genoptræningsplanen. Borgeren skal senest ved udskrivning have udleveret genoptræningsplanen. Borgeren skal være med til at fastlægge indholdet af genoptræningsplanen. Genoptræningsplanen skal formuleres i et sprog, som borgeren kan forstå. Fagudtryk skal forklares. Særligt aftales for klyngen af kommuner omkring Hospitalsenhed Vest: Når Med Com-standarden (Bilag 1) er pilottestet og tilgængelig vil parterne arbejde målrettet mod at kunne udveksle genoptræningsplanerne elektronisk. Særligt fokuspunkt for Herning Kommune: Herning Kommune ønsker indført elektronisk udveksling snarest, i henhold til aftaler om elektronisk dokumentudveksling mellem offentlige myndigheder, E-dag 2. Området udgør et fælles fokuspunkt. Kopi af genoptræningsplanen og relevant information om borgeren, eksempelvis testresultater, vedlægges genoptræningsplanen og sendes efter aftale med borgeren til hjemkommunen senest ved borgerens udskrivning. Genoptræningsplanen sendes endvidere efter aftale med borgeren til borgerens egen læge. Hvis borgeren har behov for specialiseret genoptræning, sendes genoptræningsplanen efter aftale med borgeren til det valgte hospital. Genoptræningsplan efter udskrivning fra andet offentligt hospital end hjemhospitalet (lands- landsdelsbehandling eller frit valg) Hjemhospitalet er det hospital tættest på borgeren, som kan varetage genoptræningsopgaven. Det behandlende hospital udarbejder en genoptræningsplan. Ved specialiseret genoptræning sendes genoptræningsplanen efter aftale med borgeren til det hospital, som skal varetage genoptræningen. Kopi af genoptræningsplan sendes efter aftale med borgeren til hjemkommunen. Ved almindelig, ambulant genoptræning sendes genoptræningsplanen efter aftale med borgeren til hjemkommunen, som varetager genoptræningen. Genoptræningsplan efter udskrivning fra privathospital (udvidede frie sygehusvalg) Privathospitalet udarbejder en genoptræningsplan. Ved specialiseret genoptræning sendes genoptræningsplanen efter aftale med borgeren til hjemhospitalet. Kopi af genoptræningsplan sendes efter aftale med borgeren til hjemkommunen. Ved almindelig ambulant genoptræning sendes genoptræningsplanen efter aftale med borgeren til hjemkommunen, som varetager genoptræningen. Genoptræningsplan efter udskrivning fra privathospital (egenbetaling) Ved udskrivning fra et privathospital, hvor borgeren er blevet behandlet for egen regning, 20

Skive. Region Midtjylland

Skive. Region Midtjylland Sundhedsaftale for valgperioden 1. januar 2007 31. december 2009 (Bemærk: Denne skabelon skal anvendes ved indsendelse af sundhedsaftaler til Sundhedsstyrelsen. Når den udfyldte skabelonen indsendelse

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE MELLEM ODDER KOMMUNE OG REGION MIDTJYLLAND

SUNDHEDSAFTALE MELLEM ODDER KOMMUNE OG REGION MIDTJYLLAND SUNDHEDSAFTALE MELLEM ODDER KOMMUNE OG REGION MIDTJYLLAND Side 1 af 105 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 INDLEDNING... 3 AFTALE OM INDLÆGGELSES- OG UDSKRIVNINGSFORLØB... 12 INDLÆGGELSE...12

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Herning Kommune, Sundhed og Ældre Holstebro

Læs mere

Sundhedsaftale. for Århus Kommune og Region Midtjylland. Sundhedsaftale. For Århus Kommune og Region Midtjylland

Sundhedsaftale. for Århus Kommune og Region Midtjylland. Sundhedsaftale. For Århus Kommune og Region Midtjylland Sundhedsaftale for Århus Kommune og Region Midtjylland Sundhedsaftale For Århus Kommune og Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 4 1. Aftale om indlæggelsesforløb

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Retningslinier for fælles udskrivningsplanlægning

Retningslinier for fælles udskrivningsplanlægning 1 KKR SYDDANMARK Region Syddanmark 2. december 2008 Retningslinier for fælles udskrivningsplanlægning 1. Indledning I de sundhedsaftaler om udskrivningsforløb, der i 2008 er indgået mellem Region Syddanmark

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Sundhedsfaglig Sundhedsaftale

Sundhedsfaglig Sundhedsaftale Sundhedsfaglig Sundhedsaftale Region Midtjylland 2011-2014 Generel sundhedsfaglig Sundhedsaftale Godkendt version 1. AFTALE OM INDLÆGGELSESFORLØB... 3 2. AFTALE OM UDSKRIVNINGSFORLØB... 8 3. AFTALE OM

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Slettet: 4. november 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Grundaftale om udskrivningsforløb for svage, ældre patienter

Grundaftale om udskrivningsforløb for svage, ældre patienter 1 HØRINGSFORSLAG Grundaftale om udskrivningsforløb for svage, ældre patienter 29. februar 2008 2 Krav 1: Koordinering Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det.

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det. Dialogmøde den 17.04.2015 Sammenskrivning af udsagn fra grupperne: Det gode: Det er godt når PL har lagt en plan forud for indlæggelse Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Sundhedsaftalen om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Sundhedsaftalen om indlæggelses- og udskrivningsforløb Sundhedsaftalen om indlæggelses- og udskrivningsforløb 2 Sundhedsaftalen om indlæggelses- og udskrivningsforløb Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...............................................................................................

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Dato: 7. maj 2012 Sagsnummer: 1-42-64-0064-11 Initialer: lnsk 1. Baggrund Fremtidens bruger vil i højere grad inddrages og

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Roskilde Kommune. Region Sjælland

Roskilde Kommune. Region Sjælland Sundhedsaftale for valgperioden 1. januar 2007 31. december 2009 (Bemærk: Denne skabelon skal anvendes ved indsendelse af sundhedsaftaler til Sundhedsstyrelsen. Når den udfyldte skabelonen indsendelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Bornholm. Hovedstaden

Bornholm. Hovedstaden Sundhedsaftale for valgperioden 1. januar 2007 31. december 2009 (Bemærk: Denne skabelon skal anvendes ved indsendelse af sundhedsaftaler til Sundhedsstyrelsen. Når den udfyldte skabelonen indsendelse

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren 1. Kontraktens parter Denne kontrakts parter er Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren Nordfyns Kommune (i det følgende benævnt kommunen) og Søndersø fysioterapi I/S Bogense Fysioterapi Otterup

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Præsentation af SAM:BO

Præsentation af SAM:BO Præsentation af SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Folketingets Sundhedsudvalg Præsentation af SAM:BO Samarbejde 11. November om borger/patientforløb 2014 til Sundhedskoordinationsudvalget Ved Sygeplejefaglig

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende 1. Baggrund Det administrative Kontaktforum fik i møde den 1. oktober 2009 forelagt de indkomne

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Kvalitetsstandard for Odder Kommune

Kvalitetsstandard for Odder Kommune Kvalitetsstandard for Odder Kommune Medicingivning / medicinadministration i hjemmesygeplejen 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke aktiviteter

Læs mere

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2.1. Palliativt Team 2.2. KOL Team og iltsygeplejerske 2.3. ALS Team 2.4. Pædiatrisk tilsyn af handicapinstitutioner 2.5. Mobil Bioanalytiker 2.6. Hjemmedialyse Team 2.7.

Læs mere

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle borger/patientforløb version 1 foråret 2013 Formål Indlæggelsen bliver kortere og kortere, behandling iværksættes

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Mange forskellige forløb giver. udveksling mellem kommune og. Dorthe Skou Lassen MedCom

Mange forskellige forløb giver. udveksling mellem kommune og. Dorthe Skou Lassen MedCom Mange forskellige forløb giver udfordring i dokumentation og udveksling mellem kommune og sygehuse Dorthe Skou Lassen MedCom v MedCom kommune projekter sygehus-kommune/hjemmepleje j Kronikerplaner hjemmepleje-lægepraksis

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhedsaftaler mellem Svendborg Kommune og Region Syddanmark. Forslag af 28. februar 2007

Sundhedsaftaler mellem Svendborg Kommune og Region Syddanmark. Forslag af 28. februar 2007 Sundhedsaftaler mellem Svendborg Kommune og Region Syddanmark Forslag af 28. februar 2007 Godkendt af kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune xx. marts 2007 Godkendt af regionsrådet for Region Syddanmark

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Behandlingsredskaber og hjælpemidler

Behandlingsredskaber og hjælpemidler Behandlingsredskaber og hjælpemidler - til fagpersoner på sygehuse, i kommuner og praktiserende speciallæger i Region Syddanmark www.regionsyddanmark.dk Behandlingsredskaber, hjælpemidler og træningsredskaber

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Rebild Kommune. Region Nordjylland

Rebild Kommune. Region Nordjylland Sundhedsaftale for valgperioden 1. januar 2007 31. december 2009 (Bemærk: Denne skabelon skal anvendes ved indsendelse af sundhedsaftaler til Sundhedsstyrelsen. Når den udfyldte skabelonen indsendelse

Læs mere

Referat fra møde i kommunalt lægeligt udvalg den 18. maj 2015.

Referat fra møde i kommunalt lægeligt udvalg den 18. maj 2015. 6.5 Til repræsentanter for de praktiserende læger og repræsentanter fra direktionen i Holstebro Kommune Dato: 18.05.2015 J. nr.: 29.30.16-P35-1-15 Henv. til: Kirsten V. Løgsted Tlf.: 9611 4107 fra møde

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Solrød Kommune. Region Sjælland

Solrød Kommune. Region Sjælland Sundhedsaftale for valgperioden 1. januar 2007 31. december 2009 (Bemærk: Denne skabelon skal anvendes ved indsendelse af sundhedsaftaler til Sundhedsstyrelsen. Når den udfyldte skabelonen indsendelse

Læs mere

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Trondheim 22. september 2010 Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Disposition Præsentation Region Syddanmark Sundhedsdatanettet i Region Syddanmark IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Tiltag på demensområdet Nr. 08 den 4. juni 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere