PEJLEMÆRKER FOR REGION MIDTJYLLAND 2025, 2035 OG 2050

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PEJLEMÆRKER FOR REGION MIDTJYLLAND 2025, 2035 OG 2050"

Transkript

1 PEJLEMÆRKER FOR REGION MIDTJYLLAND 2025, 2035 OG 2050 DIALOGOPLÆG Februar /15

2 1. Indledning Analyseresultater for Region Midtjylland Elproduktionen Fjernvarmen Gassystemet Transporten Biomassen Udviklingstrend for kapaciteter på store el-anlæg Region Midtjylland i overblik BILAG 1: ADAPT-modellen og kalibrering på Region Midtjylland /15

3 1. Indledning Energistyrelsen fremlagde i maj måned 2014 seks analyser om fremtidens energisystem i Danmark, herunder analysen Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og Energinet.dk har gennem 2013 og 2014 leveret analysebidrag til blandt andet scenarierapporten. Med baggrund i analysearbejdet vurderes det, at et vindspor er en robust udviklingsretning for Danmark, når den danske energiforsyning frem mod 2050 skal omstilles til vedvarende energi. Dette skyldes, at et vindspor reducerer afhængigheden af udenlandsk biomasse og derved mindsker følsomheden over for internationale prisstigninger på biomasse og påvirkningen fra mulige bæredygtighedsproblemer i tilknytning til biomassen. Dette notat tager udgangspunkt i den situation, at nettoimport af biomasse fra udlandet ønskes holdt nede på et minimum af hensyn til energisystemets prisfølsomhed og bæredygtighed og giver for Region Midtjylland under denne betingelse en kortfattet og koncentreret gengivelse af de væsentligste resultater og konklusioner på et vindspor. Analysebidragene fra Energinet.dk bygger på den aktuelle viden om nuværende teknologiske muligheder, forventede prisudviklinger på teknologi og brændsler, forventede energibesparelsesmuligheder, politiske målsætninger med videre. I forbindelse med den strategiske energiplanlægning er det imidlertid vigtigt, at kommuner, regioner, varmeværker, energiselskaber og andre energiaktører løbende holder sig orienteret om og opdateret med, hvorledes det samfundsøkonomisk optimale teknologmiks og driftsstrategi ændrer sig i takt med de løbende teknologiske, økonomiske og driftsmæssige ændringer. Nærværende analyse er således kun en form for et øjebliksbillede. Formålet med notatet Formålet med dette notat er at give Region Midtjylland et bud på størrelsesordner og pejlemærker for regionen med udgangspunkt i Energinet.dk s nationale vindsporsanalyse. Energinet.dk s analyseværktøj ADAPT optimerer energisystemet ud fra at opnå bedst mulige samfundsøkonomi og indbefatter blandt andet Danmarks tætte kobling til det øvrige Europa gennem elkabler og gasinfrastruktur og dermed koblingen til den forventede internationale prisdannelse på fossile brændsler, biomasse og el. Figur 1: Eksisterende, kommende og mulige udvekslingsforbindelser på el til udlandet (til venstre) og eksisterende gasforbindelser til udlandet (til højre). 3/15

4 Energinet.dk har udarbejdet et tilsvarende notat for de øvrige fire danske regioner (samt Fyn). Notaterne er med hensyn til opbygning, tekst, kommentarer og budskaber i store træk ensartede, men adskiller sig ved at tallene (pejlemærkerne) og figurerne er specifikke for den enkelte region. Gennem pejlemærkerne har SEP-partnerskabet i Region Midtjylland mulighed for at sammenlige egne fremtidsscenarier og handlingsplaner med Energinet.dk s vindspor. 2. Analyseresultater for Region Midtjylland Region Midtjylland er en af de regioner i landet, der er bedst stillet med hensyn til opstillingsmuligheder for vindkraft på land og tilgang til forholdsvis store biomasseressourcer. Regionen har derfor særligt gode forudsætninger for at opstille udviklingsspor, hvor regionen omstilles til vedvarende energi stort set på grundlag af regionens egne ressourcer og måske endog ende op med et overskud af ressourcer. Det sidstnævnte kan have stor betydning for de regioner, der er mindre heldigt stillet med hensyn til ressourcer. I forbindelse med strategisk energiplanlægning rejses allerede her en tværregional problemstilling om, hvorvidt danske ressourcer i planlægningsøjemed skal betragtes som kommunale, regionale eller nationale. Vindsporet Energinet.dk's analysearbejde viser grundlæggende, at et vindscenarie med en betydelig udbygning med vindkraft er en robust og samfundsøkonomisk god løsning for Danmark og dermed for Region Midtjylland. Det gælder både på kort og på langt sigt, og uanset med hvilken hastighed vores nabolande og resten af verdenen omstiller sig til grøn energi. Et vindspor vil indebære et mindre forbrug af biomasse (end et biomassespor), hvilket sikr en vis forsyningsuafhængighed af andre landes ressourcer. Herved vil regionen i fremtiden kun i mindre omfang være følsom over for fremtidige prisstigninger på internationalt handlet biomasse. Figur 2: Muligt udviklingsforløb i brændselsreduktionen og udskiftningen af fossile brændsler i Region Midtjylland. Gennem energibesparelser og øget brug af effektive energiteknologier (eldrevne varmepumper, el til transport og el til produktion af nye drivmidler) reduceres Region Midtjyllands brændselsinput frem mod Sideløbende sker et skifte fra fossile brændsler til vindkraft, sol, biomasse mv. I 2035 og 2050 er der mulighed for eksport fra Region Midtjylland. 4/15

5 Hvor et biomassespor på længere sigt kan risikere at blive udfordret med hensyn til brændselsforsyningssikkerheden, vil et vindspor i modsætning hertil kunne sikre en høj brændselsforsyningssikkerhed. Til gengæld vil vindsporet på grund af især vindmøllernes fluktuerende produktion risikere at blive udfordret på elforsyningssikkerheden, hvilket et biomassespor ikke vil være i samme grad. 2.1 Elproduktionen Forbruget og produktionen af el vil stige markant i Region Midtjylland i fremtiden som følge af anvendelse af nye former for elforbrugende teknologier så som varmepumper, elbiler, el til procesvarme og på længere sigt elektrolyse til medproduktion af drivmidler til transporten. I 2050 vil elproduktionen fra fluktuerende produktionsformer som bølgekraft, solceller og især vindkraften således kunne have overtaget langt størsteparten af elproduktionen i Region Midtjylland, mens den regulerbare centrale og decentrale kraftvarmeproduktion baseret på biomasse vil få en vigtig rolle med at levere spidslast- og reservelastproduktion, men dog kun i få timer om året i vindfattige perioder. For de kraftvarmeværker, der er i stand til både at gennemføre omstillingen til grøn varmeforsyning og samtidig bibeholde muligheden for elproduktion på gasmotorer og gasturbiner, vil også fremtiden byde på mulighed for indtægter fra elmarkedet, der kan medvirke til at reducere den lokale fjernvarmeudgift. Det forventes med den nuværende markedsmekanisme, at der, alt andet lige, vil komme flere timer med meget høje priser og flere timer med meget lave priser. Energinet.dk er i 2014 og 2015 i samarbejde med danske energiaktører i færd med at undersøge muligheden for en fremtidig model for elmarkedet, den såkaldte Markedsmodel 2.0. Modellen tager udgangspunkt i, at elproducenterne og elforbrugerne så vidt muligt gennem velfungerende markedsmekanismerne skal sikre den fremtidige elforsyningssikkerhed. Under arbejdsprocessen omkring Markedsmodel 2.0 ses også på den eventuelle nødvendighed af og mulighed for supplerende betalingsmekanismer, der kan sikre den optimale kapacitet af dansk termisk elproduktion og afbrydeligt forbrug. Figur 3: Muligt udviklingsforløb for elproduktionen i Region Midtjylland. Vindkraft bliver forventeligt den altdominerende kilde til elproduktion i Det rødskraverede areal i 2035 og 2050 anskueliggør den situation, at den centrale kraftproduktion fortsættes i samme størrelsesorden som i dag efter 2025, men i givet fald baseret på biomasse eller VE-gas fra Fastholdelse af den nuværende centrale kraftproduktion efter 2025 og en markant udbygning med vindmøller vil alt andet lige føre til en betydende eksport af el fra Region Midtjylland. 5/15

6 I Energinet.dk s vindscenarie forventes frem mod 2050 en samlet dansk vindkraftkapacitet på op til MW installeret effekt (både onshore og offshore vindmøller). For Region Midtjylland svarer dette til en størrelsesorden af MW (både on- og offshore vindmøller), hvis det forudsættes at Region Midtjylland i i fremtiden har den samme procentandel af Danmarks kapacitet på onshore møller som i dag, og at Region Midtjylland tilskrives en andel af Danmarks offshore kapacitet i fremtiden i forhold til regionens nuværende procentandel af det samlede danske klassiske elforbrug. Figur 4: Muligt udviklingsforløb for elbalancen i Region Midtjylland. Nyt elforbrug til varmeproduktion, transport og elektrolyse presser sig på frem mod Figuren viser ikke den situation, at central kraftproduktion i samme størrelsesorden som i dag eventuelt fastholdes i Midtjylland I givet fald vil elproduktionen, jf. figur 3, blive markant større, ligesom der vil fremkomme betydelig eleksport fra Midtjylland efter 2035 og Det har betydning for den samlede samfundsøkonomiske omkostning dels at selve vindkraftkapaciteten nås, dels at så stor en del af vindmøllerne som muligt etableres på land, idet etableringsomkostninger på land kan udgøre ned til en tredjedel af omkostningen for havvindmøller. En følsomhedsberegning på vindsporet viser, at omkostningen ved fx at etablere MW vindkraft mindre i Danmark end det samfundsøkonomisk optimale vil ligge i en størrelsesorden af 600 mio. kr. om året, hvert eneste år efter Merudgiften går til et dyrere indkøb af el fra udlandet og produktion af el i Danmark baseret på biomasse eller VE-gas. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er det således ikke uden betydning, om dansk vindkraft i en bestemt størrelsesorden etableres eller ej. Ligeledes viser en følsomhedsberegning på vindsporet, at hvis MW vindkraft frem mod 2035 etableres på havet i stedet for på land, vil den samfundsøkonomiske meromkostning for havvindmøllerne ligge i en størrelsesorden af 500 mio. kr. om året for Danmark, hvert eneste år efter Dette lægger selvsagt pres på den kommunale planlægning for opstillingsmuligheder for vindkraft. Eksemplerne ovenfor indikerer, at det i forbindelse med regional og kommunale strategisk energiplanlægning er nødvendigt for politiske beslutningstagere, at de samfundsøkonomiske omkostninger af konkrete valg og fravalg synliggøres. 6/15

7 2.2 Fjernvarmen Energinet.dk vurderer, at fjernvarmesektorens varmeproduktion fremadrettet kan baseres på en beskeden anvendelse af biomasse, idet det nu og på sigt er muligt i stort omfang at trække på allerede eksisterende teknologiske alternativer så som solvarme, geotermisk varme, spildvarme og elbaseret varmeproduktion i kombination med forskellige varmelagringsteknologier. Herved vil fjernvarmesektoren kun i et beskedent omfang bidrage til et fremtidigt pres på begrænsede biomasseressourcer. En af de mest betydende udfordringer, som fjernvarmen i fremtiden står over for er, hvorledes nye VEteknologier udnyttes mest effektivt til varmeproduktion, samtidig med at de værker, der har kombineret kraft- og varmeproduktion, bevarer muligheden for også i fremtiden at kunne producere på gasmotorerne og gasturbinerne til elmarkedet med det primære formål at kunne sænke den lokale varmepris. I arbejdet med udvikling af Markedsmodel 2.0, omtalt side 5, indgår analyse af på hvilken måde, markedsmodellen kan håndtere de i fremtiden ændrede vilkår for kraftvarmeanlæg. I takt med udbygningen med vindkraft vil elmarkedet ændre sig, og der vil i fremtiden blive færre timer i året, hvor centrale og decentrale kraftvarmeanlæg med fordel kan byde ind i elmarkedet. Men uanset at elmarkedet for værkerne bliver mindre målt i timer, vil der fortsat for de konkurrencedygtige centrale og decentrale værker være mulighed for også i fremtiden at tjene penge i markedet. Udfordringen er således ikke kun at omstille varmeforsyningen til vedvarende energi, men at gennemføre omstillingen således at så mange værker som muligt bevarer størst mulig effektivitet og fleksibilitet. Ved fleksibilitet forstås, at værkerne har flere typer af anlæg til varmeproduktion, så værket ikke er bundet op på kun én enkelt brændselstype og dermed særligt følsom over for prisændringer. Ved effektivitet forstås, at værkerne til enhver tid kan producere varme så energieffektivt og omkostningseffektivt som muligt fx på eldrevne varmepumper ved lave elpriser og ved samproduktion af el og varme på gasmotorer/gasturbiner ved høje elpriser. Figur 5: Muligt udviklingsforløb i fjernvarmebalancen frem mod 2050 i Region Midtjylland. Varmeforbruget falder som følge af mere energieffektive bygninger. Anvendelse af biomasse til simpel varmeproduktion på kedler ophører frem mod I 2050 er varmeproduktionen baseret på varmepumper, overskudsvarme, solvarme mv. og et mindre, men fortsat vigtigt bidrag fra kraftvarmeproduktion på motorer/turbiner. Som eksempel på en effektiv og fleksibel teknologi bør den eldrevne varmepumpe fremhæves. Eldrevne varmepumper på fjernvarmeværkerne vil kunne tilføre ikke alene varmesystemet, men også det samlede energisystem, både effektivitet og fleksibilitet. Energinet.dk's analyser peger på, at det samfundsøkono- 7/15

8 misk kan være optimalt for Danmark at råde over en sammenlagt kapacitet i en størrelsesorden på minimum 500 MW eleffekt på varmepumper i En følsomhedsberegning viser, at dersom vi i Danmark i 2035 ikke har en varmepumpekapacitet på op mod 500 MW på centrale og decentrale værker, vil det medføre en årlig samfundsøkonomisk ekstraomkostning på godt 300 mio. kr. om året, hvert eneste år fra og med Ekstraomkostningen fremkommer ved at de ekstra indtægter fra øget eksport af el langt overgås af ekstra omkostninger til en langt mindre effektiv og prisfølsom varmeproduktion på biomassekedler, som i givet fald må forventes at erstatte varmepumpernes varmeproduktion. I forbindelse med den strategiske energiplanlægning er det vigtigt for kommunerne og regionerne allerede nu at se på varmeværkernes fremtidsmuligheder. De mindst konkurrencedygtige værker med elproduktion risikerer i fremtiden af gå ud af elmarkedet og skal derfor måske alene forholde sig til omstilling af værket til en effektiv og fleksibel grøn varmeproduktion. De konkurrencedygtige værker, der agerer på elmarkedet, skal både forholde sig til omstilling til en effektiv og fleksibel grøn varmeproduktion og samtidig gennem tilpasning og driftsoptimering fastholde muligheden for at tjene penge på elmarkedet fra salg af el fra gasmotorer og gasturbiner for derigennem at mindske den lokale fjernvarmeudgift. Varmepumpepotentiale i Region Midtjylland I 2011 har Brædstrup Fjernvarme i samarbejde med andre analyseret på potentialet for at fortrænge naturgas på regionens kraftvarmeværker ved brug af eldrevne varmepumper. Det antages i analysen, at vindkraftens andel af elproduktionen i regionen fordobles, og at der installeres solvarme, varmepumper og eventuelt sæsonvarmelagre på regionens 77 kraftvarmeværker, idet varmepumperne dog kun installeres på de 57 kraftvarmeværker i regionen, hvor der er egnede grundvandsreservoirer til at hente omgivelsesvarmen fra. Analysen viser, at en samlet installeret varmepumpekapacitet på 290 MWel på de 57 værker kan levere TJ/år ud af værkernes samlede varmeproduktion på TJ/år - svarende til knap 70 % af anlæggenes årlige varmeproduktion (Brædstrup Totalenergianlæg A/S og andre: Naturgassens afløser, marts 2011, Figur 6: Muligt udviklingsforløb i varmeproduktionen til fjernvarme, individuelle varmeforbrugere og industri frem mod 2050 i Region Midtjylland. Varmeforbruget falder som følge af mere energieffektive bygninger. Varmeproduktion baseret på el vinder frem, mens det nuværende biomasseforbrug til simpel varmeproduktion reduceres mod /15

9 2.3 Gassystemet Energinet.dk vurderer, at gasforbruget i Region Midtjylland frem mod 2050 vil blive markant reduceret, og at gassektoren vil få en anden rolle i energisystemet, idet gassektoren fra 2035 hovedsageligt vil levere storskala-fleksibilitet med VE-gas til spids- og reservelastproduktion af el. Den eksisterende regionale gasinfrastruktur vil være meget velegnet til fortsat at kunne levere de ønskede fleksible ydelser. Gas kan leveres i store mængder indenfor korte tidsrum, hvilket er ideelt for fx elproduktion på centrale kraftanlæg og decentrale kraftvarmeanlæg, hvor der skal kunne reageres hurtigt for at kunne balancere svingninger i den dominerende vindkraftproduktion. Til dette formål kan gassen lagres i betydende mængder i de allerede eksisterende undergrundslagre i Danmark. Med den nuværende kapacitet kan lagres gas svarende til 3 4 måneders dansk elforbrug Biogaspotentiale i Region Midtjylland For Region Midtjylland vil importen af naturgas falde og forsvinde efter 2035, hvor der til gengæld er oparbejdet en produktion af grøn gas i regionen. Det fremgår af figur 7, at der i Region Midtjylland forventeligt kan produceres grøn gas i en størrelsesorden på op til ca. 20 PJ/år fra biogas og opgradering med brint fra elektrolyse. Gassen vil blive anvendt til procesvarme i industrien, transportsektoren og til fleksibel elproduktion. Det midtjyske gaspotentiale vil, jf. figur 7, kunne tillade et overskud af grøn gas, som vil kunne eksporteres via den eksisterende gasinfrastruktur til brug andre steder fx i Region Hovedstaden eller udlandet. I rapporten Biogasperspektivplan for Region Midtjylland, juni 2012, er det vurderet, at det samlede potentiale (inklusives husdyrgødning, energiafgrøder, efterafgrøder, halm mv.) for biogas i Region Midtjylland kan ligge i størrelsesordenen på helt op til 25 PJ/år altså væsentligt over de ca. 10 PJ, der fremgår af figur 6 nedenfor. Region Midtjylland dækker over ca. 30 % af Danmarks landbrugsareal. Figur 7: Muligt udviklingsforløb for gasbalancen (produktion og forbrug) i Region Midtjylland. Der er i Region Midtjylland potentiale for en betydelig grøn gasproduktion, herunder formentlig mulighed for eksport. Forudsætningen for en langsigtet meningsfuld udnyttelse og videreudvikling af den eksisterende danske gasinfrastruktur er, at der blandt andet i Region Midtjylland etableres grøn gasproduktion, der kan opgraderes i en kvalitet, så den kan opsamles og distribueres igennem den eksisterende danske gasinfrastruktur, der også i fremtiden vil være en del af en europæisk naturgasinfrastruktur. 9/15

10 2.4 Transporten Transportområdet adskiller sig for Region Midtjyllands vedkommende ikke fra det øvrige Danmark. En vis del af transporten kan omstilles til el og gas. Men det må forventes, at en stor del af transportsektoren i perioden , hvor der for alvor skal tages tilløb til at udfase den fossile olie, får behov for så meget biomasse som muligt til fremstilling af energitætte biofuels. 2.5 Biomassen Figur 8: Muligt udviklingsforløb i biomassebalancen frem mod 2050 i Region Midtjylland. Såfremt der frem mod 2050 opbygges en biomasseproduktion til energiformål på op til omkring 70 PJ kan eksport af energi ud af regionen foreligge som en mulighed. De 70 PJ biomasse pr. år fra Region Midtjylland bygger på forsimplede fordelingsnøgler af det danske biomassepotentiale på 250 PJ i 2050 og skal derfor tages med forbehold. Transportsektorens forholdsvis store behov for biomasse til biofuels er et vægtigt argument for at begrænse biomasseforbruget i fx fjernvarmesektoren, de individuelt varmeforsynede husstande og industrien. Energinet.dk vurderer, at det samlede danske biomassepotentiale er på ca. 250 PJ, når det forudsættes at ressourcen skal fremskaffes som energiafgrøder eller restprodukter fra skov- og landbrug på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag. Region Midtjylland dækker arealmæssigt knap en tredjedel af Danmarks landbrugsareal og råder derfor over en forholdsvis stor andel af den danske ressource. De 70 PJ biomasse pr. år fra Region Midtjylland bygger på forsimplede fordelingsnøgler af det danske biomassepotentiale på 250 PJ i 2050 og skal derfor tages med forbehold. 10/15

11 2.6 Udviklingstrend for kapaciteter på store el-anlæg Den fluktuerende, ikke-regulerbar elproduktion Den grundlæggende udvikling frem mod 2050 er, at produktionen fra danske vindmøller efterhånden vil overtage grundlastproduktionen af el i regionen. Elmarkedet bliver således frem mod 2050 i stigende grad domineret af fluktuerende elproduktion. Dette indebærer, at den traditionelle termiske, regulerbare elproduktion skal tilpasses til nye vilkår. Nedenstående kapaciteter er kun et udtryk for en trend og et muligt udviklingsforløb for Region Midtjylland. Tallene må således ikke tages til indtægt som endegyldige beregningsresultater. Fluktuerende elproduktion (MW el ) i Region Midtjylland ESTIMAT PÅ ELPRODUKTIONSNANLÆG Onshore vindkraft Vindkraft i alt (herunder evt. bølgekraft) ~2.000 ~2.500 ~3.500 Tabel 1: Billede af muligt udviklingsforløb i kapaciteter på fluktuerende elproduktionsanlæg i Region Midtjylland. De nævnte tal er baseret på, at Region Midtjylland i fremtiden har den samme procentandel af Danmarks kapacitet på onshore møller som i dag, og at Region Midtjylland tilskrives en andel af Danmarks fremtidige offshore kapacitet i forhold til regionens nuværende procentandel af det samlede danske klassiske elforbrug. Bølgekraft kan på sigt substituere vindkraft i et vist omfang, hvis teknologien udvikles og prisen reduceres. Solceller, som ikke indgår i tabel 1, vil ligeledes bidrage til elkapaciteten, men solceller har kun ca fuldlastproduktionstimer om året, hvor vindkraften har ca timer for onshore og ca timer for offshore. Pejlemærkerne i tabel 1 bygger på den forudsætning, at Region Midtjylland i fremtiden har den samme procentandel af Danmarks kapacitet på onshore møller som i dag, og at Region Midtjylland tilskrives en andel af Danmarks fremtidige offshore kapacitet i forhold til regionens nuværende procentandel af det samlede klassiske danske elforbrug. Under denne beregningsmæssige forudsætning skal der frem mod 2050 opstilles yderligere ca MW som en blanding af onshore og offshore vindmøller for at kunne dække Region Midtjyllands forholdsmæssige bidrag til den nationale dækning med vindkraft. Det kan imidlertid diskuteres, om de regioner der hidtil har stået for størsteparten af udbygningen med vindmøller på land, også skal gøre det i fremtiden. En fremskrivning på grundlag af den nuværende procentfordeling af vindmøllekapaciteten mellem regionerne favoriserer de områder, der i forvejen landskabeligt og miljømæssigt er mindst berørt af opstilling af vindmøller. Omvendt afspejler anvendelsen af den nuværende procentfordeling det forhold, at de områder der i dag er mest udbygget med vindmøller, samfundsøkonomisk set normalt er de mest velegnede opstillingsområder, idet vindkraftproduktionen her er højere. Ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel er udfordringen for Region Midtjylland at finde plads til så stor en andel onshore vindmøller som muligt i regionen, hvilket dog samtidigt skal holdes op imod andre arealinteresser i regionen. Den regulerbare elproduktion Den regulerbare elproduktion både de centrale og decentrale termiske anlæg vil frem mod 2050 skulle tilpasse sig et marked, hvor der bliver færre termiske værker. I første omgang kan det forventes, at en del af den termiske elproduktion i perioden omstilles fra fossile brændsler til biomasse i form af træpiller, træflis, halm og affald. Efter 2035 kan det imidlertid forventes, at brugen af VE-gas til anvendelse i hurtigt reagerende motor- og turbineanlæg gradvist vil overtage elproduktionen fra anlæg baseret på fast biomasse. 11/15

12 Energinet.dk s analyser for et gennemsnitsår viser, at det for Danmark imod slutningen af perioden vil være samfundsøkonomisk optimalt at råde over op mod MW termisk elproduktionskapacitet baseret på VE-gas i samspil med de danske vindmøller og kabelforbindelserne til udlandet. Ud fra den nuværende fordeling af termisk kapacitet mellem regionerne svarer dette til, at Region Midtjylland (rent regneteknisk) i 2050 skal råde over en termisk elproduktionskapacitet i en størrelsesorden af op til 500 MW, fortrinsvis baseret på VE-gas. Det skal imidlertid understreges, at de i tabel 2 anførte kapaciteter i er behæftet med usikkerhed, idet de endelige kapacitetsstørrelser afhænger af den faktiske vindkraftudbygning, udbygningen med kabler til udlandet og økonomien til den tid i anlæg af nye termiske elproduktionsanlæg. Udover de regionale pejlemærke-kapaciteter på termisk elproduktion skal der på landsplan også opretholdes en kapacitet på forventeligt MW af reserver, der skal dække forsyningssikkerheden i den situation, at et større kraftværk eller kabelforbindelse i hver landsdel har udfald. Det skal derfor understreges, at de i tabel 2 nævnte kapaciteter på MW er estimerede regionale produktionskapaciteter for et gennemsnitsår, og at kapaciteterne ikke må forveksles med den kapacitet, der er nødvendig for at garantere en høj elforsyningssikkerhed i ikke-gennemsnitlige år med fx lav vindproduktion, lavt regnfald i Norge, udfald af anlæg og tilsvarende. En del af pejlemærket på de 500 MW vil i 2050 forventeligt komme fra centrale kraftværker. Men også decentrale kraftvarmeanlæg i Region Midtjylland, der i fremtiden er konkurrencedygtige på elmarkedet, og som udnytter salg af el i perioder med høje elpriser til at reducere den lokale fjernvarmepris, vil kunne bidrage til den fornødne termiske kapacitet. Rent samfundsøkonomisk vil det være en fordel, at en betydende del af den regionale termiske kapacitet i 2050 stammer fra decentrale kraftvarmeanlæg, idet disse anlæg på samme tid vil kunne bidrage både til lokal varmeproduktion og national elforsyning. Som tidligere nævnt indgår i arbejdet med udvikling af Markedsmodel 2.0 analyse af på hvilken måde, markedsmodellen kan håndtere de i fremtiden ændrede vilkår for kraftværker og decentrale kraftvarmeanlæg. Der kommer således forventeligt til at ske en tilpasning af de decentrale kraftvarmeanlæg til elmarkedet, hvorved de mindst konkurrencedygtige anlæg vil udgå af markedet. Der er imidlertid god grund for de effektive decentrale kraftvarmeanlæg til at forsøge at minimere de fast omkostninger på motorerne/turbinerne og optimere indtjeningen på elmarkedet med det formål at kunne blive i markedet også i fremtiden. Regulerbar elproduktion (MW el ) i Region Midtjylland ESTIMAT PÅ ELPRODUKTIONSNANLÆG Kul og olie 350 < Naturgas 450 > Biomasse og affald VE-gas ~0 > 0 > Regulerbar elproduktionskapacitet i alt ~1.100 ~500 ~500 Udover de ovenfor anførte pejlemærker på regional termisk elproduktionskapacitet, skal der på landsplan opretholdes en kapacitet på i alt ca MW til reserver i tilfælde af havari af enheder, svarende til dækning af de dimensionerende enheder. Tabel 2: Billede af muligt udviklingsforløb i kapaciteter på regulerbare elproduktionsanlæg (kondens værker, centrale kraftvarmeværker og decentrale kraftvarmeanlæg) i Region Midtjylland, jf. Energinet.dk s ADAPT-analyse. Tallene i tabellen bør alene ses som pejlemærker eller udviklingstrend i størrelsesordnerne. Det skal understreges, at de i tabel 2 nævnte kapaciteter på MW er estimerede regionale produktionskapaciteter for et gennemsnitsår, og at kapaciteterne ikke må forveksles med den kapacitet, der er nødvendig for at garantere en høj elforsyningssikkerhed i ikkegennemsnitlige år med fx lav vindproduktion, lavt regnfald i Norge, udfald af anlæg og tilsvarende. 12/15

13 De estimerede talstørrelser i tabel 2 indikerer, at der fra 2014 og frem mod 2025 vil ske en udfasning af de fossile brændsler på de regulerbare elproduktionsanlæg (termiske værker) i Region Midtjylland i første omgang i en overgangsfase til fordel for en termisk elproduktion baseret på fast biomasse. Der er dog ifølge analysen tale om en midlertidig omstilling til fast biomasse, der fra 2035 og frem til 2050 afløses af termisk elproduktion baseret på VE-gas. Sammenfattende kan siges, at udfordringen i strategisk energiplanlægning og i den praktiske driftsplanlægning af især de decentrale værker ligger i at sikre, at den termiske elproduktion, der i dag foregår på naturgasdrevne motorer og turbiner, i videst muligt omfang fastholdes på et konkurrencedygtigt grundlag og i så lang tid som muligt af hensyn til såvel den lokale varmeforsyning som den nationale elforsyning. Store elforbrugende anlæg Hvor et faldende antal driftstimer på motorer og turbiner udgør en udfordring for værkerne på den termiske elproduktion, så åbner især store eldrevne varmepumper på sigt muligheden for værkerne for en effektiv og fleksibel varmeproduktion baseret på el. ESTIMAT PÅ ELFORBRUGSNANLÆG Store elvarmepumper ~ 60 ~ 75 ~ 150 ~ 150 Tabel 3: Billede af mulig udvikling i kapaciteter på store elforbrugende produktionsanlæg på centrale og decentrale kraftvarmeanlæg i Region Midtjylland frem mod 2050, jf. Energinet.dk s ADAPT-analyse. Energinet.dk har set på, hvilken størrelsesorden på varmepumpekapaciteter, som man kan tage udgangspunkt i for Region Midtjylland, hvis estimatet baseres på at opnå et samfundsøkonomisk godt resultat. For elvarmepumpernes vedkommende viser Energinet.dk's analyser, at det frem mod 2050 rent samfundsøkonomisk er en bedre løsning at investere i en relativ begrænset varmepumpekapacitet på omkring 150 MWel i Region Midtjylland, der så til gengæld er i drift i et meget stort antal af årets timer ( timer). Størrelsesordnen på 150 MWel, der er angivet i tabel 3, ligger indenfor den størrelsesorden på de 290 MWel, der blev fundet i Brædstrup Fjernvarmes varmepumpeanalyse for Region Midtjylland, og som er omtalt ovenfor. De mange årlige driftstimer for de eldrevne varmepumper indebærer rent principielt, at elvarmepumperne ikke i så høj grad kan begrundes som anlæg, der kan aftage en stor mængde el i korte perioder med henblik på indregulering af "overproduktion" fra især vindmøllerne. Elvarmepumperne kan i højere grad begrundes som anlæg, der bidrager til en meget effektiv og økonomisk fordelagtig grundlastproduktion af varme over stort set hele varmesæsonen. 13/15

14 2.7 Region Midtjylland i overblik Figur 9: Muligt udviklingsforløb for et vindspor for Region Midtjylland frem mod 2050 med udgangspunkt i egne ressourcer. Søjlerne i 'Elsystemet' og 'Gassystemet' angiver, hvor stort en produktion af hhv. el og gas (fordelt på oprindelseskilder), der skal til for at drive Region Midtjyllands energisystem i 2025, 2035 og Søjlerne i 'Fjernvarmeproduktion', 'Individuel opvarmning', 'Transport' og 'Industri' angiver output af energi (efter konverteringsanlæggene) til hhv. fjernvarme, individuel varme, transportarbejde og industriprocesvarme i Region Midtjylland fordelt efter oprindelseskilder. 14/15

15 BILAG 1: ADAPT-modellen og kalibrering på Region Midtjylland ADAPT-modellen Analyserne er udført i Energinet.dk's simuleringsmodel ADAPT (Adaptive DynAmic Energy System Planning Tool), der optimerer fremtidige sammenhængende VE-energiscenarier ud fra at et kriterium om at opnå den bedst mulige samfundsøkonomi. Konklusionerne hviler på en sammenhængende række af undersøgelser, hvor der er analyseret med forskellige forudsætninger og systemkonfigurationer. De viste analyseresultater i dette arbejdsnotat er således ikke udtryk for "én enkelt foretrukken beregning", men et udtryk for en sammenfatning og repræsentation af forskellige analysevarianter inden for et større udfaldsrum, der afgrænses af dagens viden om teknologimuligheder, ressourcestørrelser, prisudviklinger med videre. ADAPT-Modellen er nærmere beskrevet i notatet "ADAPT: Analyseværktøj for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem", der kan hentes på Kalibrering på Region Midtjylland ADAPT-analysen for året 2014 er splittet ud på Region Midtjylland ved brug af simple fordelingsnøgler og giver overordnet set et pænt sammenfald med energiregnskab 2011 for Region Midtjylland (2011- regnskabet er det seneste udarbejdede for regionen). Bruttoenergiforbrugene er på samme niveau og fordelingen på brændsler med videre giver et pænt sammenfald. Der er afvigelser på enkelte kategorier, men overordnet set vurderer Energinet.dk at ADAPT-kalibreringen for 2014 ligger acceptabelt i forhold til de målte data for regionen for /15

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

DANMARK 2025, 2035 OG 2050

DANMARK 2025, 2035 OG 2050 DANMARK 225, 235 OG 25 STATUSNOTAT November 214 1/12 1. Indledning... 3 2. Energinet.dk's hovedkonklusioner... 4 3. Analyseresultater på vindsporet... 7 3.1 Elproduktionen... 8 3.2 Varmeproduktionen...

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

CENTRALE POINTER TIL BRUG FOR KOMMUNALE/REGIONALE PROJEKTER OM STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING

CENTRALE POINTER TIL BRUG FOR KOMMUNALE/REGIONALE PROJEKTER OM STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING CENTRALE POINTER TIL BRUG FOR KOMMUNALE/REGIONALE PROJEKTER OM STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING STATUSNOTAT August 2014 14.08.2014 1/29 1. Resumé og hovedpointer... 3 2. Projekter om strategisk energiplanlægning...

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Nyhedsbrev Godt nytår! For Energiplan Fyn blev 2014 et spændende år. Et år fyldt med udfordringer, fra den spæde opstart i Januar og frem til nu. Vi kan

Læs mere

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens Nyhedsbrev nr. 9 - april 2014 Hovedstadsområdets fjernvarmesystem i 2050 hvad fortæller perspektivscenarierne? Langsigtede analyser viser vejen til grøn og konkurrencedygtig fjernvarme i et energisystem

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Samspillet mellem energisystemerne

Samspillet mellem energisystemerne Samspillet mellem energisystemerne IDA konference om optimering af fremtidens energisystemer 8. oktober 2014 Solar A/S Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Systemudvikling og elmarked E-mail: abh@energinet.dk

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten kan

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem Alternative drivmidler og fremtidens Temamøde i Energistyrelsen om alternative drivmidler til transport Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Strategisk Planlægning Energinet.dk 15. dec. 2011

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Fremtidens Energisystem - Kommunernes bidrag

Fremtidens Energisystem - Kommunernes bidrag Fremtidens Energisystem - Kommunernes bidrag Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Rasmus Munch Sørensen, Systemplanlægning 1 Tre virkemidler til effektivt at indpasse

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Vindtræf 2014 1. November 201, Risø Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Om Ea Energianalyse Konsulentfirma der rådgiver og forsker inden for energi- og

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Økonomisk/teknisk analyse af power-togas i energisystemet

Økonomisk/teknisk analyse af power-togas i energisystemet Økonomisk/teknisk analyse af power-togas i Gastekniske dage 12-13 maj 2015 Anders Bavnhøj Hansen, Chefkonsulent, MSc Energinet.dk, afdeling for energianalyse Energiforligs-analyserne viser flere retninger

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

På vej mod det fossilfrie Danmark

På vej mod det fossilfrie Danmark 16 På vej mod det fossilfrie Danmark I år 235 skal al energien til el og opvarmning i Danmark komme fra vedvarende energikilder. Der tegner sig nu en realistisk model for, hvordan dette kan lade sig gøre.

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Energıdebatten OPLÆG TIL. Energiforbrug debat 2. Ressourcer debat 1. midt.energistrategi

Energıdebatten OPLÆG TIL. Energiforbrug debat 2. Ressourcer debat 1. midt.energistrategi midt.energistrategi OPLÆG TIL Energıdebatten 28. november 2014 9:00-13:00 Gl. Skovridergaard Marienlundsvej 36 Silkeborg Dette debatoplæg skal bidrage til, at vi den 28. november får en politisk pejling

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere