Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk"

Transkript

1 praktiskegrunde Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / ISSN Straf som neoliberal fattigdomspolitik Karen J. Winkler i samtale med Loïc Wacquant 1 Winkler: Du skriver i din bog, at der er sket en kraftig stigning i den offentlige agitation om lov og orden igennem det sidste kvarte århundrede i USA og at den nu er ved at sprede sig til Europa. Hvorfor kom denne agitation først i Amerika? Hvordan har den manifesteret sig forskelligt i de to regioner? Wacquant: I de tre årtier efter borgerrettighedsbevægelsen toppede, har USA bevæget sig fra at være førende i forhold til en form for progressiv retfærdighed, der stod på spring for at vise menneskeheden vejen til et samfund uden et fængsel (for at citere titlen på en bog af amerikanske strafferetseksperter fra 1975), til at blive fortaler for nul tolerance i politiarbejde og Three Strikes and You re Out, og verdensmester i indespærring. Hvorfor? Det konventionelle svar er, at denne drabelige udvidelse i mængden af straf blev drevet af den stigende kriminalitet. Mais voilà, antallet af ofre er først stagneret og derefter faldet hen over denne periode. Overvej denne simple statistik: USA havde 21 fanger for hver indeks forbrydelser i 1975; tredive år senere er der 125 indespærret for hver forbrydelser. Det betyder, at USA er blevet seks gange mere straffende, når man holder kriminaliteten konstant. For at forklare dette opsving er vi nødt til at bryde med denne kriminalitet-og-straf tænkning og samtidig være opmærksomme på de af fængslernes funktioner, der ligger udover de rent straffende og rehabiliterende. Så opdager vi, at politi, domstole og fængsler, i kølvandet på ghettooptøjerne i 1960'erne, blev brugt til at dæmme op for konsekvenserne af de bymæssige forskydninger, der blev skabt af den økonomiske 1 Det foreliggende interview blev foretaget af Karen J. Winkler fra Chronicle of Higher Education, i forbindelse med præsentationen af Wacquants bog Punishing the Poor. Bogen indgår i en trilogi. De to andre bøger er Urban Outcasts, som er omdrejningspunkt for det interview med Wacquant, som blev præsenteret af Troels Schultz Larsen i Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab 2/2008, og Deadly Symbiosis, som fortsat ikke er udgivet. Tak til Wacquant for rettighederne til teksten.

2 156 Praktiske Grunde 1-2 / 2010 deregulering, og til at disciplinere klassestrukturens nederste lag til den nye økonomis usikre ansættelsesforhold. Det øgede fokus på straf i den strafferetlige politik er ikke et svar på en usikkerhed skabt af kriminalitet, men på en social usikkerhed, som følge af lønarbejdets opsplitning og forstyrrelser i de etnoracemæssige hierarkier. En lignende glidning mod en kriminalisering af de urbant marginaliserede 2 har fejet gennem Vesteuropa med en forsinkelse på to årtier og et par særlige kendetegn. De europæiske samfund, med deres stærke statscentrerede tradition, bruger fortroppen i den strafferetlige kæde, politiet, snarere end bagtroppen, fængslerne, for at tøjle social uorden og fortvivlelse i lavindkomst distrikter. De har i højere grad taget lov og orden til sig på et retorisk plan end i form af konkrete politikker. Dertil kommer, at i stedet for et brutalt skift fra social til en strafferetlig forvaltning af fattigdom, har de kontinentale lande intensiveret begge dele, så man har ekspanderet den sociale beskyttelse og politiets indgriben samtidigt. Men i sidste ende er den dominerende tendens den samme: et kriminaliseringsskift i håndteringen af den offentlige orden, som forener markedets usynlige hånd med den straffende stats jern-næve. Som et resultat heraf er det genopblomstrede fængselsvæsen kommet til at tjene tre formål, der kun har meget lidt med kriminalitetskontrol at gøre: at presse bestemte dele af den postindustrielle arbejderklasse til at tilpasse sig de usikre løn- og arbejdsvilkår; at opbevare de mest uregerlige eller overflødige elementer af denne arbejderklasse; og at genetablere staten som en central autoritet, indenfor det begrænsede domæne den nu tildeler sig selv. Winkler: Hvilken relation ser du mellem denne lov-og-orden-kampagne og andre ændringer i velfærdspolitikken, og ændringerne i hvordan vi behandler de fattige? Wacquant: Den pludselige vækst og forherligelse af straf er en del af en bredere omstrukturering af staten, der også indebærer udskiftning af retten til velfærd med forpligtelsen til workfare (altså tvungen deltagelse i underlødig beskæftigelse som en betingelse for offentlig støtte). Nedskæringerne i den offentlige støtte og opgraderingen af fængselsvæsenet, er to sider af den samme politiske omstrukturering af den sociale og bymæssige orden. I 1971 skrev Frances Fox Piven og Richard Cloward den samfundsvidenskabelige klassiker Regulating the Poor, hvor de foreslog, at ekspansion og nedskæring i niveauet for hjælpen til de fattige følger arbejdsmarkedets cyklusser. Denne model har virket i det halve århundrede, der efterfulgte New Deal. Men i den hypermobile kapitals og de fleksible arbejdsformers tidsalder er denne cykliske vekslen blevet erstattet af en kontinuerlig nedskæring i velfærd kombineret med kraftig vækst i et omhyggeligt og krigerisk strafferetligt bureaukrati. Socialstatens moderlige og integrerende overvågning af de fattige er blevet afløst af en dobbelt regulering af fattigdom 2 Det er svært at oversætte urban marginality helt godt i denne sætning. Det drejer sig på den ene side om et socialt fænomen, urban marginality, men samtidig henviser Wacquant her til den social gruppe, der kriminaliseres, og som han har redegjort mere udførligt for i Urban Outcasts. O.a.

3 Winkler & Wacquant: Straf som neoliberal fattigdomspolitik 157 gennem paternalistiske tiltag bestående af en restriktiv beskæftigelsespolitik (workfare) og ekspansiv indespærringspolitik (prisonfare). Jeg bruger Pierre Bourdieu's begreb bureaukratisk felt (om den række organisationer, der definerer og fordeler offentlige goder) til at bringe disse udviklinger i socialpolitik og kriminalitetspolitik ind i én samlet analytisk ramme. Velfærd omorganiseret til workfare og fængsel frataget sine rehabiliterende prætentioner udgør nu en organisatorisk helhed, der rettes mod de fattige i henhold til en kønsopdelt arbejdsdeling inden for social kontrol: workfare håndterer kvinder og børn, og prisonfare håndterer deres mænd det vil sige disse kvinders ægtemænd, brødre og sønner. Velfærds- og strafferetssystemet er to forskellige former for offentlig politik rettet mod de fattige. Husk for det første at fattighjælp og fængselsstraf har en fælles historisk oprindelse: begge har deres oprindelse i det lange sekstende århundrede, hvor de blev brugt til at indhegne de vagabonder, der var blevet adskilt fra deres sociale oprindelsessted ved overgangen fra feudalisme til kapitalisme, og til at lære dem lønarbejdets etik. For det andet, bortset fra det kønslige aspekt, så er de offentlige støttemodtagere og fængselsindsattes sociale profil (i form af klasse, etnicitet, uddannelse, bolig, familie og sygehistorie, udsættelse for vold osv.) næsten identisk, da begge grupper er rekrutteret blandt samme marginaliserede del af den ufaglærte arbejderklasse. For det tredje; overvågende workfare og neutraliserende fængsler er styret af den samme moral-behavioristiske filosofi og bruger de samme kontrolteknikker, herunder stigmatisering, overvågning, straffende restriktioner og graduerede sanktioner til at rette deres klienters adfærd. Workfare køres som en slags arbejdsmæssig prøvetidsprogram, hvor modtagerne skal opfylde visse adfærdsmæssige kriterier for at bevise deres vilje til at arbejde selv hvis der ikke findes job, eller hvis de ledige stillinger, der er, ikke giver dem mulighed for at forsørge deres familier. I nogle [af USAs] stater skal bistandsklienter stå i kø sammen med prøveløsladte for at gennemgå en månedlig narkotest, hvilket er et krav, hvis de vil opretholde retten til at modtage støtte. I andre [af USAs] stater sender man prøveløsladte, som er hjemløse fordi de ikke kan finde et job, tilbage i fængsel, fordi de ikke lever op til kravet om at opretholde en fast bopæl. Winkler: Kan du præcisere hvad du mener med prisonfare? Wacquant: Som nationens bureaukratiske arm kan staten forsøge at afhjælpe uønskede forhold og adfærdsmønstre på tre måder. Den kan socialisere dem ved at tage højde for deres oprindelse i samfundets kollektive organisering. Den kan medicinere dem ved at behandle dem som individuelle patologier. Eller den kan straffe dem ved at køre sine retshåndhævende agenter frem. Et eksempel kan være tre forskellige måder at håndtere hjemløshed på: ved at bygge lavindkomst boliger, ved at tilbyde psykiatrisk hjælp, eller ved at smide gadens vrag i fængsel. Jeg har udviklet begrebet prisonfare som en analogi til welfare for at kunne begrebsliggøre den strøm af politikker i form af kategorier, programmer og diskurser

4 158 Praktiske Grunde 1-2 / 2010 som håndterer byernes dårligdomme ved hjælp af politi, domstole, fængsler samt de ting der ligger i forlængelse heraf. Det drejer sig for eksempel om prøvetids- og prøveløsladelsesforanstaltninger, som i dag fører tilsyn med fem millioner mennesker ud over de to millioner, der er bag tremmer. Men det handler også om udbredelsen af computerstyrede databaser om kriminelle, som dækker omkring tredive millioner, og om de profilerings- og overvågningssystemer de understøtter (såsom baggrundstjek fra arbejdsgiveres og ejendomsmægleres side). Prisonfare omfatter også den strøm af forestillinger om kriminelle som spredes af såvel forskere og politikere som af kulturindustrier, der lever af frygten for kriminalitet og som holder liv i en medieoffentlighed, der består i at tale nedsættende om straffede personer (de natlige nyheder, reality shows som Cops og America's Most Wanted, og løbende rantings som dem af Nancy Grace på CNN). Winkler: Du har gjort opmærksom på, at kriminologer på den ene side og de der forsker i socialpolitik på den anden side, ikke har viet hinandens arbejde megen opmærksomhed. Hvorfor forholder det sig sådan, og hvilken betydning har det? Wacquant: Denne gensidige uvidenhed afspejler det faktum, at de fleste forskere accepterer den prækonstruerede forståelse af deres forskningsobjekt, som den sociale virkelighed og de statslige embedsmænds bekymringer foreskriver. Men det er også en konsekvens af institutionel inerti og intellektuel træghed. I slutningen af det nittende århundrede blev de sociale spørgsmål adskilt fra de strafferetlige spørgsmål med opkomsten af fagforeninger og socialt arbejde på den ene side og udviklingen af straffedomstole og korrektionsfængsler på den anden side. I takt med at disse to problemer i stigende grad blev behandlet af forskellige institutioner, blev de også studeret af forskellige akademiske discipliner, repræsenteret ved velfærdsstudier og kriminologi. Men da den Fordistisk-Keynesianske pagt, som var forankret i stabilt fabriksarbejde og beskyttende velfærd, i slutningen af det tyvende århundrede kom i opbrud, oplevede man en fornyet sammensmeltning og sammenblanding af de sociale og de strafferetlige spørgsmål. Kort sagt, de etablerede definitioner på social velfærd og strafferet er produkter af politiske og videnskabelige selvfølgeligheder, som er blevet overhalet af den historiske virkelighed. I dag kan du ikke studere udviklingen i strafferetspolitikker uden at tage højde for udviklingen i socialpolitikken og omvendt. Du kan ikke forstå tendenser i lovovertrædelser uden at inddrage det hav af ændringer, der er sket i fremskaffelsen af velfærd, offentlige boliger, familiepleje, og relaterede statslige programmer, der udgør væsentlige livsbetingelser for den del af befolkningen, der påvirkes mest af gadekriminalitet (både som gerningsmænd og ofre). Omvendt kan du ikke kortlægge de usikkerhedsmomenter, der opleves af modtagere af velfærdsydelser, hvis du ignorerer det faktum, at de er indlejret i husholdninger og kvarterer, der er tvunget til at være involveret i ulovlige aktiviteter og som destabiliseres af politiets og fængslernes kontinuerlige indtrængen. Hvordan kan de forsømte bydeles beboere

5 Winkler & Wacquant: Straf som neoliberal fattigdomspolitik 159 opnå et minimum af social stabilitet, når halvdelen af de lokale unge mænd er forvist til et liv bag tremmer og den anden halvdel ikke kan finde job på grund af den systematiserede kontrol af straffeattester? Den straffende stat er blevet en vigtig drivkraft bag den sociale stratificering og en mægtig kulturel maskine, der har meget stor betydning for de fattiges skæbne. Det kan ingen seriøs forsker i fattigdom eller ulighed tillade sig at overse. Så jeg siger: Velfærds- og strafferetsforskere, foren jer! I har intet andet at miste end jeres begrebsmæssige lænker! Winkler: Du hævder, at denne udvikling er en del af den neoliberale stats opkomst. Kan du definere den neoliberale stat? Wacquant: Økonomer har præsenteret en forståelse af neoliberalisme, der sætter den lig med fri markeds -styring og lille stat. Men det er ideologien om neoliberalisme, ikke dens realitet! Sociologien om den faktisk eksisterende neoliberalisme synliggør, at det drejer sig om opbygningen af en kentaur-stat, der er liberal i toppen og paternalistisk i bunden. Den nyliberale Leviathan praktiserer laissez faire og laissez passer overfor de store virksomheder og de øverste klasser, på det niveau hvor årsagerne til ulighed skabes. Men den er voldsomt indgribende og autoritær, når den skal håndtere de ødelæggende konsekvenser, som den økonomiske deregulering har for dem i den lavere ende af klassespektret. Mod økonomernes tynde forståelse vil jeg foreslå en tyk sociologisk karakterisering af neoliberalisme, der tilføjer tre komponenter til markedsstyring: overvågende workfare, et påtrændende politi- og fængselssystem, og de kulturelle fortællinger om det personlige ansvar, der holder det hele sammen. Punishing the Poor viser, at ligesom overvågende workfare er den overudviklede og hyperaktive strafferetlige stat, der har rejst sig i USA for at dæmme op for følgevirkningerne af den sociale usikkerhed, ikke en afvigelse fra neoliberalisme, men en af dens bestanddele. Sammenhængen mellem økonomisk neoliberalisme og fængselsvæsenets ekspansion er i øvrigt indlysende, så snart man anlægger et internationalt perspektiv: Det er ikke tilfældigt, at England vandt titlen som den mest indespærrende stat i Vesteuropa under Blair, mens Chile vandt titlen i Sydamerika. Winkler: Er de politiske ændringer, der har produceret denne Kentaur-state, bevidste? Wacquant: Det er et vanskeligt spørgsmål: Alle offentlige politikker skyldes en kombination af ledelsesmæssige hensigter, bureaukratiske grupperinger, organisatoriske forandringer, praktiske forsøg og hensyntagen til forestående valg. Så der er politiske hensigter, der opererer på flere niveauer, men den overordnede udformning af den neoliberale stat er ikke resultatet af rationel planlægning. Ikke i Amerika, i hvert fald, hvilket muligvis skyldes den ekstreme opsplitning af det bureaukratiske felt. Jeg er meget afvisende overfor en konspiratorisk forståelse af historien, som forklarer den

6 160 Praktiske Grunde 1-2 / 2010 repressive drejning med alvidende magthaveres bevidste stræben efter at gennemføre en plan, eller opfattelser der anser denne drejning som en nødvendig konsekvens af udviklingstendenser i overordnede samfundsstrukturer, hvad enten det er kapitalisme, racisme, eller total overvågning. I forhold til den dæmoniske myte om det fængsel-industrielle kompleks, har jeg vist, at boomet i antallet af indsatte ikke er drevet af søgen efter profit og i endnu mindre grad af ønsket om at udnytte de indsattes arbejdskraft (hvis det var tilfældet, hvorfor er det så under 0,5% af de indsatte, der arbejder for virksomheder?). Der er i langt højere grad tale om en del af et politisk projekt, der handler om at (om)skabe staten. Mod den Foucault inspirerede forståelse af straf som noget altomfavnende viser jeg, at udbredelsen af den straffende stat ikke forgrener sig til alle dele af den sociale organisme, men er målrettet mod de stigmatiserede grupper, der er fanget på bunden af det klassemæssige og stedlige hierarki. I dag lever Amerikas bymæssige subproletariat i et straffende samfund, men det gør mellem- og overklasserne i Amerikas storbyer bestemt ikke. Sammensmeltningen af workfare og prisonfare er ikke resultatet af et ondsindet design, men resultatet af en gradvis konvergens i kampe der udkæmpes inden for tre forskellige områder for offentlige aktiviteter, nemlig den lavtlønnede del af arbejdsmarkedet, den offentlige forsørgelse og støtte, og strafferet. Hvert af disse konfliktfelter har deres egne agenter og problematikker, men efter midten af 1970'erne blev de forbundet med hinanden af det forhold, at de vedrører det samme foragtede klientel; at de alle domineres af de samme moralske behavioristiske og racistiske stigmatiserende forståelsesrammer; og at landets politiske institutioner og borgerlige kultur gør det enormt attraktivt at anlægge den samme straffefokuserede holdning over for både bistandsmodtagere og kriminelle, som samtidig er dem, der står først i køen, når det dårlige arbejde skal fordeles. Men ligesom neoliberalismen var denne glubende strafferetlige ofringsmaskine, som Amerika har skabt, ikke en forudbestemt nødvendighed. Andre historiske veje ud af 1960'ernes uro var åbne og er fortsat åbne. Winkler: Du skriver, at kampagnen for lov og orden er en symbolsk demonstration og sammenligner den med pornografi. Hvad mener du med det? Wacquant: En af udfordringerne ved Punishing the Poor er at overvinde den rituelle modsætning mellem materialistiske tilgange, som nedstammer fra Karl Marx, og symbolske tilgange, inspireret af Émile Durkheim. Den første tilgang ser velfærd og strafferetssystemet som instrumenter, der bruges til klassekontrol mens den anden tilgang fortolker dem som hjælpemidler til at kommunikere normer og samfundssammenhold. I virkeligheden er fængsler så komplekse institutioner, at de tjener begge funktioner samtidigt eller over tid. Det er vigtigt at bemærke den symbolske dimension af straffen på et tidspunkt, hvor strafferets politik i stigende grad er drevet af en løbsk strøm af maleriske betragtninger. Overalt er kriminalitetsbekæmpelse blevet forandret til et grotesk teater for

7 Winkler & Wacquant: Straf som neoliberal fattigdomspolitik 161 borgerlig moralisering, som folkevalgte embedsmænd bruger til at synliggøre deres maskuline sider og fordømme de uværdigt trængende, så de kan kompensere for det underskud af legitimitet, de lider af, fordi de har opgivet at fastholde socialstatens beskyttende funktioner på den sociale og økonomiske front. Politikere går ind for foranstaltninger så som udgangsforbud for unge, automatiske livstidsdomme for flergangsforbrydere eller chain gangs 3 i stribede uniformer der er fuldstændig værdiløse ud fra den praktiske kriminalitetsbekæmpelses synspunkt, så længe de er velegnede til at lufte hadefulde følelser og spille på grænsen mellem os, de lovlydige arbejdende familier, og dem, den modbydelige underklasse. Den ophedede kampagne for at få sortlistet og forvist seksualforbrydere er, for eksempel, uforståelig ud fra en streng rationel tilgang til kriminalitetskontrol. Ud fra en ren instrumentel rationalitet giver det f.eks. ingen mening, at der sker en udbredelse af regler så som Megan s Law 4 samtidig med at antallet af seksualforbrydelser falder; det vil blot føre til at tidligere seksualforbrydere genoplever deres ydmygelse, hvilket vil presse dem ud i en lyssky tilværelse og dermed øge risikoen for at de gentager forbrydelsen. Men det giver god mening, hvis man tager hensyn til, at det at behandle seksualforbrydere som moralsk affald, der skal brændes, er med til at forskyde den kollektive bekymring fra at handle om arbejde, familie og seksualitet til i højere grad at fokusere på grufulde lovovertrædere, og derved medvirker det til symbolsk at cementere den moralske enhed blandt dem, der definerer sig selv som modsætningen til disse lovovertrædere. Winkler: Hvad er det lov og orden retorik og politik skjuler? Du siger, at det ikke er et spørgsmål om undertrykkelse men produktion? Wacquant: Det pornografiske lov-og-orden teater er det, Kenneth Burke kalder en terministisk afskærmning : en ritualiseret kulturel forestilling, som fjerner opmærksomhed fra de nye sociale spørgsmål i det enogtyvende århundrede, nemlig generaliseringen af usikkerhed i ansættelsesforholdene og de mange konsekvenser den har for de postindustrielle arbejdstageres muligheder og livsstrategier. At sige at vi skal forlade termen undertrykkelse, er ikke bare et spørgsmål om ord. Fortællingen om undertrykkelse er en del af den diskursive tåge, der skjuler forandringerne i midler, mål og begrundelser for regeringens handling. Opbygningen af de strafferetlige apparater handler ikke om at undertrykke noget, som allerede er der, det handler om at producere nye realiteter: nye sociale typer så som ghettoernes bandemedlemmer og de omvandrende pædofile ; nye vidensregimer, som den legendariske broken 3 Sammenlænkede grupper af straffefanger, der bliver sat til fysisk krævende arbejde. O.a. 4 Megan s Law er den uformelle betegnelse for love i USA, der kræver at myndighederne stiller oplysninger om seksualforbrydere til rådighed for offentligheden. De enkelte stater beslutter selv, hvilke oplysninger de vil offentliggøre, og hvordan de skal formidles. Sædvanligvis indgår oplysninger om gerningsmandens navn, billede, adresse og forbrydelsens karakter. O.a.

8 162 Praktiske Grunde 1-2 / 2010 windows theory 5 og de konsulenter i bysikkerhed, der spreder denne teori rundt om i verden; nye regeringsprogrammer, bureaukratier, og retorikker; og i sidste ende en anden form for stat. Winkler: Hvad vil den tredje bog i trilogien handle om? Wacquant: Deadly Symbiosis forfølger det gensidige forhold mellem racedeling og den straffende stats opkomst i Amerika for at forklare et tilsyneladende paradoks: at fængsler i stigende grad blev fyldt med sorte efter 1973 selvom kriminaliteten i stigende grad blev begået af hvide på dette tidspunkt. Jeg siger tilsyneladende, fordi fængslet i sit historiske udgangspunk aldrig har været et instrument til bekæmpelse af kriminalitet: Det er et instrument til at styre dårligt stillede og marginaliserede dele af befolkningen, hvilket er en helt anden opgave. Så efter borgerrettighedsbevægelsens højdepunkt er sorte fra de lavere klasser og i de smuldrende ghettoer blevet fængslernes privilegerede klienter, fordi de blev gjort økonomisk overflødige af afindustrialisering, politisk undværlige af den store Hvide Migration til forstæderne, og belastet af den tredobbelte stigmatisering af race, fattigdom og umoral. Jeg demonstrerer dette ved at følge forandringerne i racedominansen i USA som den har udviklet sig fra kolonitiden til i dag gennem fire særlige institutioner, der har fulgt efter hinanden: slaveri, Jim Crow regimets raceterrorisme i de landlige Sydstater, 6 de urbane ghettoer i det industrielle nord, og den nye anordning som efter 1970'erne udgøres af den symbiotiske relation mellem den øde hyperghetto og de neutraliserende fængsler. På input -siden finder jeg, at de stive racemæssige adskillelser har været med til at fremskynde og intensivere drejningen imod denne strafpolitik ved at gøre det muligt at rette den mod en belastet og isoleret del af befolkningen, som resten af borgerne ikke identificerer sig med. På output -siden vil jeg hævde, at kriminaliseringen af den fattigdom, der knytter sig til de kollapsede dele af den indre by, ikke bare har splittet det afroamerikanske samfund. Den har også genskabt race ved at forbinde sort hudfarve med ondsindet kriminalitet (det så kaldte Willie Horton syndrom 7 ); og ved at fremme udelukkelse af dømte fra uddannelse, social omfordeling og politisk deltagelse opretholder denne kriminalisering af storbyens sorte fattige i virkeligheden de- 5 Broken Windows Theory er en teori om, at problemer skal bekæmpes mens de er små; hvis en rude bliver smadret i en bygning, skal den udskiftes med det samme, ellers vil bygningen blive yderligere vandaliseret inden for kort tid. Teorien er blevet brugt som argument for nul-tolerance politikker i kriminalitetsbekæmpelse. O.a. 6 Jim Crow regimet var baseret på et sæt af love i USA, der i perioden mellem 1876 og 1965 var gældende i forskellige amerikanske stater. Lovgivningen ligestillede formelt sorte og hvide amerikanere, men påbød raceadskillelse af en række offentlige områder, så som skoler, hospitaler, busser og restauranter. I realiteten indebar lovene, at den sorte befolkningsgruppe blev påført en række ulemper i forhold til den hvide befolkningsgruppe. O.a. 7 Willie Horton var en straffefange, som under en orlov fra aftjeningen af en livstidsdom begik overfald, røveri og voldtægt. Han kom til at spille en stor rolle i den amerikanske præsidentvalgkamp i 1998, fordi orlovsprogrammet kørte i Massachusetts, hvor Demokraternes kandidat, Michael Dukakis, var guvernør. Dukakis blev kritiseret for sin støtte til orlovsprogrammet og for at ville lade farlige kriminelle, som Willie Horton, terrorisere befolkningen. O.a.

9 Winkler & Wacquant: Straf som neoliberal fattigdomspolitik 163 res marginalisering og retfærdiggør dermed (samtidig) den fortsatte strafferetlige optrapning. Det ømtålelige politiske spørgsmål, der nu rejser sig, er: Vil den første sorte præsident bryde denne skadelige sammenhæng og afkoble forbindelsen mellem sort hudfarve og farlighed, ikke kun på den politiske scene med sin tilstedeværelse og resultater, men i den offentlige politik? Det haster med at rulle den straffende stat tilbage både på grund af den ødelæggende effekt, den har på den sorte del af de lavere klasser, og fordi den fjerner grundlaget for idealet om retfærdighed for alle borgere. Oversat af Jens Arnholtz Hansen

10 164 Praktiske Grunde 1-2 / 2010

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Radikal Ungdom mener:

Radikal Ungdom mener: Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Ghettoer hvad er problemet

Ghettoer hvad er problemet Ghettoer hvad er problemet Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi Konferencen: Sundhedsplejen Udsatte boligområder DPU 12.5.2015 Ord med betydning Ghetto Udsatte boligområder Ghetto Får indhold fra historiske

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Myter om bander hvad er fup, hvad er fakta? SSP-samrådets årsmøde, d. 17. marts 2016 Maria Libak Pedersen

Myter om bander hvad er fup, hvad er fakta? SSP-samrådets årsmøde, d. 17. marts 2016 Maria Libak Pedersen Myter om bander hvad er fup, hvad er fakta? SSP-samrådets årsmøde, d. 17. marts 2016 Maria Libak Pedersen Myte #1: Alle bander er ens Trasher (1927): Der er ikke to bander, der er ens. Konklusionen holder

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

HØJREEKSTREMISME. Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005

HØJREEKSTREMISME. Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005 HØJREEKSTREMISME Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005 Entry: Som regel vælger unge ikke at blive en del af grupperne, fordi de fra starten af er racister.

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester Beslutningsforslag nr. B 229 Folketinget 2009-10 Fremsat den 20. april 2010 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Astrid Krag (SF) og Ole Sohn (SF) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 11.7.2013 PE516.631v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Udkast til forslag til beslutning Eva Joly, for Udviklingsudvalget (PE512.301v01-00) om kastebaseret diskrimination

Læs mere

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi?

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi? Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2015-730-0669 Dok.: 1546836 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Når det selvfølgelige bliver væk. Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige

Når det selvfølgelige bliver væk. Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige Når det selvfølgelige bliver væk Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige Problemstilling Marginalisering social dynamik Valg af marginalisering som oprør Den usynlige marginalisering

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Ghettoer og anti-ghettoer En diagnostik af den nye urbane fattigdom

Ghettoer og anti-ghettoer En diagnostik af den nye urbane fattigdom Ghettoer og anti-ghettoer En diagnostik af den nye urbane fattigdom Loïc Wacquant - i korrespondance med: Troels Schultz Larsen Ph.d.-stipendiat, Institut for Samfund og Globalisering, RUC Det følgende

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7

KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 17.9.2010 2010/2018(INI) KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7 Udkast til betænkning Britta Thomsen (PE442.875v01-00) om kvindelige

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment

Læs mere

DAGSORDEN FOR MØDET I DAG

DAGSORDEN FOR MØDET I DAG Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 425 Offentligt JUSTITSOMRÅDET DAGSORDEN FOR MØDET I DAG Justitsområdet i Grønland Kriminalitet Naalakkersuisut s visioner Lovgivningsefterslæb Efterårssamlingen 16

Læs mere

Klasser og kasser Socialgrupper

Klasser og kasser Socialgrupper Klasser og kasser Klassebegrebet forbindes ofte med Karl Marx. Hans grundtese var, at man kunne opdele befolkningen i de industrialiserede lande i to klasser. Den herskende klasse som udbytter den arbejdende

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

KONFLIKTER. i byggeriet

KONFLIKTER. i byggeriet konflikter _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 31 KONFLIKTER i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS I en virkelighed,

Læs mere

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste?

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? DM Dansk Magisterforening Et værktøj til DM Offentligs tillidsrepræsentanter til medlemsdiskussion og til forhandling med ledelsen 1 Materialet søger

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Bedre boligindsats. Fra Bænk til Bolig

Bedre boligindsats. Fra Bænk til Bolig Mennesker bliver hjemløse af mange forskellige årsager: Hårde økonomiske og sociale reformer, en socialt skæv boligpolitik, voksende ulighed, ensomhed, psykiske problemer og misbrug er blandt de typiske.

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Notat Side 1 af 6 Til Til Socialudvalget Orientering Baggrundsnotat, udviklingshæmmede og psykisk syge med dom. Indledning. I forhold til kriminelle udviklingshæmmede og kriminelle psykisk syge, har kommunerne

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 29.11.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0079/2012 af foreningen "Victoria Revoluției din decembrie '89", og otte andre foreninger, om

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING 1 BILAG III 2 3 PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET 4 ANSØGNING 5 FORMÅL MED PROJEKTET 6 7 8 9 10 Projektet skal stoppe og forebygge kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk i en bydel

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn 2011/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. januar 2012 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS RAMMEAFGØRELSE om bekæmpelse

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.6.2013 2012/2324(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 Raül Romeva i Rueda (PE510.768v01-00) om gennemførelsen af Rådets

Læs mere

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting 1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting Jeg var ung i 70 erne. Jeg er klar over, at mange af jer ikke en gang var født dengang! Men heldigvis kan jeg da spotte en enkelt eller to, som kan huske

Læs mere

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 20.6.2011 ARBEJDSDOKUMENT om de europæiske ligestillingspolitikkers bidrag til bekæmpelsen af ungdomskriminalitet Udvalget

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Karakteropslag dato: 30. august 2004

Karakteropslag dato: 30. august 2004 Formular II = side 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Omprøve S 2004 Juridisk Kandidat-/embedseksamen Ordning:..Ny. Del/delprøve/fase: 1. år af grunduddannelsen

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester Beslutningsforslag nr. B 5 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. oktober 2014 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om ændring af

Læs mere

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch.

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch. Menneskerettigheder og krigens regler Lektion / dato Emne / tema r Arbejdsformer Skriftligt arbejde 1. 2/2 2. 4/2 3. 16/2 Introduktion til dilemmaerne og gruppearbejde Fortsat arbejde med de forskellige

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)30 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 4: NATIONALE UNDERSØGELSER AF, HVORDAN DISKRIMINATION OG RACISME OPLEVES OG

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

Hermed følger til delegationerne en revideret udgave af formandskabets rapport om ovennævnte direktivforslag.

Hermed følger til delegationerne en revideret udgave af formandskabets rapport om ovennævnte direktivforslag. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 2. juni 2010 (03.06) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2010/0064 (COD) 10335/1/10 REV 1 DROIPEN 57 JAI 493 CODEC 493 NOTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet

Læs mere