Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet."

Transkript

1 Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet. Af Lykke Wiborg Christensen, december 2012

2 03 Soen er fastspændt i otte uger 06 Skabt til billig flæskesteg 09 Velkommen til grisefabrikken 12 Den store svinekødsguide 14 Malkekøer sprøjter mælk ud 18 Robotter passer malkekøerne 20 Fremtid: Ostekøer og mælkekøer 21 Mutant-ko kunne ikke kælve 22 Slagtekyllingernes forældre sultes 25 Æggene vokser mens hønerne skrumper 27 Den store guide til kyllinger 29 Luksuskyllingen er en illusion 30 Den store forskel: Guide til dyrevelfærd ved køledisken 32 Guide: Økoæg eller frilandsæg? 2

3 Når en so skal føde bliver den låst inde mellem to store jernbøjler, der er lukket så tæt om soen, at de trykker på hendes mave. Her skal den blive i 4-8 uger. Fastspændt i otte uger Store kuld betyder, at nogle søer er hindret i at bevæge sig i op til otte uger. Af Lykke Wiborg Christensen En so, der lige har født, ligger i sin bås. Hun er klemt inde mellem to store jernbøjler, der er lukket så tæt om soen, at de trykker på hendes mave. Omkring hende aser og maser en masse små pattegrise for at komme hen til soens patter og die. Så længe grisene skal have mælk hos soen, blive hun holdt fast mellem jernbøjlerne uden mulighed for at gå rundt eller bare at vende sig. Det eneste, hun kan, er at rejse sig for at spise. Ifølge Dyrenes Beskyttelse får de fikserede søer psykiske skader som stress, frustration og apati. Og de kan få slagskader, fordi de slår sig på bøjlerne, og trykskader af at ligge for længe op ad bøjlerne eller ned mod det hårde gulv. 3

4 Som en del af den danske svineproduktion bliver søer i det konventionelle landbrug fikseret på denne måde, mens de har pattegrise. Typisk vil soen skulle være fikseret i 4-5 uger. To ture i træk På grund af et intensivt avlsarbejde, er det ikke usædvanligt, at en so i Danmark får op til 25 grise i ét kuld. En so har dog kun 14 patter, så 25 grise er mange flere, end hvad hun selv kan passe. Derfor flyttes nogle af grisene fra de store kuld over til andre søer, som har fået frataget deres egne unger. De kaldes ammesøer, og disse søer vil skulle være fikseret mellem jernbøjlerne i op til otte uger. Ifølge professor ved Københavns Universitet og tidligere formand for Det Dyreetiske Råd, Peter Sandøe, er der ikke tvivl om, at ugerne mellem jernbøjlerne er hårde for soen. - Man låser et dyr fast, som har behov for at kunne bevæge sig. En so har ikke alene behov for motion, den har også et elementær behov for at kunne bevæge sig, og det behov er den i ugevis forhindret i at få opfyldt. Dyrene bliver meget frustrerede over bogstaveligt talt at blive holdt i et jerngreb, siger Peter Sandøe. Avlsarbejdets fortsatte fokus på at øge kuldenes størrelse betyder, at der fremover vil blive brug for endnu flere ammesøer: - Det gør det en tand værre, at mange søer får to ture i træk i et i forvejen dårligt system, siger Peter Sandøe. 'Det er nødvendigt' Ifølge direktør for Videncenter for Svineproduktion Nicolaj Nørgaard er jernbøjlerne nødvendige: - Vi bruger jernbøjlerne af hensyn til pattegrisene. Hvis soen ikke er fikseret risikerer vi, at hun tramper pattegrise ihjel eller kommer til at lægge sig på dem. Antal levendefødte grise pr. kuld: 1980: 10, : 14,8 Men kuld på grise er ikke usædvanligt. Antal kuld pr. år pr. so: 1980: : 2,26. Soen parres eller insemineres igen allerede 5-6 dag, efter at hendes grise er taget fra hende. Landbruget arbejder dog på at finde en model for, hvordan søerne kan gå frit omkring, mens de har de smågrise hos sig. I 2021 forventer man at ti pct. af søerne i den konventionelle produktion, vil kunne gå frit rundt mens de har grise. 4

5 Døde pattegrise Det store antal fødte grise pr. kuld har betydet en meget høj dødelighed blandt pattegrise. Af et kuld på 17 grise, vil to være dødfødte, og yderligere to grise vil dø inden de bliver 5 uger gamle. I 2004 døde 22 pct. af samtlige fødte grise. I 2004 satte man derfor et nyt avlsmål, som gik på antallet af levende grise på dag fem efter deres fødsel. Dødeligheden i de besætninger, som producere grise til avl, er siden faldet til ca. 16 pct. Men faldet i dødelighed er endnu ikke slået igennem i de almindelige besætninger, der producerer grise til slagtning. I 2011 døde 23 pct. Det er dog lidt færre end i 2009 og Her ses fire uger gamle pattegrise. Vokseværk og bedre udnyttelse af foder: Man avler efter at grisene skal blive større, vokse hurtigt, danne kød frem for fedt, og samtidig spise mindre. Et mindre foderforbrug sparer landmanden for penge og reducerer udledningen af CO2. Det betyder, at grisene i gennemsnit tager 670 g på om dagen, hvor de i 1980 tog 500 g på. Reelt tager grisene mest på i de sidste tre måneder. I den periode tager de cirka et kg på om dagen. Vægt ved slagtning: 1980: 88 kg. 2012: 107 kg. (19 kg mere) Alder ved slagtning: 1980: 175 dage. 2012: 160 dage (15 dage yngre) Grisenes evner til at vokse og tage på i vægt, betyder at også søerne er blevet væsentligt større. I 2004 vejede søerne i gennemsnit 284 kg, men de største søer vejer over 350 kg. Søerne er blevet 43 kg tungere og 13 cm længere siden Og de bliver formentlig stadig større. Kødprocenten i grisen er steget: 1980: 56%. 2012: 60,5 % Hver gang med giver en gris 2,5 kg foder, får man 1 kg gris. 60 pct. af grisen er rent kød. Resten er knogler og indvolde. Antal fravænnede grise pr. so om året: 1980: : 28 (8dage yngre) Mange søer har desuden alvorlige benlidelser på grund af deres enorme vægt. Grisene tages fra soen (fravænnes) når de er 4-5 uger % fravænnes allerede når de er tre uger, fordi mor-soen skal bruges som ammeso. Man avler efter at nå op på 35 fravænnede grise pr. so om året. 5

