Myter om sundheds-it og elektronisk patientjournal
|
|
- Aksel Frederiksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 N O T A T Myter om sundheds-it og elektronisk patientjournal 1. Hvis vi får ét EPJ-system, kan man altid få adgang til de relevante informationer om folk, hvis de bliver indlagt på et andet sygehus En elektronisk patientjournal udgør kun en brøkdel af de informationer, som er relevante at kende om en patient. Mange andre ligger i eksempelvis billeddiagnostiske systemer (resultater/beskrivelser af CT-, MR- og Ultralyds-scanninger og røntgen), laboratoriesystemer, patientadministrative systemer, praktiserende læges journal eller hjemmeplejens notater. Disse systemer kan aldrig være ét sammenhængende system, da de er dybt specialiserede og understøtter eksempelvis effektiv produktion af laboratorieresultater og er koblet sammen med diverse maskiner. Der arbejdes på indenfor den enkelte region at gøre det let at få adgang til alle relevante data om en patient vha. single sign on eller i portaler. Selv om man ville gøre noget tilsvarende på nationalt plan har vi ikke infrastrukturen, dvs. båndbredde eller systemer, der kan håndtere de store mængder data, der er tale om. Fagligt giver det ikke mening eller det er ikke rationelt at skulle bladre sig igennem alle informationer om en patient. Derfor udarbejdes der eksempelvis henvisninger, når en patient henvises til et sygehus, hvor undersøgelser og sygehistorie opsummeres for modtageren og udskrivningsbreve, hvor behandlinger, resultater og forslag til opfølgning eller genoptræning formuleres til den, der har det videre faglige ansvar. Det giver derfor mere mening at satse på at gøre informationer tilgængelige i eksempelvis et nationalt patientindeks så man kan få en oversigt over, hvor der kan være relevante informationer og derefter få adgang til dem. Det er det samme man gør i andre lande. Eksempelvis England, USA og Canada.
2 På enkelte områder giver det god mening at udveksle data, så alle kan se den aktuelle status og det bliver der satset på: et godt eksempel er Det fælles medicinkort. Side 2 Lovgivningen i dag gør det ikke muligt at give adgang til borgernes data på kryds og tværs af landet. I så fald skal man kunne styre på meget detaljeret niveau, lige præcis hvilke informationer, hvem må se. E-journal har haft svære udfordringer med Datatilsynet for at få lov til at give adgang for sundhedspersoner fra andre sygehuse eller egen læge til trods for at alle opslag logges og er tilgængelige for borgerne på sundhed.dk. 2. Alle amter/regioner vil helst lave deres egen EPJ: Nej. Men det umodne marked på dette område i forhold til eksempelvis økonomisystemer, krav om udbud og forskellig prioritering af området har gjort, at man ikke umiddelbart har kunnet købe de samme systemer eller har været parate til at skifte eget system ud med et andet. Der er dog mange tilfælde af, at det samme system er i drift i flere amter/regioner og at man samarbejder om videreudvikling. Der har været tradition for at stort set alle havde samme patientadministrative system men det har ikke været en fordel hverken økonomisk eller systemmæssigt. Der er pt. ikke nogen region, der mener at have den perfekte samlede Itarbejdsplads men der vil givetvis i de kommende år ske en yderligere konsolidering af markedet på færre systemer og færre leverandører, så kombinationsmulighederne bliver væsentligt færre. 3. Man kan da bare købe et system i udlandet og installere det Både og: Ved de EU-udbud der har været gennemført har ganske få udenlandske leverandører budt. To svenske systemer har vundet udbud af elektronisk patientjournal (IPJ i Vejle 2001 og Cosmic i Fyns Amt 2005). De er ikke teknologisk førende/meget moderne og der har været behov for nogle tilpasninger, men der er nok nogenlunde chancer for et nordisk marked for sundheds-it. Ingen af de store internationale leverandører har vist interesse for det danske marked endnu blandet andet pga. de relativt store og detaljerede krav til indberetning til centrale registre baseret på danske klassifikationssystemer, cpr-nummeret og sprogbarrierer.
3 I Holland har man satset stort på en international leverandør (isoft), som nu efter et par år har trukket sig fra det hollandske marked. Side 3 På RIS/PACS (røntgen) er der et internationalt marked, men generelt er sproget en barriere. 4. Danmark er så lille, at det ikke giver mening at have forskellige elektroniske patientjournaler Det er ganske givet rigtigt - på sigt. Lige nu er der dog tale om et så umodent område, at der endnu er brug for at gøre sig erfaringer med, hvad der virker bedst i forhold til at understøtte arbejdsgange på sygehusene smidigt og lettest muligt at opsamle data til andre formål (Deloitte review 2007). Det er fx også pt. svært at forestille sig leverandører på det danske marked, der har kapacitet til at levere en hel suite dvs. al den funktionalitet der skal til for at understøtte alt arbejde på et sygehus. De fleste har spidskompetencer på enkeltområder, men ingen den fulde palette. Det kan være ret sårbart at satse på en enkelt leverandør og erfaringerne med monopollignende tilstande fra Kommunedatatiden skræmmer. Der er en tendens til, at leverandøren bliver dyrere og mindre tilbøjelig til at forny sig, hvis der ingen konkurrence er. 5. I andre lande er man ikke så tåbelige at have forskellige systemer Jo, det er faktisk det generelle billede. Der er nogle store sygehuskæder i USA, som har samme system. Det har de ofret meget store summer på at få udviklet. Til gengæld er der så ingen standardisering, så de kan udveksle informationer med andre sygehuskæder. Ikke engang på det basale niveau med henvisninger, recepter og epikriser (udskrivningsjournaler). Dette har Obama nu afsat et pænt stort milliardbeløb i dollars til. I Norge har de fem helseregioner stort set samme leverandør af elektronisk patientjournal men det er ikke muligt at få adgang til informationer på andre sygehuse. Både af teknologiske og lovgivningsmæssige årsager. 6. Regionerne kan ikke finde ud af at samarbejde om IT Det er der mange eksempler på, at de gør formentlig flere end i nogen anden sektor og her er kun nævnt projekter, som regionerne har været primære eller væsentlige drivere i: Sundhed.dk den fælles offentlige sundhedsportal. Samler al information om sundhed og sygdom for borgerne og giver adgang til egne sundhedsdata med digital signatur + giver sundhedspersoner
4 adgang til såvel patientdata som faglige informationer. Indviet i Hovedsageligt finansieret af amterne/regionerne (75%) og derudover af Sundhedsministeriet, KL og Apotekerforeningen. Sundhed.dk har vundet flere internationale priser i EU og USA. Patologidatabanken register, hvor alle patologisvar (undersøgelser af væv, eks. i forbindelse med kræftoperationer/undersøgelser) opbevares og er tilgængelige med det samme for bioanalytikere, der undersøger andre/nye vævsprøver på patienten. Anvendes også til forskning og kvalitetsudvikling. Oprettet i 1999 af amterne, finansieres i fællesskab og driftes i Region Hovedstaden. E-journal her er adgang fra egne journalsystemer for sundhedspersoner på sygehuse og egen læge til informationer fra elektroniske patientjournaler og patientadministrative systemer fra hele landet. For nogle regioners vedkommende også for borgerne - på vej for alle. Oprettet i 2001, finansieres af regionerne i fællesskab og drives i regi af MedCom, som også medfinansierer projektleder. Jobportaler fælles jobportaler som har erstattet annoncering i fagblade. Pt. findes lægejob, sygeplejerskejob, radiografjob og lægesekretærjob. Bioanalytikere og SOSU er undervejs, men ikke besluttet. I 2004 anslog vi, at der blev sparet 55 mio. kroner årligt på denne løsning, som koster regionerne under en halv mio. kroner årligt at drive. Jobportalerne blev lanceret i Lægens UddannelsesBog anvendes af læger under speciallægeuddannelse til at logge deres uddannelsesaktiviteter og af deres vejledere til vurderinger etc. Erstatter senere på året den nuværende papirdokumentation. Finansieres af regionerne i fællesskab. Kliniske kvalitetsdatabaser landsdækkende databaser på større eller væsentlige sygdomsområder, som samler resultater fra alle afdelinger, der behandler en given sygdom og gør det muligt at benchmarke mellem afdelinger og følge udviklingen i kvaliteten over tid. Pt. støttes databaser på 37 sygdomsområder. En lang række af dem var tidligere lokale initiativer, men med den fælles finansiering stilles krav til IT-understøttelsen og det kvalitetsarbejde der udføres. MedCom samarbejdet, som udvikler og indfører standarder for kommunikation mellem sundhedsvæsenets sektorer. MedCom er oprettet i et samarbejde mellem Sundhedsministeriet og amterne og finansieres i dag med ministeriet og regionerne som de væsentligste bidragydere og derudover KL og Socialministeriet. MedCom har dannet skole for standardiseringsarbejdet i en række andre lande i Europa. Der sendes hver måned 4,5 mio. beskeder af sted i det danske sundhedsvæsen, der følger MedComs standarder. Det er recepter, henvisninger, laboratoriesvar, genoptræningsplaner og udskrivningsbreve mv. Henvisningshotellet hvor elektroniske henvisninger fra egen læge til speciallæge, fysioterapeuter og psykologer opsamles og kan hentes ned af den behandler, patienten vælger. Oprettet i 2008 og hånd- Side 4
5 terer ca henvisninger hver måned. Finansieres af regionerne efter forbrug. Fælles kravspecifikation og rammeudbud på medicinmodul blev gennemført i 2004 og senere anskaffelser har taget udgangspunkt i samme krav. Side 5 7. Danmark er langt bagud med IT i sundhedsvæsenet sammenlignet med andre lande Nej. Danmark har traditionelt været langt foran og har vundet flere internationale priser særligt for Medcom samarbejdet og Sundhed.dk. Det er dog en førerposition, der er under pres, da en række andre lande nu satser massivt på sundheds-it og med helt andre budgetter og politisk bevågenhed end vi har set i DK. I UK blev der eksempelvis afsat 10 mia. over en periode på 10 år. I USA er man reelt nået nogenlunde lige så langt som i Danmark med at It-understøtte arbejdsgangene på sygehusene der er dog nogle fyrtårne, som har foretaget massive investeringer. Ganske simpelt fordi det er en god forretning, særligt i et sundhedsvæsen, hvor man skriver regninger ud og kun får penge fra forsikringsselskaberne, hvis man kan dokumentere, hvad man har foretaget sig. Det er altså ikke nødvendigvis ud fra et hensyn til patienten. Hvor der på hospitalerne findes digitale løsninger på alle områder, gælder det pt. kun for 80% af systemerne til almen praksis. 8. Regionerne fortsætter i hver deres spor Nej, der er stor vilje til at samarbejde regionerne imellem, hvilket afspejles i samarbejdsprojekterne ovenfor. Med strukturreformen har der dog været rigeligt med udfordringer i at få styr på systemerne inden for den enkelte region. Dvs. at skabe adgang på tværs af de gamle amter og vælge ud, hvilke systemer der skal blive og hvilke, der skal erstattes af et fælles system. Der er tale om systemer, der skal køre hele døgnet, 365 dage om året og der er ikke råd til at eksperimentere det gælder liv og død. Konsolideringen vil i en tid endnu formentlig fylde noget. It-infrastruktur og effektivitetsanalyserne gennemført sammen med Finansministeriet kan bekræfte, at regionerne i modsætning til staten har formået at skabe fælles organisationer og er kommet et godt stykke af vejen med at samle driften af systemer og har planer for at nå i mål med en effektiv drift.
6 Der er stor villighed til at gå ind i nye projekter dog er der en sund skepsis i forhold til risikoprofilen ved én stor anskaffelse forsinkelsen i Økonomistyrelsens anskaffelse af kontrolrumssoftware er et grelt eksempel herpå, lokale erfaringer med forsinkelser af udvikling hos både danske og udenlandske leverandører påvirker og ikke mindst risikoen, hvis et projekt fejler helt teknologisk eller overfor brugerne virker afskrækkende. Side 6 9. Et EPJ-system er vel ikke så svært at flikke sammen Hvis det bare handlede om at lave et system, hvor man kunne komme af med sin journalføringspligt, så nej. Men ambitionen er, at en klinisk Itarbejdsplads udnytter de teknologiske muligheder for at gøre arbejdet mere smidigt, præsenterer de samme informationer på forskellige måder alt efter, hvad de skal bruges til og af hvem, giver faglig beslutningsstøtte og gør det muligt at blive uafhængig af tid og sted dvs. at udnytte ekspertise eller informationer andre steder fra, som det eksempelvis sker med telemedicin. Og ikke mindst at mulighederne for at anvende avanceret udstyr til eksempelvis at simulere operationer, give personaliseret medicin baseret på genetiske projekter og udnytte alle de mange data til forskning og kvalitetsudvikling. Det kræver mere end et avanceret regneark eller lagerstyringssystem. Denne type af funktioner har sygehusene haft de sidste 30 år i de patientadministrative systemer. 10. Der er ingen it på danske sygehuse Der er masser. Nogle gange uoverskueligt meget mange hundrede systemer på de fleste sygehuse, nogle af dem dog ret små og meget overskuelige. Men der er tale om et af de mest videntunge og diverse serviceområder i den offentlige sektor, så der skal være en række specialsystemer. Vi mangler dog fortsat IT på en række områder. Særligt den egentlige daglige journalføring mangler på måske 30-40% af sygehusafdelingerne. Og en del logistik kunne optimeres ved brug af IT og moderne kommunikationsteknologi.
N O T A T. EPJ-historien...
N O T A T EPJ-historien... Med Handlingsplan for Elektronisk Patientjournal (HEP) i 1996 støttede Sundhedsministeriet med en pulje pilotprojekter på enkeltafdelinger/sygehuse i de daværende amter. Pilotprojekterne
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver Marts 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om it-understøttelsen af sygehusenes
Læs mereMen bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.
Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan
Læs mereStatus for pejlemærkerne for sundheds-it i Region Hovedstaden
Status for pejlemærkerne for sundheds-it i Region Hovedstaden Niels Reichstein Larsen Chef for projektafdelingen og Enhed for Klinisk Kvalitet Koncern IT Region Hovedstaden en af Danmarks største koncerner
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver. November 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver November 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om it-understøttelsen af sygehusenes
Læs mereLægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk
1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,
Læs mereJuni 2010. På RSI s vegne. Jens Andersen
Pejlemærker for sundheds-it 2010 1 Juni 2010 Regionerne etablerede i februar måned 2010 Regionernes Sundheds-It Organisation (RSI) med en styregruppe i spidsen sammensat af direktionerne og IT-cheferne
Læs mereHandleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange
Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for
Læs mereE-sundhed i almen praksis anno 2018
E-sundhed i almen praksis anno 2018 Martin Bagger Brandt Chefkonsulent, Praktiserende Lægers Organisation E-sundhedsobservatorium 2018 1 E-sundhed i almen praksis En sektor under pres noget til baghovedet
Læs mereIT i sundhedssektoren
Januar 2012 2 IT i sundhedssektoren Resume Denne analyse drejer sig om holdningen til elektroniske journaler i sundhedssystemet blandt de iteksperter, der er beskæftiget på områderne hospitalsbyggeri,
Læs mereSundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.
Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver
Læs meretil digitalisering af sundhedsvæsenet
Internationale ti erfaringer med udgifter til digitalisering af sundhedsvæsenet hvad koster det? Morten BRUUN-RASMUSSEN mbr@mediq.dk EPJ Observatoriets årsmøde 22. oktober 2008 MEDIQ 1 Status for IT i
Læs mereRegion Midtjylland. Orientering om review af EPJ-aktiviteter i Danmark. Bilag. til Regionsrådets møde den 20. juni Punkt nr.
Region Midtjylland Orientering om review af EPJ-aktiviteter i Danmark Bilag til Regionsrådets møde den 20. juni 2007 Punkt nr. 20 Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 Postboks 21
Læs mereE-Journal fra pilot til. Konsulent Jens Rahbek Nørgaard, MedCom
E-Journal fra pilot til national opslagsløsning national opslagsløsning Konsulent Jens Rahbek Nørgaard, MedCom Agenda Dataflow fra paraklinik til EPJ/PAS til E-Journal Dækning og anvendelse landkort/hønseskrik
Læs mereRegionernes Sundheds-it organisation RSI
Regionernes Sundheds-it organisation RSI Lisbeth Nielsen Kontorchef Danske Regioner Pol. 28/10-05 Agenda 1. Baggrund 2. Organisering 3. RSIs aktuelle aktiviteter: Projekter EPJ-review Fælles pejlmærker
Læs mereTil sundhedsfaglige: Hvad kan borgerne i Sundhedsjournalen
Til sundhedsfaglige: Hvad kan borgerne i Sundhedsjournalen Dette ark samler spørgsmål, som borgerne kan have til den nye Sundhedsjournal, og giver bud på, hvad du som sundhedsfaglig kan svare. Budskaberne
Læs mereHvor langt er vi? - længere end i tror! Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed
Hvor langt er vi? - længere end i tror! Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed STOP Janteloven Udlandet siger: Denmark is world leading in E-health Mange i DK siger: Ja, MEN der er jo et PROBLEM..
Læs mereSundheds-it pejlemærker
Sundheds-it pejlemærker v/ Jørn Lodahl, it-chef, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk RSI pejlemærker Den Kliniske itarbejdsplads Optimering af sygehusdrift Internt fokus Kvalitet Sammenhæng og
Læs mereErfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett
Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal pasient på nett 3. juni 2010 - Oslo Patientadgang til journaler Finn Klamer Finn Klamer Lægefaglig udviklingsrådgiver Speciallæge i almen medicin 3.
Læs mereViden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2
INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med
Læs mereE-sundhedsbegivenheder 2009
De ti vigtigste E-sundhedsbegivenheder 2009 Søren Vingtoft Enhed for Klinisk Kvalitet, Region Hovedstaden E-sundhed hvad er det (1)? E-sundhed omfatter samspillet mellem patienter og udbydere af sundhedstjenester,
Læs mereInteroperabilitet - hvor dybt
Interoperabilitet - hvor dybt stikker det? Hvilken arkitektur er nødvendig for at skabe interoperabititet på nationalt plan? Esben Dalsgaard Chef IT-arkitekt, Digital Sundhed Indledende betragtninger Den
Læs mereE-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen
E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen 12-10-2010 2 Fælles pejlemærker Konsolideret EPJ/PAS landskab IT-understøttelse af præhospital indsats Den
Læs mereSkitse til Nationalt Patient Indeks (NPI) - en genvej til landsdækkende kommunikation på tværs? HBJ
Skitse til Nationalt Patient Indeks (NPI) - en genvej til landsdækkende kommunikation på tværs? 28-05-2007 HBJ Baggrund...2 Svensk National Patientoversigt...3 Dansk National Patient Indeks (NPI)...5 Forslag...7
Læs mereSammenhængende Digital Sundhed i Danmark. Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007
Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007 Organisation Dannet i Juni 2006 Aftale mellem regeringen, regionerne, kommunerne Bestyrelse 3:2:1 Budget
Læs mere4. møde i styregruppen for MedCom VI torsdag d. 27. november Ad Nationalt program for telemedicin og hjemmemonitorering
Indstillinger 17-11-2008 4. møde i styregruppen for MedCom VI torsdag d. 27. november 2008 Ad Nationalt program for telemedicin og hjemmemonitorering Status på arbejdet med det nationale program for telemedicin
Læs mereInitiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)
N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de
Læs mereSundheds-it i Danmark
Sundheds-it i Danmark Disposition Governance for sundheds it Tværregionalt (RSI) Fællesoffentligt Fællesoffentlige fokusområder for sundheds-it MedCom og sundhed.dk Sundhedsdata og datasikkerhed Regionernes
Læs mereHvorfor bekymrer læger sig om it?
Hvorfor bekymrer læger sig om it? DI-ITEK, 18. november 2010 Agenda Hvad mener om Sundheds-it? Hvad mener vi om de eksisterende løsninger? Hvad mener vi om det fremadrettede arbejde? Hvad kan lægerne bidrage
Læs mereFælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed
Fælles medicinkort v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Medicinoplysninger opstår hos flere forskellige parter og anvendes mange forskellige steder SPECIAL LÆGE PRAKTISERENDE LÆGE
Læs mereNPI, MedCom, sundhed.dk og økonomiaftalen
17-08-2010/HBJ NPI, MedCom, sundhed.dk og økonomiaftalen Visionen for den nationale EPJ har været at give borgere og klinikere adgang til relevante patientjournal data på tværs af sygehuse, almen praksis
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereSHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb
SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige
Læs mereEvaluering og monitorering som national e-sundheds strategi management
HelsIT 2011, Trondheim september 2011 Evaluering og monitorering som national e-sundheds strategi management Christian Nøhr Institut for samfundsudvikling og planlægning Virtuelt Center for Sundhedsinformatik
Læs mereKom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud
Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre
Læs mereREGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016
REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier
Læs mereLinie 5: Opgaverne i relation til konsolidering og udbredelse MedCom 5 perioden dækker bl.a. følgende:
Projektlinie 5 Konsolidering og udbredelse Siden Sidst 20.februar 2008 Ib Johansen JANUAR 2008 - KÆMPE - EDI-REKORD, 4.401.989 måned. En usædvanlig og markant stigning i EDI anvendelsen. På blot et år
Læs mereNyt om elektronisk kommunikation - for praktiserende læger og speciallæger
Juni Nyt om elektronisk kommunikation - for praktiserende læger og speciallæger Nyhedsbrev fra Afdelingen for Kommunesamarbejde, om elektronisk kommunikation Afdelingen for Kommunesamarbejde udsender kvartalsvis
Læs mereProjektlinie 5 Konsolidering og udbredelse Ib Johansen
Projektlinie 5 Konsolidering og udbredelse Ib Johansen Opgaverne i relation til konsolidering og udbredelse MedCom 5 perioden 2006-2007 dækker bl.a. følgende: 5.1 Henvisninger - Fra primærsektoren til
Læs mereRegionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen
Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:
Læs mereSpørgsmål og svar om Sundhedsplatformen
20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge
Læs merePLO Analyse Stigende antal kontakter og konsultationer i almen praksis
Sengepladser på offentlige sygehuse Indlæggelsestid i dage PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 8. marts 27 Sagsnr. 27-72 Aktid. 425539 PLO Analyse Stigende antal kontakter og konsultationer i almen
Læs mereBrugerundersøgelse af e-journal
Når Viden skaber resultater--- Danske Regioner Brugerundersøgelse af e-journal Ledelsesresume Marts 2009 Danske Regioner Brugerundersøgelse af e- journal Ledelsesresume Marts 2009 Version 1.0 Dato 2009-03-12
Læs mereMedCom hvad har vi lært og hvad kan genbruges?
MedCom hvad har vi lært og hvad kan genbruges? Primær sektoren hvad er nået? XML EPJ Kommunikations projektet MedComs SUP Projekt MedCom her går det godt 1768 almene praksis - 81% 365 spec.lægepraksis
Læs mereIndblik fra Danmark: Serviceharmonisering och Caremobil i äldrevården
Indblik fra Danmark: Serviceharmonisering och Caremobil i äldrevården Claus Nielsen Kommunernes Landsforening (KL) Anne-Mette Oudrup, Kundechef, CSC Anne-Mette Oudrup Cand. Mag i tysk og russisk 9 år i
Læs mereKommentar til Amtsrådsforeningen / H:S rapporten om Fælles arkitekturprincipper for EPJ
FællesArkitektur.doc SL 05-10-31 Kommentar til Amtsrådsforeningen / H:S rapporten om Fælles arkitekturprincipper for EPJ Forfatter til kommentarerne: Søren Lauesen Forfatterne til rapporten (anonyme) har
Læs mere10 års erfaringer med. EPJ i Praksissektoren. EPJ-Observatoriets konference års erfaringer i praksissektoren Finn Klamer
10 års erfaringer med EPJ i Praksissektoren Mail-user Integration af ICPC Integration af medicoteknisk udstyr Dos Elektronisk medicinbestilling Unix DanNet Integration af ICPCe (ICD10) Søgemoduler PLO-format
Læs mereSundhed.dk din sundhedsportal. Morten Elbæk Pedersen
Sundhed.dk din sundhedsportal Morten Elbæk Pedersen I dag Sundhed.dk s governance & organisation Om portalen: Services, trafik og brugere Ny strategi 2019-2022 Strategiens fokus på kvalitetsdata som afsæt
Læs merePrivatlivspolitik for patienter
Privatlivspolitik for patienter Behandling af oplysninger I forbindelse med vores undersøgelse, diagnostik og behandling af dig som patient indsamler og behandler Familielægen-bysøstræde som dataansvarlig
Læs mereBasisbidrag: De 3 ejere finansierer MedComs basisbidrag med hver 1/3. Finansieringsmodellen er aftalt i økonomiaftalerne.
MEDCOM KORT FORTALT HVAD ER MEDCOM? 2 MedCom er bindeleddet i det samarbejdende sundhedsvæsen, idet vi udvikler og udbreder tværsektorielle digitale kommunikationsløsninger. Med andre ord er MedCom et
Læs mereDer gives i dag internetadgang for borgere, sygehuslæger og praksislæger til en række patientdata fra forskellige IT-systemer:
Notat til MedComs styregruppe 22-08-2010 Adgang til patientdata fra praksislæger: Projekt Praksisjournal Der gives i dag internetadgang for borgere, sygehuslæger og praksislæger til en række patientdata
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereE-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008
E-ydelser på sundhed.dk v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 Side2 Internettet står centralt i sundhedsvæsenet Nettet på få år er blevet danskernes foretrukne medie til at støtte kontakten med
Læs mereEPJ-Observatoriet. 10 års erfaringer med EPJ i daglig drift
12.10.2007 EPJ-Observatoriet 10 års erfaringer med EPJ g i daglig drift Min baggrund Klinisk biokemiker Laboratorie-IT-systemer Thrombo-Base Ringkjøbing Amt EPJ-anskaffelse/udvikling ACURE - EPJ-udvikling
Læs mereIT status Region Sjælland
IT status Region Sjælland E-sundhedsobservatoriets årskonference 2010 Lars Henrik Søfren, Funktionschef, IT Kunderelationer Status for IT Infrastruktur NU Ultimo 2010 Ultimo 2011 Ultimo 2012 Netværk Regionalt
Læs mereRegion Syddanmarks ønsker til IT-governance
13 November 2009 Region Syddanmarks ønsker til IT-governance 2 Kirsten Hjerrild Nielsen Dansk sundhedsvæsen Husk at Danmark er har et meget velfungerende sundhedssystem 3 Danmark er førende i verden, når
Læs mereHelbredsoplysninger. Du bedes udfylde skemaet hjemmefra og medbringe dette ved forundersøgelsen. Helbredsmæssige oplysninger
Helbredsoplysninger Du bedes udfylde skemaet hjemmefra og medbringe dette ved forundersøgelsen. Navn: Cpr-nr: Højde: Vægt: Helbredsmæssige oplysninger Overfølsomhed for medicin? Hvis ja, hvilke lægemidler:
Læs mereDansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi
Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Jens Andersen Adm. direktør Region Sjælland Formand for RSI s styregruppe Sundheds-it: Mere i fokus end nogen sinde Myter om hvad der er godt, skidt og galt
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereKlinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til?
Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til? Leif Panduro Jensen Ledende overlæge Gentofte Amtssygehus Klinisk ledelse i dag Klinisk ledelse er mindst lige så vigtig
Læs mereEPJ-OBSERVATORIET. GOP på tværs. Hotel Nyborg Strand
EPJ-OBSERVATORIET GOP på tværs Årskonference d. 11. og 12. oktober 2007 Hotel Nyborg Strand Agenda 1. Hvem er MedCom 2. Baggrund for kommunikations-standard for genoptræningsplan (DGOP) 3. Dynamisk blanket
Læs mereBasisbidrag: De 3 ejere finansierer MedComs basisbidrag med hver 1/3. Finansieringsmodellen er aftalt i økonomiaftalerne for 2015.
MEDCOM KORT FORTALT 2 HVEM ER MEDCOM? MedCom understøtter sammenhængen i sundhedsvæsenet med digitale løsninger, der er med til at sikre patienten og borgeren bedre service samt minimere fejl. Vi understøtter
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om elektroniske patientjournaler på sygehusene
Læs merePrivatlivspolitik i PPclinic
Privatlivspolitik i PPclinic Privatlivspolitik I forbindelse med vores undersøgelse, diagnostik og behandling af dig som patient, indsamler og behandler PPclinic, som dataansvarlig, personoplysninger.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret. Februar 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret Februar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Cancerregisteret (beretning nr. 3/2007) 2. februar 2010
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mereTelemedicin / digital velfærd
Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet
Læs mereNNIT Empower Patients
NNIT Empower Patients Telemedicinsk løsning med OpenTele Malene Hjelm-Svennesen Industry expert, Healthcare NNIT A/S kort fortalt Datterselskab af Novo Nordisk A/S Hovedkontor i Søborg NNIT er en af Danmarks
Læs mereSundheds it under sundhedsaftalen
Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.
Læs mereI forbindelse med undersøgelse, diagnostik og behandling af patienter indsamler og behandler Hovedstadens Øjenklinik en række personoplysninger.
Behandling af oplysninger I forbindelse med undersøgelse, diagnostik og behandling af patienter indsamler og behandler Hovedstadens Øjenklinik en række personoplysninger. I denne privatlivspolitik beskrives,
Læs mereDen nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet
Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 Arne Kverneland Tidligere strategier!1995: IT-politisk handlingsplan MedCom Elektroniske Patientjournaler!1996: Handlingsplan for elektronisk patientjournal
Læs mereI forbindelse med undersøgelse, diagnostik og behandling af patienter indsamler og behandler Eye 5 øjenlågsklinikkerne en række personoplysninger.
Behandling af oplysninger I forbindelse med undersøgelse, diagnostik og behandling af patienter indsamler og behandler Eye 5 øjenlågsklinikkerne en række personoplysninger. I denne privatlivspolitik beskrives,
Læs merePrivatlivspolitik for patienter
1 En virksomhed er efter EU s databeskyttelsesforordning forpligtet til at give den registrerede (patienten) en række informationer, når personoplysninger indsamles fra den registrerede. Her følger disse
Læs mereStrategien Digitalisering med effekt 2013-2017
National sundheds-it (NSI) & Strategien Digitalisering med effekt 2013-2017 Præsentation for Norsk Helsenett 04-03-2014 V/ Enhedsleder Martin Bagger Brandt (NSI) NSI (NATIONAL SUNDHEDS-IT) - ny organisation
Læs mereDRG konferencen Kommunal medfinansiering
DRG konferencen 2013 Kommunal medfinansiering -Hvordan er det at arbejde med et område, som vi har beskeden indflydelse på? Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune 1 Generelt om
Læs mereI forbindelse med undersøgelse, diagnostik og behandling af patienter indsamler og behandler Clinic Aesthetica en række personoplysninger.
Behandling af oplysninger I forbindelse med undersøgelse, diagnostik og behandling af patienter indsamler og behandler Clinic Aesthetica en række personoplysninger. I denne privatlivspolitik beskrives,
Læs mereDen nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005
Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005 IT-strategien for sundhedsvæsenet 2003-2007 Bidrage direkte til forbedringer af samarbejde, kvalitet og service
Læs mereGenbrug af data på tværs af it-systemer tankespind eller realistisk mulighed?
Genbrug af data på tværs af it-systemer tankespind eller realistisk mulighed? Det danske arketype proof-of-concept projekt Knut Bernstein kb@mediq.dk Ida Tvede E-sundhedsobservatoriet 2009 Udfordringen
Læs mereHvordan kan de kliniske kvalitetsdatabaser understøtte arbejdet med værdibaseret sundhed?
Hvordan kan de kliniske kvalitetsdatabaser understøtte arbejdet med værdibaseret sundhed? Konference om værdibaseret sundhed Mandag den 5. februar 2018 i Tivoli Hotel & Congress Center Opsummering Udviklingen
Læs merePatientdatas anvendelser
Kursusgang 1 Patientdatas anvendelser Forelæsning og opgaver Dansk registertradition og LandsPatientRegisteret, LPR LPR-datas oprindelse og primære anvendelser Opgaveløsning Præsentation af opgaveløsninger
Læs mereBilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig
Læs mereVEJLEDNING OM EPIKRISER VED UDSKRIVELSE FRA SYGEHUSE MV.
VEJLEDNING OM EPIKRISER VED UDSKRIVELSE FRA SYGEHUSE MV. Denne vejledning omhandler epikriser (udskrivningsbreve) ved udskrivelse af patienter fra sygehuse samt ved ambulant behandling, herunder vigtigheden
Læs mereOpgave: I skal i grupper analysere og designe dele af et nyt fælles medicinkort, eller et andet delsystem indenfor det elektroniske sundhedssystem.
Opgave: A N A L Y S E O G D E S I G N A F E T N Y T F Æ L L E S M E D I C I N K O R T. I skal i grupper analysere og designe dele af et nyt fælles medicinkort, eller et andet delsystem indenfor det elektroniske
Læs mereDSKS-årsmøde. Workshop Fælles Medicinkort (FMK) ved Projektleder Annette Pontoppidan og Implementeringsansvarlig Mette Vaabensted Region Hovedstaden
DSKS-årsmøde Workshop Fælles Medicinkort () ved Projektleder Annette Pontoppidan og Implementeringsansvarlig Mette Vaabensted Region Hovedstaden Emner i præsentationen 1/2 Om Status Udfordringer Skærmbilleder
Læs mereTilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011
Tilsyn og Sundheds-it Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Sundheds-it Medicineringssystemer fx EPM FMK- fælles medicinkort EPJ-elektronisk patientjournal Prøve-svarssystemer,
Læs mereArbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt:
NOTAT 2016.12.13 SDS MOWI/ABRA Version 1.0 Notat vedr. principper for telemedicin 1. Indledning Der er igennem de seneste år gennemført en række storskalaprojekter vedr. telemedicin. Især projektet TeleCare
Læs mereInformation og formål Vi indsamler og behandler følgende personlige informationer om dig (i det omfang det er relevant for netop dig):
Privatlivspolitik i Falck Lægehuse Hos Falck Lægehuse er vi optaget af, at du har tillid til os, og tillid til at vi trygt kan varetage din Privatlivspolitik. Alle dine personoplysninger varetager vi på
Læs mereLagring, ajourføring, kommunikation og deling af patientdata Sten Christophersen Informatikdirektør
Lagring, ajourføring, kommunikation og deling af patientdata Sten Christophersen Informatikdirektør 1 Den politiske vision IT skal bidrage til at sikre, at den enkelte borger/patient oplever ét kontinuert
Læs mereBorgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet
Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Teknologirådets opgave er at udbrede kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens konsekvenser. Teknologirådet
Læs mereOplysning om vores behandling af dine personoplysninger m.v.
Oplysning om vores behandling af dine personoplysninger m.v. 1) Vi er den dataansvarlige hvordan kontakter du os? Lotte Nilsson er den dataansvarlige hos Kiropraktorerne i Gilleleje. Lotte Nilsson er ansvarlig
Læs mereShared Care Service- I
Business Unit or Product Name S CS Shared Care Service- I Integration Udfordringer og muligheder jbsvendsen@dk.ibm.com 07-03-07 2003 IBM Corporation Vision for Shared Care Service Integration Ambulatorier
Læs mereHvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde
Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk
Læs mereSYNLIGHEDSREFORMEN HVAD BETYDER KVALITETSARBEJDET? HVILKE DATAKILDER BRUGES? HAR KVALITETSFOKUSSET ØKONOMISKE KONSEKVENSER?
SYNLIGHEDSREFORMEN HVAD BETYDER KVALITETSARBEJDET? HVILKE DATAKILDER BRUGES? HAR KVALITETSFOKUSSET ØKONOMISKE KONSEKVENSER? OKTOBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Hvad betyder kvalitetsarbejdet
Læs mereData- og privatlivspolitik for patienter
Vores speciallægepraksis er efter EU s databeskyttelsesforordning, som er trådt i kraft 2018, forpligtet til at give alle patienter informationer om de personoplysninger, der indsamles. Data- og privatlivspolitik
Læs merePersondataforordningen
Behandling af oplysninger I forbindelse med min undersøgelse, diagnostik og behandling af dig som patient indsamler og behandler klinik for Reumatologi ved speciallæge i reumatologi Jannie M.Beier( i det
Læs mereOversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal
11. november 2013 TL/PC/NS Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal Udgangspunktet for denne foreløbige oversigt om mulighederne for adgang til elektroniske
Læs mereSundhedsaftaler har fokus på Sundheds-IT v. Lone Kaalund Thiel. 10. April 2014
Sundhedsaftaler har fokus på Sundheds-IT v. Lone Kaalund Thiel 10. April 2014 Begrebet Sundheds-IT Hvad mon det gavner med de sundhedsaftaler? SUNDHEDSAFTALER Formålet med sundhedsaftalerne er at bidrage
Læs merePrivatlivspolitik for patienter
En virksomhed er efter EU s databeskyttelsesforordning forpligtet til at give den registrerede (patienten) en række informationer, når personoplysninger indsamles fra den registrerede. Privatlivspolitik
Læs mereTillid og sikkerhed om data
INDSATSOMRÅDE 4 Tillid og sikkerhed om data 58 Sundhedsvæsenet har i dag et generelt højt niveau af informationssikkerhed. Men med den hastige udvikling i digitale løsninger og datamængder og med et skærpet
Læs mereStatus på opkoblinger til SDN I skemaet herunder ses en oversigt over institutioner med fungerende forbindelse til SDNs knudepunkt.
12. november 2008/Lars Hulbæk MedCom6, projektlinie 3 Sundhedsdatanettet (SDN) - siden sidst Driftsstatus Driften af SDNs knudepunkt fungerer fortsat tilfredsstillende og der er ikke konstateret driftsudfald
Læs mere