Incest som et socialt problem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Incest som et socialt problem"

Transkript

1 Speciale Generel Pædagogik Incest som et socialt problem Incest as a social problem Louise Storm Rasmussen ( ) & Stine Storm Forgaard ( ) Skriftligt speciale, september 2014 Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Vejleder: Niels Rosendal Jensen Afhandlingens anslag:

2 Forord Vi vil gerne benytte dette forord til, at sige tak til de mennesker, der har været involveret i, eller støttet processen mod vores afsluttende afhandling. Først og fremmest en stor tak til Niels Rosendal Jensen, der har været en aktiv og støttende vejleder, som gennem hele processen har givet os feedback og konstruktiv kritik, og har bidraget til at forbedre vores arbejde. Derudover vil vi takke vores venner, familier, og kærester, der har været gode støtter i en lang proces, og ikke mindst Helle Hansen og Ann-Mette Storm, der har bidraget med korrekturlæsning. Til sidst vil vi rette en stor tak til vores informanter, der har bidraget med deres tid og kundskaber i forbindelse med afhandlingens empiriske del. Specielt rettes en tak til ofrene, der har givet os deres historier og stemmer, hvilket vi håber, kan bidrage til, at gøre en forskel for denne gruppe mennesker afhandlingen var ikke blevet det samme uden jer! Tusind tak for jeres engagement og villighed til at bidrage. Vi er så taknemlige.. Emdrup, september

3 Abstract Sexual abuse as a social problem This study examines sexual abuse against children, young and adults, and which late effects that follows. It raises the question of whether social competencies, or rather the lack of them, can be seen as one of the more serious late effects, and how it will contribute to including people as contributors in modern society. Research question; Does victims of sexual abuse in their childhood, get included as social actors in today s society, based on early intervention and treatment? The method being used to answer the previous question is qualitative research in the form of interviews, with both victims of sexual abuse, and the counselors they meet trough the official system. The empirical material combined with the selected theories presented, forms the foundation of this study s analysis, which is presented trough displays and categories. The analytic strategy is based on the hermeneutic approach, which has given us the opportunity to analyze and interpret the chosen theories and empirical material. The conclusion of this thesis shows that there indeed are some problems regarding the involvement and inclusion of victims for sexual abuse, and their role in society. The official social system they meet, lacks knowledge and competence, and has difficulties when it comes to seeing the individual need. Even after treatment, they feel excluded, and there is not enough focus on developing and strengthening their social skills, which contributes to this target group being low represented in society in general. After the study`s conclusion, there will be a perspective, which will try to present deeper interpretations about what is missing of knowledge, and what professionals need to accomplish in the future work with victims of sexual abuse. Keywords: Care, incest, sexual abuse, social skills, trauma, resilience, dissemination, knowledge, education of professionals, early intervention, treatment. 2

4 Indholdsfortegnelse Forord (fælles)... 1 Abstract (fælles)... 2 Indholdsfortegnelse Indledning (fælles) State of art Seksuelle overgreb Problemformulering Begrebsafklaring Omsorg Omsorgssvigt Tilknytning Seksuel udvikling Social udvikling Seksuelle overgreb Incest Senfølger Traumer Resiliens Tidlig indsats Behandling Metode og videnskabsteori Forskningsdesign Interview Forskningsetik Designet Spørgsmål Spørgsmål til rådgiver Spørgsmål til tidligere misbrugte Spørgsmål til Margrete Metodevalidering Teori Omsorg (Louise) Omsorgssvigt (Louise) Børn, som vanrøgtes Børn, som er udsat for fysiske overgreb Børn, som er udsat for psykiske overgreb Børn, som er udsat for seksuelle overgreb

5 2.3 Tilknytning (Louise) Sammenfatning (fælles) Seksuel udvikling (Louise) Social udvikling (Stine) Sociale kompetencer i det voksne liv Vejen mod social kompetence for de udsatte børn Sammenfatning (fælles) Undersøgelser (Louise) Statistik Seksuelle overgreb (Stine) Incest (Stine) Familiens dynamik Den typiske incestfamilie Krænkeren i familien Sammenfatning (fælles) Senfølger (Stine) Traumer (Stine) Resiliens (Louise) Sammenfatning (fælles) Tidlig indsats (Louise) Redegørelse (Louise) Sammenfatning (fælles) Behandling (Stine) Behandlingstyper Behandling af voksne med senfølger Fysisk behandling Incestcentre Behandling af børn Offer-krænker Familieterapi Behandling af krænker Sammenfatning (fælles) Analyse (fælles) Præsentation af analysestrategi Analyse af displayets indhold Display Analyse af display Display Analyse af display Sammenfatning af displays Diskuterende analyse Seksuelle overgreb som et tabu? Kan seksuelle overgreb defineres?

6 3.3.3 Omsorg og omsorgssvigt Tilknytningens effekter og egenskaber Den seksuelle udvikling Den sociale udvikling Seksuelle overgreb et socialt problem? Traumer Resiliens og beskyttede faktorer Tidlig indsats effekt eller defekt? Behandling behovet for et helhedssyn Social kompetent via behandling? Konklusion (fælles) Den tidlige indsats Styrkelse af de sociale kompetencer gennem behandlingssystemet Inddragelse Det fremtidige arbejde med ofrene Perspektivering (fælles) Litteraturliste Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

7 1 Indledning Løbende gennem afhandlingen vil vi præsentere relevante forskningsrapporter, herunder en tidligere undersøgelse, som vi har udarbejdet i forbindelse med metodeprojektet på 3. semester. Dette kan sendes efter forespørgsel, hvis i ønsker at se det. 1.2 State of art Danmark tilsluttede sig i 1991 FN konventionen om barnets rettigheder. I børnekonventionens artikel 34, som handler om seksuel udnyttelse af børn, står der: Deltagerstaterne påtager sig at beskytte barnet mod alle former for seksuel udnyttelse og seksuel misbrug. Med henblik herpå skal deltagerstaterne især tage alle passende nationale, bilaterale og multilaterale forholdsregler for at forhindre: At et barn overtales eller tvinges til at deltage i nogen form for ulovlig seksuel aktivitet; At børn udnyttes til prostitution eller andre former for ulovlig seksuel aktivitet; At børn udnyttes i pornografiske forestillinger og materialer. (Retsinformation, 1989). En hurtig søgning om seksuelle overgreb på infomedia giver hits, over de seneste 12 måneder. Hvis man indkredser dette nærmere giver det hits. Det er en kraftig indsnævring, og hvis man kigger endnu nærmere på det, kan man hurtigt afskrive halvdelen. Disse omhandler nemlig sager fra udlandet og voldtægtssager, altså enkeltstående tilfælde og ikke seksuelle overgreb gennem en længere periode, som er vores fokusområde. Dette giver så hits, der svarer til, at seksuelle overgreb bliver omtalt i medierne mellem seks og syv gange om dagen. Hvis man dykker dybere ned, vil man hurtigt se, at mange af artiklerne handler om det samme emne, men at de kommer fra to forskellige medier. Det er altså svært, at give et klart overblik over, hvor meget emnet bliver omtalt i medierne. Vi hører en hel masse om det, og alligevel hører vi ikke alt. Hvis man kigger i gamle tidsskrifter, som f.eks. Socialpædagogen og Socialforskning, kan man heller ikke spore en ret stor dækning af emnet. Der er noget der mangler, men hvad? Derimod findes der en masse publikationer, udgivet af bl.a. Socialforskningsinstituttet og Servicestyrelsen, hvor der er god viden at hente for fagfolk, og andre der arbejder med seksuelle overgreb. Selv om der er kommet mere fokus på emnet de senere år, så mangler der stadig en del viden på området, og derfor bør der være mere fokus på dette. For selvom det nok ikke kan 6

8 forebygges helt, så kan man bekæmpe det på andre måder, bl.a. ved at styrke en tidlig indsats, så man kan få stoppet overgrebene hurtigere. De fleste af os har hørt omtale af Tøndersagen, hvor en far blev dømt for, at have misbrugt sin datter seksuelt fra hun var to år, og derudover også at have lejet hende ud til andre. Der er også Brønderslevsagen, hvor en 80-årig mand blev tiltalt for seksuelle overgreb på i alt 11 børn gennem 22 år. Der findes dog stadig mange sager, som vi ikke hører om i lige så stort omfang. Hvis man kigger grundigt igennem, finder man mange sager, hvor folk er blevet tiltalt for seksuelle overgreb, men som kun omtales med få ord i medierne. Mange af dem hører vi næsten ikke om, og der findes også alle dem, vi slet ikke hører om og som aldrig kommer frem i dagens lys. Selvom der jo selvfølgelig er forskel på omfanget i sagerne, så burde alle have samme betydning og berøre os lige dybt. Et seksuelt overgreb vil uanset omfang, få store konsekvenser for ofret senere hen i livet. Det er ikke kun i aviser, på nettet og i fjernsynet, at et emne som seksuelle overgreb viser sig. I januar 2012, blev emnet taget op på det store lærred, da Thomas Vinterbergs film Jagten havde premiere i de danske biografer. Dette skabte megen debat rundt omkring i landet, allerede inden filmen havde premiere. Filmen handler om en mandlig pædagog, der bliver anklaget for seksuelt overgreb på en pige i institutionen, men anklagerne er falske. Man følger den mandlige pædagog igennem forløbet, hvordan affæren ændre hans liv radikalt, og hvordan et lille bysamfund reagerer på anklagerne. Det ender med, at blive en hel heksejagt, hvor hele hans liv bliver ødelagt. Denne heksejagt er desværre også blevet en del af de mandlige pædagogers hverdag i de danske institutioner. I forbindelse med premieren på Jagten, udgav Aarhus Universitet en retningslinjeundersøgelse. Denne skulle vise hvilke retningslinjer, der er i danske daginstitutioner og SFO er, der skal forebygge seksuelle overgreb på børn og uberettiget mistanke mod personalet (Leander, Lindsø & Munk, 2012). Undersøgelsen viser, at særlige adfærdsregler er indført på mange børneinstitutioner af frygt for seksuelle overgreb. Det kan f.eks. være fornuftsbetonede regler i form, at man ikke lukker dørene ved bleskift, eller når et barn er på toilettet og at der er ruder i døre og vægge til puderum og puslerum. Formanden for BUPL, Henning Pedersen, mener at det går for vidt i de tilfælde, hvor man på børneinstitutioner forbyder mandlige pædagoger, at skifte ble eller trøste et barn ved at tage det op på skødet (Dall, 2013, p. 2). Børnene vil opleve, at de mandlige pædagoger skaber en distance, og at de hele tiden er i tvivl om, hvor grænserne går. Det kan man ikke udsætte børnene for, fordi de har brug for omsorg, uanset om 7

9 det er en mandlig eller en kvindelig pædagog. Et institutionsmiljø med denne frygt, og disse retningslinjer er ikke noget man kan byde hverken børnene, eller de mandlige pædagoger. Børnene får ikke en mere tryg hverdag ved at omgås pædagoger, som er syltet ind i regler, og som er bange for at drage den nødvendige omsorg! (Jonassen, 2013, p. 10). Med den frygt skulle man jo tro, at retssalene ville være fyldt med mandlige pædagoger, dømt for seksuelle overgreb mod børn, men det er langt fra tilfældet. Det er yderst sjældent, at der bliver rejst tiltale mod en pædagog, og gennem de sidste fem år, er der kun rejst tiltale mod en enkelt. Det er altså langt fra noget, man oplever i institutioner i hverdagen, men alligevel præger angsten og frygten de mandlige pædagoger. Hvis det engang ender med, at jeg ikke må trøste børnene og give dem omsorg, fordi det er kørt så meget op, så siger jeg mit job op. siger Dan Tøttrup, der i 2½ år har arbejdet som pædagogmedhjælper i Æblehaven i Holstebro (Krabbe, 2013, p. 8). 1.3 Seksuelle overgreb Seksuelle overgreb defineres rent juridisk som seksuel omgang, seksuel handling, eller seksuel adfærd, som udføres overfor en eller flere personer, der ikke selv vil deltage, eller som er modne nok til at deltage (Aasland 2004). Et overgreb er, når en person misbruger sin autoritet, og involverer og tvinger andre til at deltage i en eller flere af overstående handlinger. Omfanget af seksuelle overgreb er ikke nøjagtigt kortlagt i publicerede statistikker. Der er mange mørketal, fordi de børn der bliver udsat, ikke bliver set. I dag kender vi konsekvenserne og senfølgerne af seksuelle overgreb i barndommen, og vi ved at det kan forstyrre menneskers udvikling, og dermed begrænse muligheden for, at deltage som aktiv borger i dagens demokratiske samfund. Vi ved også, at børn der tidligt i livet bliver udsat for traumatiske oplevelser, udvikler skader i hjernen. Undersøgelser viser også, at der er en stor andel af disse mennesker blandt socialt udsatte grupper (K. Larsen, 2007). Hvis man kan udvikle en strategi for at opdage dette problem tidligere, kan behandlingen starte tidligere, og kan medføre at senfølgerne ikke udvikler sig. Netop derfor er det vigtigt, at man i arbejdet med mennesker der har været udsat for seksuelle overgreb, besidder nogle kundskaber om dette, hvordan det viser sig og hvad man kan gøre for at hjælpe og forebygge. For at afgrænse emnet, har vi valgt at fokusere på incest som en type af seksuelle overgreb. Vi har en antagelse om, at det er den type overgreb, der har størst indvirkning på barnets udvikling. Derfor har vi også valgt omsorgs- og tilknytningsteori som et fundament i vores teoretiske forståelse. 8

10 Gennem denne afhandling, vil vi undersøge, hvilken betydning et incestuøst overgreb har på børns udvikling, og hvilke senfølger det medfører. Ydermere har vi valgt at fokusere på incest i forhold til menneskers sociale udvikling. Vi har en antagelse om, at incestofre ofte er socialt isolerede, og på grund af senfølger, ikke kan indgå i samfundets sociale sammenhænge. Derfor vil vi i vores teoretiske forståelse, beskrive børns sociale udvikling, samt anvendelsen af sociale kompetencer i det daglige liv. Afhandlingen vil forsøge at belyse vigtigheden af den sociale kompetence som et overlevelsesredskab, for at indgå som aktiv borger i dagens demokratiske samfund. Derudover vil vi prøve at finde ud af, hvordan den sociale kompetence hæmmes, når man gennem et overgreb har oplevet omsorgssvigt og tillidstab i de nære relationer. Ydermere vil vi kigge på, hvad der sker med disse børn og mennesker, når de bliver mødt af det offentlige system, for at få hjælp. Vi vil undersøge den hjælp der tilbydes, og forsøge at finde frem til, hvilken behandling der har den bedste effekt til styrkelse af incestofrenes sociale kompetencer. Vi vil kigge på betydningen af tidlig behandling, og dermed også den tidlige indsats og forebyggelse på normalområdet. 1.4 Problemformulering Hvordan inddrages incestramte til, at blive socialt kompetente? Henholdsvis med fokus på: - Den tidlige indsats, og - Styrkelse af de sociale kompetencer gennem behandlingssystemet 1.5 Begrebsafklaring Omsorg Omsorg er et grundlæggende behov i mennesker, og derfor har vi valgt, at anvende omsorgsteori for at belyse vigtigheden af omsorg fra andre mennesker. Vi mener, at omsorg er et vigtigt redskab til overlevelse, og vi vil derfor kigge på, hvilken betydning den har for børns opvækst. Denne teori bruges i forbindelse med omsorgssvigt, da man ikke ville kunne forstå omsorgssvigt, uden at forstå omsorg. Omsorg er et betydningsfuldt aspekt ved udvikling, og omsorg er noget et barn har stort 9

11 behov for fra fødslen af. Omsorgen har derfor betydning for en sund udvikling, herunder tilegnelsen af de sociale kompetencer Omsorgssvigt Omsorgssvigt er et mangeartet fænomen, der er svært at definere. Under paraplybegrebet omsorgssvigt, finder vi seksuelle overgreb. Vi anvender Kari Killèns teori om omsorgssvigt, for at afgrænse og definere begrebet, og for at præsentere begrebet seksuelle overgreb. Inden afgrænsningen starter, ser vi på helheden af omsorgssvigt, og hvordan den påvirker udviklingen. Kari Killèns skelnen mellem de fire forskellige former for omsorgssvigt, giver et godt billede af de forskellige aspekter og konsekvenser. Hun præsenterer; vanrøgt, fysiske overgreb, psykiske overgreb og seksuelle overgreb. De er alle vigtige at få med, da børn der lever med seksuelle overgreb, som regel også lever med andre former for omsorgssvigt Tilknytning Mennesket, betragtes som væsen der er født meget for tidligt, i forhold til at kunne klare sig selv og som derfor har brug for en tilknytningsperson. Begrundelsen for at anvende tilknytningsteorien er, at belyse de positive aspekter ved tilknytning. Samtidig mener vi, at den bedst beskriver hvad der sker, når barnet ikke har en tryg og god tilknytning til sin primære omsorgsperson. I tillæg til vores valg af fokus på incest, giver tilknytningsteorien en forståelse af hvad der sker, når et medlem af familien, som er tættest på barnet, svigter barnets tillid og tryghed. Vi har valgt at beskrive tilknytningsteorien ud fra John Bowlby og Mary Ainsworth, da det er de to personer, der har ydet mest til grundlægningen af tilknytningsteorien. Selvom teorien er udviklet for mange år siden og har modtaget en del kritik gennem årene, mener vi stadig, at den er brugbar i forhold til at kunne beskrive børns reaktioner og handlemuligheder. Barndomsoplevelser og tidlige relationer kan have stor betydning for et menneskes udvikling. Bowlbys oprindelige idé var, at forstå betydningen af den tidlige tilknytning, samt indflydelsen på personlighedsudviklingen. Tilknytning er mere end et forhold eller en adfærd, og den kan på samme måde som omsorg, ses som et vigtigt redskab til overlevelse Seksuel udvikling Vi har valgt, at kigge på børns seksuelle udvikling for at få en forståelse af deres naturlige seksualitet, og i forhold til at se på, hvad der sker med barnets seksuelle udvikling, når det udsættes for overgreb, og bliver inddraget i den voksnes seksualitet. Vi har en antagelse om, at børns seksuelle udvikling er tabubelagt, i forhold til f.eks. social og kognitiv udvikling. Derfor anvender 10

12 vi Dorthe Lippert, der pga. de etiske dilemmaer i forskning af emnet, understreger udfordringen ved at give et bud på en normal barnlig seksualitet. Anna Louise Stevnhøj anvender vi, for at give et overblik over en normal, seksuel udvikling, som den antages at se ud i dag. Den seksuelle udvikling er en helt naturlig del af barnets generelle udvikling, på lige fod med kognitiv, social og emotionel udvikling. Før har der været en forestilling om, at seksualitet er noget som børn lærer af voksne. I dag er denne forståelse erstattet og udviklet af en viden om børns seksualitet, som et helt naturligt aspekt ved udviklingen. Dog er der stadigvæk mange, der har svært ved at forbinde børn og seksualitet. Alle børn er født med en ubevidst seksualitet, men den må aldrig forveksles med den voksnes seksualitet. Forståelsen af børns seksuelle udvikling er også vigtig i forhold til seksuelle overgreb, fordi et overgreb kan medføre, at barnet får et skævt billede af lyst og grænser. Dette kan yderligere medføre, at barnet kan gå i stå i sin udvikling, og kan risikere at blive inddraget i den voksnes seksualitet. Både i forhold til at kunne se barnet i daginstitution, og i forbindelse med behandling af børn der har været udsat for seksuelle overgreb, er det vigtigt at man anerkender børn og deres seksuelle udvikling Social udvikling Udviklingen af de sociale kompetencer, er et vigtigt aspekt i alle menneskers liv, og der stilles nogle sociale krav, for at kunne indgå som en del af et samfund. Vi ser den sociale udvikling, i forhold til Lars Dencik, Per Schultz Jørgensen og Dion Sommer, der beskriver familie og samfund som sociale samspilspartnere. Her understreges vigtigheden af familien og samfundet, som barnets påvirkningskilder til tilegnelse af sociale spilleregler. H. Rudolf Schaffer bruges derefter, for at beskrive samspillet mellem børn og forældre. Ydermere anvendes Kari Lamer, for at give en oversigt over områder, der er centrale for at kunne udvikle den sociale kompetence, og sammenhængen mellem den tidlige sociale udvikling, og sociale kompetencer i det voksne liv. Børns socialisering sker i første omgang, når barnet bliver født, og det får en tilknytning til sin familie. Læringen af de sociale regler, altså de normer og værdier vi finder i dagens samfund, sker først og fremmest gennem forældre, og deres evne til at formidle dem videre til den næste generation. Et barn, der lever med omsorgssvigt og seksuelle overgreb, er udsat for denne negative sociale arv, og deres udviklingsevner hæmmes. På denne måde kan barnet ikke finde ud af, hvilke regler samfundet spiller efter, og barnet kan få problemer med at indgå i sociale sammenhænge og relationer. Dette hænger tæt sammen med de problemer, der kan vise sig senere i livet, for eksempel med uddannelse og/eller arbejde. Derfor ser vi sociale kompetencer som en af de vigtigste for de 11

13 udsatte mennesker, og vi vil derfor kigge nærmere på, hvordan seksuelle ovegreb bliver et socialt problem. Hvis man ikke behersker de sociale krav der stilles, er risikoen for at blive socialt isoleret meget større, da man kan have vanskeligt ved, at indgå i sociale sammenhænge. Børn, der bliver udsat for incest er en af de mest udsatte grupper, fordi de ofte mangler omsorg og socialt samspil med deres forældre, og fordi deres sociale relationer udover familien, som regel er dårlige. Derfor har de et stort behov for, at udvikle de sociale kompetencer, så de kan klare sig selv. Ydermere vil vi forsøge at belyse vigtigheden af, at udviklingen af de sociale kompetencer skal indgå i behandlingen af incestofre Seksuelle overgreb Ligesom der findes mange grader af omsorgssvigt, findes der også mange garder af seksuelle overgreb. Vi har i starten anvendt Margrete Wiede Aasland, for kort at definere, hvad et seksuelt overgreb er. Derefter anvender vi Ruth S. Kempe og Henry C. Kempe, for at kigge nærmere på de forskellige typer af seksuelle overgreb, for at understrege kompleksiteten i fænomenet. Niels Peter Rygaards hypotese om seksuelt misbrug, giver os faktorer, der har indvirkning på det seksuelle overgreb. Det giver os samtidig en forståelse af, at man ikke kan definere seksuelle overgreb på en kort og præcis måde, men at der er mange faktorer, der spiller ind. Det understreger også hvor vigtig viden om seksuelle overgreb er, i arbejdet med disse mennesker, og at man ikke kan generalisere ofre for seksuelle overgreb Incest I vores afhandling, har vi som nævnt valgt at afgrænse seksuelle ovegreb til incest. Vi har anvendt Eva Hildebrand og Else Christensen, som beskriver incestofres symptomer som anderledes i forhold til ofre for andre seksuelle overgreb, netop fordi barnets relation med krænkeren, har betydning. I Birgit Fritzbøger Stephensens definition ser vi, at incest defineres som et rent fysisk overgreb, mens Center Mod Incest definerer det som både kropslige og ikke kropslige krænkelser. Gennem Ruth S. Kempe og Henry C. Kempe, har vi skabt et overblik over incestfamiliens dynamik, for at beskrive de forhold, der er i den typiske incestfamilie. Dette har vi anvendt for at understrege, at seksuelle overgreb ofte kun er et af flere dysfunktionelle mønstre, som barnet lever under. Til sidst anvendes Ruth S. Kempe og Henry C. Kempe, samt Eva Hildebrand og Else Christensens beskrivelse af de forskellige typer af krænkere vi finder i familier med incest. Dette er for at give en forståelse af betydningen af kompleksitet og alvoren ved seksuelle overgreb. 12

14 1.5.8 Senfølger Seksuelle overgreb i barndommen vil i de fleste tilfælde medføre, at man udvikler en række senfølger. Psykiske, sociale og helbredsmæssige konsekvenser kan medføre, at man ikke kan overskue at indgå i samfundet, med henblik på både uddannelse, arbejde og det sociale liv. Kristian Larsen i Mehlbye og Hammershøi, anvendes derfor, for at vise sammenhængen mellem traumatiske hændelser og neurobiologiske skader, og hvilken betydning det har, for ofrets liv. Eva Hildebrand og Else Christensen giver et billede af de senfølger, der har en sammenhæng med seksuelle overgreb i barndommen. I arbejdet og behandling af udsatte børn og voksne, er det vigtigt, at anerkende de senfølger, der kommer i kølvandet på et seksuelt overgreb, da disse kan være meget individuelle og komplekse Traumer Et seksuelt overgreb, kan for alle være en traumatisk hændelse. Derfor medtager vi teorien om traumer, for at få en forståelse af, hvad et traume er, og hvilken betydning det har for udviklingen. Atle Dyregrovs definition bruges, for at beskrive den psykiske belastning et traume medfører, samt individualiteten i traumer. Traumer kan være ligeså individuelle som mennesker, og kan derfor ikke kategoriseres. Som følge af traumatiske hændelser finder vi dissociationsfænomenet, og vi har valgt at definere dette begreb ud fra Susan Hart. Hun definerer dissociation både som en bevidst og ubevidst manipulation, til at håndtere angst og smerte. Det er en selvbeskyttelsesstrategi mennesker anvender, som beskyttelse mod traumatiske oplevelser, og giver os på den måde en forståelse af, hvordan nogle håndterer et overgreb. Både traumer og dissociation er vigtige begreber at forstå i arbejdet med incestofre, for at kunne starte behandlingen af traumet, så det ikke gentages Resiliens Senfølger og traumer fra et seksuelt overgreb, kan i nogle tilfælde mindskes, hvis barnet udvikler resiliens. Resiliens er en forklaring på, hvorfor nogle børn klarer sig godt, til trods for omstændighederne. Dion Sommer er brugt for at definere resiliens. Han præsenterer en forståelse af resiliens som dynamisk og relativ, og at den er skiftende gennem livets forløb. Hans membranmetafor bruges, for at illustrere den dynamik, som resiliens indeholder. Resiliens indeholder også begreberne sårbarhedsfaktor og beskyttende faktor. Suniya S. Luthar er brugt, til at beskrive sårbarhedsfaktorene, altså forhold der kan forstærke eller forværre effekterne af en traumatisk situation. Michael og Marjorie Rutter bekræfter i deres teori, at det er muligt at bryde ud af dårlige miljøer, men at det kræver nogle positive ændringer, i form af nogle beskyttende faktorer, der kan hjælpe barnet. Luthar beskriver de beskyttende faktorer, der kan begrænse og ændre risiko. 13

15 Sommer giver en række bud på de beskyttende faktorer, som f.eks. vigtigheden af tilknytningsrelationer, der kan hjælpe barnet, til at udvikle resiliens. Jo flere beskyttende faktorer der er til stede, jo større chance er der for, at resiliens bliver muligt Tidlig indsats Undersøgelser viser, at der er en procentdel af danske børn, der i dag er udsat for seksuelle overgreb. Vi ser derfor seksuelle overgreb som et problem, der skal tages hånd om på flere niveauer; lovmæssigt, behandlingsmæssigt og forebyggende. Et af de forebyggende tiltag der skal bidrage til at gøre en forskel, er den tidlige indsats ude i normalområdet. Den tidlige indsats kommer som et bidrag fra Socialstyrelsen, med det formål at stoppe en uheldig udvikling, på et tidligt tidspunkt (Socialstyrelsen, 2009). En tidlig indsats kræver, at professionelle i daginstitutionerne er kompetente til, at se børn der er udsat for seksuelle overgreb, samt at de evner at håndtere situationen professionelt. Vi har anvendt regeringens redegørelse om en forstærket indsats mod seksuelt misbrug af børn, for at få et indblik i hvilke tiltag, der er besluttet fra regeringens side, for at forebygge problemet. Vi ser tidlig indsats som et vigtigt tiltag i forhold til incestofre, fordi tidlig intervention kan bidrage til, at mindske senfølgerne, der kan opstå efter et seksuelt overgreb Behandling Tilbud om behandling til incestofre, skal tilbydes på baggrund af et grundigt indblik i karakteren af overgrebet. Da et seksuelt overgreb og senfølgerne er individuelle, må behandlingen vurderes efter dette. Behandlingen der tilbydes i de forskellige kommuner, er afhængig af kommunernes afsatte midler og kapacitet, og derfor kan behandlingstilbuddene være varierende. Vi præsenterer de forskellige behandlingstilbud, der er til incestofre, for at få et indblik i deres variation og effekt. Dette giver Sara Andersens præsentation af terapiformer et godt overblik over. Videre har vi anvendt både Jill Mehlbye og Anette Hammershøi, herunder Line Albèr Andersen, Anne Charlotte Larsen, Martin Mogensen og Steen Ulrik Mogensen. Eva Hildebrand og Else Christensen, Birgitte Messell, Susan Møller Jensen og Anne Sidenius, Lone Backe, Nini Leick, Joav Merrick, og Niels Michelsen, herunder Carl Marquit og Mindy Mitnick, samt Ruth S. Kempe og Henry C. Kempe, anvendes for at beskrive de forskellige behandlingsformer nærmere. Vores valg af teori, afspejler en bred tilgang til problemet, seksuelle overgreb. Vi har inddraget disse teorier, for på bedst mulig måde, at give et nuanceret billede af emnet, og for at understrege 14

16 kompleksiteten. Samspillet mellem de udvalgte teorier giver et helhedsperspektiv, og er et godt grundlag for at nærme sig problemet. Begrundelsen for den valgte teori, er at forsøge at svare bredt på vores problemformulering, i sammenhæng med den empiriske del af afhandlingen, som præsenteres senere. 1.6 Metode og videnskabsteori Når man skal i gang med et forskningsprojekt, er første skridt i processen, at sætte sig ind i de forskellige metoder, der kan undersøge det felt, man er interesseret i. Dette kaldes metodologi, altså læren om de forskellige metoder. På baggrund af denne viden, skal man så finde frem til den metode man synes er bedst egnet til, at undersøge feltet. Dette er den konkrete metode man vælger. Herunder findes der forskellige teknikker som beskriver, hvordan man anvender undersøgelsesinstrumenterne, som er de fysiske og begrebsmæssige instrumenter. Vi har, efter at have set på forskellige metoder til at undersøge problemfeltet, først og fremmest valgt at benytte os af en kvalitativ metode. Når vi vælger, at benytte denne metode til vores undersøgelse, er det på baggrund af, at de kvalitative metoder giver en øget forståelse af det emne, eller felt man undersøger. De kvalitative metoder går mere i dybden og der er færre personer involveret, og herved får man så mulighed for, at lave en mere detaljeret og dybdegående analyse (Silverman, 2001). Vi skal ikke finde frem til, hvor mange der er udsat for seksuelle overgreb eller af hvem, i det dette ville have krævet en kvantitativ undersøgelse, der opstiller tal og hårde data. Vi vil derimod undersøge problemets forskellige aspekter, på et følelsesmæssigt og personligt plan, og dette er de kvalitative metoder bedst til at belyse. Den metode vi vælger at benytte er interviewmetoden, da vi mener, at denne bedst kan give os de mest personlige og uddybende svar. Dette er vigtigt, i forhold til at finde de svar frem vi søger, omkring overgrebenes betydning for ofrene. For at finde det frem, som vi ikke kan observere direkte, hvilket kan være følelser, tanker, intentioner mm., har vi valgt interviewmetoden. Vi mener ikke, at der er andre metoder, der på samme måde, kan få disse frem. Da et fænomen som seksuelle overgreb er svært at observere direkte, er vi derfor nødt til, at finde svar på anden vis. Hvordan vi præcis vil anvende denne metode, til at finde svar, vil fremgå nærmere af vores forskningsdesign. Den kvalitative forskning er kritiseret for, at mangle videnskabelig kvalitet, og for ikke at lave generaliserbare og objektive resultater. Kvalitetssikringen af kvalitative data, er anderledes end ved de kvantitative. Validiteten og reliabiliteten er svær at udregne på samme måde, som ved kvantitative data. Men man må stole på, at undersøgeren har et grundigt kendskab til feltet, og 15

17 derfor må vide hvad han/hun taler om. Det handler om at sikre, at ens udlægninger er tilstrækkeligt dokumenteret, og er i overensstemmelse med datamaterialet (Kristiansen, 2010). Ved de kvalitative data, handler validiteten mere om, i hvilket omfang data er i stand til, at afspejle, de fænomener, som forskeren har interesseret sig for. Den viden forskerne når frem til, er ikke nødvendigvis en objektiv sand viden, men derfor kan den godt være valid. Vi har valgt en hermeneutisk tilgang til vores afhandling, da vores mål er, at tolke, og dermed forstå hvordan vores informanter forholder sig til, og forstår emnet seksuelle overgreb. Dermed bliver opgavens analyse en fortolkning af informanternes svar, kombineret med vores forforståelse. Vi vælger en hermeneutisk tilgang, fordi vi mener at den bedst kan hænge sammen med den metode vi har valgt at benytte, til undersøgelse af vores genstandsfelt. Som nævnt vælger vi, at bruge interviewmetoden, for at få informanternes holdninger og følelser frem og disse skal vi så tolke og forstå gennem en hermeneutisk tilgang. Når man skal forstå og tolke et andet menneske, kan det handle om mange ting, bl.a. hvordan personen tænker, føler og oplever. Disse tanker, følelser og oplevelser kan være helt anderledes, end dem man selv har. Denne fortolkningslære kaldes hermeneutik, og den tager udgangspunkt i indføling og empati. Det går ud på, at forstå og ikke bare begribe. Kan man virkelig forstå mennesker uden, at sætte sig ind i, hvordan de føler og tænker? Nej, vil hermeneutikken mene. Vi forstår mennesker fordi, vi selv er mennesker. Vi kan se ind i os selv, og derigennem forstå andre menneskers følelser og oplevelser, via indføling og empati. Man går glip af noget, hvis man udelukkende kigger på den viden man får gennem sanser og ren logik (Thurén, 2008). En hermeneutisk tolkning kan både vedrøre mennesker, men også resultater af menneskers handlinger, som f.eks. skrifter, billeder, bygninger, kunsthåndværk osv. Men hvordan kan man så være sikker på, at tolke rigtig? Det kan man ikke være sikker på, da tolkninger har baggrund i vores forforståelse af verden og derfor vil to tolkninger, foretaget af to forskellige mennesker, ikke være ens. Men når man tolker, er det vigtigt at sætte det ind i den rette sammenhæng, altså finde den rette kontekst. Når man f.eks. tolker en historisk begivenhed, skal man tolke ud fra den historiske kontekst, som var dengang og ikke den kontekst, som vi befinder os i nu. Hermeneutikken er altså en usikker størrelse, som kan benyttes til at forklare følelser og tanker, og den er derfor et nødvendigt komplement, til de hårde data (Thurén, 2008). For den der tager livet alvorligt, er sandhed vigtig. Men hvad er sandhed, og er det overhovedet muligt, at få en sand viden? Der findes mange forskellige tolkninger af den samme virkelighed og på den måde kan man vel også sige, at 16

18 der findes mange forskellige sandheder. Sandhed bliver det samme, som dét nogen anser for sandt. Virkeligheden er en kompliceret størrelse, der er svær at få greb om og derfor tolker vi forskelligt, ud fra det vi forstår. Det ufuldkommene menneske, kan ikke frigøre sig fra sin forforståelse og sine vurderinger. Det bedste man kan gøre er, at lægge alle kort på bordet, og argumentere klart for ens standpunkter, for derved at komme frem til en mere eller mindre rimelig tolkning. Med sandhed handler det om, hvad jeg vil vide og hvilke problemer jeg vil løse. Man må være opmærksom på, at sandheder ændre sig; det der er sandt i dag, er måske helt forandret ude i fremtiden. Dog må man se værdien af sandheden her og nu, fordi hermeneutikken giver mulighed for, at bidrage til en sandhedsværdi for os, i forhold til vores forforståelse og tolkning. Vi stoler på, at det vi finder frem til, har en sandhedsværdi for os, og at den derfor kan bidrage med en sandhedsværdi for andre. 1.7 Forskningsdesign Efter at have præsenteret den valgte teori, vil vi i det følgende præsentere vores forskningsdesign. Forskningsdesignet er vigtigt for, at få indsamlet empiri, som i samspil med teorien giver grundlaget for vores analyse, og svar på problemformulering. I opbygningen af et forskningsdesign, er der mange overvejelser at medtage for, at finde den mest hensigtsmæssige metode til, at give os de svar, vi søger. Herunder beskrives de overvejelser vi har gjort os, inden vi gik i gang med dataindsamlingen, og her begrundes vores valgte metode. Når man skal i gang med et forskningsprojekt, er der mange overvejelser man skal gøre sig, både, før, under og efter. Hvor sand er den virkelighed man undersøger egentlig? Man skal altid stille spørgsmålstegn og være kritisk, for man kan aldrig være helt sikker på, at det man undersøger og kommer frem til, er det eneste rigtige. Der er altid flere veje til målet, og processen indeholder en masse valg og dermed også fravalg. Disse valg og fravalg indeholder altid nogle konsekvenser, der skal gøres op mod hinanden og som man altid skal have med i baghovedet. Vores afhandling vil primært bestå af selvindsamlede data, altså primærdata, men vi vil også benytte data fra eksisterende kilder, altså sekundærdata. Dette kaldes en metodetriangulering, hvor man anvender mere end en type af data og dataindsamlingsteknikker, der supplerer hinanden. Vi vil primært bruge vores selvindsamlede data til, at konkludere på. Udvælgelsen af vores informanter er selvfølgelig også noget der skal tænkes nøje over, men da vores emne, om seksuelle overgreb, antages at være et ømtåleligt og tabubelagt emne har vi svært ved, at lave en systematisk udvælgelse af informanterne. Vi har taget kontakt til mange forskellige mennesker, og har været nødt til, at bruge dem der var interesseret i, at deltage. Men vores formål er 17

19 stadigvæk, at kunne sige noget på et generelt plan, ud fra de mennesker vi har snakket med. Så på den måde har vi ikke på systematisk vis, udtaget en særlig delmængde, men vi har dog en delmængde vi håber, at kunne konkludere noget ud fra. Dette kaldes inferens. I en undersøgelse er det også vigtigt, at finde validiteten og reliabiliteten af data. Validiteten er styrken og gyldigheden af udsagn. Validiteten henviser som regel også til, om en metode undersøger det, den har til formål at undersøge. Reliabiliteten er pålideligheden og konsistens i data. Reliabiliteten henviser til, om et resultat kan gentages, ved hjælp af samme metode, og af andre forskere (Kvale & Brinkmann, 2009). Interviewspørgsmålene til ofrene for seksuelle overgreb, består af nogle retrospektive spørgsmål, og dette kan godt give lidt problemer i pålideligheden af de data vi indsamler, da hukommelsen ikke altid er en pålidelig størrelse. I interviewet skal vi være opmærksom på, at informanterne ikke bliver påvirket af stimuli udefra, så vi undgår stimulidata, og kun får pålidelige data. Spørgesituationen under et interview, kan været styret af forskellige ting. Dette kaldes struktureringsgraden, og fortæller i hvor høj grad situationen er styret, om situationen er fastlagt på forhånd eller er mere afhængig af, hvad der sker undervejs. Der er også en standardiseringsgrad. Denne fortæller noget om, hvorvidt interviewene er standardiseret, altså om man stiller de samme spørgsmål til alle informanterne, eller om man stiller forskellige spørgsmål til de forskellige informanter. 1.8 Interview I et interview kan man stille forskellige slags spørgsmål. Om det bestemte spørgsmål bidrager positivt, afhænger af personerne, emnet, det forgående spørgsmål, tonefaldet, stemningen, situationen m.m. Der er altså rigtig mange overvejelser at gøre sig, når man skal opstille et interview. Der kan stilles åbne spørgsmål og dermed udvides det rum, der kan svares i, men man kan også benytte sig af lukkede spørgsmål, som indsnævre rummet. Man skal overveje hvilken struktur interviewdesignet skal have. Skal det være struktureret, ustruktureret eller semistruktureret? (Merriam, 1998). Man skal også overveje, hvor mange personer man vil interviewe, og om man vil stille de samme spørgsmål til alle informanter, altså standardisere interviewet eller om man vil variere dette i forhold til informantens position og viden. Der kan også være overvejelser omkring, om man vil lave enkelt interview eller fokusgruppeinterview. I et fokusgruppeinterview er alle informanter tilstede samtidig. 18

20 I et forskningsinterview skal man i langt højere grad systematisere og gennemtænke sine spørgsmål, end ved andre slags interview. Andre videnskabsfolk skal kunne se med, og vurdere arbejdet og resultaterne. Jan Krag Jacobsen har opstillet syv spørgsmålstyper til forskningsinterview. 1. Demografiske spørgsmål spørgsmål om informantens herkomst, alder, livsforløb, uddannelse, indtægt, bolig, børn mv. Lukkede spørgsmål, der sigter mod at afklare de sociale forhold. Disse stilles som regel først i interviewet. 2. Spørgsmål om viden disse skal undersøge informantens faktiske viden om emnet undersøgelsen beskæftiger sig med. De skal belyse, hvad informanten anser for at være fakta. Disse spørgsmål skal doseres på en sådan måde, så informanten ikke kommer til, at føle flovhed over manglende viden. 3. Spørgsmål om adfærd spørgsmål om, hvad informanten har gjort eller gør. Det er beskrivelser og fortællinger af adfærden. 4. Spørgsmål om antagelser spørgsmål der vedrører informantens antagelser om, hvordan tingene hænger sammen. Hvilke værdier, normer, ideologier, referencer mm, som informanten forklarer og forstår informationer og oplevelser ud fra. 5. Spørgsmål om følelser spørgsmål der vedrører informantens følelser om det givne emne. Her kan der dog godt opstå misforståelser omkring hvorledes der bliver givet udtryk for følelser, eller om det er et udtryk for informantens mening. 6. Spørgsmål om sansning spørgsmål om hvordan ting smager, lugter, føles, ser ud osv. Her kan man få et indtryk af, hvordan informantens verden er struktureret, og hvad der tillægges betydning. 7. Sammenfattende spørgsmål disse spørgsmål spiller en vigtig rolle i forskningsinterviewet. Her kan intervieweren sikre sig, at han/hun har tolket det på en, for informanten, acceptabel måde. Dette må hele tiden ske undervejs i et forskningsinterview. (Krag Jacobsen, 1993). 1.9 Forskningsetik For at undersøge et så tabubelagt og følsomt emne, som seksuelle overgreb, må vi på forhånd gøre os nogle etiske overvejelser, og indhente informationer om etikken i vores forskningsproces. Vi skal gennem vores empiriske undersøgelse forholde os til nogle mennesker, der er blevet misbrugt og traumatiseret og en af udfordringerne bliver, at nærme os problemet på en etisk korrekte måde og samtidig få de svar vi er ude efter. 19

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

LUF 2012 Rummer skolen sk alle børn?

LUF 2012 Rummer skolen sk alle børn? LUF 2012 Rummer skolen alle børn? Rummer skolen alle børn? Hvilke erfaringer har I med, at et barn flytter til jeres skole, kl ikke på grund af ændret tbolig, men fordi barnet ikke trivedesog hvor barnet

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)...

1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)... Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)... 4 3.0 Metodeafsnit (Charlotte L)...

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

RETNINGSLINIER FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB

RETNINGSLINIER FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB Børn & Kultur Dagtilbud RETNINGSLINIER FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB Retningslinier for medarbejderes samvær med børn samt forholdsregler og procedure såfremt en medarbejder mistænkes for et seksuelt

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonathan Hyams/Red Barnet Undervisningsvejledning indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad skal man være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug og anvendelse

Læs mere

Seminar. De Krænkede Børn. Hvordan vi leverer en effektiv hjælp. Den 16. november, 2015

Seminar. De Krænkede Børn. Hvordan vi leverer en effektiv hjælp. Den 16. november, 2015 Seminar De Krænkede Børn Hvordan vi leverer en effektiv hjælp Den 16. november, 2015 Dagens Program Kl. 13:00 Velkomst og introduktion Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig, ordstyrer Hvad siger

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

ETISK KODEKS. Har I klare holdninger til hvordan der skabes de bedste og mest trygge rammer for instruktører, frivillige og medlemmer?

ETISK KODEKS. Har I klare holdninger til hvordan der skabes de bedste og mest trygge rammer for instruktører, frivillige og medlemmer? ETISK KODEKS Har I klare holdninger til hvordan der skabes de bedste og mest trygge rammer for instruktører, frivillige og medlemmer? 1 2 3 ETISK KODEKS Formålet med et etisk kodeks er at sætte etik og

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2011-2012 Institution VUC Holstebro Lemvig - Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Psykologi

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

John Aasted Halse. Børn og stress

John Aasted Halse. Børn og stress John Aasted Halse Børn og stress INDHOLD FORORD.............................................................................. 7 RUNDT OM STRESS...................................................................

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere