HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

Transkript

1 HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller

2 OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen af en refleksiv, strategisk sundhedsledelse i arbejdslivet Hvordan kan organisationen lære at blive sundhedsfremmende via inddragelse af medarbejderne? Fuldt finansieret af Roskilde Universitet Vejledere: Henrik Lund og Helge Hvid Start juni 2012, slut maj 2015

3 OM PH.D.PROJEKTET AFSÆT En nysgerrig magtteoretisk tilgang til sundhed To diskussioner trænger sig på: Skal vi have sundhedsfremme (på arbejdspladsen) Der er en ulighed i sundhed Usundhed er et økonomisk problem Sundhed skal være for alle Arbejdspladsen/arbejdsstyrken som arena Hvordan skal sundhedsfremme ledes? Intervention er et moralsk spørgsmål Hvordan sikrer vi at medarbejdere ikke marginaliseres socialt, fagligt, økonomisk? Kan inddragelse være vejen frem?

4 BEGREBER: SUNDHEDSFREMME ET TEORETISK BLIK Foucault og biomagt Staten har interesse i en sund befolkning Kapitalismen har interesse i en sund arbejdskraft Medarbejderne har (måske) interesse i at være sunde Fra beskyttelse til fordring Et paradigmeskift i sundhedsfremme på vej Fra risikokonstruktion og medicin mod et humanistisk sundhedsbillede En win-win-win? Er humanismen ensbetydende med hensyn? Hvordan forholder vi os som forskere og praktikere til dilemmaer og ambivalenser omkring sundhed?

5 BEGREBER: KROPPEN EN NØDVENDIG FORSTÅELSE Fænomen Krop er noget vi er, gør og oplever gennem Distinktion Kroppen er båret og synlig Kroppen adskiller os fra andre (fysisk og socialt) Risikokonstruktioner og idealer skaber holdninger til kroppen Kroppen kategoriserer distingverer Positionering Kroppen er et (stadigt større) magtmiddel (noget vi bruger) Både i forhold til andre og vores selvforståelse Vi opnår anerkendelse, stigmatisering Kulturelle fællesskaber omkring kroppen Sundhed er et særligt sæt holdninger til kroppen

6 BEGREBER: SUNDHED, PERSONLIGHED OG MOTIVATION Kategorisering af den (u)sunde Sundhedsbilleder skabes ud fra risikoforståelse, kropsidealer, anerkendelsespotentialer mv. Sundheden har betydning for, hvordan vi ser os selv og andre Vi kategoriseres ud fra vores adfærd og krop Ressourcer, anerkendelse, marginalisering og stigma skabes i relationen Sunde valg Sundhed og sundhedsadfærd fremstilles som et valg Sundhedsfremme fokuserer på ressourcerne for valg Settings, nudging, coaching, mindfulness, inskriptioner mv. Det sunde valg får betydning for, hvordan vi bliver set Vi tildeles et individuelt ansvar for vores valg og adfærd Hvad gør vi, når vi stilles til ansvar for noget, vi ikke kan leve op til? Vi ændrer adfærd, søger fællesskab eller internaliserer uansvarligheden Sundhed og fællesskab Barrierer og muligheder for at træffe valg Sundhed forhandles altid i relationer

7 ARBEJDET SOM ARENA FOR SUNDHEDSFREMME Hensynet til virksomheden Produktivitet Sygefravær Fastholdelse Hensynet til samfundet CSR strategi Socialt ansvar Hensynet til medarbejderne Arbejdsmiljø/-glæde Social (dis)integration Modsatrettede svar udfordrer sundhedsledelse og skaber ambivalens

8 BEGREBER: SUNDHEDSLEDELSE Sundhedsledelse når sundhed bliver strategisk Ledelse handler om at skabe rammer, påvirke og tage styring Sundhedsetik Hvilken metode er bedst? (Et relativistisk bud) Hvilke krav kan man stille? (afhænger af etik) Hvordan føres dialog om sundhed? Hvordan skabes rammer, som skaber ressourcer til at træffe sunde valg?

9 CASES Samarbejde med store virksomheder, der arbejder med medarbejderinddragende sundhedsfremmeinitiativer og innovative sundhedsfremmestrategier (forskningscentre, kommuner, store private virksomheder) To virksomheder vælges som hovedcases Interesse: Hvad lærer virksomheden af disse initiativer? Og hvad kunne de have lært? Ambition: Hvordan kan jeg være med til at kvalificere denne læring? Igangværende casestudie Kommunale medarbejdere inden for vejvedligeholdelse 2-årigt projekt der skal skabe viden om fremtidig sundhedsstrategi

10 ET EKSEMPEL FRA EN CASE SETTING: DIALOGMØDE OM SUNDHEDSINITIATIVER Arbejde med sundhed er en selvfølge. Projektledelsen implementerer en stærk sundhedsetik, der handler om fysisk sundhed Der spørges ikke til deltagernes sundhedsforståelse Dialogmøder domineres af de positive (sunde) medarbejdere Et særligt magtrum udfoldes Kritik om ting som arbejdsforhold og indflydelse ses som uproduktivt man må tage ja-hatten på Medarbejderne kommer med bud på sundhedsfremmeinitiativer Projektledelsen melder ud, at de videregiver ønskerne til MEDudvalget, der skal træffe beslutninger Ambivalens på alle niveauer af organisationen Legitimiteten af sundhedsfremme Blikket for forskellighed Fysisk sundhedsforståelse båret frem af nøglepersoner Stor sundheds- og kropsbevidsthed Men hierarkisering af forståelser

11 HVORDAN SUNDHEDSLEDELSE? HVIS JEG NU VAR ARBEJDSMILJØPRAKTIKER Handlekompetence kommer gennem indflydelse, selvværd, selvtillid Alt dette opbygges gennem relationer Arbejdsmiljøarbejdet og ledelsen som udgangspunkt Relationerne og handlekompetencen skal dyrkes Erfaringer skal føre til handling på alle niveauer sundhedsarbejdet skal være forbundet til både top og bund Hvem skal lede? Sundhed handler om krop, personlighed Lederskabet og motivationen skal komme nedefra Best practice vs. at skrive en drejebog Behovet for en demokratisk sundhedsforståelse Sundhedsetik er op til organisationen refleksivitet er nødvendig

12 TAK! Jeppe Møller, Ph.D. studerende //