DANSK IDRÆT SKAL EKSPORTERES TIL UDLANDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK IDRÆT SKAL EKSPORTERES TIL UDLANDET"

Transkript

1 ANALYSE FAKTA HOLDNING IDRÆTSP OLITISK NYHEDSBREV FRA DANMARKS IDRÆTSFORBUND DANSK IDRÆT SKAL EKSPORTERES TIL UDLANDET DIF-idrætten bidrager til Danmarks BNP med 4,8 milliarder kroner. Det tal kan blive endnu større, og i et nyt vækst- og beskæftigelsesspil bliver der peget på elementer i den danske idrætsmodel som en attraktiv eksportvare. Idéen møder stor opbakning på Christiansborg. AF LARS HESTBECH Danmark har noget, som mange andre lande misunder os - en af verdens mest idrætsaktive befolkninger. En aktiv livsstil er et meget vigtigt værn mod livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme og type 2 diabets, og derfor kigger man interesseret på den danske idrætsmodel i store og fremadstormende lande som Kina, Rusland, Indien, Indonesien og Brasilien. Disse lande er kendetegnet ved en kraftigt voksende middelklasse, som ikke er nær så idrætsaktiv som den danske. Et nyt vækst- og beskæftigelsespolitisk udspil fra DIF peger blandt andet på muligheden for at anvende dansk idræt som en eksportvare. Altså at eksportere nogle af de idéer og initiativer, som har gjort Danmark til en nation af idrætsaktive mennesker. Jeg var for nylig med til et møde med den indonesiske ambassadør i Danmark, som spurgte meget interesseret ind til, hvordan vi aktiverede den danske befolkning. Indonesien har 250 millioner indbyggere, og det vil spare indoneserne for enorme sundhedsudgifter, hvis befolkningen kunne blive mere idrætsaktiv, siger Rasmus Lyhne Ibsen, der er rådgiver hos DIF og har været meget involveret i arbejdet med det nye vækst- og beskæftigelsespolitiske udspil. EKSPORT FOR MILLIARDER England har netop indgået en kontrakt med Indien om af en opbygning af en infrastruktur, så den voksende middelklasse kan få adgang til idræt og fysisk aktivitet. Eksperter fra England skal også hjælpe inderne på områder som idræt i skolen, udvikling af forskellige idrætsgrene samt udvikling af eliteidrætten. Indien betaler tre milliarder kroner for konsulent- og rådgivningsbistanden. DIF-idrætten er baseret på vores frivillige kræfter i foreningerne. Den model er måske svær at eksportere en til en, for den er unik for Danmark og opbygget af generationer gennem 150 år. Men vi har stor erfaring eksempelvis med idræt for børn, og her har vi mange tiltag og projekter, som kunne være interessante for andre lande, siger Rasmus Lyhne Ibsen og peger blandt andet på konceptet Kidsvolley, som har været meget populært i de danske skoler. DIF vil nu komme med bud på eksportydelser inden for idrætten med sigte på vækstlande i Asien, Sydamerika og Mellemøsten. Herefter skal der indledes en dialog med regeringen og eksportrådet om, hvordan salgsprocessen bedst gribes an. I Handels- og Udviklingsministeriet tripper minister Mogens Jensen (S) for at komme i gang. Det er meget interessant at se på idrætten som en selvstændig eksportvare, og jeg er klar på at udforske de videre muligheder. Vi har i Danmark noget unikt at tilbyde. Ikke bare til lande som Kina og Indien, men også til lande i Afrika og Latinamerika i takt med at de oplever økonomisk fremgang og får en middelklasse, hvor behovet for sundhed spiller en stadig større rolle, siger handels- og udviklingsminister Mogens Jensen til DIF Opinion. DET ER MEGET INTERESSANT AT SE PÅ IDRÆTTEN SOM EN SELVSTÆNDIG EKSPORTVARE, OG JEG ER KLAR PÅ AT UDFORSKE DE VIDERE MULIGHEDER Mogens Jensen, handels- og udviklingsminister. Han vil nu sørge for, at DIF s vækst og beskæftigelsesudspil bliver omtalt i udenrigsministeriets nyhedsbrev, Denmark Digest, så udenlandske ambassader bliver opmærksomme på initiativet, og jorden dermed bliver gødet forud for fremtidige forhandlinger.

2 2 DEMOKRATI OG MENNESKERETTIGHEDER Regeringen lancerede tidligere på året en strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati, og Mogens Jensen mener, at udspillet fra DIF passer ind i den strategi. Han forstiller sig, at den foreningsstruktur, som idrætten er bundet op på i Danmark, kan være interessant for udlandet. Også selvom mange vækstøkonomier ikke har den samme tradition for frivilligt arbejde. Man skal jo begynde et sted, og vi har før været i stand til at eksportere noget af det, som har været med til at danne vores velfærdsstat. I Danmark har vi et bredmasket idrætstilbud, som hjælper med at forebygge livsstilssygdomme, men den måde, vi organiserer os på med idrætsforeninger, betyder også meget for vores demokrati, vurderer Mogens Jensen og fortsætter. Hvis vi kan eksportere vores måde at bygge idrætten op på, så kan det være med til at skabe bedre forudsætninger for demokrati og menneskerettigheder i andre lande. 4,8 MILLIARDER KRONER TIL BNP En ny analyse fra DAMVAD viser, at DIF-idrætten i 2012 bidrog med 4,8 milliarder kroner til Danmarks bruttonationalprodukt (BNP). Tallet dækker over aktiviteter i idrætsbranchen og DIF-idrættens køb af varer og services i andre brancher. Analysen viser også, at DIF-idrætten bidrager til beskæftigelsen med arbejdspladser. DIF-IDRÆTTENS BIDRAG TIL BNP I 2012 Hotel og restaurants forbrug 240 Nye Idrætsanlæg 235 Idrætsudstyr Transport, dyrlæger, reklamebureau er, udlejning mm Produktion af tv, radio og trykte medier mio. kr. Sportsklubber og drift af idrætsanlæg Kilde: DAMVAD Også i den modsatte side af folketingssalen er der opbakning til udspillet. Det er meget interessant og relevant, og når idrætten på den her måde løfter et samfundsansvar, så tager vi imod det med kyshånd, siger Brian Mikkelsen, der er erhvervsordfører for Det Konservative Folkeparti og tidligere økonomi- og erhvervsminister. IDRÆTTEN SOM DØRÅBNER Han hæfter sig især ved idrættens potentiale som døråbner i forbindelse med handelsfremstød. Min erfaring fra min tid som økonomi- og erhvervsminister er, at sport altid er et tema. Når jeg var i udlandet, så talte jeg med vores handelspartnere om Laudrup-brødrene, Peter Gade og Caroline Wozniacki, selv om temaet eksempelvis var olie og havne. Ud over de kongelige er vores sportsstjerner de bedste døråbnere, vi har, siger Brian Mikkelsen, der også ser eksportmuligheder i foreningsidrætten. UDSPILLET ER REALISABELT OG TIL AT ARBEJDE VIDERE MED POLITISK Brian Mikkelsen, erhvervsordfører (K) Jeg har været fem gange i Brasilien, hvor der bor 200 millioner mennesker, som er vilde med sport. Men gang er jeg blevet spurgt om, hvordan vi lykkes med at få så mange børn til at dyrke idræt. Det viser, at idrætten er en meget interessant eksportvare, siger Brian Mikkelsen. Udspillet er realisabelt og til at arbejde videre med politisk. Hvis der kommer en borgerlig regering ved næste valg, så vil det her være en af vores mærkesager, siger den konservative politiker. DIF-IDRÆTTENS BIDRAG TIL BESKÆFTIGELSEN I 2012 Hotel og restaurants forbrug810 Nye Idrætsanlæg 792 Idrætsudstyr Produktion af tv, radio og trykte personer Sportsklubber og drift af idrætsanlæg Vækst- og beskæftigelsesudspillet giver en række bud på, hvordan DIF-idrætten i fremtiden kan bidrage endnu mere. Udspillet indeholder også emner som atleters hjælp til handelsfremstød, aktiveringsforløb og store eliteklubbers muligheder for at skabe regional udvikling via midler fra EU s strukturfonde. Transport, dyrlæger, reklamebureau er, udlejning mm Kilde: DAMVAD

3 3 REFORM KAN BRINGE SKOLER OG FORENINGER SAMMEN Folkeskolereformen skaber bekymringer flere steder, men DIF og undervisningsministeren mener, at reformen kan være til gavn for både elever og idrætsforeninger. AF GITTE THORDAHL JESPERSEN Den nye folkeskolereform har nu været en realitet på landets skoler i snart et par måneder. Reformen har både skabt nye muligheder for idræt i og uden for skolen, men også bekymringer hos lærere, elever, forældre og idrætsforeninger. For den forlængede skoledag gør indhug i elevernes fritid og konkurrerer med nogle af de fritidsaktiviteter, som eleverne går til. Det viser blandt andet en meningsmåling, som Epinion har lavet for DR Nyheder. Her svarer hver femte forælder, at deres børn har droppet fodbold, fitness, ridning eller andre aktiviteter efter skoletid på grund af de ikke kan nå det længere. UNDERSØGER ALLE PROBLEMER I Køge Tennisklub har de mærket konsekvenserne af de længere skoledage. Klubben har været nødt til at rykke træningerne fra klokken 15 til klokken 16. Det betyder en træningstime mindre om dagen i klubben, og det har ramt nogle af spillerne. Vi har ikke været i gang med en fintælling af vores medlemmer, men jeg frygter og er sikker på, at det her kommer til at påvirke vores ungdomsafdeling. Vi har flere, der klager over, at vi ikke kan tilbyde spillerne nok træningstider, siger Peter Mortensen, der er formand for klubbens juniorudvalg. VI HAR FLERE, DER KLAGER OVER, AT VI IKKE KAN TILBYDE SPILLERNE NOK TRÆNINGSTIDER Peter Mortensen, formand for Køge Tennisklubs juniorudvalg. Undersøgelsen fra DR overrasker DIF, der dog understreger, at det er meget tidligt i forløbet, og at man i første omgang skal slå koldt vand i blodet. DIF s idrætspolitiske chef, Poul Broberg, opfordrer idrætsforeninger, der oplever udfordringer, til at tage fat i DIF eller deres specialforbund. Det er alt for tidligt at konkludere på reformen. Den skal være bedre oppe at køre ude i skolerne og idrætsforeningerne, inden vi kan begynde at evaluere. Vi vil gerne høre om de problemer, foreningerne har, og så vil vi undersøge alle tilfælde og følge op på dem, siger Poul Broberg, idrætspolitisk chef i DIF. Undervisningsminister Christine Antorini (S) var hovedkraften bag den nye folkeskolereform. Hun understreger, at skolerne stadig er i opstartsfasen og har fokus på reformens mange nye elementer. Jeg oplever en enorm interesse for både den åbne skole og samarbejdet med foreningsdanmark. Selvom nogle skoler ikke er nået så langt endnu, så betyder det ikke, at løbet er kørt. Jeg er ikke i tvivl om, at alle skoler stille og roligt vil bygge ud på nogle af de samarbejdsforløb, man kan lave, siger Christine Antorini til DIF Opinion. JEG OPLEVER EN ENORM INTERESSE FOR BÅDE DEN ÅBNE SKOLE OG SAMARBEJDET MED FORENINGSDANMARK. SELVOM NOGLE SKOLER IKKE ER NÅET SÅ LANGT ENDNU, SÅ BETYDER DET IKKE, AT LØBET ER KØRT Christine Antorini, undervisningsminister (S) En undersøgelse fra DIF fra 2013 altså før folkeskolereformen - viser, at 82 procent af de adspurgte idrætsforeninger udbyder foreningsidræt for børn, der går i folkeskolen og er mellem 5 og 16 år. Heraf udbyder 8 procent af dem idræt i tidsrummet mellem klokken 12 og 13, 8,8 procent mellem klokken 13 og 14 og 16,8 procent mellem klokken 14 og 15 Det er ærgerligt, at de længere dage udfordrer nogle foreninger, men heldigvis er det et mindretal af foreninger, der bliver berørt af det, siger Poul Broberg. DIF-UNDERSØGELSE OM TRÆNINGSTIDER Tidsrum Andel i pct. Kl ,0 Kl ,8 Kl ,8 AKTIVE BØRN Ifølge undervisningsministeren, så er et vigtigt element i den nye folkeskolereform en kombination af mere bevægelse i skolen og et samarbejde med foreningerne.

4 4 Mange børn er allerede en del af foreningsdanmark, men der er også mange børn, der slet ikke er. Foreningerne får en langt tydeligere rolle både i skolen, men også uden for skolen for børn, der ikke ville opdage foreningslivet af sig selv. Og så ved vi, at hvis børn har forskellige former for bevægelse i løbet af dagen, så kan de bedre koncentrere sig og finde motivation til de andre fag, siger Christine Antorini. Den beskrivelse er DIF enig med undervisningsministeren i. DIF har en vision om, at flere danskere skal have mere sved på panden. Vi har et samfundsansvar over for idrætsdanmark. Vi har derfor i mange år kæmpet for at få mere idræt og bevægelse i folkeskolen. Vi mener, at mere idræt og bevægelse i skolen samt et foreningsliv i udvikling med unge mennesker er muligt, selvom reformen lige nu giver lidt udfordringer, siger DIF s formand, Niels Nygaard. VI MENER, AT MERE IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLEN SAMT ET FORENINGSLIV I UDVIKLING MED UNGE MENNESKER ER MULIGT, SELVOM REFORMEN LIGE NU GIVER LIDT UDFORDRINGER Formand for DIF, Niels Nygaard Han forklarer, at udviklingen kan lade sig gøre, hvis alle parter - kommuner, skoler og foreninger - arbejder sammen. Et godt samarbejde mellem skoler og foreninger skal præsentere eleverne for et bredere idrætsbillede, så vi kan nå børn, vi ellers ikke har kunnet nå. Mere aktive børn, giver bedre børn, som lærer mere og får mere ud af skoletiden, forklarer formanden. Det er kommunernes forpligtelse at hjælpe parterne i gang med at arbejde sammen. Vi kan mærke, at dialogen er i gang mellem parterne, og at idrætsforeningerne gerne vil i dialog med skolerne. Men det er vigtigt, at kommunerne bakker op og hjælper, siger idrætspolitisk chef, Poul Broberg. Derfor indgår DIF partnerskabsaftaler med kommuner. Det er indtil nu blevet til to aftaler med Slagelse og Aalborg. DIF har også igangsat de første forløb om kompetenceløft i Slagelse, hvor lærere og pædagoger efteruddannes, så de kan opfylde målene i den nye skolereform om idræt, motion og bevægelse i skolerne. TIL GAVN FOR BØRNENE DIF er glad for, at flere foreninger og skoler allerede har fundet hinanden. Alle skal samarbejde om at få skemaer, haltider og træningstider til at gå op. Vi ved skolerne har travlt, men vi håber, at når der falder ro på, så vil skolerne og kommunerne stadig fokusere på at få bygget samarbejder op med de omkringliggende foreninger, siger Niels Nygaard. Formanden forventer dog ikke, at alle foreninger kan tilbyde skolerne noget, for det er langt fra alle foreningerne, der har ressourcerne elle lysten til det. Et forsigtigt bud lyder, at måske procent af foreningerne kan indgå i et samarbejde. Niels Nygaard understreger, at det vigtigste i forløbet lige nu er at få gang i dialogen mellem foreningerne og skolerne, og opfordrer foreningerne til at række hånden frem. Det er undervisningsministeren enig i. Skolerne skal lige finde deres ben i reformens mange elementer, men der er kun en vej frem Man skal finde frem til et samarbejde, hvor man får det til at gå op i en højere enhed til gavn for børnene. Vi skal huske, at det her er for deres skyld, siger Christine Antorini. SKOLER OG FORENINGER I SAMARBEJDE I Hillerød Kommune er foreningsidrætten flyttet ind i kommunens skoler. FIF Hillerød Orientering er blandt de tre foreninger i kommunen, der nu samarbejder med skolerne. Klubben kommer ud til to klasser ad gangen med et undervisningsforløb. Her underviser repræsentanter fra klubben i orientering sammen med en lærer fra skolen. Vi får en højere grad af kontakt til lærerne og dermed bedre samarbejde om faciliteterne. Vi håber, at forløbet kan inspirere lærerne til mere orienteringsløb på elevernes skemaer, og at vi måske kan vække nogle elevers interesse for vores idræt, siger Anders Bachausen, der er ungdomstræner og klubbens ansvarlige for skolesamarbejdet. Han fortæller, at klubbens frivillige trænere har fået lov til at få fri fra deres arbejde, så de kan undervise eleverne. Netop sådan et samarbejde er vejen frem, mener DIF, der arbejder på at få samarbejder op at stå mellem skoler og foreninger. Her er der brug for kommunerne.

5 5 KOMMUNAL VANDSKRÆK Den tragiske dragebådsulykke på Præstø Fjord i 2011 har bevirket, at skoler og kommuner i dag tøver med at give elever adgang til vandsportsaktiviteter som roning og sejlsport. Men nervøsiteten er ubegrundet, mener blandt andre roforbundet og sejlunionen, som ønsker mere samararbejde med skolerne. AF JACOB BECH ANDERSEN Da 13 efterskoleelever og to lærere fra Lundby Efterskole den 11. februar 2011 kæntrede med en såkaldt dragebåd på Præstø Fjord, var der ikke alene tale om en enkeltstående ulykke. Tragedien, hvor en lærer omkom, og flere af eleverne blev alvorligt skadet for livet, har i de efterfølgende år fået stor betydning for gældende sikkerhedsregler ved vandaktiviteter i skolerne. I dag, mere end tre år efter den skæbnesvangre sejltur på Præstø Fjord og næsten et år efter den afsluttende retssag i Landsretten, er Præstø-sagen på ingen måde glemt. Sagen har blandt andet påvirket de overvejelser, skoler og kommuner gør sig i forhold til at tilbyde eleverne muligheder for at prøve vandaktiviteter som roning og sejlsport. i skoletiden Det er blevet meget vanskeligere at få unge mennesker ud at prøve sejlsport i skoleregi, selvom sikkerheden og forsikringsdelen er i top. Det er vi selvfølgelig kede af som specialforbund, fordi Danmark nu engang er et kystland omgivet af vand, og fordi en stor del af vores rekrutteringspotentiale netop ligger i skolerne, siger sejlladschef i Dansk Sejlunion, Steen Wintlev. Han uddyber: Præstø-sagen var en forfærdelig tragedie, som skete via en blanding af mange ekstremt uheldige omstændigheder. Sagen betød, at en række regler på området blev strammet, hvilket var godt. Desværre resulterede hele sagen omkring ulykken også i, at nogle folk i dag tror, at det er livsfarligt at sejle. Sådan forholder virkeligheden sig heldigvis ikke. Faktum er, at danske kano og kajakklubber, sejlklubber og roklubber stort set aldrig oplever ulykker, da vi alle har en ekstrem høj sikkerhedskultur. Derudover har vi også vores forsikringsaftaler på plads, så kommunerne kan roligt indgå samarbejder med os, siger Steen Wintlev. DESVÆRRE RESULTEREDE HELE SAGEN OMKRING ULYKKEN OGSÅ I, AT NOGLE FOLK I DAG TROR, AT DET ER LIVSFARLIGT AT SEJLE. SÅDAN FORHOLDER VIRKELIGHEDEN SIG HELDIGVIS IKKE Steen Wintlev, sejladschef i Dansk Sejlunion FRYGTER ANSVARET Især forsikringsaspektet har bekymret flere kommuner i forhold til at lade deres skoler indgå samarbejdsaftaler med idrætsforeninger, der tilbyder vandsportsgrene. Mange kommuner og skoler er nemlig stærkt bekymrede for, at de som følge af de strammede regler fra Søfartsstyrelsen kan drages til ansvar, hvis uheldet skulle være ude. I Sorø Kommune valgte man sidste år at indføre et midlertidigt forbud mod sejlads med passagerer, indtil kommunens forsikringsforhold blev afklaret. Forbuddet gjaldt for alle kommunens skoler og alle typer sejllads lige fra ekskursionsture på en fiskerkutter til rosport i den lokale idrætsforening. Centerchef i Sorø Kommune Thomas Harfot siger: Ulykken i Præstø har givet anledning til refleksion flere steder. Fordi der har været så stor fokus på området, og fordi der kom en ny lov fra Søfartsstyrelsen, skulle vi lige finde ud af, hvilket ben vi skulle stå på. Derfor meldte vi i en periode ud, at man som skole i Sorø Kommune måtte være så rar at lade være med at lave sejlende ekskursioner eller lignende. Det var et hensyn til vores brugere (skoleelverne, red.) og vores ansatte, og selvfølgelig så vi også på det ansvar, kommunen kunne blive pålagt, hvis der skulle ske noget. Sorø Kommune lider dog ikke længere af vandskræk og har igen åbnet op for, at kommunens institutioner må være på vandet i undervisningsregi. Der er også indgået et samarbejde med den lokale idrætsforening Sorø Roklub. IDRÆTTENS FORSIKRING GÆLDER Men de tragiske spor fra Præstø skræmmer i flere andre kommuner. En gennemgående problemstilling er, at kommunerne og skolerne ofte overser en vigtig detalje, når vandsportsgrene skal på skoleskemaet. Detaljen består i, at idrættens kollektive forsikringsaftale, som DIF og DGI har indgået med Tryg, nu omfatter sportsaktiviteter på vandet, når en af DIF eller DGI s foreninger står for aktiviteten. Det lyder således i det nye tillæg til idrættens kollektive ansvarsforsikring, at forsikringen også omfatter sikredes (foreningernes) erstatningsansvar ved ulykker under søtransport af passagerer i mindre fartøjer.

6 6 Det betyder reelt, at skulle uheldet være ude, hvilket der jo på ingen måde er nogen, der forventer, så er det eksempelvis idrættens kollektive forsikring, der dækker, siger juridisk konsulent i DIF Willy Rasmussen. Han har været med til at forhandle den nye forsikringsklausul, som trådte i kraft den 1. januar Der er styr på forsikringsdelen nu. Og set i forhold til det sikkerhedsniveau, der hersker blandt vores ro- og sejlsportsklubber, burde der ikke være grund til yderligere bekymring, og derfor håber jeg da også for vores specialforbunds og deres klubber, at kommunerne med tiden vil blive mindre urolige i forhold til at lade skoleelever prøve kræfter med idrætsgrene på vandet, lyder det fra Willy Rasmussen. TUNG DYNE I Dansk Forening for Rosport er man glad for, at forsikringsdelen i forhold til at indgå samarbejdsaftaler med kommuner og skoler er på plads. Omvendt oplever man stadig, at ulykken fra Præstø hænger som en tung dyne over forvaltningerne. Eksempelvis møder roforbundet flere udfordringer med at afholde konceptet Danmarks stærkeste klasse. Her tilbydes skoleelever at komme på vandet i såkaldte EDON-både, som er utrolig sikre og har pontoner (en slags støttehjul) under hver rig. Bådene er derfor næsten umulige at kæntre i. Derudover har roforbundet søsat en lang række sikkerhedsinitiativer i forbindelse med Danmarks stærkeste klasse. Blandt andet er der i båd-trailerne fuldautomatiske, selvoppustelige redningsveste, som eleverne får på, når de skal på vandet. Vi har brugt utrolig meget krudt på at forstå de stramninger, der er kommet fra Søfartsstyrelsen i kølvandet på efterskole-ulykken. Når en klub tager imod en skoleklasse garanterer vi som forbund at rammerne er på plads, og at et skolesamarbejde opfylder Søfartsstyrelsens nye krav, siger Ronja Egsmose, som er projektmedarbejder i Dansk Forening for Rosport. Vi har også udarbejdet en beskrivelse af de gældende forsikringsregler, hvor det klart fremgår, at skoleeleverne er dækket af idrættens kollektive ansvarsforsikring, når de deltager i denne aktivitet. VI TALER TIT FORBI HINANDEN OG LAVER DOBBELTARBEJDE, OG DET ER SELVFØLGELIG ALT SAMMEN UDFORDRINGER, SOM KAN KOBLES TILBAGE TIL EFTERSKOLE-ULYKKEN Ronja Egsmose, projektmedarbejder i Dansk Forening for Rosport Hun har dog en klar forhåbning om, at vedvarende information vil føre til flere positive kommunale samarbejdsaftaler. Vi har allerede haft mere end 2300 elever til at deltage i Danmarks stærkeste klasse, og det er særdeles positivt. Men i godt halvdelen af skolesamarbejderne har der været tvivlsspørgsmål og usikkerhed omkring sikkerheds- og forsikringsforholdene. Til næste år vil vi gerne have endnu flere skoleelever med på vandet, og det får vi forhåbentligt også, når vi for alvor får overbevist kommunerne og skolerne om, at det ikke er farligt at dyrke roning, lyder det fra Ronja Egsmose. FAKTA: PRÆSTØ-SAGEN Den 11. februar 2011 kæntrede en otte meter lang dragebåd på Præstø Fjord med 13 efterskoleelever og to lærere fra Lundby Efterskole. Ulykken fik en ualmindelig tragisk udgang, da den ene lærer omkom, og flere af eleverne fik meget alvorlige skader. Det kom efter ulykken frem, at en række sikkerhedsprocedurer i forbindelse med sejladsen var blevet overtrådt. Dragebåden var ikke godkendt af Søfartsstyrelsen, og eleverne var kun udstyret med svømmeveste i stedet for de påkrævede redningsveste. På baggrunden af ulykken strammede Søfartsstyrelsen sine regler. Præstø-sagen endte i første omgang i Landsretten, hvor skolederen fra Lundby Efterskole blev kendt skyldig i uagtsom legemsbeskadigelse og idømt 60 dages betinget fængsel. Dommen blev anket, men senere stadfæstet i landsretten. Ronja Egsmose understreger, at det har været mere end vanskeligt at få nyheden om idrættens dækkende ansvarsforsikring kanaliseret helt ud til kommunerne. Hver gang jeg fortæller skoler og kommuner, at alt er i orden på forsikringsdelen, så siger folk alligevel ofte, at de lige skal tænke over det og tjekke deres egne forsikringsforhold for en god ordens skyld. Vi taler tit forbi hinanden og laver dobbeltarbejde, og det er selvfølgelig alt sammen udfordringer, som kan kobles tilbage til efterskole-ulykken, siger Ronja Egsmose.

7 7 KOMMUNERNE HOPPER PÅ SENIORIDRÆTSVOGNEN Der er sket en kraftig stigning i antallet af kommuner, der samarbejder med foreningsidrætten om idræt for seniorer. Sundheds- og forebyggelsesministeren hilser udviklingen velkommen og har afsat 120 millioner kroner til, at endnu flere organisationer i fremtiden samarbejder til gavn for danskernes sundhed. AF MIKKEL BOCK BONNESEN Seniorerne myldrer fortsat ind i de danske idrætsforeninger. Men det er ikke længere kun seniorerne selv, der har fået øjnene op for foreningsidrættens styrker. Der er de senere år sket en eksplosiv stigning i antallet af danske kommuner, der har indledt et formelt samarbejde med det etablerede idrætsliv om senioridrætten. I 2008 var der to kommuner, der samarbejdede med specialforbundet Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) om senioridræt. I 2013 var det antal steget til hele 22. Den udvikling glæder sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup (S). Et aktivt seniorliv med masser af bevægelse er ikke bare godt for helbredet det giver også større livskvalitet. Derfor er det positivt, at der bliver skabt flere muligheder for, at seniorerne kan få mere bevægelse ind i tilværelsen, eksempelvis gennem partnerskaber mellem kommuner og idrætsforbund, siger Nick Hækkerup til DIF Opinion. Samarbejdsaftalerne betyder eksempelvis, at der dannes idrætsforeninger på de kommunale plejecentre, hvor de ældre kan dyrke en fast ugentlig aktivitet, og at de gennem DAI kan blive uddannet til frivillige trænere for andre seniorer. ANTAL KOMMUNER, DER HAR SAMARBEJDS- AFTALER MED DAI OM SENIORIDRÆT 2008: : : : : : 22 Idrætten giver de ældre livskvalitet, men der er også sund økonomisk fornuft i at prioritere fysisk aktivitet blandt ældre, fordi fysisk velvære er en forudsætning for såkaldt sund aldring. Sund aldring betyder, at befolkningen godt nok bliver ældre, men at den enkelte ældre ikke får flere plejekrævende år. Oplever fremtidens ældre sund aldring, vil samfundet ifølge en rapport fra Det Økonomisk Råd spare hele 12,5 milliarder kroner årligt i sundhedsudgifter i ET AKTIVT SENIORLIV MED MASSER AF BEVÆGELSE ER IKKE BARE GODT FOR HELBREDET DET GIVER OGSÅ STØRRE LIVSKVALITET Sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup (S) En kommune som Københavns Kommune har fem forskellige typer samarbejdsaftaler med DAI, og deres primære formål er at koble kommunens tilbud om fysisk aktivitet med de frivillige foreninger i det etablerede idrætsliv. Når området for senioridræt skal dyrkes op, er det en stor fordel, at der er idrætskonsulenter med, som kan smøre maskinen og få skabt det her samarbejde mellem kommunen og de frivillige foreninger. Og så kan vi også trække på en stor viden om, hvilke sportsgrene, der er relevante på området, siger Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsborgmester, Ninna Thomsen (SF). IDRÆTSFORENINGERNE ER OMDREJNINGSPUNKTET De senere år er antallet af medlemmer over 60 år i DIF-idrætten steget kraftigt, og det er netop de frivillige idrætsforeninger, som er nøglen i samarbejdsaftalerne. Det centrale punkt er, at den kommunale senioridræt bliver bygget op om en eksisterende idrætsforening, eller at der etableres nye idrætsforeninger på eksempelvis de enkelte plejecentre eller lokalcentre. DAI er godt tilfreds med, at kommunerne har fået øjnene op for samarbejdsgevinsterne og er begyndt at prioritere idrætsforeningerne i deres sundhedsarbejde. Det har været helt overvældende. Vi har mærket, at kommunerne de senere år er blevet meget fokuserede på, hvad frivilligheden kan tilføre området. Det etable-

8 8 rede idrætsliv kan løfte opgaver, som kommunerne selv har svært ved. Frivilligheden, som foreningerne er baseret på, kan give både ejerskab, langtidsholdbarhed og en økonomisk uafhængighed, som kan være svær at matche, siger idrætskonsulent Poul Sølvstein fra DAI. Netop de frivillige kræfter i foreningsverdenen er noget af det vigtigste i Aarhus Kommune, som har samarbejdstaler om blandt andet etablering af krolfbaner (populær senioridrætsdisciplin, som er en blanding af kroket og golf red.) og forskellige uddannelser af frivillige. op for fordelene ved at indgå partnerskaber for at styrke danskernes sundhed. Partnerskaber er en vigtig brik i forhold til at mindske ulighed i sundhed. Derfor har regeringen også afsat 120 millioner kroner de næste fire år til partnerskaber mellem eksempelvis kommuner, frivillige organisationer og virksomheder. Partnerskaberne skal være med til at opfylde de ambitiøse mål, vi har sat for danskernes sundhed om 10 år, siger Nick Hækkerup. Vi har fantastiske erfaringer med det her. Vi har fået uddannet en lang række frivillige ildsjæle, som træner seniorer i krolf, petanque, selvtræning og en masse andet. Og når det så bliver koblet til frivillige foreninger, så er det lig med holdbarhed, fordi de ikke er underlagt kommunale budgetter eller puljer, der kun kører i en begrænset periode, siger rådmand for Omsorg og Sundhed i Aarhus Kommune, Jette Skive (DF). NÅR DET SÅ BLIVER KOBLET TIL FRIVILLIGE FORENINGER, SÅ ER DET LIG MED HOLDBARHED, FORDI DE IKKE ER UNDERLAGT KOMMUNALE BUDGETTER ELLER PULJER, DER KUN KØRER I EN BEGRÆNSET PERIODE Rådmand for Omsorg og Sundhed i Aarhus Kommune, Jette Skive (DF). I første omgang var senioridrætten fra kommunal side tænkt som et tilbud til de mennesker, der havde været i rehabilitering, så de havde et tilbud om fysisk aktivitet, når genoptræningen var slut. Men efterhånden er man gået skridtet videre. Vi forsøger at få fat i nye målgrupper, så nu er tilbuddene rettet til alle seniorer. Både dem, der sidder derhjemme og er knap så friske, men også dem, der gerne vil ud og udfordres. De skal motiveres på hver deres måde, men der har vi så forskellige målrettede tilbud, siger Jette Skive. FLERE PARTNERSKABER EFTERSPØRGES Ifølge Danmarks Statistik er der i 2050 cirka en halv million flere danskere over 65 år, så der venter en stor opgave, hvis de skal have en sund aldring. Hos Københavns Kommune efterspørger man, at endnu flere byder ind med samarbejdsmuligheder. Jeg savner, at flere specialforbund byder ind med aktiviteter for denne målgruppe, for det vil jeg meget gerne være med til at facilitere. Og så kunne man forestille sig et endnu bredere samarbejde med både specialforbund, kommuner og patientforeninger, siger Ninna Thomsen. I Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse håber Nick Hækkerup, at endnu flere i de kommende år får øjnene

9 9 CYKELRYTTERE VIL HAVE SUNDHED En undersøgelse af de selvorganiserede cykelryttere viser, at de i høj grad er begyndt at cykle af hensyn til deres sundhed. DCU vil bruge undersøgelse til at få flere ind i cykelklubberne. AF LARS HESTBECH Vi kender dem alle, for vi møder dem dagligt på landeveje og cykelstier. Lycraindpakkede mænd, typisk over 30 år, med reflekterende solbriller og trampende afsted på dyre racercykler af kulfiber. De optræder både på egen hånd og sammen med andre, og de bliver flere og flere. Nu ved man også noget om, hvad der driver dem. DIF s Team Analyse har for Danmarks Cykle Union (DCU) udarbejdet en analyse af selvorganiserede motionscykelryttere baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen, der havde deltagelse af 738 ryttere, viser, at sundhedselementet spiller en stor rolle for dem. Når de skal angive, hvad der primært motiverer dem, så svarer over 20 procent, at de gør det for sundhedens skyld eller for at tabe sig. Til sammenligning så er det kun 0,7 procent af de adspurgt, som primært cykler for at styrke et forretningsmæssigt netværk, mens 5,9 procent peger på konkurrenceelementet. Topscoreren er for motionens skyld med 23 procent. Den svarkategori dækker også et sundhedsmæssigt aspekt. Det er ekstremt interessant, at sundhedsaspektet er så dominerende, og det overrasker mig lidt. Cykling bliver ofte omtalt som det nye golf, og derfor havde jeg troet, at social status og netværksmulighederne ville fylde mere i undersøgelsen, siger Michael Fester, der er analytiker i Team Analyse og har udarbejdet rapporten. CYKLING BLIVER OFTE OMTALT SOM DET NYE GOLF, OG DERFOR HAVDE JEG TROET, AT SOCIAL STATUS OG NETVÆRKSMULIGHEDERNE VILLE FYLDE MERE I UNDERSØGELSEN Michael Fester, analytiker hos Team Analyse PRIMÆR MOTIVATION FOR CYKELSPORTEN For motionens skyld... 23,8 % For at udfordre mig selv...13,3 % For sundhedens skyld... 10,7 % For at tabe mig / holde vægten...10,1 % Skade umuliggjorde min tidligere idræt...8,7 % Blev opfordret af ven/familie/kollega...7,1 % For at dyrke konkurrence... 5,9 % Andet...4,4 % For at blive en bedre cykelrytter... 4,1 % Det sociale samvær... 4,0 % For at koble af...3,3 % For at opleve naturen... 2,5 % Har fået ekstra tid til mig selv... 0,8 % For at styrke mit forretningsmæssige netværk...0,7 % For at få nye venner...0,6 % Total...100,0 % Kilde: Team Analyse/DIF SUNDHED FÅR DEM PÅ CYKLEN Mange begynder at cykle, når de har passeret de 30 år, og som undersøgelsen viser, er det ofte ønsket om sundhed, som får dem op på cyklen. Det gælder også Jens Lunde, der er 35 år og kaptajn i forsvaret. Han begyndte med at cykle for to år siden. Jeg havde problemer med at klare de fysiske test, der er nødvendige at bestå, hvis man skal udsendes. Og når jeg kiggede i spejlet, kunne jeg ikke længere lyve over for mig selv. Løb var ikke længere et alternativ på grund af den hårde belastning for anklerne, og på grund af besparelser i forsvaret kunne jeg ikke længere træne i arbejdstiden. Så besluttede jeg mig for at prøve cykelsporten, og nu er jeg helt bidt af det, siger Jens Lunde. JEG HAVDE PROBLEMER MED AT KLARE DE FYSISKE TEST, DER ER NØDVENDIG AT BESTÅ, HVIS MAN SKAL UDSENDES Jens Lunde, motionscykelrytter og kaptajn i forsvaret Det er stort set den samme forklaring man får, når man spørger andre selvorganiserede motionscykelryttere. Eksempelvis den 70-årige Steen Høj Rasmussen. Jeg begyndte at cykle for to år siden, fordi jeg ikke længere kunne løbe, da mine trædepuder efterhånden var gået i stykker. Jeg fik først en hybridcykel, og efter et

10 10 stykke tid måtte jeg have en racercykel. Det er så skønt, og hvis jeg ikke har mulighed for at komme ud at cykle i nogle dage, så får jeg det skidt, siger han. Efter at have cyklet i relativ kort tid, fik Steen Høj Rasmussen konstateret en hjertefejl, og da han ventede på lægernes dom, var der især en ting, der fyldte hans tanker. Jeg var så bange for, at lægerne skulle sige, at jeg ikke længere måtte cykle. Det var det, jeg frygtede mest. Men heldigvis sagde de, at jeg bare skulle fortsætte med at cykle, da det var gavnligt for mit hjerte. Det var en kæmpe lettelse, siger Steen Høj Rasmussen, der har rundet kilometer på jernhesten i år. PROJEKT SKAL GIVE FLERE MEDLEMMER Organiseringsgraden blandt motionscyklister er meget lav. Idans idrætsvaneundersøgelse peger på, at op mod danskere anvender cykling som motionsform. Til sammenligning havde Danmarks Cykle Union (DCU) ved den seneste medlemsopgørelse i medlemmer. Medlemstallet har været støt stigende, men der ligger et enormt potentiale gemt i alle de selvorganiserede cykelryttere. Klubberne skal fokusere mere på sundhedsdelen frem for klassisk konkurrence. Klubberne har nogle uddannede trænere, der ved, hvordan man træner effektivt. Så klubberne skal slå på, at de kan tilbyde dobbelt så meget sundhed på den samme tid, lyder opfordringen fra Michael Fester. DIF og DCU har netop indledt et fælles udviklingsprojekt med et budget på 8,3 millioner kroner. Projektet har blandt andet den målsætning, at flere danskere skal være at finde i en cykelklub i Projektleder i DCU Brian Samuelsson vil bruge flere af undersøgelsens konklusioner i projektarbejdet. Frem for alt skal klubberne blive bedre til at appellere til den type ryttere, der kan kaldes sundhedsryttere og motionsryttere. FLEKSIBILITET ER AFGØRENDE Mange af de selvorganiserede motionscykelryttere har det fint med at stå uden for en klub. Men der ligger måske et medlem og venter i skikkelse af den 70-årige Steen Høj Rasmussen. Jeg gad godt på et tidspunkt. Jeg kan se, at den lokale cykelklub kører forbi mine vinduer hver tirsdag og søndag, og jeg har da overvejet, om det er noget for mig. Men på den anden side sætter jeg stor pris på, at jeg kan hoppe på cyklen, præcis når jeg har lyst til det. Der er dejlig fleksibelt på den måde, understreger han. Kravet om fleksibilitet går igen, når motionscykelrytterne forklarer, hvorfor de ikke er i en klub. Også det aspekt skal udviklingsprojektet kigge nærmere på. Mange ryttere vil være bedre, men de vil ikke undvære fleksibiliteten. Jeg forestiller mig, at vi kan gøre en forskel, hvis klubberne tager initiativ til træningssamarbejder klubber imellem. Dermed vil de kunne udbyde langt flere træningstider og være sikker på, at der er nok ryttere til alle træningerne. De kommer vi til at se nærmere på, siger Brian Samuelsson. HVORFOR HAR DU ALDRIG VÆRET MEDLEM AF EN CYKELFORENING? Træningstiderne passer mig dårligt...27,9 % Jeg vil hellere cykle for mig selv...23,5 % Jeg ved ikke hvor cykelklubberne er i mit lokalområde...13,6 % Ambitionerne/forventningerne blandt de andre cykelryttere i foreningen er for høje...10,5 % Der er ingen / for få på mit niveau...5,9 % Det er for dyrt...5,5 % Der er for langt til klubberne... 4,8 % Der går for meget tid med ikke-cykelrelaterede ting... 3,1 % Jeg har behov for bedre træning/rådgivning, end foreningen kan give...1,5 % Der er ikke nok socialt liv i foreningen...1,3 % Jeg flytter / regner med at flytte væk fra lokalområdet...1,3 % Jeg er ikke tryg ved sikkerheden...1,1 % Total % Kilde: Team Analyse/DIF Vi skal tænke i at lave blødere og knap så konkurrenceprægede events til denne gruppe. Og så skal vi synliggøre, at der i klubberne er en masse ekspertise i, hvordan man træner godt, og hvordan man eksempelvis indstiller og sidder rigtigt på cyklerne. Hvis man sidder forkert, så er der også i cykling risici for skader, siger Brian Samuelsson, der også peger på klubbernes opdragende funktion med hensyn til trafiksikkerhed som et salgsargument over for de selvorganiserede ryttere. VI SKAL TÆNKE I AT LAVE BLØDERE OG KNAP SÅ KONKURRENCEPRÆGEDE EVENTS TIL DENNE GRUPPE Brian Samuelsson, projektleder i DCU

11 11 LEDER IDRÆT SKABER VÆKST OG BESKÆFTIGELSE AF KOMMUNIKATIONSCHEF STEEN DAHL PEDERSEN, DIF Vækst og beskæftigelse er næppe ord, de fleste forbinder med idræt. I dette nummer af Opinion indgår en analyse, der viser, at DIF-idrætten bidrager med 4,8 mia. kr. til BNP og beskæftiger knap personer. Idrættens primære formål er selvsagt ikke at skabe vækst og beskæftigelse. Men udover vores kernevirksomhed, hvor foreningsidrætten stiller gode og sunde idrætsaktiviteter til rådighed for danskerne, dokumenterer analysen, at DIF-idrætten også bidrager positivt til samfundsøkonomien. Det vil vi gerne gøre i endnu højere grad. Derfor offentliggør DIF nu et vækst- og beskæftigelsespolitisk udspil med 11 indsatsområder. Et af indsatsområderne omhandler, hvordan idræt kan understøtte regeringens strategi for at øge dansk eksport til BRIK-landene. I en af nyhedsbrevets artikler ser vi nærmere på de muligheder, der ligger i at inddrage idræt som døråbner i eksportfremstød, og hvordan den danske idrætsmodel i sig selv kan være en eksportvare. Et andet indsatsområde i udspillet er, hvordan idrætten kan understøtte bedre beskæftigelse. Det kan eksempelvis være oprettelse af nye stillinger eller aktiveringsforløb, der klæder ledige borgere på til arbejdsmarkedet. Partierne bag beskæftigelsesreformen er enige om, at ledige dagpengemodtagere skal have en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats, mens de står udenfor arbejdsmarkedet. Her kan idrætten byde ind. Vores foreninger og klubber kan hjælpe med at skabe meningsfulde aktiveringsforløb for ledige. Samtidig kan de ledige give et løft til vores foreninger og klubber. Og det kan lade sig gøre. DBU har i samarbejde med Københavns Kommune, Akademikernes A-kasse, Djøf og Würtz Extemp lavet et 13-ugers beskæftigelsesforløb, hvor unge, ledige akademikere arbejder i en lokal idrætsforening. Målet er, at den enkelte ledige får suppleret sin teoretiske viden med redskaber og netværk, der kan lede til et arbejde. Samtidig kan de ekstra kræfter hjælpe idrætsforeningen på vej med initiativer, der ellers ikke er mulighed for at forfølge i en travl hverdag båret af frivillige. Der er mange gode takter i den type forløb, der både er til gavn for den enkelte ledige og for idrætsforeningen. Forventningerne til, hvad en idrætsforening kan og skal bidrage med, er under forandring. Vi er i idrætten begyndt at tale om den professionelle forening. Heri ligger ikke et farvel til frivillighed som et centralt omdrejningspunkt for foreningsidrætten. Men der ligger en erkendelse af, at især konkurrencen fra kommercielle aktører på idrætsområdet skærper kravene til foreningernes organisatoriske set up eksempelvis når det gælder udvikling og markedsføring af de forskellige tilbud i foreningerne. Flere foreninger har taget konsekvensen heraf og har ansat administrative medarbejdere for at styrke den daglige ledelse af foreningen. DIF vil nu afdække modeller for, hvordan den type ansættelser kan understøtte foreningernes arbejde på især at tiltrække flere voksne udøvere. Tilsvarende vurderer vi, at der kan være nye beskæftigelsesmuligheder i skolereformen. Det kan være kombinationsstillinger, hvor medarbejdere deles mellem skolen og idrætten for at trække mere viden om idræt ind i folkeskolen og for at styrke samarbejdet mellem skoler og foreninger, sådan som skolereformen lægger op til. Øget vækst og beskæftigelse er vigtigt for Danmark. Det vil vi gerne bidrage til i DIF-idrætten. Men vi kan ikke gøre det alene. Derfor er vores udspil også en invitation til ministerier, kommuner, virksomheder og organisationer om at indgå i partnerskaber, hvor idrætten kan bidrage positivt til positiv vækst- og beskæftigelse. DIF Opinion udgives af Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby 4. årgang. Nr Følg DIF Opinion på dif.dk og DIF s facebook-side Redaktion Ansvarshavende redaktør: Steen Dahl Pedersen, Redaktør: Lars Hestbech, Journalist: Jacob Bech Andersen, Analyse: Martin Borch, Layout: Formegon ApS Redaktion afsluttet: 1/

DANMARKS IDRÆTSFORBUNDS VÆKST- OG BESKÆFTIGELSESPOLITISK UDSPIL

DANMARKS IDRÆTSFORBUNDS VÆKST- OG BESKÆFTIGELSESPOLITISK UDSPIL DANMARKS IDRÆTSFORBUNDS VÆKST- OG BESKÆFTIGELSESPOLITISK UDSPIL 2 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSESPOLITISK UDSPIL INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Idrætten skaber vækst og arbejdspladser 4 Fokus på innovation ved

Læs mere

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU EN DEL AF NOGET STØRRE STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU Inspiration og gode råd til et styrket samarbejde mellem klubber, kommuner og DBU Med strategien vil vi over de næste fire år kridte banen op til

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge

AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge Der er stor stabilitet i danskernes interesse i at deltage i frivilligt arbejde. Cirka en tredjedel af danskerne arbejder frivilligt, og det er stort set det

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Politisk stemmeaftale om idræt

Politisk stemmeaftale om idræt 6. maj 2014 Politisk stemmeaftale om idræt Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance

Læs mere

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super.

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super. Sag 9: Aarhus Internationale Sejlsportscenter Og vi går videre til Kultur og Borgerservices sag nummer 9, Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Er der nogen, der har nogle kommentarer kan de klares med

Læs mere

Fodbold for alle hele året hele livet!

Fodbold for alle hele året hele livet! Mundtlig beretning 2015 Endnu et fodbold år er gået med spændende aktiviteter og udfordringer. Vi skal være opmærksomme på megatrends i samfundet omkring os. Sikre tendenser, der vil påvirke fodbolden,

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

At der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere.

At der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere. Team Danmark og Århus Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Århus Kommune.

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

FREMTIDENS ORGANISERING AF DANMARK CYKLE UNION

FREMTIDENS ORGANISERING AF DANMARK CYKLE UNION 2014 FREMTIDENS ORGANISERING AF DANMARK CYKLE UNION DANMARKS CYKLE UNION November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND 2 VISION & STRATEGI 3 VISION 3 STRATEGI 3 HVAD HAR VÆRET I FOKUS 3 PROCES 4 TIDSPLANEN

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Jens Müller bød velkommen til årets første Elite- og Talentrådsmøde og til nye medlemmer. Derefter var der præsentationsrunde bordet rundt.

Jens Müller bød velkommen til årets første Elite- og Talentrådsmøde og til nye medlemmer. Derefter var der præsentationsrunde bordet rundt. Eliteidrætssekretariatet Kultur og Idræt Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk/elitekommune Referat af Elite- og Talentrådsmøde

Læs mere

Den danske befolknings idrætsvaner

Den danske befolknings idrætsvaner Den danske befolknings idrætsvaner Idrætskonference, Frederikssund, 13. november 2012 Trygve Buch Laub trygve.laub@idan.dk Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet Forskning og overblik

Læs mere

INVITATION. Dansk Forening for Rosport

INVITATION. Dansk Forening for Rosport INVITATION Dansk Forening for Rosport 1 Så slår Dansk Forening for Rosport endnu en gang dørene op for et veltilrettelagt inspirationsseminar på Dalum Landbrugsskole i Odense. Vi glæder os til at se en

Læs mere

Keld Jensen, formand for SIFA og Folkeoplysningsudvalget Aalborg Kommune

Keld Jensen, formand for SIFA og Folkeoplysningsudvalget Aalborg Kommune Keld Jensen, formand for SIFA og Folkeoplysningsudvalget Aalborg Kommune Forudsætning for et godt resultat : Alene er vi intet -sammen er vi stærke! I Aalborg har vi skabt en kultur for at løfte tingene

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

1. Organisation. Den nærmere organisering af Holstebro Elitesport er beskrevet i bilag 1.

1. Organisation. Den nærmere organisering af Holstebro Elitesport er beskrevet i bilag 1. Team Danmark og Holstebro Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Holstebro

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Skolereformen & Den Åbne Skole Med den nye skolereform er der taget hul på en ny æra

Læs mere

Sikkerhedspolitik for Juniorafdelingen i Strandby Sejlklub, Vild med vand Version 1.0 April 2011

Sikkerhedspolitik for Juniorafdelingen i Strandby Sejlklub, Vild med vand Version 1.0 April 2011 Sikkerhedspolitik for Juniorafdelingen i Strandby Sejlklub, Vild med vand Version 1.0 April 2011 Denne sikkerhedspolitik beskriver hvorledes Strandby Sejlklub prioriterer sikkerhed såvel til lands og til

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Hvad er et partnerskab? Hvad er et partnerskab? Et partnerskab er et ligeværdigt, forpligtende og tillidsbaseret

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Dansk Svømmeunion. - Vi skaber de bedste, sjoveste og mest motiverende rammer for vandaktiviteter i Danmark

Dansk Svømmeunion. - Vi skaber de bedste, sjoveste og mest motiverende rammer for vandaktiviteter i Danmark Dansk Svømmeunion - Vi skaber de bedste, sjoveste og mest motiverende rammer for vandaktiviteter i Danmark Vores fokus er på udviklingen, værdierne, glæden, motivationen og drivkraften i DIN svømmeklub.

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Idræt i folkets skole. Politikdannelse

Idræt i folkets skole. Politikdannelse Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 I en række år har det været en vanskelig opgave at lægge budget her i Aarhus. For vi har hvert år skullet finde store besparelser. Sidste

Læs mere

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby.

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby. Forbundsledelsen 9. oktober 2014 Til regioner og foreninger DAI's 41. kongres 15. november 2014 i Brøndby Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag,

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold.

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Kære Formand for garnisonens Idrætsforening. Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Navn: Danish Military Sports Federation Bike Team (DMSF Bike Team)

Læs mere

[1] ELITETALENT I ESAA U-18

[1] ELITETALENT I ESAA U-18 [1] ELITETALENT I ESAA U-18 [2] Elitetalent i ESAA U-18 U-18 Elitetalent i Aarhus - Fra talent til ligaspiller Aarhusiansk basketball sætter ressourcer ind på at udvikle U-18 talenter med tekniske, taktiske,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

RESULTATRAPPORT NR. FELDING FORENINGS SFO

RESULTATRAPPORT NR. FELDING FORENINGS SFO RESULTATRAPPORT NR. FELDING FORENINGS SFO Indholdsfortegnelse Table of contents 27 Resultater HVILKE MULIGHEDER FOR EN STYRKET TRIVSEL OG INKLUSION AF BØRNENE SER PÆDAGOGERNE I EN FORENINGS SFO? 28 Hvorfor

Læs mere

Langvang atletikstadion

Langvang atletikstadion Langvang atletikstadion Praktiske oplysninger Klubdragt: Der skal stilles op i anmeldt klubdragt Pigge: Maksimum 6 mm Startnumre: Startnumre skal bæres synlig på brystet og må ikke bøjes Opvarmning: Skal

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Bilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem

Bilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem 23. marts 2015 Pressemeddelelse Bilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem Bilister og motionscyklister oplever, at konflikterne er optrappet på landevejene. Derfor går en række organisationer

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

SPØRGSMÅL & SVAR NY KLUBSTRUKTUR

SPØRGSMÅL & SVAR NY KLUBSTRUKTUR SPØRGSMÅL & SVAR NY KLUBSTRUKTUR Indholdsfortegnelse KLUBKATEGORI... 3 Hvordan forestilles det at klubberne vil fordele sig i de tre kategorier?... 3 Hvorfor hedder det en basisklub og ikke en motionsklub?...

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Fodbold: En folkebevægelse i forandring

Fodbold: En folkebevægelse i forandring v/bent Clausen, formand for Fodbold: En folkebevægelse i forandring Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 30. 31. maj 2012 Vision 2015: At være den mest attraktive sport for Aktive spillere

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Formål. Hestesektoren i Danmark. Head lines fra Lov om hold af heste. Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse.

Formål. Hestesektoren i Danmark. Head lines fra Lov om hold af heste. Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse. Formål Hestesektoren i Danmark Head lines fra Lov om hold af heste Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse Diskussion Erfaringsudveksling Hestesektoren i DK 200.000 heste i DK Hestesektoren

Læs mere

VORDINGBORG BADMINTON KLUB

VORDINGBORG BADMINTON KLUB VORDINGBORG BADMINTON KLUB STRATEGI FOR UNGDOMSAFDELINGEN 2014-2019 1 INDHOLD 1. Sammenfatning... 2 2. Baggrund... 3 3. Målsætning... 3 4. Træningsstrukturen i 5-årsperioden... 3 5. Kontingent... 3 6.

Læs mere

Nye arenaer på nettet

Nye arenaer på nettet Nye arenaer på nettet Internettet forandrer idrætten Projektet er støttet af: 2 X 10 10 facts om projektet 10 perspektiver fra rapporten 10 facts om projektet Nye arenaer på nettet 1. Udløber af andet

Læs mere

Referat fra Generalforsamling 2013

Referat fra Generalforsamling 2013 Referat fra Generalforsamling 2013 Hovedstadens Jernbane-Idræt Sekretær: Claus A. Pedersen. hi.sekretaer@gmail.com Tid: 26. februar 2013. Sted: Klublokalerne, Gl. Ellebjerg station. Fremmødte: 20 fremmødte

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

Man lærer for livet ikke for skolen. SFH en på Birkelundskolen

Man lærer for livet ikke for skolen. SFH en på Birkelundskolen Man lærer for livet ikke for skolen Skolebestyrelsesnyt september 2009 SFH en på Birkelundskolen Efter overflytningen fra klub Trekanten er nu både SFH 1 og SFH 2 samlet under samme tag på Birkelundskolen.

Læs mere

- Velkommen til den nye folkeskole

- Velkommen til den nye folkeskole - Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

HER ER POLITIKERNE ENIGE

HER ER POLITIKERNE ENIGE ANALYSE FAKTA HOLDNING IDRÆTSP OLITISK NYHEDSBREV FRA DANMARKS IDRÆTSFORBUND HER ER POLITIKERNE ENIGE En rundspørge til en række af partiernes idrætsordførere to dage før folketingsvalget viser, at landets

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Lovgrundlag om den åbne skole

Lovgrundlag om den åbne skole Lovgrundlag om den åbne skole 3, stk. 4: Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur- og folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler,

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

BILAG B FREMTIDENS ORGANISERING AF DANMARK CYKLE UNION DANMARKS CYKLE UNION

BILAG B FREMTIDENS ORGANISERING AF DANMARK CYKLE UNION DANMARKS CYKLE UNION BILAG B 2014 FREMTIDENS ORGANISERING AF DANMARK CYKLE UNION DANMARKS CYKLE UNION INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND 2 VISION & STRATEGI 3 VISION 3 STRATEGI 3 HVAD HAR VÆRET I FOKUS 3 PROCES 4 TIDSPLANEN FREM

Læs mere

For det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte.

For det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte. Analyse af mulighederne og udfordringerne for samarbejde imellem folkeskoler, fritidsordninger og billardklubber, henset til den nye folkeskolelov og den åbne skole. Hvordan kan man i DDBU regi udnytte

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere