Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 2012/13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 2012/13"

Transkript

1 Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 01/13 Historie og vurdering af status Screening af begrænsende forhold samt indsatsmuligheder Faxe Kommune

2 Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 01/13 Titel Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå i Faxe Kommune 01/13. Historie og vurdering af status Screening af begrænsende forhold samt indsatsmuligheder. Udgivet af Faxe Kommune, Center for Teknik & Miljø, Industrivej, 4683 Rønnede. Redaktion Charlotte Rosenblad Ralund Peter W. Henriksen Kontaktperson Charlotte Rosenblad Ralund. Telefon: Fotos Limno Consult Projekt ved Limno Consult v. Peter W. Henriksen. Tlf Bedes citeret Henriksen. P.W Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå i Faxe Kommune 01/13. Historie og vurdering af status Screening af begrænsende forhold samt indsatsmuligheder. Projekt udført for Faxe Kommune af Limno Consult. Finansieret af Faxe Kommune Indhold 0. Sammenfatning Indledning. 5. Metoder og materialer Resultater Orup Bæk Faxe Å/Lilleå Vivede Mølleå Kildeå 1 4. Samlet konklusion Referencer 7 6. Bilag... 9 Forside: Vandløb kun med sandbund kan sammenlignes med en ørken. Omvendt er stenede vandløb med plantevækst fulde af liv. Sådanne vandløb er en forudsætning for bestande af store havørreder. Den på nederste billede er fra et sjællandsk vandløb. 1

3 0. Sammenfatning Faxe Kommune besluttede i 01 at iværksætte en undersøgelse af en række små vandløb med ørredpotentiale at opnå viden om vandløbenes fysiske forhold, gydebestande af havørreder, udvikling og potentiale. Målet var bl.a. at identificere indsatsmuligheder ud fra et ønske om at få mest miljø for investeringerne og at genskabe de betydelige havørredbestande, som indtil omkring sidst i 1800-tallet fandtes i vandløbene. I vinteren 01/13 blev 4 vandløbssystemer undersøgt. Projektet blev gennemført i samarbejde med frivillige fra lokale Sportsfiskerforeninger. De registrerede fysiske forhold og steder, hvor en ørred havde nedgravet sine æg (gydegravning) i vinteren 01/13. Denne rapport omhandler resultaterne af undersøgelser af gydeaktiviteten hos havørreder i de udvalgte vandløb. Store bestande af ørreder forsvandt Gamle optegnelser viser, at der indtil sidst i 1800 tallet var store bestande af havørreder. F.eks. er der rapporter fra slutningen af 1800-tallet om fangst af op til.500 kg. havørreder (ca stk.) om året alene i Faxe Å-systemets udmunding i havet. Flertallet af disse forsvandt i forbindelse med udbygning af byer, forurening fra landbrug, regulering, oprensning, spærringer og overfiskeri. Antagelig forsvandt bestanden i Faxe Å i 1935, mens der i 1960 stadig var få havørreder tilbage i Lilleå (tilløb til Faxe Å) og Vivede Mølleå jævnfør /1/. I de sidste 0 år er der gjort meget for at rette op på fortidens synder. Men vi mangler viden om vandløbenes fysiske forhold, om spærringer og om hvorvidt de hidtil udførte tiltag har ført til gode miljøforhold og bestande af gydende havørreder. Havørrederne er tilbage i 3 vandløb Gennemgangen af vandløbene afslørede, at der har været en markant fremgang for havørrederne siden Havørrederne er tilbage i Faxe Å og Kildeå jævnfør tabel A. Tabel A. Antallet af kilometer vandløb med gydning af havørreder i 1960 (jævnfør /1/), og 01/13. Vandløb Opgang på antal km Ændring før Orup Bæk Faxe Å Lilleå 5 10,5 5,5 Vivede Mølleå Kildeå I alt 11 7,5 16,5 Opgangen af gydende ørreder er forbedret fra 11 km i 1960 til 7,5 km i 01/13 jævnfør tabel A. Antallet af gydende havørreder i sæsonen 01/13 kunne anslås til ca. 405 havørreder. Det er realistisk, at dette antal næsten kan firedobles til ca stk. ved den rette indsats med vandløbsrestaurering og udsætninger jævnfør tabel B.

4 Antal gydegravninger pr. 100 m totalt areal Tabel B. Vurdering af gydebestande af havørreder i 01/13 samt potentialet ved optimering af miljø og fiskeriforvaltningen. Potentialet bygger på beregninger ud fra erfaringstal i Danmark jævnfør afsnit..5. Gydebestand Aktuel Potentiale % af potentiale 01/13 Orup Bæk Faxe Å Lilleå Vivede Mølleå Kildeå Samlet antal Vi ved ikke hvor mange havørreder, der gik op i vandløbene i historisk tid, men antallet har givetvis været betydeligt, når der er oplysninger om, at der alene i Faxe Å kunne fanges stk. om året i ruser. Tætheder af gydegravninger Det er af afgørende betydning for yngelproduktionen, at der lægges tilstrækkeligt mange æg fordelt i hele vandløbets længde. Det antages, at en tæthed af gydegravninger på 0,5 1 stk. pr. 100 m totalt bundareal er nødvendig for at sikre tilfredsstillende yngeltætheder i et gennemsnitligt vandløb. 1 0,8 0,6 0,4 0, 0 Orned Bæk Fakse Å Lilleå Vivede Mølleå Kildeå Figur A. Tætheden af gydegravninger pr. 100 m totalt opvækstareal i 01/13. Som det fremgår af figur A, så er der kun tilfredsstillende tætheder af gydegravninger i Lilleå. Dog var der også en delstrækning i Vivede Mølleå, som havde en tilstrækkelig tæthed. På vej mod bedre vandløb og ørredbestande Undersøgelserne viser, at vi er på rette vej med at genskabe så gode miljøforhold i vandløbene, at store ørredbestande kan opnås og opretholdes alene ved naturlig produktion. Med en målrettet indsats med at forbedre vandløbskvaliteten og sikre et bæredygtigt fiskeri vil der kunne genskabes selvformerende havørredbestande, der er mindst fire gange så store som i dag. Dertil kommer effekten af supplerende udsætninger. 3

5 Undersøgelserne viser, at der kræves en fortsat indsats med at: øge arealet med gydeegnet bund nogle steder reducere sandtransporten udføre vedligeholdelsen miljøvenligt skabe skjul og opvækstområder for yngelen især i Vivede Møllebæk og Kildeå sikre passage/ fjerne spærringer udsætte ørreder af vild oprindelse overvåge miljøtilstanden og bestandsudviklingen 4

6 1. Indledning Der har igennem de seneste årtier været udført en stor indsats for at forbedre vandløbskvaliteten. Vandløbene er flere steder blevet forbedret ved hjælp af spildevandsrensning, fjernelse af spærringer, miljøvenlig vedligeholdelse og nogle steder restaurering med udlægning af gydebanker og sten. Samtidig udsættes der udelukkende afkom af ørreder af vild afstamning. Målet med disse tiltag er at søge at genskabe nogle af de naturværdier, der gik tabt med samfundsudviklingen særligt efter. verdenskrig. De officielle målsætninger for de udvalgte vandløb er en god økologisk kvalitet, som defineres af en række udvalgte parametre. Fra befolkningens side er der stor interesse for fiskebestandene og ikke mindst havørrederne, mens der i kommunernes forvaltninger arbejdes for at nå de miljømål, der er fastlagt i Vandrammedirektivet. Der er ikke i denne planperiode fastsat mål for fiskebestande, men det forventes at der ved planens revision i 016 fastsættes konkrete fiskemål. Kommunens satsning på fiskene skal bl.a. ses i den sammenhæng. Mange steder mangler vi imidlertid fortsat viden om vandløbenes fysiske forhold, om spærringer og om hvorvidt de hidtil udførte tiltag har haft den forventede gunstige effekt i form af større bestande af gydende havørreder. Faxe Kommune besluttede derfor i 01, at få en status på vandløbenes fysiske forhold og havørredbestande. Målet med projektet er at skabe et overblik over resultaterne af den foreløbige indsats i 4 vandløbssystemer med særlig vægt på ørredbestandene og vandløbens fysiske forhold. Til brug for vurderingerne er der blevet indsamlet data om fiskebestandene mm. for på den måde at forsøge at skabe et aktuelt overblik om vandløbens fysiske forhold og fiskebestandens udvikling. I selve undersøgelsen blev vandløbene gennemtravet og gydeegnet bund, spærringer mm. registreret. Desuden blev antal, størrelse og placering af ørredernes gydegravninger registreret. Nye oplysninger fra bl.a. bestandsundersøgelser og smoltundersøgelser inddrages løbende for på den måde at have det bedst mulige videngrundlag for planlægningen for vandløbene i landsdelen. Limno Consult har undervist, koordineret og indsamlet materialet og præsenterer dette samt øvrige relevante data i denne rapport. Faxe Kommune vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for den store indsat, som de frivillige fra lystfiskeforeningerne har bidraget med og som har gjort det muligt at udarbejde denne rapport. 5

7 . Metoder og materialer.. Registrering af bundforhold, gydegravninger og gydebestand Her er tale om skønsmæssige vurderinger, hvorfor materialet fortrinsvis vil blive brugt som grundlag for den videre planlægning. Detailprojektering kræver yderligere undersøgelser...1. Registrering af bundforhold En del af feltarbejdet blev udført af frivillige lokale lystfiskere. De deltog i et instruktionsmøde med teori og en feltekskursion for at sikre indsamling af ensartede data. Desuden besøgte konsulenten flere vandløb for at vurdere deres tilstand. Registranterne (de frivillige deltagere) fik uddelt skemaer og kort at indtegne observationerne på. Faxe Kommune lavede det nødvendige kortmateriale, samt bemyndigelser til de frivillige, så de kunne færdes langs vandløbene. Vandløbene blev gennemtravet af de frivillige i december - februar efter perioder med tørvejr (gerne frost), hvor vandstanden var lav og vandet klart. Friske gydegravninger blev registreret/opmålt og indtegnet på kort i felten. De frivilliges data mht. de aktuelle forhold danner grundlag for rapportens konklusioner... Gydeegnet bund Gydeegnet bund blev defineret som småstenet bund (primært sten på 0 50 mm) på stryg med frisk strøm. Gydeegnet bund skal findes jævnt fordelt i hele opvækstområdernes længde, idet ørredungfisk ikke spredes effektivt mere end omkring 500 m op- og nedstrøms for gydebanken. Det totale gydeegnede areal bør formentlig udgøre mindst cirka 10 % af opvækstarealet jævnfør /5/. Gydebestanden af havørred skal desuden have en vis størrelse for, at der lægges tilstrækkeligt med æg til at sikre en tilfredsstillende tæthed af yngel ved de givne overlevelsesbetingelser i gydesubstratet. Æg og larver ligger nedgravet fra november-december til april-maj. Da ægoverlevelsen er meget forskellig fra vandløb til vandløb og fra år til år, kan der kun med et vist forbehold siges noget generelt om, hvor mange gydegravninger af en given størrelse (og dermed gydte æg), der er nødvendige. Ægoverlevelsen er fundet at være negativt påvirket af transport og indlejring af fint partikulært materiale. Ved indlejring af omkring % sand i gydesubstratet i inkubationsperioden kvæles æg og larver og overlevelsen er lille jævnfør /7/ /8/, og /9/...3. Gydegravninger Gydegravninger erkendes visuelt, som hvælvede bunker af småsten med et en fordybning i vandløbsbunden umiddelbart opstrøms. Gravningen fremstår ofte lysere end den omgivende bund, idet ikke algebevoksede småsten er gravet frem. Det er kun hunørreder, der etablerer de op til flere kvadratmeter store gravninger. Gravningernes hvælvede del (legebanken) måles og inddeles i 3 størrelser: Små (<0,5 m ), mellemstore (0,5 1,0 m ) og store (>1,0 m ). Det blev tidligere antaget, at de mellemstore og store var etableret af havørreder, mens de små kunne være etableret af bækørreder. 6

8 Foto 1. Frisk gydegravning på ca. 1 m etableret af havørreder i et lille gydevandløb. Selve området med gydeegnet bund fremstår som et stryg. Der ses ikke sand imellem småstenene eller i læsiden af banken. Det indikerer et lavt sandindhold. Det antages dog, at stort set alle gydegravninger er lavet af havørreder, fordi undersøgelser med el-fiskeri har vist, at gydebestandene af bækørreder er meget små. Herfra dog undtaget Orup Bæk, som ikke har opgang, fordi vandet pumpes ud i Faxe Bugt. Der er en række fejlkilder mht. registrering af gydegravninger og antallet af gydende fisk: Det fører til overvurdering af antal gydende fisk, hvis: 1. en hun laver mere end en gydegravning. der er en bestand af store bækørreder 3. huller i bunden som følge af erosion af strømmen (ved sten, grene, styrt mm) fejlagtigt antages at være gydegravninger 4. prøveslag hvor en hunørred har undersøgt bunden uden at gyde medtages 5. gydegravninger fra året før fejlagtigt tælles med 6. der er gydende regnbueørreder Omvendt kan følgende føre til undervurdering, hvis: 7. samme gydegravning benyttes flere gange 8. gydegravninger overses, fordi de er udjævnet af strømmen eller bliver algebegroede 9. nogle hunner ikke gyder, hvilket er observeret jævnfør /1/. 7

9 Ikke mindst er der grund til at være opmærksom på pkt. 1 og 7. At en hun etablerer flere gydegravninger er observeret i nogle undersøgelser jævnfør /16/ og /1/, mens andre ikke har bemærket fænomenet jævnfør /0/. Det antages, at arealet med tilgængelig og egnet gydebund har stor betydning for sandsynligheden for, at en hun laver flere gravninger og ikke mindst for risikoen for genbenyttelse. Risikoen er antageligt større i vandløb med et lille gydeegnet areal, som mange hunfisk konkurrerer om. Fænomenet blev undersøgt i 01 i et tilløb til Tuse Å med mange gydende fisk og et lille gydeareal. Her blev det ved daglige besøg ved en særligt foretrukket gydeplads noteret, at samme gydegravning blev genbenyttet 6 8 gange og til sidst havde et areal på ca. 8 m jævnfør /16/. Et forhold, som inddrages i diskussionen af resultaterne. Ligeledes blev det i små bække observeret, at hver hun anlagde mellem 0,8 og 3,1 sikre gravninger og at der var en genbenyttelse på ca. 0 % af gravningerne jævnfør /1/. Tætheden af gydegravninger præsenteres som antal pr. 100 m gydeegnet bund, idet der herved er mulighed for at vurdere om gydebunden er optimalt udnyttet, eller om der evt. er mangel på gydende fisk. Det antages (jævnfør /5/), at en gydetæthed på omkring 10 gravninger pr. 100 m er ca. den største opnåelige tæthed, idet en større tæthed vurderes at føre til øget risiko for genbenyttelse af gravninger og dermed tab af de først gydte æg. Desuden præsenteres en beregning af tætheden af gydegravninger pr. 100 m totalt opvækstareal. I beregningen af arealerne anvendes den totale bundbredde. Det vurderes forsigtigt (jævnfør /9/) på baggrund af et stort antal undersøgelser, at en tæthed på omkring 0,5-1 gravning pr. 100 m totalt opvækstareal er nødvendig for at sikre tilfredsstillende tætheder af yngel med mindre klækningsbetingelserne er meget gode. I de ofte kulturpåvirkede sjællandske vandløb er den nævnte størrelsesorden sandsynligvis ofte realistisk...4. Beregning af opgang og gydebestand Opgangen finder i store vandløb sted allerede midt på sommeren. I perioden frem til gydningen finder sted i november/december kan der forekomme en betydelig reduktion i bestanden som følge af fiskeri, forurening samt naturlige årsager som sygdomme og predation hos skarv m.fl. Den resulterende gydebestand vil derfor ofte være mindre end opgangen. En vurdering af opgangen i større vandløb på baggrund af optælling af gydegravninger er yderst vanskelig og vil kræve indrapportering af lystfiskerfangster og undersøgelser af naturlig dødelighed. Antageligt er dødeligheden dog ikke stor i små eller mindre vandløb, hvor havørrederne opholder sig i kort tid inden gydningen finder sted. Lovligt fiskeri finder sjældent sted i de små vandløb. Antallet af gydegravninger afspejler naturligvis antallet af gydende havørreder og gydebestanden kan teoretisk beregnes ud fra antal og størrelse af gydegravninger. Det store spørgsmål er imidlertid, hvordan forholdet er mellem de to størrelser? En forudsætning for beregningen er naturligvis, at gydegravningerne er registreret korrekt jævnfør gennemgangen af mulige fejlkilder ved selve registreringen i afsnit..3. Dertil kommer, at de nævnte fejlkilder formentlig vil være mere eller mindre dominerende i forskellige typer af vandløb. F.eks. vil der antageligt være større risiko for genbenyttelse af allerede etablerede gydegravninger (undervurdering af bestand) i vandløb, hvor arealet med gydeegnet bund er lille og/eller hvor gydebestanden er meget stor. Omvendt er der næppe så stor risiko for genbenyttelse i vandløb, hvor store dele af bunden består af tilgængeligt gydesubstrat og/eller hvor gydebestanden er lille. 8

10 En vurdering af forholdet mellem den reelle gydebestand og antal gydegravninger kan findes ved at undersøgelse gydebestandens størrelse med mærkning-genfangst metoden i samme gydesæson, hvor der er talt gydegravninger. Da det antages, at estimatet med mærkninggenfangst giver et troværdigt billede af bestanden, kan forholdet mellem de to metoders resultater bruges til at beregne gydebestande i vandløb, hvor der er et antal gydegravninger. Sådanne vurderinger er mulige i enkelte undersøgelser. I Vadehavsundersøgelsen og Tuse Å foreligger data jævnfør tabel /1/. Her er alle gydegravninger medtaget undtagen meget små. Det skyldes, at bestandene af store kønsmodne bækørred hunner ved el-fiskeri er fundet at være meget små i alle de nævnte vandløb. Tabel 1. Forholdet mellem antal gydegravninger og beregnet gydebestand med mærkninggenfangst (med 95 % konfidensgrænser) i samme gydesæson. Brede Å, Sneum Å, Vidå og Ribe Å jævnfør data i /1/. Tuse Å 1998/99 jævnfør /5/ og Tuse Å 01/13 jævnfør /17/. Antal gydegravninger Gydebestand mærkninggenfangst Forskel faktor Brede Å ( ) 11,4(8,6 14,) Ribe Å ( ) 13,9(8,8 19) Sneum Å 33 47( ),0(1,4,7) Vidå 96 49(81 598) 1,5(1,0,0) Tuse Å 1998/ (491 79) 1,3(1,1 1,6) Tuse Å 01/ ( ),1(1, 4,1) Det fremgår at tabel 1, at der kan være ret stor afvigelse på bestandsestimaterne og antallet af gydegravninger. Et gennemgående træk er, at antallet af gravninger i alle undersøgelser er mindre end den beregnede gydebestand. Særligt falder de vestjyske vandløb Ribe Å og Brede Å ved siden af med meget stor forskel. I begge tilfælde blev det noteret, at vandføringen var så ekstremt lille i den aktuelle gydesæson, at opgang og gydning kun fandt sted på små gydearealer i hovedløbene. Genbenyttelse her kan have ført til underestimering af antallet på samme måde som beskrevet i eksemplet i afsnit... Desuden blev der efter gydesæsonen observeret flere hunner, som ikke havde gydt jævnfør /1/. Det antages derfor, at forholdene her har været så ekstreme, at de fundne resultater ikke giver et retvisende billede af forholdet mellem gydebestand og antal gydegravninger. Tuse Å systemet er et lokalt vandløb med en moderat stor hyppighed af gydeegnet bund, hvor der ligger nye data fra samme gydesæson. Her er ingen spærringer og i begge sæsoner var vandføringen og opgangsbetingelserne gode. Registrering fandt sted med god sikkerhed i perioder med lille vandføring og klart vand. Det vurderes, at data herfra er pålidelige og repræsentative for tilsvarende lokale vandløb. Det vurderes derfor rimeligt at lægge forholdet mellem antal gydegravninger og beregnet gydebestand især i Tuse Å til grund for beregningen af gydebestande i landsdelen. Udelades Brede Å og Ribe Å i tabel 1, så ses der en forskel på de midterste værdier på mellem 1,3 og,1 og gennemsnittet lander på 1,7. Til en skønsmæssig beregning af den totale gydebestand af havørred ganges antallet af gydegravninger derfor med en faktor 1, Vurdering af teoretisk mulig størrelse af havørredbestand 9

11 Vurderingen af hvor stor en opgang af gydende havørreder, der er mulig, baseres på erfaringstal. Beregning af vandløbenes mulige produktion af smolt stammer fra nye undersøgelser i Fladså og Elverdams Å, hvor der ved undersøgelser med fælde i 010, blev fundet en produktion på henholdsvis 14,5 og 17,6 stk. pr. 100 m opvækstareal jævnfør /10/ og /4/. Men rekorden blev slået i Krobæk (til Præstø Fjord), hvor der i 01 blev fundet en produktion på 30 stk. pr. 100 m jævnfør /11/. Krobæk har et stort fald og helt usædvanligt gode fysiske forhold på hele sit uregulerede og skovomkransede 10 km lange forløb. Den er derfor ikke repræsentativ for flertallet af landsdelens mere eller mindre kulturpåvirkede vandløb. Men en mulig produktion på omkring 0 stk. smolt pr. 100 m er antageligt mulig i mange vandløb såfremt der ydes den rette indsats med fysisk restaurering og målrettet intelligent (behovsstyret) vedligeholdelse. Når antallet af smolt er beregnet kan antallet af tilbagevendende havørreder skønnes som 10-0 % af antal smolt ved en moderat dødelighed i havet jævnfør /19/...6. Vurdering af andre bundforhold Registranterne noterede desuden bundens generelle sammensætning, vedligeholdelsens omfang og forekomsten af spærringer...7. Registrering i 01/13 Der var perioder med ret lille vandføring og klart vand i ultimo december og januar, hvilket gjorde resultaterne ret sikre. Vandløbenes længde er målt med Danmarks Miljøportals kortværktøjer...8. Rapporten Rapporten gennemgår hvert vandløb og redegør for de kendte centrale forhold. Afsnittene fører til konklusioner om behov for tiltag. Materialet er af skitsemæssig karakter og kan ikke umiddelbart bruges til detailplanlægning. I bilaget findes tabeller (tabel 1 19) med oplysninger om gydeegnet bund og gydebestande. 3. Resultater 3.1. Orup Bæk Å Orup Bæk starter i to løb. Det ene vest for landevejen Hyllested-Leestrup og det andet fra Smedevænge. Den er rørlagt på de øvre dele. Fra Orup har den et åbent løb på ca. 5, km før udløbet i Præstø Fjord jævnfør figur 1. 10

12 Figur 1. Kort Orup Bæk ca. 1: Historiske data Orup Bæk var ret stærkt forurenet i 1940 ene. Den var allerede da forsynet med pumpeværk ved udløbet, hvilket udelukkede en havørredopgang jævnfør /1/ Bestandsudvikling DTU - Aqua (tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser) har undersøgt bestanden flere gange i forbindelse med udarbejdelse af udsætningsplaner jævnfør /3/. Bækken bedømmes at være et udmærket ørredvand nedstrøms rørlægningen ved Orup og indtil ca. Vindbyholt, hvor faldet er godt og hvor der er sommervandføring. Det er usikkert om der er sommervandføring i forgreningen fra Smedevænge. 11

13 Tabel. Oversigt over bestandsundersøgelser i Orup Bæk jævnfør /3/. DFU stationsnumre. Station 00 // 009 /3/ ½ års Ældre ½ års Ældre 1. Østergård Orup Vindbyholt Ved Udløb Tilløb Smedevænge Der blev i 00 startet op med en forsøgsudsætning af stk. yngel, hvilket i 009 havde resulteret i en fuldt selvreproducerende bestand af stationære bækørreder ved Vindbyholt jævnfør tabel og /3/ Udsætninger Der blev årligt udsat stk. yngel i Orup Bæk frem til 009, hvor udsætningerne ophørte jævnfør /3/ Vandløbskvalitet generelt På lange strækninger nedstrøms rørlægningen har bækken gode fysiske forhold og potentiale for en ørredbestand. Nedstrøms Vindbyholt er den gennemgående langsomtflydende og kanalagtig Udbredelse af gydeegnet bund og dens kvalitet Gydeegnet bund findes ret hyppigt på den øverste del (delområde 1) ned mod Vindbyholt, med ca. 30 % af det totale bundareal jævnfør tabel Gydningens omfang og lokalisering Arealet med gydeegnet bund anvendes til gydning. Antallet kunne dog ikke bedømmes pga. vanskelige registreringsforhold. Der blev observeret mange toppe, som blev vurderet at være gydegravninger, men det kunne ikke med sikkerhed siges, om de var friske eller fra året. At gydning finder sted underbygges tillige af fund af store yngeltætheder i 009 jævnfør tabel Spærringer Pumpen ved udløbet, som løfter vandet ud i havet, udelukker enhver passage af smådyr og alle fiskearter. Det gælder også aborre og gedde, som potentielt kunne anvende åsystemet som gydeområde Skønnet gydebestand Gydebestanden består grundet manglende adgang til havet af bækørreder. Der er stor usikkerhed om antallet af gydegravninger, men bestanden af gydende bækørreder har antageligt en god 1

14 størrelse, idet der i 009 blev fundet en meget stor tæthed af såvel yngel som ældre bækørreder jævnfør tabel Potentiale for gydebestand Der er kun potentiale for en mindre bestand af stationære bækørreder så længe pumpeværket ved udløbet eksisterer. Hvis der sikres fri adgang til havet, så er der muligheder for, at der opbygges en havørredbestand på anslået 60 gydende fisk hvert efterår jævnfør tabel 3. Tabel 3. Vurdering af potentiale for havørred gydebestand. Produktivt areal, m Potentiel smoltproduktion (0 stk./100 m ) 600 Gydebestand (ved 10 % havoverlevelse) 60 Dertil kommer et meget stort potentiale for yngleområder for gedder og aborrer som lever i de brakke kystområder. 13

15 3.. Faxe Å/Lilleå Fakse/Lille Å-systemet består af Faxe Å som starter øst for Rønnede samt Lilleå, som kommer fra nordvest (ved Eskilstrup). Lilleå løber til Faxe Å kort før udløbet i Faxe bugt jævnfør figur. Figur. Faxe Å målestok ca. 1: Grøn pil: Elimineret spærring ved Blåbæk Mølle (kammertrappe). Gul pil: Flere mindre grenspærringer som kan hæmme passage Historiske data Der blev i årene 1901 til 1935 fisket havørreder på dispensation i hovedløbet (nedstrøms tilløbet af Lilleå). Her blev indrapporteret fangster til Fiskeriministeriet på op til 00 kg om året i starten af perioden faldende til 3 kg i Der angives desuden spektakulære fangster i mundingen på henholdsvis 1000 og.500 kg havørred årligt i 1898 og 1890 jævnfør /1/. Det angives, at havørrederne efterhånden forsvandt fra Faxe Å efter 1935, mens der stadig var en betydelig opgang i Lilleå. Her blev i gydesæsonen 1953/54 fanget i alt 14 havørreder til afstrygning og opdræt med en gennemsnitsvægt på,5 kg. 14

16 Under forudsætning af, at havørredernes middelstørrelse også var,5 kg i slutningen af 1800 tallet, så kan det beregnes, at der blev fanget ca stk. havørreder om året. Hele opgangen har formentlig været noget større, da alle fisk næppe er blevet fanget. Opgang fandt sted indtil ca. 5 km fra mundingen. Opgang syntes fortsat at finde sted i Lilleå i 1960, men det angives, at den nu og da tørrede ud med tab af tusinder af yngel til følge jævnfør /1/ Bestandsudvikling DTU - Aqua (tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser) har undersøgt bestanden flere gange i forbindelse med udarbejdelse af udsætningsplaner. I 1996 var vandløbene helt fisketomme, så bestandene i 00 og særligt i 009 må siges at være udtryk for en ualmindelig stor fremgang jævnfør tabel 4. Tabel 4. Oversigt over bestandsundersøgelser i Faxe Å systemet. DTU stationsnumre. 00 // 009 /3/ Station ½ års Ældre ½ års Ældre Faxe Å 1. Rønnede-Fakse Fakse nord 50, Fakse 0 4, Blåbæk Mølle,7 1, Vej Vallebo 5,4 14, Stubberup 6,7 1,5 - - Middel 14, 8,8 57,8 3,8 Lilleå 8. Hyllede 91,9, Krageborg 18, Rosendal Strandhoved Middel 7,6 0,7 179,7 1 I 009 var tæthederne af ½ års ørreder fuldt tilfredsstillende, mens der var ret små tætheder af ældre ørreder undtagen ved st. 5 i Faxe Å jævnfør tabel Udsætninger Der blev indtil 011 udsat i alt stk. ½ års og stk. 1 års ørreder hvert år jævnfør /3/. Herefter ophørte udsætninger af yngel, men der udsættes fortsat 1 års smolt i mundingen. Disse forventes at trække til havet umiddelbart efter udsætningen Vandløbskvalitet generelt Lilleå har generelt godt fald og varieret bund helt indtil starten ved Kongsted. Her er vandløbet rørlagt og forsynet med en rist. Særligt den øvre og midterste del af vandløbet (delområde 1) rapporteres at have fine fysiske forhold, men grenspærringer her og der kan hæmme opgangen. Det synes dog ikke at have været et problem i 01/13, hvor opgang fandt sted indtil startpunktet jævnfør tabel 14 og

17 Vedligeholdelsen var skånsom undtagen enkelte steder på den nedstrøms del, hvor der var oprenset mudder og sand på kortere strækninger. I Faxe Å var forholdene mere varierede. Den første strækning Rønnede Dyrehaven (Delområde 1) var langsomt flydende og har blød bund. Delstrækningen mellem Dyrehaven og Fakse/Rønnedevej havde god strøm og en stor hyppighed af gydeegnet bund jævnfør tabel 14. Den øvre del ned til Blåbæk Mølle blev beskrevet som generelt meget slammet og nusset, men med gode delstrækninger imellem i delstrækning 3. Herefter kom der flere delstrækninger med godt fald og gode fysiske forhold Udbredelse af gydeegnet bund og dens kvalitet I Lilleå findes gydeegnet bund jævnt fordelt i hele vandløbet med op til ca. 80 % af arealet i delområde 1. Gennemsnitligt blev det vurderet at der var ca. 13,5 % jævnfør tabel 14. Også Faxe Å havde meget gydeegnet bund nedstrøms Dyrehaven med op til 30 % og gennemsnitligt 5,9 % i hele vandløbet. I hele vandsystemet blev der fundet en hyppighed af gydeegnet bund på 9,4 % af det totale opvækstareal jævnfør tabel Gydningens omfang og lokalisering I Lilleå var alle gydeområder anvendt til gydning helt til startpunktet med en tilfredsstillende tæthed af gydegravninger med 6,9 stk. pr. 100 m gydeegnet bund og 0,9 stk. pr. totalt opvækstareal jævnfør tabel 15. Der var opgang på ca. 10,5 km vandløb. I Faxe Å blev der kun set få gydegravninger på de store arealer med gydeegnet bund. I alt blev der kun registreret 4 gydegravninger og alle nedstrøms Blåbæk Mølle. Det betyder, at meget fine gydeområder i vandløbets opstrøms del lå ubrugte hen, og at tætheden af gravninger var meget lille med 0,4 stk. pr. 100 m gydeegnet bund jævnfør tabel 15. Der var opgang på ca. 5 km i Faxe Å i 01/ Spærringer Der blev registreret i alt 10 spærringer af sammendrevne grene mv. i Lille å. I Faxe Å blev der noteret mange spærringer (mindst 8) særligt nedstrøms Blåbæk Mølle Skønnet gydebestand Gydebestanden kan skønnes til i alt 75 havørreder, hvoraf langt hovedparten åbenbart gyder i Lilleå. Det er muligt at uklart vand kan være medvirkende til, at gydebestanden i Faxe Å blev undervurderet. 16

18 3..9. Potentiale for gydebestand Den teoretisk mulige gydebestand kan beregnes til 70 stk. havørreder i hele Faxe Å systemet jævnfør tabel 5. Tabel 5. Vurdering af potentiale for havørred gydebestand i Lilleå. Faxe Å Lilleå Produktivt areal, m Potentiel smoltproduktion (0 stk./100 m ) Gydebestand (ved 10 % havoverlevelse) Det betyder at den aktuelle gydebestand udgør omkring 38 % af den teoretisk mulige i hele å systemet. I Lilleå alene var der 70 mod teoretisk 30, hvilket betyder at den aktuelle gydebestand her var nærved tilfredsstillende med 84 % af potentialet. 17

19 3.3 Vivede Mølleå Vivede Mølleå starter ved Ganneskov og udmunder i Faxe Bugt ved Vemmetofte Strand efter et forløb på ca. 11 km jævnfør figur 3. Figur 3. Vivede Mølle Å opdelt i 3 delstrækninger. Målestok ca. 1: Rød pil: Flere mere eller mindre spærrende grenspærringer set Historiske data Der blev i perioden 1910 til 1917 indrapporteret fangster af havørreder i en ørredgård tilhørende Vemmetofte Kloster. Den var placeret i vandløbet 00 m fra mundingen og de største årlige fangster var 50 kg. I 1950 erne var åen noget forurenet, men det angives, at der fortsat var opgang i 1960 indtil ca. 6 km fra mundingen jævnfør /1/ Bestandsudvikling DTU Aqua (tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser) har undersøgt bestanden flere gange i forbindelse med udarbejdelse af udsætningsplaner jævnfør tabel 6. Det angives, at vandløbene som helhed var udmærkede for ørred i 009, men at der manglede skjul flere steder. 18

20 Tabel 6. Oversigt over bestandsundersøgelser i Vivede Mølleå. DTU stationsnumre. Al yngel (½ års) er naturligt reproduceret. Station 00 // 009 /3/ ½ års Ældre ½ års Ældre. Gannebro 3, Vej Ebbeskov 58,8 3, Møllehuse 76,7, Kissendrup 33,, Vivedehus 39, Vej Vemmetofte 58,4 3, Middel 45,0 1,9 354,4 5,6 Tæthederne af årets yngel var gennemsnitligt nær tilfredsstillende i 00, men tog et voldsomt spring i 009, hvor der var overordentligt store tætheder. Tæthederne af ældre ørreder var i begge år små men voksede dog noget i 009 jævnfør tabel Udsætninger i 00 omfattede fiskeplejen med ørredudsætning.100 stk. yngel i åens øvre del. Ved revisionen i 009 blev bestanden vurderet at være fuldt selvreproducerende og der bliver herefter kun udsat 1 års smolt i mundingen Vandløbskvalitet generelt Den øvre del fra startpunktet i Ganneskov til Jernbanen var langsomt flydende og præget af sandtransport. Halvvejs til Gannebro (vej til Karise) blev faldet større og hist og her var der gydeegnet bund, som var anvendt med gydegravninger. Herfra og til udløbet var vandløbet mange steder præget af godt fald og havde en god vandløbskvalitet eller muligheder for at få det. En generelt stor sandvandring og påvirkninger af tidligere oprensninger påvirkede vandløbet negativt. Vedligeholdelsen meldes overalt at være ret hårdhændet med fuld skæring og oprensninger her og der. Delstrækningen mellem Vivedehus og Vemmetoftevej blev oprenset i 011, bl.a. fordi vandløbets mæandrering havde resulteret i brinkerosion Udbredelse af gydeegnet bund og dens kvalitet Der blev dog registreret op til 15,5 % gydeegnet bund i delstrækning mellem Ebbeskov og Møllehuse. Gennemsnittet blev,4 % af det totale opvækstareal. Det vurderedes at være ret sandfyldt. Den ringe hyppighed af gydeegnet bund (0,6 %) i delstrækning 3 (tabel 16) samt ret stor sandtransport, hvilket formentlig skyldes brinknedskridninger og tilledning af sand fra dræn. 19

21 Gydningens omfang og lokalisering Arealet med gydeegnet bund blev anvendt på hele forløbet indtil Ganneskov altså på ca. 11 km vandløb med i alt 71 gydegravninger. Tætheden af gydegravninger var størst i delstrækning med 0,8 stk. pr. 100 m gydeegnet bund jævnfør tabel 16 og Spærringer Der blev rapporteret om adskillige spærringer af sammendrevne grene. I alt 5 blev noteret Skønnet gydebestand Gydebestanden kunne skønnes til i alt 11 havørreder Potentiale for gydebestand Den mulige havørredbestand skønnes at kunne være omkring 500 stk. såfremt forholdene er gode som defineret i afsnit..5. Tabel 7. Vurdering af potentiale for havørred gydebestand. Produktivt areal, m Potentiel smoltproduktion (0 stk./100 m ) Gydebestand (ved 10 % havoverlevelse) 500 Det betyder at den aktuelle gydebestand på 11 havørreder udgør 4 % af den teoretisk mulige bestand. 0

22 3.4. Kildeå Kildeå udspringer ved Vemmetofte Kloster og har et åbent forløb på ca m til udløb jævnfør figur 4. Figur 4. Kildeå. Målestok ca. 1: Historiske data Den angives at være sommerudtørrende i den øvre del og forurenet i den nedre. Der var ikke opgang i 1960 jævnfør /1/ Bestandsudvikling DTU - Aqua (tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser) har besigtiget bækken i 00 og 009, men uden at el-fiske. Den beskrives som et kanalagtigt vandløb med blød bund jævnfør /3/ Udsætninger Ingen udsætninger. 1

23 Vandløbskvalitet generelt Dårlige fysiske forhold som følge af tidligere og nutidige oprensninger Udbredelse af gydeegnet bund og dens kvalitet Der blev fundet en smule gydeegnet bund, hvoraf størstedelen var ca. 300 m opstrøms for udløbet (ved Hellig Svends Kilde), men arealet var meget lille og af dårlig kvalitet jævnfør tabel Gydningens omfang og lokalisering Det lille areal med gydeegnet bund var blevet anvendt med 5 gydegravninger indtil ca. 1 km fra udløbet. Tætheden på total gydeegnet bund var lille, mens tætheden på det lille gydeareal med 17 stk. pr. 100 m gydeegnet bund var voldsom jævnfør tabel 19. Den store tæthed indikerer at det foretrukne gydeareal er lille og, at der er stor risiko for genbenyttelse Spærringer Der blev fundet en faunaspærring i form af en rist ved Vemmetofte kloster Skønnet gydebestand Gydebestanden kan skønnes til 9 havørreder Potentiale for gydebestand Under forudsætning af at vandløbet restaureres med mere gydesubstrat og skjulesten samt at vedligeholdelsen er intelligent, så er potentialet for en gydebestand anslået 60 havørreder. Tabel 8. Vurdering af potentiale for havørred gydebestand. Produktivt areal, m Potentiel smoltproduktion (0 stk./100 m) 600 Gydebestand (ved 10 % havoverlevelse) 60 Det er dog sandsynligt, at gydebestandens størrelse vil være varierende pga. udtørring af bækken i tørre somre. Den nuværende gydebestand udgør 15 % af den teoretisk mulige.

24 Hyppighed af gydeegnet bund % 4. Samlet konklusion Vandløbene i det sydlige Sjælland rummede store bestande af havørreder indtil midt i 1900-tallet. De var alle stærkt reducerede og nogle helt forsvundet i Årsagen til den sørgelige udvikling var bl.a. omfattende forurening, regulering og oprensning af mange vandløb. Herved forsvandt skjulesteder og småstenet bund, som er helt nødvendige for ørredernes æglægning og yngelens overlevelse. Også overfiskning kan være medvirkende til tilbagegangen f.eks. i Faxe Å-systemet. I de sidste 0 år er der gjort meget for at rette op på fortidens synder. Men vi mangler viden om vandløbenes fysiske forhold, om spærringer og om hvorvidt de hidtil udførte tiltag har ført til gode forhold og bestande af gydende havørreder. Faxe Kommune besluttede derfor at foretage denne vurdering af vandløbenes fysiske tilstand samt havørredbestandene Gydeegnet bund Arealerne med gydeegnet bund varierede meget i de forskellige vandløb og i delstrækninger inden for det samme vandløb. Der var generelt mangel på gydeegnet bund med et nødvendigt lavt indhold af sand. Det antages at omkring 10 % af bundarealet skal være egnet for gydning i et gennemsnitsvandløb, hvis der skal kunne lægges tilstrækkeligt med æg til at opnå tilfredsstilende yngeltætheder. Kun Lilleå i Faxe Å-systemet samt enkelte delstrækninger i Orup Bæk og Vivede Mølleå havde mere end omkring 10 % gydesubstrat. I de andre 4 vandløb var der betydeligt mindre jævnfør figur Orup Bæk Faxe Å Lilleå Vivede Mølleå Kildeå Figur 5. Andel af gydeegnet bund som procent af det totale bundareal. Den stiplede linje viser, hvor stor en andel af bunden, der antageligt skal være egnet til gydning, for at ørredbestanden kan opnå en god størrelse. Det kan derfor anbefales at undersøge mulighederne for at udlægge supplerende gydemateriale på udvalgte steder i de 4 vandløb. 4.. Hvor højt vandrer gydende havørreder op i vandløbene? I 1960 var bestandene i Orup Bæk, Faxe Å og Kildeå udryddet. Sammenlignet med 1960 var der samlet set en stor fremgang frem til 01 jævnfør tabel 9. 3

25 Tabel 9. Antallet af kilometer vandløb med gydning af havørreder i 1960 (jævnfør /1/), og 01/13. Vandløb Opgang på antal km Ændring før Orup Bæk Faxe Å Lilleå 5 10,5 5,5 Vivede Mølleå Kildeå I alt 11 7,5 16,5 Opgang og gydning finder i dag sted på mere end dobbelt så mange km vandløb sammenlignet med De nuværende gydebestandes størrelse og potentiale Antallet af havørreder i Faxe Å-systemet i dag er givetvis betydeligt mindre sammenlignet med første halvdel af 1900 tallet, hvor der kunne fanges 500 kg om året i ruser jævnfør /1/. Hvis de havde en gennemsnitsstørrelse, som nævnt i /1/ i på,5 kg, så svarer det til en fangst af i alt 1000 stk. Tages i betragtning, at man dengang næppe har fanget alle vandrende havørreder, så er vi med anslået 75 stk. i 01 meget langt fra tidligere tiders bestand. Samtidig viser det, at beregningsgrundlaget for den teoretisk opnåelige bestand på 70 stk. synes realistisk. Den totale gydebestand i alle vandløbene var ca. 405 stk., hvilket er 6 % af potentialet. Tabel 10. Vurdering af gydebestande af havørreder i samt potentialet ved optimering af miljøet i vandløbene. Se beregningsgrundlag i afsnit..5. Gydebestand Aktuel Potentiale % af potentiale 01/13 Orup Bæk Faxe Å Lilleå Vivede Mølleå Kildeå Samlet % Det lille registrerede antal i Faxe Å var muligvis undervurderet. Hvis det var i samme størrelsesorden som i Lilleå, så ville den samlede aktuelle gydebestand være knapt det halve af potentialet Tætheden af gydegravninger Tætheden af gydegravninger er afgørende for, om der kommer yngel nok til, at der kan opnås tilfredsstillende bestandstætheder. Det kan ikke siges præcis, hvor stor en gydetæthed, der er nødvendig, da bl.a. overlevelsen i småstenene kan være meget forskellig alt efter gydeområdernes kvalitet. Dog vil der antageligt skulle være en tæthed på omkring 0,5-1 gravning pr. 100 m 4

26 Antal gydegravninger pr. 100 m totalt areal vandløbsbund i et typisk dansk vandløb med reduceret overlevelse pga. sandvandring mm. I så fald er der en ret beskeden gydetæthed vandløbene undtagen i Lilleå jævnfør figur ,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0, 0,1 0 Orup Bæk Faxe Å Lilleå Vivede Mølleå Kildeå Figur 6. Tætheden af gydegravninger pr. 100 m totalt opvækstareal i 01/13. Den ringe gydetæthed i Faxe Å må være et nyt fænomen, idet der blev observeret store tætheder af yngel i 009 også opstrøms Blåbæk Mølle jævnfør tabel 6. Det vides ikke, om de mange observerede grenspærringer kan have hæmmet opgangen i 01/13. Det er dog et forhold der bør vurderes inden næste gydesæson. I Vivede Mølleå var tætheden af gydegravninger moderat og muligvis faldet siden 009, hvor der var overordentligt store tætheder af yngel helt op i delstrækning 1. Her kan oprensningen i 011 have spillet en rolle. Tætheden af gydende fisk kan øges ved at tilføre mere gydesubstrat og ved at sikre en god overlevelse i vandløbene frem til smoltudvandring. Vandløbene manglede generelt gode stabile skjul, hvorfor det kan anbefales at udlægge store sten på stort set alle vandløbsstrækningerne. En god overlevelse i havet sikres gennem bl.a. overholdelse af fiskeriforbud i fredningsbælter. Udvidelse af fredningsbælter gennem fiskeribekendtgørelser kan desuden være nødvendigt, hvis den lovlige fiskeriindsats ikke er bæredygtig. Sammenlignes med tilsvarende undersøgelser i 4 oplande i 01/13 så var der gode gydetætheder i delstrækninger i Lilleå og Vivede Møllebæk. Generelt kan det konstateres, at der mange steder i landsdelen er grundlag for forbedringer af gydebestandene jævnfør figur Samlet vurdering af begrænsende forhold Der gives i tabel 11 en oversigt over de forhold, som vurderes at begrænse ørredbestandene i de 4 vandløb. Der kan særligt peges på, at der stort set overalt mangler gode stabile fiskeskjul i form af sten, trærødder, underskårne brinker, vandplanter mm. Det kan således anbefales at udlægge sten for på den måde at øge overlevelsen af unge ørreder. Samtidig forbedres forholdene for de smådyr, der indgår i måling af faunaindeks. 5

27 Tabel 11. Oversigt over bedømmelse af en række fysiske forhold og gydebestandene i vandløbene i 01/13. I des højere grad forholdet antages at være i orden for bestanden des flere boller. Gydeegnet bund Sandtransport Skjulesteder Spærringer Vedligeholdelse Vandføring Gydebestand Orup Bæk oo oo oo o? oo ooo Faxe Å ooo oo oo oo ooo oooo (o)? Lilleå oooo oooo oooo ooo ooo ooo oooo Vivede Mølleå oo oo oo ooo oo ooo ooo Kildeå oo oo oo oooo oo ooo oo o: Problematisk og udelukker muligheden for en bestand oo: Problematisk og begrænsende for bestanden ooo: Delvist begrænsende for bestanden bl.a. i vejrmæssigt ekstreme år og/eller på delstrækninger oooo: Ikke begrænsende For karakterer på o og oo er der behov for en indsats f.eks. med restaurering mm., hvis bestandenes potentiale skal foldes ud. 6

28 5. Referencer /1/. Larsen, K Havørredopgangen i danske vandløb I. Øerne øst for Storebælt. Danmarks Fiskeri og Havundersøgelser. Silkeborg //: Mikkelsen, J. S. og Christensen, H.-J., A. 00. Udsætningsplan for sydøstsjællandske vandløb. FFI rapport nr /3/: Carøe, M Sydøstsjællandske vandløb. Udsætningsplan. DTU Aqua. Udsætningsplan /4/. Henriksen, P.W Smoltudvandring fra Elverdams Å. Bestandstætheder, smolthyppighed og alder, skønnet smoltudvandring. Projekt udført Naturstyrelsen af Limno Consult. /5/: Henriksen, P.W. Frederiksborg Amt, Roskilde Amt, Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt 00. Ørreder på Sjælland og Lolland-Falster Udbredelse og kvalitet af gydeegnet bund, gydningens omfang og lokalisering og en sammenligning med havørredbestandene i Udgivet af Frederiksborg, Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands Amter. /6/: Bekendtgørelse om fredningsbælter ved en del af Sjællands vandløb 006. I medfør af 30 og 31, 3, stk. 1, og 130, stk., og 4, i lov om fiskeri og fiskeopdræt, jf. lovbekendtgørelse nr. 37 af 6. april 006, som senest ændret ved lov nr. 317 af 31. marts 007. /7/: Nielsen, B. 00. Sandfangs betydning for gydesucces hos ørred (Salmo trutta L.) i Tuse Å systemet og Havelse Å. Undersøgelse af sedimentindlejring, iltindhold og yngeloverlevelse i gydebanker. Specialerapport ved Odense Universitet. /8/: Henriksen, P.W. og Nielsen, B. 004 Sedimentindlejring og overlevelse af ørredens æg/yngel i gydebanker i Gudenå, Holtum Å, Vejle Å og Bygholm Å. Projekt udført for Vejle Amt af Limno Consult. /9/: Henriksen. P.W Notat omhandlende undersøgelser i Mern Å af sedimentindlejring i gydesubstrat, yngelfremkomst og smoltproduktion i vinteren 003/04. Projekt udført for Storstrøms Amt af Limno Consult med støtte fra Dansk Laksefond. /10/: Henriksen, P.W Smoltudvandring fra Fladså 010. Projekt udført af Limno Consult for Næstved Kommune. /11/: Henriksen, P.W. 01. Smoltudvandring fra Krobæk 01. Projekt udført af Limno Consult for Næstved Kommune. /1/: Sivebæk, F. & Jensen, A.R. (1997). Laksefiskene og fiskeriet i vadehavsområdet - Supplerende undersøgelser. Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Fiskeriundersøgelser, Ribe Amt og Sønderjyllands Amt. DFU-rapport nr. 40b-97. /13/:Henriksen, P.W Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i udvalgte vandløb i Odsherred Kommune 01/13 Historie og vurdering af status Screening af begrænsende forhold samt indsatsmuligheder. Projekt udført for Faxe Kommune. /14/: Henriksen, P.W Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i udvalgte vandløb i Vordingborg Kommune 01/13 Historie og vurdering af status Screening af begrænsende forhold samt indsatsmuligheder. Projekt udført for Vordingborg Kommune. 7

29 /15/: Henriksen, P.W Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i udvalgte vandløb i Tude Å systemet 01/13 Historie og vurdering af status Screening af begrænsende forhold samt indsatsmuligheder. Projekt udført for Slagelse Kommune. /16/: Henriksen, P.W Rådata om gydegravninger i vandløb til Isefjord. /17/: Henriksen, P. W. 01. Fiskebestanden i Tuse Å. Effekter af ådalsprojekter på fisk, fysiske forhold, gydebestand af havørreder, ørredens gydning, yngeltætheder. Projekt udført af Limno Consult for Holbæk Kommune. /18/: Henriksen, P.W Overvågning af effekter på fiskebestanden i Tuse Å systemet af vådområdeprojekter. Referenceundersøgelser 008: Smoltudvandring. Fiskebestandens sammensætning. Projekt udført af Limno Consult for Skov og Naturstyrelsen. /19/: Aarestrup, K. og Koed, A Laksefisk i vandløbene. Produktion og fremtidsperspektiver. Miljø og Vandpleje nr. 6. /0/: Elliott, J. M Numerical changes and population regulation in young migratory trout, Salmo trutta, in a lake district stream Journal of Animal Ecology. Vol. 53, nr pp /1/: Broberg, MM Gydeadfærd og succes hos ørred (Salmo trutta L.). Specialeprojekt ved Århus Universitet. 8

30 6. Bilag Tabel 1. Data om arealer og kvalitet af gydeegnet bund i Orup Bæk 01/13. Strækningslængder er skønnede. Sand angives som: Lidt (intet eller meget lidt synligt på læsteder = ingen negative effekter). En del (her og der særligt som små faner på læsteder= nogen negative effekter), Meget (Store faner og på selve bunden her og der og alvorlig reduktion af overlevelse hos æg/larver). Delstrækning Dimensioner Længde Bredde m m Gydeegnet bund m med sandindhold Total Procent Areal Gydebund m Lidt En del Meget m gydebund 1. Orup - Vindbyholt , Vindbyholt - udløb Sum Tabel 13. Data om gydegravninger i Orup Bæk 01/13. Antal gydegravninger 01/13 Antal pr. 100 m bund Delstrækning < 0,5 m 0,5-1 m >1 m Total Gydeegnet Total bund 1. Orup - Vindbyholt??????. Vindbyholt - udløb?????? Sum?????? Tabel 14. Data om arealer og kvalitet af gydeegnet bund i Faxe Å/Lilleå. Sand angives som: Lidt (intet eller meget lidt synligt på læsteder = ingen negative effekter). En del (her og der særligt som små faner på læsteder= nogen negative effekter), Meget (Store faner og på selve bunden her og der og alvorlig reduktion af overlevelse hos æg/larver). Delstrækning Dimensioner Længde Bredde m m Gydeegnet bund m med sandindhold Areal m Lidt En del Meget Faxe Å Total Gydebund m Procent gydebund 1. Rønnede -Dyrehave 300 1, Dyrehave - Fakse/Rønnedevej Fakse/Rønnedev. Blåbæk Ml Blåbæk Mølle - udløb ,1 Sum ,9 Lilleå 1. Start - Møllevej , Møllevej - Præstevej 300 1, ,8 3. Præstevej - udløb ,6 Sum ,5 Total ,4 9

31 Tabel 15. Data om gydegravninger i Faxe Å/Lilleå 01/13. Antal gydegravninger 01/13 Antal pr. 100 m bund Delstrækning < 0,5 m 0,5-1 m >1 m Total Gydeegnet Total bund Faxe Å 1. Rønnede -Dyrehave Dyrehave - Faxe/Rønnedevej Faxe/Rønnedev. Blåbæk Møll Blåbæk Mølle - udløb 0 4, 0,05 Sum 1 5 0,4 0,03 Lilleå 1. Start - Møllevej ,5 1,. Møllevej - Præstevej ,9 1,3 3. Præstevej - udløb ,9 Sum ,9 0,9 Total ,7 0,4 Tabel 16. Data om arealer og kvalitet af gydeegnet bund i Vivede Møllebæk 01/13. Strækningslængder er skønnede. Sand angives som: Lidt (intet eller meget lidt synligt på læsteder = ingen negative effekter). En del (her og der særligt som små faner på læsteder= nogen negative effekter), Meget (Store faner og på selve bunden her og der og alvorlig reduktion af overlevelse hos æg/larver). Delstrækning Dimensioner Længde Bredde m m Gydeegnet bund m med sandindhold Total Procent Areal Gydebund m Lidt En del Meget m gydebund 1.Ganneskov - vej Ebbeskov 450 1, ,1.Vej Ebbeskov - Møllehuse ,5 3. Møllehuse - udløb ,6 Total ,4 Tabel 17. Data om gydegravninger i Vivede Møllebæk 01/13. Antal gydegravninger 01/13 Antal pr. 100 m bund Delstrækning < 0,5 m 0,5-1 m >1 m Total Gydeegnet Total bund 1. Ganneskov - vej Ebbeskov ,1 0,3. Vej Ebbeskov - Møllehuse ,9 0,8 3. Møllehuse - udløb , Total ,4 0,3 30

Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i udvalgte vandløb i Odsherred Kommune 2012/13

Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i udvalgte vandløb i Odsherred Kommune 2012/13 Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i udvalgte vandløb i Odsherred Kommune 01/13 Historie og vurdering af status 1900-01 Screening af begrænsende forhold samt indsatsmuligheder Odsherred Kommune

Læs mere

Havørredbestanden i Køge Å systemet 2014/15

Havørredbestanden i Køge Å systemet 2014/15 Notat Havørredbestanden i Køge Å systemet 2014/15 Registreringer med hjælp fra frivillige Fysiske forhold Gydeegnet bund Gydetæthed Gydebestand Indsatser Køge Kommune 1 Indledning Der var en stor naturlig

Læs mere

Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i 4 udvalgte vandløb i Næstved Kommune 2011/12

Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i 4 udvalgte vandløb i Næstved Kommune 2011/12 Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i 4 udvalgte vandløb i Næstved Kommune 2011/12 Historie og vurdering af status 1900-2012 Screening af begrænsende forhold samt indsatsmuligheder Næstved

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Havørredbestandene på Sjælland, Møn og Lolland-Falster Status og udviklingspotentiale del 1

Havørredbestandene på Sjælland, Møn og Lolland-Falster Status og udviklingspotentiale del 1 Havørredbestandene på Sjælland, Møn og Lolland-Falster Status og udviklingspotentiale del 1 Gydeegnet bund Gydetæthed Gydebestande Behov for gydeegnet bund Datablad Titel Havørredbestandene på Sjælland,

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Opgang af undslupne regnbueørreder (Oncorhynchus mykiss) i udvalgte sjællandske vandløb 2005

Opgang af undslupne regnbueørreder (Oncorhynchus mykiss) i udvalgte sjællandske vandløb 2005 Pilotundersøgelse Opgang af undslupne regnbueørreder (Oncorhynchus mykiss) i udvalgte sjællandske vandløb 2005 En foreløbig vurdering af omfanget af Opgang på ørreders gydeområder Forstyrrelse af ørreders

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014 Fiskeundersøgelser i Funder Å 4.-5. feb. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 4.-5. februar fiskeundersøgelser i Funder Å fra Moselundvej til Ørnsø. Der blev elfisket kvantitativt ved vadefiskeri

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt 02-07-2014 Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt : 2.4 Genslyngning

Læs mere

Status for havørredbestande på Sjælland, del 2

Status for havørredbestande på Sjælland, del 2 Status for havørredbestande på Sjælland, del 2 Studier af udvalgte havørredbestande Vækst Antal gydninger Hyppighed af gengangere Overlevelse i havet Forslag til overvågningsprogram Status for havørredbestande

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Haulund Bæk (Havlund

Læs mere

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Tlf. 65 15 14 67 Fax sby@kerteminde.dk Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Kerteminde Kommune undersøger i øjeblikket mulighederne for at forbedre Holev Bæk på to strækninger gennem vandløbsrestaurering.

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12, vandsystem 01a, 01b, 02, 04, 05a, 05b, 07 og 08 Plan nr. 26-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

De fysiske forhold i mindre vandløb

De fysiske forhold i mindre vandløb De fysiske forhold i mindre vandløb - tilstandsvurdering som praktisk redskab i kommunernes planlægning Erik Jørgensen, Hedeselskabet Miljø & Energi as Baggrund og problemstilling Mange steder er belastningen

Læs mere

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune NOTAT Til: Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fiskeplejemidlerne Fra: Skælskør Kommune v. Hedeselskabet Miljø og Energi as Dato: 21.02.06 Emne: Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden,

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

Plan for fiskepleje i Binderup Å

Plan for fiskepleje i Binderup Å Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Smoltudvandringen fra Fladså 2010

Smoltudvandringen fra Fladså 2010 Smoltudvandringen fra Fladså 2010 Næstved Kommune Natur & Vand Smoltudvandringen fra Fladså 2010 Titel Smoltudvandring fra Fladså 2010 Rekvirent Næstved Kommune, Natur & Vand. Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 34 Bilag 5 Offentligt Uddybning af høringssvar til L 34 og udkast til bekendtgørelse titeltypografi i Foretræde Miljø- og Fødevareudvalget 9. November 2016 11-11-2016

Læs mere

UDSÆTNINGSFORENINGEN VESTSJÆLLAND

UDSÆTNINGSFORENINGEN VESTSJÆLLAND UDSÆTNINGSFORENINGEN VESTSJÆLLAND 95 V/ Formand Kurt Jørgensen Bødkervænget 5, Sæby 4270 Høng Tlf. 20898182 kj@ufv95.dk ÅRSBERETNING 2014 Udsætningerne 2014 Den 31. marts 2014 blev der udsat 30.700 stk.

Læs mere

Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til sydlige Kattegat og Storebælt

Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til sydlige Kattegat og Storebælt Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til sydlige Kattegat og Storebælt Distrikt 04, vandsystem 01-19 Distrikt 06, vandsystem 01-12 Plan nr. 37-2014 Af Hans-Jørn A. Christensen og Michael Kaczor Holm

Læs mere

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Vandløb: Tudserenden Projekt: Etablering af sandfang, udlægning af gydegrus og sten i Tudserenden. Sted: Tudserenden st. 1906-4045 m, Langeland

Læs mere

Skovning i Pulverbæk skoven ved Gammelgaard, med ødelæggende konsekvenser for det beskyttede vandløb Pulverbækken.

Skovning i Pulverbæk skoven ved Gammelgaard, med ødelæggende konsekvenser for det beskyttede vandløb Pulverbækken. DN Afd. for Sønderborg Kommune Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440 Augustenborg Telefon: 74 472234, 61341931, 29404452, e-mail: a-andersen@mail.dk Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011

Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Titel Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Rekvirent Næstved Kommune, Teknik og Miljø, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Palle Myssen tlf. 55 88 61 71 Redaktion

Læs mere

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere end 50 km vandløb de sidste ti år. Det har medført en klar forbedring af vandløbstilstanden generelt

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 13-03-2013 Aarhus Kommune, Natur og Miljø Bjarke Dehli Indhold Side Baggrund... 1 Ørredudsætninger... 5 Forventet havørredopgang... 6 Metode... 7 Resultater...

Læs mere

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre

Læs mere

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015.

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Indsats

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme

Læs mere

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E A A R H U S K O M M U N E Århus Å Etablering af gydebanker Detailprojektering 2014-05-28 Version: 1 Udarbejdet af: EAKR Kvalitetssikring: KARA Sags. nr.: 105731 Skanderborgvej 190 8260 Viby J Danmark Tlf.:

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

Handlingsplan for restaurering af Ribe Å systemet. November 2002.

Handlingsplan for restaurering af Ribe Å systemet. November 2002. Handlingsplan for restaurering af Ribe Å systemet. November 2002. Udgivet af: Restaureringsudvalget for Ribe Å-systemet den 10. november 2002. Fotos: Fotos udlånt af Finn Sivebæk Jensen, DFU. Forside:

Læs mere

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts

Læs mere

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden.

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Hårslev d. 27/12 2016 Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Indledning: Vandpleje Fyn og Assens og Omegns Sportsfiskerforening ønsker at forbedre de fysiske forhold

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 11, 2015 Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31 Mikkelsen, Jørgen Skole Publication date: 2013

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Distrikt 25, vandsystem 01-20 Plan nr. 44-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Omme Å

Fiskeundersøgelser i Omme Å Fiskeundersøgelser i Omme Å ---------------------------------------------- - Effekterne af vandløbsrestaurering i Omme Å, Vejle Kommune 2009 - Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning 1 Fiskeundersøgelser

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Plan for fiskepleje i Århus Å

Plan for fiskepleje i Århus Å Plan for fiskepleje i Århus Å Distrikt 13, vandsystem 20 Plan nr. 19-2012 Af Jørgen Skole Mikkelsen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Vandløbene på nordsiden af. Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand,

Vandløbene på nordsiden af. Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand, Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11 Titel: Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11. Forfatter: Hans-Martin Olsen, By-

Læs mere

Restaurering Faxe Å fra station

Restaurering Faxe Å fra station Restaurering Faxe Å fra station 3000-3500 Redegørelse Faxe Kommune ønsker at forbedre de fysiske forhold i Faxe Å fra station 3000 til 3500 mellem Lindegårdsvej og Faxe Havnevej. Faxe Kommune arbejder

Læs mere

Opstemninger forarmelse af vandløbene

Opstemninger forarmelse af vandløbene KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands Amt Vandmiljøkontoret 38 Opstemninger

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7 a VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL SKANDERBORG SØERNE OG MOSSØ VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL SKANDERBORG SØERNE OG MOSSØ Gudenåkomiteen.

Læs mere

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Distrikt 11, vandsystem 59 Plan nr. 22-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

Center for Teknik & Miljø

Center for Teknik & Miljø Center for Teknik & Miljø Postadresse: Natur & Miljø Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 Telefax : 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Kontoradresse: Industrivej 2 4683 - Rønnede Projektbeskrivelse

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1.

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. Dato: 29. januar 2014 Sagsnummer: 13/14267 Forfatter: Allan Dalmark Jensen Emne: Forundersøgelse for Elling Å 1 Knivholt Bæks indløb i rørlægning. Indhold

Læs mere

Klik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats masteren

Klik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats masteren Klik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats Klik for at redigere under.teltypografien i 11/14/14 1 Formålet med FZ Fishing Zealand har.l opgave at opbygge fiskebestande og en bæredyg.g udnycelse

Læs mere

HØRINGSSVAR. Slagelse Kommune. (Projekt Tude Ådal i offentlig høring frem til 28. november 2014)

HØRINGSSVAR. Slagelse Kommune. (Projekt Tude Ådal i offentlig høring frem til 28. november 2014) HØRINGSSVAR Til Slagelse Kommune Vedr. Fiskebiologisk vurdering af vådområdeprojekt ved Tude Å (Projekt Tude Ådal i offentlig høring frem til 28. november 2014) Fra Jan Nielsen og Anders Koed 27. november

Læs mere

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Skov- og Naturstyrelsens projekter særligt i Villestrup Fokus på retablering af de oprindelige passage-, bund- og faldforhold samt naturlig ådalstopografi

Læs mere

Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande.

Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande. Side 1 af 2 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande. Økonomisk opgørelse for valgte virkemidler (vandområde eller spærringsnr.):

Læs mere

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015. Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: ah1@jlbr.dk Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,

Læs mere

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB-00913 Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Fjernelse af spærring RIB-00913 Formål Omlægning af den spærrende rørbro skal sikre fiskepassage til de opstrøms dele af Ralm

Læs mere

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter

Læs mere

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011 ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Distrikt 26, vandsystem 01-20 Plan nr. 45-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5 Resultater

Læs mere

Fjernelse af spærringer i Blykobbe Å.

Fjernelse af spærringer i Blykobbe Å. Fjernelse af spærringer i Blykobbe Å. Ved besigtigelse i Blykobbe Å, er der konstateret spærringer i form af resterne af gamle ørredfælder (I området ved Skovly samt ved Prins Christians Kilde, station

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type

Læs mere

Afgørelse i sagen om etablering af sandfang i Åkær Å i Lunderskov Kommune

Afgørelse i sagen om etablering af sandfang i Åkær Å i Lunderskov Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 18. december 2006 NKN-131-00003 AUP Afgørelse i sagen om etablering

Læs mere

Plan for fiskepleje i Vejle Å

Plan for fiskepleje i Vejle Å Plan for fiskepleje i Vejle Å Distrikt 12, vandsystem 16 Plan nr. 46-2015 Af Jørgen Skole Mikkelsen Indholdsfortegnelse Metode... 4 Resultater... 5 Forslag til forbedringer af de fysiske forhold... 7 Passageforhold...

Læs mere

Karensborg Bæk, restaurering ref. 620

Karensborg Bæk, restaurering ref. 620 Brønderslev Kommune: Karensborg Bæk, restaurering ref. 620 FORUNDERSØGELSE AF KARENSBORG BÆK, RESTAURERING REF. 620 Rekvirent Rådgiver Brønderslev Kommune Teknisk Forvaltning Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev

Læs mere

Agroplan aps Løvelbrovej

Agroplan aps Løvelbrovej Agroplan aps Løvelbrovej 9 8830 Tjele Telefon 86 69 92 16 Projekt for åbent vandløb og stenstryg i Kølsen Møllebæk ved Kølsen Mølle Viborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning....2 2. Forundersøgelse...2

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Red laksen i Varde Å!

Red laksen i Varde Å! Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 13

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 13 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 13 VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL RANDERS FJORD VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL RANDERS FJORD Gudenåkomiteen. Rapport nr. 13. Rapport udarbejdet

Læs mere

Plan for fiskepleje i Gudenå, delområde 3

Plan for fiskepleje i Gudenå, delområde 3 Plan for fiskepleje i Gudenå, delområde 3 Distrikt 15, vandsystem 06 Plan nr. 15-2011 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen og Jørgen Skole Mikkelsen Indholdsfortegnelse: Plan for Fiskepleje i Gudenåen del

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvæksområder i Skallebæk

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvæksområder i Skallebæk Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvæksområder i Skallebæk Skallebæk er et tilløb

Læs mere

Overvågning af effekter på fiskebestanden i Tuse Å systemet af 2 vådområdeprojekter

Overvågning af effekter på fiskebestanden i Tuse Å systemet af 2 vådområdeprojekter Overvågning af effekter på fiskebestanden i Tuse Å systemet af 2 vådområdeprojekter Referenceundersøgelser 2008: Smoltudvandring Fiskebestandens sammensætning Skov og Naturstyrelsen Overvågning af effekter

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskab de naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv

VEJLEDNING. Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskab de naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv VEJLEDNING Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskab de naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk Udlægning af gydegrus

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere