Systemstillads offshore

Transkript

1 Efteruddannelsesudvalget for bygge-/anlæg og industri (BAI) Systemstillads offshore Opgavehæfte Undervisningsministeriet, Materialet er revideret og udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge /anlæg og industri (BAI) i sarbejde med Per Klarskov Ingeman AMU-vest. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet Systemstillads offshore, udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Per Klarskov Ingeman AMU-vest. otomatrialet der er brugt er venligst stillet til rådighed af AMU-vest og Per Klarskov Ingeman AMU-vest.

2 2

3 Opgavesamling. Teoriopgave nr Hvor meget er 1 kn? 2. I hvor mange belastningsklasser kan et stillads placeres? 3. Nævn mindst 5 ting, som påvirker hvor meget en gitterdrager kan belastes. 4. Hvordan samles gitterdragere? 5. Hvad er den tilladelige belastning for en gitterdrager som har en udkragning på 1,5 meter? 3

4 6. Hvad har betydning for ristenes bæreevne? 7. Hvad skal man være opmærksom på hvis en rist er tilskåret? 8. Hvilke forhold skal man være opmærksom på, når der anvendes kædeophæng i forbindelse med stilladsmontage? 9. Hvad er den maksimale belastning for ophængsbeslag der bruges til riste? 4

5 Teoriopgave nr Hvilke nominelle standardlængder og hvilke kompatible ekstralængder fås Alustar systemstillads i? Montage vejledning ALU-star 2. Hvor langt er der mellem rosetterne på søjlerne? 3. Hvilke typer tværbjælker findes der og hvori består forskellen? 4. Hvad er tilladt bøjningsmomentet på rør (R0E)? 5. I hvilken belastningsklasse kan en planke på 3 m placeres? 5

6 Teoriopgave nr Ved belastning fra 2 fag, og med LB på 1,00m og TB på 3,00m kan ALUSTAR systemstillads henregnes til klasse? 7. Hvilken længde fås planke type 1 i? 8. Hvor stor aksiallast kan en justerbar fodsokkel (odspindel) klare? 9. Hvor bruges rosetmøtrik KRM? 10. Med to bolte i stød, hvor stort et træk kan en søjle klare? 6

7 Teoriopgave nr Når der udlægges underlagsplanker, hvor tykke skal de som min. være? 2. Hvad skal man foretage sig inden stilladsmontage? 3. Hvornår slås kilerne fast? 4. Hvor mange fag må der være mellem diagonalerne og hvordan skal de monteres i forhold til søjlen? 5. Hvordan samles søjlerne når de forlænges nedad (fx et hængestillads)? 7

8 Teoriopgave nr.4 1. Hvornår kan man undlade at montere bolte/hurtigbolte i de øverste søjler? 2. Hvordan skal standard fodliste monteres på langsiden? 3. Hvor mange diagonaler skal der bruges, når der laves udbygninger over flere fag? 4. Hvordan monteres stiger i ALUSTAR systemstillads? 5. Hvordan monteres ekstra trappetrin i ALUSTAR systemstillads? 8

9 Last i søjle søjle jf l b 4 k ( l 0,25) ( b 0,25) l b p ( l 0,1) ( b 0,1) Ad da Ad l b ( 1 ) 0, 5 l b 2 Last på TB TB jf l b 2 k ( l 0,25) l p ( l 0,1) Ad da Ad l b (1 ) l 2 Last på rør rør l b jf 2 Jævn fordelt last Koncentreret last Personlast Last på delarealet k p da l1 Ad l b ( ) l 2 jf k på 0,5m 0,5m p på 0,2m 0,2m da A d ( 1 ) 2 Klasse A: B: C: D: 1 0,75 kn/m 2 1,5 kn 1,0 kn 2 1,50 kn/m 2 1,5 kn 1,0 kn 3 2,00 kn/m 2 1,5 kn 1,0 kn 4 3,00 kn/m 2 3,0 kn 1,0 kn 5,0 kn/m 2 0,4 A 5 4,50 kn/m 2 3,0 kn 1,0 kn 7,5 kn/m 2 0,4 A 6 6,00 kn/m 2 3,0 kn 1,0 kn 10 kn/m 2 0,5 A Egenvægt belastning ( E: ) beregnes som lastekrav A: -Total belastning ( tot ) = Egenvægt + nyttelast. ** *** Ad (1 ) = 0,8 (80%) i klasserne 4 og 5 l 1 = l (1 ) - 0, Ad (1 ) = 0,75 (75%) i klasse 6 l 2 = l - 0,5 2 Ad Ad 9

10 Søjler: Lastkrav A Jævn fordelt last iflg. DS/EN Stilladsklasse 3 Længde 3,00m Bredde 1,50m Lastkrav B Koncentreret last iflg. DS/EN Stilladsklasse 3 Længde 3,00m Bredde 1,50m Lastkrav C Personlast iflg. DS/EN Stilladsklasse 3 Længde 3,00m Bredde 1,50m Lastkrav D Last på delareal iflg. DS/EN Stilladsklasse 4 Længde 3,00m Bredde 1,50m 10

11 Tværbjælker: Lastkrav A Jævn fordelt last iflg. DS/EN Stilladsklasse 3 Længde 3,00m Bredde 1,50m Lastkrav B Koncentreret last iflg. DS/EN Stilladsklasse 3 Længde 3,00m Bredde 1,50m Lastkrav C Personlast iflg. DS/EN Stilladsklasse 3 Længde 3,00m Bredde 1,50m Lastkrav D Last på delareal iflg. DS/EN Stilladsklasse 4 Længde 3,00m Bredde 1,50m 11

12 Rør: Lastkrav A Jævn fordelt last iflg. DS/EN Stilladsklasse 3 Længde 3,00m Bredde 1,50m Lastkrav B Koncentreret last iflg. DS/EN Stilladsklasse 3 Længde 3,00m Bredde 1,50m Lastkrav C Personlast iflg. DS/EN Stilladsklasse 3 Længde 3,00m Bredde 1,50m Lastkrav D Last på delareal iflg. DS/EN Stilladsklasse 4 Længde 3,00m Bredde 1,50m 12

13 Det viste stillads er et frithængende rummeligt stillads. Stilladset er 3 felter á 3m. lang Stilladset er 3 felter á 1,50m. bred. Stilladset henregnes til belastningsklasse Hvor stort er søjletrykket i de forskellige lastkrav (A-B-C)? 2. Hvor stor er belastningen på de forskellige tværbjælker? 3. Hvor stor er belastningen på de forskellige strøer? 4. Hvor stor skal trykudligneren mindst være når der opstilles på fint sand løst lagret? 5. Hvis stilladset ophænges i et 4mm. stålrør (fri rørende), hvor langt ude på røret må søjlen da monteres? obs: Stilladset er set fra oven. 13

14 Nødvendig længde på trykudligner. Søjletryk kn. Underlagets bæreevne = kn. m 2 = m 2 m 2 m 2 Bredde på planken = m = længde i meter Type 1 mindst 0,15 x 0,15 m. Type 2 mindst 0,2 x 0,2 m. Type 3 mindst 0,4 x 0,4 m. Type 4 mindst 0,6 x 0,6 m. Underlagets bæreevne og deraf følgende krav til fundamenteringstype ved forskelligt søjletryk Søjletryk 4,8 kn 7,5 kn 18 kn 28 kn Underlag Bæreevne Krævet fundamenteringstype Stabilt grus 500 kn/m Asfalt på vej og gade 500 kn/m Groft sand, fast lagret 375 kn/m Asfalt på fortov og P-plads 300 kn/m int sand, fast lagret 250 kn/m int sand, løst lagret 125 kn/m Ler, ikke fast og tør 80 kn/m

15 Belastning på rør orenklede formler for beregning af bøjningsmoment 15

16 Punktbelastning på enden af et rør som kun er ophængt i den ene ende fri rørende. Moment M = l Kraft M = l Længde M l = Belastning Jævn fordelt belastning på et rør som kun er ophængt i den ene ende fri rørende. M = l 2 = M 2 l M 2 l = Punktbelastning midt på et rør som er ophængt i begge ender. M = l 4 = M 4 l l = M 4 -½- Punktbelastning på en varierende afstand fra fast punkt på et rør som er ophængt i begge ender. M = l1 l l 2 M l = l1 l 2 l = l1 l M 2 Jævn fordelt belastning på et rør som er ophængt i begge ender. M = l 8 = M 8 l l = M 8 Jævn fordelt belastning midt på et rør som er ophængt i begge ender. M = l ( 2 2 l1 ) 4 M 2 = l l1 ( ) 2 4 M 4 l1 l = 2 16

17 Tabeller for stålrør (48,3 x 4,0 mm) Vægt og måleenheder Vægt Mål 1 kn = 100 kg 1 km = 1000 m 1 kn = 1000 N 1 m = 100 cm 1 kg = 10 N 1 cm = 10 mm Data på rør Data på rør type: Vægt pr. løbende meter. Tilladt bøjningsmoment: Alustar rør 1,85 kg 0,8 kn/m Stålrør 48,3 x 3,2 mm 3,56 kg 0,768 kn/m Stålrør 48,3 x 4 mm 4,37 kg 0,912 kn/m Længder på Alu-Star rør Rørlængder: Vægt 0,27 m 0,50 kg 0,55 m 1,02 kg 1,10 m 2,04 kg 1,65 m 3,05 kg 2,20 m 4,07 kg 3,30 m 6,11 kg 4,40 m 8,14 kg Længder på Alu-Star planker højde 85 mm bredde 248 mm Type Længde Vægt Type 1 0,25 m 206,37 mm 0,77 kg 0,50 m 460,33 mm 1,73 kg 0,75 m 714,30 mm 2,68 kg 1,00 m 968,27 mm 3,63 kg 1,50 m 1476,20 mm 5,54 kg 2,00 m 1984,13 mm 7,44 kg 3,00 m 3000,00 mm 11,25 kg 17

18 18

19 Last på rør. Opgave nr.1 Simpelt understøttet bjælke. Et Alustar rør type 4 mm har en maks. tilladt bøjningsmoment på 0,80 knm. 1. Hvad er den maksimale vertikale (lodret) Punktlast midt på et horisontalrør (vandret) når længden af røret er 1.00 m, 1,50 m, 2,00 m og 2,50 m? 2. Hvad er den maksimalt tilladte Jævnt fordelte Last på et horisontalrør, når længden af røret er 1,00 m og 2.00 m? 3. Hvad er det maks. moment, når = 2,0 kn, L = 2,50 m og L/l = 0,40 m? 4. Hvad sker der hvis L/ 1= 0,60 m (spørgsmål 3) og må røret udsættes for denne belastning? 19

20 Opgave nr.2 Udkraget Bjælke Et Alustar rør type 4 mm har en maks. tilladt bøjningsmoment på 0,80 knm. 1. Hvor meget må et stilladsrør belastes med, ved en udkragning på 1,00 m? 2. Hvor meget må et stilladsrør belastes med, ved en udkragning på 0,30 m? 3. Hvad er maks. moment, for et jævnt fordelt belastet stilladsrør, med en udkragning på 0,80 m og er 1,50 kn? 20

21 Pythagoras læresætning. Har man en givet retvinklet trekant med kanteterne a og b og hypotenusen c, kan man tegne tre kvadrater, se fig. 1. hvis sider er henholdsvis c 2 a, b og c. b 2 b c fig.1. a a 2 ølgende vigtig sætning, (der går under Pythagoras læresætning) (a * a) + (b * b) = c * c eller a 2 + b 2 = c 2 c 2 a 2 = b 2 c 2 b 2 = a 2 I en retvinklet trekant gælder: Summen af kateternes kvadrater er lig med hypotenusernes. Eller: a 2 + b 2 = c 2 Eksempel 1: I en retvinklet trekant ABC, (tegn selv) er den ene katete a = 8 cm og den anden katete, b = 6 cm ind længden på hypotenosen, c? Pythagoras - a 2 + b 2 = c 2 Vi indsætter formlen - (8 cm) 2 + (6 cm) 2 = c 2 8 cm og 6 cm ganges med sig selv - 64 cm + 36 cm 2 = c 2 Vi finder et tal der ganget med sig selv cm 2 Giver 100, det vil sige, vi tager Kvadratroden af tallet, Altså hypotenusen, c = cm = c 21

22 Ordforklaring. l = længde b = bredde M = moment på det aktuelle emne = den kraft som påføres emnet vert = lodret kraft L vert = lodret længde (etagehøjde) hor = vandret kraft l fag = vandret længde (længde på konsol) l hor = vandret bredde (bredde på Konsoldæk) dia = diagonal kraft L dia = diagonal længde 22

23 Beregnings metode. vert vert vert hor (træk) vert Klasse 3 = 2.00 kn Egenvægt(G) = 0.25 kn/m 2 L vert (H) = 2.00 m l fag (L) = 3.00 m L dia l hor (B) = 1.50 m hor (tryk) dia L vert (højde) L hor (bredde) Hovedstillads Konsoldæk vert = hor = dia = hor x L vert L hor = vert x L hor L vert = vert x L dia L vert = dia x L vert L dia dia x L hor L dia hor x L dia L hor 23

24 L dia = b c a 2 + b 2 = c 2 h 2 + b 2 = (L dia ) 2 => L dia = h 2 + b 2 = m. a vert = klasse * l fag * l hor = 4 kn G * l fag * l hor = 4 kn vert = G kn + vert kn = kn hor = vert * l hor = L vert kn dia = vert * L dia = L vert kn 24