Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk"

Transkript

1 praktiskegrunde Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / ISSN Straf som neoliberal fattigdomspolitik Karen J. Winkler i samtale med Loïc Wacquant 1 Winkler: Du skriver i din bog, at der er sket en kraftig stigning i den offentlige agitation om lov og orden igennem det sidste kvarte århundrede i USA og at den nu er ved at sprede sig til Europa. Hvorfor kom denne agitation først i Amerika? Hvordan har den manifesteret sig forskelligt i de to regioner? Wacquant: I de tre årtier efter borgerrettighedsbevægelsen toppede, har USA bevæget sig fra at være førende i forhold til en form for progressiv retfærdighed, der stod på spring for at vise menneskeheden vejen til et samfund uden et fængsel (for at citere titlen på en bog af amerikanske strafferetseksperter fra 1975), til at blive fortaler for nul tolerance i politiarbejde og Three Strikes and You re Out, og verdensmester i indespærring. Hvorfor? Det konventionelle svar er, at denne drabelige udvidelse i mængden af straf blev drevet af den stigende kriminalitet. Mais voilà, antallet af ofre er først stagneret og derefter faldet hen over denne periode. Overvej denne simple statistik: USA havde 21 fanger for hver indeks forbrydelser i 1975; tredive år senere er der 125 indespærret for hver forbrydelser. Det betyder, at USA er blevet seks gange mere straffende, når man holder kriminaliteten konstant. For at forklare dette opsving er vi nødt til at bryde med denne kriminalitet-og-straf tænkning og samtidig være opmærksomme på de af fængslernes funktioner, der ligger udover de rent straffende og rehabiliterende. Så opdager vi, at politi, domstole og fængsler, i kølvandet på ghettooptøjerne i 1960'erne, blev brugt til at dæmme op for konsekvenserne af de bymæssige forskydninger, der blev skabt af den økonomiske 1 Det foreliggende interview blev foretaget af Karen J. Winkler fra Chronicle of Higher Education, i forbindelse med præsentationen af Wacquants bog Punishing the Poor. Bogen indgår i en trilogi. De to andre bøger er Urban Outcasts, som er omdrejningspunkt for det interview med Wacquant, som blev præsenteret af Troels Schultz Larsen i Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab 2/2008, og Deadly Symbiosis, som fortsat ikke er udgivet. Tak til Wacquant for rettighederne til teksten.

2 156 Praktiske Grunde 1-2 / 2010 deregulering, og til at disciplinere klassestrukturens nederste lag til den nye økonomis usikre ansættelsesforhold. Det øgede fokus på straf i den strafferetlige politik er ikke et svar på en usikkerhed skabt af kriminalitet, men på en social usikkerhed, som følge af lønarbejdets opsplitning og forstyrrelser i de etnoracemæssige hierarkier. En lignende glidning mod en kriminalisering af de urbant marginaliserede 2 har fejet gennem Vesteuropa med en forsinkelse på to årtier og et par særlige kendetegn. De europæiske samfund, med deres stærke statscentrerede tradition, bruger fortroppen i den strafferetlige kæde, politiet, snarere end bagtroppen, fængslerne, for at tøjle social uorden og fortvivlelse i lavindkomst distrikter. De har i højere grad taget lov og orden til sig på et retorisk plan end i form af konkrete politikker. Dertil kommer, at i stedet for et brutalt skift fra social til en strafferetlig forvaltning af fattigdom, har de kontinentale lande intensiveret begge dele, så man har ekspanderet den sociale beskyttelse og politiets indgriben samtidigt. Men i sidste ende er den dominerende tendens den samme: et kriminaliseringsskift i håndteringen af den offentlige orden, som forener markedets usynlige hånd med den straffende stats jern-næve. Som et resultat heraf er det genopblomstrede fængselsvæsen kommet til at tjene tre formål, der kun har meget lidt med kriminalitetskontrol at gøre: at presse bestemte dele af den postindustrielle arbejderklasse til at tilpasse sig de usikre løn- og arbejdsvilkår; at opbevare de mest uregerlige eller overflødige elementer af denne arbejderklasse; og at genetablere staten som en central autoritet, indenfor det begrænsede domæne den nu tildeler sig selv. Winkler: Hvilken relation ser du mellem denne lov-og-orden-kampagne og andre ændringer i velfærdspolitikken, og ændringerne i hvordan vi behandler de fattige? Wacquant: Den pludselige vækst og forherligelse af straf er en del af en bredere omstrukturering af staten, der også indebærer udskiftning af retten til velfærd med forpligtelsen til workfare (altså tvungen deltagelse i underlødig beskæftigelse som en betingelse for offentlig støtte). Nedskæringerne i den offentlige støtte og opgraderingen af fængselsvæsenet, er to sider af den samme politiske omstrukturering af den sociale og bymæssige orden. I 1971 skrev Frances Fox Piven og Richard Cloward den samfundsvidenskabelige klassiker Regulating the Poor, hvor de foreslog, at ekspansion og nedskæring i niveauet for hjælpen til de fattige følger arbejdsmarkedets cyklusser. Denne model har virket i det halve århundrede, der efterfulgte New Deal. Men i den hypermobile kapitals og de fleksible arbejdsformers tidsalder er denne cykliske vekslen blevet erstattet af en kontinuerlig nedskæring i velfærd kombineret med kraftig vækst i et omhyggeligt og krigerisk strafferetligt bureaukrati. Socialstatens moderlige og integrerende overvågning af de fattige er blevet afløst af en dobbelt regulering af fattigdom 2 Det er svært at oversætte urban marginality helt godt i denne sætning. Det drejer sig på den ene side om et socialt fænomen, urban marginality, men samtidig henviser Wacquant her til den social gruppe, der kriminaliseres, og som han har redegjort mere udførligt for i Urban Outcasts. O.a.

3 Winkler & Wacquant: Straf som neoliberal fattigdomspolitik 157 gennem paternalistiske tiltag bestående af en restriktiv beskæftigelsespolitik (workfare) og ekspansiv indespærringspolitik (prisonfare). Jeg bruger Pierre Bourdieu's begreb bureaukratisk felt (om den række organisationer, der definerer og fordeler offentlige goder) til at bringe disse udviklinger i socialpolitik og kriminalitetspolitik ind i én samlet analytisk ramme. Velfærd omorganiseret til workfare og fængsel frataget sine rehabiliterende prætentioner udgør nu en organisatorisk helhed, der rettes mod de fattige i henhold til en kønsopdelt arbejdsdeling inden for social kontrol: workfare håndterer kvinder og børn, og prisonfare håndterer deres mænd det vil sige disse kvinders ægtemænd, brødre og sønner. Velfærds- og strafferetssystemet er to forskellige former for offentlig politik rettet mod de fattige. Husk for det første at fattighjælp og fængselsstraf har en fælles historisk oprindelse: begge har deres oprindelse i det lange sekstende århundrede, hvor de blev brugt til at indhegne de vagabonder, der var blevet adskilt fra deres sociale oprindelsessted ved overgangen fra feudalisme til kapitalisme, og til at lære dem lønarbejdets etik. For det andet, bortset fra det kønslige aspekt, så er de offentlige støttemodtagere og fængselsindsattes sociale profil (i form af klasse, etnicitet, uddannelse, bolig, familie og sygehistorie, udsættelse for vold osv.) næsten identisk, da begge grupper er rekrutteret blandt samme marginaliserede del af den ufaglærte arbejderklasse. For det tredje; overvågende workfare og neutraliserende fængsler er styret af den samme moral-behavioristiske filosofi og bruger de samme kontrolteknikker, herunder stigmatisering, overvågning, straffende restriktioner og graduerede sanktioner til at rette deres klienters adfærd. Workfare køres som en slags arbejdsmæssig prøvetidsprogram, hvor modtagerne skal opfylde visse adfærdsmæssige kriterier for at bevise deres vilje til at arbejde selv hvis der ikke findes job, eller hvis de ledige stillinger, der er, ikke giver dem mulighed for at forsørge deres familier. I nogle [af USAs] stater skal bistandsklienter stå i kø sammen med prøveløsladte for at gennemgå en månedlig narkotest, hvilket er et krav, hvis de vil opretholde retten til at modtage støtte. I andre [af USAs] stater sender man prøveløsladte, som er hjemløse fordi de ikke kan finde et job, tilbage i fængsel, fordi de ikke lever op til kravet om at opretholde en fast bopæl. Winkler: Kan du præcisere hvad du mener med prisonfare? Wacquant: Som nationens bureaukratiske arm kan staten forsøge at afhjælpe uønskede forhold og adfærdsmønstre på tre måder. Den kan socialisere dem ved at tage højde for deres oprindelse i samfundets kollektive organisering. Den kan medicinere dem ved at behandle dem som individuelle patologier. Eller den kan straffe dem ved at køre sine retshåndhævende agenter frem. Et eksempel kan være tre forskellige måder at håndtere hjemløshed på: ved at bygge lavindkomst boliger, ved at tilbyde psykiatrisk hjælp, eller ved at smide gadens vrag i fængsel. Jeg har udviklet begrebet prisonfare som en analogi til welfare for at kunne begrebsliggøre den strøm af politikker i form af kategorier, programmer og diskurser

4 158 Praktiske Grunde 1-2 / 2010 som håndterer byernes dårligdomme ved hjælp af politi, domstole, fængsler samt de ting der ligger i forlængelse heraf. Det drejer sig for eksempel om prøvetids- og prøveløsladelsesforanstaltninger, som i dag fører tilsyn med fem millioner mennesker ud over de to millioner, der er bag tremmer. Men det handler også om udbredelsen af computerstyrede databaser om kriminelle, som dækker omkring tredive millioner, og om de profilerings- og overvågningssystemer de understøtter (såsom baggrundstjek fra arbejdsgiveres og ejendomsmægleres side). Prisonfare omfatter også den strøm af forestillinger om kriminelle som spredes af såvel forskere og politikere som af kulturindustrier, der lever af frygten for kriminalitet og som holder liv i en medieoffentlighed, der består i at tale nedsættende om straffede personer (de natlige nyheder, reality shows som Cops og America's Most Wanted, og løbende rantings som dem af Nancy Grace på CNN). Winkler: Du har gjort opmærksom på, at kriminologer på den ene side og de der forsker i socialpolitik på den anden side, ikke har viet hinandens arbejde megen opmærksomhed. Hvorfor forholder det sig sådan, og hvilken betydning har det? Wacquant: Denne gensidige uvidenhed afspejler det faktum, at de fleste forskere accepterer den prækonstruerede forståelse af deres forskningsobjekt, som den sociale virkelighed og de statslige embedsmænds bekymringer foreskriver. Men det er også en konsekvens af institutionel inerti og intellektuel træghed. I slutningen af det nittende århundrede blev de sociale spørgsmål adskilt fra de strafferetlige spørgsmål med opkomsten af fagforeninger og socialt arbejde på den ene side og udviklingen af straffedomstole og korrektionsfængsler på den anden side. I takt med at disse to problemer i stigende grad blev behandlet af forskellige institutioner, blev de også studeret af forskellige akademiske discipliner, repræsenteret ved velfærdsstudier og kriminologi. Men da den Fordistisk-Keynesianske pagt, som var forankret i stabilt fabriksarbejde og beskyttende velfærd, i slutningen af det tyvende århundrede kom i opbrud, oplevede man en fornyet sammensmeltning og sammenblanding af de sociale og de strafferetlige spørgsmål. Kort sagt, de etablerede definitioner på social velfærd og strafferet er produkter af politiske og videnskabelige selvfølgeligheder, som er blevet overhalet af den historiske virkelighed. I dag kan du ikke studere udviklingen i strafferetspolitikker uden at tage højde for udviklingen i socialpolitikken og omvendt. Du kan ikke forstå tendenser i lovovertrædelser uden at inddrage det hav af ændringer, der er sket i fremskaffelsen af velfærd, offentlige boliger, familiepleje, og relaterede statslige programmer, der udgør væsentlige livsbetingelser for den del af befolkningen, der påvirkes mest af gadekriminalitet (både som gerningsmænd og ofre). Omvendt kan du ikke kortlægge de usikkerhedsmomenter, der opleves af modtagere af velfærdsydelser, hvis du ignorerer det faktum, at de er indlejret i husholdninger og kvarterer, der er tvunget til at være involveret i ulovlige aktiviteter og som destabiliseres af politiets og fængslernes kontinuerlige indtrængen. Hvordan kan de forsømte bydeles beboere

5 Winkler & Wacquant: Straf som neoliberal fattigdomspolitik 159 opnå et minimum af social stabilitet, når halvdelen af de lokale unge mænd er forvist til et liv bag tremmer og den anden halvdel ikke kan finde job på grund af den systematiserede kontrol af straffeattester? Den straffende stat er blevet en vigtig drivkraft bag den sociale stratificering og en mægtig kulturel maskine, der har meget stor betydning for de fattiges skæbne. Det kan ingen seriøs forsker i fattigdom eller ulighed tillade sig at overse. Så jeg siger: Velfærds- og strafferetsforskere, foren jer! I har intet andet at miste end jeres begrebsmæssige lænker! Winkler: Du hævder, at denne udvikling er en del af den neoliberale stats opkomst. Kan du definere den neoliberale stat? Wacquant: Økonomer har præsenteret en forståelse af neoliberalisme, der sætter den lig med fri markeds -styring og lille stat. Men det er ideologien om neoliberalisme, ikke dens realitet! Sociologien om den faktisk eksisterende neoliberalisme synliggør, at det drejer sig om opbygningen af en kentaur-stat, der er liberal i toppen og paternalistisk i bunden. Den nyliberale Leviathan praktiserer laissez faire og laissez passer overfor de store virksomheder og de øverste klasser, på det niveau hvor årsagerne til ulighed skabes. Men den er voldsomt indgribende og autoritær, når den skal håndtere de ødelæggende konsekvenser, som den økonomiske deregulering har for dem i den lavere ende af klassespektret. Mod økonomernes tynde forståelse vil jeg foreslå en tyk sociologisk karakterisering af neoliberalisme, der tilføjer tre komponenter til markedsstyring: overvågende workfare, et påtrændende politi- og fængselssystem, og de kulturelle fortællinger om det personlige ansvar, der holder det hele sammen. Punishing the Poor viser, at ligesom overvågende workfare er den overudviklede og hyperaktive strafferetlige stat, der har rejst sig i USA for at dæmme op for følgevirkningerne af den sociale usikkerhed, ikke en afvigelse fra neoliberalisme, men en af dens bestanddele. Sammenhængen mellem økonomisk neoliberalisme og fængselsvæsenets ekspansion er i øvrigt indlysende, så snart man anlægger et internationalt perspektiv: Det er ikke tilfældigt, at England vandt titlen som den mest indespærrende stat i Vesteuropa under Blair, mens Chile vandt titlen i Sydamerika. Winkler: Er de politiske ændringer, der har produceret denne Kentaur-state, bevidste? Wacquant: Det er et vanskeligt spørgsmål: Alle offentlige politikker skyldes en kombination af ledelsesmæssige hensigter, bureaukratiske grupperinger, organisatoriske forandringer, praktiske forsøg og hensyntagen til forestående valg. Så der er politiske hensigter, der opererer på flere niveauer, men den overordnede udformning af den neoliberale stat er ikke resultatet af rationel planlægning. Ikke i Amerika, i hvert fald, hvilket muligvis skyldes den ekstreme opsplitning af det bureaukratiske felt. Jeg er meget afvisende overfor en konspiratorisk forståelse af historien, som forklarer den

6 160 Praktiske Grunde 1-2 / 2010 repressive drejning med alvidende magthaveres bevidste stræben efter at gennemføre en plan, eller opfattelser der anser denne drejning som en nødvendig konsekvens af udviklingstendenser i overordnede samfundsstrukturer, hvad enten det er kapitalisme, racisme, eller total overvågning. I forhold til den dæmoniske myte om det fængsel-industrielle kompleks, har jeg vist, at boomet i antallet af indsatte ikke er drevet af søgen efter profit og i endnu mindre grad af ønsket om at udnytte de indsattes arbejdskraft (hvis det var tilfældet, hvorfor er det så under 0,5% af de indsatte, der arbejder for virksomheder?). Der er i langt højere grad tale om en del af et politisk projekt, der handler om at (om)skabe staten. Mod den Foucault inspirerede forståelse af straf som noget altomfavnende viser jeg, at udbredelsen af den straffende stat ikke forgrener sig til alle dele af den sociale organisme, men er målrettet mod de stigmatiserede grupper, der er fanget på bunden af det klassemæssige og stedlige hierarki. I dag lever Amerikas bymæssige subproletariat i et straffende samfund, men det gør mellem- og overklasserne i Amerikas storbyer bestemt ikke. Sammensmeltningen af workfare og prisonfare er ikke resultatet af et ondsindet design, men resultatet af en gradvis konvergens i kampe der udkæmpes inden for tre forskellige områder for offentlige aktiviteter, nemlig den lavtlønnede del af arbejdsmarkedet, den offentlige forsørgelse og støtte, og strafferet. Hvert af disse konfliktfelter har deres egne agenter og problematikker, men efter midten af 1970'erne blev de forbundet med hinanden af det forhold, at de vedrører det samme foragtede klientel; at de alle domineres af de samme moralske behavioristiske og racistiske stigmatiserende forståelsesrammer; og at landets politiske institutioner og borgerlige kultur gør det enormt attraktivt at anlægge den samme straffefokuserede holdning over for både bistandsmodtagere og kriminelle, som samtidig er dem, der står først i køen, når det dårlige arbejde skal fordeles. Men ligesom neoliberalismen var denne glubende strafferetlige ofringsmaskine, som Amerika har skabt, ikke en forudbestemt nødvendighed. Andre historiske veje ud af 1960'ernes uro var åbne og er fortsat åbne. Winkler: Du skriver, at kampagnen for lov og orden er en symbolsk demonstration og sammenligner den med pornografi. Hvad mener du med det? Wacquant: En af udfordringerne ved Punishing the Poor er at overvinde den rituelle modsætning mellem materialistiske tilgange, som nedstammer fra Karl Marx, og symbolske tilgange, inspireret af Émile Durkheim. Den første tilgang ser velfærd og strafferetssystemet som instrumenter, der bruges til klassekontrol mens den anden tilgang fortolker dem som hjælpemidler til at kommunikere normer og samfundssammenhold. I virkeligheden er fængsler så komplekse institutioner, at de tjener begge funktioner samtidigt eller over tid. Det er vigtigt at bemærke den symbolske dimension af straffen på et tidspunkt, hvor strafferets politik i stigende grad er drevet af en løbsk strøm af maleriske betragtninger. Overalt er kriminalitetsbekæmpelse blevet forandret til et grotesk teater for

7 Winkler & Wacquant: Straf som neoliberal fattigdomspolitik 161 borgerlig moralisering, som folkevalgte embedsmænd bruger til at synliggøre deres maskuline sider og fordømme de uværdigt trængende, så de kan kompensere for det underskud af legitimitet, de lider af, fordi de har opgivet at fastholde socialstatens beskyttende funktioner på den sociale og økonomiske front. Politikere går ind for foranstaltninger så som udgangsforbud for unge, automatiske livstidsdomme for flergangsforbrydere eller chain gangs 3 i stribede uniformer der er fuldstændig værdiløse ud fra den praktiske kriminalitetsbekæmpelses synspunkt, så længe de er velegnede til at lufte hadefulde følelser og spille på grænsen mellem os, de lovlydige arbejdende familier, og dem, den modbydelige underklasse. Den ophedede kampagne for at få sortlistet og forvist seksualforbrydere er, for eksempel, uforståelig ud fra en streng rationel tilgang til kriminalitetskontrol. Ud fra en ren instrumentel rationalitet giver det f.eks. ingen mening, at der sker en udbredelse af regler så som Megan s Law 4 samtidig med at antallet af seksualforbrydelser falder; det vil blot føre til at tidligere seksualforbrydere genoplever deres ydmygelse, hvilket vil presse dem ud i en lyssky tilværelse og dermed øge risikoen for at de gentager forbrydelsen. Men det giver god mening, hvis man tager hensyn til, at det at behandle seksualforbrydere som moralsk affald, der skal brændes, er med til at forskyde den kollektive bekymring fra at handle om arbejde, familie og seksualitet til i højere grad at fokusere på grufulde lovovertrædere, og derved medvirker det til symbolsk at cementere den moralske enhed blandt dem, der definerer sig selv som modsætningen til disse lovovertrædere. Winkler: Hvad er det lov og orden retorik og politik skjuler? Du siger, at det ikke er et spørgsmål om undertrykkelse men produktion? Wacquant: Det pornografiske lov-og-orden teater er det, Kenneth Burke kalder en terministisk afskærmning : en ritualiseret kulturel forestilling, som fjerner opmærksomhed fra de nye sociale spørgsmål i det enogtyvende århundrede, nemlig generaliseringen af usikkerhed i ansættelsesforholdene og de mange konsekvenser den har for de postindustrielle arbejdstageres muligheder og livsstrategier. At sige at vi skal forlade termen undertrykkelse, er ikke bare et spørgsmål om ord. Fortællingen om undertrykkelse er en del af den diskursive tåge, der skjuler forandringerne i midler, mål og begrundelser for regeringens handling. Opbygningen af de strafferetlige apparater handler ikke om at undertrykke noget, som allerede er der, det handler om at producere nye realiteter: nye sociale typer så som ghettoernes bandemedlemmer og de omvandrende pædofile ; nye vidensregimer, som den legendariske broken 3 Sammenlænkede grupper af straffefanger, der bliver sat til fysisk krævende arbejde. O.a. 4 Megan s Law er den uformelle betegnelse for love i USA, der kræver at myndighederne stiller oplysninger om seksualforbrydere til rådighed for offentligheden. De enkelte stater beslutter selv, hvilke oplysninger de vil offentliggøre, og hvordan de skal formidles. Sædvanligvis indgår oplysninger om gerningsmandens navn, billede, adresse og forbrydelsens karakter. O.a.

8 162 Praktiske Grunde 1-2 / 2010 windows theory 5 og de konsulenter i bysikkerhed, der spreder denne teori rundt om i verden; nye regeringsprogrammer, bureaukratier, og retorikker; og i sidste ende en anden form for stat. Winkler: Hvad vil den tredje bog i trilogien handle om? Wacquant: Deadly Symbiosis forfølger det gensidige forhold mellem racedeling og den straffende stats opkomst i Amerika for at forklare et tilsyneladende paradoks: at fængsler i stigende grad blev fyldt med sorte efter 1973 selvom kriminaliteten i stigende grad blev begået af hvide på dette tidspunkt. Jeg siger tilsyneladende, fordi fængslet i sit historiske udgangspunk aldrig har været et instrument til bekæmpelse af kriminalitet: Det er et instrument til at styre dårligt stillede og marginaliserede dele af befolkningen, hvilket er en helt anden opgave. Så efter borgerrettighedsbevægelsens højdepunkt er sorte fra de lavere klasser og i de smuldrende ghettoer blevet fængslernes privilegerede klienter, fordi de blev gjort økonomisk overflødige af afindustrialisering, politisk undværlige af den store Hvide Migration til forstæderne, og belastet af den tredobbelte stigmatisering af race, fattigdom og umoral. Jeg demonstrerer dette ved at følge forandringerne i racedominansen i USA som den har udviklet sig fra kolonitiden til i dag gennem fire særlige institutioner, der har fulgt efter hinanden: slaveri, Jim Crow regimets raceterrorisme i de landlige Sydstater, 6 de urbane ghettoer i det industrielle nord, og den nye anordning som efter 1970'erne udgøres af den symbiotiske relation mellem den øde hyperghetto og de neutraliserende fængsler. På input -siden finder jeg, at de stive racemæssige adskillelser har været med til at fremskynde og intensivere drejningen imod denne strafpolitik ved at gøre det muligt at rette den mod en belastet og isoleret del af befolkningen, som resten af borgerne ikke identificerer sig med. På output -siden vil jeg hævde, at kriminaliseringen af den fattigdom, der knytter sig til de kollapsede dele af den indre by, ikke bare har splittet det afroamerikanske samfund. Den har også genskabt race ved at forbinde sort hudfarve med ondsindet kriminalitet (det så kaldte Willie Horton syndrom 7 ); og ved at fremme udelukkelse af dømte fra uddannelse, social omfordeling og politisk deltagelse opretholder denne kriminalisering af storbyens sorte fattige i virkeligheden de- 5 Broken Windows Theory er en teori om, at problemer skal bekæmpes mens de er små; hvis en rude bliver smadret i en bygning, skal den udskiftes med det samme, ellers vil bygningen blive yderligere vandaliseret inden for kort tid. Teorien er blevet brugt som argument for nul-tolerance politikker i kriminalitetsbekæmpelse. O.a. 6 Jim Crow regimet var baseret på et sæt af love i USA, der i perioden mellem 1876 og 1965 var gældende i forskellige amerikanske stater. Lovgivningen ligestillede formelt sorte og hvide amerikanere, men påbød raceadskillelse af en række offentlige områder, så som skoler, hospitaler, busser og restauranter. I realiteten indebar lovene, at den sorte befolkningsgruppe blev påført en række ulemper i forhold til den hvide befolkningsgruppe. O.a. 7 Willie Horton var en straffefange, som under en orlov fra aftjeningen af en livstidsdom begik overfald, røveri og voldtægt. Han kom til at spille en stor rolle i den amerikanske præsidentvalgkamp i 1998, fordi orlovsprogrammet kørte i Massachusetts, hvor Demokraternes kandidat, Michael Dukakis, var guvernør. Dukakis blev kritiseret for sin støtte til orlovsprogrammet og for at ville lade farlige kriminelle, som Willie Horton, terrorisere befolkningen. O.a.

9 Winkler & Wacquant: Straf som neoliberal fattigdomspolitik 163 res marginalisering og retfærdiggør dermed (samtidig) den fortsatte strafferetlige optrapning. Det ømtålelige politiske spørgsmål, der nu rejser sig, er: Vil den første sorte præsident bryde denne skadelige sammenhæng og afkoble forbindelsen mellem sort hudfarve og farlighed, ikke kun på den politiske scene med sin tilstedeværelse og resultater, men i den offentlige politik? Det haster med at rulle den straffende stat tilbage både på grund af den ødelæggende effekt, den har på den sorte del af de lavere klasser, og fordi den fjerner grundlaget for idealet om retfærdighed for alle borgere. Oversat af Jens Arnholtz Hansen

10 164 Praktiske Grunde 1-2 / 2010

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Ghettoer og anti-ghettoer En diagnostik af den nye urbane fattigdom

Ghettoer og anti-ghettoer En diagnostik af den nye urbane fattigdom Ghettoer og anti-ghettoer En diagnostik af den nye urbane fattigdom Loïc Wacquant - i korrespondance med: Troels Schultz Larsen Ph.d.-stipendiat, Institut for Samfund og Globalisering, RUC Det følgende

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater:

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater: Naboskab til alle Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 25. - 29. juni 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Der er gennemført 1.006

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

praktiske grunde 2014 : 1-2 WACQUANT !!!!!! !!!!!!!! nordisk! tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab! www.praktiskegrunde.

praktiske grunde 2014 : 1-2 WACQUANT !!!!!! !!!!!!!! nordisk! tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab! www.praktiskegrunde. ! praktiske grunde!!!!!! nordisk! tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab! www.praktiskegrunde.dk issn 1902-2271 8. årgang!!!!!!!! 2014 : 1-2! WACQUANT praktiske grunde Nordisk tidsskrift for kultur-

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010 Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og Til deltagerne. Tak for interesse og lydhørhed. Her er min powerpointpræsentation, som dog kun rummer stikord. Spørgsmålet om, hvorvidt problemet i de 29

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Big data fra objektive kriterier til general og specifik forebyggelse i en SSP kontekst. Oplæg v/rené Bøye

Big data fra objektive kriterier til general og specifik forebyggelse i en SSP kontekst. Oplæg v/rené Bøye Big data fra objektive kriterier til general og specifik forebyggelse i en SSP kontekst Oplæg v/rené Bøye Agenda Velkomst og indledning. Big Data. Historik. om at udfinde kriminalitet og kriminelle. Risiko

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Retspolitik Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Alle er lige for loven og har ret til at blive mødt med anerkendelse - uanset hvem de er, hvad de har gjort, eller hvilken livssituation de står i.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Kreativ projektledelse i kaos

Kreativ projektledelse i kaos Kreativ projektledelse i kaos På et fortov i Rom spurgte min søn mig engang, om der overhovedet ikke fandtes regler i den italienske trafik. Han så kun et virvar af mennesker, scootere og biler; han hørte

Læs mere

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol SOCIAL KONTROL Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol Den brede: samfundets sammenhængskraft sammenligning og diskussion af samfundstyper (f.eks. Durkheim) Mellem: magt og magtudøvelse

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Ole Thyssen: Værdiledelse Om organisationer og etik Gyldendal, 1997 ISBN 8700311782

Ole Thyssen: Værdiledelse Om organisationer og etik Gyldendal, 1997 ISBN 8700311782 Ole Thyssen: Værdiledelse Om organisationer og etik Gyldendal, 1997 ISBN 8700311782 Resume Værdiledelse er en 90'er-model inden for virksomhedsledelse, som inddrager andre end økonomiske hensyn, f.eks.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET

DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET 02 INTRODUKTION De menneskerettigheder, du har i det virkelige liv, gælder også, når du er online! I denne guide kan du læse om dine menneskerettigheder,

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Kampagne: Retten til at organisere sig

Kampagne: Retten til at organisere sig Kampagne: Retten til at organisere sig Kære lokalgrupper, Som I forhåbentligt har hørt om, skal vi i SUF her i december og januar lave den svedigste kampagne med parolen Retten til at organisere sig. Kampagnen

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en reform af Kriminalforsorgen i Frihed

Forslag til folketingsbeslutning om en reform af Kriminalforsorgen i Frihed Beslutningsforslag nr. B 63 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1 Indhold Bilag 1 tabel: foreningsmedlemsskaber, aktivitetsformer og politisk effektivitetsfølelse: Goul Andersen,2004 s. 94 Tabel 4.2... 2 Bilag 2 tabel: sofavælgere: Goul Andersen,2004 s. 85 Tabel 5.6...

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København.

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Hvad er VINK En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Styrker kontakt og dialog med udsatte unge, der kan være tiltrukket af ekstreme religiøse eller politiske fællesskaber

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen

Læs mere

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Det er som regel lederen, der slår tonen an Men ikke alle er lige konstruktive Krav Regler Kontrol Den forkerte chef kan give dig hovedpine Og

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere