DANSK IDRÆT SKAL EKSPORTERES TIL UDLANDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK IDRÆT SKAL EKSPORTERES TIL UDLANDET"

Transkript

1 ANALYSE FAKTA HOLDNING IDRÆTSP OLITISK NYHEDSBREV FRA DANMARKS IDRÆTSFORBUND DANSK IDRÆT SKAL EKSPORTERES TIL UDLANDET DIF-idrætten bidrager til Danmarks BNP med 4,8 milliarder kroner. Det tal kan blive endnu større, og i et nyt vækst- og beskæftigelsesspil bliver der peget på elementer i den danske idrætsmodel som en attraktiv eksportvare. Idéen møder stor opbakning på Christiansborg. AF LARS HESTBECH Danmark har noget, som mange andre lande misunder os - en af verdens mest idrætsaktive befolkninger. En aktiv livsstil er et meget vigtigt værn mod livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme og type 2 diabets, og derfor kigger man interesseret på den danske idrætsmodel i store og fremadstormende lande som Kina, Rusland, Indien, Indonesien og Brasilien. Disse lande er kendetegnet ved en kraftigt voksende middelklasse, som ikke er nær så idrætsaktiv som den danske. Et nyt vækst- og beskæftigelsespolitisk udspil fra DIF peger blandt andet på muligheden for at anvende dansk idræt som en eksportvare. Altså at eksportere nogle af de idéer og initiativer, som har gjort Danmark til en nation af idrætsaktive mennesker. Jeg var for nylig med til et møde med den indonesiske ambassadør i Danmark, som spurgte meget interesseret ind til, hvordan vi aktiverede den danske befolkning. Indonesien har 250 millioner indbyggere, og det vil spare indoneserne for enorme sundhedsudgifter, hvis befolkningen kunne blive mere idrætsaktiv, siger Rasmus Lyhne Ibsen, der er rådgiver hos DIF og har været meget involveret i arbejdet med det nye vækst- og beskæftigelsespolitiske udspil. EKSPORT FOR MILLIARDER England har netop indgået en kontrakt med Indien om af en opbygning af en infrastruktur, så den voksende middelklasse kan få adgang til idræt og fysisk aktivitet. Eksperter fra England skal også hjælpe inderne på områder som idræt i skolen, udvikling af forskellige idrætsgrene samt udvikling af eliteidrætten. Indien betaler tre milliarder kroner for konsulent- og rådgivningsbistanden. DIF-idrætten er baseret på vores frivillige kræfter i foreningerne. Den model er måske svær at eksportere en til en, for den er unik for Danmark og opbygget af generationer gennem 150 år. Men vi har stor erfaring eksempelvis med idræt for børn, og her har vi mange tiltag og projekter, som kunne være interessante for andre lande, siger Rasmus Lyhne Ibsen og peger blandt andet på konceptet Kidsvolley, som har været meget populært i de danske skoler. DIF vil nu komme med bud på eksportydelser inden for idrætten med sigte på vækstlande i Asien, Sydamerika og Mellemøsten. Herefter skal der indledes en dialog med regeringen og eksportrådet om, hvordan salgsprocessen bedst gribes an. I Handels- og Udviklingsministeriet tripper minister Mogens Jensen (S) for at komme i gang. Det er meget interessant at se på idrætten som en selvstændig eksportvare, og jeg er klar på at udforske de videre muligheder. Vi har i Danmark noget unikt at tilbyde. Ikke bare til lande som Kina og Indien, men også til lande i Afrika og Latinamerika i takt med at de oplever økonomisk fremgang og får en middelklasse, hvor behovet for sundhed spiller en stadig større rolle, siger handels- og udviklingsminister Mogens Jensen til DIF Opinion. DET ER MEGET INTERESSANT AT SE PÅ IDRÆTTEN SOM EN SELVSTÆNDIG EKSPORTVARE, OG JEG ER KLAR PÅ AT UDFORSKE DE VIDERE MULIGHEDER Mogens Jensen, handels- og udviklingsminister. Han vil nu sørge for, at DIF s vækst og beskæftigelsesudspil bliver omtalt i udenrigsministeriets nyhedsbrev, Denmark Digest, så udenlandske ambassader bliver opmærksomme på initiativet, og jorden dermed bliver gødet forud for fremtidige forhandlinger.

2 2 DEMOKRATI OG MENNESKERETTIGHEDER Regeringen lancerede tidligere på året en strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati, og Mogens Jensen mener, at udspillet fra DIF passer ind i den strategi. Han forstiller sig, at den foreningsstruktur, som idrætten er bundet op på i Danmark, kan være interessant for udlandet. Også selvom mange vækstøkonomier ikke har den samme tradition for frivilligt arbejde. Man skal jo begynde et sted, og vi har før været i stand til at eksportere noget af det, som har været med til at danne vores velfærdsstat. I Danmark har vi et bredmasket idrætstilbud, som hjælper med at forebygge livsstilssygdomme, men den måde, vi organiserer os på med idrætsforeninger, betyder også meget for vores demokrati, vurderer Mogens Jensen og fortsætter. Hvis vi kan eksportere vores måde at bygge idrætten op på, så kan det være med til at skabe bedre forudsætninger for demokrati og menneskerettigheder i andre lande. 4,8 MILLIARDER KRONER TIL BNP En ny analyse fra DAMVAD viser, at DIF-idrætten i 2012 bidrog med 4,8 milliarder kroner til Danmarks bruttonationalprodukt (BNP). Tallet dækker over aktiviteter i idrætsbranchen og DIF-idrættens køb af varer og services i andre brancher. Analysen viser også, at DIF-idrætten bidrager til beskæftigelsen med arbejdspladser. DIF-IDRÆTTENS BIDRAG TIL BNP I 2012 Hotel og restaurants forbrug 240 Nye Idrætsanlæg 235 Idrætsudstyr Transport, dyrlæger, reklamebureau er, udlejning mm Produktion af tv, radio og trykte medier mio. kr. Sportsklubber og drift af idrætsanlæg Kilde: DAMVAD Også i den modsatte side af folketingssalen er der opbakning til udspillet. Det er meget interessant og relevant, og når idrætten på den her måde løfter et samfundsansvar, så tager vi imod det med kyshånd, siger Brian Mikkelsen, der er erhvervsordfører for Det Konservative Folkeparti og tidligere økonomi- og erhvervsminister. IDRÆTTEN SOM DØRÅBNER Han hæfter sig især ved idrættens potentiale som døråbner i forbindelse med handelsfremstød. Min erfaring fra min tid som økonomi- og erhvervsminister er, at sport altid er et tema. Når jeg var i udlandet, så talte jeg med vores handelspartnere om Laudrup-brødrene, Peter Gade og Caroline Wozniacki, selv om temaet eksempelvis var olie og havne. Ud over de kongelige er vores sportsstjerner de bedste døråbnere, vi har, siger Brian Mikkelsen, der også ser eksportmuligheder i foreningsidrætten. UDSPILLET ER REALISABELT OG TIL AT ARBEJDE VIDERE MED POLITISK Brian Mikkelsen, erhvervsordfører (K) Jeg har været fem gange i Brasilien, hvor der bor 200 millioner mennesker, som er vilde med sport. Men gang er jeg blevet spurgt om, hvordan vi lykkes med at få så mange børn til at dyrke idræt. Det viser, at idrætten er en meget interessant eksportvare, siger Brian Mikkelsen. Udspillet er realisabelt og til at arbejde videre med politisk. Hvis der kommer en borgerlig regering ved næste valg, så vil det her være en af vores mærkesager, siger den konservative politiker. DIF-IDRÆTTENS BIDRAG TIL BESKÆFTIGELSEN I 2012 Hotel og restaurants forbrug810 Nye Idrætsanlæg 792 Idrætsudstyr Produktion af tv, radio og trykte personer Sportsklubber og drift af idrætsanlæg Vækst- og beskæftigelsesudspillet giver en række bud på, hvordan DIF-idrætten i fremtiden kan bidrage endnu mere. Udspillet indeholder også emner som atleters hjælp til handelsfremstød, aktiveringsforløb og store eliteklubbers muligheder for at skabe regional udvikling via midler fra EU s strukturfonde. Transport, dyrlæger, reklamebureau er, udlejning mm Kilde: DAMVAD

3 3 REFORM KAN BRINGE SKOLER OG FORENINGER SAMMEN Folkeskolereformen skaber bekymringer flere steder, men DIF og undervisningsministeren mener, at reformen kan være til gavn for både elever og idrætsforeninger. AF GITTE THORDAHL JESPERSEN Den nye folkeskolereform har nu været en realitet på landets skoler i snart et par måneder. Reformen har både skabt nye muligheder for idræt i og uden for skolen, men også bekymringer hos lærere, elever, forældre og idrætsforeninger. For den forlængede skoledag gør indhug i elevernes fritid og konkurrerer med nogle af de fritidsaktiviteter, som eleverne går til. Det viser blandt andet en meningsmåling, som Epinion har lavet for DR Nyheder. Her svarer hver femte forælder, at deres børn har droppet fodbold, fitness, ridning eller andre aktiviteter efter skoletid på grund af de ikke kan nå det længere. UNDERSØGER ALLE PROBLEMER I Køge Tennisklub har de mærket konsekvenserne af de længere skoledage. Klubben har været nødt til at rykke træningerne fra klokken 15 til klokken 16. Det betyder en træningstime mindre om dagen i klubben, og det har ramt nogle af spillerne. Vi har ikke været i gang med en fintælling af vores medlemmer, men jeg frygter og er sikker på, at det her kommer til at påvirke vores ungdomsafdeling. Vi har flere, der klager over, at vi ikke kan tilbyde spillerne nok træningstider, siger Peter Mortensen, der er formand for klubbens juniorudvalg. VI HAR FLERE, DER KLAGER OVER, AT VI IKKE KAN TILBYDE SPILLERNE NOK TRÆNINGSTIDER Peter Mortensen, formand for Køge Tennisklubs juniorudvalg. Undersøgelsen fra DR overrasker DIF, der dog understreger, at det er meget tidligt i forløbet, og at man i første omgang skal slå koldt vand i blodet. DIF s idrætspolitiske chef, Poul Broberg, opfordrer idrætsforeninger, der oplever udfordringer, til at tage fat i DIF eller deres specialforbund. Det er alt for tidligt at konkludere på reformen. Den skal være bedre oppe at køre ude i skolerne og idrætsforeningerne, inden vi kan begynde at evaluere. Vi vil gerne høre om de problemer, foreningerne har, og så vil vi undersøge alle tilfælde og følge op på dem, siger Poul Broberg, idrætspolitisk chef i DIF. Undervisningsminister Christine Antorini (S) var hovedkraften bag den nye folkeskolereform. Hun understreger, at skolerne stadig er i opstartsfasen og har fokus på reformens mange nye elementer. Jeg oplever en enorm interesse for både den åbne skole og samarbejdet med foreningsdanmark. Selvom nogle skoler ikke er nået så langt endnu, så betyder det ikke, at løbet er kørt. Jeg er ikke i tvivl om, at alle skoler stille og roligt vil bygge ud på nogle af de samarbejdsforløb, man kan lave, siger Christine Antorini til DIF Opinion. JEG OPLEVER EN ENORM INTERESSE FOR BÅDE DEN ÅBNE SKOLE OG SAMARBEJDET MED FORENINGSDANMARK. SELVOM NOGLE SKOLER IKKE ER NÅET SÅ LANGT ENDNU, SÅ BETYDER DET IKKE, AT LØBET ER KØRT Christine Antorini, undervisningsminister (S) En undersøgelse fra DIF fra 2013 altså før folkeskolereformen - viser, at 82 procent af de adspurgte idrætsforeninger udbyder foreningsidræt for børn, der går i folkeskolen og er mellem 5 og 16 år. Heraf udbyder 8 procent af dem idræt i tidsrummet mellem klokken 12 og 13, 8,8 procent mellem klokken 13 og 14 og 16,8 procent mellem klokken 14 og 15 Det er ærgerligt, at de længere dage udfordrer nogle foreninger, men heldigvis er det et mindretal af foreninger, der bliver berørt af det, siger Poul Broberg. DIF-UNDERSØGELSE OM TRÆNINGSTIDER Tidsrum Andel i pct. Kl ,0 Kl ,8 Kl ,8 AKTIVE BØRN Ifølge undervisningsministeren, så er et vigtigt element i den nye folkeskolereform en kombination af mere bevægelse i skolen og et samarbejde med foreningerne.

4 4 Mange børn er allerede en del af foreningsdanmark, men der er også mange børn, der slet ikke er. Foreningerne får en langt tydeligere rolle både i skolen, men også uden for skolen for børn, der ikke ville opdage foreningslivet af sig selv. Og så ved vi, at hvis børn har forskellige former for bevægelse i løbet af dagen, så kan de bedre koncentrere sig og finde motivation til de andre fag, siger Christine Antorini. Den beskrivelse er DIF enig med undervisningsministeren i. DIF har en vision om, at flere danskere skal have mere sved på panden. Vi har et samfundsansvar over for idrætsdanmark. Vi har derfor i mange år kæmpet for at få mere idræt og bevægelse i folkeskolen. Vi mener, at mere idræt og bevægelse i skolen samt et foreningsliv i udvikling med unge mennesker er muligt, selvom reformen lige nu giver lidt udfordringer, siger DIF s formand, Niels Nygaard. VI MENER, AT MERE IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLEN SAMT ET FORENINGSLIV I UDVIKLING MED UNGE MENNESKER ER MULIGT, SELVOM REFORMEN LIGE NU GIVER LIDT UDFORDRINGER Formand for DIF, Niels Nygaard Han forklarer, at udviklingen kan lade sig gøre, hvis alle parter - kommuner, skoler og foreninger - arbejder sammen. Et godt samarbejde mellem skoler og foreninger skal præsentere eleverne for et bredere idrætsbillede, så vi kan nå børn, vi ellers ikke har kunnet nå. Mere aktive børn, giver bedre børn, som lærer mere og får mere ud af skoletiden, forklarer formanden. Det er kommunernes forpligtelse at hjælpe parterne i gang med at arbejde sammen. Vi kan mærke, at dialogen er i gang mellem parterne, og at idrætsforeningerne gerne vil i dialog med skolerne. Men det er vigtigt, at kommunerne bakker op og hjælper, siger idrætspolitisk chef, Poul Broberg. Derfor indgår DIF partnerskabsaftaler med kommuner. Det er indtil nu blevet til to aftaler med Slagelse og Aalborg. DIF har også igangsat de første forløb om kompetenceløft i Slagelse, hvor lærere og pædagoger efteruddannes, så de kan opfylde målene i den nye skolereform om idræt, motion og bevægelse i skolerne. TIL GAVN FOR BØRNENE DIF er glad for, at flere foreninger og skoler allerede har fundet hinanden. Alle skal samarbejde om at få skemaer, haltider og træningstider til at gå op. Vi ved skolerne har travlt, men vi håber, at når der falder ro på, så vil skolerne og kommunerne stadig fokusere på at få bygget samarbejder op med de omkringliggende foreninger, siger Niels Nygaard. Formanden forventer dog ikke, at alle foreninger kan tilbyde skolerne noget, for det er langt fra alle foreningerne, der har ressourcerne elle lysten til det. Et forsigtigt bud lyder, at måske procent af foreningerne kan indgå i et samarbejde. Niels Nygaard understreger, at det vigtigste i forløbet lige nu er at få gang i dialogen mellem foreningerne og skolerne, og opfordrer foreningerne til at række hånden frem. Det er undervisningsministeren enig i. Skolerne skal lige finde deres ben i reformens mange elementer, men der er kun en vej frem Man skal finde frem til et samarbejde, hvor man får det til at gå op i en højere enhed til gavn for børnene. Vi skal huske, at det her er for deres skyld, siger Christine Antorini. SKOLER OG FORENINGER I SAMARBEJDE I Hillerød Kommune er foreningsidrætten flyttet ind i kommunens skoler. FIF Hillerød Orientering er blandt de tre foreninger i kommunen, der nu samarbejder med skolerne. Klubben kommer ud til to klasser ad gangen med et undervisningsforløb. Her underviser repræsentanter fra klubben i orientering sammen med en lærer fra skolen. Vi får en højere grad af kontakt til lærerne og dermed bedre samarbejde om faciliteterne. Vi håber, at forløbet kan inspirere lærerne til mere orienteringsløb på elevernes skemaer, og at vi måske kan vække nogle elevers interesse for vores idræt, siger Anders Bachausen, der er ungdomstræner og klubbens ansvarlige for skolesamarbejdet. Han fortæller, at klubbens frivillige trænere har fået lov til at få fri fra deres arbejde, så de kan undervise eleverne. Netop sådan et samarbejde er vejen frem, mener DIF, der arbejder på at få samarbejder op at stå mellem skoler og foreninger. Her er der brug for kommunerne.

5 5 KOMMUNAL VANDSKRÆK Den tragiske dragebådsulykke på Præstø Fjord i 2011 har bevirket, at skoler og kommuner i dag tøver med at give elever adgang til vandsportsaktiviteter som roning og sejlsport. Men nervøsiteten er ubegrundet, mener blandt andre roforbundet og sejlunionen, som ønsker mere samararbejde med skolerne. AF JACOB BECH ANDERSEN Da 13 efterskoleelever og to lærere fra Lundby Efterskole den 11. februar 2011 kæntrede med en såkaldt dragebåd på Præstø Fjord, var der ikke alene tale om en enkeltstående ulykke. Tragedien, hvor en lærer omkom, og flere af eleverne blev alvorligt skadet for livet, har i de efterfølgende år fået stor betydning for gældende sikkerhedsregler ved vandaktiviteter i skolerne. I dag, mere end tre år efter den skæbnesvangre sejltur på Præstø Fjord og næsten et år efter den afsluttende retssag i Landsretten, er Præstø-sagen på ingen måde glemt. Sagen har blandt andet påvirket de overvejelser, skoler og kommuner gør sig i forhold til at tilbyde eleverne muligheder for at prøve vandaktiviteter som roning og sejlsport. i skoletiden Det er blevet meget vanskeligere at få unge mennesker ud at prøve sejlsport i skoleregi, selvom sikkerheden og forsikringsdelen er i top. Det er vi selvfølgelig kede af som specialforbund, fordi Danmark nu engang er et kystland omgivet af vand, og fordi en stor del af vores rekrutteringspotentiale netop ligger i skolerne, siger sejlladschef i Dansk Sejlunion, Steen Wintlev. Han uddyber: Præstø-sagen var en forfærdelig tragedie, som skete via en blanding af mange ekstremt uheldige omstændigheder. Sagen betød, at en række regler på området blev strammet, hvilket var godt. Desværre resulterede hele sagen omkring ulykken også i, at nogle folk i dag tror, at det er livsfarligt at sejle. Sådan forholder virkeligheden sig heldigvis ikke. Faktum er, at danske kano og kajakklubber, sejlklubber og roklubber stort set aldrig oplever ulykker, da vi alle har en ekstrem høj sikkerhedskultur. Derudover har vi også vores forsikringsaftaler på plads, så kommunerne kan roligt indgå samarbejder med os, siger Steen Wintlev. DESVÆRRE RESULTEREDE HELE SAGEN OMKRING ULYKKEN OGSÅ I, AT NOGLE FOLK I DAG TROR, AT DET ER LIVSFARLIGT AT SEJLE. SÅDAN FORHOLDER VIRKELIGHEDEN SIG HELDIGVIS IKKE Steen Wintlev, sejladschef i Dansk Sejlunion FRYGTER ANSVARET Især forsikringsaspektet har bekymret flere kommuner i forhold til at lade deres skoler indgå samarbejdsaftaler med idrætsforeninger, der tilbyder vandsportsgrene. Mange kommuner og skoler er nemlig stærkt bekymrede for, at de som følge af de strammede regler fra Søfartsstyrelsen kan drages til ansvar, hvis uheldet skulle være ude. I Sorø Kommune valgte man sidste år at indføre et midlertidigt forbud mod sejlads med passagerer, indtil kommunens forsikringsforhold blev afklaret. Forbuddet gjaldt for alle kommunens skoler og alle typer sejllads lige fra ekskursionsture på en fiskerkutter til rosport i den lokale idrætsforening. Centerchef i Sorø Kommune Thomas Harfot siger: Ulykken i Præstø har givet anledning til refleksion flere steder. Fordi der har været så stor fokus på området, og fordi der kom en ny lov fra Søfartsstyrelsen, skulle vi lige finde ud af, hvilket ben vi skulle stå på. Derfor meldte vi i en periode ud, at man som skole i Sorø Kommune måtte være så rar at lade være med at lave sejlende ekskursioner eller lignende. Det var et hensyn til vores brugere (skoleelverne, red.) og vores ansatte, og selvfølgelig så vi også på det ansvar, kommunen kunne blive pålagt, hvis der skulle ske noget. Sorø Kommune lider dog ikke længere af vandskræk og har igen åbnet op for, at kommunens institutioner må være på vandet i undervisningsregi. Der er også indgået et samarbejde med den lokale idrætsforening Sorø Roklub. IDRÆTTENS FORSIKRING GÆLDER Men de tragiske spor fra Præstø skræmmer i flere andre kommuner. En gennemgående problemstilling er, at kommunerne og skolerne ofte overser en vigtig detalje, når vandsportsgrene skal på skoleskemaet. Detaljen består i, at idrættens kollektive forsikringsaftale, som DIF og DGI har indgået med Tryg, nu omfatter sportsaktiviteter på vandet, når en af DIF eller DGI s foreninger står for aktiviteten. Det lyder således i det nye tillæg til idrættens kollektive ansvarsforsikring, at forsikringen også omfatter sikredes (foreningernes) erstatningsansvar ved ulykker under søtransport af passagerer i mindre fartøjer.

6 6 Det betyder reelt, at skulle uheldet være ude, hvilket der jo på ingen måde er nogen, der forventer, så er det eksempelvis idrættens kollektive forsikring, der dækker, siger juridisk konsulent i DIF Willy Rasmussen. Han har været med til at forhandle den nye forsikringsklausul, som trådte i kraft den 1. januar Der er styr på forsikringsdelen nu. Og set i forhold til det sikkerhedsniveau, der hersker blandt vores ro- og sejlsportsklubber, burde der ikke være grund til yderligere bekymring, og derfor håber jeg da også for vores specialforbunds og deres klubber, at kommunerne med tiden vil blive mindre urolige i forhold til at lade skoleelever prøve kræfter med idrætsgrene på vandet, lyder det fra Willy Rasmussen. TUNG DYNE I Dansk Forening for Rosport er man glad for, at forsikringsdelen i forhold til at indgå samarbejdsaftaler med kommuner og skoler er på plads. Omvendt oplever man stadig, at ulykken fra Præstø hænger som en tung dyne over forvaltningerne. Eksempelvis møder roforbundet flere udfordringer med at afholde konceptet Danmarks stærkeste klasse. Her tilbydes skoleelever at komme på vandet i såkaldte EDON-både, som er utrolig sikre og har pontoner (en slags støttehjul) under hver rig. Bådene er derfor næsten umulige at kæntre i. Derudover har roforbundet søsat en lang række sikkerhedsinitiativer i forbindelse med Danmarks stærkeste klasse. Blandt andet er der i båd-trailerne fuldautomatiske, selvoppustelige redningsveste, som eleverne får på, når de skal på vandet. Vi har brugt utrolig meget krudt på at forstå de stramninger, der er kommet fra Søfartsstyrelsen i kølvandet på efterskole-ulykken. Når en klub tager imod en skoleklasse garanterer vi som forbund at rammerne er på plads, og at et skolesamarbejde opfylder Søfartsstyrelsens nye krav, siger Ronja Egsmose, som er projektmedarbejder i Dansk Forening for Rosport. Vi har også udarbejdet en beskrivelse af de gældende forsikringsregler, hvor det klart fremgår, at skoleeleverne er dækket af idrættens kollektive ansvarsforsikring, når de deltager i denne aktivitet. VI TALER TIT FORBI HINANDEN OG LAVER DOBBELTARBEJDE, OG DET ER SELVFØLGELIG ALT SAMMEN UDFORDRINGER, SOM KAN KOBLES TILBAGE TIL EFTERSKOLE-ULYKKEN Ronja Egsmose, projektmedarbejder i Dansk Forening for Rosport Hun har dog en klar forhåbning om, at vedvarende information vil føre til flere positive kommunale samarbejdsaftaler. Vi har allerede haft mere end 2300 elever til at deltage i Danmarks stærkeste klasse, og det er særdeles positivt. Men i godt halvdelen af skolesamarbejderne har der været tvivlsspørgsmål og usikkerhed omkring sikkerheds- og forsikringsforholdene. Til næste år vil vi gerne have endnu flere skoleelever med på vandet, og det får vi forhåbentligt også, når vi for alvor får overbevist kommunerne og skolerne om, at det ikke er farligt at dyrke roning, lyder det fra Ronja Egsmose. FAKTA: PRÆSTØ-SAGEN Den 11. februar 2011 kæntrede en otte meter lang dragebåd på Præstø Fjord med 13 efterskoleelever og to lærere fra Lundby Efterskole. Ulykken fik en ualmindelig tragisk udgang, da den ene lærer omkom, og flere af eleverne fik meget alvorlige skader. Det kom efter ulykken frem, at en række sikkerhedsprocedurer i forbindelse med sejladsen var blevet overtrådt. Dragebåden var ikke godkendt af Søfartsstyrelsen, og eleverne var kun udstyret med svømmeveste i stedet for de påkrævede redningsveste. På baggrunden af ulykken strammede Søfartsstyrelsen sine regler. Præstø-sagen endte i første omgang i Landsretten, hvor skolederen fra Lundby Efterskole blev kendt skyldig i uagtsom legemsbeskadigelse og idømt 60 dages betinget fængsel. Dommen blev anket, men senere stadfæstet i landsretten. Ronja Egsmose understreger, at det har været mere end vanskeligt at få nyheden om idrættens dækkende ansvarsforsikring kanaliseret helt ud til kommunerne. Hver gang jeg fortæller skoler og kommuner, at alt er i orden på forsikringsdelen, så siger folk alligevel ofte, at de lige skal tænke over det og tjekke deres egne forsikringsforhold for en god ordens skyld. Vi taler tit forbi hinanden og laver dobbeltarbejde, og det er selvfølgelig alt sammen udfordringer, som kan kobles tilbage til efterskole-ulykken, siger Ronja Egsmose.

7 7 KOMMUNERNE HOPPER PÅ SENIORIDRÆTSVOGNEN Der er sket en kraftig stigning i antallet af kommuner, der samarbejder med foreningsidrætten om idræt for seniorer. Sundheds- og forebyggelsesministeren hilser udviklingen velkommen og har afsat 120 millioner kroner til, at endnu flere organisationer i fremtiden samarbejder til gavn for danskernes sundhed. AF MIKKEL BOCK BONNESEN Seniorerne myldrer fortsat ind i de danske idrætsforeninger. Men det er ikke længere kun seniorerne selv, der har fået øjnene op for foreningsidrættens styrker. Der er de senere år sket en eksplosiv stigning i antallet af danske kommuner, der har indledt et formelt samarbejde med det etablerede idrætsliv om senioridrætten. I 2008 var der to kommuner, der samarbejdede med specialforbundet Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) om senioridræt. I 2013 var det antal steget til hele 22. Den udvikling glæder sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup (S). Et aktivt seniorliv med masser af bevægelse er ikke bare godt for helbredet det giver også større livskvalitet. Derfor er det positivt, at der bliver skabt flere muligheder for, at seniorerne kan få mere bevægelse ind i tilværelsen, eksempelvis gennem partnerskaber mellem kommuner og idrætsforbund, siger Nick Hækkerup til DIF Opinion. Samarbejdsaftalerne betyder eksempelvis, at der dannes idrætsforeninger på de kommunale plejecentre, hvor de ældre kan dyrke en fast ugentlig aktivitet, og at de gennem DAI kan blive uddannet til frivillige trænere for andre seniorer. ANTAL KOMMUNER, DER HAR SAMARBEJDS- AFTALER MED DAI OM SENIORIDRÆT 2008: : : : : : 22 Idrætten giver de ældre livskvalitet, men der er også sund økonomisk fornuft i at prioritere fysisk aktivitet blandt ældre, fordi fysisk velvære er en forudsætning for såkaldt sund aldring. Sund aldring betyder, at befolkningen godt nok bliver ældre, men at den enkelte ældre ikke får flere plejekrævende år. Oplever fremtidens ældre sund aldring, vil samfundet ifølge en rapport fra Det Økonomisk Råd spare hele 12,5 milliarder kroner årligt i sundhedsudgifter i ET AKTIVT SENIORLIV MED MASSER AF BEVÆGELSE ER IKKE BARE GODT FOR HELBREDET DET GIVER OGSÅ STØRRE LIVSKVALITET Sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup (S) En kommune som Københavns Kommune har fem forskellige typer samarbejdsaftaler med DAI, og deres primære formål er at koble kommunens tilbud om fysisk aktivitet med de frivillige foreninger i det etablerede idrætsliv. Når området for senioridræt skal dyrkes op, er det en stor fordel, at der er idrætskonsulenter med, som kan smøre maskinen og få skabt det her samarbejde mellem kommunen og de frivillige foreninger. Og så kan vi også trække på en stor viden om, hvilke sportsgrene, der er relevante på området, siger Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsborgmester, Ninna Thomsen (SF). IDRÆTSFORENINGERNE ER OMDREJNINGSPUNKTET De senere år er antallet af medlemmer over 60 år i DIF-idrætten steget kraftigt, og det er netop de frivillige idrætsforeninger, som er nøglen i samarbejdsaftalerne. Det centrale punkt er, at den kommunale senioridræt bliver bygget op om en eksisterende idrætsforening, eller at der etableres nye idrætsforeninger på eksempelvis de enkelte plejecentre eller lokalcentre. DAI er godt tilfreds med, at kommunerne har fået øjnene op for samarbejdsgevinsterne og er begyndt at prioritere idrætsforeningerne i deres sundhedsarbejde. Det har været helt overvældende. Vi har mærket, at kommunerne de senere år er blevet meget fokuserede på, hvad frivilligheden kan tilføre området. Det etable-

8 8 rede idrætsliv kan løfte opgaver, som kommunerne selv har svært ved. Frivilligheden, som foreningerne er baseret på, kan give både ejerskab, langtidsholdbarhed og en økonomisk uafhængighed, som kan være svær at matche, siger idrætskonsulent Poul Sølvstein fra DAI. Netop de frivillige kræfter i foreningsverdenen er noget af det vigtigste i Aarhus Kommune, som har samarbejdstaler om blandt andet etablering af krolfbaner (populær senioridrætsdisciplin, som er en blanding af kroket og golf red.) og forskellige uddannelser af frivillige. op for fordelene ved at indgå partnerskaber for at styrke danskernes sundhed. Partnerskaber er en vigtig brik i forhold til at mindske ulighed i sundhed. Derfor har regeringen også afsat 120 millioner kroner de næste fire år til partnerskaber mellem eksempelvis kommuner, frivillige organisationer og virksomheder. Partnerskaberne skal være med til at opfylde de ambitiøse mål, vi har sat for danskernes sundhed om 10 år, siger Nick Hækkerup. Vi har fantastiske erfaringer med det her. Vi har fået uddannet en lang række frivillige ildsjæle, som træner seniorer i krolf, petanque, selvtræning og en masse andet. Og når det så bliver koblet til frivillige foreninger, så er det lig med holdbarhed, fordi de ikke er underlagt kommunale budgetter eller puljer, der kun kører i en begrænset periode, siger rådmand for Omsorg og Sundhed i Aarhus Kommune, Jette Skive (DF). NÅR DET SÅ BLIVER KOBLET TIL FRIVILLIGE FORENINGER, SÅ ER DET LIG MED HOLDBARHED, FORDI DE IKKE ER UNDERLAGT KOMMUNALE BUDGETTER ELLER PULJER, DER KUN KØRER I EN BEGRÆNSET PERIODE Rådmand for Omsorg og Sundhed i Aarhus Kommune, Jette Skive (DF). I første omgang var senioridrætten fra kommunal side tænkt som et tilbud til de mennesker, der havde været i rehabilitering, så de havde et tilbud om fysisk aktivitet, når genoptræningen var slut. Men efterhånden er man gået skridtet videre. Vi forsøger at få fat i nye målgrupper, så nu er tilbuddene rettet til alle seniorer. Både dem, der sidder derhjemme og er knap så friske, men også dem, der gerne vil ud og udfordres. De skal motiveres på hver deres måde, men der har vi så forskellige målrettede tilbud, siger Jette Skive. FLERE PARTNERSKABER EFTERSPØRGES Ifølge Danmarks Statistik er der i 2050 cirka en halv million flere danskere over 65 år, så der venter en stor opgave, hvis de skal have en sund aldring. Hos Københavns Kommune efterspørger man, at endnu flere byder ind med samarbejdsmuligheder. Jeg savner, at flere specialforbund byder ind med aktiviteter for denne målgruppe, for det vil jeg meget gerne være med til at facilitere. Og så kunne man forestille sig et endnu bredere samarbejde med både specialforbund, kommuner og patientforeninger, siger Ninna Thomsen. I Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse håber Nick Hækkerup, at endnu flere i de kommende år får øjnene

9 9 CYKELRYTTERE VIL HAVE SUNDHED En undersøgelse af de selvorganiserede cykelryttere viser, at de i høj grad er begyndt at cykle af hensyn til deres sundhed. DCU vil bruge undersøgelse til at få flere ind i cykelklubberne. AF LARS HESTBECH Vi kender dem alle, for vi møder dem dagligt på landeveje og cykelstier. Lycraindpakkede mænd, typisk over 30 år, med reflekterende solbriller og trampende afsted på dyre racercykler af kulfiber. De optræder både på egen hånd og sammen med andre, og de bliver flere og flere. Nu ved man også noget om, hvad der driver dem. DIF s Team Analyse har for Danmarks Cykle Union (DCU) udarbejdet en analyse af selvorganiserede motionscykelryttere baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen, der havde deltagelse af 738 ryttere, viser, at sundhedselementet spiller en stor rolle for dem. Når de skal angive, hvad der primært motiverer dem, så svarer over 20 procent, at de gør det for sundhedens skyld eller for at tabe sig. Til sammenligning så er det kun 0,7 procent af de adspurgt, som primært cykler for at styrke et forretningsmæssigt netværk, mens 5,9 procent peger på konkurrenceelementet. Topscoreren er for motionens skyld med 23 procent. Den svarkategori dækker også et sundhedsmæssigt aspekt. Det er ekstremt interessant, at sundhedsaspektet er så dominerende, og det overrasker mig lidt. Cykling bliver ofte omtalt som det nye golf, og derfor havde jeg troet, at social status og netværksmulighederne ville fylde mere i undersøgelsen, siger Michael Fester, der er analytiker i Team Analyse og har udarbejdet rapporten. CYKLING BLIVER OFTE OMTALT SOM DET NYE GOLF, OG DERFOR HAVDE JEG TROET, AT SOCIAL STATUS OG NETVÆRKSMULIGHEDERNE VILLE FYLDE MERE I UNDERSØGELSEN Michael Fester, analytiker hos Team Analyse PRIMÆR MOTIVATION FOR CYKELSPORTEN For motionens skyld... 23,8 % For at udfordre mig selv...13,3 % For sundhedens skyld... 10,7 % For at tabe mig / holde vægten...10,1 % Skade umuliggjorde min tidligere idræt...8,7 % Blev opfordret af ven/familie/kollega...7,1 % For at dyrke konkurrence... 5,9 % Andet...4,4 % For at blive en bedre cykelrytter... 4,1 % Det sociale samvær... 4,0 % For at koble af...3,3 % For at opleve naturen... 2,5 % Har fået ekstra tid til mig selv... 0,8 % For at styrke mit forretningsmæssige netværk...0,7 % For at få nye venner...0,6 % Total...100,0 % Kilde: Team Analyse/DIF SUNDHED FÅR DEM PÅ CYKLEN Mange begynder at cykle, når de har passeret de 30 år, og som undersøgelsen viser, er det ofte ønsket om sundhed, som får dem op på cyklen. Det gælder også Jens Lunde, der er 35 år og kaptajn i forsvaret. Han begyndte med at cykle for to år siden. Jeg havde problemer med at klare de fysiske test, der er nødvendige at bestå, hvis man skal udsendes. Og når jeg kiggede i spejlet, kunne jeg ikke længere lyve over for mig selv. Løb var ikke længere et alternativ på grund af den hårde belastning for anklerne, og på grund af besparelser i forsvaret kunne jeg ikke længere træne i arbejdstiden. Så besluttede jeg mig for at prøve cykelsporten, og nu er jeg helt bidt af det, siger Jens Lunde. JEG HAVDE PROBLEMER MED AT KLARE DE FYSISKE TEST, DER ER NØDVENDIG AT BESTÅ, HVIS MAN SKAL UDSENDES Jens Lunde, motionscykelrytter og kaptajn i forsvaret Det er stort set den samme forklaring man får, når man spørger andre selvorganiserede motionscykelryttere. Eksempelvis den 70-årige Steen Høj Rasmussen. Jeg begyndte at cykle for to år siden, fordi jeg ikke længere kunne løbe, da mine trædepuder efterhånden var gået i stykker. Jeg fik først en hybridcykel, og efter et

10 10 stykke tid måtte jeg have en racercykel. Det er så skønt, og hvis jeg ikke har mulighed for at komme ud at cykle i nogle dage, så får jeg det skidt, siger han. Efter at have cyklet i relativ kort tid, fik Steen Høj Rasmussen konstateret en hjertefejl, og da han ventede på lægernes dom, var der især en ting, der fyldte hans tanker. Jeg var så bange for, at lægerne skulle sige, at jeg ikke længere måtte cykle. Det var det, jeg frygtede mest. Men heldigvis sagde de, at jeg bare skulle fortsætte med at cykle, da det var gavnligt for mit hjerte. Det var en kæmpe lettelse, siger Steen Høj Rasmussen, der har rundet kilometer på jernhesten i år. PROJEKT SKAL GIVE FLERE MEDLEMMER Organiseringsgraden blandt motionscyklister er meget lav. Idans idrætsvaneundersøgelse peger på, at op mod danskere anvender cykling som motionsform. Til sammenligning havde Danmarks Cykle Union (DCU) ved den seneste medlemsopgørelse i medlemmer. Medlemstallet har været støt stigende, men der ligger et enormt potentiale gemt i alle de selvorganiserede cykelryttere. Klubberne skal fokusere mere på sundhedsdelen frem for klassisk konkurrence. Klubberne har nogle uddannede trænere, der ved, hvordan man træner effektivt. Så klubberne skal slå på, at de kan tilbyde dobbelt så meget sundhed på den samme tid, lyder opfordringen fra Michael Fester. DIF og DCU har netop indledt et fælles udviklingsprojekt med et budget på 8,3 millioner kroner. Projektet har blandt andet den målsætning, at flere danskere skal være at finde i en cykelklub i Projektleder i DCU Brian Samuelsson vil bruge flere af undersøgelsens konklusioner i projektarbejdet. Frem for alt skal klubberne blive bedre til at appellere til den type ryttere, der kan kaldes sundhedsryttere og motionsryttere. FLEKSIBILITET ER AFGØRENDE Mange af de selvorganiserede motionscykelryttere har det fint med at stå uden for en klub. Men der ligger måske et medlem og venter i skikkelse af den 70-årige Steen Høj Rasmussen. Jeg gad godt på et tidspunkt. Jeg kan se, at den lokale cykelklub kører forbi mine vinduer hver tirsdag og søndag, og jeg har da overvejet, om det er noget for mig. Men på den anden side sætter jeg stor pris på, at jeg kan hoppe på cyklen, præcis når jeg har lyst til det. Der er dejlig fleksibelt på den måde, understreger han. Kravet om fleksibilitet går igen, når motionscykelrytterne forklarer, hvorfor de ikke er i en klub. Også det aspekt skal udviklingsprojektet kigge nærmere på. Mange ryttere vil være bedre, men de vil ikke undvære fleksibiliteten. Jeg forestiller mig, at vi kan gøre en forskel, hvis klubberne tager initiativ til træningssamarbejder klubber imellem. Dermed vil de kunne udbyde langt flere træningstider og være sikker på, at der er nok ryttere til alle træningerne. De kommer vi til at se nærmere på, siger Brian Samuelsson. HVORFOR HAR DU ALDRIG VÆRET MEDLEM AF EN CYKELFORENING? Træningstiderne passer mig dårligt...27,9 % Jeg vil hellere cykle for mig selv...23,5 % Jeg ved ikke hvor cykelklubberne er i mit lokalområde...13,6 % Ambitionerne/forventningerne blandt de andre cykelryttere i foreningen er for høje...10,5 % Der er ingen / for få på mit niveau...5,9 % Det er for dyrt...5,5 % Der er for langt til klubberne... 4,8 % Der går for meget tid med ikke-cykelrelaterede ting... 3,1 % Jeg har behov for bedre træning/rådgivning, end foreningen kan give...1,5 % Der er ikke nok socialt liv i foreningen...1,3 % Jeg flytter / regner med at flytte væk fra lokalområdet...1,3 % Jeg er ikke tryg ved sikkerheden...1,1 % Total % Kilde: Team Analyse/DIF Vi skal tænke i at lave blødere og knap så konkurrenceprægede events til denne gruppe. Og så skal vi synliggøre, at der i klubberne er en masse ekspertise i, hvordan man træner godt, og hvordan man eksempelvis indstiller og sidder rigtigt på cyklerne. Hvis man sidder forkert, så er der også i cykling risici for skader, siger Brian Samuelsson, der også peger på klubbernes opdragende funktion med hensyn til trafiksikkerhed som et salgsargument over for de selvorganiserede ryttere. VI SKAL TÆNKE I AT LAVE BLØDERE OG KNAP SÅ KONKURRENCEPRÆGEDE EVENTS TIL DENNE GRUPPE Brian Samuelsson, projektleder i DCU

11 11 LEDER IDRÆT SKABER VÆKST OG BESKÆFTIGELSE AF KOMMUNIKATIONSCHEF STEEN DAHL PEDERSEN, DIF Vækst og beskæftigelse er næppe ord, de fleste forbinder med idræt. I dette nummer af Opinion indgår en analyse, der viser, at DIF-idrætten bidrager med 4,8 mia. kr. til BNP og beskæftiger knap personer. Idrættens primære formål er selvsagt ikke at skabe vækst og beskæftigelse. Men udover vores kernevirksomhed, hvor foreningsidrætten stiller gode og sunde idrætsaktiviteter til rådighed for danskerne, dokumenterer analysen, at DIF-idrætten også bidrager positivt til samfundsøkonomien. Det vil vi gerne gøre i endnu højere grad. Derfor offentliggør DIF nu et vækst- og beskæftigelsespolitisk udspil med 11 indsatsområder. Et af indsatsområderne omhandler, hvordan idræt kan understøtte regeringens strategi for at øge dansk eksport til BRIK-landene. I en af nyhedsbrevets artikler ser vi nærmere på de muligheder, der ligger i at inddrage idræt som døråbner i eksportfremstød, og hvordan den danske idrætsmodel i sig selv kan være en eksportvare. Et andet indsatsområde i udspillet er, hvordan idrætten kan understøtte bedre beskæftigelse. Det kan eksempelvis være oprettelse af nye stillinger eller aktiveringsforløb, der klæder ledige borgere på til arbejdsmarkedet. Partierne bag beskæftigelsesreformen er enige om, at ledige dagpengemodtagere skal have en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats, mens de står udenfor arbejdsmarkedet. Her kan idrætten byde ind. Vores foreninger og klubber kan hjælpe med at skabe meningsfulde aktiveringsforløb for ledige. Samtidig kan de ledige give et løft til vores foreninger og klubber. Og det kan lade sig gøre. DBU har i samarbejde med Københavns Kommune, Akademikernes A-kasse, Djøf og Würtz Extemp lavet et 13-ugers beskæftigelsesforløb, hvor unge, ledige akademikere arbejder i en lokal idrætsforening. Målet er, at den enkelte ledige får suppleret sin teoretiske viden med redskaber og netværk, der kan lede til et arbejde. Samtidig kan de ekstra kræfter hjælpe idrætsforeningen på vej med initiativer, der ellers ikke er mulighed for at forfølge i en travl hverdag båret af frivillige. Der er mange gode takter i den type forløb, der både er til gavn for den enkelte ledige og for idrætsforeningen. Forventningerne til, hvad en idrætsforening kan og skal bidrage med, er under forandring. Vi er i idrætten begyndt at tale om den professionelle forening. Heri ligger ikke et farvel til frivillighed som et centralt omdrejningspunkt for foreningsidrætten. Men der ligger en erkendelse af, at især konkurrencen fra kommercielle aktører på idrætsområdet skærper kravene til foreningernes organisatoriske set up eksempelvis når det gælder udvikling og markedsføring af de forskellige tilbud i foreningerne. Flere foreninger har taget konsekvensen heraf og har ansat administrative medarbejdere for at styrke den daglige ledelse af foreningen. DIF vil nu afdække modeller for, hvordan den type ansættelser kan understøtte foreningernes arbejde på især at tiltrække flere voksne udøvere. Tilsvarende vurderer vi, at der kan være nye beskæftigelsesmuligheder i skolereformen. Det kan være kombinationsstillinger, hvor medarbejdere deles mellem skolen og idrætten for at trække mere viden om idræt ind i folkeskolen og for at styrke samarbejdet mellem skoler og foreninger, sådan som skolereformen lægger op til. Øget vækst og beskæftigelse er vigtigt for Danmark. Det vil vi gerne bidrage til i DIF-idrætten. Men vi kan ikke gøre det alene. Derfor er vores udspil også en invitation til ministerier, kommuner, virksomheder og organisationer om at indgå i partnerskaber, hvor idrætten kan bidrage positivt til positiv vækst- og beskæftigelse. DIF Opinion udgives af Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby 4. årgang. Nr Følg DIF Opinion på dif.dk og DIF s facebook-side Redaktion Ansvarshavende redaktør: Steen Dahl Pedersen, Redaktør: Lars Hestbech, Journalist: Jacob Bech Andersen, Analyse: Martin Borch, Layout: Formegon ApS Redaktion afsluttet: 1/

DANMARKS IDRÆTSFORBUNDS VÆKST- OG BESKÆFTIGELSESPOLITISK UDSPIL

DANMARKS IDRÆTSFORBUNDS VÆKST- OG BESKÆFTIGELSESPOLITISK UDSPIL DANMARKS IDRÆTSFORBUNDS VÆKST- OG BESKÆFTIGELSESPOLITISK UDSPIL 2 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSESPOLITISK UDSPIL INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Idrætten skaber vækst og arbejdspladser 4 Fokus på innovation ved

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU EN DEL AF NOGET STØRRE STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU Inspiration og gode råd til et styrket samarbejde mellem klubber, kommuner og DBU Med strategien vil vi over de næste fire år kridte banen op til

Læs mere

HVORFOR EN FORENINGS SFO?

HVORFOR EN FORENINGS SFO? FORENINGS SFO PIXIE EN FORENINGS SFO ER ET BUD PÅ EN HELHEDSHVERDAG FOR BØRNENE SOM BÅDE VIL KUNNE SPILLE SAMMEN MED DEN NYE SKOLEREFORM, OG SOM KAN LAVES UAFHÆNGIGT. HVORFOR EN FORENINGS SFO? Fordi en

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge

AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge Der er stor stabilitet i danskernes interesse i at deltage i frivilligt arbejde. Cirka en tredjedel af danskerne arbejder frivilligt, og det er stort set det

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

Hvem former fremtidens idrætsliv? Stemmeaftalen om idræt. En forspildt chance for positiv forandring eller er der håb endnu?

Hvem former fremtidens idrætsliv? Stemmeaftalen om idræt. En forspildt chance for positiv forandring eller er der håb endnu? Hvem former fremtidens idrætsliv? Stemmeaftalen om idræt. En forspildt chance for positiv forandring eller er der håb endnu? 25. november 2014 Vejen Idrætscenter Idrættens største udfordringer IV Henrik

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super.

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super. Sag 9: Aarhus Internationale Sejlsportscenter Og vi går videre til Kultur og Borgerservices sag nummer 9, Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Er der nogen, der har nogle kommentarer kan de klares med

Læs mere

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Vores udvalg, der organiserer idrætterne, har fortsat det hårde, men flotte arbejde med at være omkostningsbeviste

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

Håndbolden og den brændende platform - temperaturen på håndboldsporten

Håndbolden og den brændende platform - temperaturen på håndboldsporten DHF s Breddeseminar 2013 Oplæg v. Kasper Lund Kirkegaard Forskningsansvarlig analytiker ved Danmarks Idræts-Forbund 1 Program Hovedspørgsmålet skal håndboldsporten fortsat være en kulturbærer i dansk idræt?

Læs mere

TILLYKKE MED SKOLESAMARBEJDET ROBATTLE

TILLYKKE MED SKOLESAMARBEJDET ROBATTLE TILLYKKE MED SKOLESAMARBEJDET ROBATTLE 1 KÆRE ROKLUB, TILLYKKE MED DET NYE SKOLESAMARBEJDE VI HÅBER, AT I FÅR EN FANTASTISK OPLEVELSE MED SAMARBEJDET! Allerførst vil vi sige tillykke til jer med det kommende

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Forslag til etablering af en mountainbike bane. -på og omkring Struer Stadion i forbindelse med etableringen af Fritidscenter Struer.

Forslag til etablering af en mountainbike bane. -på og omkring Struer Stadion i forbindelse med etableringen af Fritidscenter Struer. Forslag til etablering af en mountainbike bane -på og omkring Struer Stadion i forbindelse med etableringen af Fritidscenter Struer. Først lidt information om hvem vi er: Struer Cykelklub er en motions

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2015-18 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-

Læs mere

Kaløvig Bådelaug udnytter nedlagt sejlsportscenter

Kaløvig Bådelaug udnytter nedlagt sejlsportscenter Kaløvig Bådelaug udnytter nedlagt sejlsportscenter Et projekt, der udnytter lokale ubrugte faciliteter, og får kommunens forskellige klubber i samme idrætsgren til at tage ansvar for planlægning og udførsel

Læs mere

Forberedelse Fællesmøder

Forberedelse Fællesmøder Læringsreformen Idræt, motion og bevægelse skal sikres kvalitet i den nye læringsreform ved at sikre bevidsthed om hvilke kvaliteter forskellige aktører kan bidrage med. Den nye folkeskolereform lægger

Læs mere

Formandens beretning for Repræsentantskabsmøde i Viby Idrætsforening, den 25. april 2007. Dette er så mit sidste repræsentantskabsmøde for denne gang.

Formandens beretning for Repræsentantskabsmøde i Viby Idrætsforening, den 25. april 2007. Dette er så mit sidste repræsentantskabsmøde for denne gang. Formandens beretning for Repræsentantskabsmøde i Viby Idrætsforening, den 25. april 2007. Dette er så mit sidste repræsentantskabsmøde for denne gang. Fra og med dags dato, trækker jeg mig tilbage som

Læs mere

UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017. Formål:

UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017. Formål: UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017 Formål: Klatresporten udvikler sig hurtigt I følge IFSC (International Federation of Sport Climbing) kommer der 3.000 nye klatrere til hver dag. Ses på sammenlignelige lande

Læs mere

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014 Side 1 af 5 Beretning 2013/2014 2013 har været et år, hvor der har været travlt med at se fremad i Værløse Boldklub, men for en kort bemærkning kigger vi lige tilbage og gør status på, hvad vi har opnået,

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Bruger- og borgerdialog i centrum. Processen og kommunikationen om initiativer er vigtigere end papiret.

Læs mere

Rundbold med hjelm og handsker

Rundbold med hjelm og handsker S k o le o g fo re n in g s liv i b e v æ g e ls e Rundbold med hjelm og handsker Dansk Softball Forbund er et af de forbund, der har set den nye folkeskole lov som en mulighed for at lave en særlig satsning

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune Idrætspolitik for Lyngby-Taarbæk Kommune Skole- og Fritidsudvalget vedtog i 2000 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til en Idrætspolitik - arbejdsgruppens kommissorium blev godkendt

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser En forening får gennem skolesamarbejdet mulighed for at give børn og unge anderledes succesoplevelser. Foreningen introducerer amerikansk fodbold

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

Kommunikation Klubkonference 2014 v/ Flemming Ø. Pedersen nov. 2014

Kommunikation Klubkonference 2014 v/ Flemming Ø. Pedersen nov. 2014 Kommunikation Klubkonference 2014 v/ Flemming Ø. Pedersen nov. 2014 Kommunikation i Dansk Sejlunion Strategisk og operativ kommunikation Kontakt og formidling til ekstern presse Produktion af SEJLER og

Læs mere

Harald Børsting 1. maj 2014

Harald Børsting 1. maj 2014 Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Indhold Indledning... 1 Baggrundsviden og fakta... 2 Udvikling i foreningers medlemstal og befolkningssammensætningen i Faaborg-Midtfyn Kommune...

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

Lykønskninger til S.C.K. 50 år

Lykønskninger til S.C.K. 50 år Lykønskninger til S.C.K. 50 år Jeg ønsker Sønderborg Cykle Klub hjertelig tillykke med 50-års jubilæet. I mange år har cykleklubben været samlingsstedet for unge og gamle, der har dyrket denne friske og

Læs mere

NYT FRA UDVIKLINGSKONSULENTEN

NYT FRA UDVIKLINGSKONSULENTEN NYT FRA UDVIKLINGSKONSULENTEN Dansk Taekwondo Forbund Nr. 1 Juni 2013 Jeg har nu været ansat i Dansk Taekwondo Forbund i et år, og har haft mulighed for at lære mange af jer og jeres klubber at kende.

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Jens Müller bød velkommen til årets første Elite- og Talentrådsmøde og til nye medlemmer. Derefter var der præsentationsrunde bordet rundt.

Jens Müller bød velkommen til årets første Elite- og Talentrådsmøde og til nye medlemmer. Derefter var der præsentationsrunde bordet rundt. Eliteidrætssekretariatet Kultur og Idræt Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk/elitekommune Referat af Elite- og Talentrådsmøde

Læs mere

Medlemskabstyper for fremtiden

Medlemskabstyper for fremtiden Medlemskabstyper for fremtiden Med denne publikation ønsker Dansk Golf Union (DGU) at rådgive de danske golfklubber om, hvordan de for fremtiden skal sammensætte deres medlemskabstyper, og hvorfor de skal

Læs mere

Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk. Strategi 2019

Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk. Strategi 2019 Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk Strategi 2019 Frivillige Rammer Indledning fra FIL s formand Anni Frisk Carlsen Med FIL s strategi 2019 er kursen sat for, hvordan FIL kan styrke

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Dansk Svømmeunion. - Vi skaber de bedste, sjoveste og mest motiverende rammer for vandaktiviteter i Danmark

Dansk Svømmeunion. - Vi skaber de bedste, sjoveste og mest motiverende rammer for vandaktiviteter i Danmark Dansk Svømmeunion - Vi skaber de bedste, sjoveste og mest motiverende rammer for vandaktiviteter i Danmark Vores fokus er på udviklingen, værdierne, glæden, motivationen og drivkraften i DIN svømmeklub.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 1 Indholdsfortegnelse Overblik over handleplanerne s. 4 Tema 1: Frivilligt lederskab. s. 5 Handleplan 1: Styrke

Læs mere

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur!

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Vingsted 20.november 2015 5.klasse i 1984 5.klasse i 2015 Foreningslivet

Læs mere

FORENINGSLIVETS UDFORDRINGER

FORENINGSLIVETS UDFORDRINGER FORENINGSLIVETS UDFORDRINGER Oplæg på Dansk Orienterings-Forbund repræsentantskabsmøde d. 1. marts 2014 Af Michael Fester, DIF Udvikling, Team Analyse DIF UDVIKLING, TEAM ANALYSE FORENINGSLIVETS UDFORDRINGER

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Nøglen til det danske samfund for expats

Nøglen til det danske samfund for expats Nøglen til det danske samfund for expats De lokale idrætsforeninger er nøglen til at lære danskerne bedre at kende. DGI SportsGuides guider expats godt ud i foreningslivet. Expats bidrager med nyt syn

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013

Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 1 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre ved en fælles indsats. Vi

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Formandsberetning 2008

Formandsberetning 2008 Formandsberetning 2008 Jeg har valgt at opbygge formandsberetningen på følgende måde: Tilbageblik på året der gik Bestyrelsens arbejde Udfordringer for fremtiden Afslutning Tilbageblik på året der gik

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 S i d e 2 Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Målsætninger... 4 Politik... 4 Service... 4 Udvikling... 4 Interessenter... 5 Værdikæde... 6 Idrætsrådet Silkeborg Kommunes

Læs mere

VELKOMMEN DECEMBER NYHEDSBREV FRA CONNECTSPORT

VELKOMMEN DECEMBER NYHEDSBREV FRA CONNECTSPORT DECEMBER 2014 VELKOMMEN DECEMBER NYHEDSBREV FRA CONNECTSPORT Velkommen til det inspirerende ConnectSport Netværk. Opgaven for mange ledere i dag er at være inspirerende. Men hvor skal man lade sig inspirere

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

En anstændig hjemmepleje

En anstændig hjemmepleje Enhedslistens folketingsgruppe Tel. +45 33 37 50 50 Pressetjeneste: +45 33 37 50 80 En anstændig hjemmepleje Enhedslistens forslag om hjemmehjælp til Finansloven for 2015 På trods af at kommunerne i finansloven

Læs mere

Midlertidighed på Nørrebro på godt og ondt.

Midlertidighed på Nørrebro på godt og ondt. Midlertidighed på Nørrebro på godt og ondt. Lars Kruse Danmarks Idræts-Forbund 61 Special Forbund ca. 11.000 foreninger Har arbejdet med idræt og integration gennem flere år også på Nørrebro Midlertidighed

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Oversigt: Aktivitetsniveau Tal og statistik Kommunerne Pressen DGI Nordvest Væsentlige begivenheder Satsningsområder Idrætspolitik

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen ) PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen

Læs mere

IDRÆTSTALENTER I DEN DANSKE FOLKESKOLE

IDRÆTSTALENTER I DEN DANSKE FOLKESKOLE TEAM DANMARK - IDRÆTSPOLITISK KONFERENCE 18. NOVEMBER 2015 IDRÆTSTALENTER I DEN DANSKE FOLKESKOLE JESPER STILLING OLESEN & DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE EMAIL: JEO@EDU.AU.DK & JCN@EDU.AU.DK

Læs mere

Fra 40 til 11 og nu på vej op igen

Fra 40 til 11 og nu på vej op igen Fra 40 til 11 og nu på vej op igen Badmintonklubben i den lille sjællandske provinsby mistede først ¾-delen af alle sine ungdomsspillere efter den nye folkeskolelov. Men et gennemtænkt koncept præsenteret

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere