Jorden Rundt med. Motoriklege med tilhørende observationsskemaer

Transkript

1 Jorden Rundt med Motoriklege med tilhørende observationsskemaer

2 Indhold Jorden Rundt med Skolesport... 3 Hvad er motorik?... 3 Hvad er Jorden Rundt?... 4 Roller... 4 Forberedelse... 5 Fremgangsmåde... 6 Landene i Jorden Rundt... 7 Kina: Gå balance på Den Kinesiske Mur... 7 Australien: Stop den lille kænguru... 9 Frankrig: Spil Petanque i Frankrig Brasilien: Løb over krokodillefloden Amazonas Bibliografi Om forfatteren

3 Jorden Rundt med Skolesport Indledning Formålet med Jorden Rundt er at give Skolesportslederen (evt. i samarbejde med junioridrætslederne) i Skolesport et redskab til at anskue det enkelte barns motoriske ståsted. Og hvorfor gøre dette? Manglende motorisk udvikling kan have den konsekvens, at børnene kun forsigtigt udforsker legen. Desuden kan de i en sammenligning med andre børn føle sig mindre værd, hvilket kan føre til yderligere bevægelsesangst (Michael Weber, 2002). Motorisk udvikling fremmer fysisk aktivitet og omvendt. I samme forløb udvikles børnenes selvopfattelse. Struktureret observation kan give værdigfuld viden om barnets motoriske ståsted såvel som andre funktioner end de rent motoriske (Ericsson, 2007). Hvad er motorik? Motorik er en betegnelse for bevægelse. Motorik styres af hjernen og kan ses som kroppens evne til at kontrollere bevægelse (Pedersen, 2001). Motorik bruges til at beskrive alderssvarende bevægelsesmønstre. Motorik kan altså ses som et system med flere komponenter nemlig vores nervesystem, vores hjerne og vores bevægeapparat, som er vores muskler og led. Materialet er ikke udformet til at kunne stille diagnoser. Når fysioterapeuter bruger observation til at bestemme, om børn har problemer motorisk eller kognitivt, kigger de på detaljer ud fra en baggrund der ligger langt over kravene til Jorden Rundt. Materialet er et værktøj til de Skolesportsledere i Skolesport, der ønsker at registrere observationer af især de idrætsusikre børn i forhold til at følge deres udvikling over tid i de grundlæggende grov-motoriske bevægelser. Observationerne bør udelukkende bruges til at spore en udvikling hos det enkelte barn og ikke som sammenligningsgrundlag børnene imellem. Via observationsskemaer vil det være muligt at dokumentere observationer, udvikling samt gennemskue, hvor barnet har eventuelle udfordringer. Se fakta-ark på hjemmesiden: Sunde Børn Bevæger Skolen for yderligere fordybelse og viden om sammenhængene mellem motorik, trivsel samt faglig præstation. For yderligere arbejde og leg med motorik benyt materialet fra Skolesport MOTORIK. Se 3

4 Hvad er Jorden Rundt? Jorden Rundt er et stjerneløb med fire mindre baner, der skal gennemføres. De fire baner repræsenterer hver et land. Legen ledes af en Skolesportsleder/junioridrætsleder fra midten, hvor børnene samles mellem hver bane for derefter at blive sendt til næste bane. Børnene får udleveret et pas, som stemples, efter hvert land er gennemført. Til hver bane findes en obligatorisk opstilling, som er beskrevet i dette hæfte. Supplerende redskaber på banen opstilles i forhold til tid og redskaber til rådighed. Legen bør være udgangspunkt for alle aktiviteterne, og jo flere små aktiviteter der findes i hvert land, jo mindre opmærksomhed vil selve observationsdelen få. Hver bane kan demonstreres af en junioridrætsleder eller Skolesportsleder, og bagefter kan børnene prøve banen igennem. Når børnene har prøvet banen igennem en gang, starter observationen. Banerne fungerer altså som motoriske legebaner i følgende lande: I Kina observeres børnenes balance på Den Kinesiske Mur I Australien observeres børnenes hop op/ned af en kasse som en kænguru. I Frankrig spilles Petanque her observeres på præcisionskast. I Brasilien observeres på koordination med løb over Amazonas fyldt med krokodiller. Sværhedsgraden i øvelserne varierer. En stor del af børnene vil kunne gennemføre alle øvelserne, men på forskellig vis. Nogle vil have let ved hop og balance, andre vil have svært ved det men være bedre til kast. Meningen med øvelserne er ikke, at de skal være for svære, tværtimod skal de kunne gennemføres af alle for at sikre, at børnene får positive bevægelsesoplevelser. 4

5 Roller Skolesports junioridrætsledere kan med fordel være de bærende kræfter i aktiviteten og fungere som guider og som observatører. Det er deres opgave at instruere børnene og udfylde skemaerne. Skolesportslederen er kaptajnen på skuden, som styrer tiden, og som eventuelt kan indgå som hjælper, hvis det er nødvendigt. Det er også kaptajnen, der samler børnene i midten, stempler deres pas og sender grupperne videre til den nye bane. Rollen som kaptajn kan dog også varetages af en junioridrætsleder blot er det vigtigt, at der er en person, som har ansvaret for de overordnede rammer, så observatørerne kan koncentrere sig om at notere og få banerne til at fungere. Om observatøren følger en gruppe rundt eller har en fast post kan variere. Hvis børnene trives bedst med den samme observatør hele vejen rundt, kan man uden problemer vælge dette. Fordelen ved at have en fast post er, at observatøren dermed kender sin bane godt og derved har nemmere ved at overskue og gennemføre observationen. Der kan ofte opstå tvivl under en observation. Trådte han/hun ved siden af? Var afsættet en mellemting mellem samlede og spredte ben? osv. Det er derfor fordelagtigt, hvis junioridrætslederne har prøvet alle observationsøvelserne på egen krop og fornemmet, hvor børnene eventuelt udfordres. Derefter må de stole på deres vurdering og eventuelt observere en gang til, hvis der er stor tvivl. Skolesportslederen kan også assistere, hvis der er børn, der har sværere ved øvelsen end andre. Forberedelse Inden aktiviteten går i gang deles børnene i fire hold med ca. seks børn på hvert hold - alt efter antallet af børn. Det anbefales at have seks børn på hvert hold. Ved at være en gruppe, der er i gang samtidigt, vil børnene ikke få følelsen af en testsituation. Børnenes navne noteres på observationsskemaerne inden start, så observatøren nemt og hurtigt kan notere, imens aktiviteten foregår. Desuden skal alle redskaber stilles klar på alle baner. Aktiviteten tager mellem 30 og 40 minutter, når alt er stillet op, og børnene er inddelt i hold. Er der tid tilovers, kan man opfordre til fri leg i alle lande. 5

6 Fremgangsmåde Aktiviteten er organiseret som et stjerneløb. I midten af salen står kaptajnen ved sit ror og holder øje med tiden samt kalder børnene til sig, når tiden er gået. Når der kaldes til samling, samles børnene bag deres observatør i det pågældende land og vises tilbage til kaptajnen. Her får de stemplet deres pas og bliver fulgt til næste land. Udover selve observationsdelen/-øvelsen kan man frit slag supplere med øvrige redskaber til rådighed, hvor børnene kan lege og tumle frit. Om observationerne: Observationsdelen skal være klart markeret på hver bane. Observatøren står i nærheden af denne bane, og noterer i det tilhørende skema ud fra barnets navn. Lad børnene prøve den enkelte bane én gang igennem inden selve observationen. I beskrivelsen af alle lande/baner er der opgivet mål og retningslinjer for selve testdelen. Det er helt afgørende, at disse mål overholdes ved hver observation for at kunne følge barnets resultater fra gang til gang. I beskrivelserne findes desuden specifikke retningslinjer for brug af observationsskemaerne Børnene bør ikke vide, hvad der observeres men skal opfordres til at lege ud fra den tro, at det handler om at gennemføre banen for at få landets stempel i passet. Pas desuden på ikke at rette for meget på dem undervejs. Er de nysgerrige efter, hvad der noteres, så forklar eventuelt, at der holdes øje med, om de kan klare landet og få stempel i passet - Alle får selvfølgelig stempel hver gang! Om resultatarket: Resultatarket er udformet således, at der er plads til at notere resultater for tre observationsgange. Barnets navn noteres i toppen af arket husk også at anføre dato for den enkelte observationsgang. Resultatarket gemmes (fysisk eller elektronisk) og opdateres efter hver observationsgang for at kunne følge en eventuel udvikling. 6

7 Landene i Jorden Rundt Kina: Gå balance på Den Kinesiske Mur Observationsøvelsen i Kina foregår på Den Kinesiske Mur og er en baglæns balancepost på en streg på gulvet. Der observeres på, hvor mange skridt børnene kan tage, før de træder udenfor stregen, samt på kvaliteten i bevægelsen. Kvalitet i bevægelsen noteres individuelt for hvert barn. Stregen er 3 meter. Materiale: - Målebånd - To kegler - Evt. en rulle tape (5 cm bred) Opsætning: Tre meter opmåles og markeres ved start og slut med en kegle eller tape. Brug eventuelt de streger, der allerede findes på gulvet, eller markér linjen med tape. Keglerne bør tapes fast til gulvet, så de står helt fast og dermed ikke ændrer længden af muren undervejs. Det virker motiverende for børnene, når der synligt er gjort noget ud af posten. Instruktion: Børnene starter med samlede ben ved starten af stregen og går baglæns på den markerede streg ét skridt af gangen i roligt tempo. Børnene skal passe på, at de ikke falder ned af muren. Observationsskema: Notér, hvor mange skridt barnet tager i træk - uden at træde uden for stregen. Foden vurderes uden for stregen, når hele foden er udenfor stregen. 7

8 Notér derudover lidt om kvaliteten i bevægelsen hos det enkelte barn. Fx at barnet bruger armene som balancestænger, løber på stregen, har fokus på de andre børn, har fokus på aktiviteten, svajer fra side til side, går sidelæns, løfter fødderne højt, slæber på fødderne o.l. Kommentaren siger noget om graden af kvalitet og koncentration samt helheden af øvelsen. Idéer og forslag til andre baner i Kina: I forhold til andre redskaber/øvelser i Kina kommer her forslag lige fra koncentrationsøvelser som Buddha til vilde kung fu-spark: Buddha hvor mange ærteposer kan du balancere med på hovedet? (siddende, stående, gående ) Kinesisk Tiger - snig dig afsted som en tiger - kravl under/over forhindringer. Kung Fu lav vilde kung fu-spark - stil høje skumredskaber på højkant, som du kan sparke ned. Spark både forlæns og baglæns - og husk at rejse redskaberne op igen. Krabben krabbegang (baglæns forlæns sidelæns) evt. på måtte. Tæppet - tril hen af en måtte med strakte arme og ben - gå baglæns tilbage 8

9 Australien: Stop den lille kænguru I Australien foregår observationen af hop fra ét plateau til et andet. Børnene skal være kænguruer, der hopper op og ned fra ting. Materiale: - Målebånd - Tre-delt plint Opsætning: Plinterne sættes op med 50 cm mellemrum. Vælger man at sætte dem længere fra hinanden, bør det noteres i observationsskemaet. Sørg for, at plinterne står skridsikkert. Hvis der er forskel i højden, så stilles den højeste plint forrest. Instruktion: Der sættes af med samlede ben fra den første plint, ned på gulvet og op på næste plint. Når børnene får vist, hvordan man gør, er det vigtigt, at de forstår, at det er i orden at holde pause mellem hoppene. Observationsskema: Denne øvelse er krævende, og det forventes ikke, at børnene vil have let ved hoppene. Mange af børnene vil have svært ved at hoppe direkte fra plint til gulv og op igen. De vil hoppe ned, 9

10 holde pause og sætte af igen. Mange vil sandsynligvis sætte af med ét ben af gangen, når de skal op igen og lave en slags galop. Observationsskemaet er derfor opstillet med tre kategorier, og der afkrydses i det felt, der passer bedst på barnets hop ud fra følgende vurdering: Hop fra plateau til gulv til plateau uden pause: Barnet klarer at hoppe ned fra plintkassen og hoppe direkte op igen uden stop. Der må gerne holdes pause på plint. Pause på gulvet, afsæt med samlede ben: Barnet hopper ned fra plintkassen og lander på gulvet uden at sætte af igen med det samme. Der sættes af igen med samlede ben. Pause på gulvet, afsæt med et ben af gangen (galop): Barnet kan ikke hoppe op på plintkassen med samlede ben og må snyde ved at komme videre med et afsæt på et ben. Navn: Hop fra plateau til gulv til plateau uden pause Pause på gulvet, afsæt med samlede ben Pause på gulvet, afsæt med et ben af gangen Idéer og forslag til andre baner i Australien: Med udgangspunkt i de hoppende kænguruer, laves en masse hop-amok -baner. Zigzag hop i zigzag mellem kegler (samlede ben, højre ben, venstre ben) Hop over buk Højdehop - hop fra en høj plint e.l. ned på en blød måtte Sjippetov - hinke eller hoppe i sjippetov Dyr i Australien - bevæg dig som forskellige dyr fra Australien hop som en kænguru, kravl op i ribberne som en koala, eller snig dig af sted som en slange. 10

11 Frankrig: Spil Petanque i Frankrig Observationen er af præcisionskast, hvor der tælles, hvor mange gange barnet kan ramme i en hulahopring. Sørg for at vise barnet, hvordan der skal kastes mange af børnene har sikkert allerede prøvet at spille petanque før. Materiale: 12 stk. ærteposer Målebånd Hulahopring En rulle sort tape (ca. 5 cm) Opsætning: Mål fire streger op på gulvet med 1 meters mellemrum. Stregerne laves med den sorte tape. Ved den første streg placeres hulahopringen. De tre næste streger markerer de tre afstande, hvorfra der skal kastes: 1 meter, 2 meter og 3 meter. Ved hver streg lægges to ærteposer. Tape også hulahopringen fast, så den ikke skubber sig. Hvis det er muligt, kan man med fordel opstille to kastebaner og placere en junioridrætsleder ved hver, da øvelsen tager lidt længere tid end de andre landes øvelser. 11

12 Instruktion: Barnet har to kast med højre hånd og to kast med venstre hånd ved hver markering. Kastet skal være et underhåndskast med håndfladen opad, hvor barnet står foran stregen med samlede ben, bøjede knæ og læner sig en smule frem i overkroppen. Kastes der overhåndskast, er det et omkast. Barnet gennemfører begge kast med den første hånd, før det kaster med modsatte hånd. Der må gerne kastes hurtigt efter hinanden. Observationsskema: NAVN Venstre hånd Højre hånd 1m 2m 3m 1m 2m 3m I skemaet er lavet en kolonne til højre hånd og en til venstre hånd. I skemaet registreres barnets kast ved henholdsvis 1, 2 og 3 meter. Der sættes et plustegn (+) for kast, der rammer i hulahopringen, og et minustegn (%) for kast, der rammer ved siden af. Kast, hvor ærteposen rammer i ringen men hopper ud igen, tæller som +, og kast, der ikke rammer i ringen - men hopper ind i ringen, tæller som %. Det er vigtigt, at fejlkast noteres, så der ikke opstår tvivl om, om barnet har ramt forkert, eller om observatøren har glemt at notere! Idéer og forslag til andre baner i Frankrig: Vær opmærksom på, at observationsøvelsen i Frankrig tager lidt længere tid end i de andre lande. Hav derfor en anden aktivitet på banen, der også tager tid for at undgå kø. Dåsekast - stil dåser/kegler i et håndboldmål ram keglerne med bolde Slalom - tril en stor bold i slalom mellem kegler Dribl dribl med en bold med begge hænder/højre hånd/venstre hånd prøv også at drible mellem benene/bag om ryggen/liggende. Basketball ram ned i basketball-kurven ram også pladen bag kurven og grib bolden igen. Kast kast til hinanden to og to med forskellig bolde og evt. ærteposer. 12

13 Brasilien: Løb over krokodillefloden Amazonas Der skal observeres på koordineret løb med koordination både mellem øje-fod og fod-fod. Der løbes gennem ti hulahop-ringe - en fod i hver ring skiftevis højre-venstre, højre-venstre. Hver ring er en sten i Amazonasfloden, som man kan træde på for ikke at falde i vandet til krokodillerne. Materiale: Ti hulahop-ringe Tape Opsætning: Hulahop-ringene lægges i zigzag på række så tæt, at de rører ved hinanden. Sæt dem sammen med en smule tape, og tape dem eventuelt fast til gulvet. Børnene vil komme til at skubbe dem fra hinanden, hvis ikke de sidder fast. Instruktion: Forklar børnene, at det gælder om at komme hurtigt over floden med en fod skiftevis i hver ring/på hver sten, så man ikke falder ned til krokodillerne. Observationsskema: Der tælles, hvor mange skridt i træk børnene kan tage. Hvis de stopper op, laver mellemhop eller sætter begge fødder i en ring, stopper tællingen. Der tælles et skridt for hver ring, der passeres uden stop. Der kan altså maksimalt opnås ti skridt. Børnene bør kun vide, at det gælder om at komme hurtigt over floden. 13

14 Idéer og forslag til andre baner i Brasilien: Jorden er giftig - brug ribber, tove og redskaber. Junglebane - kravl over/under forhindringer kravl eventuelt som forskellige dyr. Karneval - sving hulahop-ring rundt om maven 14

15 Bibliografi Bentsen, B. S. (2010). bevægeomsorg Børnemotorik i teori og praksis. Ericsson, I. (2007). Motorikobservationer och skolprestationer. Nordisk pedagogik. Michael Weber, T. A. (2002). Testning af motorik hos børn i alderen 5-7 år - Interne alders og kønsforskelle. Insititut for idræt, KBH. Pedersen, B. (2001). Teorien bag børns bevægelser. Toft, J. (2008). Kravl, kryb, lær. Udspil, DGI. Undervisningsministeriet. (2009). Fælles mål 2009 Idræt. Undervisningsministeriet. Foto: Johnny Wichmann Om forfatteren Dette materiale er udarbejdet i foråret 2011 af Skolesports praktikant, Pernille Vedel Eriksen fra Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Redaktion på materialet ved Skolesports projektledere, Lise Sohl Jeppesen og Rikke Lindskov Simonsen - kontakt angående materialet kan rettes til Skolesport på skolesport@skoleidraet.dk En særlig tak til Ann Piaster, motoriklærer i Hørsholm Kommune og Mette Winning, fysioterapeut med speciale i børnemotorik. Begge har ydet fagligt sparring til materialet. Revideret i november

16 Skolesport er et projektsamarbejde mellem Dansk Skoleidræt, Danmarks Idræts-Forbund og TrygFonden. 16