Det lægevidenskabelige Studienævns visionsnotat nr. 1 for kandidatuddannelsen
|
|
- Mogens Kirkegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det lægevidenskabelige Studienævns visionsnotat nr. 1 for kandidatuddannelsen Baggrund På baggrund af den nye basisuddannelse, den nye kompetencebeskrivelse, og den stigende internationalisering (herunder deltagelse i ECTS-label projektet) har Studienævnet fortsat arbejdet med curriculumudvikling af den lægevidenskabelige uddannelse. Studienævnet har siden ultimo 2007 og gennem 8 møder i foråret 2008 arbejdet med at identificere udfordringer for den lægevidenskabelige uddannelse og drøftet, hvilke visioner udfordringerne giver anledning til. På baggrund af de identificerede udfordringer vedtog Studienævnet på et møde den 19. juni 2008, hvor også Center for Medicinsk Uddannelse (MEDU) deltog, at arbejde for at realisere en større studiereform for den lægevidenskabelige kandidatuddannelse. Kandidatuddannelsen er i fokus, som følge heraf vil bacheloruddannelsen sandsynligvis blive berørt heraf i et mindre omfang. LÆGEVIDENSKABELIGE STUDIENÆVN Dato: 2008 Direkte tlf: Direkte fax:: E-post: Afsenders CVR-nr: Grundlæggende principper for studiereformen Studienævnet forventer en fortløbende, gensidig dialog med de aktører, der skal bidrage til at udarbejde og indføre den nye studieordning. Det er væsentligt for Studienævnet, at processen præges af åbenhed, tillid og medinddragelse af aktørerne, så studiereformen forankres hos og får bred opbakning fra ledere, undervisere og studerende. En sådan åben proces medfører, at det ikke er muligt for studienævnet at forudse og på forhånd drøfte samtlige, mulige forandringer og detaljer i uddannelsen. Det er derfor væsentligt for Studienævnet, at ånden i visionspapiret bliver bærende for processen og dermed også for den kommende studieordning. Under reformarbejdet er der fire helt overordnede principper, som alle aktører forventes at inddrage i reformarbejdet: For det første skal reformen sigte mod opnåelse af høj kvalitet og anlægge et helhedssyn på lægeuddannelsen. For det andet må studiereformen forsøge at fremtidssikre kandidatuddannelsen i forhold til sundhedsvæsenets ændrede strukturer. Det gælder både forskydningerne mellem primær og sekundær sektoren og de markante forandringer, der sker internt i sygehusvæsenet. For det tredje bør reformen tage højde for de stigende krav til universitetsuddannelsers internationalisering, som lægeuddannelsen også vil blive stillet overfor. Sidst men absolut ikke mindst skal en ny studieordning være økonomisk forsvarlig og logistisk gennemførlig samt leve op til gældende regler. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Vennelyst Boulevard Århus C Tlf: Fax: E-post: sun@au.dk Web:
2 Der er identificeret fem fokusområder for studiereformen: 1) Overgangen mellem studie og arbejdsliv 2) Kommunikation, patientforløb, samt det almene sundhedsaspekt 1 3) Sammenhæng og kontinuitet i fagene 4) Aktiv deltagelse i undervisning og klinik 5) Overensstemmelse mellem kompetencemål og udprøvning Struktur for visionsnotatets fem fokusområder På de følgende sider beskrives overordnet de udfordringer, som studienævnet har drøftet i relation til kandidatdelen af den lægevidenskabelige uddannelse. På baggrund af udfordringerne har studienævnet drøftet visioner for studiet. Studienævnet har overvejet, hvordan man kan imødekomme udfordringerne og diskuteret konkrete ideer til løsningsforslag. Disse konkrete overvejelser skal ses både som et redskab til at klargøre problemstillinger og som konkrete forslag til fornyelse og forbedring af studiet. Hvert fokusområde er i det efterfølgende struktureret i forhold til udfordring, vision og idé. De fem fokusområder for studiereformen 1. Overgangen mellem studie og arbejdsliv Den første udfordring udspringer af det såkaldte praksis-chok. Mange studerende og nyuddannede kandidater oplever en kløft mellem studie og arbejdsliv. Nyuddannede læger oplever tidligt at stå med et klinisk ansvar, og at afdelingerne forventer en høj grad af selvstændighed. Den nye basisuddannelse er kortere end den gamle turnusuddannelse, og man håber dermed, at nyuddannede læger kan overgå hurtigere til en specialistuddannelse. I tråd hermed vægtede uddannelsens Advisory Board på deres første møde, at de studerende i højere grad bør kunne anvende deres viden og færdigheder i praksis. At lette overgangen mellem studie og arbejdsliv ved at: Sikre en klar progression gennem semestrene, så de studerende i stigende grad selvstændigt løser deres (kliniske arbejds-) opgaver Understøtte at de studerende i stigende grad opnår målbeskrivelsens praksiskompetencer 2 og føler sig tilstrækkelig kompetente heri 1 Sundhedsfremme, forebyggelse af livsstilssygdomme, kroniske lidelser, rehabilitering samt ældres sygdomme og funktioner jf. afsnit 2. 2 Praksiskompetencer: 1) udrede patienter med almindelige og akut livstruende sygdomme, 2) diagnosticere almindelige og akut livstruende sygdomme, 3) behandle patienter med almindelige og akut livstruende sygdomme, 4) lindre og trøste hvor behandling ikke længere har effekt, samt håndtere forhold omkring dødsfald. 2
3 Idé: Studienævnet har drøftet ideen om at sammensætte det sidste semester på kandidatdelen under overskriften Junior doktor, hvor de studerende overvejende er i klinikophold. Herunder har studienævnet drøftet at blande valgfrie og obligatoriske klinikophold på de sidste semestre, og give de studerende mere ansvar med en tilknyttet klinisk lektor som vejleder. Denne løsning skal diskuteres yderligere med fagene. Intentionen er ikke mere af det samme, men derimod en ændring af de studerendes rolle i de sidste semestre. Det skal også præciseres, hvordan Junior doktors opgaver adskiller sig fra basislægens. Den endelige løsning på problemstillingen kan derfor udformes på forskellige vis, men intentionen er at lette overgangen ved at lade de studerende gradvist tilnærme sig lægearbejdet. Studienævnet har også drøftet, hvordan progressionen igennem klinikopholdene kunne se ud, og hvilket fokus de enkelte semestre skulle have (det er ikke givet, at semestrene bibeholder nuværende form og indhold): Bacheloruddannelsen nuværende 3. semester: Generelt kendskab til sundhedssektoren med fokus på patientforløb og læge-patient kommunikation. Kandidatuddannelsen nuværende 2. semester: Det kliniske håndværk, dvs. anamnese, diagnostik, journalskrivning samt behandling. Kandidatuddannelsen nuværende 4. semester: Junior doktor med vægt på selvstændighed og ansvar. 2. Kommunikation, tværgående patientforløb, samt det almene sundhedsaspekt. Den anden udfordring udspringer af en gruppe tværfaglige problemer i sundhedsvæsenet. Læger bliver i stigende grad udfordret i forhold til kommunikation og måden, hvorpå sundhedsvæsenets sektorer og det omgivende samfund interagerer. Desuden er der sket markante forandringer i sygehusvæsenet. Universitetshospitalets afdelinger bliver tiltagende højtspecialiserede, patienternes liggetid reduceres og megen behandling foregår ambulant. Derfor er det blevet mere vanskeligt at sikre, at de studerende deltager i patientforløb og at de opnår kompetencer indenfor vægtige områder som sundhedsfremme, forebyggelse af livsstilssygdomme, kroniske lidelser, rehabilitering, samt ældres sygdomme og funktioner. I forlængelse heraf er det desuden bemærket af Sundhedsstyrelsen, at psykiatri og almen medicin med fordel kan styrkes i uddannelsen. At øge uddannelsens fokus på kommunikation, tværgående patientforløb samt det almene sundhedsaspekt ved at: 3
4 Opprioritere kommunikationstræning, så de studerende i stigende grad opnår målbeskrivelsens kommunikationskompetencer 3 I højere grad inddrage ambulatorier, regionshospitaler, sundhedscentre, speciallægepraksis, opsøgende funktioner og teams m.v. i de studerendes klinik og undervisning Opprioritere almen medicin og psykiatri Idé: Studienævnet har drøftet integration og opprioritering af almen medicin, klinisk socialmedicin og rehabilitering. En væsentlig begrundelse herfor er, at hovedparten af patienterne i sekundærsektoren er visiteret af primærsektoren, og at patienterne efter endt behandling i sekundær sektoren atter kommer tilbage til primærsektoren. Studienævnet mener, at færdigheder i alle andre fag er grundlæggende for udvikling af færdigheder i almen medicin. Studienævnet finder derfor, at almen medicin, socialmedicin og rehabilitering kan placeres som et obligatorisk modul sidst i uddannelsen. Den foreslåede løsning skal diskuteres yderligere med fagene og afvejes med et helhedssyn på det samlede forslag til en ny studieordning. Den endelige løsning på problemstillingen kan derfor se anderledes ud, men intentionen er at øge fokus på kommunikation, patientforløb og det almene. 3. Sammenhæng og kontinuitet i fagene Den tredje udfordring udspringer af fagenes organisering. Kandidatdelen er præget af mange enkeltelementer, små fag og korte kurser. Nogle større fag er spredt over flere semestre med lang tidsmæssig adskillelse mellem teori og praksis. Denne fragmentering har konsekvenser for både fagene og de studerende. For fagene kan det være uoverskueligt at koordinere undervisningen indenfor semestret (horisontal sammenhæng). Det kan også være vanskeligt at sikre en tydelig progression gennem semestrene (vertikal sammenhæng). For de studerende kan det være vanskeligt at koble fagenes teori og praksis sammen, samt at forstå sammenhænge på tværs af fag. Fragmentering gør det også sværere at fordybe sig og træne selvstændighed. At skabe større sammenhæng i fagene ved at: Organisere fagene i længere, meningsfyldte fagmoduler Samle fags teori og praksis indenfor samme modul Integrere alle enkeltelementer i større fag 3 Kommunikationskompetencer: 1) beskrive og formidle resultater fra sundhedsvidenskabelig litteratur, 2) anvende medicinsk informationsteknologi til at søge og formidle viden, samt 3) kommunikere med patienter, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere. 4
5 Idé: Som led i studienævnets drøftelser er det blevet diskuteret, at flere fag typisk af 1 uges varighed med fordel bør integreres i de fagmoduler, der giver mest mening. Studienævnet er desuden opmærksom på fordele og ulemper ved, at moduler forløber enkeltvis over kortere tid (fx et modul i 10 uger, fulgt af næste modul i 10 uger) i forhold til at moduler forløber parallelt med hinanden over længere tid (fx to moduler samtidig over 20 uger). Det skal naturligvis diskuteres med fagene, hvordan modulerne skal organiseres, samt hvordan små fagelementer bedst kan integreres uden at miste egen identitet og betydning. 4. Aktiv deltagelse i undervisning og klinik Den fjerde udfordring udspringer af undervisningsformerne. Mange studerende oplever en passivisering under klinikophold og i undervisningen. Dette kan resultere i nedsat engagement i de daglige opgaver, faldende fremmøde, samt minimal læsning og refleksion. Kandidatdelen er desuden præget af megen obligatorisk undervisning og minimal valgfrihed, hvilket måske kan demotivere og inaktivere nogle studerende og også gør det vanskeligt at afprøve et speciale i løbet af uddannelsen. Den ringe mulighed for valgfag er i øvrigt heller ikke i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsens intentioner. At sikre de studerendes aktive deltagelse i undervisning og klinik ved at: Sikre at det er gennemskueligt for de studerende, hvilke kompetencer de skal opnå og hvordan de forventes at opnå dem Indføre arbejdsplaner for de enkelte studerende i klinik, der sikrer adgang til passende (arbejds-)opgaver, tilstrækkeligt med træningsmuligheder, samt tid til læsning og refleksion Opprioritere fagligt integreret træning i færdighedslaboratorierne Øge valgfriheden på kandidatdelen Idé: Studienævnet ønsker en introduktion forud for klinikophold. Den skal understøtte hurtig aktiv deltagelse i afdelingens hverdag. Man har også drøftet en udbygget logbog/kompetencehæfte i ønsket om at klarificere, hvilke kompetencer de studerende forventes at opnå samt hvordan. En sådan logbog/kompetencehæfte skulle sammenkædes med, at afdelingerne udfærdiger arbejdsplaner for de enkelte studerende i klinikophold. Hvordan dette kan gennemføres i praksis skal naturligvis diskuteres med fagene. Studienævnet finder det essentielt, at der fokuseres på aktiverende undervisning som basis for fordybelse, anvendelsesorienteret forståelse af teori og kompetence til klinisk arbejde, samt mindre fokus på udenadslære. Studienævnet anerkender, at paratviden er nødvendig, men metodelære er blevet tiltagende væsentligt grundet de ændrede teknologiske muligheder. Studienævnet har også drøftet et ønske om, at afdelingerne øger deres anvendelse af færdighedslaboratorierne. Endelig har man diskuteret, at en 5
6 øget valgfrihed blandt andet kunne opnås ved at inddrage flere specialer end de, der i dag indgår i curriculum. 5. Overensstemmelse mellem kompetencemål og udprøvning Den femte og sidste udfordring udspringer af prøveformerne. Studienævnet vedtog i 2007 en kompetencebeskrivelse, der beskriver de overordnede mål for uddannelsen. I løbet af 2008 skrev samtlige fag nye læringsmål, der er i overensstemmelse med Karakterbekendtgørelsen. Der er endnu ikke sikret optimal overensstemmelse mellem de overordnede kompetencemål, de enkelte kursers læringsmål og uddannelsens mange prøver, inklusiv embedseksamen. Hermed risikerer man, at de studerende består prøverne, men ikke opfylder kompetencebeskrivelsen. Endelig er uddannelsen aktuelt ikke i fuld overensstemmelse med bekendtgørelsens krav om, hvilken andel af uddannelsens ECTS-points, der skal udprøves med karakterer. At sikre overensstemmelse mellem kompetencemål og udprøvning ved at: Indføre en bredere vifte af prøveformer så flere af målene udprøves Prioritere prøveformer der understøtter fordybelse Idé: Studienævnet har drøftet behovet for at afdække forskellige prøveformer i forhold til læringsmålene. Studienævnet har drøftet ideer om at udprøve de studerende efter hvert klinikophold, herunder specielt at vægte praktiske prøvningsformer, eventuelt som en OSCE. Man kunne også udbygge logbog / kompetencehæfte til en egentlig portfolie eksamen, hvor de studerende dokumenterer de opnåede kompetencer. Det er væsentligt, at fagene bidrager til diskussionerne om den praktiske indførelse af OSCE, logbøger eller andre nye prøveformer på uddannelsen. Forventninger til processen og rollefordeling i forhold til realisering af Studienævnets visioner. Studienævnet og MEDU afholdt møde den 19. juni 2008 og var enige om følgende rollefordeling og forventninger til processen - at studienævnet har den politiske rolle og har til opgave at definere visionerne - at MEDU er det sagsforberedende/koordinerende organ for projektarbejdet med studiereformen. Forventninger til processen Der blev i enighed opstillet en række forventninger til processen: 1) Studienævnet og MEDU indgår i tæt dialog med hinanden. Medlemmerne i Studienævnet og MEDU vil gerne bidrage til at holde momentum i processen. Herunder at sikre, at Studienævnet er godt informeret om processen og resultaterne. 6
7 2) At der er gensidig åbenhed og tillid mellem Studienævnet, MEDU og øvrige aktører. I denne forbindelse blev det aftalt, at MEDU deltager i et månedligt møde med Studienævnet. Frekvensen ændres ved behov. 3) At alle aktører i projektarbejdet føler sig inddraget og dermed får ejerskab for den nye studieordning, så den nye studieordning bliver forankret hos underviserne, som i sidste ende skal implementere studieordningen. 4) Det er væsentligt at udpege en følgegruppe og arbejdsgrupper og at definere, hvad deres opdrag skal være. Dette specificeres yderligere i procesplanen. 5) På baggrund af Studienævnets visioner skal MEDU udarbejde procesplaner, som alle godkendes af Studienævnet. 6) MEDU påtager sig opgaven som projektleder/koordinator. 7) Dekanens accept af projektet skal foreligge inden projektstart. Dato Studienævnsformand Dato MEDU 7
Principperne for prøvesystemet på kandidatuddannelsen er: Der gennemføres to OSCE på kandidatdelen.
Modtager(e): Studienævnet NOTAT Prøveformer Dato: 31. januar 2011 Ref: ht Side 1/3 Arbejdsgrupperne har afleveret deres forslag til kursusbeskrivelser. I forhold til studieordningen er det særligt vigtigt
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Lægeuddannelsen i Aarhus. Status fra AMM : Hvor er vi nu? Reform af medici
Lægeuddannelsen i Aarhus Status fra AMM : Hvor er vi nu? Reform af medici Fokus i 2010 for bachelordelen 1. Grundig introduktion til studiet og fremme af god studieteknik, fx Større intro med kliniske
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereBILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.
BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i
Læs mereDET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
REFERAT af møde i Det Lægevidenskabelige Studienævn Den 26. august 2009 Til stede: Bjarne Møller-Madsen, Mogens Andreasen, Søren Lejsted Færgeman og Ronald Dahl Fraværende: Peter Holm-Nielsen, Torsten
Læs merePrincipper for studiestarten
Principper for studiestarten 0. Formål Syddansk Universitet ønsker at integrere alle nye studerende på bedste vis i det faglige og sociale liv på deres nye studie. Alle studerende skal hjælpes til at blive
Læs mereLokale 181, bygning 1610, Tandlægeskolen, Vennelyst Boulevard, Aarhus Universitet
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T M Ø D E R E F E R A T 13. NOVEMBER 8 Forum: Møde i censorformandskabet Møde afholdt: Onsdag den.
Læs mereLOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling
LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold
Læs mereEvalueringsrapport for medicinstudiet E2012 og F2013
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studienævnet for medicin EVALUERINGSRAPPORT 7. OKTOBER 2013 Vedr.: Rapport ved Evalueringsrapport
Læs mereDeltagere studerende: Christian Hoe, Ulisa Jeyaratnam, Amalie Hahn Jensen, Anders Thastum Vedsted
Møde den: 15. august 2017, kl. 14.00 17.00 Bygning og lokale: 1260-310 Studienævnsmøde Folkesundhedsvidenskab Referat Deltagere VIP: Mette Vinther Skriver, Morten Frydenberg, Viola Burau og Loni Leddere
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSTUDIEREFORM KANDIDATDEL HOVED-NEUROGRUPPEN
Dagsorden for 1. møde: Præsentation af gruppens deltagerne Præsentation af kommisorium Diskussion af og forslag til formål og mål Diskussion af og forslag til indhold Eventuelt STUDIEREFORM KANDIDATDEL
Læs mereHVAD SKAL DEN STUDERENDE?
21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereEvalueringsrapport for bachelor- og kandidatuddannelsen i It og Sundhed 2013/2014
Evalueringsrapport for bachelor- og kandidatuddannelsen i It og Sundhed 2013/2014 Indledning Uddannelsen i It og Sundhed optog de første studerende i 2008 og i 2014 blev de første kandidater færdige. I
Læs mereDET HUMANISTISKE FAKULTET :52 FAGBESKRIVELSE. Amerikansk politik
DET HUMANISTISKE FAKULTET 24-12-2017 05:52 FAGBESKRIVELSE Indholdsfortegnelse Fagnummer Fagtitel Ansvarligt studienævn Udbudssteder Niveau Udbudsterminer Varighed Overordnet målbeskrivelse Målbeskrivelse
Læs mereStudieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Læs mereMennesker Først - forløb om brugerinddragelse og tværfagligt samarbejde på bacheloruddannelsen i medicin
Januar 2018/UGF, MM Mennesker Først - forløb om brugerinddragelse og tværfagligt samarbejde på bacheloruddannelsen i medicin Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Kilde: Jyllandsposten
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2016 1 af 9 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereUddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab
Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi, sommeren 2012 Kære kommende kandidat Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at
Læs mereDanskfagligt projektorienteret
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereAfsnit M3, medicinsk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE FOR Afsnit M3, medicinsk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge REGION SJÆLLAND Sjællands Universitetshospital LYKKEBÆKVEJ 1 4600 KØGE TLF. NR. 47322700 Koordinerende klinisk
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereStudieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015
Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereTemadag for ledere og kliniske undervisere. Work-shop spørgsmål og statements fra drøftelse. Ergoterapeutuddannelsens årlige temadag august 2016
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Temadag for ledere og kliniske undervisere Work-shop spørgsmål og statements fra drøftelse Ergoterapeutuddannelsens årlige temadag august 2016 Anne Karin Petersen, Praktikkoordinator
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER Professions højskolen Absalon 21. Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 4. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mereDette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.
Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-
Læs merehuman first Indsatsområder
human first Indsatsområder 2018-2020 2 Human first Human First er et partnerskab på sundhedsområdet mellem VIA University College, Region Midtjylland og Aarhus Universitet, hvor vi sammen stræber efter
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereS t u d i e g u i d e
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1. S t u d i e g u i d e Studieophold Farmaceutuddannelsen, SDU Titel Studieguide for Studieophold ved farmaceutuddannelsen Forfatter: Anna Birna Almarsdottir Version
Læs mereVejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen
Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereAkademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science in Structural Engineering Studieordning 2013, Version
Læs mereVedr.: Evalueringsrapport for 2013
D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET S A G S N O T A T 28. MAJ 2014 Vedr.: Evalueringsrapport for 2013 Evalueringsprocedure Evalueringspolitik
Læs mereStudieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006
Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereAARHUS UNIVERSITET FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB FSV
FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB FSV Bacheloruddannelsen Start 2010 Optag: max 50 (2 hold á 25); 40-42 færdige bachelorer juni 2013 Kandidatuddannelsen Start 2013 Optag: 37 (her af 34 egne bachelorer) Bacheloruddannelsen
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mere8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin
8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin Med udgangspunkt i anbefalingerne i kapitel 6 om den fremtidige speciallægeuddannelses mål og opbygning behandles i dette kapitel kommissionens overvejelser
Læs mereD E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereMission Værdier Visioner
Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD
Læs mereProcedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for
Læs mereVisioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.
Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mere1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2. Orientering fra Studienævnets formand
Møde den: 10. juni, 2014, kl. 10.00-12.00 Studienævn for Sygeplejevidenskab REFERAT Lokaler: Aarhus: Værkstedet, Sygepleje Emdrup: 1. sal indgang B8 Deltagere: Studieleder Kirsten Frederiksen, lektor Bente
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereFællesuddannelsen for læger ansat i klinisk basisuddannelse
Fællesuddannelsen for læger ansat i klinisk basisuddannelse Sygehus Vendsyssel Flemming Knudsen Uddannelseskoordinerende overlæge, dr.med. Sygehus Vendsyssel har læger ansat i klinisk basisuddannelse ved:
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mere3.2 Orientering om sager afgjort mellem studienævnsmøder Studienævnet havde ingen spørgsmål til afgjorte sager mellem studienævnsmøder.
Dato: 23. november 2018 Side 1/5 Mødedato: 23.november kl. 08.15-10.00 Mødested Aarhus: Bygning 1611, lokale 121 B Mødested Emdrup: B8 kontor B274 Mødeemne: Studienævnsmøde Sundhedsvidenskab Deltagere:
Læs mereSemester- og uddannelsesevaluering for 6. semester Bacheloruddannelsen i Idræt
Semester- og uddannelsesevaluering for 6. semester Bacheloruddannelsen i Idræt Svarprocent Distribueret 72 71,3% Nogen svar 1 1,0% Gennemført 28 27,7% I alt 101 100,0% Spørgsmål til semestret: 6. semester
Læs mereRegion Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk
Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan
Læs mereIndholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder
Læs mereKandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab
Fakultetskontoret for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Uddannelsessekretariatet Sebastian Bue Rakov Telefon: 99 40 96 81
Læs mereLogbog klinikophold C
Logbog klinikophold C Ophold i Privat Praksis Godkendt af studienævnet for klinisk biomekanik d.???? 1 Indholdsfortegnelse Generel information... 3 Overordnede mål... 3 Placering... 3 De studerendes niveau...
Læs mereUddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland
Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller
Læs mereDagsorden MOLMED
Møde den: 21. april 2017 1520-730 Tidspunkt: kl. 10.00-12.00 Studienævnsmøde for MOLMED Dagsorden 2-2017 MOLMED Dato: 21. april 2017 Side 1/5 Deltagere: Finn Skou Pedersen Jacob Giehm Mikkelsen Malene
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereBeskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev
Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og
Læs mereSTUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015
Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 1-faglig Kandidat 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for den 1-faglige kandidatuddannelse
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereSpecialisering i fysioterapi
Dato: 28. september 2016 E-mail: moe@dsfys.dk NOTAT Specialisering i fysioterapi Model for godkendelse af specialisering Indledning Nærværende notat beskriver model for godkendelse af specialisering i
Læs mereEvaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det
Læs mereUddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014
Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 3 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 3 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket
Læs mereHøringssvar vedr. ny bachelorstudieordning i medicin
Høringssvar vedr. ny bachelorstudieordning i medicin Indhold Censorformandskabet for lægeuddannelsen i Danmark... 2 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet SDU... 3 Sundhedsstyrelsen Evidens, Uddannelse og
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mereDeltagere VIP: Morten Frydenberg (stedfortræder for Studieleder og studienævnsformand), Mette Vinther Skriver, og Loni Leddere
Møde torsdag den: 15. december 2016, kl. 10.15 12.15 Bygning og lokale: Værkstedet, bygn. 1633, lokale 225 Studienævnsmøde Folkesundhedsvidenskab Referat Deltagere VIP: Morten Frydenberg (stedfortræder
Læs mereEvaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008
Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg
Læs mereKommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden
Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereSIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?
Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereDPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Side 1/5 Undervisningsevaluering på DPU 2016 Nærværende notat er en sammenfatning af drøftelserne i studienævnet på DPU på baggrund af undervisningsevalueringerne for 2016 behandlet og fremsendt af de
Læs mereVisioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital
Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Læs mereÆldrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013
Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs merePatientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland
Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen 5. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereLOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 Navn: Telefon: Hospital/Sygehus/ center: Afdelinger: Perioder: 1.
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereDialogmøde. 10. Oktober Studieår. 6. Semester - Sygepleje - kompleks klinik praksis
Dialogmøde 10. Oktober 2018 3. Studieår 6. Semester - Sygepleje - kompleks klinik praksis Selvstændigt kunne udføre, formidle og lede ud fra klinisk beslutningstagen i komplekse kontekster i samspil med
Læs mereSemesterevaluering for 2. semester kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi
Semesterevaluering for 2. semester kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi Svarprocent Ikke-gennemført 1 6,7% Nogen svar 1 6,7% Gennemført 13 86,6% I alt 15 100,0% Spørgsmål til semestret:
Læs mere