Pædagogisk specialisering Problematisering...2. Undersøgelsesspørgsmål...3

Transkript

1 Indholdfortegnelse Tematisering...2 Problematisering...2 Afgrænsning...3 Undersøgelsesspørgsmål...3 Begrebsafklaring...4 To-kulturel...4 Hvad kan det danske samfund tilbyde af sprogudvikling for det enkelte to-kulturelle barn?...4 Delkonklusion...5 Hvordan kan vi som pædagoger fremme de to-kulturelle børns sprogudvikling i børnehaverne?...5 Optimale forhold i institutionen...5 Aktiviteter der kan være støttende for det to-kulturelle barns sprogudvikling...6 Delkonklusion...6 Hvilke konsekvenser kan det manglende danske sprog have for integrationen af de to-kulturelle børn?.7 Delkonklusion...7 Konklusion...8 Perspektivering...8 1

2 Tematisering Vi er en gruppe på 5 der, i pædagogisk specialisering, alle har valgt os ind på området, fremmed kulturer. Igennem de seneste år har flygtninge og indvandredebatten været en daglig del af den dansk medieverden og dermed givet anledning til meget debat og diskussion og det er med udgangspunkt i en sådan debat, blandt andet en avisartikel 1, vi har valgt at fokusere på integrationen af flygtningebørn, i aldersgruppen 4-5årige, i børnehaver. Vi har alle forskellige indgangsvinkler til emnet dog har vi næsten alle mødt børn fra andre etniske grupper igennem vores praktikker og har ofte ikke følt os kompetente nok overfor problemstillinger omhandlende disse børn. Som kommende pædagoger er det derfor vigtigt, mener vi, at vi gennem vores faglighed kan møde mennesker med anden etnisk baggrund. Problematisering Torsdag d. 8. september bragte Nordjyske Stiftstidende en artikel omhandlende integrationen af tokulturelle børn i børnehaven. Omdrejningspunktet i artiklen var, at socialudvalget i maj måned havde afvist at hæve antallet af børn med to-kulturel baggrund fra 25 % til 40 % i børnehaven. Grunden til det var, at socialudvalget mente det ville være dårligt for integrationen at hæve grænsen, da den dansksproglige udvikling blandt to-kulturelle børn vil blive forringet, idet børnene vil danne etniske grupper i børnehaven. Aalborg kommunes social udvalg mener, løsningen på problemet vil være, at fordele de to-kulturelle børn på en mere hensigtsmæssig måde, således at man undgår ghetto dannelser i institutionerne 2. Denne problemstilling ser vi som et dilemma, idet vi har en formodning om, at de institutioner hvor børnene vil blive anbragt ikke har de fornødne kompetencer til at arbejde med barnets integration. Dette mener vi ud fra de erfaringer vi har med små institutioner, og ud fra det faktum, at vi mener at pædagoguddannelsen ikke ruster de nye pædagoger til at arbejde med denne gruppe, og uddannelsen ikke er tidssvarende inde for dette område. Det er en kendsgerning, at det ikke 1 Nordjyske Stiftstidende torsdag d. 8. sept. 2 Nordjyske Stiftstidende torsdag d. 8. sept. 2

3 er alle pædagogstuderende der kommer til at beskæftige sig med det to-kulturelle område i forbindelse med uddannelsen. Det bliver dermed et problem for os som nye pædagoger, der skal ud i institutioner, hvor der med stor sandsynlighed vil være to-kulturelle børn. Vi mener ikke at det er ret mange af de nyuddannede pædagoger der har de fornødne kompetencer til at møde disse børn på et fagligt plan, hvilket kan skabe en skæv integration for barnet, hvis ikke pædagogen har den rette baggrundsforståelse. Der er mange problemstillinger i forbindelse med en integration af en to-kulturel familie der er vigtige at tage højde for, her kan blandt mange nævnes de kulturelle forskelle der er mellem danskere og mange to-kulturelle, her tænker vi blandt andet på religion og sprogforskelle som en del af det. Der kan desuden være eventuelle traumer over de oplevelser børnene og familien har fra deres hjemland. Afgrænsning Vi ved at der er mange spændende problemstillinger i forbindelse med integrationen af de to-kulturelle børn, men det vi ser som den mest interessante problemstilling, er sprogbarrieren mellem pædagogen og det to-kulturelle barn. Med udgangspunkt i dette vælger vi i vores opgave at fokusere på de 3-6årige to-kulturelle børns sprogtilegnelse. Vi er dog også klar over at for at skabe de bedste forudsætninger for barnets sprogtilegnelse, er det vigtigt at pædagogerne og barnets familie har et solidt samarbejde. Undersøgelsesspørgsmål Hvad kan det danske samfund tilbyde af sprogudvikling for det enkelte to-kulturelle barn? Hvordan kan vi som pædagoger fremme de to-kulturelle børns sprogudvikling i børnehaverne? Hvilke konsekvenser kan det manglende danske sprog have for integrationen af de tokulturelle børn? 3

4 Begrebsafklaring To-kulturel Når vi i denne opgave skriver to-kulturelle, mener vi familier hvor de kulturelle og sproglige vilkår adskiller sig væsentligt fra de danske. Denne gruppe indeholder både flygtninge og indvandre. Ydermere forstår vi ved to-kulturelle børn, at det er børn der har et andet modersmål end dansk, og som først igennem kontakt med det omgivende samfund, lærer dansk. 3 Hvad kan det danske samfund tilbyde af sprogudvikling for det enkelte tokulturelle barn? Ifølge folkeskoleloven har kommunerne pligt til at give alle tosprogede børn i børnehavealderen sprogstimulerering, hvis det enkelte barn vurderes at have behov for det. Ligeledes er det forældrenes pligt at tage imod sprogstimulering af deres barn. 4 Folkeskolelovens 4a lyder kortfattet således: Der kan tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på, at børnene tilegner sig dansk. Støtten kan gives i op til 3 daglige timer 5. Kommunerne er forpligtiget til at tilbyde sprogstimulering fra barnets 3.år, for at få den tidlige indsat, samt at informere forældrene om dette på deres modersmål, hvis det er nødvendigt Med henblik på fremtidig skolegang tilbydes sprogstimulering, da alle skal kunne påbegynde skolegangen uden sprogmæssige problemer En sagkyndig skal vurdere hvorvidt der er behov derfor Sprogstimuleringen er gratis for familien Børn der ikke er indskrevet i et dagtilbud, skal have 15 timers undervisning om ugen

5 Delkonklusion Ud fra 4a kan vi konkludere, at undervisningsministeriet gør en ihærdig indsats, for at de to-kulturelle børn lærer dansk. Dette er med henblik på, at børnene sprogligt bliver kompetente til at starte i skole. Da sprogundervisningen er tilegnet alle tosprogede børn, er det derfor vigtigt at kommunerne er klar over at dette også omfatter børn der stammer fra eksempelvis Grønland. Hvordan kan vi som pædagoger fremme de to-kulturelle børns sprogudvikling i børnehaverne? Som udgangspunkt skal vi arbejde med de to-kulturelle børn ud fra den overbevisning, at de først og fremmest er børn. Dog er der forskellige forhold og aktiviteter, der kan støtte det to-kulturelle barn til at lære dansk. Optimale forhold i institutionen Institutionen skal udarbejde en virksomhedsplan, hvor det fremgår, hvilke meninger og holdninger institutionen har i forhold til indvandrer/ flygtninge. Ved at skabe et godt samarbejde med forældrene skaber det tryghed i den to-kulturelle familie, 7 og medvirker at barnet kommer hver dag. Pædagogen skal sikre sig at det danske sprog ikke bliver vigtigere end barnets modersmål. Det er vigtigt at barnet får lov til at bevare sin kultur og sit modersmål, da barnets kultur er dets identitet. 8 Personalet skal være bevidst om, at modersmålet har en udviklingspsykologisk stor betydning for tilegnelsen af andet sprog hvorfor det er vigtigt at barnet mestrer modersmålet fuldt ud før indlæring af andet sprog. 9 Integrationsgruppen må ikke være for stor. Hellere 25 % end 40 %. 10 Personalet skal indhente viden om barnets kulturelle baggrund 7 Sprogstimulering af børn s Vejledning om sprogstimulerende tilbud for tosprogede småbørn s oplæg ved Marianne Trenskow 10 Interview med Susanne Pedersen 5

6 o Hvordan er den kultur barnet kommer fra? o Traditioner o Opdragelsesmetoder i hjemlandet 11 Pædagogen skal være en betydningsfuld voksen for det to-kulturelle barn, for derved at skabe tryghed og et læringsrum for barnet. 12 En tosproget medarbejder er til stor støtte i det daglige arbejde med de to-kulturelle børn og deres familie. Aktiviteter der kan være støttende for det to-kulturelle barns sprogudvikling Tosprogede børn opnår sproglige kompetencer ligesom andre børn, ved anerkendende socialt samvær med voksne og andre børn. 13 Dog kan man fremme denne læringsproces ved forskellige aktiviteter 14 : Rytme, stemme og bevægelseslege Rim og remser Historielæsning peg og sæt ord på. Sanglege. Teater Delkonklusion Vi må hermed konkludere, at de to-kulturelle børn frem for alt er børn, der lærer sprog på den samme måde som danske børn, via anerkendende samvær med voksne og andre børn. For at arbejde med denne målgruppe, skal institutionen udarbejde en virksomhedsplan hvor det fremgår, hvilken holdning de har til indvandrer og flygtninge. Den enkelte pædagog skal være bevidst om at barnets modersmål ikke er mindre vigtig end det danske. For at sprogstimulerings processen i det hele taget kan finde sted, skal pædagogen indhente viden for derfor at kunne tilpasse sprogstimuleringen til kulturen. Selve sprogstimuleringen kan blandt andet bestå af aktiviteter hvor man leger med sproget, for eksempel rim og remser og sanglege. 11 Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde s Barnets udvikling en helhed s. 138 kap. 4. (Eriksons teori) 13 Vejledning om sprogstimulerende tilbud for tosprogede småbørn s At være sproggiver s

7 Hvilke konsekvenser kan det manglende danske sprog have for integrationen af de to-kulturelle børn? Sprog er et kommunikations middel og et middel til også at indgå i relationer, til at bekendtgøre sine følelser og tanker til hinanden. Sproget er derfor et middel til at reflektere over sine oplevelser og erfaringer. Den sproglige udvikling, følelseslivets udvikling, den sociale og kognitive udvikling, hænger derfor tæt sammen 15. Konsekvenser af den manglende sproglige kommunikation er derfor: Sproget giver dig accept og anerkendelse i samfundet 16 Hvis sproget ikke er der, kan det medføre et mislykket forældresamarbejde. 17 o Misforståelser mellem pædagog og forældre hvilket kan medfører manglende tillid o Den daglige samtale med forældrene om barnet er der ikke. (garderobe snakken) Hvis denne ikke er der, mangler pædagogerne en baggrundsviden om barnets dagligdag. For eksempel om barnet har haft en dårlig eller travl morgen. Identitetsdannelse, de bliver forvirret omkring deres egne værdier og normer, manglende udvikling som menneske. 18 Manglende formidling af kultur og religion. Det to-kulturelle barns livskvalitet i lege og læreprocesser er kraftigt reduceret 19 Delkonklusion Vi kan hermed konkludere, at hvis barnet ikke tilegner sig det danske sprog kan det i værste tilfælde betyde, at barnet kan blive hindret i sin udvikling. Som vi ser det, er sprogtilegnelse en livslang proces som bør starte så tidlig som muligt. De danske børn har døgnet rundt mulighed for at få støtte på deres eget sproglige udviklingstrin, fra hjemmet, medier, betydningsfulde voksne i hverdagen samt deres legekammerater. Hvorimod det to-kulturelle barn skal tilegne sig et nyt ordforråd og samtidig bevare 15 Psykologi 1, Udviklings psykologi s Psykologi-bogen, om børn, unge og voksne s Integration fra fokus på det to-kulturelle barn s At blive sig selv s Integration fra fokus på det to-kulturelle barn s. 19 7

8 dets modersmål. Det har ikke den samme kontinuitet i hverdagen som de danske børn. Konklusion For at børnene skal blive sprogligt skoleklar, har undervisningsministeriet oprettet 4a i folkeskoleloven, som omhandler sprogtilegnelse for de to-kulturelle børn. Denne lov, hvis den bliver korrekt fulgt af de enkelte kommuner, sørger for at de to-kulturelle børn tilegner sig et dansk sprog de kan gøre sig forståelige på, på lige fod med de dansk etniske børn. Denne tilegnelse skal ske blandt andet i børnehaverne. I arbejdet med de to-kulturelle børn er det vigtigt, at institution samt pædagogerne gør sig nogle didaktiske overvejelser. Selve sprogstimuleringen kan for eksempel bestå af sproglege, som rim og remser og sanglege. Idet man igennem sprogprocessen tilegner sig en sociale, kulturel og kognitiv udvikling mener vi, det er utroligt vigtigt at sætte ind med en tidlig indsat, da barnet i værste fald vil støde på mange forhindringer i sin identitetsdannelse, hvis sprogtilegnelsen ikke er tilstede. Perspektivering Skulle vi lave projektet på ny, ville vi have holdt fokuset rettet mod de kulturelle forskelle frem for sprogtilegnelsen, da vi har erfaret via diverse kilder, at den største problemstilling i forhold til integrationen af de to-kulturelle børn i børnehaven er den kulturelle baggrund. Dog ikke være usagt at arbejdet med sprogtilegnelsen ikke har været utrolig spændende, men med den kulturelle indgangsvikle ville opgaven have været mere relevant. Med udgangspunkt i de erfaringer vi har erhvervet os i dette projekt, mener vi, at det er nødvendigt, at vi løbende videreuddanner os til at løse opgaven omkring integration. Ellers ville vi ikke kunne varetage de flerkulturelle børns interesser. Det vil også i fremtiden blive nødvendig at indføre mere teori omkring arbejdet med etnisk minoritetsfamilier i selve pædagog-uddannelsen. Som uddannelsen er i dag, mener vi ikke, at man som nyuddannet pædagog er klædt ordentligt på til at møde disse forskellige kulturer, medmindre man selv (som vi har gjort) vælger at beskæftige sig med emnet i en opgave. Efter vores overbevisning burde der indføres mere obligatorisk teori om emnet, så man derfor er sikker på at alle studerende har været inde og beskæftige sig med området fagligt. 8

9 9