DCUM s præsentation i dag. Baggrund - lovgrundlaget. Baggrund - familiepolitisk redegørelse. Baggrund - familiepolitisk redegørelse

Transkript

1 Børnemiljøvurdering DCUM s præsentation i dag 20 minutter: Lovkravet om børnemiljøvurderinger, DCUM s kerneopgaver på børnemiljøområdet og en status, Centerleder Ole Juhl DLO s konference: Ny Dagtilbudslov og hva` så 55 minutter: Børnemiljøvurderingen, BMV en, som redskab til udvikling af den pædagogiske praksis i dagtilbud, Konsulent Inger Nielsen 15 minutter: Kurser om implementering af BMV en og udvikling af den pædagogiske praksis i dagtilbud, Kursuskonsulent Peter Poulsen Torsdag den 04. oktober 2007 i Fredericia Messecenter Baggrund - lovgrundlaget Baggrund - familiepolitisk redegørelse Familiepolitisk Redegørelse, november 2005 Børnemiljøloven, juli 2006 Dagtilbudsloven 2007, august 2007 Baggrund - familiepolitisk redegørelse - Familiepolitik i et børneperspektiv sætter fokus på børnenes vilkår og behov og har til formål at give børn, som en del af familien, de bedste forudsætninger for at klare livets udfordringer. Baggrund - familiepolitisk redegørelse Overgangen fra dagtilbud til skole. Af de børn, der går i børnehaveklasse, vil op mod 97% året forinden have benyttet et offentligt dagtilbud i form af børnehave eller anden form for dagtilbud. - Børn er dog ikke kun fremtiden de er også nutiden. Barndommen har en selvstændig værdi og skal ikke alene ses som en periode, hvor de (kommende) voksne skabes. Det understreges med denne redegørelse, at familiepolitik også skal ses i et børneperspektiv, og at regeringen vil komme med en lang række initiativer, der netop har fokus på børnenes behov og vilkår. - I løbet af de sidste 15 år er der sket en betydelig udbygning af den offentlige børnepasning. 1

2 Børnemiljøloven juli 2006 Børnemiljølovens formål og bestemmelser er indskrevet i den nye Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge også kaldet dagtilbudsloven Dagtilbudsloven Dagtilbudsloven Dagtilbudsloven trådte i kraft den 01. august 2007, og det betyder, at Børnemiljøloven blev ophævet den 31. juli Med den nye Dagtilbudslov er regler for dag-, fritids- og klubtilbud m.v. samlet i en selvstændig lov. Kravene til børnemiljø er i den ny lov beskrevet i forhold til Dagplejeområdet og vuggestuer Daginstitutioner (børn 0-6 år) Fritidstilbuddet (fritidshjem) Fælles for alle områder er bl.a., at børneperspektivet skal medinddrages Børnemiljøvurderinger, BMV Fokus på arbejdsmiljø og undervisningsmiljø Indhold i loven i Dagplejen Dagplejen Fra 1. januar 2007 skal alle kommunale dagplejer udarbejde en BMV Politisk ønske om fokus på børnemiljø BMV skal udarbejdes samlet for hele dagplejen Længere tids fokus på pædagogisk indhold i dagtilbuddene. BMV for dagplejen på overordnet plan den skal rumme alle kommunens dagplejehjem Et godt og sundt børnemiljø har også stor betydning i forhold til at udfordre og stimulere børn. Beskrivelse af overordnede principper og politikker samt evt. indsatsområder 2

3 Dansk Center for Undervisningsmiljø Etableret i 2002 som Rådgivningscenter under Undervisningsministeriet i forbindelse med Lov om Undervisningsmiljø I 2006 blev centrets aktivitetsområde udvidet til at omfatte Børnemiljø og Børnemiljøvurdering Centret er landsdækkende og hjemmehørende i Randers Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, er et uafhængigt statsligt center, der arbejder for at sikre et godt børne- og undervisningsmiljø i dagtilbud, på skoler og uddannelsessteder. Centret understøtter en brugerinddragende og helhedsorienteret indsats i arbejdet med børne- og undervisningsmiljøvurderingen. Dansk Center for Undervisningsmiljø Centret beskæftiger sig med Rådgivning og Information, samt udvikling af materialer og værktøjer på undervisnings- og børnemiljøområdet. Centret følger udviklingen på disse områder oplysninger om børnemiljø hjælp til at komme i gang med BMV i form af materialer, værktøjer, artikler, links mv. Centret ledes af en bestyrelse (14 ministerudpegede medlemmer) og en daglig ledelse. Beskæftiger medarbejdere Børnemiljøloven en del af den nye Dagtilbudslov Det tidligere formål for Børnemiljøloven finder man i Dagtilbudsloven 7 om formål for dagtilbud De tidligere bestemmelser fra Børnemiljøloven er videreført i et selvstændigt afsnit i Dagtilbudslovens afsnit II, kapitel 2, 12 og 13 Børnemiljølovens indskrivning i Dagtilbudsloven er et signal om at: Børn har ret til at gå i dagtilbud, hvor personalet i den pædagogiske praksis arbejder for et børnemiljø af høj kvalitet Børn har ret til ytringsfrihed, medbestemmelse og indflydelse på deres hverdag i det dagtilbud de går i. Børn betragtes som brugere. Med indskrivningen i Dagtilbudsloven blev udfordringen for dagtilbuddene mere tydelig En udfordring der er knyttet til spændingsfeltet i pædagogikkens væsen Hjernen Børn som becomnings Hjertet Børn som beings Med de pædagogiske læreplaner (2004) og børnemiljøvurderingen (2006) har dagtilbuddene fået to redskaber til at arbejde med det pædagogiske dilemma. 3

4 Hvordan kan dagtilbuddene det? Ved at bruge børnemiljøvurderingen som et redskab til udvikling af den pædagogiske praksis Hvad skal der til Viden Færdigheder (faglig kunnen) Kontrol over ydre betingelser Mening Handleevne og vilje Hvorfor børnemiljøvurdering? Udslag af tiden - samfundets post-traditionelle orden - det officielle børnesyns to polariteter Hvordan kan man arbejde med vurderinger - normativt evaluerende (teste og sammenligne) - fortolkende (se, forstå, vurdér) Fortolkende (se, forstå og vurdér) Socialkonstruktivistisk og fænomenologisk synsvinkel Mennesket fødes ind i en menneskeskabt virkelighed, men er også re-producerende Mennesket er et handlende og initiativtagende subjekt, der via handlinger og initiativer rettet mod omverdenen modtager svar (et dualistisk synspunkt). Dvs. når pædagogen anlægger et børneperspektiv, sætter hun/han sig for at søge mod en forståelse af de sociale fænomener, der undersøges, sådan som de fremtræder. Dvs. når pædagogen indtager et børneperspektiv, bliver hun/han udforskende i forhold til børns oplevelser og opfattelser af deres hverdag, og børnenes informationer tages for pålydende, fordi det er dem der er klogest i forhold til deres oplevelser. HANDLE Det gensvar børnene får ved at pædagogen måske ser noget nyt/andet end vanligt i sin udforskning kan give anledning til forandring i den pædagogiske praksis. Hvad skal der til, for at Børnemiljøvurderingen kan blive et redskab til udvikling af den pædagogiske praksis Mål og mening hvad kigger vi efter (fokus)? En udforskende faglig tilgang så vi får øje på nye/andre pædagogiske handlemuligheder Udfordringen for DCUM er at Udvikle værktøjer, der kan gøre det lettere at bruge børnemiljøvurderingen som et redskab til udvikling af den pædagogiske praksis. Hvad skal en børnemiljøvurdering indeholde? Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, som indeholder en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Børnemiljøvurderingen skal beskrive eventuelle børnemiljøproblemer og indeholde en handlingsplan. Formidling Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages alt efter børnenes alder og modenhed 4

5 Dette efterlader fem spørgsmål: Hvordan kan dagtilbuddene gribe opgaven an? DCUMs basisværktøjer kan hjælpe, når man skal i gang med sin BMVproces Hvordan ser et godt børnemiljø ud? Hvad er det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø? Hvordan kortlægger man det? Hvordan indfanger man børneperspektivet? Vejledning Pejlemærke Opsamlingsskema Tilbage til de fem spørgsmål: Hvordan kan dagtilbuddene gribe opgaven an? Hvordan ser et godt børnemiljø ud? Hvad er det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø? Hvordan kortlægger man det? Til dialogen om det har DCUM udarbejdet et værktøj Cafédebatmetoden Hvad er et godt børnemiljø, og hvad skal vi fokusere på? Hvordan indfanger man børneperspektivet? Et godt børnemiljø ser forskelligt ud afhængig af øjnene der ser For DCUM indeholder et godt børnemiljø følgende : En åben og positiv atmosfære Demokrati og medbestemmelse Udfordrende ude og indearealer Oplevelser i naturen Sunde og behagelig bygninger Hygiejniske toiletter og puslepladser Sundhedsmæssigt forsvarlige forhold Velovervejede materialevalg Konstruktiv konflikthåndtering Ingen mobning Kulturel og værdimæssig rummelighed til alle børn 5

6 Tilbage til de fem spørgsmål: Hvordan kan dagtilbuddene gribe opgaven an? Det fysiske børnemiljø Handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs. Det drejer sig bl.a. om sundhed, ergonomi, pladsforhold, faciliteter, materialevalg, inventar, kemikalier, støj og sikkerhedsmæssige forhold. Hvordan ser et godt børnemiljø ud? Hvad er det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø? Hvordan kortlægger man det? Hvordan indfanger man børneperspektivet? Det æstetiske børnemiljø Det æstetiske børnemiljø handler om, hvordan omgivelserne påvirker børnenes krop og sanser i dagligdagen. Det har betydning for, om børnene oplever dagtilbuddet som et rart sted at udfolde sig og lære. Det psykiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø drejer sig om, hvordan det enkelte barn har det med sig selv, de andre børn og med de voksne. I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskab, venskaber, tryghed, tillid, medbestemmelse og udfordringer til en positiv hverdag. Hvordan kortlægges de tre områder? Med Dialogkortene kan man lægge en strategi Organisatoriske og etiske overvejelser og beslutninger forud for BMV-processen Dialogkort 1 Planlægning I hvilke faser og i hvilket omfang inddrager vi forældrene? Hvilke definitioner af et godt børnemiljø skal BMV-arbejdet baseres på? Hvilke fokuspunkter vil vi sætte for udarbejdelsen af vores BMV? Hvad kan børn tænkes at have en mening om i forhold til det, vi ønsker at undersøge? Hvem skal stå for at lave BMV en? Skal vi inddrage myndigheder, konsulenter eller andre i arbejdet med BMV en? Skal BMV en udføres parallelt med dagtilbuddets APV? Hvornår går vi i gang og hvordan skal tidsplanen være? Hvem er ansvarlig for at holde liv i arbejdet med BMV en? 6

7 Dialogkort 2 Kortlægning (fase 1) Hvordan vil vi udføre kortlægningen? Pejlemærker for arbejdet med Børnemiljøvurderingen giver sit bud på fokuspunkter, som det kan være relevant at pejle efter i sin kortlægning Hvordan inddrager vi børnene? Hvilke metoder vil vi bruge til at få kortlagt det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø? Hvem skal indsamle datamateriale? Hvordan informerer vi forældre og børn, inden kortlægningen går i gang? Dagtilbudsloven udstikker nogle overordnede mål for dagtilbuddenes virke Skabe betingelser for at børn bliver demokratiske medborgere Fremme børns sundhed og trivsel Fremme børns alsidige og personlige udvikling, læring og kompetenceudvikling Kortlægning kræver afgrænsning af fokus i dagtilbuddenes mangfoldige verden. Dagtilbudsloven anbefaler nogle fokuspunkter. Professionsfaglige og vidensbaserede betragtninger En udfordring kan være at skaber sammenhæng til de pædagogiske læreplaner Forebygge negativ social arv Børneperspektiv Børneperspektivet handler konkret om, Hvordan verden ser ud fra barnets synsvinkel hvad de ser, oplever og føler (Per Olav Tiller) Børneperspektivet kan overordnet forstås på to måder DCUM udarbejder og udvikler værktøjer, der kan hjælpe med at indfange børnemiljøet i et børneperspektiv og inddrage børnenes oplevelser. De voksne går ved siden af barnet Børneinterview Samtaleark Undersøgelseskassen Rundgangsskema 7

8 Hvordan kan man få information fra børn? Deltagende observation Walk and talk Fokusgruppeinterview Anvendelse af børns tegninger Interview baseret på kommentering af historier, tegninger o.lign. Fremtidsværksted samlinger Når man vil foretage børneinterview i et børneperspektiv har det betydning, hvilken slags samtale der føres. To slags samtale De trange samtaler De rummelige samtaler (Berit Bae: Dialoger mellom førskolelærer og barn, Universitetet i Oslo, 2004) Jan Kampmann konferencen Fremtidens Legeplads - Odense (Børns Vilkår, Konference ) Trange samtalemønstre er karakteriseret af: At barnet bliver afsporet fra at uddybe At der fokuseres på resultat At der jages efter et rigtigt svar At oplevelsen skal godkendes af den voksne (Børns Vilkår, Konference ) Rummelige samtalemønstre Gensidig glæde ved at dele oplevelser Plads til at vise, hvad man kan på sin egen måde Gensidig kundskabsudveksling Ok at markere eget synspunkt (Børns Vilkår, Konference ) De voksne går bagved barnet Fortolkning Mens de voksne står og glor Hvordan forstår jeg det, jeg ser? Iagttagelsesskema Optællingsskema Relationsskemaer 8

9 Hvordan kan dagtilbuddet sikre sig, at det kommer omkring det, man skal? Faserne i BMV-processen Kortlægning Fokus Opfølgning Evaluering Tegn Beskrivelse Lokale modeller og dagtilbud er forskellige Tiltag Handlingsplan Børnemiljøvurdering - et redskab til udvikling af den pædagogiske praksis Kortlægning Opfølgning Evaluering Fokus Tegn Beskrivelse DCUM opfordrer dagtilbuddene til at arbejde med børnemiljøvurderingen. Tiltag Handlingsplan Det er lederens ansvar: at udarbejde og offentliggøre børnemiljøvurderingen. God fornøjelse med jeres børnemiljøvurdering! at børnemiljøvurderingen revideres minimum hvert tredje år, og hvis der sker ændringer, der har betydning for børnemiljøet. Hold øje med DCUMs hjemmeside der sker hele tiden nyt! 9

10 Kurser & konferencer Peter Poulsen Kursuskonsulent DCUM s Kursusafdeling - oprettet marts formål (bl.a.): at imødekomme stigende efterspørgsel Eksponering af kursusafdelingen Kurser, oplæg og orienterende foredrag -orienterende foredrag - seminarer - kurser - konferencer } - om Undervisningsmiljø og -vurdering - om Børnemiljø og -vurdering Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Breve Pjecer Hjemmeside Forvaltningsbesøg Forvaltningsbesøg Dec 2008 Pakken DCUM s foredrag og kurser DCUM principskitse Ledelse i forbindelse med Børnemiljø og Børnemiljøvurdering UMVafdeling Sekretariat Mail Telefon direkte Mulighed for at arrangere kursustilbud, som modsvarer målgruppens behov og ønsker fra orienterende foredrag til kompetencegivende heldagskurser. Mulighed for at arrangere differentierede kurser Via henvendelse til andre konsulenter Det endelige indhold og program fastsættes altid i samarbejde med arrangøren BMVafdeling Kursusafdeling 10

11 DCUM s foredrag og kurser en vifte af muligheder Eksempel på indhold af foredrag Heldagskurser Temadage Debat- og gruppeoplæg Orient. foredrag Former: Veksling mellem oplæg, dialog, øvelser samt arbejde med cases og DCUM s værktøjer og materialer Målgrupper: Pædagoger og institutionsledere Dagplejere Kommunale forvaltninger Forældrebestyrelsesmedlemmer Pædagogstud. Kom godt i gang med BMV-arbejdet Introduktion til intentioner og krav med inddragelse af børnemiljø i Dagtilbudsloven. Deltagerne får en generel orientering om børnemiljø, om hvorfor det skal beskrives, og hvordan og hvorfor børnenes perspektiv skal inddrages. Deltagerne får grundlæggende forudsætninger for at igangsætte BMV-arbejdet, og de bliver præsenteret for DCUM s værktøjer og materialer til BMV. Oplæg til debat og mulig for at stille afklarende spørgsmål. Eksempel på indhold af foredrag Eksempel på indhold af heldagskursus Et godt børnemiljø modvirker mobning Deltagerne får en generel orientering om DCUM s opfattelse af sammenhænge mellem det gode undervisningsmiljø og mulighederne for at antimobbestrategier lykkes. Deltagerne opnår indsigt i teorier og undersøgelser om relationspædagogik og trivsel som vigtige faktorer i forbindelse med antimobbestragier. Børnemiljøvurdering i vores institution Formål: at kvalificere arbejdet med børnemiljø i den enkelte institution i sammenhæng med lokalt tilpassede værdisæt. Lovgrundlag: Med udgangspunkt i en gennemgang af børnemiljø i Dagtilbudsloven og dens baggrund opnår kursisterne kompetence til at kortlægge, beskrive og vurdere børnemiljøet, og til at lave handlingsplaner og opfølgning heraf. Gruppearbejde: Deltagerne får mulighed for at afprøve DCUM s værktøjer og materialer. Deltagerne vil på kurset arbejde systematisk med et design for BMV-processen, der sikrer anerkendelse og videreførelse af den enkelte institutions eksisterende erfaringer. Varighed: 6 timer Eksempel på indhold af heldagskursus Børnemiljøet hvad består den opfølgende opgave i? Afsæt: Relationerne mellem børnenes oplevede børnemiljø og pædagogernes oplevede arbejdsmiljø danner en ramme for det daglige pædagogiske arbejde Udfordring: at få BMV til at indgå som en naturlig parameter i pædagogiske/didaktiske overvejelser. Kurset sætter fokus på, at børneperspektivet i form af bl.a. børns oplevelser af og fortællinger om det at være i institutionen, kommer til at indgå i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen. Kursisterne opnår kompetence til at ind- og medtænke børnenes oplevede fysiske, psykiske og æstetiske miljø i det daglige pædagogiske arbejde, herunder børnemiljøvurdering Varighed: 6 timer Eksempel på heldagskursus under udarbejdelse Det pædagogiske arbejde i daginstitutionen set i børneperspektiv Målgruppe: pædagoger og institutionsledere Formål: at inddrage børneperspektivet som en øjenåbner for, om de fysiske rammer, materiellet og vore pædagogiske bestræbelser står mål med børnenes oplevelse og vurdering af børnemiljøet. Problem: Hvordan kan børnenes oplevelse af børnemiljøet inddrages, så den kan medvirke til at bryde med den traditionelle tænkning om tid, rum og aktiviteter? Hvordan oplever børnene mødet med institutionen herunder bl.a. - de pædagogiske mål og dagligdagens rytme og strukturer har børnene indflydelse på tid, rum og aktiviteterne i deres hverdag? - de pædagogiske bestræbelser i forhold til trivsel, omsorg, udvikling og læring i forhold til deres egen oplevelse bl.a. af relationer mellem børn og voksne - de fysiske rammer ude og inde samt det materiel, de tilbydes - æstetikken i hverdagen: oplevelsen af form og farver i såvel de fysiske omgivelser og materiellet og i læringssituationer, som i det psykisk-æstetiske miljø 11

12 Hold øje med børnemiljøet på DCUM s hjemmeside - Hold øje med nye kurser om børnemiljø og børnemiljøvurdering på 12