Med far på arbejdefoto: KLAUS NIELSEN VUGGESTUEMANGEL

Transkript

1 FOTO: KLAUS NIELSEN FLENSBORG AVIS Lørdag 31. marts FOTO: KLAUS NIELSEN Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig Sydslesvigere på danske efterskoler BRØRUP. I uge 9 og 10 fik 24 sydslesvigske skoleelever mulighed for at opleve en dansk efterskole på allertætteste hold. Eleverne blev fordelt på otte efterskoler, hvor de blev en del af hverdagen i de to uger. For Jan-Eric, Sahada og Jannik fra Egernførde gik turen til Ladelund Efterskole ved Brørup, hvor Fokus mødte dem. Mere side 6 På besøg på Christiansborg KØBENHAVN. 169 elever fra Duborg-Skolens afgangsklasser var i sidste uge på besøg i København. Eleverne var inviteret til hovedstaden af Grænseforeningen. Under besøget i hovedstaden var eleverne blandt andet på Christiansborg, hvor de diskuterede det at tilhøre et nationalt mindtral med en række folketingsmedlemmer. Mere side 3 Med far på arbejdefoto: KLAUS NIELSEN VUGGESTUEMANGEL TV-KAMPAGNE Kampagnefilm er ved at være klar AABENRAA. Den 15. april er der dansk tv-premiere på den kampagnefilm, der gerne skulle få gjort flere danske familier opmærksomme på de sydslesvigske feriebørn. Filmen bliver produceret af Hans Kr. Høier fra produktionsselskabet»freelance Film«i Aabenraa, som er ved at lægge sidste hånd på filmen. Mere side 3 SATSNINGSÅR Satser på sundhed og trivsel FLENSBORG. På grund af mange børns dårlige sundhedstilstand har SdU (Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger) udråbt 2007 til et år, hvor der skal satses på sundhed og trivsel - især blandt de 9 til 12-årige Mere side 4 SKOLELEDERKONFERENCE Fornøjelige foredrag JARUPLUND. Årets skolelederkonference på Jaruplund Højskole havde blandt andre besøg af dr. pæd. Alexander von Oettingen og landstræner Ulrik Wilbek. Von Oettingen gav skolelederne, hvad han kaldte»et indspark ud fra et pædagogisk/filosofisk standpunkt«, og Ulrik Wilbek fortalte om vigtigheden i at få det bedste ud af mennesker. Mere side 7 Antallet af forældre, der ønsker en plads på arbejdsmarkedet, mens deres børn stadig er små, stiger. Samtidig vokser antallet af forældre, der ønsker en vuggestueplads. Blandt dem er Lars Erik Bethge, der mangler en vuggestueplads til sønnen Arvid. FLENSBORG. Tiderne skifter. Tidligere var det utænkeligt, at forældre med små børn begge gik på arbejde. Samtidig var det usædvanligt at overdrage sine børn til»fremmede«i en vuggestue eller børnehave. I dag er situationen en ganske anden. Forældre med småbørn er ofte begge udearbejdende, hvilket betyder et stigende behov for at få børnene passet. Det mærker man blandt andet hos Skoleforeningen, hvor forældres forspørgsler om en vuggestueplads til deres mindste er stærkt stigende. Over 40 børn på ventelisten Arvid kom til verden for fire måneder siden. Allerede inden han blev født, valgte hans forældre at få ham skrevet op til en plads i den foreløbig eneste danske vuggestue i Sydslesvig - vuggestuen i Engelsby Danske Børnehave. Men udsigterne til at Arvid kommer i vuggestue foreløbig er minimale, idet vuggestuen kun er normeret til ti børn og i øjeblikket har over 40 børn på ventelisten. Begge Arvids forældre er udearbejdende, men står i den heldige situation, at et familiemedlem kan fungere som dagplejemor. Alligevel er der dage, hvor dagplejemoren ikke kan passe Arvid, og så må han i stedet med sin far på arbejde. Nu er Arvids far, Lars Erik Bethge, i den situation, at han rent faktisk har mulighed for at tage sønnen med på arbejde. Lars Erik Bethge arbejder på Flensborghus som pressetalsmand for SSW. Mindretallet kan ikke følge med - Jeg er så heldig at have en arbejdsgiver, der har forståelse for situationen, siger han. Alligevel er den nuværende situation ikke holdbar i længden. Samtidig er det ikke alle, der har mulighed for at tage deres børn med på arbejde. Derfor mener Lars Erik Bethge, at det er på tide, at der bliver gjort noget ved Mens familien venter på en vuggestueplads, må fire måneder gamle Arvid med far på arbejde de dage, da det familiemedlem, der fungerer som dagplejemor, ikke kan passe ham. manglen på danske vuggestuer. - Det er utroligt, siger Lars Erik Bethge. - I lang tid har der fra tysk side manglet forståelse for, at der skal flere vuggestuer til. Og da man nu endelig er begyndt at etablere flere tyske vuggestuer, kan det danske mindretal ikke følge med. Der er et kæmpe hul, når det drejer sig om danske vuggestuer - et hul som mindretallet bør prioritere højt at få fyldt. For vi har ikke noget alternativ, siger Lars Erik FOTO: POVL KLAVSEN Bethge, som ikke kan forestille sig, at Arvid skulle i en tysk vuggestue i stedet. - Når man nu gerne vil have sit barn i en dansk børnehave, skal det også i en dansk vuggestue, siger han. Mere om vuggestueproblematikken på side 2 (lederen) og side 5 SKOLEPORTRÆT En lille skole med ambitioner GARDING. Vestejdersteds Danske Skole er i øjeblikket den mindste danske skole i Sydslesvig. Derfor har skoleleder Pia Heide indledt et samarbejde med den noget større skole i Tønning., Mere side 8»Unge og påsken«slesvig. Siden januar har mange 7. klasser på de danske skoler i Sydslesvig arbejdet med temaet»unge og påsken«, som har gået ud på at bidrage til elevernes kendskab til påskens kristne historie. I torsdags var 700 elever og lærere samlet i domkirken i Slesvig for at afslutte projektet. Det var biskop Niels Henrik Arendt som den store afslutning, der blandt andet bød på drama, kunst og musik. På billedet ses elever fra Duborg-Skolens dramahold, som ved afslutningen opførte en moderne fortolkning af fortællingen om Jesus sidste syv dage tilsat moderne musik, teknik og nutidige problemstillinger.

2 FLENSBORG AVIS Lørdag 31. marts FOTO: POVL KLAVSEN LEDER Fra vuggestue til studenterhue? I forbundsrepublikken føres for tiden en politisk diskussion, der står i direkte sammenhæng med den demografiske situation. På tværs af alle partier er man alarmeret over den aftagende fødselshyppighed, der ligger langt under det niveau, som er nødvendig for at fastholde befolkningstallet. Regeringspartierne har skelet til de skandinaviske lande, hvor der fødes flere børn pr. kvinde, og er åbenbart nået frem til den konklusion, at det står bedre til med fødselshyppigheden i de lande, hvor der tilbydes institutionspladser for mindre børn. De skandinaviske stater er førende, hvad angår udbud af pladser til børn under tre år. I Sverige har børn fra et års-alderen ret til et kvalificeret pasningstilbud. Dette er i harmoni med udmeldingen i en Unesco-rapport om, at optagelse af børn fra etårsalderen i heldagsinstitutioner er blevet fuldt ud acceptabelt. At barnet har ret til en børnehaveplads fra 3 års-alderen,blev fastslået i Tyskland i 1996 blandt andet med det sigte at nedbringe antallet af aborter. Aktuelt vurderer regeringspartierne åbenbart, at antallet af fødsler vil kunne øges ved, at pasningstilbuddet til under 3- årige børn udbygges. Der er dog endnu ikke opnået enighed om, hvordan et øget tilbud skal finansieres. Skoleforeningen har i den senere tid fået mulighed for at etablere et beskedent antal tilbud til under 3-årige børn, fordi disse ordninger takket være kommunens hhv. kredsens tilskud samt forældrebetalingen ikke har affødt nævneværdige merudgifter. For tiden driver Dansk Skoleforening for Sydslesvig således en vuggestue som en del af Engelsby børnehave. Desuden er børnehavegrupperne i Garding børnehave og i Harreslevmark børnehave blevet omdannet til familiegrupper, hvor gruppestørrelsen er reduceret for, at der kan optages børn i alderen LONE SCHULDT, formand fra 0-3 år. Såfremt der skal oprettes flere ordninger af denne art, vil Skoleforeningen dog udelukkende kunne indrette vuggestuer i de børnehaver, hvis fysiske rammer tillader det. Hvis Skoleforeningen skal indrette vuggestuer udenfor eksisterende børnehaver, vil dette ikke kunne gøres omkostningsneutralt. I delstaten Slesvig-Holsten svarer antallet af institutionspladser for de under 3-årige for tiden kun til 7,6 % af det pågældende antal børn. Dette tilbud har kommuner og kredse nu taget fat på at udvide. I denne sammenhæng er det væsentligt for det danske mindretal og for Skoleforeningen at få besvaret, om tilbudsordninger til pasning af under 3-årige børn primært bør ses som en social opgave, som fortrinsvis bør løses af det offentlige, eller om der i børnepasningsopgaverne indgår sprogpædagogiske og kulturelle faktorer af en sådan betydning, at sådanne ordninger burde være en naturlig bestanddel af det danske mindretals hhv. af Skoleforeningens aktiviteter? Det kan være vanskeligt at besvare et sådant spørgsmål, så længe staten, kredse og kommuner endnu ikke har fremlagt modeller for, hvorledes nye pasningsordninger skal finansieres. Alligevel vil Skoleforeningens Styrelse gerne allerede nu danne sig et indtryk af, hvorledes vore medlemmer og medarbejdere stiller sig til dette grundlæggende spørgsmål også under den synsvinkel, at en aktivitetsudvidelse i større omfang næppe kan gennemføres omkostningsneutralt. Derfor inviterer vi alle Skoleforeningens forældre og ansatte til temalørdag under overskriften»fra vuggestue til studenterhue?«på Jaruplund Højskole lørdag den 21. april fra kl Det er vores håb, at I møder talstærkt frem. Lone Schuldt Redaktionskomite: Per Gildberg Michael Oetzmann Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Tlf.: fokus@skoleforeningen.de Anne-Grethe Severinsen i spidsen for det 200 mand store kor. På musikalsk rejse med Odysseus KORSTÆVNE Omkring 200 elever fra 11 sydslesvigske skoler mødtes sidst i februar til det årlige korstævne. I år stod stævnet i den græske mytologis tegn. FLENSBORG. - Jeg synes, det lyder stjernegodt! Sådan lød det begejstret fra Anne-Grethe Severinsen, da årets børnekorstævne den 28. februar blev afholdt på Gustav Johannsen-Skolen i Flensborg. Anne-Grethe Severinsen er til daglig musiklærer på Testrup Højskole syd for Århus. Desuden er hun aktiv som 9. klasse i lærerrollen sangskriver og dirigent, og det var i den forbindelse, hun var i Sydslesvig. Anne-Grethe Severinsen er nemlig komponisten bag det korværk, skolerne i Sydslesvig i år havde valgt til korstævnet. Værket hedder»odysseus - den fabelagtige søfærd«og beskriver i ni sange Odysseus rejse tilbage til hjemøen Ithaka efter i ti år at have sloges i den trojanske krig. Øvet siden jul Siden jul har de omkring 200 kormedlemmer fra 4. klasse og opefter øvet sangene på deres respektive skoler, inden de skulle mødes i Flensborg for at få første-, anden- og tredjestemmer til at gå op i en højere enhed. - De er overraskende koncentrerede og disciplinerede. Har du lyst til at støtte Skoleforeningens arbejde? - Så kan du donere et beløb til Skoleforeningens Støttefond Union Bank BLZ: Kontonummer: Og selv om man kan se i deres øjne, at de er ved at være trætte, er de alligevel til stede, og det er stadig nemt at fange deres opmærksomhed sagde Anne-Grethe Severinsen, inden generalprøven ved middagstid. Efter at have øvet hele formiddagen og efter generalprøven, som forløb uden problemer, begyndte gymnastiksalen at blive fyldt af forældre, pårørende og andre interesserede, der var inviteret til at komme og lytte til, hvad de mange korsangere havde fået ud af dagen. Efterfølgende gav det store kor - akkompagneret af et band bestående af tre elever fra Duborg-Skolen samt musiklærer Ture Pejtersen fra Cornelius Hansen-Skolen på klaver - alt hvad det havde i sig. FOTO: JÜRGEN MARCZINKOWSKI To piger fra 9.a og fire drenge fra Harreslevmark Børnehave er her i færd med at lave et eksperiment med sæbebobler. FLENSBORG. Forleden var det eleverne fra 9.a på Gustav Johannsen-Skolen og ikke deres lærer, der underviste. Det skete da syv førskoleelever fra Harreslevmark Børnehave i Harreslev var på besøg på skolen for at lære noget om fysik og kemi. Før jul var 9.a på eksperimentariet»phänomenta«sammen med deres fysik- og kemilærer Jürgen Marczinkowski. Her oplevede de, hvordan man ved hjælp af få og enkle midler kan udføre fysik- og kemiforsøg. Efterfølgende blev besøget evalueret både teoretisk og praktisk. Dermed var 9.a godt rustet, da børnene fra Harreslev lagde vejen forbi skolen. Eleverne havde forberedt i alt 11 eksperimenter- heriblandt en følelabyrint - for børnehavebørnene, som havde lært en hel del om blandt andet lufttryk, bølgerog farver, da de igen var tilbage i børnehaven i Harreslev.

3 FLENSBORG AVIS Lørdag 31. marts FOTO: KLAUS NIELSEN Tv-spot tager form I sit studie i Aabenraa er tv-producent Hans Kr. Høier ved at lægge sidste hånd på tv-spottet, som den 15. april har premiere på dansk tv. FOTOS: ROALD CHRISTESEN Torben Siemen, Kent Czetina og Lukas Wrobel fra 3. klasse på Cornelius Hansen-Skolen optræder alle i tv-spottet. KAMPAGNE Det tv-spot, der skal være med til at skaffe flere danske værtsfamilier til sydslesvigske feriebørn, er ved at være færdigt. Midt i april vil det for første gang blive vist på dansk tv. AABENRAA. Efter optagelser i både Flensborg og på Sjælland er tv-producent Hans Kr. Høier fra produktionsselskabet»freelance Film«i Aabenraa ved at lægge sidste hånd på det tv-spot, der i den kommende tid skal gøre danskerne opmærksomme på de sydslesvigske feriebørn. Sammen med fotografen Jørn Kjær Nielsen begyndte han i slutningen af februar optagelserne til det tv-spot, som Skoleforeningen og Grænseforeningen er gået sammen om at finansiere for»sydslesvigske Feriebørns Rejser«. For at gøre tv-spottet så autentisk som muligt er der ikke blevet brugt skuespillere ved optagelserne, men derimod personer, som på den ene eller anden måde har noget med ferierejseordningen at gøre. De første optagelser fandt sted på Sjælland hos familien Boel Larsen i landsbyen Kirke Stillinge ved Slagelse. Familien har selv haft et feriebarn fra Sydslesvig, og det er mor Anna Boel Larsen og datteren Ellen, der optræder i tvspottet. Det samme gør tre elever fra Cornelius Hansen-Skolen i Flensborg. Tre i stedet for en - I spottet skulle der optræde en dreng, som spiller bold. Derfor tog vi til Flensborg for at prøvefilme tre drenge. Senere viste det sig, at spottet fungerer bedst med alle tre drenge, siger tv-producent Hans Kr. Høier. Efterfølgende er de forskellige optagelser blevet overført til en computer, hvorefter Hans Kr. Høier har arbejdet med at klippe de forskellige optagelser sammen til et tv-spot på 25 sekunder. Når arbejdet med at få de sidste detaljer på plads er færdigt, bliver den lille film sendt afsted til tv-stationen og er derefter klar til at blive vist. Tv-spottet får premiere den 15. april på TV2Øst, som er den regionale TV2- station, der dækker Sjælland minus Storkøbenhavn. - Vi har valgt at bringe spottet på TV2Øst, da det er den regionalstation i Danmark, der - bortset fra TV2Lorry, som dækker Storkøbenhavn - når ud til flest seere. Men da der ikke er tradition for, at folk i Københavns-området tager imod feriebørn, har vi valgt at vise spottet på TV2Øst, siger informationschef hos Grænseforeningen, Mette Kragh Fauerholdt. Samtidig med premieren på tv-spottet bliver hjemmesiden lanceret. Her kan man finde mere information om de sydslesvigske feriebørn. På hjemmesiden vil der desuden være mulighed for at se tv-spottet. Dansk + tysk = sydslesvigsk DEBAT FOTOS: KLAUS NIELSEN Er en elev fra Sydslesvig enten rent dansk eller rent tysk? - Nej, vi er sydslesvigere, understregede Duborg-elever i sidste uge over for Søren Krarup, som ellers ville have dem til at vælge identitet. KØBENHAVN. Duborg-elevernes besøg i København i sidste uge bød blandt blandt andet på et besøg på Christiansborg. Her skulle eleverne mødes med en række folketingsmedlemmer for at diskutere dét at tilhøre et nationalt mindretal. Flere elever fra Duborg Skolens 13. årgang følte sig tydeligt provokerede, da Søren Krarup fra Dansk Folkeparti udtalte, at det da måtte være remt at vælge side. Han mente, at det er svært at forholde sig til at have to statsborgerskaber, som netop mange sydslesvigere har det. - På et tidspunkt må I træffe et valg mellem dansk og tysk, og dermed finder I jeres identitet, sagde han. Det var for meget for flere elever i salen. Anita forklarede ham, at hun har en tysk mor, en dansk far og en bror, der har været både i dansk og tysk militærtjeneste. Nej til tvang - Jeg har to pas. Og jeg vil ikke tvinges til at skulle vælge det ene eller det andet, understregede hun. Derpå svarede Søren Krarup, at deri lå netop faren ved at have dobbelt statsborgerskab. Han sagde til hende: - Folk, der har to pas, er vanskeligt stillede. Du vil altid bevæge dig mellem dansk og tysk. Det fik flere af Anitas kammerater op af stolene. Jonas, der også har flere pas, kan godt lide denne palette af nationaliteter. Han mente, at der skulle være plads til det hele. Men ikke alle politikere var enige med deres kollega fra Dansk Folkeparti. Bente Dahl fra De Radikale mente, at hvert menneske selv udvikler sin egen identitet. Venstremanden Kim Andersen fortsatte i De mange Duborg-elever var samlet i landstingssalen for at debattere nationale mindretal. dette spor med at sige, at mennesket selv kan føle sin identitet. - Og den kan godt have to pas, understregede han. Kamal Qureshi, der med sin indvandrerbaggrund selv rummer en»blandings-kultur«, mente, at»karikaturkrisen ikke ville være opstået, hvis I havde siddet på Jyllands-Posten og havde taget stilling«. - Vi skal ikke længere end til Jugoslavien for at se, hvor farligt det kan være, når det nationale ikke kan rumme flere identiteter, fortsatte han. Ikke halve borgere Undervisningsminister Bertel Haarder fortalte eleverne, at han ærgrede sig over, at han ikke selv havde taget studentereksamen fra Duborg-Skolen. Han kunne nemlig se, hvordan de unge fra Sydslesvig får en vigtig evne i at begå sig i et samfund med mange kulturer. - Jeres tosprogethed er en ressource, som giver jer indblik i to kulturer indefra. Det betyder ikke, I er halve borgere med et ben i hvert land, men det giver jer identitet, sagde han. En vigtig ressource De 170 elever i Duborg Skolen havde meget på programmet i de tre dage, de gæstede København i sidste uge. Ud over at møde politikere på Christiansborg, var de også på rundtur til flere universiteter i hovedstadsområdet. På Copenhagen Business School sagde Dansk Industris forskningschef, Charlotte Rønhof, blandt andet til dem: - I er en skøn ressource, som vi har brug for. Og det kunne eleverne godt lide at høre. Så onsdag tog de opmuntrede hjem til Flensborg efter tre lærerige dage i den danske hovedstad. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) fortalte Duborg-eleverne, at han ærgrede sig over ikke selv hat have taget studentereksamen i Flensborg.

4 FLENSBORG AVIS Lørdag 31. marts ARKIVFOTOS Dårlig ernæring og for lidt motion betyder, at mange skoleelever allerede i en tidlig alder kan se frem til et liv med følgesygdomme og nedsat livskvalitet. Fokus på sundhed og trivsel PROJEKT Det står skidt til med sundheden hos børn og unge. Derfor har SdU udråbt 2007 til et år, hvor der skal satses på at fremme sundheden - især blandt de 9 til 12-årige. FLENSBORG. Antallet af overvægtige børn er støt stigende, og det skyldes ikke mindst kosten. Mange familier lever en travl hverdag, hvilket betyder, at dagen for mange børn starter uden morgenmad. I stedet får de penge med i skole, så de kan købe noget der. Det har nu fået SdU (Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger) til - sammen med Skoleforeningen og Dansk Sundhedstjeneste - at fokusere på børns sundhed. SdU har lavet 2007 til et satningsår, hvor der bliver stillet skarpt på overvægtige børn og unge. For at projektet skal få så meget gennemslagskraft som muligt, har SdU allieret sig med de to andre organisationer. - Vi havde ikke kunnet løfte denne opgave alene, så derfor er det fantastisk at kunne samarbejde med de to andre organisationer, siger konsulent hos SdU, Tinne Virgils, som sammen med Mette Jessen fra SdUs foreningskulturudvalg, skolesygeplejerskerne Hanne Lund Bjerringgaard og Annette Feddersen fra Dansk Sundhedstjeneste samt fagkonsulent ved Skoleforeningen Kirsten la Cour sidder i den arbejdsgruppe, der står bag projektet»trivsel og velvære«. Kan ikke revolutionere verden Projektet skal være med til at gøre opmærksom på og ikke mindst gøre noget ved de faktorer, der er årsag til, at mange børn og unge ikke trives. - Vi kan ikke revolutionere verden, men vi kan være med til at sætte noget i gang, der kan gøre dagligdagen bedre for nogle, siger Tinne Virgils. Som en del af projektet inviterede arbejdsgruppen i begyndelsen af marts til en pædagogisk eftermiddag under overskriften»sund og glad«. Her drøftede deltagerne blandt andet, hvordan man kan arbejde med emnet»sund mad«. Forældre underkender deres værdi - Der skal rent faktisk ikke så meget til. Et sundt måltid om dagen kan gøre underværker. Og børnene vil gerne, hvis de får muligheden, siger Mette Jessen. Problemet er bare, at mange forældre underkender deres værdi som rollemodeller. - Mange forældre tror ikke, det betyder noget. Men faktisk er det at spise morgenmad i ro og fred alfa og omega, siger sygeplejerske Annette Feddersen. Når morgenmaden springes over, og børnene i stedet får penge med i skole til at købe mad for, er det vigtigt, at der er mulighed for børnene at foretage sunde valg på skolen. I mange skolekiosker er der ikke sunde ting i sortimentet, og derfor er det ofte mælkesnitter, kager, juice og andre sukkerrige produkter, der gør det ud for dagens første måltid. Dermed er kimen lagt til en usund livsform. - Vi oplever flere børn, som vi kan forudsige får en dårlig livskvalitet. Mange får i en tidlig alder sygdomme, der skyldes dårlig ernæring. Blandt andet har jeg oplevet en 14-årig med gammelmandssukkersyge, siger skolesygeplejerske Annette Feddersen. - Forældre har ofte svært ved at tage beslutningen om at droppe de usunde ting, fordi de har ondt af børnene. Det er misforstået omsorg fra forældrenes side, som på den måde underkender deres egen værdi, siger skolesygeplejerske Hanne Lund Bjerringgaard. Derfor er det ifølge arbejdsgruppen vigtigt, at der kommer øget fokus på problemerne, så folk bliver opmærksomme. En kost- og bevægelsespolitik - Det er vigtigt at informere uden løftede pegefingre. I den forbindelse kan lærerne kan gøre et stort arbejde, siger Annette Feddersen. I løbet af de kommende måneder vil arbejdsgruppen udsende et idékatalog med tilbud, som skal være med til at højne sundheden hos især de 9 til 12-årige. Noget der blandt andet kan ske ved, at skolerne udvikler en kost- og bevægelspolitik. - Selv om børnene har forskellige baggrunde, kan skolen sagtens lave en politik, der respekterer, at der er en anden kultur i de enkelte hjem, siger fagkonsulent Kirsten la Cour. Målet med projekt»trivsel og velvære«er: - at udvikle børns kompetencer, så de kan handle for at fremme egne og andres sunde mad- og bevægelsesvaner. - at aktiviteterne skal være sjove, spændende og inspirerende, så børnene får mod på mere. - at udvikle viden og kompetencer hos de voksne, som børn møder i deres hverdag og lave kurser, materiale og aktiviteter aom giver inspiration og lyst til at arbejde for sagen. - at involvere forældre og familier i projektet således at det bliver et fælles anliggende. Debat om prisen på elevkørsel FOTO: KLAUS NIELSEN FÆLLESRÅDSMØDE På det seneste fællesrådsmøde valgte forældrerepræsentanterne at udskyde beslutningen om, hvordan den fremtidige forældrebetaling for elevkørsel skal udregnes. FLENSBORG. Hvordan skal forældrebetalingen for elevkørslen fungere, efter at amterne ifølge den ny skolelov skal opkræve 30 procent af kørselsudgifterne hos forældrene? Dette spørgsmål blev debatteret på det seneste fællesrådsmøde på Oksevejens Skole. - Faktum er, at Skoleforeningen vil få mindre i tilskud fra amterne som en konsekvens af beslutningen om øget forældrebetaling. Fællesrådet kan i princippet beslutte, at de danske skoleforældre skal slippe for betaling. Men så må vi finde de penge andre steder, og det går så ud over andre aktiviteter inden for det danske skolevæsen, sagde skoledirektør Anders Molt Ipsen. Slesvig-Flensborg Amt har meldt ud, at det først kan være klar med en forhøjelse af forældrebetalingen fra skoleåret Anderledes ser det ud i Nordfrislands Amt, der lægger op til en femdobling af forældrebetalingen allerede fra august i år. En solidarisk løsning Hvis Skoleforeningen følger amternes forslag om at betale skolekørslen efter et takstzonesystem, vil det komme til at koste de forældre, der bor i yderområderne ekstra dyrt, fordi deres børn har lang vej til skole. Derfor kom både skoledirektøren og flere forældre ind på, at der tænkes flere modeller, som er afhængige af, hvordan ligestilling med de tyske forældre defineres, og om man inden for de danske forældrekredse ønsker at være solidariske med de forældre, der kommer til at betale mest. Et forslag var en solidarisk løsning med enten et betalingsloft eller en forholdsvis lav fælles enhedspris. Det betyder dog, at de forældre, der bor tættere på eller direkte i skolebyerne, enten må betale lidt mere end deres tyske naboer, eller at merudgifterne bliver dækket ved eventuelt at opkræve lidt mere i materialegebyr hos alle danske skoleforældre. Ved mødet blev det ikke endeligt afgjort, hvilken model der i fremtiden skal være gældende. Fællesrådet bad i stedet Styrelsen om at fremlægge flere alternative forslag til, hvordan forældrebetalingen for elevkørslen skal fungere. Fællesrådet vil derfor blive indkaldt til et ekstraordinært møde inden sommerferien. FLENSBORG. På fællesrådsmødet fik Kirsten la Cour, som er formand for den arbejdsgruppe, der har arbejdet med de nye formålsformuleringer, enstemmig opbakning til de nye formålsformuleringer for faget historie på de danske skoler i Sydslesvig. Dermed lyder de ajourførte formål for faget historie således: 1. Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevisthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende. På fællesrådsmødet blev det besluttet, at afgørelsen om, hvordan den fremtidige forældrebetaling skal fungere, udsættes til et ekstraordinært møde inden sommerferien. Nye formålsformuleringer i historie 2. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andres kulturer og menneskets samspil med naturen. 3. Gennem arbejdet med den historie, der især knytter sig til det dansk-tyske grænseland, skal eleverne udvikle deres indsigt i livet og livsvilkår i nationale mindretal. 4. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.

5 FLENSBORG AVIS Lørdag 31. marts Familien Ørsted valgte tysk alternativ Louise Dandanell Ørsted med datteren Alberte, som fire dage om ugen kommer i»haus der Familie«i Wangelstrasse i Flensborg. VUGGESTUEMANGEL Familien Ørsted har valgt at sende to-årige Alberte i en tysk institution på grund af manglen på danske vuggestuepladser. FLENSBORG. Fire dage om ugen kommer Alberte i»haus der Famile«på Wangelstrasse i Flensborg. Alberte er kommet i huset, siden hun var to år. I maj fylder hun tre, og så skal hun begynde i Duborg Børnehave i Riddergade.»Haus der Familie«bliver drevet af Arbeitsgemeinschaft Deutsches Schleswig (ADS). Og selv om Alberte er pæredansk, har hendes forældre altså besluttet at benytte sig af muligheden for at få hende passet i en tysk institution. - Havde vi haft muligheden for i stedet at vælge en dansk vuggestue, havde vi gjort det, siger Albertes mor, Louise Dandanell Ørsted. Ikke en rigtig vuggestue For selv om forholdene i»haus der Familie«er gode, er stedet ikke en rigtig vuggestue. Børnene har ikke mulighed for at sove til middag eller for at få noget at spise, og tilbuddet gælder kun for børn, der er mellem to og tre år og maksimalt fire dage om ugen - mandag, tirsdag og torsdag fra kl og fredag fra kl Det kan de færreste forældre bruge til noget, hvis de arbejder. Selv for forældre med deltidsjobs kan det være svært at få til at hænge sammen, siger Louise Dandanell Ørsted. Den rigtige omsorg Som tingene ser ud i dag, har familien Ørsted kun én anden mulighed for at få passet Alberte, men den har de valgt fra. - Vi kunne vælge en tysk dagplejemor, men da de færreste dagplejemødre er uddannet til at arbejde med børn, har vi valgt»haus der Familie«i stedet. Med pædagoger, der er uddannet til at kunne give børnene den rigtige omsorg, er man som forælder mere tryg, siger Louise Dandanell Ørsted. I øjeblikket betaler familien Ørsted 85 euro om måneden for at få Alberte passet i»haus der Familie«. Havde der været et dansk alternativ, ville familien ikke have haft noget imod at betale mere. - Det havde været værd at betale 100 euro mere, hvis Alberte havde haft mulighed for komme i en rigtig vuggestue med mulighed for at sove til middag og få noget god mad, siger Louise Dandanell Ørsted. Hun opfordrer derfor Skoleforeningen til at overveje mulighederne for - på den ene eller anden måde - at øge tilbuddene til forældre med børn i vuggestuealderen. Flere danske tilbud - Der mangler tilbud til de nul til tre-årige fra det danske mindretal. Én løsning kunne være at udvide tilbuddet om vuggestuepladser. En anden kunne være at uddanne danske dagplejemødre, som efterfølgende havde mulighed for at mødes med andre dagplejemødre og deres børn. Flere danske tilbud til de mindste ville desuden give de børn, der kommer fra hjem, hvor der bliver talt tysk, mulighed for at få det danske sprog ind under huden i en tidlig alder, siger Louise Dandanell Ørsted. citat Det havde været værd at betale 100 euro mere, hvis Alberte havde haft mulighed for at komme i en rigtig vuggestue. Louise Dandanell Ørsted Muligheder trods begrænsninger VUGGESTUEMANGEL På trods af økonomiske begrænsninger, forsøger Skoleforeningens børne- og fritidschef at finde muligheder for at afhjælpe problemet med manglende vuggestuepladser. Børne- og fritidschef Birgit Messerschmidt understreger, at ligegyldig hvilken mulighed, man vælger i forbindelse med oprettelsen af pasningsmuligheder for de mindste, må man ikke gå på kompromis med fagligheden. FLENSBORG. - Vi har en vigtig opgave, som vi skal tage alvorligt, siger Skoleforeningens børne- og skolefritidschef Birgit Messerschmidt. Hun kan godt forstå de forældre i mindretallet, der synes, at det efterhånden er på tide, at Skoleforeningen gør noget for at afhjælpe manglen på pasningsmuligheder for de mindste børn. For at imødekomme den stigende efterspørgsel på danske vuggestuepladser, åbnede Skoleforeningen i november sidste år en vuggestueafdeling i Engelsby Danske Børnehave. Her er der i optaget seks børn, og når et sidste rum er blevet indrettet, bliver der plads til yderligere fire børn. Dermed er nomeringen på ti børn nået. Flere og flere efterspørgsler I en by som Flensborg med et indbyggertal på omkring er ti vuggestuepladser ikke nok, og det kan mærkes på børne- og fritidskontoret. - Vi får flere og flere efterspørgsler på institutionspladser for børn fra nul til tre år. Ikke bare i Flensborg, men i hele Sydslesvig, siger Birgit Messerschmidt. Derfor bruger hun meget tid på at finde muligheder for at løse problemet. Det letteste ville være at indrette vuggestuer der, hvor efterspørgslen er. Men på grund af Skoleforeningens anstrengte økonomi kan dette ikke lade sig gøre. Faktisk måtte Skoleforeningen - da den fremlagde forslaget til oprettelse af vuggestuepladser i Engelsby - forsikre Samrådet om, at etableringen af vuggestuepladser kom til at foregå uden ekstra driftsomkostninger. Derfor er opgaven med at etablere yderligere pasningsmuligheder ikke så lige til. - Vi må kigge på, om der i de nuværende børnehaver er mulighed for at etablere vuggestueafdelinger. Men dette kan kun ske, hvor vi kan se, at børnetallet falder og de fysiske rammer tillader det samtidig med, at vi går i dialog med myndighederne om tilskudsordninger, siger Birgit Messerschmidt. Stabilt børnetal I øjeblikket er der overordnet set et fald i børnetallet i Slesvig-Holsten, men i det danske mindretal ser det anderledes ud. I marts 2006 var der i alt 1822 børn i de danske børnehaver i Sydslesvig. I marts i år er tallet I det danske mindretal har børnetallet været stabilt i de seneste år. Derfor er det svært at finde børnehaver, hvor der kan etableres vuggestueafdelinger, siger Birgit Messerschmidt. Flere muligheder Alligevel har børnehave- og fritidschefen ikke opgivet at finde muligheder for at løse de aktuelle pasningsproblemer. Faktisk har børne- og fritidschefen flere forslag på tegnebrættet. - Ud over muligheden for at indrette en vuggestuegruppe i de børnehaver, hvor det kan lade sig gøre, kunne man indrette familiegrupper i nuværende børnehaver ved at reducere antallet af børnehavebørn til 15. Dermed er det muligt at optage fem børn i alderen fra nul til tre år. En anden mulighed ville være at indrette en ren vuggestue i en nedlagt daginstitution. Endelig kunne man kigge på dagplejemødre, siger Birgit Messerschmidt, som understreger, at lige meget hvilken mulighed, man vælger at kigge på, skal der arbejdes med den ud fra det udgangspunkt, at det faglige skal være i orden. - Vi lægger stor vægt på kvalificerede medarbejdere. Vælger man for eksempel løsningen med dagplejemødre, vil det derfor kræve, at disse bliver uddannet til at påtage sig denne opgave. Man kunne desuden forestille sig, at dagplejemødrene havde tilknytning til en børnehave, siger Birgit Messerschmidt. Løbende i dialog Hvordan fremtidens pasningsordninger for de mindste børn kan blive er altså ikke endelig fastlagt. - Jeg er løbende i dialog med alle børnehaveledere og medarbejdere for at finde ud af, hvad der rører sig i de enkelte institutioner, hvilke behov der er og hvordan disse i givet fald vil kunne løses, siger børne- og fritidschefen, som håber på, at mange forældre vil deltage i Skoleforeningens temalørdag på Jaruplund Højskole lørdag den 21. april. På temadagen, som har overskriften»fra vuggestue til studenterhue?«, vil der blandt andet lagt op til en debat om fremtidens muligheder for de nul til tre-årige. - Vi skal naturligvis være åbne over for de forældre, der mangler pasningsmuligheder, og vi vil gøre alt, hvad der er muligt inden for de økonomiske rammer, siger Birgit Messerschmidt.

6 FLENSBORG AVIS Lørdag 31. marts FOTOS: KLAUS NIELSEN fakta Ladelund Efterskole bygger på Grundtvigs skoletanker, som er grundlaget for den moderne skolekultur og pædagogik. Omdrejningspunktet er således at give ethvert ungt menneske mulighed for at lære under mottoet»frihed under ansvar i et forpligtende fællesskab«. Ladelund Efterskoles målsætning er: - at give de unge mulighed for at udvikle sig til hele mennesker i fællesskab med andre. - at styrke de unges opfattelse af sig selv som en aktiv del af et moderne samfund, rodfæstet i historie og kultur. - at give de unge almendannende undervisning, så de kan kvalificere sig til folkeskolens afgangsprøver. Ved at tage udgangspunkt i den enkelte elevs baggrund og muligheder sikres en solid læreprocess. - at give eleverne muligheder for at opleve glæden ved kropslig udfoldelse i idræt og natur, samt en sund holdning til fødevarer og miljø. De tre Jes Kruse-elever Jan-Eric, Sahada og Jannik foran Ladelund Efterskole ved Brørup, hvor de boede i to uger. Ladelund Efterskole blev stiftet den 22. juni 1999 af folk fra lokalområdet i Vejen-Brørup og venner af den nu nedlagte Ladelund Landbrugsskole. Efterskolen har overtaget de bygninger, der tilhørte landbrugsskolen. Dertil kommer værksteder, musiklokale, gymnastiksal, idrætshal, ridehaller og udeområder. To uger på efterskole EFTERSKOLEOPHOLD I uge 9 og 10 fik 24 elever fra danske skoler i Sydslesvig mulighed for at prøve at gå på efterskole i Danmark. Blandt dem tre elever fra Jes Kruse- Skolen i Egernførde, som i de to uger besøgte Ladelund Ungdomsskole ved Brørup vest for Kolding. BRØRUP. - Det er en stor fornøjelse at have dem her. Sådan siger Steffen Pedersen, som er forstander på Ladelund Efterskole.»Dem«er Sahada, Jannik og Jan-Eric fra 9. klasse på Jes Kruse-Skolen i Egernførde. Normalt er deres skoledag på omkring seks timer. Men i de seneste to uger har de tre sydslesvigere fået vendt op og ned på deres forestillinger om det at gå i skole. - De første dage var hårde. Derhjemme går vi normalt i skole til ved 13-tiden. Her er der undervisning til klokken 17, siger Jannik. Resultat af samarbejde De tre Jes Kruse-elever er blandt de 24 elever fra Sydslesvig, der har taget imod tilbuddet om at prøve at gå på en dansk efterskole - et tilbud, som er kommet i stand via et samarbejde mellem Skoleforeningen, Grænseforeningen og Efterskoleforeningen i Danmark. På den sidste dag inden de tre elever skal sige farvel til ungdomsskolen, er Fokus på besøg for at finde ud af, hvad de tre har fået ud af at gå på ungdomsskole. Under opholdet på Ladelund Efterskole delte Jan-Eric og Jannik et værelse på»hønsestien«... - Det bedste har været at møde nye mennesker, siger Sahada, hvilket både Jannik og Jan-Eric er enige med hende i. - Samtidig kan jeg mærke, at jeg taler mere flydende dansk efter at have været her i to uger, siger Jannik. Aktiviteter det meste af dagen Mens de tre elever fra Egernførde har været på efterskolen, har de været en del af hverdagen lige som resten af de godt 110 elever på skolen, hvilket har betydet stor aktivitet det meste af dagen: Morgenmad, morgensamling, undervisning, valgfag, middagspause, liniefag, fællestimer, rengøring, aftensmad og eventuelle aftenarrangmenter. - Man skulle lige vænne sig til at være sammen med de mennesker, man går i skole med hele dagen, siger Jannik, som dog hurtigt vænnede sig til at have mange mennesker omkring sig det meste af tiden. Alligevel har han oplevet, at der er forskel på eleverne på ungdomsskolen i forhold til kammeraterne hjemme i Egernførde. - De virker mere voksne. Og så har det været lidt forvirrende, at alle har forskellige kærester hele tiden, siger han smilende. Hjalp til i tysktimerne En ting, som adskiller efterskolen fra en skole i Sydslesvig, er kendskabet til tysk. På ungdomsskolen er tysk langt fra noget, der falder alle lige let. Derfor har mange været ret imponeret over de tre sydslesvigeres tyskkundskaber. - Faktisk har vi fået lov til at hjælpe til i tysktimerne, siger Jannik stolt. Efter endt undervisning sidst på eftermiddag og den efterfølgende fællesspisning i skolens spisesal er der såkaldt stilletime. Her har eleverne mulighed for at få klaret dagens lektier eller få hvilet lidt ud. Dette forgår på elevværelserne i skolens boafsnit, hvor drenge og piger bor hver for sig. Jannik og Jan-Eric har boet sammen på et værelse i»hønsehuset«, mens Sahada har boet sammen med to andre piger i»lærkereden«. - Det har været rart at bo sammen med de andre, og vi har fået et rigtigt godt forhold til hinanden. Og jeg er sikker på, at jeg vil holde kontakten med dem vedlige, siger Sahada. På gymnasiet med kammeraterne Til spørgsmålet om, hvorvidt de tre Jes Kruse-elever kunne tænke sig at komme et år på efterskole i Danmark, svarer Jan-Eric: - Jeg ville egentlig gerne. Men jeg vil gerne følges med mine klassekammerater på gymnasiet, når jeg er færdig på Jes Kruse-Skolen, hvilket Jannik og Sahada er enige med ham i. For som situationen ser ud lige nu, er det forbundet med en vis risiko for en sydslesvigsk skoleelev at tage på et efterskoleophold i Danmark, idet det danske og tyske skolesystem er så forskellige. Et år på en dansk efterskole giver derfor ikke automatisk en sydslesvigsk elev mulighed for at fortsætte på næste klassetrin, når han eller hun kommer hjem igen. - Det er ærgeligt, siger forstander Steffen Pedersen. - Et år på en dansk efterskole ville give de sydslesvigske elever et stort indblik i dansk sprog og kultur. Derfor mener jeg, at det er et emne, som de danske og tyske politikere burde prøve at blive enige om, siger han....mens Sahada fandt sig til rette i»lærkereden«, hvor hun delte værelse med to andre piger. Ladelund Efterskoles forstander, Steffen Pedersen. Under opholdet fik Sahada, Jan-Eric og Jannik mulighed for at skrive til Ladelund Efterskoles skoleblad»ladelund-nyt«. Det kom der følgende linjer ud af: Siden den 25. februar har vi været på besøg her på Ladelund Efterskole. Hvordan kom vi til det? Vores samarbejdsråd i Sydslesvig startede et projekt, som skulle gøre samarbejdet bedre mellem tyskere og danskere i grænseområdet. Derfor blev der sendt i alt 24 elever fra de danske skoler i Sydslesvig til forskellige efterskoler her i Danmark. Vores 9. klasse fik chancen for at være med i projektet. I alt tilmeldte 14 elever fra Jes Kruse-Skolen sig, men der var kun seks elever, som kunne komme afsted. Vi blev fordelt på to efterskoler, som syntes om projektet. For os var det spændende at se, hvordan livet på en efterskole er. Vi blev modtaget af eleverne på en meget venlig måde, så vi blev meget godt integreret her i det lille samfund. Efter få dage kunne vi hurtigt se forskellene på de to skoler. Man må for eksempel gå på toilettet uden at spørge om lov. Og da man på efterskolen går i skole hele dagen, har man heller ikke alt for mange lektier for. På vores skole går vi efter en fast rytme, som bliver fastlagt ved hvert skoleår. Vi har seks timer om dagen undtagen om onsdagen. Da har vi syv. Der er også mere disciplin på vores skole. Hvis vi for eksempel roder i klasseværelset, er det lig med udeordning. Alligevel fik vi meget ud af at være heroppe, og vi glæder os til at fortælle om vores oplevelser derhjemme. Hilsen, Sahada, Jan-Eric og Jannik

7 FLENSBORG AVIS Lørdag 31. marts Humoristisk og provokerende SKOLELEDERKONFERENCE Skolelederkonference. Med en vis portion humor og ironi gav Alexander von Oettingen de sydslesvigske skoleledere et indspark ud fra et pædagogisk og filosofisk standpunkt. JARUPLUND. - I laver en del fejl og slutter ofte dagen uden at have løst problemer. Det er synd, at I tror noget andet. En indledende replik som denne kræver is i maven, når man står overfor samtlige danske skoleledere i Sydslesvig. Ikke desto mindre var det, hvad lektor ved seminarierne i Haderslev og København, dr. pæd. Alexander von Oettingen, lagde ud med at sige, da han gæstede Skoleforeningens årlige skolelederkonference på Jaruplund Højskole, der i år blev afholdt den 12. og 13. marts. Et indspark I sit indlæg, som havde overskriften»for livet, mindretallet eller skolen?«, ville Alexander von Oettingen - som han udtrykte det - give»give et indspark ud fra et pædagogisk/filosofisk standpunkt«, og på en humoristisk og provokerende facon filosoferede han over de dilemmaer og udfordringer, skoleledere og lærere er ude for i hverdagen. På en moderne dansk skole i Sydslesvig bør eleverne - ifølge von Oettingen - ikke lære for livets, skolens eller for mindretallets skyld. - Selv om flere og flere i mindretallet stiller stiller direkte krav til skolen, bør disse krav i det mindste gennemgå en omtransformering til pædagogisk virksomhed, sagde Alexander von Oettingen og tilføjede: Organisationer med forventninger - Mange mindretalsorganisationer har forventninger til, hvad skolen skal. Men skolen er ikke til for identitetens skyld, så den kan og bør ikke sikre det danske mindretal eller dets identitet, som ingen i øvrigt definerer nærmere. Men hvis børnene på de danske skoleer bliver dummere og dummmere, FOTO: MARTINA METZGER Dr. pæd Alexander von Oettingen kom i sit fordrag ind på vigtigheden af, at skolerne ikke er tjenestepiger for andre i samfundet. har skolen gjort noget forkert. Dermed mente han ikke, at de danske mindretalsorganisationer helt skal holdes uden for skolen. - Deres ønske om kunder er forståeligt. Men første prioritet bør dog være barnets åbne indlæring, retten og pligten til uddannelse og bruddet mellem at lære og at leve samt mellem erfaring og viden, sagde von Oettingen, som samtidig advarede ham imod at lade skolerne være tjenestepige for andre i samfundet. Pådutter samfundskrav - Skolefolkene og selve Skoleforeningen er selv en del af samfundet, så I bør være med til at definere forventninger til og opgaven for de danske mindretalsskoler og til samfundet. Desuden er det op til jer at omtransformere rimelige krav til skolen til pædagogisk virksomhed, sagde han. Han erkendte, at man godt kan se, at skolerne i deres læreplaner forsøger at få disse krav ind i den daglige pædagogik. - Men det tager den offentlige debat altså ikke hensyn til. I stedet prøver den at pådutte direkte samfundskrav. Derfor skal vi sige til omverdenen, at vi ikke kan garantere for, hvad der kommer ud af den danske skolegang i Sydslesvig. Hvis en afgangselev af egen fri vilje vælger at vende ryggen til mindretallet, kan det rent skolemæssigt set også være en form for succes, sagde Alexander von Oettingen med et glimt i øjet.»få det bedste ud af folk«foto: MARTINA METZGER SKOLEKONFERENCE På skolelederkonferencens anden dag fortalte håndboldlandsholdstræner Ulrik Wilbek om coaching og motivation. JARUPLUND. Den nuværende træner for det danske herrehåndboldlandshold og tidligere trænerfor kvindelandsholdet, Ulrik Wilbek, har aldrig deltaget ved et europa- eller verdensmesterskab uden at komme hjem med en medalje. En del af successen skyldes naturligvis spillernes præstationer, men bag kulisserne foregår der noget, som er mindst lige så vigtigt. - Det gælder om at få det optimale ud af hver enkelt. Vise hver enkelt at du tror på vedkommende. Du skal medvirke til at få den motivation frem, der findes i alle mennesker, sagde Ulrik Wilbek. Det bedste frem i folk Han har i mange år arbejdet ud fra en teori om, at hvis man viser interesse, kan man inspirere og få det bedste frem i folk. - Man kan ikke gøre noget, hvis folk vælger ikke at lade sig inspirere, sagde han og kom med et eksempel. - Hvis en træt og grå medarbejder siger»der er vist influenza i luften«, kan man helt sikker på, at vedkommende melder sig syg dagen efter. I sit arbejde med håndboldlandsholdene har Ulrik Wilbek taget sig tid til at komme ind bag facaden på de enkelte spillere. - Er du uinteresseret i, hvordan folk har det, skal du aldrig blive leder, sager han, og gav eksempler fra håndboldens verden. Traumatiserede spillere Ulrik Wilbek fortalte, at da han i 2005 overtog herrelandsholdet, var det et demoraliseret hold. Godt nok havde holdet vundet bronze ved de seneste to europamesterskaber, men var til gengæld overraskende og yderst skuffende røget ud af verdensmesterskaberne i de indledende runder. OL-kvalifikationer var det heller ikke blevet til, og alt i alt indfriede holdet ikke de høje forventninger, der var til det. - Fansene hånede dem, og spillerne var traumatiserede. Herefter begyndte Ulrik Wilbek at finde ud af, hvordan han kunne få selvtilliden tilbage i spillerne. Han lagde ud med at sætte sig midt i holdbussen. Normalt sidder træneren forrest i bussen. - Med ryggen til spillerne, så de for alvor kan tale om én, sagde Ulrik Wilbek, som fortsatte med at gøre op med gamle vaner. Ministerposter Blandt andet var det tradition, at spillerne sad ved et bord, mens træneren og lederne sad ved et andet. I stedet begyndte Ulrik Wilbek og lederne at fordele sig ud blandt spillerne. Herefter begyndte landstræneren at tage fat på spillerne. Det foregik blandt andet ved, at anførerbindet blev afskaffet. I stedet indførte Ulrik Wilbek ministerposter til samtlige spillere. - Tag foreksempel en spiller som Lars Christiansen. Han havde altid været landsholdets glade klovn. I virkeligheden var han selv træt af den rolle og havde lyst til at være en slags mentor for de nye unge spillere, der kom på landsholdet. Derfor blev han ungdomsminister, sagde Ulrik Wilbek. Efter at have tildelt alle spillerne ministerposter - én blev hviledagsminister og skulle sørge for at planlægge aktiviteter på hviledage, en anden blev transportminister og skulle blandt andet sørge Ved hjælp af coaching og impati er det lykkedes Ulrik Wilbek at få spilleglæden tilbage på det danske herrehåndboldlandshold. for, at alle spillere kom afsted til tiden, og så videre. Dernæst lavede han personprofiler på hver af spillerne og inddelte dem i fire grupper: De kreative, der hele tiden ville noget nyt. De strukturerede, der ville have ting i rammer. De sociale, der gerne ville undgå konflikter. Endelig var der de konkurrence-orienterede, der ville frem for enhver pris. Grupperne blev sat til at spille minigolf, beachvolley og fodbold. Blandt andet skulle de konkurrence-orienterede spille beachvolley mod de sociale. - De konkurrence-orienterede skiftede ud, så snart en spiller lavede en fejl. Da de havde tabt en kamp for anden gang, talte de ikke til hinanden i et kvarter. Indtil én af dem indså det og sagde:»hov, vi er røget lige i fælden«. De sociale derimod nænnede ikke at skifte de spillere ud, der ikke kunne spille beachvolley, sagde Ulrik Wilbek. Svage og stærke sider Gennem disse øvelser fik han spillerne til at erkende stærke og svage sider. Samtidig lykkedes det den danske landstræner at få selvtilliden og lysten til at spille tilbage til spillerne. Ved de seneste to internationale mesterskaber har herrelandsholdet haft medaljer med hjem i bagagen. - Det handler blandt andet om at stille spørgsmål ved udsagn og klichéer. Klichéerne skal udryddes, så man kan komme ind til substansen. Man bliver nødt til at spørge»hvad er det, du vil?«. Først derefter kan man sætte sig sine egne mål, sagde Ulrik Wilbek.

8 FLENSBORG AVIS Lørdag 31. marts En lille skole med ambitioner SKOLEPORTRÆT FOTOS: KLAUS NIELSEN Netop fordi skolen i Garding i øjeblikket er den mindste danske skole i Sydslesvig, er det vigtigt med input udefra. Det mener Vestejdersteds Danske Skoles leder Pia Heide, som derfor har indledt et samarbejde med Uffe-Skolen i Tønning. GARDING. Der skal ikke meget til, før fraværsprocenten på Vestejdersteds Danske Skole ryger i vejret. - I dag er ti procent af eleverne fraværende, og i går var tallet hele tredive procent, siger skoleleder Pia Heide med et smil. For selv om det umiddelbart lyder af meget, er det rent faktisk ikke så slemt, som det lyder. Årsagen er den, at der i øjeblikket kun går ti elever - otte drenge og to piger - på skolen i Garding. Derfor gør skolelederen meget for at undgå, hvad hun kalder»det lille hus på prærien«-tilstande. - Fordelen ved en lille skole som vores er, at alle kender hinanden og tager hensyn til hinanden. Ulempen er, at en skole af vores størrelse godt kunne gå hen at blive en lille indspist forsamling med overbeskyttede børn. Derfor er det vigtigt med input udefra, siger Pia Heide. Samarbejde med Tønning Derfor har skolen i Garding indledt et samarbejde med Uffe-Skolen i Tønning, som i øjeblikket har knap 50 elever. De to skoler har holdt aktivitetsdage, idrætsdage, julegudstjeneste og julefrokost sammen. Samtidig betyder samarbejdet, at en lærer fra hver af skolerne i nogle timer om ugen bytter arbejdsplads. Derfor kører lærer på Vestejdersted danske Skole, Michael Noack, til Tønning to gange om ugen for at undervise i natur og teknik, mens en lærer fra Tønning tager til Garding og underviser i musik og engelsk. Det er dog ikke kun de to lærere, der hver uge skifter skole. Garding-eleverne i 5. og 6. klasse kører hver uge til Uffe-Skolen for at have sløjd. - På den måde lærer vore ældste elever skolen og eleverne i Tønning at kende, hvilket gør det lettere for dem at skifte skole efter sommerferien, siger Pia Heide. Udover samarbejdet med Vestejdersteds Danske Skoles lærere og elever. På billedet mangler elev nummer ti, som er syg, hvilket betyder, at fraværsprocenten denne dag er på ti procent. Uffe-Skolen, samarbejder Vestejdersted Danske Skole også med en institution, der ligger noget tættere på skolen. Naboen til skolen i Garding er Garding Børnehave, hvor børnehaveleder Maike Goldgräbe i øjeblikket har 15 børn. - Vi har et rigtig godt samarbejde med børnehaven. Børnene bruger vort bibliotek og gymnastiksal, og vi holder også fastelavn sammen, siger Pia Heide. Skolen i Garding åbnede i 1948 og hed dengang Garding Danske Skole. I 1999 ændrede skolen navn til Vestejdersted Danske Skole, da den på fra det tidspunkt blev fælles undervisningssted for Vestejdersteds danske skoleelever, efter at skolerne i Garding og Follervig samme år blev lagt sammen. Skolen har to klasseværelser samt et multimedierum, som samtidig fungerer som bibliotek og lærerværelse. Derudover har Pia Heide indrettet sit kontor i et lokale på få kvadratmeter ved siden af klasseværelserne. Nogle har sikkert svært ved at finde berettigelsen for en skole med kun ti elever, men Pia Heide er af en anden mening. Mindst 13 elever efter sommerferien - Vidste jeg, at der altid kun ville være ti elever, ville jeg nok give skeptikerne ret. Men jeg kan se, at der kommet mange unge familier med interesse i mindretallet til egnen. Og selv om man bor langt fra grænsen, skal man have mulighed for at gå i dansk skole. Og allerede efter sommerferien får skolen mindst 13 elever, og om tre år viser tallene, at elevtallet vil være på elever. Så man kan konstatere, at»fødekæden«er intakt, siger Pia Heide. På grund af skolens placering langt mod syd, hvor det er svært at modtage dansk radio og tv, tilbyder skolen billedskole og frivillig musikundervisning efter skoletid, lige som der to timer om ugen er mulighed for at spille badminton i gymnastiksalen. - Eftermiddagsaktiviteterne er vigtige, da de er med til at give eleverne et større ordforråd, siger Pia Heide. Hendes ambition er, at den lille skole i Garding med tiden vil komme til at fylde mere i det sydslesvigske landskab. - Min opgave er blandt andet at dygtiggøre eleverne. Samtidig håber jeg på, at jeg jeg kan være med til at gøre skolen til et sted, eleverne er Pia Heide underviser blandt andet i formning. Her er det skolens ældste elever, der svinger penslerne. Skolen bruger blandt andet computerprogammer til at træne elevernes evne til at danne sætninger. glade for og stolte af. Desuden har jeg et ønske om, at skolen i højere grad bliver samlingssted for alle danske på egnen, siger Pia Heide. Gør noget for miljøet Skoleforeningens miljøudvalg har fået hjælp af en miljøekspert, mågen Mugge, der hver måned giver børnehaverne og skolerne gode råd om, hvordan de kan bidrage til et bedre miljø ved at spare på vandet. Mågeskriget i april Mågen Mugge på flyvetur Mugge glæder sig over, at foråret er på vej. Han styrtdykker, sætter sig på en gynge i en skolegård på en dansk skole og skriger højt af glæde:»iritikkitikkiitoutikkiritikkiittitiit, tikitiritikiitikitiitiitt, oroutikiitikoutikiititiitit!«lærerstaben på Vestejdersteds Danske Skole: Michael Noack og Pia Heide Skolen i Garding er formentlig den eneste skole i Sydslesvig, der stadig har toilet i gården. - Oversat til dansk:»besøg enten et vandværk, et rensningsanlæg eller Tydals sivebrønde!«