Det pædagogfaglige arbejde med integration af tosprogede børn i SFO - herunder perspektiver på identitet og identitetsdannelse

Transkript

1 Det pædagogfaglige arbejde med integration af tosprogede børn i SFO - herunder perspektiver på identitet Via University College Jydsk Seminarium Meritpædagoguddannelsen hold 09MÅ Bacheloropgave. Studerende: Liyu Christiansen (112322) Vejleder: Jeppe Ellis Christensen Censor: Greta Jo Larsen Anslag: bilag.

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Begrebsafklaring Den sproglige udfordring Sprogets elementer Tosprogethed i skolen og SFO Anerkendelse Axel Honneths teori om anerkendelse Krænkelser Identitet Erik H. Eriksons teori om identitet Kulturforskelle Konklusion Litteraturliste Bilag 1: Interview med integrationskonsulent Jesper Holme Bilag 2: Interview med pædagog Birthe Finger Bilag 3: Interview med forældre med udenlandsk baggrund

3 1. Indledning Ifølge Danmarks Statistik bestod Danmarks befolkning pr. 1. januar 2011 af personer. Heraf var personer indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Dermed udgjorde indvandrere og efterkommere 10,1 pct. af befolkningen i Danmark. Indvandrere og efterkommere er imidlertid ikke ligeligt fordelt på kommuner og regioner. Der er en tendens til, at de i højere grad bor i nærheden af større byer. 1 Siden de første tyrkiske gæstearbejdere kom til Danmark i 1960 erne er andelen af indvandrere kun steget. Især fra ca og frem til i dag har vi oplevet, at det danske samfund har ændret sig radikalt i relation til befolkningssammensætningen. Denne sammensmeltning af folkeslag er ikke kun et dansk fænomen, men et udtryk for den globalisering, som verdenen har oplevet gennem de seneste årtier. Danmark er ligesom mange andre vestlige lande blevet et multietnisk samfund, hvor nærmest alle nationaliteter fra hele verden er repræsenteret. Forskellige baggrunde, kulturer, livssyn og religioner blandes sammen og skal fungere i et fælles samfund. Det stiller udfordringer til samfundet og til den enkelte. Vi må alle tilpasse os de nye betingelser. Alle 179 folkevalgte politikere og alle medierne taler om integration, og der er mindst lige så mange meninger om, hvordan vi skal integrere de nye tilflyttere. Integration er imidlertid en dynamisk størrelse. En størrelse i bevægelse om man vil, som der ikke findes en enkelt matematisk løsning og entydigt resultat på. Uendeligt mange faktorer spiller ind og påvirker det enkelte individ i integrationsprocessen. Således kan man ikke lave en opskrift på, hvordan f.eks. alle indvandrere med tyrkisk herkomst i Danmark kan integreres. Vi har alle en kulturel baggrund med udgangspunkt i det land, hvor vi er vokset op. Men vi har også vores egen personlighed, som påvirker vores meninger og evner til at tilpasse os nye forhold. Således kan der være meget stor forskel på integrationsprocessen for f.eks. en tyrkisk bonde fra en fjern provins og en skolelærer fra Istanbul. Hvis man som indfødt dansker tror, at de nye danskere ubetinget tilpasser og indordner sig de traditionelle regler og normer her i landet, så tager man fejl. De nye tilflyttere har en baggage med, som er lige så grundlæggende for deres livssyn, som vores egen personlige bagage er. De nye tilflyttere fraviger derfor ikke for alvor deres oprindelige tilhørsforhold og identitet. Tværtimod finder mange tryghed ved at dyrke fællesskaber med ligesindede. De finder sammen i små enklaver, hvor de kan holde fast i de værdier, som de værdsætter. Politikernes ord for 1 Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark, side 19 Side 1

4 disse enklaver er ghettoer, som nogle politikere gerne ser opløst i integrationens navn. Men som i virkeligheden er en naturlig følge af menneskers behov for at søge fællesskab med ligesindede. I samfundet hersker der en bred opfattelse af os versus dem, som er gensidig, set fra begge parters optik. Med kulturmødet følger således mange udfordringer i forhold til at opnå et fællesskab for alle. Fordomme skal nedbrydes, og vi skal alle have et større kendskab og åbenhed over for at forstå hinandens synspunkter og lære hinanden bedre at kende. Vellykket integration handler i høj grad om information og om at kunne sætte sig i andres sted. I den forbindelse er der mange forskellige problemstillinger. Hvilken betydning har forældrene? Hvilken betydning har skolen, lokalområdet og de større kammerater? Hvordan kan vi lære at anerkende hinandens traditioner og kulturer? og hvad med de politiske meninger og mediernes rolle i relation til integrationen og det enkelte individs identitetsdannelse? Endvidere er sproget endnu én blandt mange faktorer, der spiller ind for at opnå en succesfuld integration. Om man er vokset op i en tradition, hvor det er normalt at spise med kniv og gaffel eller med hånden, eller hvor det er høfligt eller uhøfligt at bøvse efter et afsluttet måltid har måske ikke afgørende betydning for, hvordan man som tilflytter klarer sig i et nyt samfund. Derimod har de sproglige kundskaber meget stor betydning for, hvordan man klarer sig i uddannelsessystemet og senere i arbejdslivet. Hele vores måde at agere på i sociale sammenhænge er endvidere betinget af vores kommunikative kompetencer. Der er således mange udfordringer i forhold til at opnå en succesfuld integration. Med andre ord, hvad er det for nogle barrierer, der skal overvindes, for at integrationen kan lykkes? Ifølge integrationskonsulent Jesper Holme fra Børn og Unge Pædagogik og integration ved Aarhus Kommune, som jeg har interviewet i forbindelse med denne opgave, peger undersøgelser entydigt på, at hvis integrationsopgaven skal lykkes, så skal den løftes af alle. Jesper Holme pointerer, at et enkelt fyrtårn kan lyse op i mørket, men hundredevis af lamper kan oplyse en hel by. Sådan er det også med integration af børn med dansk som andetsprog: nogle få ildsjæle kan klare meget, men hvis både lærere, skoleledere, pædagoger og ansatte samt politikere på rådhuset kaster sig ind i opgaven, er der meget større sandsynlighed for, at det lykkes %20i%20kommunen/Interview%20med%20Jesper%20Holme.aspx Side 2

