Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 2012/13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 2012/13"

Transkript

1 Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 01/13 Historie og vurdering af status Screening af begrænsende forhold samt indsatsmuligheder Faxe Kommune

2 Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 01/13 Titel Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå i Faxe Kommune 01/13. Historie og vurdering af status Screening af begrænsende forhold samt indsatsmuligheder. Udgivet af Faxe Kommune, Center for Teknik & Miljø, Industrivej, 4683 Rønnede. Redaktion Charlotte Rosenblad Ralund Peter W. Henriksen Kontaktperson Charlotte Rosenblad Ralund. Telefon: Fotos Limno Consult Projekt ved Limno Consult v. Peter W. Henriksen. Tlf Bedes citeret Henriksen. P.W Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå i Faxe Kommune 01/13. Historie og vurdering af status Screening af begrænsende forhold samt indsatsmuligheder. Projekt udført for Faxe Kommune af Limno Consult. Finansieret af Faxe Kommune Indhold 0. Sammenfatning Indledning. 5. Metoder og materialer Resultater Orup Bæk Faxe Å/Lilleå Vivede Mølleå Kildeå 1 4. Samlet konklusion Referencer 7 6. Bilag... 9 Forside: Vandløb kun med sandbund kan sammenlignes med en ørken. Omvendt er stenede vandløb med plantevækst fulde af liv. Sådanne vandløb er en forudsætning for bestande af store havørreder. Den på nederste billede er fra et sjællandsk vandløb. 1

3 0. Sammenfatning Faxe Kommune besluttede i 01 at iværksætte en undersøgelse af en række små vandløb med ørredpotentiale at opnå viden om vandløbenes fysiske forhold, gydebestande af havørreder, udvikling og potentiale. Målet var bl.a. at identificere indsatsmuligheder ud fra et ønske om at få mest miljø for investeringerne og at genskabe de betydelige havørredbestande, som indtil omkring sidst i 1800-tallet fandtes i vandløbene. I vinteren 01/13 blev 4 vandløbssystemer undersøgt. Projektet blev gennemført i samarbejde med frivillige fra lokale Sportsfiskerforeninger. De registrerede fysiske forhold og steder, hvor en ørred havde nedgravet sine æg (gydegravning) i vinteren 01/13. Denne rapport omhandler resultaterne af undersøgelser af gydeaktiviteten hos havørreder i de udvalgte vandløb. Store bestande af ørreder forsvandt Gamle optegnelser viser, at der indtil sidst i 1800 tallet var store bestande af havørreder. F.eks. er der rapporter fra slutningen af 1800-tallet om fangst af op til.500 kg. havørreder (ca stk.) om året alene i Faxe Å-systemets udmunding i havet. Flertallet af disse forsvandt i forbindelse med udbygning af byer, forurening fra landbrug, regulering, oprensning, spærringer og overfiskeri. Antagelig forsvandt bestanden i Faxe Å i 1935, mens der i 1960 stadig var få havørreder tilbage i Lilleå (tilløb til Faxe Å) og Vivede Mølleå jævnfør /1/. I de sidste 0 år er der gjort meget for at rette op på fortidens synder. Men vi mangler viden om vandløbenes fysiske forhold, om spærringer og om hvorvidt de hidtil udførte tiltag har ført til gode miljøforhold og bestande af gydende havørreder. Havørrederne er tilbage i 3 vandløb Gennemgangen af vandløbene afslørede, at der har været en markant fremgang for havørrederne siden Havørrederne er tilbage i Faxe Å og Kildeå jævnfør tabel A. Tabel A. Antallet af kilometer vandløb med gydning af havørreder i 1960 (jævnfør /1/), og 01/13. Vandløb Opgang på antal km Ændring før Orup Bæk Faxe Å Lilleå 5 10,5 5,5 Vivede Mølleå Kildeå I alt 11 7,5 16,5 Opgangen af gydende ørreder er forbedret fra 11 km i 1960 til 7,5 km i 01/13 jævnfør tabel A. Antallet af gydende havørreder i sæsonen 01/13 kunne anslås til ca. 405 havørreder. Det er realistisk, at dette antal næsten kan firedobles til ca stk. ved den rette indsats med vandløbsrestaurering og udsætninger jævnfør tabel B.

4 Antal gydegravninger pr. 100 m totalt areal Tabel B. Vurdering af gydebestande af havørreder i 01/13 samt potentialet ved optimering af miljø og fiskeriforvaltningen. Potentialet bygger på beregninger ud fra erfaringstal i Danmark jævnfør afsnit..5. Gydebestand Aktuel Potentiale % af potentiale 01/13 Orup Bæk Faxe Å Lilleå Vivede Mølleå Kildeå Samlet antal Vi ved ikke hvor mange havørreder, der gik op i vandløbene i historisk tid, men antallet har givetvis været betydeligt, når der er oplysninger om, at der alene i Faxe Å kunne fanges stk. om året i ruser. Tætheder af gydegravninger Det er af afgørende betydning for yngelproduktionen, at der lægges tilstrækkeligt mange æg fordelt i hele vandløbets længde. Det antages, at en tæthed af gydegravninger på 0,5 1 stk. pr. 100 m totalt bundareal er nødvendig for at sikre tilfredsstillende yngeltætheder i et gennemsnitligt vandløb. 1 0,8 0,6 0,4 0, 0 Orned Bæk Fakse Å Lilleå Vivede Mølleå Kildeå Figur A. Tætheden af gydegravninger pr. 100 m totalt opvækstareal i 01/13. Som det fremgår af figur A, så er der kun tilfredsstillende tætheder af gydegravninger i Lilleå. Dog var der også en delstrækning i Vivede Mølleå, som havde en tilstrækkelig tæthed. På vej mod bedre vandløb og ørredbestande Undersøgelserne viser, at vi er på rette vej med at genskabe så gode miljøforhold i vandløbene, at store ørredbestande kan opnås og opretholdes alene ved naturlig produktion. Med en målrettet indsats med at forbedre vandløbskvaliteten og sikre et bæredygtigt fiskeri vil der kunne genskabes selvformerende havørredbestande, der er mindst fire gange så store som i dag. Dertil kommer effekten af supplerende udsætninger. 3

5 Undersøgelserne viser, at der kræves en fortsat indsats med at: øge arealet med gydeegnet bund nogle steder reducere sandtransporten udføre vedligeholdelsen miljøvenligt skabe skjul og opvækstområder for yngelen især i Vivede Møllebæk og Kildeå sikre passage/ fjerne spærringer udsætte ørreder af vild oprindelse overvåge miljøtilstanden og bestandsudviklingen 4

6 1. Indledning Der har igennem de seneste årtier været udført en stor indsats for at forbedre vandløbskvaliteten. Vandløbene er flere steder blevet forbedret ved hjælp af spildevandsrensning, fjernelse af spærringer, miljøvenlig vedligeholdelse og nogle steder restaurering med udlægning af gydebanker og sten. Samtidig udsættes der udelukkende afkom af ørreder af vild afstamning. Målet med disse tiltag er at søge at genskabe nogle af de naturværdier, der gik tabt med samfundsudviklingen særligt efter. verdenskrig. De officielle målsætninger for de udvalgte vandløb er en god økologisk kvalitet, som defineres af en række udvalgte parametre. Fra befolkningens side er der stor interesse for fiskebestandene og ikke mindst havørrederne, mens der i kommunernes forvaltninger arbejdes for at nå de miljømål, der er fastlagt i Vandrammedirektivet. Der er ikke i denne planperiode fastsat mål for fiskebestande, men det forventes at der ved planens revision i 016 fastsættes konkrete fiskemål. Kommunens satsning på fiskene skal bl.a. ses i den sammenhæng. Mange steder mangler vi imidlertid fortsat viden om vandløbenes fysiske forhold, om spærringer og om hvorvidt de hidtil udførte tiltag har haft den forventede gunstige effekt i form af større bestande af gydende havørreder. Faxe Kommune besluttede derfor i 01, at få en status på vandløbenes fysiske forhold og havørredbestande. Målet med projektet er at skabe et overblik over resultaterne af den foreløbige indsats i 4 vandløbssystemer med særlig vægt på ørredbestandene og vandløbens fysiske forhold. Til brug for vurderingerne er der blevet indsamlet data om fiskebestandene mm. for på den måde at forsøge at skabe et aktuelt overblik om vandløbens fysiske forhold og fiskebestandens udvikling. I selve undersøgelsen blev vandløbene gennemtravet og gydeegnet bund, spærringer mm. registreret. Desuden blev antal, størrelse og placering af ørredernes gydegravninger registreret. Nye oplysninger fra bl.a. bestandsundersøgelser og smoltundersøgelser inddrages løbende for på den måde at have det bedst mulige videngrundlag for planlægningen for vandløbene i landsdelen. Limno Consult har undervist, koordineret og indsamlet materialet og præsenterer dette samt øvrige relevante data i denne rapport. Faxe Kommune vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for den store indsat, som de frivillige fra lystfiskeforeningerne har bidraget med og som har gjort det muligt at udarbejde denne rapport. 5

7 . Metoder og materialer.. Registrering af bundforhold, gydegravninger og gydebestand Her er tale om skønsmæssige vurderinger, hvorfor materialet fortrinsvis vil blive brugt som grundlag for den videre planlægning. Detailprojektering kræver yderligere undersøgelser...1. Registrering af bundforhold En del af feltarbejdet blev udført af frivillige lokale lystfiskere. De deltog i et instruktionsmøde med teori og en feltekskursion for at sikre indsamling af ensartede data. Desuden besøgte konsulenten flere vandløb for at vurdere deres tilstand. Registranterne (de frivillige deltagere) fik uddelt skemaer og kort at indtegne observationerne på. Faxe Kommune lavede det nødvendige kortmateriale, samt bemyndigelser til de frivillige, så de kunne færdes langs vandløbene. Vandløbene blev gennemtravet af de frivillige i december - februar efter perioder med tørvejr (gerne frost), hvor vandstanden var lav og vandet klart. Friske gydegravninger blev registreret/opmålt og indtegnet på kort i felten. De frivilliges data mht. de aktuelle forhold danner grundlag for rapportens konklusioner... Gydeegnet bund Gydeegnet bund blev defineret som småstenet bund (primært sten på 0 50 mm) på stryg med frisk strøm. Gydeegnet bund skal findes jævnt fordelt i hele opvækstområdernes længde, idet ørredungfisk ikke spredes effektivt mere end omkring 500 m op- og nedstrøms for gydebanken. Det totale gydeegnede areal bør formentlig udgøre mindst cirka 10 % af opvækstarealet jævnfør /5/. Gydebestanden af havørred skal desuden have en vis størrelse for, at der lægges tilstrækkeligt med æg til at sikre en tilfredsstillende tæthed af yngel ved de givne overlevelsesbetingelser i gydesubstratet. Æg og larver ligger nedgravet fra november-december til april-maj. Da ægoverlevelsen er meget forskellig fra vandløb til vandløb og fra år til år, kan der kun med et vist forbehold siges noget generelt om, hvor mange gydegravninger af en given størrelse (og dermed gydte æg), der er nødvendige. Ægoverlevelsen er fundet at være negativt påvirket af transport og indlejring af fint partikulært materiale. Ved indlejring af omkring % sand i gydesubstratet i inkubationsperioden kvæles æg og larver og overlevelsen er lille jævnfør /7/ /8/, og /9/...3. Gydegravninger Gydegravninger erkendes visuelt, som hvælvede bunker af småsten med et en fordybning i vandløbsbunden umiddelbart opstrøms. Gravningen fremstår ofte lysere end den omgivende bund, idet ikke algebevoksede småsten er gravet frem. Det er kun hunørreder, der etablerer de op til flere kvadratmeter store gravninger. Gravningernes hvælvede del (legebanken) måles og inddeles i 3 størrelser: Små (<0,5 m ), mellemstore (0,5 1,0 m ) og store (>1,0 m ). Det blev tidligere antaget, at de mellemstore og store var etableret af havørreder, mens de små kunne være etableret af bækørreder. 6

8 Foto 1. Frisk gydegravning på ca. 1 m etableret af havørreder i et lille gydevandløb. Selve området med gydeegnet bund fremstår som et stryg. Der ses ikke sand imellem småstenene eller i læsiden af banken. Det indikerer et lavt sandindhold. Det antages dog, at stort set alle gydegravninger er lavet af havørreder, fordi undersøgelser med el-fiskeri har vist, at gydebestandene af bækørreder er meget små. Herfra dog undtaget Orup Bæk, som ikke har opgang, fordi vandet pumpes ud i Faxe Bugt. Der er en række fejlkilder mht. registrering af gydegravninger og antallet af gydende fisk: Det fører til overvurdering af antal gydende fisk, hvis: 1. en hun laver mere end en gydegravning. der er en bestand af store bækørreder 3. huller i bunden som følge af erosion af strømmen (ved sten, grene, styrt mm) fejlagtigt antages at være gydegravninger 4. prøveslag hvor en hunørred har undersøgt bunden uden at gyde medtages 5. gydegravninger fra året før fejlagtigt tælles med 6. der er gydende regnbueørreder Omvendt kan følgende føre til undervurdering, hvis: 7. samme gydegravning benyttes flere gange 8. gydegravninger overses, fordi de er udjævnet af strømmen eller bliver algebegroede 9. nogle hunner ikke gyder, hvilket er observeret jævnfør /1/. 7

9 Ikke mindst er der grund til at være opmærksom på pkt. 1 og 7. At en hun etablerer flere gydegravninger er observeret i nogle undersøgelser jævnfør /16/ og /1/, mens andre ikke har bemærket fænomenet jævnfør /0/. Det antages, at arealet med tilgængelig og egnet gydebund har stor betydning for sandsynligheden for, at en hun laver flere gravninger og ikke mindst for risikoen for genbenyttelse. Risikoen er antageligt større i vandløb med et lille gydeegnet areal, som mange hunfisk konkurrerer om. Fænomenet blev undersøgt i 01 i et tilløb til Tuse Å med mange gydende fisk og et lille gydeareal. Her blev det ved daglige besøg ved en særligt foretrukket gydeplads noteret, at samme gydegravning blev genbenyttet 6 8 gange og til sidst havde et areal på ca. 8 m jævnfør /16/. Et forhold, som inddrages i diskussionen af resultaterne. Ligeledes blev det i små bække observeret, at hver hun anlagde mellem 0,8 og 3,1 sikre gravninger og at der var en genbenyttelse på ca. 0 % af gravningerne jævnfør /1/. Tætheden af gydegravninger præsenteres som antal pr. 100 m gydeegnet bund, idet der herved er mulighed for at vurdere om gydebunden er optimalt udnyttet, eller om der evt. er mangel på gydende fisk. Det antages (jævnfør /5/), at en gydetæthed på omkring 10 gravninger pr. 100 m er ca. den største opnåelige tæthed, idet en større tæthed vurderes at føre til øget risiko for genbenyttelse af gravninger og dermed tab af de først gydte æg. Desuden præsenteres en beregning af tætheden af gydegravninger pr. 100 m totalt opvækstareal. I beregningen af arealerne anvendes den totale bundbredde. Det vurderes forsigtigt (jævnfør /9/) på baggrund af et stort antal undersøgelser, at en tæthed på omkring 0,5-1 gravning pr. 100 m totalt opvækstareal er nødvendig for at sikre tilfredsstillende tætheder af yngel med mindre klækningsbetingelserne er meget gode. I de ofte kulturpåvirkede sjællandske vandløb er den nævnte størrelsesorden sandsynligvis ofte realistisk...4. Beregning af opgang og gydebestand Opgangen finder i store vandløb sted allerede midt på sommeren. I perioden frem til gydningen finder sted i november/december kan der forekomme en betydelig reduktion i bestanden som følge af fiskeri, forurening samt naturlige årsager som sygdomme og predation hos skarv m.fl. Den resulterende gydebestand vil derfor ofte være mindre end opgangen. En vurdering af opgangen i større vandløb på baggrund af optælling af gydegravninger er yderst vanskelig og vil kræve indrapportering af lystfiskerfangster og undersøgelser af naturlig dødelighed. Antageligt er dødeligheden dog ikke stor i små eller mindre vandløb, hvor havørrederne opholder sig i kort tid inden gydningen finder sted. Lovligt fiskeri finder sjældent sted i de små vandløb. Antallet af gydegravninger afspejler naturligvis antallet af gydende havørreder og gydebestanden kan teoretisk beregnes ud fra antal og størrelse af gydegravninger. Det store spørgsmål er imidlertid, hvordan forholdet er mellem de to størrelser? En forudsætning for beregningen er naturligvis, at gydegravningerne er registreret korrekt jævnfør gennemgangen af mulige fejlkilder ved selve registreringen i afsnit..3. Dertil kommer, at de nævnte fejlkilder formentlig vil være mere eller mindre dominerende i forskellige typer af vandløb. F.eks. vil der antageligt være større risiko for genbenyttelse af allerede etablerede gydegravninger (undervurdering af bestand) i vandløb, hvor arealet med gydeegnet bund er lille og/eller hvor gydebestanden er meget stor. Omvendt er der næppe så stor risiko for genbenyttelse i vandløb, hvor store dele af bunden består af tilgængeligt gydesubstrat og/eller hvor gydebestanden er lille. 8

10 En vurdering af forholdet mellem den reelle gydebestand og antal gydegravninger kan findes ved at undersøgelse gydebestandens størrelse med mærkning-genfangst metoden i samme gydesæson, hvor der er talt gydegravninger. Da det antages, at estimatet med mærkninggenfangst giver et troværdigt billede af bestanden, kan forholdet mellem de to metoders resultater bruges til at beregne gydebestande i vandløb, hvor der er et antal gydegravninger. Sådanne vurderinger er mulige i enkelte undersøgelser. I Vadehavsundersøgelsen og Tuse Å foreligger data jævnfør tabel /1/. Her er alle gydegravninger medtaget undtagen meget små. Det skyldes, at bestandene af store kønsmodne bækørred hunner ved el-fiskeri er fundet at være meget små i alle de nævnte vandløb. Tabel 1. Forholdet mellem antal gydegravninger og beregnet gydebestand med mærkninggenfangst (med 95 % konfidensgrænser) i samme gydesæson. Brede Å, Sneum Å, Vidå og Ribe Å jævnfør data i /1/. Tuse Å 1998/99 jævnfør /5/ og Tuse Å 01/13 jævnfør /17/. Antal gydegravninger Gydebestand mærkninggenfangst Forskel faktor Brede Å ( ) 11,4(8,6 14,) Ribe Å ( ) 13,9(8,8 19) Sneum Å 33 47( ),0(1,4,7) Vidå 96 49(81 598) 1,5(1,0,0) Tuse Å 1998/ (491 79) 1,3(1,1 1,6) Tuse Å 01/ ( ),1(1, 4,1) Det fremgår at tabel 1, at der kan være ret stor afvigelse på bestandsestimaterne og antallet af gydegravninger. Et gennemgående træk er, at antallet af gravninger i alle undersøgelser er mindre end den beregnede gydebestand. Særligt falder de vestjyske vandløb Ribe Å og Brede Å ved siden af med meget stor forskel. I begge tilfælde blev det noteret, at vandføringen var så ekstremt lille i den aktuelle gydesæson, at opgang og gydning kun fandt sted på små gydearealer i hovedløbene. Genbenyttelse her kan have ført til underestimering af antallet på samme måde som beskrevet i eksemplet i afsnit... Desuden blev der efter gydesæsonen observeret flere hunner, som ikke havde gydt jævnfør /1/. Det antages derfor, at forholdene her har været så ekstreme, at de fundne resultater ikke giver et retvisende billede af forholdet mellem gydebestand og antal gydegravninger. Tuse Å systemet er et lokalt vandløb med en moderat stor hyppighed af gydeegnet bund, hvor der ligger nye data fra samme gydesæson. Her er ingen spærringer og i begge sæsoner var vandføringen og opgangsbetingelserne gode. Registrering fandt sted med god sikkerhed i perioder med lille vandføring og klart vand. Det vurderes, at data herfra er pålidelige og repræsentative for tilsvarende lokale vandløb. Det vurderes derfor rimeligt at lægge forholdet mellem antal gydegravninger og beregnet gydebestand især i Tuse Å til grund for beregningen af gydebestande i landsdelen. Udelades Brede Å og Ribe Å i tabel 1, så ses der en forskel på de midterste værdier på mellem 1,3 og,1 og gennemsnittet lander på 1,7. Til en skønsmæssig beregning af den totale gydebestand af havørred ganges antallet af gydegravninger derfor med en faktor 1, Vurdering af teoretisk mulig størrelse af havørredbestand 9

11 Vurderingen af hvor stor en opgang af gydende havørreder, der er mulig, baseres på erfaringstal. Beregning af vandløbenes mulige produktion af smolt stammer fra nye undersøgelser i Fladså og Elverdams Å, hvor der ved undersøgelser med fælde i 010, blev fundet en produktion på henholdsvis 14,5 og 17,6 stk. pr. 100 m opvækstareal jævnfør /10/ og /4/. Men rekorden blev slået i Krobæk (til Præstø Fjord), hvor der i 01 blev fundet en produktion på 30 stk. pr. 100 m jævnfør /11/. Krobæk har et stort fald og helt usædvanligt gode fysiske forhold på hele sit uregulerede og skovomkransede 10 km lange forløb. Den er derfor ikke repræsentativ for flertallet af landsdelens mere eller mindre kulturpåvirkede vandløb. Men en mulig produktion på omkring 0 stk. smolt pr. 100 m er antageligt mulig i mange vandløb såfremt der ydes den rette indsats med fysisk restaurering og målrettet intelligent (behovsstyret) vedligeholdelse. Når antallet af smolt er beregnet kan antallet af tilbagevendende havørreder skønnes som 10-0 % af antal smolt ved en moderat dødelighed i havet jævnfør /19/...6. Vurdering af andre bundforhold Registranterne noterede desuden bundens generelle sammensætning, vedligeholdelsens omfang og forekomsten af spærringer...7. Registrering i 01/13 Der var perioder med ret lille vandføring og klart vand i ultimo december og januar, hvilket gjorde resultaterne ret sikre. Vandløbenes længde er målt med Danmarks Miljøportals kortværktøjer...8. Rapporten Rapporten gennemgår hvert vandløb og redegør for de kendte centrale forhold. Afsnittene fører til konklusioner om behov for tiltag. Materialet er af skitsemæssig karakter og kan ikke umiddelbart bruges til detailplanlægning. I bilaget findes tabeller (tabel 1 19) med oplysninger om gydeegnet bund og gydebestande. 3. Resultater 3.1. Orup Bæk Å Orup Bæk starter i to løb. Det ene vest for landevejen Hyllested-Leestrup og det andet fra Smedevænge. Den er rørlagt på de øvre dele. Fra Orup har den et åbent løb på ca. 5, km før udløbet i Præstø Fjord jævnfør figur 1. 10

12 Figur 1. Kort Orup Bæk ca. 1: Historiske data Orup Bæk var ret stærkt forurenet i 1940 ene. Den var allerede da forsynet med pumpeværk ved udløbet, hvilket udelukkede en havørredopgang jævnfør /1/ Bestandsudvikling DTU - Aqua (tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser) har undersøgt bestanden flere gange i forbindelse med udarbejdelse af udsætningsplaner jævnfør /3/. Bækken bedømmes at være et udmærket ørredvand nedstrøms rørlægningen ved Orup og indtil ca. Vindbyholt, hvor faldet er godt og hvor der er sommervandføring. Det er usikkert om der er sommervandføring i forgreningen fra Smedevænge. 11

13 Tabel. Oversigt over bestandsundersøgelser i Orup Bæk jævnfør /3/. DFU stationsnumre. Station 00 // 009 /3/ ½ års Ældre ½ års Ældre 1. Østergård Orup Vindbyholt Ved Udløb Tilløb Smedevænge Der blev i 00 startet op med en forsøgsudsætning af stk. yngel, hvilket i 009 havde resulteret i en fuldt selvreproducerende bestand af stationære bækørreder ved Vindbyholt jævnfør tabel og /3/ Udsætninger Der blev årligt udsat stk. yngel i Orup Bæk frem til 009, hvor udsætningerne ophørte jævnfør /3/ Vandløbskvalitet generelt På lange strækninger nedstrøms rørlægningen har bækken gode fysiske forhold og potentiale for en ørredbestand. Nedstrøms Vindbyholt er den gennemgående langsomtflydende og kanalagtig Udbredelse af gydeegnet bund og dens kvalitet Gydeegnet bund findes ret hyppigt på den øverste del (delområde 1) ned mod Vindbyholt, med ca. 30 % af det totale bundareal jævnfør tabel Gydningens omfang og lokalisering Arealet med gydeegnet bund anvendes til gydning. Antallet kunne dog ikke bedømmes pga. vanskelige registreringsforhold. Der blev observeret mange toppe, som blev vurderet at være gydegravninger, men det kunne ikke med sikkerhed siges, om de var friske eller fra året. At gydning finder sted underbygges tillige af fund af store yngeltætheder i 009 jævnfør tabel Spærringer Pumpen ved udløbet, som løfter vandet ud i havet, udelukker enhver passage af smådyr og alle fiskearter. Det gælder også aborre og gedde, som potentielt kunne anvende åsystemet som gydeområde Skønnet gydebestand Gydebestanden består grundet manglende adgang til havet af bækørreder. Der er stor usikkerhed om antallet af gydegravninger, men bestanden af gydende bækørreder har antageligt en god 1

14 størrelse, idet der i 009 blev fundet en meget stor tæthed af såvel yngel som ældre bækørreder jævnfør tabel Potentiale for gydebestand Der er kun potentiale for en mindre bestand af stationære bækørreder så længe pumpeværket ved udløbet eksisterer. Hvis der sikres fri adgang til havet, så er der muligheder for, at der opbygges en havørredbestand på anslået 60 gydende fisk hvert efterår jævnfør tabel 3. Tabel 3. Vurdering af potentiale for havørred gydebestand. Produktivt areal, m Potentiel smoltproduktion (0 stk./100 m ) 600 Gydebestand (ved 10 % havoverlevelse) 60 Dertil kommer et meget stort potentiale for yngleområder for gedder og aborrer som lever i de brakke kystområder. 13

15 3.. Faxe Å/Lilleå Fakse/Lille Å-systemet består af Faxe Å som starter øst for Rønnede samt Lilleå, som kommer fra nordvest (ved Eskilstrup). Lilleå løber til Faxe Å kort før udløbet i Faxe bugt jævnfør figur. Figur. Faxe Å målestok ca. 1: Grøn pil: Elimineret spærring ved Blåbæk Mølle (kammertrappe). Gul pil: Flere mindre grenspærringer som kan hæmme passage Historiske data Der blev i årene 1901 til 1935 fisket havørreder på dispensation i hovedløbet (nedstrøms tilløbet af Lilleå). Her blev indrapporteret fangster til Fiskeriministeriet på op til 00 kg om året i starten af perioden faldende til 3 kg i Der angives desuden spektakulære fangster i mundingen på henholdsvis 1000 og.500 kg havørred årligt i 1898 og 1890 jævnfør /1/. Det angives, at havørrederne efterhånden forsvandt fra Faxe Å efter 1935, mens der stadig var en betydelig opgang i Lilleå. Her blev i gydesæsonen 1953/54 fanget i alt 14 havørreder til afstrygning og opdræt med en gennemsnitsvægt på,5 kg. 14

16 Under forudsætning af, at havørredernes middelstørrelse også var,5 kg i slutningen af 1800 tallet, så kan det beregnes, at der blev fanget ca stk. havørreder om året. Hele opgangen har formentlig været noget større, da alle fisk næppe er blevet fanget. Opgang fandt sted indtil ca. 5 km fra mundingen. Opgang syntes fortsat at finde sted i Lilleå i 1960, men det angives, at den nu og da tørrede ud med tab af tusinder af yngel til følge jævnfør /1/ Bestandsudvikling DTU - Aqua (tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser) har undersøgt bestanden flere gange i forbindelse med udarbejdelse af udsætningsplaner. I 1996 var vandløbene helt fisketomme, så bestandene i 00 og særligt i 009 må siges at være udtryk for en ualmindelig stor fremgang jævnfør tabel 4. Tabel 4. Oversigt over bestandsundersøgelser i Faxe Å systemet. DTU stationsnumre. 00 // 009 /3/ Station ½ års Ældre ½ års Ældre Faxe Å 1. Rønnede-Fakse Fakse nord 50, Fakse 0 4, Blåbæk Mølle,7 1, Vej Vallebo 5,4 14, Stubberup 6,7 1,5 - - Middel 14, 8,8 57,8 3,8 Lilleå 8. Hyllede 91,9, Krageborg 18, Rosendal Strandhoved Middel 7,6 0,7 179,7 1 I 009 var tæthederne af ½ års ørreder fuldt tilfredsstillende, mens der var ret små tætheder af ældre ørreder undtagen ved st. 5 i Faxe Å jævnfør tabel Udsætninger Der blev indtil 011 udsat i alt stk. ½ års og stk. 1 års ørreder hvert år jævnfør /3/. Herefter ophørte udsætninger af yngel, men der udsættes fortsat 1 års smolt i mundingen. Disse forventes at trække til havet umiddelbart efter udsætningen Vandløbskvalitet generelt Lilleå har generelt godt fald og varieret bund helt indtil starten ved Kongsted. Her er vandløbet rørlagt og forsynet med en rist. Særligt den øvre og midterste del af vandløbet (delområde 1) rapporteres at have fine fysiske forhold, men grenspærringer her og der kan hæmme opgangen. Det synes dog ikke at have været et problem i 01/13, hvor opgang fandt sted indtil startpunktet jævnfør tabel 14 og

17 Vedligeholdelsen var skånsom undtagen enkelte steder på den nedstrøms del, hvor der var oprenset mudder og sand på kortere strækninger. I Faxe Å var forholdene mere varierede. Den første strækning Rønnede Dyrehaven (Delområde 1) var langsomt flydende og har blød bund. Delstrækningen mellem Dyrehaven og Fakse/Rønnedevej havde god strøm og en stor hyppighed af gydeegnet bund jævnfør tabel 14. Den øvre del ned til Blåbæk Mølle blev beskrevet som generelt meget slammet og nusset, men med gode delstrækninger imellem i delstrækning 3. Herefter kom der flere delstrækninger med godt fald og gode fysiske forhold Udbredelse af gydeegnet bund og dens kvalitet I Lilleå findes gydeegnet bund jævnt fordelt i hele vandløbet med op til ca. 80 % af arealet i delområde 1. Gennemsnitligt blev det vurderet at der var ca. 13,5 % jævnfør tabel 14. Også Faxe Å havde meget gydeegnet bund nedstrøms Dyrehaven med op til 30 % og gennemsnitligt 5,9 % i hele vandløbet. I hele vandsystemet blev der fundet en hyppighed af gydeegnet bund på 9,4 % af det totale opvækstareal jævnfør tabel Gydningens omfang og lokalisering I Lilleå var alle gydeområder anvendt til gydning helt til startpunktet med en tilfredsstillende tæthed af gydegravninger med 6,9 stk. pr. 100 m gydeegnet bund og 0,9 stk. pr. totalt opvækstareal jævnfør tabel 15. Der var opgang på ca. 10,5 km vandløb. I Faxe Å blev der kun set få gydegravninger på de store arealer med gydeegnet bund. I alt blev der kun registreret 4 gydegravninger og alle nedstrøms Blåbæk Mølle. Det betyder, at meget fine gydeområder i vandløbets opstrøms del lå ubrugte hen, og at tætheden af gravninger var meget lille med 0,4 stk. pr. 100 m gydeegnet bund jævnfør tabel 15. Der var opgang på ca. 5 km i Faxe Å i 01/ Spærringer Der blev registreret i alt 10 spærringer af sammendrevne grene mv. i Lille å. I Faxe Å blev der noteret mange spærringer (mindst 8) særligt nedstrøms Blåbæk Mølle Skønnet gydebestand Gydebestanden kan skønnes til i alt 75 havørreder, hvoraf langt hovedparten åbenbart gyder i Lilleå. Det er muligt at uklart vand kan være medvirkende til, at gydebestanden i Faxe Å blev undervurderet. 16

18 3..9. Potentiale for gydebestand Den teoretisk mulige gydebestand kan beregnes til 70 stk. havørreder i hele Faxe Å systemet jævnfør tabel 5. Tabel 5. Vurdering af potentiale for havørred gydebestand i Lilleå. Faxe Å Lilleå Produktivt areal, m Potentiel smoltproduktion (0 stk./100 m ) Gydebestand (ved 10 % havoverlevelse) Det betyder at den aktuelle gydebestand udgør omkring 38 % af den teoretisk mulige i hele å systemet. I Lilleå alene var der 70 mod teoretisk 30, hvilket betyder at den aktuelle gydebestand her var nærved tilfredsstillende med 84 % af potentialet. 17

19 3.3 Vivede Mølleå Vivede Mølleå starter ved Ganneskov og udmunder i Faxe Bugt ved Vemmetofte Strand efter et forløb på ca. 11 km jævnfør figur 3. Figur 3. Vivede Mølle Å opdelt i 3 delstrækninger. Målestok ca. 1: Rød pil: Flere mere eller mindre spærrende grenspærringer set Historiske data Der blev i perioden 1910 til 1917 indrapporteret fangster af havørreder i en ørredgård tilhørende Vemmetofte Kloster. Den var placeret i vandløbet 00 m fra mundingen og de største årlige fangster var 50 kg. I 1950 erne var åen noget forurenet, men det angives, at der fortsat var opgang i 1960 indtil ca. 6 km fra mundingen jævnfør /1/ Bestandsudvikling DTU Aqua (tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser) har undersøgt bestanden flere gange i forbindelse med udarbejdelse af udsætningsplaner jævnfør tabel 6. Det angives, at vandløbene som helhed var udmærkede for ørred i 009, men at der manglede skjul flere steder. 18

20 Tabel 6. Oversigt over bestandsundersøgelser i Vivede Mølleå. DTU stationsnumre. Al yngel (½ års) er naturligt reproduceret. Station 00 // 009 /3/ ½ års Ældre ½ års Ældre. Gannebro 3, Vej Ebbeskov 58,8 3, Møllehuse 76,7, Kissendrup 33,, Vivedehus 39, Vej Vemmetofte 58,4 3, Middel 45,0 1,9 354,4 5,6 Tæthederne af årets yngel var gennemsnitligt nær tilfredsstillende i 00, men tog et voldsomt spring i 009, hvor der var overordentligt store tætheder. Tæthederne af ældre ørreder var i begge år små men voksede dog noget i 009 jævnfør tabel Udsætninger i 00 omfattede fiskeplejen med ørredudsætning.100 stk. yngel i åens øvre del. Ved revisionen i 009 blev bestanden vurderet at være fuldt selvreproducerende og der bliver herefter kun udsat 1 års smolt i mundingen Vandløbskvalitet generelt Den øvre del fra startpunktet i Ganneskov til Jernbanen var langsomt flydende og præget af sandtransport. Halvvejs til Gannebro (vej til Karise) blev faldet større og hist og her var der gydeegnet bund, som var anvendt med gydegravninger. Herfra og til udløbet var vandløbet mange steder præget af godt fald og havde en god vandløbskvalitet eller muligheder for at få det. En generelt stor sandvandring og påvirkninger af tidligere oprensninger påvirkede vandløbet negativt. Vedligeholdelsen meldes overalt at være ret hårdhændet med fuld skæring og oprensninger her og der. Delstrækningen mellem Vivedehus og Vemmetoftevej blev oprenset i 011, bl.a. fordi vandløbets mæandrering havde resulteret i brinkerosion Udbredelse af gydeegnet bund og dens kvalitet Der blev dog registreret op til 15,5 % gydeegnet bund i delstrækning mellem Ebbeskov og Møllehuse. Gennemsnittet blev,4 % af det totale opvækstareal. Det vurderedes at være ret sandfyldt. Den ringe hyppighed af gydeegnet bund (0,6 %) i delstrækning 3 (tabel 16) samt ret stor sandtransport, hvilket formentlig skyldes brinknedskridninger og tilledning af sand fra dræn. 19

21 Gydningens omfang og lokalisering Arealet med gydeegnet bund blev anvendt på hele forløbet indtil Ganneskov altså på ca. 11 km vandløb med i alt 71 gydegravninger. Tætheden af gydegravninger var størst i delstrækning med 0,8 stk. pr. 100 m gydeegnet bund jævnfør tabel 16 og Spærringer Der blev rapporteret om adskillige spærringer af sammendrevne grene. I alt 5 blev noteret Skønnet gydebestand Gydebestanden kunne skønnes til i alt 11 havørreder Potentiale for gydebestand Den mulige havørredbestand skønnes at kunne være omkring 500 stk. såfremt forholdene er gode som defineret i afsnit..5. Tabel 7. Vurdering af potentiale for havørred gydebestand. Produktivt areal, m Potentiel smoltproduktion (0 stk./100 m ) Gydebestand (ved 10 % havoverlevelse) 500 Det betyder at den aktuelle gydebestand på 11 havørreder udgør 4 % af den teoretisk mulige bestand. 0

22 3.4. Kildeå Kildeå udspringer ved Vemmetofte Kloster og har et åbent forløb på ca m til udløb jævnfør figur 4. Figur 4. Kildeå. Målestok ca. 1: Historiske data Den angives at være sommerudtørrende i den øvre del og forurenet i den nedre. Der var ikke opgang i 1960 jævnfør /1/ Bestandsudvikling DTU - Aqua (tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser) har besigtiget bækken i 00 og 009, men uden at el-fiske. Den beskrives som et kanalagtigt vandløb med blød bund jævnfør /3/ Udsætninger Ingen udsætninger. 1

23 Vandløbskvalitet generelt Dårlige fysiske forhold som følge af tidligere og nutidige oprensninger Udbredelse af gydeegnet bund og dens kvalitet Der blev fundet en smule gydeegnet bund, hvoraf størstedelen var ca. 300 m opstrøms for udløbet (ved Hellig Svends Kilde), men arealet var meget lille og af dårlig kvalitet jævnfør tabel Gydningens omfang og lokalisering Det lille areal med gydeegnet bund var blevet anvendt med 5 gydegravninger indtil ca. 1 km fra udløbet. Tætheden på total gydeegnet bund var lille, mens tætheden på det lille gydeareal med 17 stk. pr. 100 m gydeegnet bund var voldsom jævnfør tabel 19. Den store tæthed indikerer at det foretrukne gydeareal er lille og, at der er stor risiko for genbenyttelse Spærringer Der blev fundet en faunaspærring i form af en rist ved Vemmetofte kloster Skønnet gydebestand Gydebestanden kan skønnes til 9 havørreder Potentiale for gydebestand Under forudsætning af at vandløbet restaureres med mere gydesubstrat og skjulesten samt at vedligeholdelsen er intelligent, så er potentialet for en gydebestand anslået 60 havørreder. Tabel 8. Vurdering af potentiale for havørred gydebestand. Produktivt areal, m Potentiel smoltproduktion (0 stk./100 m) 600 Gydebestand (ved 10 % havoverlevelse) 60 Det er dog sandsynligt, at gydebestandens størrelse vil være varierende pga. udtørring af bækken i tørre somre. Den nuværende gydebestand udgør 15 % af den teoretisk mulige.

24 Hyppighed af gydeegnet bund % 4. Samlet konklusion Vandløbene i det sydlige Sjælland rummede store bestande af havørreder indtil midt i 1900-tallet. De var alle stærkt reducerede og nogle helt forsvundet i Årsagen til den sørgelige udvikling var bl.a. omfattende forurening, regulering og oprensning af mange vandløb. Herved forsvandt skjulesteder og småstenet bund, som er helt nødvendige for ørredernes æglægning og yngelens overlevelse. Også overfiskning kan være medvirkende til tilbagegangen f.eks. i Faxe Å-systemet. I de sidste 0 år er der gjort meget for at rette op på fortidens synder. Men vi mangler viden om vandløbenes fysiske forhold, om spærringer og om hvorvidt de hidtil udførte tiltag har ført til gode forhold og bestande af gydende havørreder. Faxe Kommune besluttede derfor at foretage denne vurdering af vandløbenes fysiske tilstand samt havørredbestandene Gydeegnet bund Arealerne med gydeegnet bund varierede meget i de forskellige vandløb og i delstrækninger inden for det samme vandløb. Der var generelt mangel på gydeegnet bund med et nødvendigt lavt indhold af sand. Det antages at omkring 10 % af bundarealet skal være egnet for gydning i et gennemsnitsvandløb, hvis der skal kunne lægges tilstrækkeligt med æg til at opnå tilfredsstilende yngeltætheder. Kun Lilleå i Faxe Å-systemet samt enkelte delstrækninger i Orup Bæk og Vivede Mølleå havde mere end omkring 10 % gydesubstrat. I de andre 4 vandløb var der betydeligt mindre jævnfør figur Orup Bæk Faxe Å Lilleå Vivede Mølleå Kildeå Figur 5. Andel af gydeegnet bund som procent af det totale bundareal. Den stiplede linje viser, hvor stor en andel af bunden, der antageligt skal være egnet til gydning, for at ørredbestanden kan opnå en god størrelse. Det kan derfor anbefales at undersøge mulighederne for at udlægge supplerende gydemateriale på udvalgte steder i de 4 vandløb. 4.. Hvor højt vandrer gydende havørreder op i vandløbene? I 1960 var bestandene i Orup Bæk, Faxe Å og Kildeå udryddet. Sammenlignet med 1960 var der samlet set en stor fremgang frem til 01 jævnfør tabel 9. 3

25 Tabel 9. Antallet af kilometer vandløb med gydning af havørreder i 1960 (jævnfør /1/), og 01/13. Vandløb Opgang på antal km Ændring før Orup Bæk Faxe Å Lilleå 5 10,5 5,5 Vivede Mølleå Kildeå I alt 11 7,5 16,5 Opgang og gydning finder i dag sted på mere end dobbelt så mange km vandløb sammenlignet med De nuværende gydebestandes størrelse og potentiale Antallet af havørreder i Faxe Å-systemet i dag er givetvis betydeligt mindre sammenlignet med første halvdel af 1900 tallet, hvor der kunne fanges 500 kg om året i ruser jævnfør /1/. Hvis de havde en gennemsnitsstørrelse, som nævnt i /1/ i på,5 kg, så svarer det til en fangst af i alt 1000 stk. Tages i betragtning, at man dengang næppe har fanget alle vandrende havørreder, så er vi med anslået 75 stk. i 01 meget langt fra tidligere tiders bestand. Samtidig viser det, at beregningsgrundlaget for den teoretisk opnåelige bestand på 70 stk. synes realistisk. Den totale gydebestand i alle vandløbene var ca. 405 stk., hvilket er 6 % af potentialet. Tabel 10. Vurdering af gydebestande af havørreder i samt potentialet ved optimering af miljøet i vandløbene. Se beregningsgrundlag i afsnit..5. Gydebestand Aktuel Potentiale % af potentiale 01/13 Orup Bæk Faxe Å Lilleå Vivede Mølleå Kildeå Samlet % Det lille registrerede antal i Faxe Å var muligvis undervurderet. Hvis det var i samme størrelsesorden som i Lilleå, så ville den samlede aktuelle gydebestand være knapt det halve af potentialet Tætheden af gydegravninger Tætheden af gydegravninger er afgørende for, om der kommer yngel nok til, at der kan opnås tilfredsstillende bestandstætheder. Det kan ikke siges præcis, hvor stor en gydetæthed, der er nødvendig, da bl.a. overlevelsen i småstenene kan være meget forskellig alt efter gydeområdernes kvalitet. Dog vil der antageligt skulle være en tæthed på omkring 0,5-1 gravning pr. 100 m 4

26 Antal gydegravninger pr. 100 m totalt areal vandløbsbund i et typisk dansk vandløb med reduceret overlevelse pga. sandvandring mm. I så fald er der en ret beskeden gydetæthed vandløbene undtagen i Lilleå jævnfør figur ,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0, 0,1 0 Orup Bæk Faxe Å Lilleå Vivede Mølleå Kildeå Figur 6. Tætheden af gydegravninger pr. 100 m totalt opvækstareal i 01/13. Den ringe gydetæthed i Faxe Å må være et nyt fænomen, idet der blev observeret store tætheder af yngel i 009 også opstrøms Blåbæk Mølle jævnfør tabel 6. Det vides ikke, om de mange observerede grenspærringer kan have hæmmet opgangen i 01/13. Det er dog et forhold der bør vurderes inden næste gydesæson. I Vivede Mølleå var tætheden af gydegravninger moderat og muligvis faldet siden 009, hvor der var overordentligt store tætheder af yngel helt op i delstrækning 1. Her kan oprensningen i 011 have spillet en rolle. Tætheden af gydende fisk kan øges ved at tilføre mere gydesubstrat og ved at sikre en god overlevelse i vandløbene frem til smoltudvandring. Vandløbene manglede generelt gode stabile skjul, hvorfor det kan anbefales at udlægge store sten på stort set alle vandløbsstrækningerne. En god overlevelse i havet sikres gennem bl.a. overholdelse af fiskeriforbud i fredningsbælter. Udvidelse af fredningsbælter gennem fiskeribekendtgørelser kan desuden være nødvendigt, hvis den lovlige fiskeriindsats ikke er bæredygtig. Sammenlignes med tilsvarende undersøgelser i 4 oplande i 01/13 så var der gode gydetætheder i delstrækninger i Lilleå og Vivede Møllebæk. Generelt kan det konstateres, at der mange steder i landsdelen er grundlag for forbedringer af gydebestandene jævnfør figur Samlet vurdering af begrænsende forhold Der gives i tabel 11 en oversigt over de forhold, som vurderes at begrænse ørredbestandene i de 4 vandløb. Der kan særligt peges på, at der stort set overalt mangler gode stabile fiskeskjul i form af sten, trærødder, underskårne brinker, vandplanter mm. Det kan således anbefales at udlægge sten for på den måde at øge overlevelsen af unge ørreder. Samtidig forbedres forholdene for de smådyr, der indgår i måling af faunaindeks. 5

27 Tabel 11. Oversigt over bedømmelse af en række fysiske forhold og gydebestandene i vandløbene i 01/13. I des højere grad forholdet antages at være i orden for bestanden des flere boller. Gydeegnet bund Sandtransport Skjulesteder Spærringer Vedligeholdelse Vandføring Gydebestand Orup Bæk oo oo oo o? oo ooo Faxe Å ooo oo oo oo ooo oooo (o)? Lilleå oooo oooo oooo ooo ooo ooo oooo Vivede Mølleå oo oo oo ooo oo ooo ooo Kildeå oo oo oo oooo oo ooo oo o: Problematisk og udelukker muligheden for en bestand oo: Problematisk og begrænsende for bestanden ooo: Delvist begrænsende for bestanden bl.a. i vejrmæssigt ekstreme år og/eller på delstrækninger oooo: Ikke begrænsende For karakterer på o og oo er der behov for en indsats f.eks. med restaurering mm., hvis bestandenes potentiale skal foldes ud. 6

28 5. Referencer /1/. Larsen, K Havørredopgangen i danske vandløb I. Øerne øst for Storebælt. Danmarks Fiskeri og Havundersøgelser. Silkeborg //: Mikkelsen, J. S. og Christensen, H.-J., A. 00. Udsætningsplan for sydøstsjællandske vandløb. FFI rapport nr /3/: Carøe, M Sydøstsjællandske vandløb. Udsætningsplan. DTU Aqua. Udsætningsplan /4/. Henriksen, P.W Smoltudvandring fra Elverdams Å. Bestandstætheder, smolthyppighed og alder, skønnet smoltudvandring. Projekt udført Naturstyrelsen af Limno Consult. /5/: Henriksen, P.W. Frederiksborg Amt, Roskilde Amt, Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt 00. Ørreder på Sjælland og Lolland-Falster Udbredelse og kvalitet af gydeegnet bund, gydningens omfang og lokalisering og en sammenligning med havørredbestandene i Udgivet af Frederiksborg, Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands Amter. /6/: Bekendtgørelse om fredningsbælter ved en del af Sjællands vandløb 006. I medfør af 30 og 31, 3, stk. 1, og 130, stk., og 4, i lov om fiskeri og fiskeopdræt, jf. lovbekendtgørelse nr. 37 af 6. april 006, som senest ændret ved lov nr. 317 af 31. marts 007. /7/: Nielsen, B. 00. Sandfangs betydning for gydesucces hos ørred (Salmo trutta L.) i Tuse Å systemet og Havelse Å. Undersøgelse af sedimentindlejring, iltindhold og yngeloverlevelse i gydebanker. Specialerapport ved Odense Universitet. /8/: Henriksen, P.W. og Nielsen, B. 004 Sedimentindlejring og overlevelse af ørredens æg/yngel i gydebanker i Gudenå, Holtum Å, Vejle Å og Bygholm Å. Projekt udført for Vejle Amt af Limno Consult. /9/: Henriksen. P.W Notat omhandlende undersøgelser i Mern Å af sedimentindlejring i gydesubstrat, yngelfremkomst og smoltproduktion i vinteren 003/04. Projekt udført for Storstrøms Amt af Limno Consult med støtte fra Dansk Laksefond. /10/: Henriksen, P.W Smoltudvandring fra Fladså 010. Projekt udført af Limno Consult for Næstved Kommune. /11/: Henriksen, P.W. 01. Smoltudvandring fra Krobæk 01. Projekt udført af Limno Consult for Næstved Kommune. /1/: Sivebæk, F. & Jensen, A.R. (1997). Laksefiskene og fiskeriet i vadehavsområdet - Supplerende undersøgelser. Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Fiskeriundersøgelser, Ribe Amt og Sønderjyllands Amt. DFU-rapport nr. 40b-97. /13/:Henriksen, P.W Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i udvalgte vandløb i Odsherred Kommune 01/13 Historie og vurdering af status Screening af begrænsende forhold samt indsatsmuligheder. Projekt udført for Faxe Kommune. /14/: Henriksen, P.W Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i udvalgte vandløb i Vordingborg Kommune 01/13 Historie og vurdering af status Screening af begrænsende forhold samt indsatsmuligheder. Projekt udført for Vordingborg Kommune. 7

29 /15/: Henriksen, P.W Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i udvalgte vandløb i Tude Å systemet 01/13 Historie og vurdering af status Screening af begrænsende forhold samt indsatsmuligheder. Projekt udført for Slagelse Kommune. /16/: Henriksen, P.W Rådata om gydegravninger i vandløb til Isefjord. /17/: Henriksen, P. W. 01. Fiskebestanden i Tuse Å. Effekter af ådalsprojekter på fisk, fysiske forhold, gydebestand af havørreder, ørredens gydning, yngeltætheder. Projekt udført af Limno Consult for Holbæk Kommune. /18/: Henriksen, P.W Overvågning af effekter på fiskebestanden i Tuse Å systemet af vådområdeprojekter. Referenceundersøgelser 008: Smoltudvandring. Fiskebestandens sammensætning. Projekt udført af Limno Consult for Skov og Naturstyrelsen. /19/: Aarestrup, K. og Koed, A Laksefisk i vandløbene. Produktion og fremtidsperspektiver. Miljø og Vandpleje nr. 6. /0/: Elliott, J. M Numerical changes and population regulation in young migratory trout, Salmo trutta, in a lake district stream Journal of Animal Ecology. Vol. 53, nr pp /1/: Broberg, MM Gydeadfærd og succes hos ørred (Salmo trutta L.). Specialeprojekt ved Århus Universitet. 8

30 6. Bilag Tabel 1. Data om arealer og kvalitet af gydeegnet bund i Orup Bæk 01/13. Strækningslængder er skønnede. Sand angives som: Lidt (intet eller meget lidt synligt på læsteder = ingen negative effekter). En del (her og der særligt som små faner på læsteder= nogen negative effekter), Meget (Store faner og på selve bunden her og der og alvorlig reduktion af overlevelse hos æg/larver). Delstrækning Dimensioner Længde Bredde m m Gydeegnet bund m med sandindhold Total Procent Areal Gydebund m Lidt En del Meget m gydebund 1. Orup - Vindbyholt , Vindbyholt - udløb Sum Tabel 13. Data om gydegravninger i Orup Bæk 01/13. Antal gydegravninger 01/13 Antal pr. 100 m bund Delstrækning < 0,5 m 0,5-1 m >1 m Total Gydeegnet Total bund 1. Orup - Vindbyholt??????. Vindbyholt - udløb?????? Sum?????? Tabel 14. Data om arealer og kvalitet af gydeegnet bund i Faxe Å/Lilleå. Sand angives som: Lidt (intet eller meget lidt synligt på læsteder = ingen negative effekter). En del (her og der særligt som små faner på læsteder= nogen negative effekter), Meget (Store faner og på selve bunden her og der og alvorlig reduktion af overlevelse hos æg/larver). Delstrækning Dimensioner Længde Bredde m m Gydeegnet bund m med sandindhold Areal m Lidt En del Meget Faxe Å Total Gydebund m Procent gydebund 1. Rønnede -Dyrehave 300 1, Dyrehave - Fakse/Rønnedevej Fakse/Rønnedev. Blåbæk Ml Blåbæk Mølle - udløb ,1 Sum ,9 Lilleå 1. Start - Møllevej , Møllevej - Præstevej 300 1, ,8 3. Præstevej - udløb ,6 Sum ,5 Total ,4 9

31 Tabel 15. Data om gydegravninger i Faxe Å/Lilleå 01/13. Antal gydegravninger 01/13 Antal pr. 100 m bund Delstrækning < 0,5 m 0,5-1 m >1 m Total Gydeegnet Total bund Faxe Å 1. Rønnede -Dyrehave Dyrehave - Faxe/Rønnedevej Faxe/Rønnedev. Blåbæk Møll Blåbæk Mølle - udløb 0 4, 0,05 Sum 1 5 0,4 0,03 Lilleå 1. Start - Møllevej ,5 1,. Møllevej - Præstevej ,9 1,3 3. Præstevej - udløb ,9 Sum ,9 0,9 Total ,7 0,4 Tabel 16. Data om arealer og kvalitet af gydeegnet bund i Vivede Møllebæk 01/13. Strækningslængder er skønnede. Sand angives som: Lidt (intet eller meget lidt synligt på læsteder = ingen negative effekter). En del (her og der særligt som små faner på læsteder= nogen negative effekter), Meget (Store faner og på selve bunden her og der og alvorlig reduktion af overlevelse hos æg/larver). Delstrækning Dimensioner Længde Bredde m m Gydeegnet bund m med sandindhold Total Procent Areal Gydebund m Lidt En del Meget m gydebund 1.Ganneskov - vej Ebbeskov 450 1, ,1.Vej Ebbeskov - Møllehuse ,5 3. Møllehuse - udløb ,6 Total ,4 Tabel 17. Data om gydegravninger i Vivede Møllebæk 01/13. Antal gydegravninger 01/13 Antal pr. 100 m bund Delstrækning < 0,5 m 0,5-1 m >1 m Total Gydeegnet Total bund 1. Ganneskov - vej Ebbeskov ,1 0,3. Vej Ebbeskov - Møllehuse ,9 0,8 3. Møllehuse - udløb , Total ,4 0,3 30

Havørredbestandene på Sjælland, Møn og Lolland-Falster Status og udviklingspotentiale del 1

Havørredbestandene på Sjælland, Møn og Lolland-Falster Status og udviklingspotentiale del 1 Havørredbestandene på Sjælland, Møn og Lolland-Falster Status og udviklingspotentiale del 1 Gydeegnet bund Gydetæthed Gydebestande Behov for gydeegnet bund Datablad Titel Havørredbestandene på Sjælland,

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Plan for fiskepleje i Binderup Å

Plan for fiskepleje i Binderup Å Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Distrikt 11, vandsystem 59 Plan nr. 22-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter

Læs mere

Plan for fiskepleje i Århus Å

Plan for fiskepleje i Århus Å Plan for fiskepleje i Århus Å Distrikt 13, vandsystem 20 Plan nr. 19-2012 Af Jørgen Skole Mikkelsen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 12 Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008.

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008. dansk ørredrekord i Gudenåen Begejstrede biologer og erfarne vandløbsingeniører oplevede et af karrierens højdepunkter, da det i september 2009 væltede frem med ørredyngel i Gudenåen syd for Mossø. Teknikerne

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen 2. Formandens beretning: 2013 er forløbet vel. De enkelte udvalg har arbejdet godt, under suveræn ledelse af de respektive udvalgsformænd. Desværre er det

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden OVERORDNET VISION & MÅLSÆTNING FOR Det er Køge Sportsfiskerforenings overordnede VISION & MÅLSÆTNING at: For at kunne opfylde den overordnede VISION & MÅLSÆTNING vil Køge

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Distrikt 19, vandsystem 18-42 Distrikt 21, vandsystem 1-18, 23-25 og 34-43 Distrikt 23, vandsystem 1-9 Udsætningsplan 9-2010

Læs mere

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Elling å udløb i Kattegat Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn 1 Fremtidens ådale og forslag til at bevare,

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Distrikt 16, vandsystem 23-29 Distrikt 17, vandsystem 02-42 Distrikt 19, vandsystem 52-53 Plan nr. 21-2012

Læs mere

Laksefiskeneog fiskeriet i vadehavsområdet -Teknisk rapport

Laksefiskeneog fiskeriet i vadehavsområdet -Teknisk rapport Laksefiskeneog fiskeriet i vadehavsområdet.. -Teknisk rapport... '. Samarbej dsprojekt mellem Danmarks Fiskeriundersøgelser, Ribe.Amt og Sønderjyllands Amt Kapitel 1: Hans Thiil Nielsen l ) Kapitel 2:

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Til udsætningsforeninger Dato: 12.03.2015 Ref.: J.nr.: Meddelelse om udsætning af ørred, laks og helt i 2015 finansieret af Fiskeplejeordningen Handlingsplanen

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV)

DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV) DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV) Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 95 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANSK FISKEINDEKS

Læs mere

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007 Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007 Generelt Det økonomiske ansvar for Fiskeplejen ligger hos Direktoratet for Fødevarer og Erhverv (DFFE) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansvaret

Læs mere

Baggrund Havørred Fyn er startet op og udviklet af Fyns Amt fra 1990 til 2006. Projektet bygger på tre hovedaktiviteter:

Baggrund Havørred Fyn er startet op og udviklet af Fyns Amt fra 1990 til 2006. Projektet bygger på tre hovedaktiviteter: 02-07-2007 BBL Organisering af Havørred Fyn Dette notat beskriver organisering af Havørred Fyn diagram ses i bilag 1. Målet er, at sikre at de tre dele af projektet arbejder sammen, og at der sker en udvikling

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Miljøministeriet Naturstyrelsen Marts 2013 Ansøgningsskema om tilskud til forundersøgelser af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET

GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET - SAMMENFATNING AF SKITSEPROJEKT MILJØMINISTERIET FØDEVAREMINISTERIET Titel Gudenåens passage ved Tangeværket - sammenfatning af skitseprojekt Udarbejdet af Miljøministeriet,

Læs mere

Vandråd Djursland. 2. Møde Præsentation af statens udspil Onsdag den 30. april 2014

Vandråd Djursland. 2. Møde Præsentation af statens udspil Onsdag den 30. april 2014 Vandråd Djursland 2. Møde Præsentation af statens udspil Onsdag den 30. april 2014 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden ved Jens Meilvang, Norddjurs Kommune 2. Godkendelse af sidste referat 3. Gennemgang

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning pr. Marts 2015

Gudenåens Ørredfond Beretning pr. Marts 2015 Gudenåens Ørredfond Beretning pr. Marts 2015 Efter et par år hvor vi ikke har kunnet levere på grund en kombination af sygdomme på dambruget og oddere der har spist vores fisk, er vi igen ved at være oppe

Læs mere

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Udkast Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret december 2003 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt. supplering af beslutningsgrundlag for

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt. supplering af beslutningsgrundlag for Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET Titel: Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage

Læs mere

Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet

Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet 2011, af Danmarks Center for Vildlaks for: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

INDEKS SIDE 3 FØRSTE SPADESTIK TIL SPORTSFISKERIETS HUS NYE DANMARKSREKORDER SVENSKE SPORTSFISKERE KLAGER OVER FREDNING AF VILDE ØSTERSØLAKS

INDEKS SIDE 3 FØRSTE SPADESTIK TIL SPORTSFISKERIETS HUS NYE DANMARKSREKORDER SVENSKE SPORTSFISKERE KLAGER OVER FREDNING AF VILDE ØSTERSØLAKS NYHEDSBREV Nyhedsbrev 6 // 2013 INDEKS SIDE 2 FISKETEGNSMIDLER 2013: FÆRRE KRONER MEN IKKE FÆRRE FISK FISHING ZEALAND NU MED ROSKILDE FISK GØR ÅERNE DÅRLIGERE INDEKS SIDE 3 FØRSTE SPADESTIK TIL SPORTSFISKERIETS

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

U.1988.878V. V.L.D. 5. juli 1988 i anke 3-B.2349/1986. (Lorenzen, Bolt Rasmussen, P. Hald Andersen (kst.)).

U.1988.878V. V.L.D. 5. juli 1988 i anke 3-B.2349/1986. (Lorenzen, Bolt Rasmussen, P. Hald Andersen (kst.)). U.1988.878V Sportsfiskerforenings interesse i fiskebestanden i en bæk anset for værnet af de erstatningsretlige regler, selv om foreningen ikke havde fiskeret i bækken. Tabet påregneligt. En lokal sportsfiskerforening

Læs mere

National forvaltningsplan for laks

National forvaltningsplan for laks National forvaltningsplan for laks 2004 National forvaltningsplan for laks N A T I O N A L F O R V A L T N I N G S P L A N F O R L A K S 1 National forvaltningsplan for Laks 2004 Miljøministeriet, Skov-

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg 2010-2013 Oversigt over Anlæg Anlæg totalt 24.475 7.500 7.500 7.500 Afledt drift totalt 0 200 200 200 Udvalg I alt nye sforslag 6.500 3.500 3.500 3.500 Afledt drift af ovenstående Tude Ådal - naturgenopretning

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Februar 2015 Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. Fyns Laksefisk

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. Fyns Laksefisk AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 Fyns Laksefisk Præsentation af værkstedet Fyns Laksefisk er en del af Elsesminde, Odense Produktions-Højskole. Det er et recirkuleret opdrætsanlæg for havørreder samt et

Læs mere

Vurdering af de enkelte virkemidler i forhold til de biologiske kvalitetselementer

Vurdering af de enkelte virkemidler i forhold til de biologiske kvalitetselementer Vurdering af de enkelte i forhold til de biologiske kvalitetselementer Esben Astrup Kristensen (Aarhus Universitet), Niels Jepsen, Jan Nielsen og Anders Koed (DTU Aqua). Faglig kommentering: Bjarne Moeslund

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB.

BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB. BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB. Forside: Udlægning af gydegrus BEDRE VANDLØB -EN PRAKTISK HÅNDBOG VEJLE AMT INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2008

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2008 Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2008 Generelt Det økonomiske ansvar for Fiskeplejen ligger hos Direktoratet for Fødevarer og Erhverv (DFFE) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansvaret

Læs mere

Hvordan laver man et høringssvar?

Hvordan laver man et høringssvar? Hvordan laver man et høringssvar? Hvem skal skrive høringssvar? Flere forhold i vandplanerne er ret specifikke, f.eks. krav om yderligere efterafgrøder, krav om reduceret eller ophør af vedligeholdelse

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB

VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 86 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Center for Teknik & Miljø

Center for Teknik & Miljø Center for Teknik & Miljø Faxe Kommune Center for Teknik og Miljø Frederiksgade 9 4690 Haslev Postadresse: Natur & Miljø Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 Telefax : 56 20 30 01 www.faxekommune.dk

Læs mere

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet.

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. 1. Alm. bestemmelser. Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. Sammenslutningens navn er: Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet (i det følgende kaldet GSL.) GSL 's hjemsted er den til enhver

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Bundhugget Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn

Bundhugget Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn Bundhugget Nummer 3 oktober. 2012 36. årgang Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn 2 Lederen BUNDHUGGET MEDLEMSBLAD for Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn www.lystfisker.frhavn.dk

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen

Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Der har været fem vandmøller i Mallings Kløft, og I står nu ved den første, der har været brugt til at male korn. Det var vigtigt for mølleren at få så

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Karstoft Å Natur- og Miljøprojekt 1 Karstoft Å EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE I forbindelse med udarbejdelsen af planlægningsprojektet omkring Karstoft

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Referat af møde i 7-udvalget den 24. juni 2009. Institution: Fiskeridirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Referat af møde i 7-udvalget den 24. juni 2009. Institution: Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fiskeridirektoratet Initialer: LEJ Sagsnr.: 2009-02554 Juli 2009 Referat af møde i 7-udvalget den 24. juni 2009 Deltagere: Jan Steinbring Jensen

Læs mere

FERSKVANDSFISKERIBLADET

FERSKVANDSFISKERIBLADET FERSKVANDSFISKERIBLADET Udgivet af Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark Anno 1902 Nr. 1 109. årg. januar / februar 2011 Ålel elar arve ver kan nu pro rodu duce cere res Lyst fis kere hjæ jælp lper kom

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Nyhedsbrev fra Syddanske Lystfiskere 1 7. januar 2014

Nyhedsbrev fra Syddanske Lystfiskere 1 7. januar 2014 Nyhedsbrev fra Syddanske Lystfiskere 1 7. januar 2014 Nyhedsbrev - Godt Nytår! Som I allerede er orienteret om, udsender Syddanske Lystfiskere ikke længere klubblad 4 gange om året, som vi ellers har gjort

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser Fiskesteder Herning Kommunes fiskepladser = ÅStrækning = Søbred = Her er særlig regler 1.... Haderis Å 2.... Vegen Å 3.... Præstbjerg Sø 4.... Herningsholm Å 5.... Fuglsang Sø 6.... Holing Sø 7.... Gødstrup

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Manual til elektrofiskeri Vejledning til elektrofiskeri ved bestandsanalyser og opfiskning af moderfisk

Manual til elektrofiskeri Vejledning til elektrofiskeri ved bestandsanalyser og opfiskning af moderfisk Manual til elektrofiskeri Vejledning til elektrofiskeri ved bestandsanalyser og opfiskning af moderfisk DTU Aqua-rapport nr. 272-2013 Af Peter Geertz-Hansen, Anders Koed og Finn Sivebæk Manual til elektrofiskeri

Læs mere

Landbrugets stemme. Vandløbsanalyserne. Baggrund for, arbejdet med fremskaffelsen og resultaterne

Landbrugets stemme. Vandløbsanalyserne. Baggrund for, arbejdet med fremskaffelsen og resultaterne Vandløbsanalyserne Baggrund for, arbejdet med fremskaffelsen og resultaterne Vandløbs analyser Landbrugets stemme Fra 1970 2010 har Naturstyrelsen udtaget flere end 1 mio. analyser i danske vandløb. Naturstyrelsen

Læs mere

Aarhus Lystfiskerforenings kortmappe

Aarhus Lystfiskerforenings kortmappe Aarhus Lystfiskerforenings kortmappe Kortmappen er sidst revideret februar 2012. Indholdsfortegnelse Fiskeregler Side 3 Århus Å etersminde Side 5 kort nr. 1.1 Edslev Side 6 kort nr. 1.2 Tarskov/Fusvadbro

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

VAND I STRIDE STRØMME

VAND I STRIDE STRØMME VAND I STRIDE STRØMME Tekst: Thomas Vinge I et vådere klima med mere nedbør er spørgsmålet, om åerne kan rumme al det ekstra vand. Eller om de igen og igen vil svømme over alle bredder. Og hvad vi vil

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere