Rekruttering Outplacement Interim SØNDAG DEN 29. JANUAR 2012 BESKÆFTIGELSE SÆRLIGE STILLINGER OFFENTLIGE STILLINGER

Transkript

1 Rekruttering Outplacement Interim SØNDAG DEN 29. JANUAR 2012 BESKÆFTIGELSE SÆRLIGE STILLINGER OFFENTLIGE STILLINGER KARRIERE TEGNING: GERT GRAM En topchef i maven De unge vil magten de ældre tøver. En undersøgelse viser, at topleder-ambitioner dominerer i aldersgruppen under 40 Peter Schmeichels nye hverv Derfor er sundhedsledelse nødvendig Rekruttering Outplacement Interim

2 2 Karriere Attent!on SØNDAG DEN 29. JANUAR 2012 Sæt større ledelsesfokus på sundhed Der skal mere fokus på sundhed og trivsel på danske arbejdspladser. Der er store økonomiske gevinster at hente med sundhedsledelse. Sundhedsledelse skal endnu højere op på dagsordenen i virksomhederne, fordi sundere medarbejdere og lavere sygefravær giver højere produktivitet og bedre konkurrenceevne til gavn for både virksomheder, medarbejdere og samfundet. Mange virksomheder gør allerede meget, men der kan gøres mere. Hver dag er danskere sygemeldt fra jobbet. Dertil kommer hundredtusindvis af personer i den erhvervsaktive alder, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af sygdom eller helbredsrelaterede forhold er på førtidspension, og er på revalidering er på kontanthjælp, hvoraf mange har helbredsmæssige problemer. Dertil kommer personer i fleksjob, der ikke er i stand til at varetage ustøttet arbejde. Endelig har en del af de efterlønsmodtagere helbredsmæssige problemer, der betyder, at de ikke kan arbejde. Op mod en halv million danskere i den erhvervsaktive alder kommer dermed ikke på arbejde i morgen på grund af sygdom, nedslidning, stress eller andre helbredsmæssige problemer. Det koster både virksomheder og samfundet milliarder samtidig med, at det for de berørte personer giver et betydeligt velfærdstab. For virksomhederne koster det produktivitet, konkurrenceevne, indtjening og arbejdspladser. For samfundet koster det økonomisk vækst, manglende skatteindtægter og større udgifter til overførselsindkomster og til sundhedsvæsenet. I private virksomheder er medarbejderne syge i gennemsnit 7,6 dage om året. Det betyder, at en virksomhed, der ansætter og betaler løn til 30 medarbejdere reelt kun får 29 medarbejdere, fordi der hele tiden er én syg. I mange virksomheder er situationen langt værre. Derfor skal sundhedsledelse på dagsorden. Virksomheder har brug for værktøjer til at arbejde systematisk og strategisk med sundhedsledelse. Sundhed på arbejdspladsen kræver vedvarende fokus og ledelsesmæssig opfølgning. På den enkelte virksomhed skal man analysere udfordringerne, kortlægge behovet for en sundhedspolitik og gå ind med en målrettet indsats tilpasset den enkelte virksomheds udfordringer i forhold til de konkrete medarbejdere, man har på virksomheden. Og så skal man naturligvis måle på resultaterne. Sundhedsledelse skal virke. Det skal ikke bare rumme gode intentioner. Udfordringerne er ikke ens i alle virksomheder og for alle medarbejdere. Løsningerne er heller LARS ELLEHAVE- ANDERSEN erhverv@jp.dk Lars Ellehave-Andersen er koncerndirektør i PFA Pension ikke kun sund mad i kantinen, rygestopkurser, alkoholpolitik og motion. Sundhed er også trivsel og en indsats mod stress. Det handler derfor også om det psykiske arbejdsmiljø og om at give medarbejderne nogle gode muligheder for at forebygge og behandle stress. Det sker desværre alt for ofte, at medarbejdere går ned med stress og ender med langtidssygemelding eller endnu værre; helt uden for arbejdsmarkedet. Sundhed på arbejdspladsen begynder med forebyggelse. Vi har hos PFA gode erfaringer med at tegne sundhedsprofiler for medarbejdere hos vore kunder. Ofte viser disse profiler, at der er behov for handling, og at der samtidig er en høj grad af motivation hos medarbejderne for at ændre f.eks. deres kost- og motionsvaner. Erfaringen er, at motivationen ikke i sig selv skaber forandringer, men skal understøttes af adgang til viden via sundhedsportal, foredrag og lignende og vigtigst af det hele ændring i hverdagen. Det kan være adgang til det sunde valg i kantinen, fysisk aktivitet, hvor det er muligt, og ikke mindst ledelsesmæssigt fokus. Der er et stort behov for forebyggelse. Det gælder f.eks. inden for fedme. 44 pct. af danskerne har et forhøjet BMI, og kun 27 pct. angiver at være fysisk aktiv i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Men indsatsen stopper ikke ved forebyggelse. Når skaden alligevel sker, og medarbejderen bliver ramt af sygdom af kortere eller længere varighed, så skal virksomheden også tage ansvar for hurtig behandling og hurtig tilbagevenden til job. Det er til gavn for både medarbejderen og virksomheden. Det er i høj grad i den hurtige tilbagevenden til jobbet, at der er en stor gevinst at hente for virksomheden men også for samfundet, og undersøgelser viser, at mange ledere gerne vil, men ikke ved hvordan de skal håndtere medarbejdere med stress. Det kræver mod og kompetencer. Lederne undersøgte for et stykke siden ledernes holdning til deres egne kompetencer. Kun 14 pct. sagde, at de i høj grad var klar til at håndtere disse emner over for medarbejderne. Hver tredje leder gav udtryk for slet ikke eller kun i mindre grad at være klædt på til det. Erfaringerne viser, at når personer har været sygemeldt i over et halvt år, begynder det at blive rigtig vanskeligt at vende tilbage til job, og alt for mange tabes simpelthen på gulvet og ender uden for arbejdsmarkedet på f.eks. førtidspension. Det er for dyrt for virksomheden, der mister en værdifuld medarbejder, og det er for dyrt for samfundet, der ender med regningen. Virksomheden skal derfor tage ansvar hele vejen. Ansvar for hurtig behandling hos specialist eller på privathospital og en fleksibel og gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen, hvis det er det, der skal til. Det giver en glad og superloyal medarbejder tilbage. Det giver også tryghed for de øvrige medarbejdere, der kan se, at deres virksomhed tager hånd om situationen, når den enkelte medarbejder rammes af sygdom, stress eller på en anden måde bliver uarbejdsdygtig i en periode. Det betaler sig for virksomheder at tage ansvar for medarbejdernes sundhed. Men det er ikke nok med sporadiske tiltag. Sundhedsledelse skal gribes an strategisk, målrettet og effektivt ligesom andre ledelsesopgaver i virksomhederne. Sundhedsledelse er i virkeligheden forandringsledelse. Hvis man som leder er besluttet på, at sundhed er vigtigt på arbejdspladsen, så har man samme udfordring som ved al anden forandringsledelse. Man skal vise medarbejderne, hvad de kan få ud af det. Man skal kunne besvare spørgsmålet»what s in it for me«. Og typisk har lederne meget nemmere ved at se fordelene ved forandringerne end medarbejderne. Det gælder også inden for sundhed. Derfor er det lederens pligt at forklare den skeptiske medarbejder, hvilken værdi der er i at være med og få de begejstrede til at smitte sine kollegaer. Man skal forklare og vise, hvordan det er en gevinst for både medarbejderen og for virksomheden. Så sundhed kan sjældent sælges til medarbejderne som bedre bundlinje alene, men skal sælges som øget velvære, trivsel og energi ja, et bedre liv. Sundhedsledelse er dog specielt, for i modsætning til en del andre former for ledelse har chefen ikke automatisk en autoritet i kraft af sin stilling. Sundhed tilhører mest privatsfæren, og lederen kan kun for alvor flytte noget, hvis pågældende selv går foran og agerer som et forbillede. Vi skal i højere grad være ledere end chefer. Vi skal som ledere med andre ord gøre, som vi siger og ikke bare sige, hvad andre skal gøre. KARRIERE Redaktion: Anders Mørkbak Bruun Erhvervsredaktør: Steen Rosenbak Forside-illustration: Gert Gram Layout: Anne-Louise Møller karriere@jp.dk Telefon:

3 SØNDAG DEN 29. JANUAR 2012 Ansigt Karriere 3 Carlsberg henter Schmeichel Folke- og fodboldhelten Peter Schmeichel bliver ambassadør for Carlsberg under fodbold-em. EVA ANDERSEN eva.andersen@jp.dk Fodboldlandsholdets tidligere keeper Peter Schmeichel bliver Carlsbergs ansigt under EM til sommer. Arkivfoto: Lars Krabbe,,Peter vil spille en central rolle i at hjælpe os med at styrke Carlsberg-brandet. Jørgen Buhl Rasmussen Topchef i Carlsberg Det var en glad Jørgen Buhl Rasmussen, som i sidste uge afslørede, at han har hentet selveste Peter Schmeichel til Carlsberg. Den tidligere succesmålmand og folkehelt skal spille på Carlsbergs banehalvdel under fodbold-em til sommer. Ifølge Markedsføring.dk er den tidligere landsholds- og Manchester United-keeper blevet headhuntet til jobbet som global ambassadør for Carlsberg. Han skal være med til at sparke sponsoratet af turneringen i gang, og han betegnes som lidt af et scoop for bryggerigiganten, som er gået målrettet efter et ansigt, som er kendt og beundret af fodboldfans verden over. Kendt på Carlsbergs markeder Til Markedsføring.dk udtaler Jørgen Buhl Rasmussen, at det at have Schmeichel med på holdet er en fantastisk mulighed, og topchefen uddyber:»peter har ikke bare spillet fodbold på to af Carlsbergs største markeder, Danmark og England. Han er også en meget kendt personlighed på tværs af Carlsbergs nøglemarkeder i Europa og Asien. Peter vil spille en central rolle i at hjælpe os med at styrke Carlsberg-brandet og vores nye slogan That calls for a Carlsberg.«Schmeichel selv er også godt tilfreds med sin nye rolle og giver Carlsberg æren for en del af sin sportslige succes, fordi Carlsberg lige siden hans barndom har støttet dansk fodbold. Desuden har Carlsberg vist et stærkt commitment til fans, supportere og fodboldelskere, hvorfor stjernen har valgt at sige ja tak til ambassadør-tjansen. Carlsberg Danmarks sponsorchef Peter Giacomello jubler, for den tidligere målmandshelt er ifølge ham enhver sponsors drøm. Ikke alene bliver Schmeichel stadig husket for sine bedrifter under fodbold-em i 1992, som Danmark som bekendt vandt. Han var også en del af Manchester Uniteds dreamteam og medvirkende til den ene sejr efter den anden. Endelig har han siden slået sit navn fast som en respekteret studievært, kommentator og foredragsholder i Danmark og internationalt. I rollen som ambassadør for Carlsberg Group skal Schmeichel deltage aktivt i Carlsbergs aktiveringsprogrammer og medvirke til at involvere fans verden over gennem Carlsbergs facebookkampagne, Fan Challenge. Landsdækkende levering til erhverv, BTB, alle hverdage kl. 8 16, inklusiv Bornholm. Landsdækkende aftenlevering til private, BTC, alle hverdage kl Online booking med track and trace og mail advisering inden levering. Unik Kundeservice med åbningstid 8-21 mandag til fredag. ZAP Distribution Roskildevej 30B 2620 Albertslund Tlf.: Fax.: info@zap-hb.dk

4 4 Karriere Ambitioner SØNDAG DEN 29. JANUAR 2012 Brænd igennem før de 40 Topleder-potentiale afslører sig allerede i års alderen. Efter de 50 er løbet kørt, hvis man ikke har gjort sig bemærket i de rigtige job. EVA ANDERSEN eva.andersen@jp.dk Omkring de 40 år sker der noget. Måske ser man sig i spejlet og tænker: Jeg orker det ikke. Måske har man fundet ud af, at man bare ikke har det, der skal til. I hvert fald drømmer færre om en topleder-stilling, efter de har rundet 40 år. Det viser en undersøgelse lavet af organisationen Lederne. I aldersgruppen under 40 år drømmer to af tre ledere (68 pct.) om en dag at indtage hjørnekontoret og styre virksomheden. I aldersgruppen daler interessen. Her er det kun halvdelen, som stadig har toplederambitioner. En anden forklaring på de nedadgående topchefambitioner er, at dem, som virkelig vil, allerede har sat sig i topjobbet. Tre topleder-træk»efter man er fyldt de 40 år, daler lysten. Det handler formentlig om, hvordan man har forberedt sig og skruet sin karriere sammen til rollen som topchef. Mange rammer glasloftet inden og brænder ikke igennem,«fastslår ledelsesrådgiver Henning Korsbæk Frandsen fra Lederne. Tre elementer afgør, om man har toplederpotentiale, mener han. 1) Uddannelse. Det er vigtigt at have en uddannelse, som giver den nødvendige indsigt. 2) Personlighed. 3) Adfærd.»Det er ikke så afgørende, om man er ingeniør, økonom eller noget andet, men at man har lært at lære og har fagligheden i orden. Og så er det vigtigt, at når man rykker op i organisationshierarkiet, skal man være villig til at slippe noget af sin faglighed på det udøvende plan. På det personlige plan skal man konstant være nysgerrig og ambitiøs. Man skal hele tiden se på processer, tage imod nye udfordringer og aldrig læne sig tilbage.«og så skal man ikke mindst have modet, mener Henning Korsbæk Frandsen, som har rådgivet og KENDETEGN Undersøgelsen viser bl.a. følgende karakteristika om lederne med direktører i maven : De har generelt et højere uddannelsesniveau end dem, der ikke har ambitioner om at blive topchefer. Der er således flere med en lang, videregående uddannelse. Lederne fra den private sektor er mere ambitiøse end deres kolleger fra den offentlige sektor. De er blevet ledere tidligere og har haft flere lederjob før det nuværende sammenlignet med dem uden topchef-ambitioner. De mener i højere grad end dem uden topchef-ambitioner, at følgende er vigtige ledelseskompetencer: Evnen til at formulere vision og retning. Evnen til at sætte mål og rammer. Evnen til at inspirere og motivere. Evnen til at udvikle og fastholde gode medarbejdere. Fokus på virksomhedens konkurrenceevner. Kilde: Lederne talt med flere generationer af topledere. Man skal turde og derfor ryger en del kandidater i svinget, mener han. Modet svigter»man skal turde stå alene. Have det personlige mod til at skære igennem. Ikke sige: Jeg mener, at vi bør gøre sådan og sådan, men i stedet: Nu gør vi sådan.«jo mere samarbejdsorienterede vi bliver, jo mere konsensussøgende, jo mere undertrykker vi lysten og færdigheden til at skære igennem, mener han. En disciplin, som man skal øve sig i, hvis man vil magten.»som adm. direktør eller direktør skal man kunne søge det brede samarbejde. Men man skal også kunne sige: Nej her skal jeg ikke samarbejde, men sætte min vilje igennem. Den rolle skal man øve sig i. Man kan ikke altid være enig eller for den sags skyld gode venner med alle, som sidder omkring bordet.«unge vil det hele De unge topleder-aspiranter bliver ofte udklækket på cand.merc.- eller cand.oecon.-studiet. Ifølge Korsbæk Frandsen har de generelt en stærk uddannelsesprofil, de er ambitiøse og gentager ikke bare, hvad andre siger. De vil gøre en forskel.»når man kommer ud i erhvervslivet, bruger man først en masse tid på at blive en god medarbejder, så en god leder før man evt. når længere op i hierarkiet. Alle tre led i organisationen kræver forskellige typer adfærd, stiller forskellige kravprofiler og forventninger til en. Der er ingen tvivl om, at omkring de 40 år skal man helst være brudt igennem i en topstilling, hvis man skal gøre sig håb om en dag at blive adm. direktør. Jo ældre man bliver, jo mindre energi har man til at brænde igennem. Er man fyldt 50 år uden at være nået til direktørlaget, er man nok ikke den spændstige kandidat til et toplederjob.«alder OG AMBITIONER Er det din karriereambition at blive topchef (øverste leder)? Aldersgruppe Ja Nej 40 år 68 pct. 32 pct år 50 pct. 50 pct. 51 år - 23 pct. 77 pct. Alle 44 pct. 56 pct. Kilde: Lederne,,Når man kommer ud i erhvervslivet, bruger man først en masse tid på at blive en god medarbejder, så en god leder, før man evt. når længere op i hierarkiet. Henning Korsbæk Frandsen, ledelsesrådgiver i Lederne

5 SØNDAG DEN 29. JANUAR 2012 Ambitioner Karriere 5 Magten berusede Moberg Jens Moberg, 49, er optaget af lederskab og mindre af chefskab. Som ung afdelingschef var han et øjeblik beruset af magten. EVA ANDERSEN eva.andersen@jp.dk»nu behøver jeg ikke sige: Vil du være sød at gøre det? Nu kan jeg sige: Vil du gøre det.«ordene faldt til en god ven og var mest for sjov, men alligevel husker Jens Moberg, hvordan han var en lille smule beruset af sin nye position og magt, da han på sin 26-års fødselsdag blev udnævnt som afdelingschef i IBM. Det var hans første chefjob. 49-årige Jens Moberg er i dag adm. direktør i rådgivningsvirksomheden Alectia. Før det har han haft en lang række topstillinger i Microsoft, bl.a. som corporate vice president og direktør for Microsoft Nordamerika. Som yngre leder kunne han ikke sige sig helt fri for at være tiltrukket af en god løn og en vis prestige. Og af magten.»det med at blive chef, at få magt, et stort job, prestige, penge, det trak dengang. I dag er jeg fokuseret på andre ting, men som ung var det meget håndgribelige ting, som jeg stræbte efter.«med alderen, erfaringen og modenheden har perspektiverne ændret sig.»i dag er jeg mest optaget af at påvirke tingene i den rigtige retning og at bruge min indflydelse positivt til at få folk med mig og nå et mål sammen. Jeg fokuserer mere på lederskab end chefskab.«han opfatter yngre generationer som mere holistisk tænkende, og det er hovedsageligt positivt, mener han.»min opfattelse er, at unge i dag ikke er lige så fokuserede på det materialistiske, som man var dengang i 1970 erne og 1980 erne, da jeg var ung. Dengang var materialisme højt på agendaen. Det er det måske også i dag, men mit indtryk er, at unge har en bredere livskvalitets-opfattelse. At der skal være plads til andet i livet end arbejde. Mine egne sønner på 16 og 18 år har ikke lagt sig fast på en karrierevej endnu. Sporten fylder rigtig meget for den yngste. Der er mange ting, de kunne tænke sig at lave. Men de siger: Vi vil ikke arbejde helt så meget som dig. Det kan selvfølgelig ændre sig mange gange. Men grundlæggende er jeg glad for, at de har det sådan.«jens Moberg blev grebet af magten, da han fik sit første chefjob. Arkivfoto: Valdemar Jørgensen»Jeg er ekstremt sulten«han er ung, dygtig og ambitiøs, og så er han sulten efter at skyde karrieren i gang. 26-årige Martin Gade Bak-Nielsen vil til tops, og han går efter indflydelse og spænding. EVA ANDERSEN eva.andersen@jp.dk Han har modet og ambitionerne, og så er han klar til at give karrieren fuld gas, så snart han har afsluttet sine to specialer fra Business and Social Sciences ved Aarhus Universitet. 26-årige Martin Gade Bak-Nielsen er i færd med at færdiggøre sin cand.merc. i henholdsvis economic consulting og finance. Sidste del har han valgt at tage i Tyskland ved Leibniz Universitet Hannover.»Til februar skal jeg hjem og skrive mine to kandidatafhandlinger. Bagefter drømmer jeg om på kort sigt at komme ind hos et af de store konsulenthuse inden for management eller økonomisk consulting. Det går jeg rimelig benhårdt efter. Det ville give mig mulighed for at screene virksomheder og brancher og finde ud af, hvad der interesserer mig mest.«når han har lagt sig fast på branche og virksomhed, vil han arbejde sig op gennem systemet. Gerne til et topjob. Og gerne i en international virksomhed.»ja, jeg har helt klart en idé om at skulle nå et højt niveau og gerne sidde med det strategiske ansvar og træffe beslutningerne. Det er sjovest. Jeg har ikke noget imod at få det ansvar.«og ja, han kan skære igennem og tør tage en beslutning, også den slags, som andre måtte være uenige i.»men selvfølgelig er det noget, som man skal lære. At håndtere den slags situationer og have den magt.«han er villig til at arbejde timer om ugen, når han bliver sluppet løs i erhvervslivet. Og han er sulten, ekstremt sulten efter at komme i gang, fortæller han.»selvfølgelig vil jeg prøve at finde en god balance mellem privatliv og arbejdsliv på længere sigt. Men først gælder det karrieren. Lige nu tænker jeg slet ikke familie, men kun på hvad der skal ske efter universitetet.«martin Gade Bak- Nielsen har svært ved at vente med at tage hul på karrieren. Foto: Privat

6 6 Karriere Rokader og boganmeldelse SØNDAG DEN 29. JANUAR 2012 Dina Lindebæk Siegumfeldt tiltræder som afdelingschef for Kristelig Fagbevægelses afdeling i Esbjerg. Kurt H. Wolf bliver ny økonomichef i CA a-kasse. Karsten Bundgaard er blevet udnævnt til daglig leder i IDG Danmark med ansvar for marketing-, produkt- og forretningsudvikling. Peter Huntley overtager stillingen som direktør i brancheorganisationen Medicoindustrien fra Jens Kr. Gøtrik (billedet). Thomas Wüthrich erstatter Bo Magnusson som adm. direktør for MCI Scandinavia. Gry Bælum Nielsen er tiltrådt som sektionsleder med ansvar for akustik og støj i COWI i Danmark. Morten Sørensen er blevet ansat som projektleder i Væksthus Syddanmark. Søren Vandsø har overtaget posten som adm. direktør for telemarketingbureauet McPhone Telemarketing A/S. Thomas Olander er blevet udnævnt som adm. direktør for Danmarks største kyllingeproducent Rose Poultry. Lars Holmgaard Knudsen er tiltrådt som økonomiog administrationschef hos dyrevelfærdsorganisationen WSPA Danmark. Jan Larsen er blevet ansat som chef for afdelingen for lønsomhed og omkostningsstyring i PFA Pension. Knud Andersen er ny kreativ direktør og partner i kommunikationsbureauet Dreyer+Kvetny. Scan-Trans Holding A/S har stiftet Scan-Trans Carriers ApS med en direktion bestående af Christian Peder Tüxen Johnsen, Kim Vestergaard-Hansen og Ask Michael Munck. Lars Astrup er i bestyrelsen for Martin Invest A/S Finans udskiftet med Palle Christensen. Jim Trudslev er fratrådt som direktør for Lantmännen Cerealia A/S, hvorefter Jens Juul Olesen er tiltrådt. Jens Juul Olesen og Carl Magnus Johansson er samtidig udtrådt af bestyrelsen til fordel for Johan Fredrik Malmfors. Thorco Shipping A/S har stiftet The Purchaser A/S med en ledelse bestående af Bernhard Held, Thomas Nørballe Mikkelsen, Morten Larsen Snede og Jan Held. Søren Lars Rasmussen er udtrådt af bestyrelsen for Paustian A/S til fordel for Jan Axelsen. Jesper Rasmussen er i bestyrelsen for Ejendomsselskabet Erritsø Møllebanke A/S udskiftet med Henrik Higham Schlüter. Per Bjørslev Jeppesen er udtrådt af bestyrelsen for Skive Vand A/S til fordel for Jan Dyhrberg Andersen. John Robert Åkerlund er udtrådt af bestyrelsen for HH-Ferries A/S, hvorefter Jacob Topper Lund Koch-Nielsen og Anders Peter Drachmann er indtrådt. Poul Erik Pedersen er fratrådt som direktør for Metro Danmark Holding ApS, hvorefter Charles d Orban Macmillan Kay er tiltrådt. Ole Michael Meyer er fratrådt som direktør for Carglass A/S, hvorefter Carina Bukkehave er tiltrådt. Martins Antonovics er indtrådt i direktionen for Cimber Sterling Group A/S. Mogens Thomsen er udtrådt af bestyrelsen for FairTrade Mærket Danmark Fonden. Thomas Gordon Vølund er fratrådt som bestyrelsesformand for Nürnberg Zentrum A/S til fordel for Michael Hansen. Poul Nellemose Jensen er udtrådt af både direktion og bestyrelse, hvorefter Hans Thygesen er tiltrådt på begge poster. Samtidig er Claus Tolgaard udtrådt af bestyrelsen, hvorefter Peter Kureer er indtrådt. Marianne Purup er udtrådt af bestyrelsen for Opening A/S til fordel for Niels Jørgen Søndergaard. Bo Almar Knudsen er tiltrådt som adm. direktør for Cam Group Holding A/S i stedet for Bengt Mikael Randel. Andreas Lundby er udtrådt af bestyrelsen for Arla Foods Ingredients Group P/S, hvorefter Frederik Lotz (billedet) er indtrådt. John Rohde-Madsen er udtrådt af bestyrelsen for European House of Beds Denmark A/S til fordel for Per Magnus Hansson. Pia Møller Rasmussen er samtidig tiltrådt som bestyrelsesformand. Anni Birgitte Møller er udtrådt af direktionen for E.ON Produktion Danmark A/S. Claus Jørgen Christensen er udtrådt af bestyrelsen for Ann Michele Invest A/S til fordel for Peter Kristian Skov Sørensen. Preben Sunke, Erik From, Tom Uldall Hansen og Leif Schlütter er alle udtrådt af bestyrelsen for SFK Food A/S til fordel for Kjeld Kronborg Danielsen, Jens Harskov Loczi og Casper Leganger Juul Sørensen. ROKADER pressemeddelelser om udnævnelser og rokader i virksomheder bedes sendt til erhvervnyhed@jp.dk Medarbejderne kan trives med forandringer Når virksomheder skal forandres og det skal de ganske ofte er det muligt at planlægge forandringerne, så både arbejdspladsen og den enkelte medarbejder udvikles og trives, argumenterer forfatterne bag en ny bog. ULLA BECHSGAARD HorisontGruppen A/S Frisættende ledelse Mads Ole Dall, Timo Klindt Bohni og Frank Iversen Forlaget Frydenlund 249 kr. 204 sider Frisættende ledelse handler om at skabe forbindelser og positioner i organisationen. Om at blive set, hørt, forbundet og forpligtet til at skabe løsninger på opgaver og overkomme vanskeligheder i fællesskab. Det mener de tre forfattere Mads Ole Dall, Timo Klindt Bohni og Frank Iversen til bogen Frisættende ledelse. De arbejder alle tre i konsulenthuset Perspektivgruppen i Aarhus, som især har været sparringspartner for offentlige institutioner under forandring. Mads Ole Dall og Frank Iversen udgav i 2001 bogen Slip anerkendelsen løs, som er udkommet i eksemplarer. Den nye bog har også anerkendelse som det grundlæggende tema forfatterne tror på, at hvis medarbejderne inddrages i forandringer, bliver processen kraftfuld, og organisationen kommer styrket igennem forandringerne. En fair proces er et begreb, der bliver beskrevet, og forfatterne forklarer i den sammenhæng, at der er to forskellige slags anerkendelse: den følelsesmæssige og den intellektuelle. Begge forhold skal der tages højde for i forandringsprocessen. Det er tydeligt, at bogen er skrevet af mennesker, som er vant til at have fingrene nede i de praktiske dagligdags-forandringer. De har en stor forståelse for, hvordan mennesker reagerer under forandring, og de ønsker tydeligvis at hjælpe de ansvarlige ledere til at vise menneskelig omsorg ikke kun for at være gode, men fordi omsorg og forståelse styrker processen. Bogen gennemgår følgende emner: 1) frisættende ledelse, 2) praksistræning, 3) ledelsesorganisationer, 4) frisættende ledelse og selvledelse, 5) innovation og frisættende ledelse, 6) social kapital adgangsbillet til fremtiden? 7) styring. Frisættende ledelse er at forpligte medarbejdere og ledere til at løse en fælles hovedopgave. Frisættende ledelse er også at sætte medarbejderne fri fra en række af de snærende bureaukratiske bånd, som i dag inddæmmer deres arbejdsliv. Det betyder, at medarbejderne skal have mere lokal metodefrihed og mere frihed til at eksperimentere med nyt; mere frihed til at gøre en forskel på baggrund af faglige vurderinger og praktiske erfaringer. Når forandringsprocessen skydes i gang, er det som udgangspunkt ikke kun medarbejderne, der er rådvilde i forhold til de nye vilkår. Ledelsen er det også: Hvordan skal vi forstå det, der sker? Hvad vil det betyde for vores hovedopgave, borgere eller kunder? Hvordan er det muligt at få den nye virkelighed til at hænge sammen? Hvordan vil medarbejderne reagere? Det er et oplagt ledelsesansvar at finde svarene, men lige så oplagt er det, at svarene ikke findes inde i den enkelte leder eller ledergruppe, men i hele organisationen. Bogen præsenterer ikke læserne for noget grundlæggende nyt, men forfatterne er gode til at,,vi arbejder med at frigøre organisationerne fra fortællingerne på flere forskellige måder. Citat fra bogen BØGER Erhvervsbøger til anmeldelse sendes til: Ulla Bechsgaard Engblommevej NV omsætte kendt viden om ledelse til brugbare værktøjer. Bogens styrke er, at den er så meget nede på jorden. Der er mange eksempler, og de er godt beskrevet. F.eks. bliver metoden fortælleværksteder og kunsten at arbejde med organisatoriske fortællinger beskrevet. Læseren får kendskab til organisationsteoretikeren Ralf Stacey og hans inspirerende tanker om fortællinger. Stacey mener, at fortællinger ikke bare er organisationens grundstof, men at de er selve organisationen. Undertiden er det nødvendigt, at organisatonen bliver frigjort fra hæmmende fortællinger. Min vurdering er, at Frisættende ledelse ikke er en bog, som vil brage igennem, men at den over en årrække stille og roligt vil blive solgt i et pænt oplag til ledere og medarbejdere, som rent faktisk vil bruge den til at gøre forandringsprocesserne nemmere at komme igennem. OM FORFATTERNE Mads Ole Dall er cand.mag i samfundsfag og idehistorie. Han er partner i konsulentfirmaet Perspektivgruppen og medforfatter til Slip anerkendelsen løs Appreciative Inquiry i organisationsudvikling. Timo Klindt Bohni er cand.psyk. Han er konsulent i Perspektivgruppen samt ekstern lektor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Frank Iversen er master i organisationspsykologi. Han er partner i Perspektivgruppen og medforfatter til Slip anerkendelsen løs Appreciative Inquiry i organisationsudvikling. Kilde: Frisættende ledelse

7 SØNDAG DEN 29. JANUAR FÅ EN KAPITALCOACH TIL AT HJÆLPE DIN VIRKSOMHED MED AT FINDE FINANSIERING Er din virksomhed i vækst eller står du måske foran en oplagt vækstmulighed? Har du samtidig en udfordring med at få afdækket dit kapitalbehov og få skaffet tilstrækkelig egenkapital? Vi kan hjælpe dig med at løse den opgave ved hjælp af en kapitalcoach. Kapitalcoachen kan: I samarbejde med virksomheden skabe overblik i form af mulig model/modeller for kapitalfremskaffelse. Afdække markedet. Forberede kontakt til potentielle kapitaludbydere. Deltage eventuelt i forhandlinger med potentielle investorer. Hvordan kommer jeg i gang? Står du i spidsen for eller har du en mindre eller mellemstor vækstorienteret virksomhed, kan du få tilskud til et Kapitalcoachforløb. Kontakt dit lokale Væksthus - vi er klar til at hjælpe dig videre. HOS VÆKSTHUSENE KAN VIRKSOMHEDER PÅ DANMARKS REGNING FÅ LAGT DERES VÆKSTPLAN OG GJORT UDFORDRINGER TIL MULIGHEDER. DER ER 5 VÆKSTHUSE I DANMARK ET I HVER REGION

8 8 Karriere Baglandet SØNDAG DEN 29. JANUAR 2012 Der findes ikke én samlet løsning, som skaber vækst i landdistrikter. De landsbyer, der vil overleve, må gribe chancen og være åbne over for nye ideer, mener Jørgen Møller. Arkivfoto: Finn Frandsen Andelssamfundet med nye specialiteter Hvis de danske landsbysamfund forstår at åbne sig op og samarbejde, er deres fremtid lys, mener byplanlæggeren Jørgen Møller, der samtidig opfordrer til langt mere klarhed i debatten om Baglandet. MAZ PLECHINGER maz@jp.dk Svært barn har mange navne. Den rådne banan, Udkantsdanmark, Vandkantsdanmark, landdistrikterne, Baglandet fortsæt selv listen. Fællesnævneren er, at navnene som oftest benyttes af folk i de større byer til at beskrive den størstedel af riget, der befinder sig på den ydre side af bygrænsen. I mange tilfælde enten synonymt eller med politisk korrekt hensynstagen til, hvad der i den aktuelle tidsånd synes mindst stigmatiserende. Problemet er blot, at ord ikke altid bare er ord. De har samtidig en definerende funktion. Og eftersom de færreste politikere, meningsdannere og borgere efterhånden aner, hvad alle begreberne egentlig betyder, er det umanerligt svært ikke at snakke forbi hinanden.»begreberne svirrer i luften, og ingen ved, hvad et yderområde eller en landsby er. Vi er i hvert fald ikke enige om det. Forskellen mellem at bo i Hanstholm og Slagelse er enorm; det samme er det at bo i en by med 87 eller indbyggere, selv om begge dele kaldes landsbyer. Og når folk blander sig i debatten uden at have klarhed over begreberne, så må det jo gå galt. Der mangler en slags ordbog, så vi ved, hvad vi snakker om,«siger Jørgen Møller. Også han kan tituleres med flere navne. Man kan kalde ham lektor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet, byplanlægger eller slet og ret en af de mest erfarne og vidende mennesker i landet om landsbyernes udvikling. Yderliggående optimist Nogle vil måske også kalde ham yderliggående, eftersom han ikke kun plæderer for at rydde op i begreberne men også i landskabet, hvor mange landsbyer i hans øjne med fordel kunne afvikles. Omvendt kan man også vælge at kalde ham optimist med hensyn til landdistrikternes fortsatte levedygtighed.»selvfølgelig kan man få det til at lykkes, hvis man vil, og hvis man satser tid og ressourcer på det,«fastslår han. Netop fordi området dækker over så store forskelligheder, er der ikke ét altomfavnende svar på, hvordan det skal lykkes. Eller hvem,,,det er vigtigt, at der er et hav af foreninger, for de gør det mere attraktivt at flytte til en landsby. der skal satse tiden og ressourcerne. Sidstnævnte er dog mest enkelt at komme omkring. For dels er det staten, der skal fastlægge en vision for landdistrikterne, omforme den til en strategi og iværksætte en handlingsplan. Dels er det kommunerne, der blandt andet skal sørge for, at landsbyernes fysiske rammer ikke lever op til fordommene. Endelig er det også påkrævet, at borgerne er åbne for forandring, nye muligheder og for at samarbejde om at holde liv i nærområdet.»de landsbyer, der overlever, er dem der kan forbinde det lokale med det globale; gribe chancen for nye ting, kulturer og måder at være på, frem for at tro at alt fremmed er farligt,«siger Jørgen Møller. Landsbyerne skal betjene byen Hvilken chance, der så skal gribes, varierer dog meget fra udkant til udkant, mener han. En grundlæggende anerkendelse er dog, at det nu engang er i de store byer, at de fleste veluddannede befinder sig, og dermed også den største

9 SØNDAG DEN 29. JANUAR 2012 Baglandet Karriere 9 grad af jobskabende innovation. Men de job, der bliver skabt i byerne, kan sagtens have til huse i de nærliggende landsbyer. For selv om lokkemaden er billigere kvadratmeterpriser og bedre udsigt, behøver det ikke nødvendigvis at reducere dem til satellitbyer.»fra at have været et reproduktionssamfund kan landsbyen igen blive et produktionssamfund. Men det bliver ikke den slags erhverv, der hamrer og banker: Det bliver folk med slips. Konsulenter, bogholdere, reklamebureauer og meget andet, som jo i princippet kan bo hvor som helst,«vurderer byplanlæggeren.»hvor landsbyen førhen betjente landbruget, kan man nu i stedet betjene byen.«men selv om ikke mindst internettets udbredelse også i landdistrikterne har medført en større geografisk frihed i mange erhverv, har afstanden til byen fortsat stor betydning. Behovet for fysisk nærhed kan ikke elimineres, mener Jørgen Møller. Af og til skal man jo mødes med sine kunder, og både det fysiske håndtryk og netværket spiller en stor rolle. Tværfaglig andelstanke Til gengæld er netværket også essentielt for karrieremulighederne længere ude i det åbne land. Eller samarbejdet, for nu at vedblive med at nævne forskellige ord for det samme. Ja, faktisk kunne man egentlig lige så godt gå tilbage til rødderne og kalde det for andelstanken, for i virkeligheden er det i høj grad den, der skal gøre sig gældende. Blot i en moderne og mere tværfaglig forstand.»nogle steder arbejder man med, om man kan omdanne gamle idrætshaller, skoler eller forsamlingshuse til kraftcentre for kultur, idræt og alt muligt andet. Der kan man også godt tænke en afdeling for erhvervsdrivende ind. Hvor de kan få service fra kantinen, få kontorhjælp, købe en time i motionscenteret ved siden af der er så mange synergieffekter, at kun fantasien sætter grænser,«siger Jørgen Møller. Det fordrer naturligvis, at nogen er indstillede på at etablere rammerne. Både i snæver forstand med hensyn til, at der rent faktisk er bygninger til at drive erhverv fra, men også at landsbyerne i det bredere billede fremstår attraktive. Kommunerne skal sørge for, at det offentlige rum ikke er skæmmet af hullede veje og hensygnede bygninger, der kun skjules af dårlig gadebelysning, mens beboerne skal huske at kere sig om det sociale rum.»det er vigtigt, at der er et hav af foreninger, for de gør det mere attraktivt at flytte til en landsby. Og selv om der ikke er flere bønder tilbage, kan man godt alligevel holde en høstfest og drikke et glas rødvin med dem, man ikke har fået hilst på. De ting sker ikke af sig selv, så nogen skal tage initiativet,«lyder opfordringen fra Jørgen Møller. Ind med temalandsbyerne Foruden at være lektor og byplanlægger er han i øvrigt selv landsbyboer. I lighed med omkring 660 andre er han bosat i Mellerup nordøst for Randers, en landsby ved fjorden og med såvel bådelaug som eget færgeleje. Samt en offentlig tilgængelig vision om revitalisering af færgehavnen i For tiden diskuteres der lokalt, om der skal knyttes et appendiks til bynavnet, så det fremover skal brande sig som Mellerup fremtidens landsby. Når dette nævnes, er det ikke blot en venlig gestus over for Jørgen Møller, så han ikke fremstår som endnu en ekspert fra et verdensfjernt elfenbenstårn i en større by. På trods af at han åbent erkender sig til store, samlede strategier, og at han lider af byplanlæggerens oppefra og ned-syndrom, så forestiller han sig heller ikke, at han sidder inde med universalnøglen til fremtidens landdistrikter. Men han har dog nogle forslag. JØRGEN MØLLER Født: 1949 i Støvring. Bopæl: Mellerup (Ca. 860 indbyggere) Uddannet byplanlægningsarkitekt ved Aarhus Universitet. Siden 1986 lektor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet. Formand for Mellerup Bylaug. Som tidligere nævnt har han blandt andet foreslået over tid at afmontere nogle landsbyer, fordi de har udtjent deres værnepligt. Et forslag, der i øvrigt blev misforstået på grund af begrebsforvirringen.»nogle troede, at jeg talte om byer med mere end indbyggere, egen skole og benzintank. Men dem er der faktisk ikke mange af i forhold til de flere end landsbyer med færre end 200 beboere,«præciserer han. Men i langt højere grad end at lukke landsbyerne mener han, at de bør tematisere sig for at overleve.»i fremtiden kan man slå det, der svarer til tre kirkesogne, sammen til en slags landsbyklynge rundt om en central by med den nødvendige service såsom skole, idrætshal og offentlig trafik. De øvrige små landsbyer får så hver deres temaer klistret på ryggen: En for de larmende iværksættere; en anden, der satser på fred, ro og god udsigt, en tredje til dem, der går op i heste og så videre,«opremser han.»det vil give et langt mere varieret billede end nu, hvor alle landsbyer ligner hinanden. Man skal dyrke forskelligheden og vælge sit tema ud fra ressourcer og udgangspunkt.«umiddelbart forekommer forslaget nok relativt radikalt. Måske endda naivt. Omvendt peger Jørgen Møller på, at det var i de selvsamme områder, at andelsforeningerne for snart 150 år siden oprettede mejerier, forsamlingshuse og brugsforeninger.»tænk på det liv og den gejst, der var i landsbyerne dengang og det kom nedefra. Man kan kalde det naivt, men man kan også kalde det fandenivoldsk: Selvfølgelig kan det lykkes, hvis man vil,«fastholder han.»men det nytter ikke noget, at man bare sidder og venter på, at udviklingen kommer. Det kræver, at man konstant er aktiv og i gang med at udvikle nye planer. Men for de landsbyer er fremtiden også både lys og spændende.«

10 10 Karriere Baglandet SØNDAG DEN 29. JANUAR 2012,,Ingen kan vide, hvad det næste store bliver. Måske er Baglandet den næste arena for velfærdsinnovation eller telemedicin. DIGITAL DESIGNER IPAD OG WEB Fur ved Limfjorden er blevet landskendt på grund af øllene fra det lokale Fur Bryghus. Arkivfoto: Ole Lind LINDBERG inhouse graphic er et fuldservice internt bureau med 9 medarbejdere, der designer og producerer al LINDBERG-promotionmateriale både trykt og digitalt. Vi konkurrerer med de bedste bureauer i verden om interna tionale priser, og vi vinder som regel når vi deltager. Vi råder over al relevant hard- og software, samt et professionelt fotostudie til packshots. Hasse Nielsen skyder vores modelfotos. Når stedet er en ressource Baglandet kan sagtens være en fordel for en iværksætter, hvis blot man tør kaste sig ud i det uvisse. MAZ PLECHINGER maz@jp.dk Har du evnerne og ambitionerne til at komme med på holdet som digital designer? Vil du være med til at videreudvikle et globalt brand? Opgaverne, metoderne og medierne spænder vidt. Du vil være med til at udvikle og vedligeholde materiale til ipad, LINDBERG.com samt digitale nyhedsbreve. Du er skarp til Flash, HTML5 og evt. Objective -C. Vi arbejder på Mac. Du har et godt grafisk øje, og kan komme med kreative indspark med respekt for LINDBERGs stil. Du er idérig på løsninger, der er brugervenlige både teknisk og indholdsmæssigt. Send en ansøgning, der fortæller hvorfor du er den rigtige til jobbet, og som samtidig præsenterer eksempler på opgaver, du har løst. Vedlæg venligst referencer og et foto af dig selv. Send venligst din ansøgning mærket Digital designer til mail@lindberg.com eller LINDBERG A/S, Bjarkesvej 30, 8230 Åbyhøj vi skal modtage den senest d. 6/2. Skriv venligst at du har set annoncen i Jyllands-Posten. lindberg designer, udvikler, producerer, markedsfører og sælger lindberg-brillestel, der er blevet tildelt en række af verdens fornemste design priser. Vi eksporterer p.t. til 134 lande. lindbergs 2011/2012-kollektioner er de mest succes fulde i firmaets historie. De fleste har sikkert hørt om det succesfulde bryggeri ved Limfjorden, Fur Bryghus. En del kender måske oven i købet historien om den vulkanske aske og moleret, som filtrerer områdets vand og giver øllet sin specielle karakter. Enkelte med iværksætterdrømme har muligvis endda ærgret sig over, hvorfor det ikke var dem, der fik ideen til at lave et mikrobryggeri i de unikke omgivelser. Hvad de færreste nok er klar over er, at iværksætterne bag Fur Bryghus hverken kendte til molerets tilsyneladende effekt eller vidste, at markedet for mikrobryggerier var i færd med at eksplodere i sidste årti. De ville såmænd bare gerne brygge øl, skabe noget aktivitet på Fur og gøre området kendt.»det stod ikke skrevet nogle steder, at Fur ville være velegnet til et bryghus. Det historiske bånd, der er til moler, viste sig at være en tilfældighed,«siger Steffen Korsgaard, adjunkt ved Institut for Marketing og Organisation på Handelshøjskolen i Aarhus. Fleksible landskaber Han beskæftiger sig blandt andet med, hvordan steder i sig selv kan være en ressource og rumme konkurrencefordele for iværksættere i udkantsområder. Og i hovedtræk har han en god og en frustrerende nyhed. Nemlig at alle steder indeholder ressourcer, der kan skabe grobund for en god forretning, men at man ikke på forhånd kan finde dem uden at prøve.»på Læsø er saltet jo en succeshistorie. Så kan man påstå, at det også kun skyldes deres unikke historie med saltsyderier i Middelalderen og alt det. Men det var der jo ingen, der tænkte på, før man fandt på igen at syde salt i 1990 erne. Der var Læsø bare langt væk fra alting,«siger Steffen Korsgaard.»Steder er ikke nødvendigvis interessante i sig selv, men de kan gøres interessante. Og selv om øer eller områder med herregårde måske byder sig mere til end et fladt hedelandskab, så er alle steder enormt fleksible; man kan putte næsten hvad som helst ind i dem.«de to nævnte eksempler har tre ting tilfælles: For det første er produktet fødevarer. Men selv om fødevarer sammen med oplevelsesturisme har bidraget til mange af Baglandets største iværksætterisucceser de seneste år, er det ikke ensbetydende med, at det er de eneste veje at gå. Derudover er produktet forsynet med en historie, der knytter sig til området. Heller ikke det er dog en nødvendig forudsætning. Mennesker er ressourcen Men den tredje fællesnævner er fællesskabet bag produktet og ønsket om at skabe noget i lokalområdet, og det er både et vigtigt element og en bugnende ressource.»så længe der er mennesker, kan det lade sig gøre, og der er jo mennesker alle steder,«siger Steffen Korsgaard og pointerer, at undersøgelser viser, at de fremgangsrige iværksættere ofte er nogen, der enten vender tilbage til deres lokalområder eller som er flyttet til.»det bedste miks er et fællesskab, der er åbent for nye ideer. Folk skal ind og se tingene på andre måder, men kan så benytte de voldsomme ressourcer, folk i lokalområdet har. Hvis man kan skabe den fællesskabsfølelse, hvor folk hjælper til, så ser det ikke tosset ud. Det garanterer ikke succes, men meget tyder på, at den blanding er en vinderformel,«fastslår han. Samtidig er den manglende garanti for succes måske i virkeligheden den vigtigste pointe.»ingen kan vide, hvad det næste store bliver. Måske er Baglandet den næste arena for velfærdsinnovation eller telemedicin. Man kan skubbe til de ting, der ser ud til at have potentiale, men frem for alt skal iværksætterne endelig bare ud og eksperimentere med en masse ting,«konkluderer Steffen Korsgaard.

11 SØNDAG DEN 29. JANUAR KARRIEREJOBS i Danmarks EnergiMetropol Esbjerg Kommune kirk-holm.dk TAG DEL I ENERGIEN OG BESØG CAREERCOUNTRY.DK LÆS OM DE MERE END 100 LEDIGE KARRIEREJOBS I ESBJERGS VIRKSOMHEDER OG DET GODE LIV I ESBJERG KOMMUNE. MAERSK OIL A/S SEMCO MARITIME BLUE WATER SHIPPING RAMBØLL OIL & GAS ERHVERVSAKADEMI SYDVEST HOLGER CHRISTIANSEN, A BOSCH GROUP COMPANY ESBJERG KOMMUNE SE VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S AALBORG UNIVERSITET ESBJERG ABB DONG ENERGY VEST CONSULT SE FLERE JOBS PÅ CAREERCOUNTRY.DK

12 12 Karriere Baglandet SØNDAG DEN 29. JANUAR 2012 Baglandet har den fordel, at de fleste virksomheder bakker hinanden op frem for at se sig som konkurrenter. Det skaber fællesskab, lyder det fra Anders Hoffmann. Arkivfoto: Thomas Borberg Iværksættere skal redde baglandet Intenst forarbejde og fælles indsats er nødvendigheder for iværksættere i baglandet, men så er der til gengæld også plads til både små og store tanker og hønseskidning. MAZ PLECHINGER maz@jp.dk Succesfulde virksomheder kan komme ud af det rene ingenting. I september 1945 skabte den amerikanske landmand Lloyd Olsen sig eksempelvis en indbringende forretning med et enkelt, fejlslagent øksesving. Hans plan var at kappe hovedet rent af den unge hane, Mike. Men øksen efterlod noget af hjernevævet intakt, og frem for at ende sine dage i suppegryden, levede Mike videre i næsten to år og nåede både forsiden af Time Magazine og at tiltrække tusindvis af turister til Lloyd Olsens lille, tilbagestående landsby i delstaten Ohio. Naturligvis forsøgte mange andre landmænd at kopiere den hovedløse hane. Og lige så naturligt lykkedes det ikke for nogen. For selv om myterne om hovedløse høns er mange, tilsiger naturens love, at langt de fleste dør inden for ganske kort tid. Foruden at være en lettere bestialsk anekdote om naturens uberegnelige tilfældigheder, kan historien muligvis også tjene til at minde iværksættere i det danske bagland om ikke at løbe rundt som hovedløse høns. Men derimod være ekstremt opmærksomme på at udtænke en grundig og realistisk businessplan for at sikre deres levedygtighed.»åbner man en tøjbutik i det indre København, er der en vis sandsynlighed for, at nok kunder opdager den, når de tilfældigvis går forbi. Chancen er markant mindre i en landsby. Desuden køber folk jo ikke mere tøj, bare fordi der er endnu en butik,«siger vicedirektør i Erhvervsstyrelsen, Anders Hoffmann. Hønseskidningens synergier»derfor skal man frem for alt tænke på, hvad der gør virksomheden attraktiv for kunderne: Undersøg, hvor de normalt køber den vare, man udbyder, og overvej grundigt, hvorfor de skal skifte, og hvordan man får dem til det. Det vigtigste for en iværksætter er altid at skabe noget, der er brug for, men man skal bare være endnu skarpere uden for de større byer.«omvendt er det ikke helt uden fordele at være iværksætter i baglandet, fastslår vicedirektøren og nævner den typisk mindre konkurrence i forhold til i storbyerne. Derudover har baglandet den styrke, at de fleste i nærområdet er interesserede i at bakke op om de lokale virksomheder, da de er med til at modvirke den fuldkomne afmontering af lokalområdet. Derfor er det også vigtigt, at man er sig bevidst om samspillet med de nære omgivelser. Et eksempel på dette der endnu engang bringer os,,en kommune bliver kun en udkantskommune, hvis ikke der er iværksættere. tilbage til de æglæggende fjerkræ er den bornholmske by Svaneke. Her afholdes der hønseskidning i turistsæsonen, hvor turister kan vinde præmier ved at gætte, hvorhenne på en stor bankoplade hønsene skider. Gevinsterne er sponsoreret af de lokale virksomheder, og overskuddet fra den aparte form for bankospil bruges til at arrangere jazz om søndagen. Fordi de i Svaneke har forstået, at både hønseriet og musikken tiltrækker turister.»på den måde er de erhvervsdrivende i hele byen gået sammen om at tilbyde en helhedsoplevelse. Og når turisterne er blevet underholdt af hønsene, går de ned og får en is på mejeriet eller en øl på bryghuset,«fortæller Anders Hoffmann.»Frem for at ismejeriet og bryggeriet ser hinanden som konkurrenter, laver de fælles initiativer og er med til at markedsføre Svaneke til fordel for dem begge. I lokalsamfundet skal det ikke være dig mod din nabo; det er jer mod andre områder.«nemmere at få arbejdskraft Nu er baglandet imidlertid mere end turisme og fødevarer. Ikke mindst i en krisetid, hvor det ifølge vicedirektøren ikke er blevet mindre påkrævet at diske op med reel kvalitet, hvis der E

13 SØNDAG DEN 29. JANUAR KAN DU SKABE VÆRDI FOR VORES? Gennem øget fokus på vores vision "Vi vil frigøre ressourcer hos vores kunder og tilføre dem kompetence ønsker Würth at sikre værditilvækst for vores kunder og derigennem for os. Vi investerer i fremtiden og har lagt en målrettet og ambitiøs vækststrategi. Derfor søger vi 8 nye kollegaer, som har lyst til at indtage nøglepositioner i en dynamisk og resultatorienteret virksomhed. Markedschefer til auto- og træ/bygbranchen Som markedschef for auto- eller træ/bygbranchen skal du sikre et skarpt fokus på vores kunder og drive udviklingen i samarbejde med salgsledelsen. Du bliver bindeleddet mellem salgsorganisationen, produktog marketingafdelingen og får ansvar for den strategiske markedsføring samt udvikling af sortiment og Chef for værkstedsetablering og salg af værkstedsudstyr Som chef for værkstedsetablering og salg af værkstedsudstyr står du i spidsen for at implementere Würths vækststrategi i forhold til salg af værkstedsudstyr samt indretning og etablering af nye værksteder. Du får ansvar for udvikling og drift af en afdeling med 7 dedikerede sælgere samt kunderådgivning i forbindelse med forhandling af projektsalg, gennemførelse af etableringsprojekter mv. Key account managere til auto- og byggebranchen Som en af vores 3 nye key account managere får du en vigtig rolle i forhold til at udvikle samarbejdet med de frie autoværksteder eller bilimportører/autoriserede forhandlere eller kunder i byggebranchen. Du får ansvar for at forhandle aftaler med storkunder, igangsætte nye forretningstiltag og implementere dem i salgsorganisationen og hos kunderne. Chef for salgssupport Som chef for salgssupport får du ansvar for at sikre et værdiskabende samarbejde mellem Würths eksterne sælgere og regionschefer og de interne medarbejdere, som supporterer salgsleddet med hjælp til udarbejdelse af og opfølgning på tilbud, samhandelsaftaler mv. Du får personaleansvar for Regionschef for vores butikker på Sjælland Som regionschef for vores 6 (snart 7) butikker på Sjælland får du ansvar for at øge butikkernes værdiskabelse ved i samarbejde med butikslederne at sikre, at butikkerne fremstår attraktive for professionelle fagfolk. Du får personaleansvar for butikslederne og spiller en nøglerolle i forhold til at Würth Danmark A/S forhandler markedets bredeste sortiment af befæstelsesmaterialer, værktøj, kemiprodukter, lagersystemer, personlige værnemidler og andet sikkerhedsudstyr til erhvervskunder stor del af salget gennem vores foreløbig 19 butikker, som ligger strategisk fordelt i hele landet. Würth Danmark A/S er en del af Würth-gruppen, som er repræsenteret i 84 lande, og beskæftiger mere Læs mere om de enkelte stillinger på

14 14 Karriere Baglandet SØNDAG DEN 29. JANUAR RÅD TIL BAGLANDSIVÆRKSÆTTEREN Tænk på kunden. Hvordan adskiller din virksomhed sig fra andre, så den er værd at lede efter. Tag udgangspunkt i stedet. Tænk på, hvorfor du kan skabe værdi her, og udnyt områdets unikke historie, beliggenhed eller brand. Men husk, at omgivelserne alene ikke er nok; kvaliteten er stadig essentiel. Som iværksætter skal man altid skabe noget, der er brug for, men der er større krav, når man gør det uden for storbyer, hvor kunderne ikke automatisk befinder sig i nærheden, påpeger Anders Hoffmann. Arkivfoto: Thomas Borberg Brug hinanden. Dine konkurrenter bor ikke ved siden af, men i en anden by. Samarbejde i nærområdet kan være med at til at tiltrække kunder. Udnyt væksthusene. Videns- og personaledeling vil oftest være med til at reducere nogle af de uundgåelige omkostninger. Slå på dine ambitioner. Er der udviklingspotentiale i din virksomhed, kan du lige så godt fortælle folk det. Det er lettere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft end tidligere, også til baglandet. Tjek også vaekstguiden.dk, der har 186 tilbud om finansiering og rådgivning til iværksættere. Ejendomsadministrationschef Til FOCUS ADVOKATERs ejendomsadministration søges snarest muligt en ejendomsadministrationschef. Opgaverne bliver mangeartede og omfatter hele spektret af opgaver i en mellemstor ejendomsadministration med 10 ansatte. Jobbet er meget selvstændigt, hvorfor vi forventer, at du praktiserer frihed under ansvar. Stillingen vil som udgangspunkt omfatte følgende arbejdsopgaver: ejerlejligheder fraflytningsopgørelser m.v. ninger m.v.) likviditetsanalyser og budgetudarbejdelse Som person ligesom humor, engagement og gennemslagskraft er et must. Vi forventer, at du ser forandringer som en naturlig og værdiskabende del af dit arbejde. Endelig har du erfaring fra en lignende stilling, Vi tilbyder en udfordrende stilling, som du selv kan være med til at præge i en spændende og visionær advokatvirksomhed i fortsat vækst. Et medejerskab af ejendomsadministrationen kan efter en periode FOCUS ADVOKATER P/S er et stort, dynamisk advokatfirma i vækst, der er beliggende ved Englandsgade Odense C. Tlf Fax E skal gøres forhåbninger om at lokke penge ud af forbrugeren. Iværksætteri i baglandet kan da også sagtens være andre ting. Nogle ting som f.eks. enkeltmandsdrevet nethandel er relativt ligetil, da geografi jo netop ingen rolle spiller især efter at hurtigt bredbånd efterhånden er rullet ud til hele landet. Men rækker ambitionerne til mere end at være alene på skansen, vil nogle måske tænke, at det vil være vanskeligt at tiltrække kvalificeret arbejdskraft i yderområderne. Det er dog ikke et argument for at holde sig tilbage, mener Anders Hoffmann, der anbefaler iværksættere at gøre døren høj og porten vid.»for ikke så mange år siden var det helt umuligt at få folk, men det er blevet nemmere nu. Er ambitionerne store, så slå på netop det. Fokuser på udviklingspotentialet i virksomheden og rekrutter på de spændende muligheder. Det kan trække folk til,«siger han. Men også her spiller fællestænkningen ind. Indgår man samarbejder med andre virksomheder i området, kan man eventuelt låne medarbejdere hos hinanden, og et større virksomhedsgrundlag er derudover med til at mindske den tilbageholdende frygt hos tilflyttende medarbejdere, om hvad vedkommende skal gøre i det tilfælde, at virksomheden må lukke igen. For så er der måske jobmuligheder et andet sted i nærheden. Endelig har det også en tredje fordel. I vækstfabrikkerne og de øvrige klyngefællesskaber, der de seneste år er opstået rundt om i landet, kan man typisk få hjælp fra revisorer, advokater eller andre faggrupper. Stordriftsfordele for den lille iværksætter»iværksætteri er sjældent bare en mand med en god idé. Det er også interaktion med mange andre. Klyngefællesskaberne giver stordriftsfordele for iværksætteren og er en måde at reducere omkostningerne på,«siger Anders Hoffmann. For omkostninger og disses balancespil med indtægterne er og bliver nu hovedet, der gør hanen levedygtig for iværksættere. I baglandet såvel som i storbyerne. Men hvis man har et produkt, der skaber værdi, og har gjort sig tanker om, hvordan kunden skal lære det at kende, og hvorfor han skal vælge det, er der kun grund til at føre planerne ud i livet. Ikke mindst i baglandet.»en kommune bliver kun en udkantskommune, hvis ikke der er iværksættere. Jeg har altid ment, at iværksættere skal redde de små byer, for hvis ingen gider gøre noget, så dør de for alvor,«siger vicedirektøren. N,,Fokuser på udviklingspotentialet i virksomheden og rekrutter på de spændende muligheder. Det kan trække folk til.

15 SØNDAG DEN 29. JANUAR SÆRLIGE STILLINGER Særlige stillinger Controller Virksomhed i dansk og international vækst Læs mere om denne stilling og søg jobbet direkte på (referencenummer DK ). Projektleder til større renoveringer og nybyggeri Boligselskabets byggekontor søger projektleder snarest muligt. Vi søger en ingeniør eller bygningskonstruktør med erfaring fra entreprenør- og/eller rådgivningsvirksomhed. Jobbet er alsidigt og afvekslende og omfatter bl.a.: Planlægning og gennemførelse af udbud. Bygherrefunktion i forbindelse med projekterings- og byggefasen. Udarbejdelse af driftsvejledninger og idriftsætning af nybyggeri i samarbejde med driftslederen. Gennemførelse af 1 og 5 års eftersyn. Gennemførelse af større renoverings- og moderniseringsarbejder. Udarbejdelse af helhedsplaner og tilstandsrapporter. Kvalifikationer: Erfaring fra entreprenør og/eller rådgivningsvirksomhed Erfaring med økonomistyring og byggeregnskaber. Du er udadvendt, god til at kommunikere med alle, både mundtligt og skriftligt, har personlig gennemslagskraft og er tillidsskabende. Det er vigtigt, at du kan varetage både nuværende og kommende beboeres interesser og deltager aktivt i samarbejdet med såvel eksterne samarbejdsparter, kolleger, bestyrelser og beboere. Vi tilbyder: Gode muligheder for faglig og personlig udvikling, ansvar og selvstændigt handlerum samt dygtige og engagerede kolleger. Tiltrædelse, løn og ansættelsesvilkår efter aftale. Ansøgning fremsendes senest mandag den 13. februar 2012 kl til Boligselskabet VIBORG, H. C. Andersensvej 8, 8800 Viborg eller post@boligviborg.dk. Yderligere oplysninger på tlf : Projektleder Sven Hjørnholm eller direktør Grethe Hassing. Boligselskabet VIBORG er en almen boligorganisation med ca boliger. Selskabet har i alt 75 medarbejdere. Selskabets værdier er demokrati, dialog og dygtighed. Technical Sales Consultant Ingeniør med min. 3-5 års erfaring fra metalindustrien til teknisk sparring og koordinering med Internationale Key Accounts. GKN har stor succes med salg af hjul til landbrugs- og entreprenørbranchen worldwide, og har derfor brug for en teknisk stærk salgsingeniør, som gerne må have kendskab til bl.a. svejse- og overfladebehandlingsprocesserne i metalindustrien. Du skal understøtte GKN s Sales Managers/Key Account Managers og selv være ansvarlig for kunder, som du servicerer med teknisk rådgivning omkring eksisterende og nye produkter, tilbud og andre forespørgsler. Du koordinerer med kundernes indkøbsog tekniske afdeling, udarbejder forecasts, analyserer markedspotentialer og afholder løbende salgsmøder med dine egne kunder. Du skal regne med 50 årlige rejsedage. Du er ingeniør, har nogle års erfaring fra en tilsvarende funktion eller som produktchef og har potentialet til på sigt at blive Key Account Manager. Du er vant til at bruge moderne ERP-systemer og behersker engelsk og gerne også tysk på forretningsniveau. Du er struktureret og analytisk, har et godt overblik og et højt energiniveau samt gode samarbejdsevner. Du er resultatorienteret, vedholdende og forstår et godt købmandsskab, hvor de profitable løsninger udvikles til glæde for begge parter. Send din ansøgning mærket TSC/ GKN til mail@hansentoft.dk (vær opmærksom på, at vi sender svar til den adresse, du sender fra). Du er velkommen til at ringe på tlf , hvis du har spørgsmål til jobbet. GKN Wheels Nagbøl A/S er en spændende international virksomhed, med stor respekt for menneskelige værdier. Virksomheden er i dag en international og dynamisk arbejdsplads med et produktprogram primært baseret på fremstilling af hjul til langsomtgående køretøjer f.eks. landbrugs- og entreprenørmaskiner. Tæt på 100% af produktionen går til eksport med Europa som den største aftager. Ca. 300 mand er ansat i Nagbøl, som ligger i Kolding kommune og er en del af den store engelske GKN koncern med godt ansatte. Du kan læse mere om koncernen på Og din jobagent finder det rigtige! Find dit næste job på Jobzonen Jobzonen gi r dig flest job Få råd til lidt mere Er du interesseret i et job, som du kan udføre derhjemme og samtidig have mulighed for at tjene over 250 kr. i timen? Så klik ind på jp.dk/jpjob hvis du vil vide mere.

16 16 SØNDAG DEN 29. JANUAR 2012 Analysekonsulent Aarhus Kan du skabe tre gode salgsargumenter ud af 100 analysetal? Til vores afdeling i Aarhus søger vi en stærk analysekonsulent med talent for analyse og kommunikation. Vi tilbyder en spændende og varieret hverdag i en særdeles dynamisk virksomhed med højt til loftet. Du kommer til at arbejde sammen med branchens bedste folk i et stærkt og uformelt team. Jobprofil Vi har fokus på værdibaseret salg og ar bejder derfor med udgangspunkt i kundernes mål og udfordringer, så vi kan sammensætte og præsentere løsninger, der sikrer størst mulig værdi for kunderne. Som analysekonsulent får du mulighed for at arbejde med udvikling af vores analyseværktøjer, dokumentation og effektmåling, for midling af analyseresultater samt værdibaseret salgsmateriale. Dine opgaver vil hovedsageligt bestå i dokumentation, formidling og lignende og online materiale i samarbejde med annoncesalg på basis af mediainformationer, test og ana lyser Kompetenceprofil analyseværktøjer og du forstår at præsentere dem på en let og overskuelig måde løser højt aktivitetsniveau og er robust også når det går stærkt branchers situation og udfordringer og kan præsentere materiale troværdigt og indlevende for større og mindre forsamlinger og har erfaring med kommerciel anvendelse af analyser lignende Er du interesseret? Så send en ansøgning og CV senest torsdag den 2. februar 2012 kl. 10 til: Att: Rikke Ravnsbo Grøndalsvej 3, 8260 Viby J Har du spørgsmål til stillingen, er du velkom- Øvrige ledige stillinger hos Jyllands-Posten netop nu Trainee (København) Hjemmesælger (hele landet) Gadesælger (Østjylland) og mænd har lige muligheder for at gøre lederkarriere. Læs mere på jyllands-posten.org/job

17 SØNDAG DEN 29. JANUAR INSTITUTLEDER TIL INSTITUT FOR MATEMATIK Aarhus Universitet søger en institutleder ved Institut for Matematik, som vil medvirke til at realisere universitetets ambitiøse målsætning. Aarhus Universitet er i hurtig vækst og er anerkendt som ét af verdens 100 bedste universiteter. Universitetet har ambitioner og potentiale til at stå endnu stærkere blandt de førende europæiske universiteter. Derfor vil universitetet dels bevare og udvikle den faglige dybde, som kendetegner universitetet, og dels vil universitetet søge nye muligheder og sammenhænge på tværs af fagskel og i tæt samspil med omverdenen. Til den faglige ledelse af Institut for Matematik ved Faculty of Science and Technology søger universitetet en institutleder med tiltrædelse 1. juli Institutlederne udgør sammen med dekanen og prodekanerne fakultetsledelsen, der har ansvaret for den strategiske ledelse af hovedområdet. Se en uddybende beskrivelse af Institut for Matematik på institutformatematik/ Se universitetets strategi på Institutlederens ansvarsområder er bl.a.: forskning, talentudvikling, undervisning og videnudveksling. erhverv og virksomheder. Vi forventer, at du som ansøger har følgende kompetencer instituttets fagområder og væsentlig undervisningserfaring. forskning. Ansættelsesvilkår Stillingen besættes i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Finansministeriet og AC samt protokollat til overenskomst for akademikere i staten om institutledere og dekaner ved universiteterne. Stillingen besættes på åremålsvilkår med en ansættelsesperiode på mellem 3 og 6 år. Der er mulighed for for- den samlede løn at ligge på op til kr i aktuelt niveau inkl. pension. Ansættelsesprocedure Såfremt du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte: Faculty of Science and Technology: Dekan Brian Bech Nielsen (tlf ) eller bbn@adm.au.dk. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 9 (1. runde) og i uge 11 (2. runde). Ansøgere, der går videre til 2. sam- 1. samtalerunde. opfordrer såvel kvinder som mænd til at søge stillingen. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation. Alle interesserede opfordres til at søge uafhængigt af personlig baggrund. Ansøgningsfrist Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest 20. februar Se hele stillingsopslaget og søg online på Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for studerende og medarbejdere, der sikrer resultater af høj international standard. Den budgetterede omsætning i 2012 udgør 6.2 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt kan ses på Psst du finder flest job på Jobzonen Og masser af gode råd til din jobsøgning! NEWTON SØNDAG Find dit næste job på Jobzonen

18 18 SØNDAG DEN 29. JANUAR 2012 OFFENTLIGE STILLINGER Offentlige stillinger INSTITUTLEDER TIL INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN Aarhus Universitet (AU) søger en institutleder, som vil medvirke til at realisere universitetets ambitiøse målsætning. AU er i hurtig vækst og anerkendt som ét af verdens 100 bedste universiteter. AU har ambitioner og potentiale til at stå endnu stærkere blandt de førende, europæiske universiteter. Derfor vil universitetet både bevare og udvikle den faglige dybde, som kendetegner universitetet, og søge nye muligheder og sammenhænge på tværs af fagskel og i tæt samspil med omverdenen. Til at varetage ledelsen af Institut for Klinisk Medicin ved Faculty of Health søger Aarhus Universitet en institutleder med videnskabelig baggrund til tiltrædelse 1. juli Læs om AUs strategi: strategi/ Læs om Faculty of Health: organisation/hovedomraader/he/om-faculty-of-health/ Læs om Institut for Klinisk Medicin: organisation/hovedomraader/he/om-faculty-of-health/ om-institut-for-klinisk-medicin/ Ansvarsområde Institutlederen sikrer høj kvalitet og dyb sammenhæng i instituttets forskning, talentudvikling, videnudveksling og undervisning. Institutlederen ved Institut for Klinisk Medicin er både ved AU og nationalt/internationalt centralt placeret i det akademiske landskab som leder af et stort antal dygtige medarbejdere, der yder en omfattende og primær samarbejdspart i et intensivt samarbejde med det sygehus- og sundhedsvæsen, som instituttet er integreret i. Institutlederen repræsenterer instituttet udadtil og varetager efter bemyndigelse fra rektor og dekan instituttets faglige, økonomiske og personalemæssige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. Institutlederen har ansvaret for den faglige fremdrift i instituttets forskningsindsats og skal have særlig fokus på, at instituttet bidrager helhjertet til interdisciplinær forskning på tværs af traditionelle fagskel. Institutlederen varetager på AUs og Region Midtjyllands vegne det overordnede forskningsansvar. Der forventes tæt dialog med sygehus- ledelserne, hvad angår overordnede problemstillinger; de koordinerende lærestolsprofessorer, hvad angår de kliniske centre og afdelingernes øverste forskningsansvarlige, hvad angår afdelingernes forskning. Institut for Klinisk Medicin er placeret på Aarhus Universitetshospital og Region Midtjyllands regionshospitaler. Institutlederen skal i den forbindelse fungere som koordinator af de forskellige forskningsstrategier, der måtte være for universitet og sygehuse. Institutlederen har ansvaret for afvikling af kandidatuddannelsen i medicin, dele af kandidatuddannelsen i molekylærmedicin og dele af kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik. Institutlederen skal desuden med op på evaluering af uddannelse og undervisning. Endelig skal institutlederen tilse, at instituttet stiller sine kompetencer til rådighed for betjening og rådgivning af Den faglige udviklingsproces betyder, at institutlederen vil være frigjort fra mange administrative opgaver. Institutlederens fokus er derfor strategi og personaleledelse. Institutlederen får ansvaret for at tilpasse instituttets aktiviteter i overensstemmelse med universitetets nye organisationsstruktur. Læs en uddybende beskrivelse af institutlederens arbejdsopgaver: hovedomraader/he/om-faculty-of-health/om-institut-forklinisk-medicin/institutlederens-opgaver/ Kompetencer For at kunne løfte ansvaret og møde de udfordringer, stillingen indebærer, skal institutlederen: inden for instituttets fagområder og AU forskningsledelse, vejledning, videnudveksling og gerne klinisk udvikling praktisere en anerkendende, synlig og udviklende personaleledelse med de øvrige institutledere og dekanatet dybde skal ansøgerne have blik for løbende at skabe synergier og sammenhænge på tværs af fagskel og i tæt samspil med omverdenen Ansættelsesvilkår Stillingen besættes i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Finansministeriet og AC samt protokollat til overenskomst for akademikere i staten om institutledere og dekaner ved universiteterne. Stillingen besættes på åremålsvilkår med en ansættelsesperiode på mellem 3 og 6 år. Der er mulighed for forlængelse i indtil 3 år. Ansættelsesprocedure Du er velkommen til at kontakte dekan Allan Flyvbjerg (tlf ) for yderligere information. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 11 (1. runde) og i uge (2. runde). Ansøgere, der går videre, må runde. Ifølge universitetsloven og universitetets vedtægt skal ansættelsesproceduren sikre, at institutlederen har faglig og ledelsesmæssig legitimitet. Der er derfor nedsat en rådgivningsgruppe, som på dette grundlag rådgiver dekanen om, hvilke kandidater der skal indkaldes til samtale. Rådgivningsgruppen består af videnskabelige medarbejdere, teknisk/administrative medarbejdere samt studerende. opfordrer såvel kvinder som mænd til at søge stillingerne. Ansøgningsfrist Ansøgning skal laves online og modtaget senest den 29. februar 2012 via hvorfra Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for studerende og medarbejdere, der sikrer resultater af høj international standard. Den budgetterede omsætning i 2012 udgør 6.2 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt kan ses på VIRKSOMHEDSSØGNING PERSONSØGNING LICITATIONER OG UDBUD Klik ind på jppro.dk hvis du vil vide mere

19 SØNDAG DEN 29. JANUAR Direktør med innovativ tilgang Fortsat vækstambition Viden Djurs er én af landets mest dynamiske og innovative erhvervsskoler. Ambitionen er fortsat udvikling og vækst i dette spor. Den nuværende direktør har besluttet sig for at arbejde med andre opgaver for skolen og derfor søger bestyrelsen en visionær direktør, der kan stå i spidsen for skolens fortsatte vækst, kan fortsætte arbejdet med at implementere skolens nuværende strategi og sammen med bestyrelsen fastsætte skolens nye strategiske mål samt sikre realiseringen af dem. Som daglig leder har du det overordnede ansvar for skolens styring og økonomi, ligesom du skal sikre, at fremdrift sker gennem eksisterende og nye strategiske samarbejder. Ledelsesopgaven løses i et nært samspil med den øvrige direktion, og du bliver en del af en særdeles kompetent og udviklingsorienteret organisation. Innovativ ledelseskapacitet JOB I ESBJERG KOMMUNE innovation og økonomistyring af offentlige virksomheder Leder af Esbjerg kommunale Kirkegårde, genopslag Vibevej 8, 6705 Esbjerg Ø Entreprenør søger ny funktionsleder med ansvar for vores 4 kommunale kirkegårde. Vil du stå i spidsen for driften og fremtidssikringen af kirkegårdene, så de også fremover fremstår som veldrevne og rekreative områder? Har du lederpotentiale, gennemslagskraft og fokus på brugerne? Så læs mere på Flere oplysninger: Entreprenørchef, Jørn Madsen tlf eller driftschef Aksel Iversen tlf Ansøgningsfrist: Mærk ansøgningen: Stilling nr Se annoncerne på JP og udvikle en dynamisk og effektiv organisation ved at motivere og udvikle dine medarbejdere Ansættelsen sker i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 i en tjenestemandslignende stilling og Personalestyrelsens aftalen en resultatlønskontrakt. Ansøgning og CV (bedst aften) hvis du ønsker mere information om stillingen. Ansøgning og CV mærket Direktør Viden Djurs mailes til skoleleder@videndjurs.dk kl Der gennemføres indledende interviews i uge 8. udgangspunkt i seks forskellige adresser. Merkantile Erhvervsuddannelser: de merkantile erhvervsuddannelser (hg) og uddannelsen til højere handelseksamen (hhx) Tekniske Erhvervsuddannelser: de tekniske erhvervsuddannelser (eud) og uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx) Detaildivisionen: hovedforløb, arbejdsmarkedsuddannelser og virksomhedstilpassede kurser for bl.a. landsdækkende dagligvarekæder CV2: arbejdsmarkedsuddannelser og virksomhedstilpassede kurser primært for lokalområdet Djursland NEWTON SØNDAG Viden Djurs er en selvejende institution, der ledes af en bestyrelse med repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og kommuner samt særligt udpegede personer. Det sikrer, at skolens uddannelsestilbud konstant tilpasser sig erhvervslivets og det omgivende samfunds behov. Viden Djurs, N.P. Josiassens Vej 44, 8500 Grenaa, Tlf ,

20 20 SØNDAG DEN 29. JANUAR 2012 JOB I ESBJERG KOMMUNE Projektleder til Serviceprojektet Servicecentret, Aarhus Universitetshospital Nøgleperson byggeri Hospitalsenheden Horsens I forbindelse med et større udredningsprojekt inden for serviceområdet søger vi en selvstændig, analytisk og innovativ projektleder, der eventuelt også har kompetencer inden for kommunikation, formidling og proces-styring. Vi søger vi en profil, som har en tillidsvækkende personlighed og også gerne én, der har kendskab til sundhedsvæsenets organisation. Stillingsindehaveren vil beskæftige sig med lige dele projektledelse og analyse og beskrivelser. Ansøgningsfrist fredag den 24. februar Yderligere oplysninger kan fås hos centercheferne Ingrid Munk og Helle Bisgård på et arbejde med hjerne og hjerte midtjob.dk Generelplanen for Hospitalsenheden Horsens omfatter projekter for 700 mio. kr. Vi søger en ildsjæl, der kan spille en nøglerolle i at gøre generalplanen til virkelighed. Opgaverne spænder fra rådgivning af hospitalsledelsen og udarbejdelse af beslutningsoplæg til dialog med interne og eksterne interessenter og rådgivere samt udvikling og ledelse af projekter. Den rette ansøger er projektleder med et højt energiniveau og et skarpt analytisk blik. Hun/han er vedholdende, resultatorienteret har gennemslagskraft. Vores kommende kollega har erfaring med styring af økonomi i større projekter og erfaring med eller interesse for byggeri og fysiske rammers betydning for hospitalsdrift. Og så har hun/han gode forudsætninger for kommunikation og formidling. et arbejde med hjerne og hjerte midtjob.dk Jobcenterchef til landets 5. største kommune Arbejdsmarkedsområdet er under konstant forandring og udvikling i Danmark. Dagsordenen ændres jævnligt. Vores 350 innovative og stærke faglige medarbejdere, vores velfungerende organisation og motiverede og engagerede politikere gør, at vi kan sætte præg på udviklingen. Vi søger en resultat- og procesorienteret jobcenterchef, der stiller sig i spidsen for en stærk udviklingskultur på såvel de indre som ydre linjer. Vi arbejder med udgangspunkt i vores værdigrundlag: engagement helhedssyn ordentlighed service trivsel udvikling Job- og personprofil kan sammen med andet relevant materiale ses på eller Underviser til business - speciale på TEKO VIA University College, TEKO Design + Business, Herning søger snarest muligt en underviser til specialet Retail Design & Management under designteknologuddannelsen. Løn efter gældende overenskomst. For yderligere information vedr. stillingen kan henvendelse ske til fagkoordinator Hanne T. Mølbak på tlf eller uddannelseschef Helle Winding på tlf Beredskabschef i Odder Kommune Du skal stå i spidsen for beredskabets drift og udvikling og skal være en troværdig og fagligt dygtig leder for medarbejderne. Vi forventer, at du er selvstændig, ansvarlig, troværdig, og at du kan navigere i et politisk ledet system. Desuden vil vi lægge vægt på: Ansøgning og CV sendes til inger.rasmussen@odder.dk senest 6/2 kl. 10. Ansættelsesvilkår Stillingen besættes som udgangspunkt på overenskomstvilkår, og løn- og ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i kr Kvalifikationsløn kan eventuelt forhandles. Hertil kommer en pensionsordning på 17,3 %. Åremålsansættelse og tillæg kan undtagelsesvis komme på tale. Information om stillingen kan fås hos direktør Lise Plougmann Willer, tlf / eller chefkonsulent Hans Chr. Vestergaard, tlf / Ansøgning fremsendes elektronisk til Esbjerg Kommune. Læs nærmere herom i job- og personprofilen. Ansøgningsfrist: 27. februar 2012, kl Jyllandsposten Send din ansøgning på mail til teko.sekretariatet@ viauc.dk senest mandag den 6. februar 2012 kl Se det fulde opslag på viauc.dk/job Odder Kommune ligger lunt midt i det Østjyske Bybånd og er den perfekte bosætningskommune. Med 20 min. Kørsel til Århus, Skanderborg og Horsens bliver det ikke mere centralt. Vi har 45 km. kyst med Jyllands mest børnevenlige strande samt Tunø i Kattegat. En helstøbt hovedby med det hele og meget varieret natur. Læs mere om Odder Kommune på VIA University College samler de mellemlange videregående uddannelser i Region Midtjylland i én institution med uddannelsessteder i hele regionen. Læs mere på Odder Kommune Rådhusgade Odder Tel Fax Digital kontakt mail: odder.kommune@odder.dk web: Annoncér i Danmarks førende jobsektion Karriere. Kontakt venligst JP Jobcenter for bestilling af annoncer på tlf eller skriv en mail til job@jp.dk HVER SØNDAG