5 Midt i hele denne integrationsmølle står pædagogerne i de danske institutioner og skal være en del af den politiske integrationsmålsætning. Selvom Danmark på trods af efterhånden op mod 50 års indvandring først fik en integrationslov i 2007, har de danske skoler og institutioner en forpligtelse til at være rummelige og tilstræbe inklusion af alle. I denne bacheloropgave finder jeg det derfor yderst interessant at fokusere på det vedvarende aktuelle emne; det pædagogfaglige arbejde med integration af tosprogede børn i SFO herunder perspektiver på identitet. 1.1 Problemformulering Med afsæt i ovenstående analyseres og diskuteres i denne bacheloropgave følgende overordnede problemstillinger: Hvilke barrierer skal man som pædagog være opmærksomme på i relation til integration af tosprogede børn i SFO en? Hvordan kan man som pædagog arbejde med integration af tosprogede børn? 1.2 Afgrænsning Denne bacheloropgave har fokus på målgruppen tosprogede børn i SFO en. Det vil sige børn fra 0. til 4. klassetrin, da SFO en i praksis er et tilbud til børn i den aldersgruppe. Der er således ikke umiddelbart relateret til problemstillingerne for øvrige aldersgrupper. Der tages udgangspunkt i et pædagogisk perspektiv til udfordringerne omkring integration. Det vil sige, at det primære fokus i denne sammenhæng er på pædagogens rolle i relation til integration af tosprogede børn. Side 3

6 1.3 Metode For at belyse problemstillingerne inddrages teorier indenfor det pædagogfaglige område, som relateres til praksis. Her fokuseres primært på socialfilosof og professor Axel Honneths teori om anerkendelse samt psykoanalytiker Erik Homburger Eriksons teori om identitet og identitetsdannelse. Disse teoretikeres forudsætninger analyserer grundlaget for menneskers muligheder for at opnå anerkendelse i fællesskabet samt muligheden for at binde det enkelte menneskes identitet sammen med dets omgivelser, hvilket er centralt i relation til integration af tosprogede børn. Da sproget endvidere kan betragtes som en essentiel barriere i forhold til et barns muligheder for at integrere sig i fællesskabet, har jeg valgt at inddrage aspekter omkring den sproglige udfordring i denne diskussion. I den sammenhæng fokuseres bl.a. på professor Hans Vejleskovs sprogtrekant, som ifølge hans teori opdeler sproget i 3 elementer, som uddybes nærmere. Endvidere har jeg trukket på mine pædagogiske erfaringer samt mine observationer generelt fra min egen hverdag som indvandrer i Danmark og mor til børn i det danske skolesystem. For at undersøge forskellige perspektiver på emnet omkring det pædagogfaglige arbejde med integration af tosprogede børn i SFO har jeg valgt at indsamle empiri fra kvalitative interview med 3 forskellige parter, som alle er involveret i integrationsprocessen i de danske institutioner, herunder SFO en, som er målgruppen i denne sammenhæng. Kvalitative interview er bl.a. kendetegnet ved, at man stiller enkle og direkte spørgsmål, og på disse enkle spørgsmål får man komplekse og indholdsrige svar. Det betyder, at man, efter at alle interview er udført, sidder tilbage med et righoldigt materiale, hvor man med hårdt arbejde kan finde mange interessante hændelser, meninger, mønstre og historier. 3 Som grundlag for udarbejdelsen af denne opgave er således indsamlet perspektiver fra integrationskonsulent Jesper Holme fra Børn og Unge Pædagogik og integration ved Aarhus Kommune. Jesper Holmes daglige virke er at yde støtte og hjælp til institutioner i Aarhus i forbindelse med de enkelte institutioners arbejde med integration. Derudover har jeg valgt at lave interview med en erfaren pædagog, Birthe Finger, som gennem mange år har arbejdet med børn i SFO-alderen og de udfordringer, som gør sig gældende i forhold til tosprogede børn. Endelig har 3 Trost, Jan og Lise Jeremiassen: Interview i praksis, side 25 Side 4

7 jeg fundet det relevant at interviewe forældrene til et barn med anden etnisk baggrund. Forældrene stammer begge fra Afrika og er dermed indvandrere i Danmark, hvorimod deres børn kan kategoriseres som efterkommere, da de er født i Danmark. Alle 3 respondenter fra mine undersøgelser har givet et omfattende og uvurderligt grundlag for udarbejdelsen af denne opgave. Baggrunden for at indsamle empiri fra de 3 forskellige parter er at opnå et så nuanceret input som muligt, idet data dermed repræsenterer synsvinkler fra såvel de involverede tosprogede forældre, den professionelle praktiker i form af pædagogen og endelig den overordnede politiske strategiker repræsenteret ved integrationskonsulent Jesper Holme fra Aarhus kommune. Opbygningen af denne opgave tager således udgangspunkt i videnskabsteori indenfor humanvidenskaben. Fokus er på den hermeneutiske metode, hvor fortolkningen af empiri har vægt på en pædagogisk synsvinkel. I den sammenhæng er det værd at holde for øje, at hermeneutikken indenfor det pædagogiske og psykologiske område ikke lader sig afdække med et entydigt facit som på f.eks. et regnestykke. Derimod er det centrale indenfor pædagogikken at se på det hele menneske. Det har været min klare målsætning under udarbejdelsen at relatere praksis, herunder input fra interview og egne observationer, til teorierne. Arbejdsprocessen har således været induktiv, idet min undersøgelse er startet i empirien i den konkrete situation med henblik på at udlede en generel sammenhæng eller et mønster. Gengivelse af meninger og fortolkninger fra interview indgår som praktiske perspektiver i relation til teorierne i opgaven. Alle interview er optaget på diktafon og efterfølgende transskriberet i tekstform. For den interesserede er alle 3 interview gengivet i sin fulde længde i bilag Begrebsafklaring For at opnå konsensus omkring nogle centrale begreber i opgaven skal følgende uddybes. Følgende definitioner bør holdes for øje i relation til efterfølgende diskussioner. Indvandrere defineres ifølge Danmarks Statistik som personer, der er født i udlandet, hvor ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Side 5

8 Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere, men som personer med dansk oprindelse. Personer med dansk oprindelse er personer uanset fødested der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark. 4 Begrebet indvandrere og efterkommere anvendes således i denne sammenhæng ud fra Danmarks Statistiks definition, jf. ovenstående. Tosprogethed betyder ifølge Psykologisk-pædagogisk ordbog: tilegnelse af to sprog pga. opvækst i et tosproget miljø, f.eks. indvandrere der fortsat taler modersmålet i hjemmet og et andet sprog i det omgivende samfund. Tosproget kan endvidere beskrives som bilingval. Det vil sige personer, som har to sprog som modersmål. 5 Ifølge Folkeskolelovens 4a stk. 2 defineres tosprogede børn som følger: ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. 6 I det følgende relateres begrebet tosprogethed således i overensstemmelse med ovenstående. Integration er et begreb, der findes mange definitioner på. Man kan sige, at integration kan ses som et politisk middel til at skabe interaktion og samvær mellem forskellige etniske grupper på forskellige niveauer og i forskellige grader. På visse områder skal de etniske minoriteter/mindretal underkaste sig majoritetens/flertallets regler og normer og forsøge at leve som den øvrige befolkning. På andre områder kan de beholde deres særpræg. Særprægene kan f.eks. være sprog, 4 Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark, side 12 5 Hansen, Mogens, Poul Thomsen og Ole Varming: Psykologisk-pædagogisk ordbog, side Breinholt, Christian og Jørgen Christiansen: Socialpædagogisk regelsamling, side 74 Side 6

9 økonomi, kultur, religion, arbejde, uddannelse, familiemønster, kønsroller, bolig osv. Det er valget af omfang og indhold af særprægene, der bestemmer graden af integration Den sproglige udfordring Sproget er menneskets vigtigste værktøj til at kommunikere med og dermed en af de mest centrale barrierer i forhold til integration af tosprogede børn. For at kunne deltage i samfundslivets fællesskaber kræves en velassorteret sproglig værktøjskasse og en varieret og selvstændig beherskelse af sprogbrug. Sprog er en afgørende forudsætning for at skaffe, sortere og tilegne sig viden og for at kunne ytre og formulere sig på selvstændige måder. At stimulere børns alsidige sproglige og kommunikative udvikling er derfor et centralt fokuspunkt i opdragelse og dannelse. 8 Vi kan bruge kropssprog og mimik og andre udtryksformer, men ingen anden form for kommunikation end det verbale sprog giver en mere præcis og effektiv kanal til at udveksle meninger og informationer samt til at forstå hinanden. Allerede inden selve sproget udvikles hos småbørn, kommunikerer de via deres eget sprog ved for eksempel at udtrykke mishagslyde, glædesudbrud og basale lyde for opnå tryghed og kontakt med deres forældre. Sproget er således et helt basalt værktøj både i vores sociale omgivelser samt i forhold til den enkeltes muligheder for at tilegne sig lærdom og viden i uddannelsessystemet. Et barns sproglige kompetencer kan således ofte opleves som en del af barnets identitet, hvorfor der i det efterfølgende fokuseres nærmere på den sproglige udfordring i relation til integration. 2.1 Sprogets elementer Helt grundlæggende kan man sige, at der skal 2 parter til at kommunikere. En afsender og en modtager, hvorimellem et budskab formidles. Afsenderen har et ønske om at dele information eller afstemme meninger med modtageren. Eller måske omvendt at søge information hos modtageren ved at stille et spørgsmål. 7 Sperschneider, Lone A. og Mette Mølgaard: Flerkulturel håndbog, side 11 8 Jørgensen, Hanne Hede: Sprog som værktøj og legetøj, side 17 Side 7

10 Udviklingen af sproget hos børn kan på den ene side siges at være en naturlig og simpel proces, som kommer ind med modermælken for derefter at videreudvikles gennem f.eks. leg, højtlæsning, dialog og sociale sammenhænge generelt op igennem barnets opvækst. På den anden side er sproget samtidigt en kompleks størrelse med mange komplicerede nuancer. For at forstå sprogets opbygning og kompleksitet kan man med fordel dissekere sproget i professor Hans Vejleskovs sprogtrekant, som opdeler sproget i 3 elementer. Sprogfærdighed består således af tre indbyrdes afhængige dele, indhold, form og funktion, som kan illustreres som vist i denne model. 9 Sprogtrekant: Form Indhold Kilde: Hans Vejleskov Funktion Formen vedrører ordenes opbygning, herunder det formelle omkring grammatikken, syntaksen (sætningslære) og det fonetiske (læren om lyd). I praksis fokuserer formen på barnets evne til at udtale ordene og lydene korrekt og i en korrekt sammensætning. Indholdet drejer sig om semantikken (betydningen). Med andre ord, hvad det er, der bliver sagt. Funktionen kan beskrives som evnen til at genkende og afkode sproget. Det vil sige hvordan barnet bruger sproget. For eksempel hvordan sproget bruges til at fortælle, spørge, skælde ud eller drille osv. I praksis tænker man ikke på denne opdeling af sproget, når man bruger det i sociale sammenhænge. Men da de 3 elementer er indbyrdes afhængige i sprogtilegnelsen, er det essentielt, at man som pædagog er opmærksom på sprogets opbygning og sammenhæng, så man kan agere derefter. Det være sig f.eks. i relation til hvilken side af sproget barnet evt. har behov for hjælp og stimulering til. Tosprogede børn har ofte tydeligt behov for støtte på dette område. 9 Jørgensen, Hanne Hede: Sprog som værktøj og legetøj, side Side 8

11 2.2 Tosprogethed i skolen og SFO I Danmark har vi traditionelt haft et etsproget samfund. Bortset fra en mindre tysk minoritetsgruppe i Sønderjylland, har dansk været det nationale sprog, som man har taget for givet som værende fædrelandets modersmål. Tosprogethed er imidlertid blevet et uundgåeligt begreb i integrationsdebatten i Danmark. Indvandrere og efterkommere i dagens Danmark forbindes ofte med tosprogede, idet de typisk taler deres modersmål og dansk som andetsprog. I mange andre lande som f.eks. Schweitz, Belgien, Canada og mange afrikanske lande taler befolkningen 2 eller flere sprog. I et afrikansk land som f.eks. Etiopien er der i alt 85 talte sprog, hvoraf de 3 er officielle nationale sprog. 10 Hvor en meget stor del af verdens befolkning således traditionelt har været og er tosproget, er dette en relativt ny situation for de fleste danskere. Tosprogethed er på den måde noget nyt og anderledes for mange danskere i forhold til, hvordan situationen var for nogle år siden. Forandringen til et multietnisk samfund har medført, at mange børn i Danmark i dag vokser op som tosprogede. Et forhold som gør sig tydeligt gældende i folkeskolen, hvor man har fået nye udfordringer i forhold til at imødekomme alle børn uanset oprindelse og baggrund. Et velkendt faktum er, at en del tosprogede børn har problemer med at følge med i undervisningen allerede i indskolingens første år. Den dårlige start i skolesystemet afspejles i de tosprogede elevers præstationer hele vejen igennem folkeskolen. Data fra PISA-undersøgelserne viser således, at det især er de tosprogede elever, der placerer sig dårligst i læsning og naturfag. Hver anden tosproget elev har ikke de fornødne læsefærdigheder, når de afslutter grundskolen, til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. 11 Da der hersker bred enighed om, at en god skolestart har afgørende betydning for barnets udbytte i skolen, har man fra politisk side foretaget en række tiltag, som skal fremme tosprogede børns muligheder. Ifølge Dagtilbudslovens 11 har kommunerne ansvaret for, at alle 3-årige børn i kommunen får tilbudt en sprogvurdering, og skal samtidig efter behov tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand. 12 Børnehaveklassen, eller rettere 0. klasse, er blevet gjort obligatorisk de senere år, og også her foretages en sprogvurdering af alle børn. Endvidere fastslår Klausen, Lis og Gry Hodal: Et sprog flere sprog, side Breinholt, Christian og Jørgen Christiansen: Socialpædagogisk regelsamling, side 13 Side 9

12 Folkeskolelovens 4a, at der skal tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk, hvis de efter en sagkyndig vurdering har behov herfor. Tilbuddet omfatter aktiviteter, der er egnet til at stimulere børnenes sproglige udvikling. 13 Devisen er, at jo tidligere der gøres en indsats med systematiske sprogstimuleringstilbud til tosprogede børn, desto bedre muligheder har børnene ved skolestart og senere i skoleforløbet. Kommunerne forestår i den sammenhæng en række tilbud, som skal fremme tosprogedes sprogudvikling. Pædagogerne i dagtilbuddene arbejder målrettet med sproget allerede inden skolestart, og ved skolestart tilbyder nogle kommuner modtageklasser, mens andre tilbyder ekstraundervisning. Ifølge interview med integrationskonsulent Jesper Holme arbejder man i Aarhus Kommune med en meget tidlig indsats, idet man via undersøgelser har fundet ud af, at børn med dansk som andetsprog ofte allerede som 3-årige er bagud på point i forhold til sprogudviklingen. Som Jesper Holme udtrykker det i interviewet, så er det lige før man skal ud på Skejby Sygehus, når børnene bliver født og give forældrene de første værktøjer og bøger, som de kan læse op sammen med børnene. Der kan næppe herske tvivl om, at alle forældre ønsker det bedste for deres børn. Dermed kan man også forudsætte, at de fleste tosprogede forældre har en forståelse for, at det er rationelt, at deres børn modtager hjælp til sproget, så de kan deltage i undervisningen så godt som muligt allerede fra skolestarten. Den opgave er det ikke altid muligt for de tosprogede forældre selv at løfte, da de i sagens natur ikke altid mestrer det danske sprog 100 % selv. Hvor almindelige danske børn vokser op med dansk som det talte sprog i hjemmet og højtlæsning på dansk, er det ikke altid tilfældet, eller noget man kan tage for givet, for rigtigt mange tosprogede børn, da deres forældres egne forudsætninger ikke altid tillader dette. 3. Anerkendelse Sproget er en forudsætning for at blive en del af fællesskabet, som er en del af vores identitet. Derfor har et barns sproglige udvikling ikke kun betydning for barnets faglige muligheder i skolen, men i lige så høj grad betydning for barnets muligheder for at danne sociale relationer i 13 Breinholt, Christian og Jørgen Christiansen: Socialpædagogisk regelsamling, side 74 Side 10

13 fællesskabet, som er så væsentligt i forhold til barnets selvopfattelse. Derfor er det af afgørende betydning, at man som pædagog sammen med forældrene får opbygget nogle mønstre, der gør, at barnet hver eneste dag bliver bedre til sprog. Det handler i høj grad om barnets muligheder for at opnå anerkendelse i fællesskabet. 3.1 Axel Honneths teori om anerkendelse Netop begrebet anerkendelse er centralt i forhold til det pædagogfaglige arbejde, da anerkendelse har stor betydning for børns positive udvikling. Anerkendelse af det enkelte individ har dermed stor betydning for dets muligheder for at udvikle sig og opnå succes med at tilpasse sig de levevilkår, der eksisterer i samfundet. Den umiddelbare betydning af ordet anerkendelse kan beskrives som en blanding af at lytte og respektere. Det vil sige, at man lytter til den anden part på en respekterende og åben måde. Man er ikke nødvendigvis enig med den anden persons synspunkter, men man respekterer personen for den person, som de er. Den tyske socialfilosof og professor Axel Honneth (født 1949) har igennem mange år arbejdet på Johann Wolfgang Goethe Universitetet i Frankfurt. Axel Honneths teori om anerkendelse er bredt respekteret og anvendes ofte indenfor det pædagogfaglige arbejdsområde. Axel Honneths teori tager udgangspunkt i 3 forskellige sfærer/former for anerkendelse, der alle hver især har betydning for menneskers muligheder for at udvikle selvtillid, selvagtelse og selvværdsættelse, hvilket er centralt i forhold til at kunne opfatte sig selv som en del af fællesskabet og dermed kunne integrere sig i samfundet. 14 Hver anerkendelsessfære skal gennemleves for at erhverve de tre grundlæggende former for forholden sig til sig selv. Selvtillid, selvagtelse og selvværdsættelse er alle tre ontogenetisk udviklingstrin, der indgår i indbyrdes relation i ideen om det gode liv. 15 1) Privatsfæren - sfæren for kærlighed og familie. 2) Sfæren for det retslige område. 3) Den solidariske sfære. 14 Nørgaard, Britta: Axel Honneth og en teori om anerkendelse, side Honneth, Axel: Behovet for anerkendelse, side 15 Side 11

14 Honneths teori om anerkendelse tager udgangspunkt i menneskets basale behov for anerkendelse for at kunne fungere blandt andre mennesker i samfundet. Ifølge Honneth er anerkendelse således en betingelse for, at vi som mennesker kan indgå i sociale fællesskaber. Uden anerkendelse fra andre kan vi ikke udvikle vores identitet. Det vil sige, at menneskets individuelle identitetsdannelse afhænger af den sociale anerkendelse fra andre mennesker eller med andre ord: Uden anerkendelse ingen menneskelighed. Menneskets basale behov for både at være et selvstændigt individ og samtidig en del af fællesskabet er således ifølge Honneth en kamp for anerkendelse og en plads i fællesskabet. Denne kamp for anerkendelse tager som sagt udgangspunkt i de 3 sfærer/former. Privatsfæren - sfæren for kærlighed og familie er baseret på en emotionel og følelsesladet anerkendelse. Den kærlighed, som mennesket opnår gennem familien og venskab, danner grundlag for udviklingen af den individuelle selvtillid, som er et uundværligt fundament for deltagelse i det offentlige liv. Anerkendelse i denne privatsfære ved at blive mødt med kærlighed og følelsesmæssig opmærksomhed medfører udvikling af selvtillid. Sfæren for det retslige område omfatter samfundets anerkendelse af borgere som ligeværdige deltagere. Det betyder, at vi som borgere er bevidste om, at vi har visse rettigheder og muligheder på lige fod med andre borgere i samfundet. For eksempel har lovgivningen i en stat således stor betydning for den enkeltes anerkendelse i samfundet. Anerkendelse i den retslige sfære ved at blive opfattet som et autonomt og respekteret menneske medfører at vi udvikler selvagtelse. Den solidariske sfære indebærer en social solidaritet og værdsættelse, hvor individet anerkendes for sit bidrag til fællesskabet. Det vil sige, at man anerkendes for sine evners og kompetencers bidrag til samfundets reproduktion og udvikling. Man anerkendes som et unikt individ med kvalifikationer, der er til nytte. Anerkendelse gennem den solidariske sfære opnås f.eks. gennem arbejde, hvor man opfattes som værdifuld for sin indsats. Ved at blive værdsat og anerkendt i det sociale fællesskab udvikler vi selvværdsættelse. Side 12

15 Ifølge Honneth er vi kun i stand til at leve og fungere som hele mennesker i et samfund, såfremt vi oplever alle 3 former for anerkendelse. Kun derved kan mennesket opnå den fornødne selvtillid, selvagtelse og selvværdsættelse. Anerkendelsens modsætning og grimme ansigt er derimod krænkelse. Til hver af de 3 sfærer svarer således en række krænkelsesformer, hvor anerkendelsen bliver til nedværdigelse, fornærmelse, ydmygelse, foragt, usynliggørelse, at blive overset o.l., og hvor oplevelsen af den manglende anerkendelse er af både fysisk, psykisk og social karakter. 16 For at anskueliggøre ovenstående opstilles følgende oversigt. Anerkendelsesformer: Privatsfæren Den retslige sfære Den solidariske sfære Anerkendelsesområde Kærlighed og familie. Anerkendelse via kærlighed og følelser i familien og blandt venner. Rettigheder og ligeværd. Anerkendelse som ligeværdig borger i samfundet. Solidaritet i fælleskabet. Anerkendelse som unikt individ i fællesskabet. f.eks. indsats på arbejdet. Anerkendelsens Selvtillid Selvagtelse Selvværdsættelse betydning Krænkelsesformer Omsorgssvigt. Udelukkelse fra bestemte Nedgørelse af social status (eksempler) Ydmygelser. rettigheder i samfundet. i det sociale fællesskab. Fysiske overgreb. Incest. Kilde: egen opstilling. 3.2 Krænkelser Den mest grundlæggende og livsnødvendige anerkendelse opnås i privatsfæren. Det vil sige gennem kærlighed fra andre mennesker, typisk i sin nærmeste familie. Hvis et barn mødes med ligegyldighed og manglende interesse fra forældrene eller måske ligefrem lider overlast i form af fysiske overgreb eller incest, krænkes barnet og udelukkes fra at opnå den anerkendelse, som giver styrke og selvtillid til at kunne begå sig i omverdenen. Som ekstreme eksempler på krænkelser i privatsfæren har der de seneste år været nogle grimme historier i medierne om børn, som er vokset 16 Nørgaard, Britta: Axel Honneth og en teori om anerkendelse, side 65 Side 13

16 op som ofre for grov incest. En krænkelse, der fuldstændigt ødelægger et barn, og dets muligheder for at udvikle sig som menneske. Det er dog ikke kun disse strafbare krænkelser, der har betydning for et barns udvikling. Omsorgssvigt af børn, som er langt mere udbredt, påvirker også børns udvikling. Alle børn har brug for at knytte sig til omsorgspersoner, der kan give dem en sikker base. Men hvis netop de personer, som barnet er så afhængig af at blive anerkendt af, svigter, da udvikles barnets selvtillid ikke og barnet udvikler en negativ forventning til sig selv, der gør det svært at begå sig i omverdenen. Omsorgssvigt resulterer i, at barnet igen og igen lider nederlag ved at opleve, at det ikke er godt nok, som det er, og at det opleves som umuligt at leve op til forældrenes forventninger. Anerkendelse i den retslige sfære indebærer den enkelte borgers rettigheder som ligeværdig borger i samfundet. I Danmark er lovgivningen trods alt ens for alle borgere uanset køn, race og religion. Vi har ytringsfrihed, religionsfrihed og ingen kan med loven i hånden diskriminere andre pga. deres race. På trods af dette opstår der dog alligevel situationer, hvor nogle kan opfatte sig selv som andenrangsborgere og udenfor fællesskabet. Der hersker i dag en stor opfattelse af vi versus de, hvor der på den ene side er de velkendte danske værdier og normer og på den anden side det nye og fremmede. Denne vi- og de-opfattelse danner i sig selv grobund for situationer, hvor minoriteter kan føle sig krænket. Opdelingen gør det svært for indvandrere og efterkommere at opnå anerkendelse i den solidariske sfære, da de ikke altid accepteres som en del af fællesskabet. En krænkelse hvor deres sociale status nedgøres. Denne opfattelse af vi versus de eksemplificeres i Laura Gilliams ph.d.-afhandling omkring tosprogede børn i den danske folkeskole, hvoraf det fremgår, at når lærerne mødes og taler sammen om børnene, så dukker der tit kategorier op for børnene. Lærerne bruger ikke de etniske eller nationale termer for de etniske minoritetsbørn, men taler om de danske børn over for de tosprogede børn som to objektive kategorier af elever. Betegnelsen tosproget bruges generelt og også i situationer, hvor det ikke handler om sproglige forskelle, således at det tydeligt fremgår, at denne betegnelse ikke blot refererer til elevens sproglige forudsætninger, men bliver brugt som synonym for ikke-dansk 17 Det vil sige, at der hersker en opfattelse af de danske børn og de 17 Gilliam, Laura: De umulige børn og det ordentlige menneske, side 143 Side 14

17 tosprogede børn som skolens to elevkategorier. Ifølge integrationskonsulent Jesper Holme er der mange aspekter, som medvirker til denne opfattelse af vi versus de. For det første er integrationshistorie en proces, som tager lang tid. Selvom indvandringen i Danmark har stået på i år, så er det alligevel ikke lang tid, når vi taler integration. Erfaringer fra f.eks. England og USA, hvor man har haft en væsentlig længere erfaring med forskelligheden i befolkningssammensætningen, viser, at man her har en helt anden holdning til medborgerskabstanken. De er jo de borgere de er. Der er ikke den samme vi- og de- mentalitet, hvilket ifølge Jesper Holme tydeligt kommer til udtryk hos f.eks. borgmesteren i Minneapolis holdning. Han har udtalt: Jeg er ligeglad med om borgerne i min by har været her i 5 minutter, eller i 5 år eller 50 år. Bare de lever op til de pligter og rettigheder, der er her i byen, så er jeg helt ligeglad, så er alle borgere i min by. (Minneapolis borgmester). Den holdning savner Jesper Holme endnu i en dansk kontekst. Den manglende medborgerskabsholdning er efter Jesper Holmes mening netop med til at krænke indvandrere og efterkommere, da de på trods af fine politiske hensigter og en ikke-diskriminerende lovgivning alligevel oplever krænkelser i den retslige sfære, da de ikke altid anerkendes som ligeværdige medborgere. For det andet mener Jesper Holme, at en væsentlig årsag, til at der er så mange børn med dansk som andetsprog, der marginaliseres og sakker bagud, er, at mulighederne i institutionerne ikke altid er gode nok i forhold til barnets sprogudvikling og sociale udvikling. Som udgangspunkt skal et barn have det godt for at kunne udvikle sig og for at kunne lære. Men hvis man hele tiden bliver konfronteret med at være anderledes, så er man som barn ikke i balance. Det gælder også i institutionerne, hvor vi må tage fløjlshandskerne af og stille de samme krav til alle børn, uanset deres baggrund og sprogniveau. Hvis man møder et barn med dansk som andetsprog med en lavere forventning pga. sprogniveauet, så cementerer man samtidigt, at barnet er anderledes. At det ikke er Side 15

18 ligeså dygtigt, som sine klassekammerater. Forældrene til et barn med dansk som andetsprog, som jeg har interviewet, giver et godt eksempel på denne lavere forventning. efter 3-4 måneders skolegang var vi til forældremøde. Vores søn fik mange roser fra læreren. De sagde faktisk, at hvis alle udlændinge opdragede deres børn, som vi havde gjort, så ville der ikke være nogen problemer med integrationen. Det var rart at få roserne, men man kan ikke lade være med at tænke, hvad deres tanker havde været. Det understreger jo, at vi er anderledes, hvilket vi ikke ønsker at være (Forældre til barn med dansk som andetsprog). Som udgangspunkt kan man antage, at alle forældre vil det bedste for deres børn. Ovennævnte familie har netop gjort alt, hvad de kunne for at træne det danske sprog inden skolestart og brugt tid på at finde den rigtige skole for deres barn, og alligevel mødes de af denne underforståede opfattelse om en lavere forventning til deres barn, hvilket opleves som en krænkelse i den solidariske sfære, hvor deres sociale status nedgøres. Hvis barnet møder denne modstand gentagne gange, resulterer det ifølge Honneths teorier i lav selvværdsættelse. For det tredje pointerer Jesper Holme, at konstruktionen af de danske institutioner er medvirkende til vi- og de-opfattelsen. Kigger man på en børnehave, en skole eller en SFO, så er traditionerne danske, historien er dansk, undervisningsmaterialerne er danske. Hele konstruktionen er så gennemsyret dansk på alle måder, at det fremmede kan opleves som noget forkert, hvor det danske opleves som det rigtige. Der er meget politik involveret på dette område, da der både er politiske kræfter for at fastholde det danske, og politiske kræfter der åbner mere for det nye. Men så længe flertallet ikke åbner sig og giver plads til det nye, så vil der fortsat være en opfattelse af vi og de, da der vil eksistere en underforstået dagsorden for, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Den manglende anerkendelse i fællesskabet kan komme til udtryk på flere måder. En velkendt reaktion blandt børn i SFO-alderen kan typisk være udfarende reaktioner og aggressivt sprogbrug. Især drengene kan reagere voldsomt og nogle gange være fysisk truende eller voldelige. Side 16

19 Frustrationen over at føle sig mindreværdig skal komme til udtryk på en eller anden måde. Man må jo hævde sig på noget. Pædagog Birthe Finger beskriver denne mangel på anerkendelse som følger: Det kan være svært at føle sig anerkendt i et nyt land, hvor værdierne måske er anderledes, end man er vant til. Værdierne for succes her i landet er jo, at man har et flot hus, en flot bil, et status job, og så skal man også helst se smuk ud. Hvis du kommer hertil og er smuk, men din familie måske ikke lige har det smukkeste hus, eller forældrene ikke har noget arbejde eller anerkendt uddannelse, så kan det godt være svært at føle sig stolt. Det må være svært for dem. Deres måde at overleve på og føle deres identitet på i en skolegård, hvor mange er hvide, er, at så må de gøre noget andet for at føle sig stærke (Pædagog Birthe Finger). Ifølge Axel Honneth er et menneskes opfattelse af sig selv afhængig af andres fortsatte opbakning. Derfor medfører en evt. ringeagt en risiko for, at en krænkelse kan få hele personens identitet til at bryde sammen. 18 En stor del af forklaringen på nogle børns udfarende adfærd og aggressive sprogbrug kan således efter min mening forklares ud fra Axel Honneths teori om anerkendelse og krænkelse. Hvis et barn altid løber ind i en mur og vokser op med afvisninger og deraf følgende lav selvværdsættelse, så kommer denne krænkelse til udtryk på uheldig vis. Hvis et barn stemples som umuligt og forkert, så bliver det umuligt og forkert og ekskluderes dermed fra fællesskabet. Der er ikke tale om, at et barn ønsker at være sådan. Et barn ønsker som udgangspunkt altid at gøre sit bedste, men hvis det man gør aldrig er godt nok, så er det kun menneskeligt at reagere med frustration. En frustration der f.eks. kan komme til udtryk ved, at børnene danner en identitet, hvor de kan hævde sig ved at pakke sig ind i en hård skal af aggressivt sprog og udfarende adfærd. Anerkendelse og mangel på samme hænger dermed nært sammen med identitet og identitetsdannelse, som der fokuseres nærmere på i det følgende. 18 Honneth, Axel: Kamp om anerkendelse, side 175 Side 17

20 4. Identitet Begrebet identitet stammer fra det latinske idem, der betyder den samme. 19 Dermed skal forstås, at en ting eller en persons identitet er den samme over tid. Hvor en ting normalt er fuldstændigt uændret fra dag til dag, så længe den eksisterer, da gennemgår et menneske dog en dynamisk proces, hvor identiteten kan påvirkes. Bliver man udsat for en større omvæltning i sit liv, kan det medføre en ændring i ens identitet. Det kan f.eks. være, at man starter nyt arbejde, mister en elsket eller bliver forælder. Derved påvirkes personens identitet af omgivelserne i løbet af livet, selvom den grundlæggende identitet bevares. 4.1 Erik H. Eriksons teori om identitet Med begrebsparret jeg-identitet og social-identitet fastslår psykoanalytiker Erik Homburger Erikson, at identitet psykologisk set hverken er et rent indre og personligt, eller et rent ydre og socialt fænomen. Identitet er ret beset et relationelt fænomen. Det er så at sige det, der binder det enkelte menneske sammen med dets omgivelser. Med andre ord kan man tale om, at identitet har både en inderside og en yderside, hvor indersiden er den personlige oplevelse, men ydersiden er det ansigt, vi viser verden, og som dermed giver anledning til andres oplevelse af én. 20 Ifølge Erik H. Erikson kan identitetsbegrebet således deles op i 2 størrelser. Den indre jeg-identitet, som indebærer en persons selvopfattelse, og hvor den ydre sociale identitet er den måde, som andre opfatter en person. Man kan sige, at det kan være en fordel, hvis der er nogenlunde lighed mellem personens egen opfattelse af sin identitet og andres opfattelse af personens identitet, da det giver en eksistentiel balance. Det store spørgsmål, som altid har optaget mennesker, hvem er vi, hvorfor er vi her, og hvad er meningen med livet?, er ikke nemt at svare entydigt på. Det er op til den enkelte at afgøre, hvad meningen med det hele er, og svaret er næppe det samme afhængigt af, hvem man spørger. Men vores alles identitet handler netop om, hvem vi er. Det vil sige hvordan vi opfatter os selv, og hvordan andre opfatter én. Det er normalt, at en person har flere identiteter afhængigt af omgivelserne. Man kan således have én rolle eller identitet på sin arbejdsplads, mens man har en 19 Jerland, Espen: Udviklingspsykologiske teorier, side Hansen, Jan Tønnes m.fl.: Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund, side 99 Side 18

21 anden identitet i fritiden. For et barn kan der f.eks. være stor forskel på identitetsrollen afhængigt af, om man er sammen med familie eller venner. Det at have flere identiteter, skal ikke forstås som, at man ikke er en sammenhængende person, eller at man er en splittet person. Det er naturligt, at man spiller en rolle, der afhænger af sammenhængen. En persons identitet dannes ud fra en række forhold, som tilsammen definerer det enkelte individ som noget unikt. Der er mange faktorer der påvirker en persons identitetsdannelse. Blandt disse kan f.eks. nævnes: Personens udseende og valg af påklædning. Personens omgangskreds. Dvs. valg af venner. Personens familieforhold. Personens køn og alder. Personens evt. religiøse overbevisning. Personens etniske tilhørsforhold. Personens fritidsinteresser. Personens værdier og normer, herunder opdragelse. Etc. Listen er ikke udtømmende, men blot udtryk for nogle af de væsentligste faktorer for en persons identitetsdannelse. Vores personlighed er således udtryk for summen af en lang række forhold, som det enkelte individ har taget til sig gennem sin opvækst. Ifølge Erik H. Eriksons psykoanalystiske ego-teori har skolen i dag en central rolle i forhold til identitetsdannelsen hos børn i alderen 7 12 år. Det er i denne fase, at barnet skal opdage, at det er spændende at lære såvel som at lege. Det er her barnet skal udvikle en forståelse for, at voksenlivet især forstås via arbejdet, og at skolen giver mulighed for at tillære sig kompetencer til dette, som f.eks. at skrive, læse og regne osv. Samtidigt med at skolen giver muligheder, stilles der også krav og forventninger til børnene. Hvis man som barn har svært ved at leve op til disse krav og forventninger, kan det ifølge Erikson medføre en identitetskrise, som fører til en følelse af Side 19

22 mindreværd og utilstrækkelighed. Mindreværdskomplekser kan indgå som en del af barnets identitet, hvor det får en opfattelse af sig selv som, jeg kan ikke, og jeg dur ikke. Denne lave selvopfattelse i hierarkiet blandt andre børn kan medføre en overdreven konkurrencementalitet, blokering over for indlæring, aggressioner, mobning, hærværk, mangelfuld koncentration og skolepjæk. Kort sagt en ond spiral som fører direkte til udviklingen af en taberløbebane, dvs. en slags negativ identitet. 21 Integrationskonsulent Jesper Holme beskriver den negative identitet meget præcist og rigtigt på følgende måde: Nogle af de arabiske drenge har svært ved at holde fast i det fællesskab, som de gerne skulle være en del af. Så smutter de. De søger nye veje. De pjækker. Efterhånden betragter de sig selv som dem, der er umulige, og det er de andre, som er inde i fællesskabet, som er de ordentlige mennesker, fordi de kan leve op til det, som de skal. F.eks. de danske piger, som får ros af læreren, de er hele tiden med. Mens de her drenge føler sig langt nede i hierarkiet. Det betyder, at de søger nye fællesskaber. Så finder de andre, der er ligesom dem selv. Det er børn, som ikke har det ret godt i forhold til de normer, som der er i klassen og samfundet. Hvis barnet udvikler en negativ identitet kan det i sig selv være en barriere i relation til integration af tosprogede børn. Derfor har barnets indre jeg-identitet, som indebærer personens selvopfattelse, og barnets ydre sociale identitet, som er den måde, som andre opfatter barnet på, stor betydning for barnets muligheder for at opnå anerkendelse som ligeværdig i samfundsfællesskabet. På den anden side vil en opfattelse af lavere rangerende status i fællesskabet medfører en identitetskrise, hvor barnet oplever en følelse af mindreværd og utilstrækkelighed, som umuliggør en konstruktiv integration. Når vi analyserer identitet blandt tosprogede børn, bliver kulturen nødvendigvis en del af diskussionen, da barnets baggrund og kultur er en grundlæggende del af barnets identitet. I det følgende fokuseres derfor på kulturforskelle. 21 Jerland, Espen: Udviklingspsykologiske teorier, side Side 20

23 4.2 Kulturforskelle Kultur er et overordentligt svært begreb at definere i korte vendinger, da det dækker over så mange aspekter. Begrebet bruges i mange sammenhænge. F.eks. taler man om ungdomskultur, virksomhedskultur, subkultur, institutionskultur, og vi har i Danmark sågar fået et kulturministerium. Den engelske antropolog Edward Tylor fremsatte allerede i 1871 følgende definition af kultur, som stadig er meget rammende: Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretning, kunst, moral, ret og sædvaner, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem af et samfund. 22 Man kan sige, at kultur er forbundet med måden vi tænker på, vores måde at opfatte verdenen på. Kultur er en del af vores identitet, meningen med livet og forståelsen af, hvem vi er. Vores kultur er en dybt forankret del af vores væremåde og er i virkeligheden med til at danne grundlaget for, hvad vi mener, der er rigtigt og forkert. Netop derfor kan kulturen være en barriere, når forskellige kulturer mødes, da vores grundlæggende værdier bliver udfordret af andre måder at tænke på. Derfor stilles der uvægerligt også krav til pædagogens evner til dels at være åbensindet over for andre måder at tænke på samt endvidere at evne at kommunikere tydeligt og forståeligt med forståelse for modpartens synspunkter. Som eksempel på dette udspillede følgende situation sig for nyligt på min arbejdsplads. Et nyt barns fader kom til SFO en for at drøfte et problem med hans barn. Pædagogen havde på forhånd fået at vide fra kollegaer, at faderen er meget troende muslim og i øvrigt umulig at samarbejde med. Da faderen ankommer, tager pædagogen imod ham med et pænt goddag og en fremstrakt hånd til håndtryk, hvortil faderen svarer: goddag, jeg giver ikke hånd til dig som kvinde af respekt for dig!. Hvortil pædagogen svarer: det er fint med mig. Men du skal vide, at jeg rækker min hånd til dig i respekt for dig!. Begge parter viste i situationen gensidig respekt for hinandens kulturelle baggrund, hvilket i praksis gav en god start på et i øvrigt overraskende konstruktivt møde. Efter min opfattelse reagerede pædagogen klogt og med forståelse frem for at blive fornærmet og opfatte det manglende håndtryk som en afvisning. Fokus blev bevaret på det gode forældresamarbejde til barnets bedste. 22 Eriksen, Thomas Hylland og Torunn Arntsen Sørheim: Kulturforskelle - kulturmøder i praksis, side 37 Side 21

24 Det er en forudsætning for et godt tværkulturelt forældresamarbejde, at man som pædagog er opmærksom på værdien af at have en vis grad af kulturforståelse. Kulturforståelse er ikke en medfødt evne men derimod en lærdom, som vi alle tilegner os på vores eget niveau gennem livserfaring og vores møde med andre forskellige mennesker. Et grundlæggende udgangspunkt for et godt tværkulturelt forældresamarbejde er, at man må respektere andre menneskers opfattelse af måden at gøre tingene på, selvom det måske strider mod ens egen opfattelse af, hvad der er rigtigt. Denne opfattelse skinner netop igennem i førnævnte eksempel med faderen og pædagogen, som viste forståelse for hinandens synspunkter i forbindelse med håndtrykket, eller måske rettere det manglende håndtryk. Her var det to voksne og fornuftige mennesker, der mødtes med respekt for hinanden. men tænk hvor mange kulturmøder, der opstår hver eneste dag, hvor det ikke altid går gnidningsløst. At det kan være svært at være barn med en minoritetskultur i Danmark illustreres tydeligt i interviewet med pædagog Birthe Finger, hvor hun giver udtryk for dilemmaet ved at have en ikke-dansk kulturel baggrund: Man kan forestille sig, at de tosprogede børn er stolte, når de er derhjemme blandt dem, som de kan spejle sig i, og man har sine traditionelle fester og flotte klæder osv. og når de så kommer ud fra deres hjem og væk fra den trygge base, så tror jeg da nogen gange, at det kan være svært for dem. Her tænkes på deres måde at overleve på og føle deres identitet på i en skolegård, hvor de er anderledes. Så er man nødt til at gøre noget andet for at føle sig stærk. Hvis man føler sig forkert, så er man ikke så stolt af ens baggrund og kultur, og man føler sig mindreværdig og kan reagere ved f.eks. at blive aggressiv. Man må jo hævde sig på noget (Pædagog Birthe Finger). En måde at hævde sig på kan også være gennem udtryksformer og sproget. F.eks. eksisterer der en subkultur med sin helt egen særlige sproglige jargon og accent blandt især nogle indvandrerdrenge, som typisk bliver refereret til som perker-sprog. Her er tonen ofte hård, og ord som fuck dig er helt almindeligt. Det kommer måske også til udtryk ved, at de hører musik, som f.eks. gangsterrap, fordi de identificerer sig med de udstødte, de lovløse, banditterne, lige som rapperne i denne Side 22

25 musikgenre fremstår. Der hersker en cool attitude over disse tosprogede drenge, når de er sammen i gruppen, som kan opfattes truende. Dermed bliver sproget en identitetsfaktor, hvor de søger fællesskab med ligeværdige børn, som er i samme situation med at føle sig uden for fællesskabet, fordi de ikke kan leve op til det, som der forventes. De her drenge er langt nede i hierarkiet i forhold til fællesskabets normer, hvorimod de kan føle, at de er højt i deres eget hierarki ved at være seje. 5. Konklusion Denne bacheloropgave analyserer og diskuterer centrale barrierer, som man som pædagog skal være opmærksom på i relation til integration af tosprogede børn i SFO en. For at belyse disse centrale barrierer i relation til det pædagogfaglige arbejde med integration af tosprogede børn i SFO, har jeg valgt at inddrage meninger og fortolkninger, som er indsamlet via interview og relatere disse input til teorier indenfor emnet. Hvad jeg har påpeget er, at de seneste årtiers indvandring har medført en ændring i befolkningssammensætningen, således at befolkningen i Danmark nu repræsenteres af 10,1 pct. indvandrere og efterkommere. Nationaliteter fra hele verden repræsenterer i dagens Danmark dermed et multietnisk samfund, hvor en betydelig andel af befolkningen, i modsætning til tidligere, er tosproget. Midt i dette kulturmøde er der opstået et behov for at fokusere på det pædagogiske arbejde i relation til integration af de tosprogede børn i skolen og SFO en. En integrationsproces som stiller store udfordringer til alle parter herunder lærere, skoleledere, pædagoger, politikere og forældre, hvis det skal lykkes, da integration givetvis er en kompliceret proces, som indebærer mange aspekter. Set fra en pædagogisk synsvinkel er der dog nogle helt centrale barrierer, som fokus er holdt på i denne sammenhæng, og som er værd at holde for øje i det pædagogfaglige arbejde med integration af tosprogede børn i SFO en. For det første er den sproglige udfordring i sig selv en barriere i relation til integrationen. Der skal som bekendt 2 parter til at kommunikere. En afsender og en modtager, hvorimellem et budskab formidles. Sproget udgør i den sammenhæng det værktøj, som begge parter må mestre for undgå misforståelser i kommunikationen. Det er imidlertid en velkendt kendsgerning, at mange tosprogede elever har et mindre udviklet dansk sprog ved skolestart, som gør det svært for nogle at følge med i undervisningen på lige fod med de øvrige elever allerede i indskolingen. Ganske enkelt fordi, de ikke har brugt og dermed tillært sig det danske sprog i tilstrækkeligt omfang. Undersøgelser viser Side 23