6 a Skabt til billig flæskesteg Danske landbrugsdyr er designet til en ekstrem produktion. Af Lykke Wiborg Christensen Mælkeproduktionen hos køer er fordoblet. Søer får langt flere pattegrise end de har patter til. Slagtegrise og slagtekyllinger er blevet kæmpestore i forhold til, hvor store de var for år siden. Og de vokser meget hurtigt, men spiser mindre. Dansk landbrug er blevet ekstremt effektivt, og det er et intensivt og systematisk avlsarbejde, der er nøglen bag succesen. Gennem de seneste 30 år har dyrene gennemgået store forandringer. Effektiviteten betyder, at man kan købe store, billige flæskestege til kun 50 kr. pr. kg. Og en hel dansk kylling for 42 kr. Al fremgangen i produktiviteten skyldes dog ikke avl alene. Foderet, effektive staldsystemer og selve pasningen af dyrene har også stor betydning for produktionsfremgangen. Men det systematiske avlsarbejde er grundlaget for, at det er lykkedes landbruget at skabe nogle dyr, som er designet til en ekstrem effektiv produktion. 6

7 Inden for svineproduktion er man blevet så dygtig til at fremavle grise med de rigtige egenskaber, at avlsdyr og sæd er blevet en kæmpe eksportsucces, som fortsat vokser. I 2011 eksporterede dansk landbrug for 750 millioner kroner genetisk avlsmateriale. Men bagsiden af medaljen er, at mange landbrugsdyr bliver syge, lider og dør som direkte eller indirekte følge af de krav, som de fremavles til at opfylde. Arne Skjoldager. Foto: Landbrugsavisen Dyrene bliver slidt Arne Skjoldager, formand for De Danske Dyrlæger, siger, at produktionen uden tvivl er hård for dyrene. - Der er ingen diskussion om, at det slider på dyrene, at de producerer så meget. Hvis man hos heste tillod det, man tillader hos kyllinger, ville der lyde et ramaskrig, siger Arne Skjoldager med henvisning til de benlidelser kyllingerne, må finde sig i at have. Kyllingerne vokser simpelthen så hurtigt, at deres knogler ikke kan følge med den øgede vægt. Og deres overdimensionerede brystparti gør, at de ikke kan stå oprejst i en naturlig stilling. En undersøgelse fra 2004 viste, at 21 pct. af søerne bliver aflivet eller fundet døde. Den hyppigste årsag til aflivning var benproblemer. Og 23 pct af pattegrisene er enten dødfødte eller dør i løbet af de første få uger af deres liv. Også malkekøerne har problemer med ben og klove. Det skyldes hovedsagligt et for fugtigt miljø i staldene. Dyrene presses for hårdt Kjeld Hansen er forfatter, debattør og kritisk over for det konventionelle landbrug, som han mener, presser dyrene alt for hårdt. Han har skrevet bøgerne Det tabte land og Bondefangeri om landbruget i Danmark. Han beskriver avlsarbejdet og produktionsforholdene sådan: - Det er som at kører med overlæs på en lastbil. Den bryder sammen til sidst. Mange af dyrene kan ikke holde til det, siger Kjeld Hansen. Avlsmål som sundhed, robusthed, modstandsdygtighed overfor sygdomme er blevet en del af avlsarbejdet. Ifølge landbruget er den konstante optimering af dyrene i landbruget en 7

8 nødvendighed for at landbruget kan overleve i Danmark. Gert Pedersen Aamand, der er direktør i Nordisk Avlsværdivurdering siger, at forbrugerne vil købe udenlandske produkter, hvis dansk landbrug ikke kan holde produktionspriserne nede. Og landbruget vil ikke kunne eksportere til udlandet. - Man er nødt til at fortsætte udviklingen for at være konkurrencedygtige. Hvis vi ikke udvikler dyrene, så taber vi konkurrence til udenlandske landmænd, siger Gert Pedersen Aamand. Dyrelægernes formand har ikke noget principielt imod den systematiske avl. - Kan man nå endnu længere med dyrene, uden at dyrene lider skade, har vi ikke noget imod det, siger Arne Skjoldager. Læs mere på de næste sider... 8

9 Hos landmand Michael Nielsen på Tilsbæk gård får søerne i gennemsnit 16 pattegrise pr. kuld. Rekorden er 21 pattegrise. Men Michael Nielsen går ikke efter at få de størst mulige kuld. - Hvis kuldene bliver meget store, så er nogle af grisene meget små, og så kræver det ekstra pasning at få dem til at overleve, og så kan de ekstra grise blive for dyre at producere. Det er marginalerne, som skaber overskuddet i en svineproduktion, siger Michael Nielsen. Der er 650 søer på gården. Han har 12 stalde, med 18 båse i hver, hvor søerne kan føde, og hvor de ligger med pattegrisene. 27 søer føder hver uge. Velkommen til grisefabrikken På Michael Nielsens gård produceres der hvert år smågrise. Af Lykke Wiborg Christensen Foto: Camilla Rønde I en bås på en gård i Uvelse ved Slagerup på Sjælland ligger en so og føder. Hun har indtil videre fået 15 pattegrise, men der kan være flere på vej. Hun ligger i en stald med 18 båse, hvor der ligger andre søer, som enten skal til at føde eller lige har født. Søerne har 14 patter, så hvis en so får flere grise end det, flytter man nogle af grisene over til andre søer, som ikke har så mange. De nyfødte pattegrise dier hos soen, og nogle af dem er krøbet ind under varmelampen i den lille hule, der er bagerst i båsen. Benhård business Der er forsommerens første grillkoteletter, der lige er blevet født. Og det er en enorm vægtforøgelse, som grisene skal opnå på deres korte levetid. Grisene vejer 1,5 kg, når de bliver født. Om cirka fem måneder, når de skal 9

10 slagtes, vil de veje omkring 110 kg. Og når de nu nyfødte grise møder slagteriet, ligger deres mor allerede og føder det næste kuld. 2,2 kuld grise får en so om året her på gården. BT har været på besøg hos landmand Michael Nielsens går. Her ses sår på en so. Her ses fire uger gamle pattegrise. I en stald for sig går søerne, mens de er drægtige. - Det er jo benhård business. Vi har kun søerne så længe de producere tilfredsstillende. Deres første kuld er en prøve. De får alle et 2. forsøg. Men hvis de kun får ti grise anden gang, så bliver de sendt til slagtning, siger Michael Nielsen. Når grisene er fem uger gamle, tages de fra soen. Fem dage efter grisene er taget fra hende, er hun igen blevet insemineret, og herefter har hun tre en halv måned, hvor hun går løst rundt i en stor stald, inden hun igen lukkes ind i den lille bås for at føde. I den store stald er der plads til at gå rundt, og masser af halm, som søerne kan ligge i og spise af. Men lige nu ligger soen helt stille i sin bås. Hun kan heller ikke andet. Hun er nemlig klemt inde mellem to store jernbøjler. Jernbøjlerne skal sørge for, at soen ikke bevæger sig rundt, så hun ikke kommer til at ligge sig på pattegrisene. Det ville være den visse død for en lille gris, og så taber landmanden penge. Så i fem uger ligger hun mellem bøjlerne uden mulighed for at gå lidt rundt eller at vende sig. Hun kan enten rejse sig og stå, eller hun kan ligge. 10

11 Frygtsomme og nysgerrige Nogle søer får andre grise, de skal passe, og så de må blive seks-syv uger mellem jernbøjlerne. Når grisene tages fra soen, komme de over i nogle stalde, hvor der går smågrise sammen. Børnehaven kalder Michael Nielsen dem. De små grise er både lidt frygtsomme og meget nysgerrige. Står man stille, kommer de nysgerrigt over mod en. Men ved den mindste, lidt hurtige bevægelse løber de over i krogen, hvor de står fuldstændig stille i nogle sekunder. Så overvinder nysgerrigheden forskrækkelsen, og de går frem igen. I børnehaven er smågrisene i otte uger. Herefter vejer de 30 kg, og så bliver de solgt til en anden landmand, som feder dem op til 110 kg og sender dem til slagtning. Michael Nielsen sælger smågrise hvert år. - Det er jo en grisefabrik. Der er vel grise her på gården, hvis man tæller alle de nyfødte med. Så man har jo ikke et forhold til den enkelte gris, siger Michael Nielsen. Læs mere på de næste sider... 11

12 12

13 13

14 Malkekøer sprøjter mælk ud Køer giver i dag dobbelt så meget mælk som for 35 år siden. Men grænsen for hvor meget mælk en ko kan give er langt fra nået. Af Lykke Wiborg Christensen Foto: Torkil Andersen Avl har fået køer til at give liter mælk om dagen, hvor en ko, som bare skal give mælk til en kalv laver 15 liter om dagen. Og det stopper ikke her. I fremtiden vil køerne kunne give langt mere mælk. Ko nummer 238 er den bedst ydende ko hos landmændene Michael og Karsten Andersen i Hejninge ved Slagelse. Den giver over liter mælk om året. Det er knap liter mere end den gennemsnitlige ko i Danmark. I dag giver en ko i gennemsnit liter mælk om året. I 1975 gav den liter mælk. Alene de sidste 10 år er mælkeydelsen steget med liter mælk. Heraf skyldes liter avlsarbejdet. resten skyldes bedre foder, stalde og pasning. Og der er ingen grund til at tro, at udviklingen stopper her. Det fortæller lektor på Institut for Klinisk Veterinær og 14

15 Husdyrvidenskab, Kvantitativ- og Systemgenetik på Københavns Universitet Thomas Mark. Med nye avlsmetoder, hvor man allerede hos kalve kan undersøge deres gener, og se, hvilke dyr det er bedst at avle videre på, vil man Dette går man efter, når man avler malkekøer: - Øget mælkeproduktion. - Sunde yvere. Som er modstandsdygtige over for yverbetændelse. - Modstandsdygtighed over for andre sygdomme. - Lettere kælvinger. Så der kommer færre kejsersnit. - Koens holdbarhed (altså hvor længe koen kan holde til at være malkeko) - Klovsundhed Fremtidige avls-mål: - At lave en mere miljø-venlig ko, som udnytter foderet bedre og prutter mindre. Det er billigere i foder og reducere CO2-belastningen. fremover se en endnu hurtigere udvikling end den man har set hidtil. Den nye metode kaldes genomisk avl og med den metode kan avlsfremgangen fordobles. En fremskrivning af den nuværende udvikling i mælkeproduktionen viser,at køer i 2050 vil give liter mælk om året. Hurtigere resultater Med de nye metoder, vil man kunne nå længere, vurderer Thomas Mark. - Genomisk avl vil gøre, at man hurtigere opnår de resultater, man avler efter. Så i 2050 vil man formodentlig være langt over liter mælk om året pr. ko i gennemsnit. Mælkeydelse er en egenskab uden øvre grænse. Men andre egenskaber hos koen ændres samtidig med at mælkeydelsen øges. Køerne bliver bl.a. større fordi de skal kunne omsætte mere foder, siger Thomas Mark. Det er krævende for koen, at levere meget mælk og været drægtig hele tiden. Landskonsulent i Videncenter for landbrug Peter Stamp Enemark, siger, at koens mælkeproduktion stiger de første par år, hver gang koen får en kalv, men herefter begynder mælkeydelsen af falde. Han 15

16 For at køerne kan give mælk, skal de have en kalv en gang om året. Når kalven er født tages den fra moren, inden der er gået et døgn. Der er i dag ingen regler for, hvor hurtigt landmanden må fjerne kalven fra koen, men fra 1. juli 2024 skal ko og kalv have mindst 12 timer sammen, inden kalven fjernes. Herefter kommer koen ind i mælkeproduktionen igen, og kalven kommer over i en anden stald sammen med de andre kalve. En malkeko gav i liter mælk om året. I 2011 giver den liter. Alene de sidste 10 år er mælkeydelsen steget med liter mælk. Heraf skyldes liter avlsarbejdet. Resten skyldes bedre foder, stalde og bedre pasning Hvis koen ikke havde været en malkeko, ville hun give 15 liter mælk om dagen til sin kalv, som ville gå hos hende i 5-6 måneder. Malkekoen giver mellem 50 og 70 liter om dagen i den første tid. Og giver mælk i 10 måneder om året.tre måneder efter kalven er født bliver koen gjort drægtig igen. Hun fortsætter med at give mælk i syv måneder, hvorefter hun i de sidste to måneder, inden hun skal kælve, stopper med at skulle give mælk. De fleste malkekøer i Danmark slagtes, når de har givet mælk i 3-4 år, fordi mælkeydelsen falder med alderen. Avlsmæssigt vil man også arbejde for at lave en ko som udnytter foderet endnu bedre. Det vil sige, som kan producere mere mælk på mindre foder. Jo mindre køerne spiser, jo billigere er de og jo mindre belaster de miljøet. 16

17 sammenligner koens præstation med en eliteidrætsudøvers. - Det koen yder svarer til præstationen hos topatleter, og ingen kan holde til det niveau hele livet. På et tidspunkt topper man, og så går det nedad igen. De fleste køers mælkeproduktion topper, når de har ydet mælk i tre år. Det vil altså sige, at en ganske almindelig malkeko får tre kalve i sin levetid, og er ca fem år gammel, når den sendes til slagtning. Men normalt kan en ko blive år, siger Peter Stamp Enemark. Avl og den meget intensive produktion for konstant at øge mælkeproduktionen hos dyrene, har dog medført forskellige lidelser hos køerne her i blandt yverbetændelse. Mellem 20 og 30 procent af malkekøerne bliver hvert år behandlet for yverbetændelse. Køerne kan også have forskellige benlidelser. Gennem avlen forsøger man at gøre køerne mere modstandsdygtige over for sygdommene. - Man prioriterer mælkeydelse højere end resistens mod yverbetændelse og andre sygdomme. Derfor stiger mælkeydelsen, mens køernes sundhed er nogenlunde uændret. Men med de nye genomiske teknikker har vi muligheder for at forbedre sundheden markant samtidig med at mælkeydelsen fortsat stiger, siger Thomas Mark. Men en konstant effektivisering af mælkeproduktionen er en nødvendighed, mener direktør i i Nordisk Avlsværdivurdering Gert Aamand Pedersen: - Hvis vi ikke hele tiden udvikler dyrene, så taber vi konkurrencen til andre lande, fordi de så vil kunne producere mælk billigere end os. De nordiske lande har dog i avlen et højere fokus på sundhed end andre lande, siger Gert Pedersen Aamand. Fem pct af malkeko-bestanden bliver hvert år aflivet. Oftest på grund af benog klovproblemer. Tallet for køer, der har måtte aflives, har været faldende de seneste år. Og selvom man i avlen ikke kun ser på mælkeproduktion, men også på sundhed, så er det den øgede mælkeproduktion, som har størst fokus. 17

18 a Robotter passer malkekøerne I en kæmpestald bor 250 sortbrogede malkekøer. Stalden er fuldautomatisk. Der er malkerobotter og foderrobotter, som sørger for køerne. Af Lykke Wiborg Christensen Med robotter kan tre mand passe 250 malkekøer: Henover gulvet trækkes der automatisk et bræt, som trækker alt komøget med sig. Køerne er tydeligvis vant til brættet. De træde stille og roligt hen over det, når det kommer forbi. Vi er hos landmændene Michael (32 år) og Karsten Andersen (30 år) på en gård i Hejninge ved Slagelse. De er brødre og viderefører gården med malkekøer fra deres far Lars Andersen. Samtidig laver de avlsarbejde. De mest lovende kalve bliver gentestede for at se, hvem der har de bedste gener, at avle videre på. En avlsmæssig superko, bliver insemineret, og de befrugtede æg tages ud af koen og fryses enten ned eller sættes op i andre køer, hvis gener man ikke ønsker at avle videre på. 18

19 Hvis det lykkedes at lave en hunkalv med de helt rigtige genetiske egenskaber, kan den være op til kroner værd. Men så heldige har Michael og Karsten endnu ikke været. - Det er jo det man kan drømme om, men selvom man blander to dyr med de helt rigtige egenskaber, så er det stadig ikke sikkert, at det er de ønskede egenskaber, der kommer frem i kalven. Eller måske bliver det er tyrekalv. Og så må man jo prøve igen. Selv når vi tager flere æg ud af en insemineret ko, bliver kalvene jo forskellige. Det er avl og ikke kloner vi arbejder med, siger Michael Andersen. Stalden er ikke en typisk kostald i Danmark. Det er en af de mest moderne. Køerne kan gå frit rundt i stalden, eller de kan lægge sig på en slags madras i deres bås. bliver koen smidt ud af malkerobotten igen - uden godbid. Køerne kommer aldrig på græs. Det kan ikke lade sig gøre, når de hele tiden skal kunne komme hen til malkerobotterne. Hele døgnet er der køer som bliver malket. Den bedste ko giver liter mælk om året. Effektiviseringen kan også ses på en anden måde. - Før var vi tre mand til at passe 80 køer. I dag er vi tre mand til at passe 250 køer, siger Michael Andersen. På gården fødes der kalve om måneden. Tyrekalve sendes til opfedning, så de kan blive til kalvekød. Kvierne får lov til at vokse op, så de kan blive malkekøer, når de som toårige har fået deres første kalv. For enden af stalden står fire store malkerobotter. Her går køerne ind, når de vil malkes. Robotten scanner yveret, vasker koens patter og sætter sugekopperne på. Imens får koen noget foder, som dyrene særligt godt kan lide. Nogle køer kommer hurtigt tilbage til malkerobotten for at få mere af foderet. Men robotten har styr på den enkelte ko. Den ved, hvornår den sidst er blevet malket, og hvor meget mælk den gav. Kun de højest lydende køer får lov til at bliver malket tre gange i døgnet. Er det ikke tid til malkning, 19

20 Fremtid: Ostekøer og mælkekøer Genetik speeder fremtidens avl op og giver nye muligheder. Af Lykke Wiborg Christensen I fremtiden vil de bedste avlsdyr blive fundet ved, at man tester dyrenes gener, for at finde de bedst egnede avlsdyr. Det betyder, at den genetiske udvikling speedes yderligere op, fordi avlen bliver mere effektiv. Med genteknologi kan man nemlig langt mere præcist finde de dyr, som har gode gener for de egenskaber, man ønsker at styrke. Det forklarer Mogens Sandø Lund, seniorforsker og leder af center for kvantitativ Genetik og Genomforskning på Aarhus Universitet. - Man kan se på generne, hvor gode dyrene er til de enkelte egenskaber, som man ønsker at forbedre. Inden for en egenskab findes der positive og negative varianter af generne for den egenskab. Her kan man så sørge for, at det er de dyr med de bedste varianter af generne, som kommer videre til de næste generationer. På den måde, kan man gøre avlsarbejdet mere effektivt, siger Mogens Sandø Lund. Ved genomisk selektion udvælger man dyrene ud fra de muligheder, der naturligt er til stede i dyret. Man genmanipulerer ikke. At bruge genomisk selektion i avlsarbejdet er stadig ret nyt. Man begyndte med malkekvæg i 2008, og for et par år siden begyndte man at bruge teknologien på svin. - Når man bruger genomisk selektion i dag, avler man efter at opnå samme egenskaber som i den almindelige avl. Teknologien er stadig ung, men metoden er generelt mere effektiv. Da metoden er god til at fremavle egenskaber, som er meget lidt arvelige eller svære at måle i stor skala, vil man i fremtiden kunne avle med fokus på nye ting. For eksempel vil man kunne avle for dyr der giver mindre miljøbelastning, dyr der bliver mindre syge, eller på selve mælkekvaliteten, så nogle køer producerer mælk, der er særligt velegnet til at lave ost af og andre vil lave mælk til at drikke, siger Mogens Sandø Lund. 20

21 Mutant-ko kunne ikke kælve I 1990 erne blev kvægavlere udsat for kraftig kritik fra dyreværnsforeninger. Det skyldtes kødkvæg-racen Belgisk blåhvidt. For at få mest muligt kød på dyret, havde man avlet på en mutant af racen, som havde dobbelt muskulatur. Fordoblingen af muskelmassen var arveligt betinget, og en kalv fik dobbelt muskulatur, når begge forældredyr havde arveligt anlæg for det. Muskelmassen er på disse dyr meget stor i forhold til dyrets indre organer og knoglebygning. Især på lår og bagparti er det særligt tydeligt. En kalv med dobbelt muskulatur var også i fosterlivet mere veludviklet end andre kalve, og det gav køerne problemer, når kalven skulle fødes. I 1998 blev 70 pct. af kalvene forløst ved kejsersnit. For andre kvægracer skulle kun 1-3 pct. have kejsersnit. Og det var det høje antal af kejsersnit, som fik dyreværnsorganisationerne op på tæerne. Og Det Dyreetiske Råd kaldte det ikke etisk acceptabelt. De mange protester førte til, at man ændrede avlsstrategien, så kælvninger kom til at foregå mere uproblematisk. 21

22 Kyllingernes forældre sultes Mens slagtekyllingerne spiser sig kæmpestore på rekordtid, er deres mødre sat på en streng diæt kyllinger sidder i en kæmpehal. Deres kroppe fylder hele hallen. Kyllingerne er slagteklare. På blot 35 dage er deres vægt nået op på 2150 g. For at opnå den vægt æder de hele dagen og det meste af natten med. I de sidste fem dage af kyllingernes liv er der lys hos dem hele tiden, for at de får aa tid nok til at æde. De spiser ikke når det er mørkt, og kyllingerne er fremavlet til at æde så meget, at hvis de sidste fem dage får en mørkepause på seks timer, som de ellers er vant til, så bliver de så sultne, at de begynder at tære på depoterne, og så taber de sig. Skabt til at æde, men sultes Det er gennem et meget systematisk avlsarbejde, at man har frembragt disse forslugne kæmpekyllinger. Avlsarbejdet foregår hos internationale avlsfirmaer. De leverer dyr til nogle få danske firmaer, som producerer de mange millioner daggamle kyllinger, der hvert år 22

23 leveres hos slagtekyllingeproducenterne. Men kyllingernes enorme sult og overudviklede evne til at vokse betyder, at det er nødvendigt at sætte forældredyrene på en skrap diæt. Det fortæller Peter Sandøe, der er professor ved Københavns Universitet og tidligere formand for Det Dyreetiske Råd. lægge æg og til at deres ben kan bære dem. Derfor kommer de på kur fra dag et, siger Peter Sandøe. Større: I 1920erne og 30erne vejede en udvokset høne 2,2 kilo. I dag vejer den 1,3 kilo, når den begynder at lægge æg, og 1,8 kilo, når den er udvokset. I dag spiser en høne 2 kilo foder, for hvert kilo æg den producerer (16 æg). I 1950erne spiste den 4 kilo. Længere: Burhøns lægger i dag æg i 392 dage (= 13 mdr.). I 1930erne lagde en høne 200 æg. I dag lægger en enkelt høne op mod 340 æg. Ændringen skyldes hovedsageligt, at man giver hønsene lys hele året. Gjorde man ikke det, ville en høne ikke lægge æg i de mørke måneder. Stærkere: Der avles også efter en stærk æggeskal, robuste høns, som ikke bliver syge, og lav dødelighed. Slagtes i Tyskland: Efter æglægningsperiode på 13 mdr. køres hønerne til slagtning i Tyskland. - Forældredyrene fodres på en måde, så de konstant er sultne, fordi de ellers bliver for store. De er skabt til at æde, men hvis de får lov til det ud over de få uger, som en normal slagtekylling lever, så bliver de for store til at de kan Systematisk avl har gjort, at kyllinger er i stand til at vokse sig store som høner på kun godt en måned. Men den hurtige vækst giver kyllingerne problemer med benene. Foto: Henning Bagger Turbo på kyllingerne Avlsarbejdet for slagtekyllinger handler om at skabe en kylling, som kan blive så stor som muligt, så hurtigt som muligt, og ved at spise så lidt foder som muligt. I 1925 vejede en slagtekylling g ved slagtning. I dag vejer den g. I 1925 levede kyllingen i 112 dage, inden den blev slagtet. I dag lever de kun dage. Det vil sige, at den opnår en vægt, som er to en halv gang større på kun en tredjedel af tiden. Kyllingerne er også fremavlet til at have kæmpe store brystpartier, fordi brystkødet er det, som er mest populært, og derfor giver den bedste pris. 23

24 Stort bryst - svage ben Men kombinationen af ekstrem hurtig vækst og et kæmpe brystparti kan give slagtekyllingerne store problemer med benene. Det fortæller Ricarda Engberg, der er lektor på Aarhus Universitets Institut for Husdyrvidenskab: - Vægten af det store brystparti trækker kyllingerne ned, så de står i en mere vandret stilling end en kylling ellers ville gøre. Denne fejlstilling kan give kyllingerne benproblemer, siger Ricarda Engberg. Derfor har man forsøgt at fremavle nogle kyllinger med stærkere ben. Men ifølge Ricarda Engberg er benproblemer ikke det eneste kyllingerne døjer med. Dårlig vejrtrækning - Den hurtige vækst betyder også, at nogle af kyllingerne udvikler kredsløbsforstyrrelser og vand i bughulen, som betyder, at de får svært ved at trække vejret, siger Ricarda Engberg. Så slagtekyllingerne er egentlig ikke skabt til at blive meget ældre end de 38 dage, hvilket er den normale slagtealder for kyllinger i Danmark. Men da forældrekyllingerne jo skal være høner og dermed leve væsentlig længere, skal deres vægt holdes nede. - Så forældredyrene er konstant sultne. De får ikke deres naturlige behov for foder dækket, fordi man skal undgå, at de bliver for store, siger Ricarda Engberg En undersøgelse af kyllingers ben viser, at 83 pct. af kyllingerne i 2011 gik med en lettere ujævn og let haltende gang. Disse kyllinger havde en klar defekt i benene, men de var ikke forhindrede i at bevæge sig. I 2004 gik 53 pct. enten helt ubesværet eller havde en svag udefineret defekt. Det tal var i 2011 faldet til 13 pct. Avlsmål: Store kyllinger, hurtig vækst, store brystpartier, mindre foder, stærkere ben. I 1925 vejede en slagtekylling 1,3 kilo ved slagtning. I dag vejer den 2,15 kilo. I 1925 spiste kyllingen 4,7 kilo foder pr. kilo levende kylling. I dag spiser kyllingen kun 1,5 foder pr. kilo levende kylling. I 1925 levede kyllingen 112 dage inden den blev slagtet. I dag opnår kyllingen en vægt, som er to en halv gange større på kun en tredjedel af tiden, nemlig dage. Kyllingerne har kæmpe brystpartier. 24

25 Negative konsekvenser Stort set alle kyllinger har benproblemer på grund af, at de vokser så hurtigt og fordi det overudviklede brystparti får kyllingerne til at stå i en unaturlig position, som belaster deres ben yderligere. I 2011 gik 83 pct. af kyllingerne med en lettere ujævn og let haltende gang. Disse kyllinger havde en klar defekt i benene, men de var ikke forhindrede i at bevæge sig. Den hurtige vækst giver også nogle af kyllingerne kredsløbsforstyrrelser og vand i bughulen, som gør det svært for dem at trække vejret. Fordi kyllingerne er fremavlet til at vokse så hurtigt, er man hos forældredyrene nødt til at sulte dyrene, så de ikke bliver for store. Forældredyrene skal jo kunne blive ældre end de 35 dage, og hvis de bliver for store går det ud over benene og frugtbarheden. En burhøne kan lægge op til 340 æg på 13 måneder. Herefter sendes den til slagtning. Foto: Simon Knudsen Æggene vokser mens hønerne skrumper De æglæggende høner avles mindre, mens deres æg er blevet større. Af Lykke Wiborg Christensen Et æg vejede i 1940 erne g. I dag vejer et æg g. Ændringen skyldes avl, og samtidig har man avlet sig frem til en mindre høne, som kun spiser halvt så meget foder, hver gang hun lægger, hvad der svarer til et kg æg. En høne spiser i dag to kg foder i stedet for fire kg for hvert kg æg den lægger. Og selve hønen er blevet mindre. I dag vejer en æglæggende høne kun 1,6-1,7 kg, hvor den i 30 erne vejede 2,2 kg. Når den begynder at lægge æg, vejer den endda kun 1,3-1,4 kg. Det er langt mindre end en slagtekylling. Den vejer næsten 2,2 kg, når det slagtes kun 35 dage gammel. 25

26 Nye mål for avl - For æglæggere har avlsmålene været fokuseret på at øge produktiviteten, så der produceres flere æg med mindre foder. Men i de seneste 20 år er modstandsdygtighed overfor sygdomme og lav dødelighed også blevet en vigtig del af avlsmålene, siger sektorchef for Fjerkræraadet hos Landbrug og Fødevarer Jørgen Nyberg Larsen. Således er dødeligheden hos burhønerne lavere end hos de økologiske høns og frilandshøns. En æglæggende burhøne lægger op til 340 æg i løbet af 13 måneder. Herefter bliver den slagtet. I 1930 erne lagde en høne kun cirka 200 æg. At hønerne lægger flere æg, skyldes hovedsagligt, at man giver hønerne lys hele året. Gjorde man ikke det, ville en høne ikke lægge æg i de mørke måneder. Men avlen spiller også her en rolle. Fortsættes... 26

27 27

28 28

29 29

30 Den store forskel: Guide til dyrevelfærd ved køledisken Der er stor forskel på de produkter, der ligger i køledisken, selvom de kan se ens ud. Nogle er produceret under hensyn til dyrenes velfærd. Andre kommer fra dyr, der er klemt sammen og aldrig kommer i den friske, danske luft. Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet. Med denne guide bliver det lettere for dig at vælge. Som hovedregel bør du kigge efter mærkerne Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse eller Ø-mærket, hvis du vil være sikker på, at dyrene har haft den godt. And: Det er vigtigt, at ænderne er danske. Danske økoænder kan altid gå udenfor. Almindelige ænder kan ikke, men de har dobbelt så meget plads som fx de franske. Bedst: Økologisk and. Se efter Godt: Dansk and Gris: Det er vigtigt, at dyrene kommer ud, at de ikke får klippet halen af rutinemæssigt, og at søerne aldrig fikseres. Bedst: Økologisk gris. Se efter Godt: Frilandsgris 'Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Se efter Kalv: Det er vigtigt, at kalvene vokser op med en ko, hvilket kun Jeysey græskalv gør. Kalve i mærkeordningen 'Dansk Kalv' har dog udmærkede forhold i gode løsdriftstalde. Bedst: Limousine Unik 'Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse'. Se efter mærket. Godt: Kød af mærket 'Dansk Kalv'. Kylling: Det er vigtigt, at dyrene kommer ud, at de har gode plads, og at de ikke vokser så hurtigt, at de får benproblemer. Bedst: Kyllinger med mærket 'Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse', samt Løgismose Gourmetkylling. Se efter mærket. Godt: Økologisk kylling. Se efter Lam: Det er vigtigt, at dyrene går ude under gode forhold, hvilket de generelt gør i Danmark. De økologiske får kan både få deres lam på marken, såvel som indenfor i stalden. Økologiske lam bliver ikke halekuperet, hvilket er et ekstra plus. Bedst: Økologisk lam. Se efter Godt: Dansk lam. Mælk: Det er vigtigt, at køerne kommer på græs om sommeren, hvor de kan røre sig, æde græs og opføre sig som køer. Bedst: Økologisk mælk. Se efter Godt: Lærkevang - som er fra fritgående, men ikke økologiske køer. 30

31 Okse: Det er vigtigt, at dyrene kommer på græs, og at deres kalve får lov til at vokse op med moderen. Det sidste er altid sikret ved kød 'Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse'. Bedst: Se efter Godt: Økologisk dansk oksekød. Se efter Æg: Det er vigtigt, at dyrene kan komme ud, hvor de kan skrabe i jorden og støvbade, og at de ikke holdes i små bure. Bedst: Økologiske æg. Se efter Godt: Æg fra fritgående høns. Fortsættes... 31

32 Guide: Økoæg eller frilandsæg? Brug æggeskallen: Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Her kan du se, hvilke æg du skal gå efter i køledisken. Buræg Hønsene går i bure, hvor de har de 750 cm 2 pr. høne. Det svarer til et A4-ark plus et postkort. Burene har et hældende netgulv samt sider og lofter af net eller metaltremmer, og de står typisk i rækker i op til tre etager. Hønsene har ikke adgang til en hønsegård. De får trimmet deres næb for ikke at hakke hinanden. De har ikke plads til at gå, løbe eller strække vingerne. Kyllingerne opdrættes uden siddepinde, uden adgang til fri luft og uden adgang til at sandbade. Flokstørrelse: 13 høns pr. m 2 Adgang til udeareal: Nej Strøelse: Ja Reder: Ja Siddepinde: Ja Krav om dagslys i stalden: Nej Andre betegnelser for buræg: Danske æg, Jumboæg, Morgenæg Skrabeæg Hønsene går i flokke på op til cirka pr. flok. Der må gå op til nu høns pr. m 2. De har reder og siddepinde, og mindst en tredjedel af gulvarealet skal være dækket af sand, halm eller anden strøelse. Hønsene har ikke adgang til en hønsegård. De får trimmet deres næb. Kyllinger opdrættes uden siddepinde, uden adgang til fri luft og uden adgang til at sandbade. Flokstørrelse: Adgang til udeareal: Nej Strøelse: Ja Reder: Ja Siddepinde: Ja Krav om dagslys i stalden: Nej Andre betegnelser for skrabeæg: Brunchæg (findes også som frilandsæg), Hørblomst, Gåræg XL er for stort: Æg i størrelsen XL, der normalt sælges som 'Brunchæg', bør man gå uden om. En britisk undersøgelse viser nemlig, at det kan være hårdt for hønsene at blive presset til at lægge så store æg. 32

33 Frilandsæg Hønsene går i staldfold som skrabehønsene, men de har adgang til et udendørsareal på mindst fire m 2 pr. høne. Hønsene får også trimmet næbene. Kyllingerne opdrættes uden siddepinde, uden adgang til fri luft og uden adgang til at sandbade. Økologiske æg Hønsene går i flokke på op til eller høns pr. hus afhængigt af staldens alder. Der går op til seks høns pr. m2 i hønsehuset, hvor de har adgang til redekasser og siddepinde samt strøelse på mindst en tredjedel af gulvarealet. De har også adgang til udendørsareal på mindst fire m2 pr. høne. Det er forbudt at trimme næb på økologiske høns. Foderet er økologisk. Kyllinger skal have siddepinde, adgang til fri luft og adgang til at sandbade. Flokstørrelse: Adgang til udeareal: Ja Strøelse: Ja Reder: Ja Siddepinde: Ja Krav om dagslys i stalden: Nej Andre betegnelser for frilandsæg: Brunchæg (findes også som skrabeæg) Flokstørrelse: Adgang til udeareal: Ja Strøelse: Ja Reder: Ja Siddepinde: Ja Krav om dagslys i stalden: Ja Andre betegnelser for buræg: Plantageæg 33

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

FAGBOG til klas MAD FRA LANDET

FAGBOG til klas MAD FRA LANDET FAG BO til 1.-3. kla G sse MAD FRA LANDET MAD FRA LANDET af Kristina Froulund Ladekarl Skole, Landbrug & Fødevarer 2016 Design og grafisk tilrettelæggelse: Trine Lomholt Bruun Redaktør: Peter Bejder Produktionsledelse:

Læs mere

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal Ddddd Fødevarer fra Kolding Ådal Susannesholm er en lille landbrugsejendom i Ådalen lige uden for Kolding, hvor vi har fødevareproduktion og gårdbutik. I 2015 har vi ændret ejendommens drift fra at være

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed

Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 286 Offentligt Dyrenes Beskyttelse 2. juni 2010 Sekretariatet Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed DR TV avisen satte

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

4.2. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

4.2. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 4.2 Opgavesæt A FVU-Læsning Trin 4 Forberedende voksenundervisning 1. januar - 30. juni 2014 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens

Læs mere

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

Økologi og dyrevelfærd

Økologi og dyrevelfærd Økologi og dyrevelfærd en aktuel konference Koldkærgård Konferencecenter d. 30. november 2007 Afholdes med støtte fra Fødevareministeriet Økologi & dyrevelfærd d Dyrene er i centrum Ingen konkurrence mellem

Læs mere

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD Peter Sandøe IPH, FOI & CeBRA www. Københavns Universitet, LIFE bioethics.kvl.dk BAGGRUND For tre år siden samme sted fremlagde Det Dyreetiske Råd

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab

Læs mere

Landmandens forståelse af dyrevelfærd

Landmandens forståelse af dyrevelfærd Vi skal ikke rende rundt og kæle med dem... - om landbrugsskoleelevers syn på landbrugsdyrene og deres velfærd Jesper Lassen & Inger Anneberg Temadag om Landbrugsskoleelever og Dyrevelfærd Forskningscenter

Læs mere

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Af Randi Worm, dyrlæge, Nørre Nebel At bedømme et fårs huld er fåreavlerens vigtigste kompetence. For fårets evne til at skabe et gode lam og et godt produktionsresultatet

Læs mere

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL Peter Sandøe & Christian Gamborg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole www.bioethics.kvl.dk HVAD MENER ALMINDELIGE MENNESKER OM KVÆGAVL? Hvad mener almindelige mennesker

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Josefines bondegård. Et undervisningsmateriale

Josefines bondegård. Et undervisningsmateriale Josefines bondegård Et undervisningsmateriale OM JOSEFINES BONDEGÅRD Josefines Bondegård er en dokumentarserie som består af 7 film af 15 minutters varighed pr. afsnit. Hovedpersonen er den 7-årige Josefine,

Læs mere

Økonomisk analyse. Hvor meget produktion giver en investering på 2 mia. kr.

Økonomisk analyse. Hvor meget produktion giver en investering på 2 mia. kr. Økonomisk analyse 21. februar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvor meget produktion giver en investering på 2 mia. Fødevareklyngen bidrager

Læs mere

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder.

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 378 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 23. maj 2014 Tale til samråd den 23 maj 2014

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN

til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN FAGBOG til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN 1 MAD FRA LANDET TIL ELEVEN Indhold Elevark 2: Før - Hvor kommer maden fra? 4 Elevark 3: Efter- Hvor kommer maden fra? 5 Elevark 4: Dyr hos landmanden

Læs mere

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer.

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer. dyr i Ørsted 16 tons trækkraft Der er tyngde i landbruget i dag. Kjeld og Charlotte Holm driver en toptunet planteavlsgård. Ikke bare egen jord, men også dyrkningsaftaler med andre landmænd i området,

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD MED AMMETANTER. Genoptrykt og redigeret med støtte fra:

Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD MED AMMETANTER. Genoptrykt og redigeret med støtte fra: Genoptrykt og redigeret med støtte fra: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD

Læs mere

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

Skuldersår En gave i en grim indpakning? Skuldersår En gave i en grim indpakning? Hvis indsatsen mod skuldersår fejler? Driftsleder Lars Hermann, Flengegaard, Tørring Projektleder og fagdyrlæge Marianne Kaiser, Dansk Svineproduktion, Kjellerup

Læs mere

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status

Læs mere

Kønssorteret sæd giver mange muligheder!

Kønssorteret sæd giver mange muligheder! Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders

Læs mere

Pattegrisedødelighed i DK

Pattegrisedødelighed i DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen.

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen. Sådan er Limousinen Sådan er Limousinen Et hæfte til nystartede og til kommende limousineavlere om limousinekvægets adfærd og kendetegn, krydret med tips til livet med limousiner. Statistiske oplysninger

Læs mere

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere Ny foderplan for alle smågrise Du kan beholde flere smågrise hos soen Større kuld giver større dødelighed Stigende antal smågrise Levende fødte grise og dødelighed før fravænning 14,0 13,5 13,0 12,5 I

Læs mere

VIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer

VIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer VIDEN vækst balance forundringskasse koen Landbrug & Fødevarer forundringskasse ko side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder erhvervet

Læs mere

Minimælk Halvt sortbroget halvt jerseymælk. Minimælk. Thise. Minimælk. Minimælk. 0,5 % fedt 0,5 % fedt 0,5 % 150 dage på græs

Minimælk Halvt sortbroget halvt jerseymælk. Minimælk. Thise. Minimælk. Minimælk. 0,5 % fedt 0,5 % fedt 0,5 % 150 dage på græs 1 Nettoindhold: Pasteuriseret. Ikke-homogeniseret. ikke-homogeniseret ikke-homogenisere Næringsindhold Energifordeling 150 dage på græs Malkekøer, der kommer på græs 150 dage hvert år, er de sundeste og

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Nuklospray Yoghurt Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Den nye måde at fodre smågrise på Ny måde at tænke på Sundhedsmæssige fordele Testresultater efter fravænning

Læs mere

INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT

INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK NOTAT Vedr.: Metoder til reduktion af pattegrisedødelighed i økologisk og konventionel svineproduktion på friland. Del 2. Notat 2. Mulige strategier for og udfordringer ved

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 1 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: KO Indhold 1. Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor meget vejer en ko? 3. Hvor

Læs mere

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala

Læs mere

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald Update farestald Møde i ekspertgruppen tirsdag den 17. april 1. Flemming Thorup DW: 1375 Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-183

Læs mere

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

Avl for moderegenskaber

Avl for moderegenskaber Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres

Læs mere

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Janni Hales, PhD studerende hales@sund.ku.dk Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker vam@lf.dk Hvem vil have løse søer ude i verden? 40.000

Læs mere

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage Produktion af en 1400 gram tung kylling 1960 80 dage 2000 30 dage 1 2 Udvikling i proteinydelse 1990 til 2000 Race Arv Miljø I alt % Arv RDM 22 4 26 85 SDM 28 12 40 70 Jersey 20 11 31 65 3 Forventet avlsmæssig

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion blandt de førende i verden Ægproduktionen i Danmark Den danske ægproduktion er blandt de førende i verden inden for fødevaresikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd.

Læs mere

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010 73 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 54 49 5 10,7 Konsumæg, berigede bure 55 50 60 55 5 9,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 67 65 72 71 6 8,7 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et gerbilopdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

Principperne for indeksberegning

Principperne for indeksberegning Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem

Læs mere

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

- og kan rådgivningssystemet levere

- og kan rådgivningssystemet levere Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK www.dyrenes-venner.dk TÆNK! FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK $OW IRU PDQJH PDONHN HU HU XGmal- kede og udpinte med sygdom og skader VW\NNHU YRNVHQW NY

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Kriterier for niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for æglæggende høns Dyrevelfærdsmærkning for æg baserer sig på principperne beskrevet i

Læs mere

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland, Sverige

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus på sporet af KØD

Madens historier. Ruth og Rasmus på sporet af KØD Madens historier Ruth og Rasmus på sporet af KØD Frikadeller Ummm, frikadeller! Det er det bedste, jeg ved, siger Rasmus. I dag får de frikadeller i børnehaven. Frikadeller på rugbrød. Det kan børnene

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS Innovative solutions designet og udviklet i Danmark FREEDOM FOR COWS COW-WELFARE COW-WELFARE FLEX STALLS EN WIN-WIN LØSNING Flex Stalls er udviklet til at fremme både dyrevelfærden

Læs mere

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014 Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014 Den danske slagtekyllings historie Side 2 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark.

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Indlæg Videncenter for Dyrevelfærds konference 21 nov. 2012 i København v/ Stig Jessen Dyrlæge 1991 1991-2003 2003-2006 2006 2009 2009- Stig Jessen

Læs mere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,

Læs mere

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard Teamet bag Nørregaard Præsentation af Nørregaard 700 årssøer med salg af 30 kilos grise Er skiftet til indkøbte polte i 2016 Alle grise sælges til Polen 160 hektar 3-4 ansatte Hvorfor gik vi med i projektet?

Læs mere

BARSEL og hvad deraf følger

BARSEL og hvad deraf følger BARSEL og hvad deraf følger Gode råd fra erfarne opdrættere, der selv har haft brug for dem! BARSEL OG HVAD DERAF FØLGER Gode råd er dyre, siger man især når man står og har brug for dem! Derfor har jeg

Læs mere

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler 74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 37 34 31 28-7 -18,1 Konsumæg, berigede bure 44 40 37 34-7 -15,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 54 53 46 45-8 -15,0 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011 72 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 45 41-3 -6,5 Konsumæg, berigede bure 55 50 52 47-3 -5,7 Konsumæg, skrabeæg - brun 66 65 62 61-4 -6,0 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011 74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 43 40 46 42 3 6,1 Konsumæg, berigede bure 50 46 53 48 3 5,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 62 61 65 64 3 4,5 Konsumæg, skrabeæg -

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER WP2 FORBRUGERUNDERSØGELSER STYREGRUPPEMØDE 20. AUGUST 2013 Tove Christensen og Sara Vincentzen Kondrup Institut for fødevare- og ressourceøkonomi Københavns Universitet

Læs mere

HVALPEKØB. Lidt om avl

HVALPEKØB. Lidt om avl Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd 21. oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for Slagtekyllinger Dyrevelfærdsmærkning for kyllinger baserer sig på principperne beskrevet i

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et fedthalemus-opdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere