PEJLEMÆRKER FOR REGION MIDTJYLLAND 2025, 2035 OG 2050

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PEJLEMÆRKER FOR REGION MIDTJYLLAND 2025, 2035 OG 2050"

Transkript

1 PEJLEMÆRKER FOR REGION MIDTJYLLAND 2025, 2035 OG 2050 DIALOGOPLÆG Februar /15

2 1. Indledning Analyseresultater for Region Midtjylland Elproduktionen Fjernvarmen Gassystemet Transporten Biomassen Udviklingstrend for kapaciteter på store el-anlæg Region Midtjylland i overblik BILAG 1: ADAPT-modellen og kalibrering på Region Midtjylland /15

3 1. Indledning Energistyrelsen fremlagde i maj måned 2014 seks analyser om fremtidens energisystem i Danmark, herunder analysen Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og Energinet.dk har gennem 2013 og 2014 leveret analysebidrag til blandt andet scenarierapporten. Med baggrund i analysearbejdet vurderes det, at et vindspor er en robust udviklingsretning for Danmark, når den danske energiforsyning frem mod 2050 skal omstilles til vedvarende energi. Dette skyldes, at et vindspor reducerer afhængigheden af udenlandsk biomasse og derved mindsker følsomheden over for internationale prisstigninger på biomasse og påvirkningen fra mulige bæredygtighedsproblemer i tilknytning til biomassen. Dette notat tager udgangspunkt i den situation, at nettoimport af biomasse fra udlandet ønskes holdt nede på et minimum af hensyn til energisystemets prisfølsomhed og bæredygtighed og giver for Region Midtjylland under denne betingelse en kortfattet og koncentreret gengivelse af de væsentligste resultater og konklusioner på et vindspor. Analysebidragene fra Energinet.dk bygger på den aktuelle viden om nuværende teknologiske muligheder, forventede prisudviklinger på teknologi og brændsler, forventede energibesparelsesmuligheder, politiske målsætninger med videre. I forbindelse med den strategiske energiplanlægning er det imidlertid vigtigt, at kommuner, regioner, varmeværker, energiselskaber og andre energiaktører løbende holder sig orienteret om og opdateret med, hvorledes det samfundsøkonomisk optimale teknologmiks og driftsstrategi ændrer sig i takt med de løbende teknologiske, økonomiske og driftsmæssige ændringer. Nærværende analyse er således kun en form for et øjebliksbillede. Formålet med notatet Formålet med dette notat er at give Region Midtjylland et bud på størrelsesordner og pejlemærker for regionen med udgangspunkt i Energinet.dk s nationale vindsporsanalyse. Energinet.dk s analyseværktøj ADAPT optimerer energisystemet ud fra at opnå bedst mulige samfundsøkonomi og indbefatter blandt andet Danmarks tætte kobling til det øvrige Europa gennem elkabler og gasinfrastruktur og dermed koblingen til den forventede internationale prisdannelse på fossile brændsler, biomasse og el. Figur 1: Eksisterende, kommende og mulige udvekslingsforbindelser på el til udlandet (til venstre) og eksisterende gasforbindelser til udlandet (til højre). 3/15

4 Energinet.dk har udarbejdet et tilsvarende notat for de øvrige fire danske regioner (samt Fyn). Notaterne er med hensyn til opbygning, tekst, kommentarer og budskaber i store træk ensartede, men adskiller sig ved at tallene (pejlemærkerne) og figurerne er specifikke for den enkelte region. Gennem pejlemærkerne har SEP-partnerskabet i Region Midtjylland mulighed for at sammenlige egne fremtidsscenarier og handlingsplaner med Energinet.dk s vindspor. 2. Analyseresultater for Region Midtjylland Region Midtjylland er en af de regioner i landet, der er bedst stillet med hensyn til opstillingsmuligheder for vindkraft på land og tilgang til forholdsvis store biomasseressourcer. Regionen har derfor særligt gode forudsætninger for at opstille udviklingsspor, hvor regionen omstilles til vedvarende energi stort set på grundlag af regionens egne ressourcer og måske endog ende op med et overskud af ressourcer. Det sidstnævnte kan have stor betydning for de regioner, der er mindre heldigt stillet med hensyn til ressourcer. I forbindelse med strategisk energiplanlægning rejses allerede her en tværregional problemstilling om, hvorvidt danske ressourcer i planlægningsøjemed skal betragtes som kommunale, regionale eller nationale. Vindsporet Energinet.dk's analysearbejde viser grundlæggende, at et vindscenarie med en betydelig udbygning med vindkraft er en robust og samfundsøkonomisk god løsning for Danmark og dermed for Region Midtjylland. Det gælder både på kort og på langt sigt, og uanset med hvilken hastighed vores nabolande og resten af verdenen omstiller sig til grøn energi. Et vindspor vil indebære et mindre forbrug af biomasse (end et biomassespor), hvilket sikr en vis forsyningsuafhængighed af andre landes ressourcer. Herved vil regionen i fremtiden kun i mindre omfang være følsom over for fremtidige prisstigninger på internationalt handlet biomasse. Figur 2: Muligt udviklingsforløb i brændselsreduktionen og udskiftningen af fossile brændsler i Region Midtjylland. Gennem energibesparelser og øget brug af effektive energiteknologier (eldrevne varmepumper, el til transport og el til produktion af nye drivmidler) reduceres Region Midtjyllands brændselsinput frem mod Sideløbende sker et skifte fra fossile brændsler til vindkraft, sol, biomasse mv. I 2035 og 2050 er der mulighed for eksport fra Region Midtjylland. 4/15

5 Hvor et biomassespor på længere sigt kan risikere at blive udfordret med hensyn til brændselsforsyningssikkerheden, vil et vindspor i modsætning hertil kunne sikre en høj brændselsforsyningssikkerhed. Til gengæld vil vindsporet på grund af især vindmøllernes fluktuerende produktion risikere at blive udfordret på elforsyningssikkerheden, hvilket et biomassespor ikke vil være i samme grad. 2.1 Elproduktionen Forbruget og produktionen af el vil stige markant i Region Midtjylland i fremtiden som følge af anvendelse af nye former for elforbrugende teknologier så som varmepumper, elbiler, el til procesvarme og på længere sigt elektrolyse til medproduktion af drivmidler til transporten. I 2050 vil elproduktionen fra fluktuerende produktionsformer som bølgekraft, solceller og især vindkraften således kunne have overtaget langt størsteparten af elproduktionen i Region Midtjylland, mens den regulerbare centrale og decentrale kraftvarmeproduktion baseret på biomasse vil få en vigtig rolle med at levere spidslast- og reservelastproduktion, men dog kun i få timer om året i vindfattige perioder. For de kraftvarmeværker, der er i stand til både at gennemføre omstillingen til grøn varmeforsyning og samtidig bibeholde muligheden for elproduktion på gasmotorer og gasturbiner, vil også fremtiden byde på mulighed for indtægter fra elmarkedet, der kan medvirke til at reducere den lokale fjernvarmeudgift. Det forventes med den nuværende markedsmekanisme, at der, alt andet lige, vil komme flere timer med meget høje priser og flere timer med meget lave priser. Energinet.dk er i 2014 og 2015 i samarbejde med danske energiaktører i færd med at undersøge muligheden for en fremtidig model for elmarkedet, den såkaldte Markedsmodel 2.0. Modellen tager udgangspunkt i, at elproducenterne og elforbrugerne så vidt muligt gennem velfungerende markedsmekanismerne skal sikre den fremtidige elforsyningssikkerhed. Under arbejdsprocessen omkring Markedsmodel 2.0 ses også på den eventuelle nødvendighed af og mulighed for supplerende betalingsmekanismer, der kan sikre den optimale kapacitet af dansk termisk elproduktion og afbrydeligt forbrug. Figur 3: Muligt udviklingsforløb for elproduktionen i Region Midtjylland. Vindkraft bliver forventeligt den altdominerende kilde til elproduktion i Det rødskraverede areal i 2035 og 2050 anskueliggør den situation, at den centrale kraftproduktion fortsættes i samme størrelsesorden som i dag efter 2025, men i givet fald baseret på biomasse eller VE-gas fra Fastholdelse af den nuværende centrale kraftproduktion efter 2025 og en markant udbygning med vindmøller vil alt andet lige føre til en betydende eksport af el fra Region Midtjylland. 5/15

6 I Energinet.dk s vindscenarie forventes frem mod 2050 en samlet dansk vindkraftkapacitet på op til MW installeret effekt (både onshore og offshore vindmøller). For Region Midtjylland svarer dette til en størrelsesorden af MW (både on- og offshore vindmøller), hvis det forudsættes at Region Midtjylland i i fremtiden har den samme procentandel af Danmarks kapacitet på onshore møller som i dag, og at Region Midtjylland tilskrives en andel af Danmarks offshore kapacitet i fremtiden i forhold til regionens nuværende procentandel af det samlede danske klassiske elforbrug. Figur 4: Muligt udviklingsforløb for elbalancen i Region Midtjylland. Nyt elforbrug til varmeproduktion, transport og elektrolyse presser sig på frem mod Figuren viser ikke den situation, at central kraftproduktion i samme størrelsesorden som i dag eventuelt fastholdes i Midtjylland I givet fald vil elproduktionen, jf. figur 3, blive markant større, ligesom der vil fremkomme betydelig eleksport fra Midtjylland efter 2035 og Det har betydning for den samlede samfundsøkonomiske omkostning dels at selve vindkraftkapaciteten nås, dels at så stor en del af vindmøllerne som muligt etableres på land, idet etableringsomkostninger på land kan udgøre ned til en tredjedel af omkostningen for havvindmøller. En følsomhedsberegning på vindsporet viser, at omkostningen ved fx at etablere MW vindkraft mindre i Danmark end det samfundsøkonomisk optimale vil ligge i en størrelsesorden af 600 mio. kr. om året, hvert eneste år efter Merudgiften går til et dyrere indkøb af el fra udlandet og produktion af el i Danmark baseret på biomasse eller VE-gas. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er det således ikke uden betydning, om dansk vindkraft i en bestemt størrelsesorden etableres eller ej. Ligeledes viser en følsomhedsberegning på vindsporet, at hvis MW vindkraft frem mod 2035 etableres på havet i stedet for på land, vil den samfundsøkonomiske meromkostning for havvindmøllerne ligge i en størrelsesorden af 500 mio. kr. om året for Danmark, hvert eneste år efter Dette lægger selvsagt pres på den kommunale planlægning for opstillingsmuligheder for vindkraft. Eksemplerne ovenfor indikerer, at det i forbindelse med regional og kommunale strategisk energiplanlægning er nødvendigt for politiske beslutningstagere, at de samfundsøkonomiske omkostninger af konkrete valg og fravalg synliggøres. 6/15

7 2.2 Fjernvarmen Energinet.dk vurderer, at fjernvarmesektorens varmeproduktion fremadrettet kan baseres på en beskeden anvendelse af biomasse, idet det nu og på sigt er muligt i stort omfang at trække på allerede eksisterende teknologiske alternativer så som solvarme, geotermisk varme, spildvarme og elbaseret varmeproduktion i kombination med forskellige varmelagringsteknologier. Herved vil fjernvarmesektoren kun i et beskedent omfang bidrage til et fremtidigt pres på begrænsede biomasseressourcer. En af de mest betydende udfordringer, som fjernvarmen i fremtiden står over for er, hvorledes nye VEteknologier udnyttes mest effektivt til varmeproduktion, samtidig med at de værker, der har kombineret kraft- og varmeproduktion, bevarer muligheden for også i fremtiden at kunne producere på gasmotorerne og gasturbinerne til elmarkedet med det primære formål at kunne sænke den lokale varmepris. I arbejdet med udvikling af Markedsmodel 2.0, omtalt side 5, indgår analyse af på hvilken måde, markedsmodellen kan håndtere de i fremtiden ændrede vilkår for kraftvarmeanlæg. I takt med udbygningen med vindkraft vil elmarkedet ændre sig, og der vil i fremtiden blive færre timer i året, hvor centrale og decentrale kraftvarmeanlæg med fordel kan byde ind i elmarkedet. Men uanset at elmarkedet for værkerne bliver mindre målt i timer, vil der fortsat for de konkurrencedygtige centrale og decentrale værker være mulighed for også i fremtiden at tjene penge i markedet. Udfordringen er således ikke kun at omstille varmeforsyningen til vedvarende energi, men at gennemføre omstillingen således at så mange værker som muligt bevarer størst mulig effektivitet og fleksibilitet. Ved fleksibilitet forstås, at værkerne har flere typer af anlæg til varmeproduktion, så værket ikke er bundet op på kun én enkelt brændselstype og dermed særligt følsom over for prisændringer. Ved effektivitet forstås, at værkerne til enhver tid kan producere varme så energieffektivt og omkostningseffektivt som muligt fx på eldrevne varmepumper ved lave elpriser og ved samproduktion af el og varme på gasmotorer/gasturbiner ved høje elpriser. Figur 5: Muligt udviklingsforløb i fjernvarmebalancen frem mod 2050 i Region Midtjylland. Varmeforbruget falder som følge af mere energieffektive bygninger. Anvendelse af biomasse til simpel varmeproduktion på kedler ophører frem mod I 2050 er varmeproduktionen baseret på varmepumper, overskudsvarme, solvarme mv. og et mindre, men fortsat vigtigt bidrag fra kraftvarmeproduktion på motorer/turbiner. Som eksempel på en effektiv og fleksibel teknologi bør den eldrevne varmepumpe fremhæves. Eldrevne varmepumper på fjernvarmeværkerne vil kunne tilføre ikke alene varmesystemet, men også det samlede energisystem, både effektivitet og fleksibilitet. Energinet.dk's analyser peger på, at det samfundsøkono- 7/15

8 misk kan være optimalt for Danmark at råde over en sammenlagt kapacitet i en størrelsesorden på minimum 500 MW eleffekt på varmepumper i En følsomhedsberegning viser, at dersom vi i Danmark i 2035 ikke har en varmepumpekapacitet på op mod 500 MW på centrale og decentrale værker, vil det medføre en årlig samfundsøkonomisk ekstraomkostning på godt 300 mio. kr. om året, hvert eneste år fra og med Ekstraomkostningen fremkommer ved at de ekstra indtægter fra øget eksport af el langt overgås af ekstra omkostninger til en langt mindre effektiv og prisfølsom varmeproduktion på biomassekedler, som i givet fald må forventes at erstatte varmepumpernes varmeproduktion. I forbindelse med den strategiske energiplanlægning er det vigtigt for kommunerne og regionerne allerede nu at se på varmeværkernes fremtidsmuligheder. De mindst konkurrencedygtige værker med elproduktion risikerer i fremtiden af gå ud af elmarkedet og skal derfor måske alene forholde sig til omstilling af værket til en effektiv og fleksibel grøn varmeproduktion. De konkurrencedygtige værker, der agerer på elmarkedet, skal både forholde sig til omstilling til en effektiv og fleksibel grøn varmeproduktion og samtidig gennem tilpasning og driftsoptimering fastholde muligheden for at tjene penge på elmarkedet fra salg af el fra gasmotorer og gasturbiner for derigennem at mindske den lokale fjernvarmeudgift. Varmepumpepotentiale i Region Midtjylland I 2011 har Brædstrup Fjernvarme i samarbejde med andre analyseret på potentialet for at fortrænge naturgas på regionens kraftvarmeværker ved brug af eldrevne varmepumper. Det antages i analysen, at vindkraftens andel af elproduktionen i regionen fordobles, og at der installeres solvarme, varmepumper og eventuelt sæsonvarmelagre på regionens 77 kraftvarmeværker, idet varmepumperne dog kun installeres på de 57 kraftvarmeværker i regionen, hvor der er egnede grundvandsreservoirer til at hente omgivelsesvarmen fra. Analysen viser, at en samlet installeret varmepumpekapacitet på 290 MWel på de 57 værker kan levere TJ/år ud af værkernes samlede varmeproduktion på TJ/år - svarende til knap 70 % af anlæggenes årlige varmeproduktion (Brædstrup Totalenergianlæg A/S og andre: Naturgassens afløser, marts 2011, Figur 6: Muligt udviklingsforløb i varmeproduktionen til fjernvarme, individuelle varmeforbrugere og industri frem mod 2050 i Region Midtjylland. Varmeforbruget falder som følge af mere energieffektive bygninger. Varmeproduktion baseret på el vinder frem, mens det nuværende biomasseforbrug til simpel varmeproduktion reduceres mod /15

9 2.3 Gassystemet Energinet.dk vurderer, at gasforbruget i Region Midtjylland frem mod 2050 vil blive markant reduceret, og at gassektoren vil få en anden rolle i energisystemet, idet gassektoren fra 2035 hovedsageligt vil levere storskala-fleksibilitet med VE-gas til spids- og reservelastproduktion af el. Den eksisterende regionale gasinfrastruktur vil være meget velegnet til fortsat at kunne levere de ønskede fleksible ydelser. Gas kan leveres i store mængder indenfor korte tidsrum, hvilket er ideelt for fx elproduktion på centrale kraftanlæg og decentrale kraftvarmeanlæg, hvor der skal kunne reageres hurtigt for at kunne balancere svingninger i den dominerende vindkraftproduktion. Til dette formål kan gassen lagres i betydende mængder i de allerede eksisterende undergrundslagre i Danmark. Med den nuværende kapacitet kan lagres gas svarende til 3 4 måneders dansk elforbrug Biogaspotentiale i Region Midtjylland For Region Midtjylland vil importen af naturgas falde og forsvinde efter 2035, hvor der til gengæld er oparbejdet en produktion af grøn gas i regionen. Det fremgår af figur 7, at der i Region Midtjylland forventeligt kan produceres grøn gas i en størrelsesorden på op til ca. 20 PJ/år fra biogas og opgradering med brint fra elektrolyse. Gassen vil blive anvendt til procesvarme i industrien, transportsektoren og til fleksibel elproduktion. Det midtjyske gaspotentiale vil, jf. figur 7, kunne tillade et overskud af grøn gas, som vil kunne eksporteres via den eksisterende gasinfrastruktur til brug andre steder fx i Region Hovedstaden eller udlandet. I rapporten Biogasperspektivplan for Region Midtjylland, juni 2012, er det vurderet, at det samlede potentiale (inklusives husdyrgødning, energiafgrøder, efterafgrøder, halm mv.) for biogas i Region Midtjylland kan ligge i størrelsesordenen på helt op til 25 PJ/år altså væsentligt over de ca. 10 PJ, der fremgår af figur 6 nedenfor. Region Midtjylland dækker over ca. 30 % af Danmarks landbrugsareal. Figur 7: Muligt udviklingsforløb for gasbalancen (produktion og forbrug) i Region Midtjylland. Der er i Region Midtjylland potentiale for en betydelig grøn gasproduktion, herunder formentlig mulighed for eksport. Forudsætningen for en langsigtet meningsfuld udnyttelse og videreudvikling af den eksisterende danske gasinfrastruktur er, at der blandt andet i Region Midtjylland etableres grøn gasproduktion, der kan opgraderes i en kvalitet, så den kan opsamles og distribueres igennem den eksisterende danske gasinfrastruktur, der også i fremtiden vil være en del af en europæisk naturgasinfrastruktur. 9/15

10 2.4 Transporten Transportområdet adskiller sig for Region Midtjyllands vedkommende ikke fra det øvrige Danmark. En vis del af transporten kan omstilles til el og gas. Men det må forventes, at en stor del af transportsektoren i perioden , hvor der for alvor skal tages tilløb til at udfase den fossile olie, får behov for så meget biomasse som muligt til fremstilling af energitætte biofuels. 2.5 Biomassen Figur 8: Muligt udviklingsforløb i biomassebalancen frem mod 2050 i Region Midtjylland. Såfremt der frem mod 2050 opbygges en biomasseproduktion til energiformål på op til omkring 70 PJ kan eksport af energi ud af regionen foreligge som en mulighed. De 70 PJ biomasse pr. år fra Region Midtjylland bygger på forsimplede fordelingsnøgler af det danske biomassepotentiale på 250 PJ i 2050 og skal derfor tages med forbehold. Transportsektorens forholdsvis store behov for biomasse til biofuels er et vægtigt argument for at begrænse biomasseforbruget i fx fjernvarmesektoren, de individuelt varmeforsynede husstande og industrien. Energinet.dk vurderer, at det samlede danske biomassepotentiale er på ca. 250 PJ, når det forudsættes at ressourcen skal fremskaffes som energiafgrøder eller restprodukter fra skov- og landbrug på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag. Region Midtjylland dækker arealmæssigt knap en tredjedel af Danmarks landbrugsareal og råder derfor over en forholdsvis stor andel af den danske ressource. De 70 PJ biomasse pr. år fra Region Midtjylland bygger på forsimplede fordelingsnøgler af det danske biomassepotentiale på 250 PJ i 2050 og skal derfor tages med forbehold. 10/15

11 2.6 Udviklingstrend for kapaciteter på store el-anlæg Den fluktuerende, ikke-regulerbar elproduktion Den grundlæggende udvikling frem mod 2050 er, at produktionen fra danske vindmøller efterhånden vil overtage grundlastproduktionen af el i regionen. Elmarkedet bliver således frem mod 2050 i stigende grad domineret af fluktuerende elproduktion. Dette indebærer, at den traditionelle termiske, regulerbare elproduktion skal tilpasses til nye vilkår. Nedenstående kapaciteter er kun et udtryk for en trend og et muligt udviklingsforløb for Region Midtjylland. Tallene må således ikke tages til indtægt som endegyldige beregningsresultater. Fluktuerende elproduktion (MW el ) i Region Midtjylland ESTIMAT PÅ ELPRODUKTIONSNANLÆG Onshore vindkraft Vindkraft i alt (herunder evt. bølgekraft) ~2.000 ~2.500 ~3.500 Tabel 1: Billede af muligt udviklingsforløb i kapaciteter på fluktuerende elproduktionsanlæg i Region Midtjylland. De nævnte tal er baseret på, at Region Midtjylland i fremtiden har den samme procentandel af Danmarks kapacitet på onshore møller som i dag, og at Region Midtjylland tilskrives en andel af Danmarks fremtidige offshore kapacitet i forhold til regionens nuværende procentandel af det samlede danske klassiske elforbrug. Bølgekraft kan på sigt substituere vindkraft i et vist omfang, hvis teknologien udvikles og prisen reduceres. Solceller, som ikke indgår i tabel 1, vil ligeledes bidrage til elkapaciteten, men solceller har kun ca fuldlastproduktionstimer om året, hvor vindkraften har ca timer for onshore og ca timer for offshore. Pejlemærkerne i tabel 1 bygger på den forudsætning, at Region Midtjylland i fremtiden har den samme procentandel af Danmarks kapacitet på onshore møller som i dag, og at Region Midtjylland tilskrives en andel af Danmarks fremtidige offshore kapacitet i forhold til regionens nuværende procentandel af det samlede klassiske danske elforbrug. Under denne beregningsmæssige forudsætning skal der frem mod 2050 opstilles yderligere ca MW som en blanding af onshore og offshore vindmøller for at kunne dække Region Midtjyllands forholdsmæssige bidrag til den nationale dækning med vindkraft. Det kan imidlertid diskuteres, om de regioner der hidtil har stået for størsteparten af udbygningen med vindmøller på land, også skal gøre det i fremtiden. En fremskrivning på grundlag af den nuværende procentfordeling af vindmøllekapaciteten mellem regionerne favoriserer de områder, der i forvejen landskabeligt og miljømæssigt er mindst berørt af opstilling af vindmøller. Omvendt afspejler anvendelsen af den nuværende procentfordeling det forhold, at de områder der i dag er mest udbygget med vindmøller, samfundsøkonomisk set normalt er de mest velegnede opstillingsområder, idet vindkraftproduktionen her er højere. Ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel er udfordringen for Region Midtjylland at finde plads til så stor en andel onshore vindmøller som muligt i regionen, hvilket dog samtidigt skal holdes op imod andre arealinteresser i regionen. Den regulerbare elproduktion Den regulerbare elproduktion både de centrale og decentrale termiske anlæg vil frem mod 2050 skulle tilpasse sig et marked, hvor der bliver færre termiske værker. I første omgang kan det forventes, at en del af den termiske elproduktion i perioden omstilles fra fossile brændsler til biomasse i form af træpiller, træflis, halm og affald. Efter 2035 kan det imidlertid forventes, at brugen af VE-gas til anvendelse i hurtigt reagerende motor- og turbineanlæg gradvist vil overtage elproduktionen fra anlæg baseret på fast biomasse. 11/15

12 Energinet.dk s analyser for et gennemsnitsår viser, at det for Danmark imod slutningen af perioden vil være samfundsøkonomisk optimalt at råde over op mod MW termisk elproduktionskapacitet baseret på VE-gas i samspil med de danske vindmøller og kabelforbindelserne til udlandet. Ud fra den nuværende fordeling af termisk kapacitet mellem regionerne svarer dette til, at Region Midtjylland (rent regneteknisk) i 2050 skal råde over en termisk elproduktionskapacitet i en størrelsesorden af op til 500 MW, fortrinsvis baseret på VE-gas. Det skal imidlertid understreges, at de i tabel 2 anførte kapaciteter i er behæftet med usikkerhed, idet de endelige kapacitetsstørrelser afhænger af den faktiske vindkraftudbygning, udbygningen med kabler til udlandet og økonomien til den tid i anlæg af nye termiske elproduktionsanlæg. Udover de regionale pejlemærke-kapaciteter på termisk elproduktion skal der på landsplan også opretholdes en kapacitet på forventeligt MW af reserver, der skal dække forsyningssikkerheden i den situation, at et større kraftværk eller kabelforbindelse i hver landsdel har udfald. Det skal derfor understreges, at de i tabel 2 nævnte kapaciteter på MW er estimerede regionale produktionskapaciteter for et gennemsnitsår, og at kapaciteterne ikke må forveksles med den kapacitet, der er nødvendig for at garantere en høj elforsyningssikkerhed i ikke-gennemsnitlige år med fx lav vindproduktion, lavt regnfald i Norge, udfald af anlæg og tilsvarende. En del af pejlemærket på de 500 MW vil i 2050 forventeligt komme fra centrale kraftværker. Men også decentrale kraftvarmeanlæg i Region Midtjylland, der i fremtiden er konkurrencedygtige på elmarkedet, og som udnytter salg af el i perioder med høje elpriser til at reducere den lokale fjernvarmepris, vil kunne bidrage til den fornødne termiske kapacitet. Rent samfundsøkonomisk vil det være en fordel, at en betydende del af den regionale termiske kapacitet i 2050 stammer fra decentrale kraftvarmeanlæg, idet disse anlæg på samme tid vil kunne bidrage både til lokal varmeproduktion og national elforsyning. Som tidligere nævnt indgår i arbejdet med udvikling af Markedsmodel 2.0 analyse af på hvilken måde, markedsmodellen kan håndtere de i fremtiden ændrede vilkår for kraftværker og decentrale kraftvarmeanlæg. Der kommer således forventeligt til at ske en tilpasning af de decentrale kraftvarmeanlæg til elmarkedet, hvorved de mindst konkurrencedygtige anlæg vil udgå af markedet. Der er imidlertid god grund for de effektive decentrale kraftvarmeanlæg til at forsøge at minimere de fast omkostninger på motorerne/turbinerne og optimere indtjeningen på elmarkedet med det formål at kunne blive i markedet også i fremtiden. Regulerbar elproduktion (MW el ) i Region Midtjylland ESTIMAT PÅ ELPRODUKTIONSNANLÆG Kul og olie 350 < Naturgas 450 > Biomasse og affald VE-gas ~0 > 0 > Regulerbar elproduktionskapacitet i alt ~1.100 ~500 ~500 Udover de ovenfor anførte pejlemærker på regional termisk elproduktionskapacitet, skal der på landsplan opretholdes en kapacitet på i alt ca MW til reserver i tilfælde af havari af enheder, svarende til dækning af de dimensionerende enheder. Tabel 2: Billede af muligt udviklingsforløb i kapaciteter på regulerbare elproduktionsanlæg (kondens værker, centrale kraftvarmeværker og decentrale kraftvarmeanlæg) i Region Midtjylland, jf. Energinet.dk s ADAPT-analyse. Tallene i tabellen bør alene ses som pejlemærker eller udviklingstrend i størrelsesordnerne. Det skal understreges, at de i tabel 2 nævnte kapaciteter på MW er estimerede regionale produktionskapaciteter for et gennemsnitsår, og at kapaciteterne ikke må forveksles med den kapacitet, der er nødvendig for at garantere en høj elforsyningssikkerhed i ikkegennemsnitlige år med fx lav vindproduktion, lavt regnfald i Norge, udfald af anlæg og tilsvarende. 12/15

13 De estimerede talstørrelser i tabel 2 indikerer, at der fra 2014 og frem mod 2025 vil ske en udfasning af de fossile brændsler på de regulerbare elproduktionsanlæg (termiske værker) i Region Midtjylland i første omgang i en overgangsfase til fordel for en termisk elproduktion baseret på fast biomasse. Der er dog ifølge analysen tale om en midlertidig omstilling til fast biomasse, der fra 2035 og frem til 2050 afløses af termisk elproduktion baseret på VE-gas. Sammenfattende kan siges, at udfordringen i strategisk energiplanlægning og i den praktiske driftsplanlægning af især de decentrale værker ligger i at sikre, at den termiske elproduktion, der i dag foregår på naturgasdrevne motorer og turbiner, i videst muligt omfang fastholdes på et konkurrencedygtigt grundlag og i så lang tid som muligt af hensyn til såvel den lokale varmeforsyning som den nationale elforsyning. Store elforbrugende anlæg Hvor et faldende antal driftstimer på motorer og turbiner udgør en udfordring for værkerne på den termiske elproduktion, så åbner især store eldrevne varmepumper på sigt muligheden for værkerne for en effektiv og fleksibel varmeproduktion baseret på el. ESTIMAT PÅ ELFORBRUGSNANLÆG Store elvarmepumper ~ 60 ~ 75 ~ 150 ~ 150 Tabel 3: Billede af mulig udvikling i kapaciteter på store elforbrugende produktionsanlæg på centrale og decentrale kraftvarmeanlæg i Region Midtjylland frem mod 2050, jf. Energinet.dk s ADAPT-analyse. Energinet.dk har set på, hvilken størrelsesorden på varmepumpekapaciteter, som man kan tage udgangspunkt i for Region Midtjylland, hvis estimatet baseres på at opnå et samfundsøkonomisk godt resultat. For elvarmepumpernes vedkommende viser Energinet.dk's analyser, at det frem mod 2050 rent samfundsøkonomisk er en bedre løsning at investere i en relativ begrænset varmepumpekapacitet på omkring 150 MWel i Region Midtjylland, der så til gengæld er i drift i et meget stort antal af årets timer ( timer). Størrelsesordnen på 150 MWel, der er angivet i tabel 3, ligger indenfor den størrelsesorden på de 290 MWel, der blev fundet i Brædstrup Fjernvarmes varmepumpeanalyse for Region Midtjylland, og som er omtalt ovenfor. De mange årlige driftstimer for de eldrevne varmepumper indebærer rent principielt, at elvarmepumperne ikke i så høj grad kan begrundes som anlæg, der kan aftage en stor mængde el i korte perioder med henblik på indregulering af "overproduktion" fra især vindmøllerne. Elvarmepumperne kan i højere grad begrundes som anlæg, der bidrager til en meget effektiv og økonomisk fordelagtig grundlastproduktion af varme over stort set hele varmesæsonen. 13/15

14 2.7 Region Midtjylland i overblik Figur 9: Muligt udviklingsforløb for et vindspor for Region Midtjylland frem mod 2050 med udgangspunkt i egne ressourcer. Søjlerne i 'Elsystemet' og 'Gassystemet' angiver, hvor stort en produktion af hhv. el og gas (fordelt på oprindelseskilder), der skal til for at drive Region Midtjyllands energisystem i 2025, 2035 og Søjlerne i 'Fjernvarmeproduktion', 'Individuel opvarmning', 'Transport' og 'Industri' angiver output af energi (efter konverteringsanlæggene) til hhv. fjernvarme, individuel varme, transportarbejde og industriprocesvarme i Region Midtjylland fordelt efter oprindelseskilder. 14/15

15 BILAG 1: ADAPT-modellen og kalibrering på Region Midtjylland ADAPT-modellen Analyserne er udført i Energinet.dk's simuleringsmodel ADAPT (Adaptive DynAmic Energy System Planning Tool), der optimerer fremtidige sammenhængende VE-energiscenarier ud fra at et kriterium om at opnå den bedst mulige samfundsøkonomi. Konklusionerne hviler på en sammenhængende række af undersøgelser, hvor der er analyseret med forskellige forudsætninger og systemkonfigurationer. De viste analyseresultater i dette arbejdsnotat er således ikke udtryk for "én enkelt foretrukken beregning", men et udtryk for en sammenfatning og repræsentation af forskellige analysevarianter inden for et større udfaldsrum, der afgrænses af dagens viden om teknologimuligheder, ressourcestørrelser, prisudviklinger med videre. ADAPT-Modellen er nærmere beskrevet i notatet "ADAPT: Analyseværktøj for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem", der kan hentes på Kalibrering på Region Midtjylland ADAPT-analysen for året 2014 er splittet ud på Region Midtjylland ved brug af simple fordelingsnøgler og giver overordnet set et pænt sammenfald med energiregnskab 2011 for Region Midtjylland (2011- regnskabet er det seneste udarbejdede for regionen). Bruttoenergiforbrugene er på samme niveau og fordelingen på brændsler med videre giver et pænt sammenfald. Der er afvigelser på enkelte kategorier, men overordnet set vurderer Energinet.dk at ADAPT-kalibreringen for 2014 ligger acceptabelt i forhold til de målte data for regionen for /15

PEJLEMÆRKER FOR FYN 2025, 2035 OG 2050

PEJLEMÆRKER FOR FYN 2025, 2035 OG 2050 PEJLEMÆRKER FOR FYN 2025, 2035 OG 2050 DIALOGOPLÆG Februar 2015 1/14 1. Indledning... 3 2. Analyseresultater for Fyn... 4 2.1 Elproduktionen... 6 2.2 Fjernvarmen... 8 2.3 Gassystemet... 9 2.4 Transporten...

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

DANMARK 2025, 2035 OG 2050

DANMARK 2025, 2035 OG 2050 DANMARK 225, 235 OG 25 STATUSNOTAT November 214 1/12 1. Indledning... 3 2. Energinet.dk's hovedkonklusioner... 4 3. Analyseresultater på vindsporet... 7 3.1 Elproduktionen... 8 3.2 Varmeproduktionen...

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk

Læs mere

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Side 2 af 6 Naturgassens afløser En undersøgelse af mulighederne for at erstatte kedeldrift på naturgasfyrede

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

Scenarier for udvikling i produktion og forbrug

Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Net temadag Fremtidens elsystemer Bjarne Brendstrup, Energinet.dk Vejen mod 100 pct. vedvarende energi i 2050 Mål om 100 pct. vedvarende energi i 2050 kan

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

CENTRALE POINTER TIL BRUG FOR KOMMUNALE/REGIONALE PROJEKTER OM STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING

CENTRALE POINTER TIL BRUG FOR KOMMUNALE/REGIONALE PROJEKTER OM STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING CENTRALE POINTER TIL BRUG FOR KOMMUNALE/REGIONALE PROJEKTER OM STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING STATUSNOTAT August 2014 14.08.2014 1/29 1. Resumé og hovedpointer... 3 2. Projekter om strategisk energiplanlægning...

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

2. September 2010. Bilag 1. Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet. Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11

2. September 2010. Bilag 1. Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet. Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11 Bilag 1 Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet 2. September 2010 Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11 Bilag 1: forudsætning, metode og afgrænsninger... 3 1.1 Forudsætninger og metode... 3 1.1.1 Energitjenester...

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

FREMTIDENS ENERGISYSTEM

FREMTIDENS ENERGISYSTEM FREMTIDENS ENERGISYSTEM OPLÆG TIL DISKUSSION OM STRATEGIER FOR VEDVARENDE ENERGI STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING Indholdsfortegnelse Indledning...5 1. Det midtjyske område i dag...6 2. Biomassen...9 3. Vindkraften...12

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Gassystemets gevinst for samfundet i Indhold. 1. Indledning. 12. november 2015 BDO/DGR. 1. Indledning Resumé af resultater...

Gassystemets gevinst for samfundet i Indhold. 1. Indledning. 12. november 2015 BDO/DGR. 1. Indledning Resumé af resultater... Gassystemets gevinst for samfundet i 2035 12. november 2015 BDO/DGR Indhold 1. Indledning... 1 2. Resumé af resultater... 2 3. Beregningssituationer... 3 3.1 Uden gassystemets muligheder... 4 4. Analyseresultater...

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Økonomiseminar 2016 Rune Duban Grandal, rdg@energinet.dk Energianalytiker Afdeling for forskning og udvikling Energinet.dk 2016-11-17 Gasperspektiver

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Det danske samfund står over for en stor omstilling af energisystemet og denne omstilling kommer Frederiksberg til at blive en del

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

Den grønne omstilling. Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse

Den grønne omstilling. Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse Den grønne omstilling Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse loa@energinet.dk Klimaaftalen er i hus! Klimaet er reddet (?) Agenda 1. Kort om Energinet.dk 2. Energisystemet historisk 3. Status:

Læs mere

Det Fremtidige Energisystem

Det Fremtidige Energisystem Det Fremtidige Energisystem - Gassens Rolle Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Hovedbudskab Danmark er i stand til at indfri målsætningen om at blive uafhængig af fossile brændsler inden

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Vindenergi i energisystemet

Vindenergi i energisystemet Vindenergi i energisystemet Temamøde om vindmøller Randers kommune 25. februar 2015 Jørgen Krarup jkp@energinet.dk 51380130 Om Energinet.dk 2 Energisystemet: (1) Hvad er vindenergiens betydning for fremtidens

Læs mere

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft. 1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,

Læs mere

Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager

Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager 27-03-2015 1 Strategisk Energiplanlægning Region Midt - status 1. En unik kortlægning af ressourcerne

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere