Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet."

Transkript

1 Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet. Af Lykke Wiborg Christensen, december 2012

2 03 Soen er fastspændt i otte uger 06 Skabt til billig flæskesteg 09 Velkommen til grisefabrikken 12 Den store svinekødsguide 14 Malkekøer sprøjter mælk ud 18 Robotter passer malkekøerne 20 Fremtid: Ostekøer og mælkekøer 21 Mutant-ko kunne ikke kælve 22 Slagtekyllingernes forældre sultes 25 Æggene vokser mens hønerne skrumper 27 Den store guide til kyllinger 29 Luksuskyllingen er en illusion 30 Den store forskel: Guide til dyrevelfærd ved køledisken 32 Guide: Økoæg eller frilandsæg? 2

3 Når en so skal føde bliver den låst inde mellem to store jernbøjler, der er lukket så tæt om soen, at de trykker på hendes mave. Her skal den blive i 4-8 uger. Fastspændt i otte uger Store kuld betyder, at nogle søer er hindret i at bevæge sig i op til otte uger. Af Lykke Wiborg Christensen En so, der lige har født, ligger i sin bås. Hun er klemt inde mellem to store jernbøjler, der er lukket så tæt om soen, at de trykker på hendes mave. Omkring hende aser og maser en masse små pattegrise for at komme hen til soens patter og die. Så længe grisene skal have mælk hos soen, blive hun holdt fast mellem jernbøjlerne uden mulighed for at gå rundt eller bare at vende sig. Det eneste, hun kan, er at rejse sig for at spise. Ifølge Dyrenes Beskyttelse får de fikserede søer psykiske skader som stress, frustration og apati. Og de kan få slagskader, fordi de slår sig på bøjlerne, og trykskader af at ligge for længe op ad bøjlerne eller ned mod det hårde gulv. 3

4 Som en del af den danske svineproduktion bliver søer i det konventionelle landbrug fikseret på denne måde, mens de har pattegrise. Typisk vil soen skulle være fikseret i 4-5 uger. To ture i træk På grund af et intensivt avlsarbejde, er det ikke usædvanligt, at en so i Danmark får op til 25 grise i ét kuld. En so har dog kun 14 patter, så 25 grise er mange flere, end hvad hun selv kan passe. Derfor flyttes nogle af grisene fra de store kuld over til andre søer, som har fået frataget deres egne unger. De kaldes ammesøer, og disse søer vil skulle være fikseret mellem jernbøjlerne i op til otte uger. Ifølge professor ved Københavns Universitet og tidligere formand for Det Dyreetiske Råd, Peter Sandøe, er der ikke tvivl om, at ugerne mellem jernbøjlerne er hårde for soen. - Man låser et dyr fast, som har behov for at kunne bevæge sig. En so har ikke alene behov for motion, den har også et elementær behov for at kunne bevæge sig, og det behov er den i ugevis forhindret i at få opfyldt. Dyrene bliver meget frustrerede over bogstaveligt talt at blive holdt i et jerngreb, siger Peter Sandøe. Avlsarbejdets fortsatte fokus på at øge kuldenes størrelse betyder, at der fremover vil blive brug for endnu flere ammesøer: - Det gør det en tand værre, at mange søer får to ture i træk i et i forvejen dårligt system, siger Peter Sandøe. 'Det er nødvendigt' Ifølge direktør for Videncenter for Svineproduktion Nicolaj Nørgaard er jernbøjlerne nødvendige: - Vi bruger jernbøjlerne af hensyn til pattegrisene. Hvis soen ikke er fikseret risikerer vi, at hun tramper pattegrise ihjel eller kommer til at lægge sig på dem. Antal levendefødte grise pr. kuld: 1980: 10, : 14,8 Men kuld på grise er ikke usædvanligt. Antal kuld pr. år pr. so: 1980: : 2,26. Soen parres eller insemineres igen allerede 5-6 dag, efter at hendes grise er taget fra hende. Landbruget arbejder dog på at finde en model for, hvordan søerne kan gå frit omkring, mens de har de smågrise hos sig. I 2021 forventer man at ti pct. af søerne i den konventionelle produktion, vil kunne gå frit rundt mens de har grise. 4

5 Døde pattegrise Det store antal fødte grise pr. kuld har betydet en meget høj dødelighed blandt pattegrise. Af et kuld på 17 grise, vil to være dødfødte, og yderligere to grise vil dø inden de bliver 5 uger gamle. I 2004 døde 22 pct. af samtlige fødte grise. I 2004 satte man derfor et nyt avlsmål, som gik på antallet af levende grise på dag fem efter deres fødsel. Dødeligheden i de besætninger, som producere grise til avl, er siden faldet til ca. 16 pct. Men faldet i dødelighed er endnu ikke slået igennem i de almindelige besætninger, der producerer grise til slagtning. I 2011 døde 23 pct. Det er dog lidt færre end i 2009 og Her ses fire uger gamle pattegrise. Vokseværk og bedre udnyttelse af foder: Man avler efter at grisene skal blive større, vokse hurtigt, danne kød frem for fedt, og samtidig spise mindre. Et mindre foderforbrug sparer landmanden for penge og reducerer udledningen af CO2. Det betyder, at grisene i gennemsnit tager 670 g på om dagen, hvor de i 1980 tog 500 g på. Reelt tager grisene mest på i de sidste tre måneder. I den periode tager de cirka et kg på om dagen. Vægt ved slagtning: 1980: 88 kg. 2012: 107 kg. (19 kg mere) Alder ved slagtning: 1980: 175 dage. 2012: 160 dage (15 dage yngre) Grisenes evner til at vokse og tage på i vægt, betyder at også søerne er blevet væsentligt større. I 2004 vejede søerne i gennemsnit 284 kg, men de største søer vejer over 350 kg. Søerne er blevet 43 kg tungere og 13 cm længere siden Og de bliver formentlig stadig større. Kødprocenten i grisen er steget: 1980: 56%. 2012: 60,5 % Hver gang med giver en gris 2,5 kg foder, får man 1 kg gris. 60 pct. af grisen er rent kød. Resten er knogler og indvolde. Antal fravænnede grise pr. so om året: 1980: : 28 (8dage yngre) Mange søer har desuden alvorlige benlidelser på grund af deres enorme vægt. Grisene tages fra soen (fravænnes) når de er 4-5 uger % fravænnes allerede når de er tre uger, fordi mor-soen skal bruges som ammeso. Man avler efter at nå op på 35 fravænnede grise pr. so om året. 5

6 a Skabt til billig flæskesteg Danske landbrugsdyr er designet til en ekstrem produktion. Af Lykke Wiborg Christensen Mælkeproduktionen hos køer er fordoblet. Søer får langt flere pattegrise end de har patter til. Slagtegrise og slagtekyllinger er blevet kæmpestore i forhold til, hvor store de var for år siden. Og de vokser meget hurtigt, men spiser mindre. Dansk landbrug er blevet ekstremt effektivt, og det er et intensivt og systematisk avlsarbejde, der er nøglen bag succesen. Gennem de seneste 30 år har dyrene gennemgået store forandringer. Effektiviteten betyder, at man kan købe store, billige flæskestege til kun 50 kr. pr. kg. Og en hel dansk kylling for 42 kr. Al fremgangen i produktiviteten skyldes dog ikke avl alene. Foderet, effektive staldsystemer og selve pasningen af dyrene har også stor betydning for produktionsfremgangen. Men det systematiske avlsarbejde er grundlaget for, at det er lykkedes landbruget at skabe nogle dyr, som er designet til en ekstrem effektiv produktion. 6

7 Inden for svineproduktion er man blevet så dygtig til at fremavle grise med de rigtige egenskaber, at avlsdyr og sæd er blevet en kæmpe eksportsucces, som fortsat vokser. I 2011 eksporterede dansk landbrug for 750 millioner kroner genetisk avlsmateriale. Men bagsiden af medaljen er, at mange landbrugsdyr bliver syge, lider og dør som direkte eller indirekte følge af de krav, som de fremavles til at opfylde. Arne Skjoldager. Foto: Landbrugsavisen Dyrene bliver slidt Arne Skjoldager, formand for De Danske Dyrlæger, siger, at produktionen uden tvivl er hård for dyrene. - Der er ingen diskussion om, at det slider på dyrene, at de producerer så meget. Hvis man hos heste tillod det, man tillader hos kyllinger, ville der lyde et ramaskrig, siger Arne Skjoldager med henvisning til de benlidelser kyllingerne, må finde sig i at have. Kyllingerne vokser simpelthen så hurtigt, at deres knogler ikke kan følge med den øgede vægt. Og deres overdimensionerede brystparti gør, at de ikke kan stå oprejst i en naturlig stilling. En undersøgelse fra 2004 viste, at 21 pct. af søerne bliver aflivet eller fundet døde. Den hyppigste årsag til aflivning var benproblemer. Og 23 pct af pattegrisene er enten dødfødte eller dør i løbet af de første få uger af deres liv. Også malkekøerne har problemer med ben og klove. Det skyldes hovedsagligt et for fugtigt miljø i staldene. Dyrene presses for hårdt Kjeld Hansen er forfatter, debattør og kritisk over for det konventionelle landbrug, som han mener, presser dyrene alt for hårdt. Han har skrevet bøgerne Det tabte land og Bondefangeri om landbruget i Danmark. Han beskriver avlsarbejdet og produktionsforholdene sådan: - Det er som at kører med overlæs på en lastbil. Den bryder sammen til sidst. Mange af dyrene kan ikke holde til det, siger Kjeld Hansen. Avlsmål som sundhed, robusthed, modstandsdygtighed overfor sygdomme er blevet en del af avlsarbejdet. Ifølge landbruget er den konstante optimering af dyrene i landbruget en 7

8 nødvendighed for at landbruget kan overleve i Danmark. Gert Pedersen Aamand, der er direktør i Nordisk Avlsværdivurdering siger, at forbrugerne vil købe udenlandske produkter, hvis dansk landbrug ikke kan holde produktionspriserne nede. Og landbruget vil ikke kunne eksportere til udlandet. - Man er nødt til at fortsætte udviklingen for at være konkurrencedygtige. Hvis vi ikke udvikler dyrene, så taber vi konkurrence til udenlandske landmænd, siger Gert Pedersen Aamand. Dyrelægernes formand har ikke noget principielt imod den systematiske avl. - Kan man nå endnu længere med dyrene, uden at dyrene lider skade, har vi ikke noget imod det, siger Arne Skjoldager. Læs mere på de næste sider... 8

9 Hos landmand Michael Nielsen på Tilsbæk gård får søerne i gennemsnit 16 pattegrise pr. kuld. Rekorden er 21 pattegrise. Men Michael Nielsen går ikke efter at få de størst mulige kuld. - Hvis kuldene bliver meget store, så er nogle af grisene meget små, og så kræver det ekstra pasning at få dem til at overleve, og så kan de ekstra grise blive for dyre at producere. Det er marginalerne, som skaber overskuddet i en svineproduktion, siger Michael Nielsen. Der er 650 søer på gården. Han har 12 stalde, med 18 båse i hver, hvor søerne kan føde, og hvor de ligger med pattegrisene. 27 søer føder hver uge. Velkommen til grisefabrikken På Michael Nielsens gård produceres der hvert år smågrise. Af Lykke Wiborg Christensen Foto: Camilla Rønde I en bås på en gård i Uvelse ved Slagerup på Sjælland ligger en so og føder. Hun har indtil videre fået 15 pattegrise, men der kan være flere på vej. Hun ligger i en stald med 18 båse, hvor der ligger andre søer, som enten skal til at føde eller lige har født. Søerne har 14 patter, så hvis en so får flere grise end det, flytter man nogle af grisene over til andre søer, som ikke har så mange. De nyfødte pattegrise dier hos soen, og nogle af dem er krøbet ind under varmelampen i den lille hule, der er bagerst i båsen. Benhård business Der er forsommerens første grillkoteletter, der lige er blevet født. Og det er en enorm vægtforøgelse, som grisene skal opnå på deres korte levetid. Grisene vejer 1,5 kg, når de bliver født. Om cirka fem måneder, når de skal 9

10 slagtes, vil de veje omkring 110 kg. Og når de nu nyfødte grise møder slagteriet, ligger deres mor allerede og føder det næste kuld. 2,2 kuld grise får en so om året her på gården. BT har været på besøg hos landmand Michael Nielsens går. Her ses sår på en so. Her ses fire uger gamle pattegrise. I en stald for sig går søerne, mens de er drægtige. - Det er jo benhård business. Vi har kun søerne så længe de producere tilfredsstillende. Deres første kuld er en prøve. De får alle et 2. forsøg. Men hvis de kun får ti grise anden gang, så bliver de sendt til slagtning, siger Michael Nielsen. Når grisene er fem uger gamle, tages de fra soen. Fem dage efter grisene er taget fra hende, er hun igen blevet insemineret, og herefter har hun tre en halv måned, hvor hun går løst rundt i en stor stald, inden hun igen lukkes ind i den lille bås for at føde. I den store stald er der plads til at gå rundt, og masser af halm, som søerne kan ligge i og spise af. Men lige nu ligger soen helt stille i sin bås. Hun kan heller ikke andet. Hun er nemlig klemt inde mellem to store jernbøjler. Jernbøjlerne skal sørge for, at soen ikke bevæger sig rundt, så hun ikke kommer til at ligge sig på pattegrisene. Det ville være den visse død for en lille gris, og så taber landmanden penge. Så i fem uger ligger hun mellem bøjlerne uden mulighed for at gå lidt rundt eller at vende sig. Hun kan enten rejse sig og stå, eller hun kan ligge. 10

11 Frygtsomme og nysgerrige Nogle søer får andre grise, de skal passe, og så de må blive seks-syv uger mellem jernbøjlerne. Når grisene tages fra soen, komme de over i nogle stalde, hvor der går smågrise sammen. Børnehaven kalder Michael Nielsen dem. De små grise er både lidt frygtsomme og meget nysgerrige. Står man stille, kommer de nysgerrigt over mod en. Men ved den mindste, lidt hurtige bevægelse løber de over i krogen, hvor de står fuldstændig stille i nogle sekunder. Så overvinder nysgerrigheden forskrækkelsen, og de går frem igen. I børnehaven er smågrisene i otte uger. Herefter vejer de 30 kg, og så bliver de solgt til en anden landmand, som feder dem op til 110 kg og sender dem til slagtning. Michael Nielsen sælger smågrise hvert år. - Det er jo en grisefabrik. Der er vel grise her på gården, hvis man tæller alle de nyfødte med. Så man har jo ikke et forhold til den enkelte gris, siger Michael Nielsen. Læs mere på de næste sider... 11

12 12

13 13

14 Malkekøer sprøjter mælk ud Køer giver i dag dobbelt så meget mælk som for 35 år siden. Men grænsen for hvor meget mælk en ko kan give er langt fra nået. Af Lykke Wiborg Christensen Foto: Torkil Andersen Avl har fået køer til at give liter mælk om dagen, hvor en ko, som bare skal give mælk til en kalv laver 15 liter om dagen. Og det stopper ikke her. I fremtiden vil køerne kunne give langt mere mælk. Ko nummer 238 er den bedst ydende ko hos landmændene Michael og Karsten Andersen i Hejninge ved Slagelse. Den giver over liter mælk om året. Det er knap liter mere end den gennemsnitlige ko i Danmark. I dag giver en ko i gennemsnit liter mælk om året. I 1975 gav den liter mælk. Alene de sidste 10 år er mælkeydelsen steget med liter mælk. Heraf skyldes liter avlsarbejdet. resten skyldes bedre foder, stalde og pasning. Og der er ingen grund til at tro, at udviklingen stopper her. Det fortæller lektor på Institut for Klinisk Veterinær og 14

15 Husdyrvidenskab, Kvantitativ- og Systemgenetik på Københavns Universitet Thomas Mark. Med nye avlsmetoder, hvor man allerede hos kalve kan undersøge deres gener, og se, hvilke dyr det er bedst at avle videre på, vil man Dette går man efter, når man avler malkekøer: - Øget mælkeproduktion. - Sunde yvere. Som er modstandsdygtige over for yverbetændelse. - Modstandsdygtighed over for andre sygdomme. - Lettere kælvinger. Så der kommer færre kejsersnit. - Koens holdbarhed (altså hvor længe koen kan holde til at være malkeko) - Klovsundhed Fremtidige avls-mål: - At lave en mere miljø-venlig ko, som udnytter foderet bedre og prutter mindre. Det er billigere i foder og reducere CO2-belastningen. fremover se en endnu hurtigere udvikling end den man har set hidtil. Den nye metode kaldes genomisk avl og med den metode kan avlsfremgangen fordobles. En fremskrivning af den nuværende udvikling i mælkeproduktionen viser,at køer i 2050 vil give liter mælk om året. Hurtigere resultater Med de nye metoder, vil man kunne nå længere, vurderer Thomas Mark. - Genomisk avl vil gøre, at man hurtigere opnår de resultater, man avler efter. Så i 2050 vil man formodentlig være langt over liter mælk om året pr. ko i gennemsnit. Mælkeydelse er en egenskab uden øvre grænse. Men andre egenskaber hos koen ændres samtidig med at mælkeydelsen øges. Køerne bliver bl.a. større fordi de skal kunne omsætte mere foder, siger Thomas Mark. Det er krævende for koen, at levere meget mælk og været drægtig hele tiden. Landskonsulent i Videncenter for landbrug Peter Stamp Enemark, siger, at koens mælkeproduktion stiger de første par år, hver gang koen får en kalv, men herefter begynder mælkeydelsen af falde. Han 15

16 For at køerne kan give mælk, skal de have en kalv en gang om året. Når kalven er født tages den fra moren, inden der er gået et døgn. Der er i dag ingen regler for, hvor hurtigt landmanden må fjerne kalven fra koen, men fra 1. juli 2024 skal ko og kalv have mindst 12 timer sammen, inden kalven fjernes. Herefter kommer koen ind i mælkeproduktionen igen, og kalven kommer over i en anden stald sammen med de andre kalve. En malkeko gav i liter mælk om året. I 2011 giver den liter. Alene de sidste 10 år er mælkeydelsen steget med liter mælk. Heraf skyldes liter avlsarbejdet. Resten skyldes bedre foder, stalde og bedre pasning Hvis koen ikke havde været en malkeko, ville hun give 15 liter mælk om dagen til sin kalv, som ville gå hos hende i 5-6 måneder. Malkekoen giver mellem 50 og 70 liter om dagen i den første tid. Og giver mælk i 10 måneder om året.tre måneder efter kalven er født bliver koen gjort drægtig igen. Hun fortsætter med at give mælk i syv måneder, hvorefter hun i de sidste to måneder, inden hun skal kælve, stopper med at skulle give mælk. De fleste malkekøer i Danmark slagtes, når de har givet mælk i 3-4 år, fordi mælkeydelsen falder med alderen. Avlsmæssigt vil man også arbejde for at lave en ko som udnytter foderet endnu bedre. Det vil sige, som kan producere mere mælk på mindre foder. Jo mindre køerne spiser, jo billigere er de og jo mindre belaster de miljøet. 16

17 sammenligner koens præstation med en eliteidrætsudøvers. - Det koen yder svarer til præstationen hos topatleter, og ingen kan holde til det niveau hele livet. På et tidspunkt topper man, og så går det nedad igen. De fleste køers mælkeproduktion topper, når de har ydet mælk i tre år. Det vil altså sige, at en ganske almindelig malkeko får tre kalve i sin levetid, og er ca fem år gammel, når den sendes til slagtning. Men normalt kan en ko blive år, siger Peter Stamp Enemark. Avl og den meget intensive produktion for konstant at øge mælkeproduktionen hos dyrene, har dog medført forskellige lidelser hos køerne her i blandt yverbetændelse. Mellem 20 og 30 procent af malkekøerne bliver hvert år behandlet for yverbetændelse. Køerne kan også have forskellige benlidelser. Gennem avlen forsøger man at gøre køerne mere modstandsdygtige over for sygdommene. - Man prioriterer mælkeydelse højere end resistens mod yverbetændelse og andre sygdomme. Derfor stiger mælkeydelsen, mens køernes sundhed er nogenlunde uændret. Men med de nye genomiske teknikker har vi muligheder for at forbedre sundheden markant samtidig med at mælkeydelsen fortsat stiger, siger Thomas Mark. Men en konstant effektivisering af mælkeproduktionen er en nødvendighed, mener direktør i i Nordisk Avlsværdivurdering Gert Aamand Pedersen: - Hvis vi ikke hele tiden udvikler dyrene, så taber vi konkurrencen til andre lande, fordi de så vil kunne producere mælk billigere end os. De nordiske lande har dog i avlen et højere fokus på sundhed end andre lande, siger Gert Pedersen Aamand. Fem pct af malkeko-bestanden bliver hvert år aflivet. Oftest på grund af benog klovproblemer. Tallet for køer, der har måtte aflives, har været faldende de seneste år. Og selvom man i avlen ikke kun ser på mælkeproduktion, men også på sundhed, så er det den øgede mælkeproduktion, som har størst fokus. 17

18 a Robotter passer malkekøerne I en kæmpestald bor 250 sortbrogede malkekøer. Stalden er fuldautomatisk. Der er malkerobotter og foderrobotter, som sørger for køerne. Af Lykke Wiborg Christensen Med robotter kan tre mand passe 250 malkekøer: Henover gulvet trækkes der automatisk et bræt, som trækker alt komøget med sig. Køerne er tydeligvis vant til brættet. De træde stille og roligt hen over det, når det kommer forbi. Vi er hos landmændene Michael (32 år) og Karsten Andersen (30 år) på en gård i Hejninge ved Slagelse. De er brødre og viderefører gården med malkekøer fra deres far Lars Andersen. Samtidig laver de avlsarbejde. De mest lovende kalve bliver gentestede for at se, hvem der har de bedste gener, at avle videre på. En avlsmæssig superko, bliver insemineret, og de befrugtede æg tages ud af koen og fryses enten ned eller sættes op i andre køer, hvis gener man ikke ønsker at avle videre på. 18

19 Hvis det lykkedes at lave en hunkalv med de helt rigtige genetiske egenskaber, kan den være op til kroner værd. Men så heldige har Michael og Karsten endnu ikke været. - Det er jo det man kan drømme om, men selvom man blander to dyr med de helt rigtige egenskaber, så er det stadig ikke sikkert, at det er de ønskede egenskaber, der kommer frem i kalven. Eller måske bliver det er tyrekalv. Og så må man jo prøve igen. Selv når vi tager flere æg ud af en insemineret ko, bliver kalvene jo forskellige. Det er avl og ikke kloner vi arbejder med, siger Michael Andersen. Stalden er ikke en typisk kostald i Danmark. Det er en af de mest moderne. Køerne kan gå frit rundt i stalden, eller de kan lægge sig på en slags madras i deres bås. bliver koen smidt ud af malkerobotten igen - uden godbid. Køerne kommer aldrig på græs. Det kan ikke lade sig gøre, når de hele tiden skal kunne komme hen til malkerobotterne. Hele døgnet er der køer som bliver malket. Den bedste ko giver liter mælk om året. Effektiviseringen kan også ses på en anden måde. - Før var vi tre mand til at passe 80 køer. I dag er vi tre mand til at passe 250 køer, siger Michael Andersen. På gården fødes der kalve om måneden. Tyrekalve sendes til opfedning, så de kan blive til kalvekød. Kvierne får lov til at vokse op, så de kan blive malkekøer, når de som toårige har fået deres første kalv. For enden af stalden står fire store malkerobotter. Her går køerne ind, når de vil malkes. Robotten scanner yveret, vasker koens patter og sætter sugekopperne på. Imens får koen noget foder, som dyrene særligt godt kan lide. Nogle køer kommer hurtigt tilbage til malkerobotten for at få mere af foderet. Men robotten har styr på den enkelte ko. Den ved, hvornår den sidst er blevet malket, og hvor meget mælk den gav. Kun de højest lydende køer får lov til at bliver malket tre gange i døgnet. Er det ikke tid til malkning, 19

20 Fremtid: Ostekøer og mælkekøer Genetik speeder fremtidens avl op og giver nye muligheder. Af Lykke Wiborg Christensen I fremtiden vil de bedste avlsdyr blive fundet ved, at man tester dyrenes gener, for at finde de bedst egnede avlsdyr. Det betyder, at den genetiske udvikling speedes yderligere op, fordi avlen bliver mere effektiv. Med genteknologi kan man nemlig langt mere præcist finde de dyr, som har gode gener for de egenskaber, man ønsker at styrke. Det forklarer Mogens Sandø Lund, seniorforsker og leder af center for kvantitativ Genetik og Genomforskning på Aarhus Universitet. - Man kan se på generne, hvor gode dyrene er til de enkelte egenskaber, som man ønsker at forbedre. Inden for en egenskab findes der positive og negative varianter af generne for den egenskab. Her kan man så sørge for, at det er de dyr med de bedste varianter af generne, som kommer videre til de næste generationer. På den måde, kan man gøre avlsarbejdet mere effektivt, siger Mogens Sandø Lund. Ved genomisk selektion udvælger man dyrene ud fra de muligheder, der naturligt er til stede i dyret. Man genmanipulerer ikke. At bruge genomisk selektion i avlsarbejdet er stadig ret nyt. Man begyndte med malkekvæg i 2008, og for et par år siden begyndte man at bruge teknologien på svin. - Når man bruger genomisk selektion i dag, avler man efter at opnå samme egenskaber som i den almindelige avl. Teknologien er stadig ung, men metoden er generelt mere effektiv. Da metoden er god til at fremavle egenskaber, som er meget lidt arvelige eller svære at måle i stor skala, vil man i fremtiden kunne avle med fokus på nye ting. For eksempel vil man kunne avle for dyr der giver mindre miljøbelastning, dyr der bliver mindre syge, eller på selve mælkekvaliteten, så nogle køer producerer mælk, der er særligt velegnet til at lave ost af og andre vil lave mælk til at drikke, siger Mogens Sandø Lund. 20

21 Mutant-ko kunne ikke kælve I 1990 erne blev kvægavlere udsat for kraftig kritik fra dyreværnsforeninger. Det skyldtes kødkvæg-racen Belgisk blåhvidt. For at få mest muligt kød på dyret, havde man avlet på en mutant af racen, som havde dobbelt muskulatur. Fordoblingen af muskelmassen var arveligt betinget, og en kalv fik dobbelt muskulatur, når begge forældredyr havde arveligt anlæg for det. Muskelmassen er på disse dyr meget stor i forhold til dyrets indre organer og knoglebygning. Især på lår og bagparti er det særligt tydeligt. En kalv med dobbelt muskulatur var også i fosterlivet mere veludviklet end andre kalve, og det gav køerne problemer, når kalven skulle fødes. I 1998 blev 70 pct. af kalvene forløst ved kejsersnit. For andre kvægracer skulle kun 1-3 pct. have kejsersnit. Og det var det høje antal af kejsersnit, som fik dyreværnsorganisationerne op på tæerne. Og Det Dyreetiske Råd kaldte det ikke etisk acceptabelt. De mange protester førte til, at man ændrede avlsstrategien, så kælvninger kom til at foregå mere uproblematisk. 21

22 Kyllingernes forældre sultes Mens slagtekyllingerne spiser sig kæmpestore på rekordtid, er deres mødre sat på en streng diæt kyllinger sidder i en kæmpehal. Deres kroppe fylder hele hallen. Kyllingerne er slagteklare. På blot 35 dage er deres vægt nået op på 2150 g. For at opnå den vægt æder de hele dagen og det meste af natten med. I de sidste fem dage af kyllingernes liv er der lys hos dem hele tiden, for at de får aa tid nok til at æde. De spiser ikke når det er mørkt, og kyllingerne er fremavlet til at æde så meget, at hvis de sidste fem dage får en mørkepause på seks timer, som de ellers er vant til, så bliver de så sultne, at de begynder at tære på depoterne, og så taber de sig. Skabt til at æde, men sultes Det er gennem et meget systematisk avlsarbejde, at man har frembragt disse forslugne kæmpekyllinger. Avlsarbejdet foregår hos internationale avlsfirmaer. De leverer dyr til nogle få danske firmaer, som producerer de mange millioner daggamle kyllinger, der hvert år 22

23 leveres hos slagtekyllingeproducenterne. Men kyllingernes enorme sult og overudviklede evne til at vokse betyder, at det er nødvendigt at sætte forældredyrene på en skrap diæt. Det fortæller Peter Sandøe, der er professor ved Københavns Universitet og tidligere formand for Det Dyreetiske Råd. lægge æg og til at deres ben kan bære dem. Derfor kommer de på kur fra dag et, siger Peter Sandøe. Større: I 1920erne og 30erne vejede en udvokset høne 2,2 kilo. I dag vejer den 1,3 kilo, når den begynder at lægge æg, og 1,8 kilo, når den er udvokset. I dag spiser en høne 2 kilo foder, for hvert kilo æg den producerer (16 æg). I 1950erne spiste den 4 kilo. Længere: Burhøns lægger i dag æg i 392 dage (= 13 mdr.). I 1930erne lagde en høne 200 æg. I dag lægger en enkelt høne op mod 340 æg. Ændringen skyldes hovedsageligt, at man giver hønsene lys hele året. Gjorde man ikke det, ville en høne ikke lægge æg i de mørke måneder. Stærkere: Der avles også efter en stærk æggeskal, robuste høns, som ikke bliver syge, og lav dødelighed. Slagtes i Tyskland: Efter æglægningsperiode på 13 mdr. køres hønerne til slagtning i Tyskland. - Forældredyrene fodres på en måde, så de konstant er sultne, fordi de ellers bliver for store. De er skabt til at æde, men hvis de får lov til det ud over de få uger, som en normal slagtekylling lever, så bliver de for store til at de kan Systematisk avl har gjort, at kyllinger er i stand til at vokse sig store som høner på kun godt en måned. Men den hurtige vækst giver kyllingerne problemer med benene. Foto: Henning Bagger Turbo på kyllingerne Avlsarbejdet for slagtekyllinger handler om at skabe en kylling, som kan blive så stor som muligt, så hurtigt som muligt, og ved at spise så lidt foder som muligt. I 1925 vejede en slagtekylling g ved slagtning. I dag vejer den g. I 1925 levede kyllingen i 112 dage, inden den blev slagtet. I dag lever de kun dage. Det vil sige, at den opnår en vægt, som er to en halv gang større på kun en tredjedel af tiden. Kyllingerne er også fremavlet til at have kæmpe store brystpartier, fordi brystkødet er det, som er mest populært, og derfor giver den bedste pris. 23

24 Stort bryst - svage ben Men kombinationen af ekstrem hurtig vækst og et kæmpe brystparti kan give slagtekyllingerne store problemer med benene. Det fortæller Ricarda Engberg, der er lektor på Aarhus Universitets Institut for Husdyrvidenskab: - Vægten af det store brystparti trækker kyllingerne ned, så de står i en mere vandret stilling end en kylling ellers ville gøre. Denne fejlstilling kan give kyllingerne benproblemer, siger Ricarda Engberg. Derfor har man forsøgt at fremavle nogle kyllinger med stærkere ben. Men ifølge Ricarda Engberg er benproblemer ikke det eneste kyllingerne døjer med. Dårlig vejrtrækning - Den hurtige vækst betyder også, at nogle af kyllingerne udvikler kredsløbsforstyrrelser og vand i bughulen, som betyder, at de får svært ved at trække vejret, siger Ricarda Engberg. Så slagtekyllingerne er egentlig ikke skabt til at blive meget ældre end de 38 dage, hvilket er den normale slagtealder for kyllinger i Danmark. Men da forældrekyllingerne jo skal være høner og dermed leve væsentlig længere, skal deres vægt holdes nede. - Så forældredyrene er konstant sultne. De får ikke deres naturlige behov for foder dækket, fordi man skal undgå, at de bliver for store, siger Ricarda Engberg En undersøgelse af kyllingers ben viser, at 83 pct. af kyllingerne i 2011 gik med en lettere ujævn og let haltende gang. Disse kyllinger havde en klar defekt i benene, men de var ikke forhindrede i at bevæge sig. I 2004 gik 53 pct. enten helt ubesværet eller havde en svag udefineret defekt. Det tal var i 2011 faldet til 13 pct. Avlsmål: Store kyllinger, hurtig vækst, store brystpartier, mindre foder, stærkere ben. I 1925 vejede en slagtekylling 1,3 kilo ved slagtning. I dag vejer den 2,15 kilo. I 1925 spiste kyllingen 4,7 kilo foder pr. kilo levende kylling. I dag spiser kyllingen kun 1,5 foder pr. kilo levende kylling. I 1925 levede kyllingen 112 dage inden den blev slagtet. I dag opnår kyllingen en vægt, som er to en halv gange større på kun en tredjedel af tiden, nemlig dage. Kyllingerne har kæmpe brystpartier. 24

25 Negative konsekvenser Stort set alle kyllinger har benproblemer på grund af, at de vokser så hurtigt og fordi det overudviklede brystparti får kyllingerne til at stå i en unaturlig position, som belaster deres ben yderligere. I 2011 gik 83 pct. af kyllingerne med en lettere ujævn og let haltende gang. Disse kyllinger havde en klar defekt i benene, men de var ikke forhindrede i at bevæge sig. Den hurtige vækst giver også nogle af kyllingerne kredsløbsforstyrrelser og vand i bughulen, som gør det svært for dem at trække vejret. Fordi kyllingerne er fremavlet til at vokse så hurtigt, er man hos forældredyrene nødt til at sulte dyrene, så de ikke bliver for store. Forældredyrene skal jo kunne blive ældre end de 35 dage, og hvis de bliver for store går det ud over benene og frugtbarheden. En burhøne kan lægge op til 340 æg på 13 måneder. Herefter sendes den til slagtning. Foto: Simon Knudsen Æggene vokser mens hønerne skrumper De æglæggende høner avles mindre, mens deres æg er blevet større. Af Lykke Wiborg Christensen Et æg vejede i 1940 erne g. I dag vejer et æg g. Ændringen skyldes avl, og samtidig har man avlet sig frem til en mindre høne, som kun spiser halvt så meget foder, hver gang hun lægger, hvad der svarer til et kg æg. En høne spiser i dag to kg foder i stedet for fire kg for hvert kg æg den lægger. Og selve hønen er blevet mindre. I dag vejer en æglæggende høne kun 1,6-1,7 kg, hvor den i 30 erne vejede 2,2 kg. Når den begynder at lægge æg, vejer den endda kun 1,3-1,4 kg. Det er langt mindre end en slagtekylling. Den vejer næsten 2,2 kg, når det slagtes kun 35 dage gammel. 25

26 Nye mål for avl - For æglæggere har avlsmålene været fokuseret på at øge produktiviteten, så der produceres flere æg med mindre foder. Men i de seneste 20 år er modstandsdygtighed overfor sygdomme og lav dødelighed også blevet en vigtig del af avlsmålene, siger sektorchef for Fjerkræraadet hos Landbrug og Fødevarer Jørgen Nyberg Larsen. Således er dødeligheden hos burhønerne lavere end hos de økologiske høns og frilandshøns. En æglæggende burhøne lægger op til 340 æg i løbet af 13 måneder. Herefter bliver den slagtet. I 1930 erne lagde en høne kun cirka 200 æg. At hønerne lægger flere æg, skyldes hovedsagligt, at man giver hønerne lys hele året. Gjorde man ikke det, ville en høne ikke lægge æg i de mørke måneder. Men avlen spiller også her en rolle. Fortsættes... 26

27 27

28 28

29 29

30 Den store forskel: Guide til dyrevelfærd ved køledisken Der er stor forskel på de produkter, der ligger i køledisken, selvom de kan se ens ud. Nogle er produceret under hensyn til dyrenes velfærd. Andre kommer fra dyr, der er klemt sammen og aldrig kommer i den friske, danske luft. Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet. Med denne guide bliver det lettere for dig at vælge. Som hovedregel bør du kigge efter mærkerne Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse eller Ø-mærket, hvis du vil være sikker på, at dyrene har haft den godt. And: Det er vigtigt, at ænderne er danske. Danske økoænder kan altid gå udenfor. Almindelige ænder kan ikke, men de har dobbelt så meget plads som fx de franske. Bedst: Økologisk and. Se efter Godt: Dansk and Gris: Det er vigtigt, at dyrene kommer ud, at de ikke får klippet halen af rutinemæssigt, og at søerne aldrig fikseres. Bedst: Økologisk gris. Se efter Godt: Frilandsgris 'Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Se efter Kalv: Det er vigtigt, at kalvene vokser op med en ko, hvilket kun Jeysey græskalv gør. Kalve i mærkeordningen 'Dansk Kalv' har dog udmærkede forhold i gode løsdriftstalde. Bedst: Limousine Unik 'Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse'. Se efter mærket. Godt: Kød af mærket 'Dansk Kalv'. Kylling: Det er vigtigt, at dyrene kommer ud, at de har gode plads, og at de ikke vokser så hurtigt, at de får benproblemer. Bedst: Kyllinger med mærket 'Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse', samt Løgismose Gourmetkylling. Se efter mærket. Godt: Økologisk kylling. Se efter Lam: Det er vigtigt, at dyrene går ude under gode forhold, hvilket de generelt gør i Danmark. De økologiske får kan både få deres lam på marken, såvel som indenfor i stalden. Økologiske lam bliver ikke halekuperet, hvilket er et ekstra plus. Bedst: Økologisk lam. Se efter Godt: Dansk lam. Mælk: Det er vigtigt, at køerne kommer på græs om sommeren, hvor de kan røre sig, æde græs og opføre sig som køer. Bedst: Økologisk mælk. Se efter Godt: Lærkevang - som er fra fritgående, men ikke økologiske køer. 30

31 Okse: Det er vigtigt, at dyrene kommer på græs, og at deres kalve får lov til at vokse op med moderen. Det sidste er altid sikret ved kød 'Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse'. Bedst: Se efter Godt: Økologisk dansk oksekød. Se efter Æg: Det er vigtigt, at dyrene kan komme ud, hvor de kan skrabe i jorden og støvbade, og at de ikke holdes i små bure. Bedst: Økologiske æg. Se efter Godt: Æg fra fritgående høns. Fortsættes... 31

32 Guide: Økoæg eller frilandsæg? Brug æggeskallen: Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Her kan du se, hvilke æg du skal gå efter i køledisken. Buræg Hønsene går i bure, hvor de har de 750 cm 2 pr. høne. Det svarer til et A4-ark plus et postkort. Burene har et hældende netgulv samt sider og lofter af net eller metaltremmer, og de står typisk i rækker i op til tre etager. Hønsene har ikke adgang til en hønsegård. De får trimmet deres næb for ikke at hakke hinanden. De har ikke plads til at gå, løbe eller strække vingerne. Kyllingerne opdrættes uden siddepinde, uden adgang til fri luft og uden adgang til at sandbade. Flokstørrelse: 13 høns pr. m 2 Adgang til udeareal: Nej Strøelse: Ja Reder: Ja Siddepinde: Ja Krav om dagslys i stalden: Nej Andre betegnelser for buræg: Danske æg, Jumboæg, Morgenæg Skrabeæg Hønsene går i flokke på op til cirka pr. flok. Der må gå op til nu høns pr. m 2. De har reder og siddepinde, og mindst en tredjedel af gulvarealet skal være dækket af sand, halm eller anden strøelse. Hønsene har ikke adgang til en hønsegård. De får trimmet deres næb. Kyllinger opdrættes uden siddepinde, uden adgang til fri luft og uden adgang til at sandbade. Flokstørrelse: Adgang til udeareal: Nej Strøelse: Ja Reder: Ja Siddepinde: Ja Krav om dagslys i stalden: Nej Andre betegnelser for skrabeæg: Brunchæg (findes også som frilandsæg), Hørblomst, Gåræg XL er for stort: Æg i størrelsen XL, der normalt sælges som 'Brunchæg', bør man gå uden om. En britisk undersøgelse viser nemlig, at det kan være hårdt for hønsene at blive presset til at lægge så store æg. 32

33 Frilandsæg Hønsene går i staldfold som skrabehønsene, men de har adgang til et udendørsareal på mindst fire m 2 pr. høne. Hønsene får også trimmet næbene. Kyllingerne opdrættes uden siddepinde, uden adgang til fri luft og uden adgang til at sandbade. Økologiske æg Hønsene går i flokke på op til eller høns pr. hus afhængigt af staldens alder. Der går op til seks høns pr. m2 i hønsehuset, hvor de har adgang til redekasser og siddepinde samt strøelse på mindst en tredjedel af gulvarealet. De har også adgang til udendørsareal på mindst fire m2 pr. høne. Det er forbudt at trimme næb på økologiske høns. Foderet er økologisk. Kyllinger skal have siddepinde, adgang til fri luft og adgang til at sandbade. Flokstørrelse: Adgang til udeareal: Ja Strøelse: Ja Reder: Ja Siddepinde: Ja Krav om dagslys i stalden: Nej Andre betegnelser for frilandsæg: Brunchæg (findes også som skrabeæg) Flokstørrelse: Adgang til udeareal: Ja Strøelse: Ja Reder: Ja Siddepinde: Ja Krav om dagslys i stalden: Ja Andre betegnelser for buræg: Plantageæg 33

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion blandt de førende i verden Ægproduktionen i Danmark Den danske ægproduktion er blandt de førende i verden inden for fødevaresikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd.

Læs mere

Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 1. Når ENDEN er god... En historie om økologi

Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 1. Når ENDEN er god... En historie om økologi Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 1 Når ENDEN er god... En historie om økologi Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 2 Hej med dig! Hej med dig! Nu skal du høre en historie fra den virkelige verden.

Læs mere

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK www.dyrenes-venner.dk TÆNK! FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK $OW IRU PDQJH PDONHN HU HU XGmal- kede og udpinte med sygdom og skader VW\NNHU YRNVHQW NY

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om økologisk husdyrproduktion

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Det Dyreetiske Råd Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Det Dyreetiske Råd Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K November 1995 Udtalelse

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS Innovative solutions designet og udviklet i Danmark FREEDOM FOR COWS COW-WELFARE COW-WELFARE FLEX STALLS EN WIN-WIN LØSNING Flex Stalls er udviklet til at fremme både dyrevelfærden

Læs mere

Da Hugo slog en ski fyldt med kologi

Da Hugo slog en ski fyldt med kologi Da Hugo slog en ski fyldt med kologi Da Hugo slog en ski fyldt med kologi Hugo og Asta går i 1. klasse på Æblebakkeskolen. En dag i det store spisefrikvarter kommer Asta til at kigge ned i Hugos madkasse.

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

Otte gange om året kommer et nyt hold på 38.000 kyllinger ind i stalden hos Stefan Laursen. Fem uger efter kommer de på slagteriet.

Otte gange om året kommer et nyt hold på 38.000 kyllinger ind i stalden hos Stefan Laursen. Fem uger efter kommer de på slagteriet. 9 Otte gange om året kommer et nyt hold på 38.000 kyllinger ind i stalden hos Stefan Laursen. Fem uger efter kommer de på slagteriet. Takket være moderne avlsmetoder vokser kyllingerne hurtigere og hurtigere

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

KØD. En antologi. Redigeret af Mickey Gjerris, Rune Klingenberg, Gitte Meyer og Geir Tveit TIDERNE SKIFTER. Tiderne_Kød-P.indd 3 08/05/12 15.

KØD. En antologi. Redigeret af Mickey Gjerris, Rune Klingenberg, Gitte Meyer og Geir Tveit TIDERNE SKIFTER. Tiderne_Kød-P.indd 3 08/05/12 15. KØD En antologi Redigeret af Mickey Gjerris, Rune Klingenberg, Gitte Meyer og Geir Tveit TIDERNE SKIFTER Tiderne_Kød-P.indd 3 08/05/12 15.49 KØD Copyright Tiderne Skifter 2012 Forlagsredaktion: Claus Clausen

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta?

ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta? ? ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta? PDF udgave af Myter og fakta på: http://www.okologi.dk/virksomhed/catering/myter_og_fakta Økologisk Landsforening 2007 Hvad er myter? Hvad er fakta? Der knytter

Læs mere

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar

Læs mere

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 Madrasser er yt vi vil have sand Konsulent Inger Dalgaard, Videncentret for Landbrug, Kvæg Erstat madrasser med sand og opnå sundere køer og højere ydelse. Skiftet fra madras

Læs mere

Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de

Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de bedste chancer for at blive til sunde malkekøer. Dyr skal

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

Som at få en foderrobot til kalve

Som at få en foderrobot til kalve Som at få en foderrobot til kalve Kurt Johansen tør næsten ikke tro det. Men efter fire-fem år med periodevis voldsom kalvedød, så tyder meget på, at han har fundet midlet og metoden, der ikke alene får

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011

Læs mere

DU KAN STOPPE DYREMISHANDLING. Dyrenes Alliance www.dyrenesalliance.dk/veg

DU KAN STOPPE DYREMISHANDLING. Dyrenes Alliance www.dyrenesalliance.dk/veg DU KAN STOPPE DYREMISHANDLING Dyrenes Alliance www.dyrenesalliance.dk/veg TAK FORDI DU TOG IMOD DENNE FOLDER Billederne på de næste sider i denne folder viser danske forhold. Der er ingen skræmmebilleder,

Læs mere

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk Fremtidens stald v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2009 Oldsmobile bygget som hestevogn

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Logistik i kvægstalden v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2012 Oldsmobile bygget som

Læs mere

HANEGALS SLAGTECONTAINER

HANEGALS SLAGTECONTAINER HANEGALS SLAGTECONTAINER Etableret i 1994 ved Hanegal Landbrug i Voel, Silkeborg. Har fungeret som slagtehus fra 1994 til 2007. Der har i denne periode også været tilsluttet opskæring, pølsemageri, koge-

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer Mal Galegården og lær hvordan du undgår skrammer Spændende og farligt sted at lege Der er mange ting, man kan lave på en gård fuld af spændende maskiner og dyr, stald og lade, marker og have. Desværre

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

Landbrug og dyrevelfærd

Landbrug og dyrevelfærd Landbrug og dyrevelfærd Indhold Landbrug og dyrevelfærd... 3 Husdyravl... 5 Stalde og produktionsforhold... 7 Indsatsen i husdyrbesætningerne... 11 Transport... 15 Slagtning... 16 Love, regler og globalisering...

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om markeds - drevet dyrevelfærd

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om markeds - drevet dyrevelfærd Det Dyreetiske Råd Udtalelse om markeds - drevet dyrevelfærd Det Dyreetiske Råd Udtalelse om markedsdrevet dyrevelfærd Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Veterinærenheden Slotsholmsgade 12

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Generelt er det samme produktionssystem som ekstensivt staldopdræt, men dyrene har også adgang til det fri.

Generelt er det samme produktionssystem som ekstensivt staldopdræt, men dyrene har også adgang til det fri. Produktion af fjerkræ i Danmark og EU Senest opdateret: Januar 2009 Foruden den konventionelle produktionsform, hvor fjerkræet går indendørs og slagtes, så snart det har nået den ønskede vægt, er der også

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

Vegetar. Hvordan og hvorfor? En informationsbrochure fra Dansk Vegetarforening

Vegetar. Hvordan og hvorfor? En informationsbrochure fra Dansk Vegetarforening Vegetar Hvordan og hvorfor? En informationsbrochure fra Dansk Vegetarforening Hvorfor vegetar Der er mange gode grunde til at vælge kød fra kosten enten bare nogle få dage om ugen eller hver dag. Det kan

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Mød de dygtigste Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Brug en eftermiddag sammen med en landmand, der har styr på både økologi og økonomi. Se det i praksis. Stil de frække spørgsmål. Test din viden

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer November 2011 N O T A T Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer på græs I forbindelse med GUDP-projektet Teknik til afgræsning har Økologisk Landsforening interviewet

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Studietur til Wisconsin 4-8 september 2009

Studietur til Wisconsin 4-8 september 2009 Studietur til Wisconsin 4-8 september 2009 Deltagere på turen: Projektleder Helle Madsen, Stjernholm maskinfabrik Mogens Madsen, Stjernholm Maskinfabrik Ingeniør Thomas Lodberg Vejrup, Stjernholm Maskinfabrik

Læs mere

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00.

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00. Hvordan kan det være, at når vi kommer dertil på året, hvor der skal afholdes generalforsamling i Landsskuet, så har vi kun positive ting at berette om.---- For det første vil jeg sige, at der som sædvanlig

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

[deadline mandag kl. 8.30]

[deadline mandag kl. 8.30] [deadline mandag kl. 8.30] Så er det lige før det hele går løs, og vi håber og tror på, at Julebasaren på lørdag, endnu engang bliver alt det store arbejde værd! I løbet af ugen bliver der arbejdet flittigt

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg v/direktør Gert Pedersen Aamand status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg 1. Hvad er NAV? 2. NAV for malkekvæg

Læs mere

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad!

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad! Vand Forfatter: Joep Driessen - Vetvice www.cowsignals.com Oversat af certificeret kosignaltræner Marie Skau The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager,

Læs mere

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218 Brunstmanagement Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 9188 / 1818 Udfordringer med polte Antal løbeklare og brugbare polte svinger Svingende antal søer i holdene Poltene løbes ved varierende alder Udskiftningsklare

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation Nyt fra NAV Gert Pedersen Aamand Implementeret i 2014 Egenskab/indeks Dato Kommentar GEBV Februar 2014 Justering Holstein holdbarhed GEBV Marts 2014 US Jersey tyre inkluderet i ref population Yversundhed

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen

Læs mere

Skinny/Skinnybærer vejledning

Skinny/Skinnybærer vejledning Denne vejledning er lavet i samarbejde mellem: Christina Jensen, Von Sortfods Opdræt www.von-sortfod.dk samt Benedikte Jensen, Von Fancy Opdræt www.von-fancy.dk. Skinny/Skinnybærer vejledning Vejledningen

Læs mere

Skinny/Skinnybærer vejledning. Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt

Skinny/Skinnybærer vejledning. Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt Skinny/Skinnybærer vejledning Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt Hvad er en Skinny? En Skinny er et marsvin, som næsten ingen pels har og dermed mere eller mindre er hårløst. Pelsmængden kan variere

Læs mere

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB Mælkens mangfoldighed En seminarrække om mælk og mejeriprodukter i alle afskygninger De enkelte seminarer vil blive afholdt fra oktober 2013 og frem til medio

Læs mere

mobil, praktisk, billig

mobil, praktisk, billig mobil, praktisk, billig Sådan fungerer det: til individuelle hytter, som følger det testede Igloo Veranda koncept. Igloerne og overdækningen flyttes. for ca. 2 x 5 enkelthytter og deres respektive løbegårde

Læs mere

Swine Innovation Centre Sterksel

Swine Innovation Centre Sterksel Swine Innovation Centre Sterksel Sammenhængen mellem farestaldens faktorer og produktiviteten i klima- og slagtesvineholdet Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning?

Læs mere