Plan for fiskepleje i Binderup Å

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plan for fiskepleje i Binderup Å"

Transkript

1 Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr Af Michael Kaczor Holm

2 Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og økologi, nr Titel: Plan for fiskepleje i Binderup Å Forfattere: Michael Kaczor Holm Udgiver: DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og økologi URL: Udgivelsesår: 2013 Bedes citeret: Michael Kaczor Holm, Plan for fiskepleje i Binderup Å, Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og økologi, nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Internetversion: Rapporten og tilhørende kort er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på

3 Indholdsfortegnelse I. Indledning 1 Metode 2 Resultater 3 Forslag til forbedring af de fysiske forhold 5 II. Bedømmelse af de enkelte vandløb Hjedsbæk Busted Bæk Hjeds Kanal Binderup Å Harrild Rende Tilløb til Harrild Rende fra Abildgård Tilløb til Binderup Å fra Keldbaksgård Keldbæk Tilløb til Busted Bæk ved Hjedsbæk Sønderå Flaskekanal Tilløb til Binderup Å vest for Kalstrup Skidenbæk 7 Bilag 1 (stationering, biotopsbedømmelse og befiskningsresultater) Bilag 2 (stationskort)

4

5 Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18 - vandsystem 09 I. Indledning Denne plan for fiskepleje er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskebiologiske tilstand i Binderup Å vandsystem. Undersøgelsen er foretaget i perioden fra den 3. september til den 7. september 2012 af DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi, kaldet DTU Aqua i resten af denne rapport. Sammenslutningen af Lystfiskeriforeninger ved Binderup Aa har assisteret med feltarbejdet og været behjælpelige med oplysninger om vandløbsrestaurering og passageforhold. Denne plan for fiskepleje i Binderup Å er en revision af den tidligere udsætningsplan fra Planen er udarbejdet som led i de aktiviteter, der sker i forbindelse med den generelle fiskepleje, herunder restaurering af vandløb ved udlægning af gydebanker m.m. Naturligt produceret ørredyngel fra gydning i vandløbet kommer normalt frem fra gydebanken om foråret. Der bliver ikke udsat yngel i det år, hvor DTU Aqua undersøger vandløbene. Derfor viser forekomsten af ½ års ørreder i denne undersøgelse den naturlige forekomst af yngel fra gydning og dermed, hvor godt vandløbet virker som gyde- og opvækstvand for ørred. Denne viden kan bruges i det lokale arbejde med at forbedre miljøtilstanden i vandløbene. Mangel på yngel kan f.eks. skyldes mangel på gydefisk pga. spærringer i vandsystemet, forurening, tilsanding af gydebanker eller hårdhændet vedligeholdelse. Naturstyrelsen har det formelle ansvar for at overvåge og beskrive vandmiljøets tilstand. Styrelsens vandplaner indeholder en beskrivelse af de problemer, der skal løses sammen med nogle overordnede anbefalinger af, hvordan det kan gøres. Kommunerne er vandløbsmyndighed og skal sikre, at problemerne løses. DTU Aquas opgørelse af fiskebestandens sammensætning i de enkelte vandløb samt beskrivelsen af de problemer, der er for at skabe naturlige bestande, kan anvendes i dette arbejde, idet det dog skal fremhæves, at DTU Aqua ikke nødvendigvis kender alle lokale problemer i vandløbene. Naturstyrelsens vandplaner for vandløbene i perioden er ikke baseret på fiskeundersøgelser, kun på undersøgelser af vandløbenes smådyr (faunaklassen).vandrammedirektivet indeholder dog også krav om naturlige fiskebestande, hvorfor der i senere vandplaner skal indgå krav om fisk. Derfor nævner Naturstyrelsen i vandplanen for , at man er enig med DTU Aqua i: at der så vidt muligt etableres fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte spærringer i vandløb samt at der i forbindelse med udlægning af sten og grus for at sikre opfyldelse af miljømålet om en bestemt faunaklasse samtidig sikres gydeområder for laksefisk, lampretter m.fl. Man kan finde meget viden og gode råd om dette på 1

6 Metode Feltundersøgelserne på de besøgte stationer består af en besigtigelse, som ofte er suppleret med en elektrobefiskning, hvor de fangne fiskearter er registreret. Planen er inddelt i 2 overordnede afsnit (I-II) med tilhørende bilag. Bilag 1 er en tabel over resultaterne fra de undersøgte stationer. Bilag 2 er tilhørende oversigtskort. På oversigtskortet er der udlagt et stationsnet de steder i vandsystemet, hvor der er en undersøgelsesstation. I teksten i afsnit II, hvor de enkelte vandløb er beskrevet, er alle stationsnumrene nævnt, men alle stationer er ikke nødvendigvis besigtiget eller befisket ved undersøgelsen. På oversigtskortet vil en station fremstå som et punkt med stationsnummer. Bestandstætheden af ørred er beregnet ud fra resultaterne ved elektrofiskeri, hvor man har anvendt udtyndingsmetoden, som forudsætter minimum 2 befiskninger over samme strækning. På stationer hvor der bliver fanget 10 eller færre ørreder pr. 50 m. vandløbsstrækning, er der kun fisket 1 gang. I disse tilfælde er bestandstætheden beregnet ud fra den gennemsnitlige fangsteffektivitet i vandsystemet. Bilag 1 viser en oversigt over befisket areal og biotopbedømmelse af de enkelte stationer. Endvidere indeholder bilaget oplysninger om vandløbets egnethed som ørredvand. Et vandløbs egnethed som ørredvand er vurderet efter en skala på 0-5, hvor 5 er bedst. Naturforholdene på lokaliteten, herunder bundens beskaffenhed og naturlige skjul er afgørende i denne forbindelse. Derfor er bedømmelsen af udsætningsbehovet samt den anviste mængde og fiskenes alder vurderet konkret for den enkelte lokalitet. Desuden er der angivet hvilke øvrige fiskearter, som er observeret på de enkelte stationer. Det fundne antal ørred er angivet i bilaget som antal fisk pr. 100 m 2 vandløbsbund og opdelt i ½-års yngel og ældre ørred. Hvor bestandstætheden for ½-års yngel er 50 stk./100 m2 eller mere anses biotopen for hensigtsmæssigt besat. For større fisk (12-20 cm.) er en bestand på 20 stk./100 m2 vurderet som tilfredsstillende, og for ørred over 20 cm. en tæthed på 7 stk./100 m2. I vandløb med en naturlig ½-års tæthed, der nærmer sig de ovennævnte tætheder vil der som udgangspunkt ikke blive anbefalet en udsætning. Udsætningsmængderne er beregnet ud fra tabel 1. Tabel 1. Sammenhæng mellem de forventede tætheder af ørred i forskellige aldersgrupper i forhold til biotopen. Antal ørred pr. 100 m 2 Biotopskarakteren Yngel ½-års 1-års Store

7 Resultater Undersøgelsen har omfattet i alt 33 stationer. Af disse er 13 stationer besigtiget, mens der på de resterende 20 stationer er foretaget kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. Fra 1941 og frem til 2012 har der været et behov for supplerende ørredudsætninger i Binderup Å. Resultatet af denne undersøgelse viser, at Binderup Å har en selvreproducerende ørredbestand, hvorfor der ikke er noget udsætningsbehov. Der er dog fortsat plads til forbedring af de fysiske forhold, hvilket er beskrevet senere i denne rapport. I figur 1 og tabel 2 er resultaterne fra denne og tidligere bestandsanalyser samlet for at give et overblik over udviklingen i ørredbestanden i perioden fra 1990 til 2012 Figur 1. Udvikling i den andel af befiskede stationer med ørredyngel (½-års ørreder). I opgørelsen indgår befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. Tabel 2. Oversigten viser antal befiskede stationer de enkelte år. Ligeledes er vist den andel af befiskede stationer med hhv. ½-års og ældre ørred. I beregningerne indgår befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. År Stationer med ½-års Stationer med ældre Antal befiskede stationer På antal st. % På antal st. % Som det fremgår af tabellen er antallet af stationer med ½-års (naturlig yngel) på samme høje niveau som ved sidste undersøgelse. Der er i 2012 registreret naturlig yngel på 86 % af de befiskede stationer. Samtidig er der et fald, fra 80 % i 2004, til 71 % i 2012, på stationer med ældre ørreder. 3

8 Figur 2. Udvikling i mediantæthed af ½-års og ældre ørreder på de befiskede stationer med biotopskarakter 1-5. Der er sket en forbedring af den gennemsnitlige yngeltæthed, fra 83 stk./100 m 2 i 2004 til 97 stk./100 m 2 i 2012 (tabel 3). Tilsvarende er medianværdierne (figur 2) i samme periode ændret fra 49 stk./100 m 2 til 62 stk./100 m 2 (tabel 3). Den gennemsnitlige tæthed af ældre ørred er ændret fra 17 stk./100 m 2 i 2004 til 10 stk./100 m 2 i Medianværdien er tilsvarende ændret fra 15 stk./100 m 2 til 8 stk./100 m 2. Tabel 3. Oversigten viser antal befiskede stationer de enkelte år. Den gennemsnitlige tæthed er beregnet på baggrund af befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. Mediantætheden er den midterste værdi i et sorteret datasæt. År Antal befiskede stationer Gns. tæthed af ½- års (stk./100 m 2 ) Gns. tæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ½-års (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) Det samlede smoltudtræk fra vandløbets naturlige produktion er i 2012 beregnet til ca stk. Der er markant fremgang i den naturlige forekomst af yngel på flere stationer i Binderup Å (st. 8, 12 og 14) samt i Harrild Rende st. 24. Tilsvarende har der været markant nedgang i yngeltætheden i Keldbæk st. 30 4

9 Forslag til forbedring af de fysiske forhold En nærmere beskrivelse af observerede problemer med passageforhold, vandløbsvedligeholdelse, mangel på gydegrus og skjulesten samt sandvandring kan findes i teksten under bedømmelsen af de enkelte vandløb. Passageforhold Med henblik på at opnå en så stor naturlig selvreproducerende fiskebestand som muligt er det nødvendigt at give vandrefiskene fri op- og nedstrøms passage i vandløbene. Dette kan man bl.a. opnå ved at frilægge rørlagte strækninger, så der bliver skabt fri passage for ørreder m.m. til opstrømsliggende gydeområder. Dårlige passageforhold ved vejunderføringer kan udbedres ved udlægning af sten og gydemateriale. I denne undersøgelse blev der observeret spærringer i form af opstemninger eller rørlægninger i Hjedsbæk (st. 3) og i tilløb til Busted Bæk (st. 31). Derudover er der problematiske passage forhold ved Klæstrup Mølle (st. 14), Gelstrup Dambrug ( st. 17) og Binderup Mølle Dambrug (st. 20). Vandløbsvedligeholdelse Omkring grødeskæring er det vigtigt at slå fast, at grødeskæring i enhver form i vandløb alene sker for at forbedre vandløbenes naturgivne evne til at bortlede vand fra arealerne omkring vandløbene. I vandløbene indebærer grødeskæring en negativ påvirkning af planter, smådyr, fisk og de fysiske forhold. Miljøvenlig grødeskæring søger at mindske de negative påvirkninger. Det er et grundlæggende problem, at stort set alle små vandløb er reguleret/kanaliseret, og ikke mindst at de ofte tillige er dybt nedskåret under terræn. I mange små vandløb er det ikke muligt at opfylde miljømålene alene gennem miljøvenlig grødeskæring. Ofte vil en egentlig restaurering af den fysiske vandløbskvalitet være nødvendig, eksempelvis i form af udlægning af grus og sten. I vandløb som er blevet udrettet og nedgravet dybt under terræn vil det kunne gavne smådyr og fisk, at der praktiseres miljøvenlig grødeskæring, indtil vandløbene viser tegn på at kunne tåle ophør af grødeskæring. Momentant ophør af grødeskæring i stærkt regulerede og hårdt vedligeholdte vandløb kan være problematisk, idet ophør kan være forbundet med tilgroning og aflejringer og dermed tab af både vandløbskvalitet generelt og fiskevandskvalitet specielt. Grødeskæringen bør i alle vandløb udføres, sådan at der efterlades grøde på bunden af vandløbene til at give strømlæ, skjul og levesteder og at der langs bredderne efterlades bræmmer af kantvegetation til gavn for især de små fisk. Betydningen af bredzonens bræmmer af delvis vanddækket kantvegetation for små individer af ørred kan således ikke pointeres stærkt nok. Og netop disse bræmmer er ofte fraværende eller dårligt udviklet i små, dybt nedskårne vandløb med stejle brinker og skygge fra høj brinkvegetation. Der er ved denne gennemgang konstateret hårdhændet vedligeholdelse i Hjeds Kanal (st. 5, 6, 7), Binderup Å (st ), Harrild Rende (st. 26), Keldbæk (st.30) og Skidenbæk (st. 36). Gydegrus og skjulesten Udlægning af gydegrus kan være relevant på strækninger, hvor de rette forhold så som et passende fald på vandløbsbunden, en passende vandhastighed og en god vandkvalitet er til stede. I forbindelse med etablering af gydebanker kan det være nødvendigt at etablere sandfang, der bør placeres umiddelbart opstrøms gydebankerne. Ud over på denne måde at skabe flere egnede gydepladser er det ligeledes vigtigt at skabe en større fysisk variation i vandløbene. Dette kan gøres ved udlægning af større sten, indsnævring af vandløbet for at skabe strømrender samt genslyngning af regulerede vandløbsstrækninger. Disse tiltag vil resultere i flere skjul, standpladser og dermed øge den fysiske variation for både fisk og anden vandløbsfauna. 5

10 I følgende vandløb er der observeret mangel på skjulesten og gydemateriale: Binderup Å (st. 16), Harrild Rende (st. 24, 25, 26, 27) og Keldbæk (st. 30) Sandvandring Et stort problem i mange vandløb er tilsanding af gyde- og opvækstområder. For at reducere sandvandringen kan det være nødvendigt at etablere sandfang eller genslynge udrettede vandløbsstrækninger, hvilket nedsætter strømhastigheden og dermed erosionen af brinkerne. En medvirkende faktor til øget sandtransport kan være husdyr, der nedtræder brinkerne pga. manglende indhegning af afgræsningsarealer. Etableres der sandfang er det vigtigt, at dimensionen er rigtig og der løbende er kontrol med behov for tømning. Der er konstateret betydelig sandvandring i Hjeds Kanal (st. 6), Binderup Å (st. 15a, 16, 18, 19, 21), Harrild Rende (st. 25, 26, 27) og Keldbæk (st. 30) Fremtidig revidering af Plan for Fiskepleje På grund af de ændringer, der sker i vandløbene med hensyn til passageforbedringer, vedligeholdelse, restaurering og forureningstilstand bør resultaterne af planens virkning kontrolleres efter en 7-8- årig periode af DTU Aqua. Øvrige udsætningsplaner og planer for fiskepleje i distrikt 18: Udsætningsplan for tilløb til Limfjorden i det tidligere Nordjyllands Amt, vandsystem 1-24, samt distrikt 19, vandsystem 1-16 og 46-51, 2009 Udsætningsplan for Lindenborg Å, vandsystem 3, 2008 Udsætningsplan for Rye Å, vandsystem 13,

11 II. Bedømmelse af de enkelte vandløb Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Hjedsbæk (1) Hjedsbæk er den øverste del af Binderup Å og starter som afløb fra mindre sø i Albæk Plantage. På tidspunktet for undersøgelsen var bækken næsten udtørret og den vurderes ikke egnet til ørreder. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 0,8 km, gbr.: 0,5 m, Dybde: 0-2 cm. (2-3) På en kort strækningen ved Frendstrupvej (st.2) har Hjedsbæk egnet gydebund og godt fald. Vandløbets videre forløb til Hjedsbæk Møllesø (st. 3) er med ringe fysiske forhold, hvor bunden fortsat er gruset, men der ligger 5 cm mudder ovenpå. Møllesøen udgør en totalspærring for opgangsfisk til Hjedsbæk og samtidig er den nederste del af bækken stuvningspåvirket pga. opstemningen. Hvis Hjedsbæk skal udnyttes til gyde- og opvækstvand, skal der skabes fri passage ved søen, evt. som et omløbsstryg. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 1,7 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: 5-15 cm. Busted Bæk (4) Hjeds Kanal (5-7) Nedstrøms Hjedsbæk Møllesø løber Busted Bæk med et slynget og varieret forløb, samt godt fald. Bækken var oprenset umiddelbart før undersøgelsen. Der var kun skåret grøde i strømrenden og den tilbageværende vandløbsvegetation giver gode skjul. Der blev observeret strækninger med egnet gydebund. Nedstrøms tilløbet fra Suldrup Sø (st. 4) blev der fundet en fin bestand af ørredyngel. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 1,7 m, Dybde: cm. Syd for Hjeds og til Kalstrup kaldes vandløbet Hjeds Kanal og navnet beskriver vandløbet meget godt. På denne strækning ændrer vandløbet sig fra at være en fin bæk med naturligt forløb, 7

12 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Hjeds Kanal (5-7) fortsat Binderup Å (8-11) til en reguleret kanal med ringe fysiske forhold. Hjeds Kanal bliver hårdhændet vedligeholdt, hvilket resulterer i at vandløbet ligger dybt i terrænet med blød og sandet bund. Vandløbet vil forbedres hvis det vedligeholdes mere skånsomt. Ved elektrofiskeriet blev der fundet en lille ørredbestand af især ældre fisk. Hvis der indføres miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse med reduceret grødeskæring, vil der blive flere skjul og dermed basis for en større bestand. Der er tidligere udsat 1-års ørreder på denne strækning. Udsætningerne stoppes. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 5 km, gbr.: 4,3 m, Dybde: cm. Ca. 100 m nedstrøms Kalstrup Bro ophører den hårdhændede oprensning af åen og der findes mange vandløbsplanter af forskellige art. Binderup Å løber som et naturligt vandløb med fine skjul i vegetationen og med underskårne brinker. Der er strækninger med gode gydeforhold, da bunden er overvejende gruset og der er et godt fald. Siden sidste undersøgelse er både Pandum og Snorup Dambrug nedlagt og opstemningerne fjernet. Der blev fundet en god ørredbestand med fin aldersfordeling. Efter fjernelse af opstemningerne er bestanden af ørredyngel på st. 8 fordoblet. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 5,5 km, gbr.:4,3 m, Dybde: cm. (12-14) Fra Pandum Bro til Huul Mølle løber Binderup Å som et rigtig flot vandløb med optimale fysiske forhold. Bunden er gruset og vandløbet har et godt fald, der blev observeret en del gydebanker. Vandløbsfloraen er meget artsrig og sammen med dybe underskårne brinker giver det gode skjul. Strækningen huser en stor ørredbestand med en god aldersfordeling. Ved Klæstrup Mølle findes der fortsat en opstemning med en kammertrappe, som fiskene skal passere for vandring op- og nedstrøms. 8

13 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Binderup Å (12-14) fortsat (15a-17) Man bør finde en løsning hvor fiskene kan passere uhindret. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 3,7 km, gbr.: 5,6 m, Dybde: cm. I 2010 blev opstemningen ved Huul Mølle fjernet og fisketrappen erstattet af et ca. 160 m langt stryg. Ved Gelstrup Dambrug er der fortsat kun passage via kammertrappe. Fra Huul Mølle til Gelstrup Dambrug er Binderup Å et stort og flot vandløb med fine skjul i vegetationen og en god strøm. Der er en del sandvandring og grødeskæringen bør reduceres, så der efterlades mere vegetation i vandløbet. Strækningen ved Vokslev (st. 16) vil være egnet til udlægning af sten. Der blev fundet en god ørredbestand af især ældre fisk. Passagen ved Gelstrup Dambrug bør ændres, så fiskene kan passere uhindret. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 4 km, gbr.: 6 m, Dybde: cm. (18-20) Fra Gelstrup Dambrug til Binderup Mølle Dambrug har Binderup Å et mere reguleret forløb, der tidligere har været hårdhændet vedligeholdt. Bunden er sandet og vandløbet er kun egnet for større fisk. Ved Binderup Mølle Dambrug var der på tidspunktet for undersøgelsen ingen passage ved omløbet, idet alt vandet ledes til dambruget og passagen der findes ved vandindtaget. Ved undersøgelsen blev der fundet en mindre bestand af ældre fisk og flere undslupne dambrugsfisk især kildeørreder. Det bør forsøges at finde en bedre passageløsning ved Binderup Mølle Dambrug, som er den nederste opstemning i Binderup Å vandsystem. Udsætningerne af 1-års fisk ophører. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 3,5 km, gbr.: 5,5 m, Dybde: cm. (21) Binderup Å s nederste strækning, fra Binderup Mølle Dambrug til udløbet i Nibe Bredning, er 9

14 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Binderup Å (21) fortsat Harrild Rende et stort og flot vandløb med naturligt forløb. Der er store sving og dybe høller, bunden er overvejende sandet, men der findes partier med lidt grus. På undersøgelsestidspunktet stod der en del havørreder på stykket ved LBÅ s fiskehytte. Der er tidligere udsat 1-års ørreder samt mundingsfisk på denne station. Nu er der intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 2,3 km, gbr.: 5,5 m, Dybde: cm. Mindre tilløb til Binderup Å, højre side Harrild Rende starter syd for Harrild Gårde og løber i Binderup Å, nord for Veggerby Hede. (22-24) Øverst er Harrild Rende et fortrinligt gydevandløb med varieret forløb og fine skjul ved sten og grene. Vandløbet har et godt fald og bunden er overvejende gruset, men der er også en del sand. Vandløbet er tilgroet af kantvegetation der også giver fine skjul. For ca. 4 år siden blev der udlagt gydegrus omkring Østergårdsvej og elfiskeriet viser, at det er blevet flitigt brugt. Ved st. 23 og 24 blev der fundet en rigtig fin bestand af ørredyngel. På st. 24 er der stadig behov for at udlægge mere grus. Ingen udsætning. Lgd.: Ca. 3,2 km, gbr.: 0,8 m, Dybde: 3-20 cm. ((26-27)-25) (Tilløb til Harrild Rende) St. 26 og 27 har tidligere været opfattet som værende et tilløb til Harrild Rende, men medlemmer fra lystfiskerforeningen oplyste, at strækningen er en del af Harrild Rendes hovedløb. Vandløbet er reguleret og der er tegn på, at det tidligere har været hårdhændet vedligeholdt. Denne del af vandløbet er, i modsætning til den øverste strækning, ikke lukket af kantvegetation, men til gengæld plaget af sandvandring. Lige som den øverste del vil vandløbet kunne forbedres ved udlægning af sten og gydegrus, men det kan være nødvendigt med jævnligt vedligeholdelse af gydebanker pga. af sandvandring. Ingen udsætning. 10

15 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal ((26-27)-25) (Tilløb til Harrild Rende) fortsat Tilløb til Harrild Rende fra St. Abildgård (28) Tilløb til Binderup Å fra Keldbaksgård (29) Keldbæk (30) Ved st. 27 går der kreaturer på begge sider af vandløbet og de bruger bækken som overgang. Der bør findes en bedre løsning, da kreatuerne forværrer problemet med sandvandring. Der blev fundet en rigtig god ørredbestand med en god aldersfordeling. Ingen udsætning Lgd.: Ca. 1,7 km, gbr.: 1,5 m, Dybde: cm. Lille vandløb der har sit udspring vest for Store Abildgård og er tilgroet i dueurt. Bunden er blød og der er ringe fald. På undersøgelsestidspunktet var bækken næsten udtørret. Ikke ørredvand. Lgd.: Ca. 1,3 km, gbr.: 0,4 m, Dybde: 0-5 cm. Reguleret og dybt nedgravet afvandingskanal. Tilgroet i dueurt. Ikke ørredvand. Lgd.: Ca. 2,0 km, gbr.: 0,8 m, Dybde: 5 cm. Keldbæk er en dybtliggende og reguleret afvandingskanal der tidligere har været hårdhændet vedligeholdt. Bunden er sandet og der er kun få skjul i vegetationen. På trods af de ringe fysiske forhold blev der fundet en fin ørredbestand med både yngel og ældre fisk. Opstrøms Keldbækvej er der etableret flere gydebanker, som har været benyttet. Det er formodentlig herfra fiskene er vandret nedstrøms. Yderligere udlægning af gydegrus og skjulesten vil forbedre forholdene markant. Ingen udsætning Lgd.: Ca. 1,4 km, gbr.: 1,3 m, Dybde: cm. 11

16 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Tilløb til Busted Bæk ved Hjedsbæk (31) Sønderå (32) Flaskekanal (33) Tilløb til Binderup Å vest for Kalstrup (34) Skidenbæk (35-36) Mindre tilløb til Binderup Å, venstre side Fint lille vandløb, hvor der er udført miljøvenligt vandløbsvedligeholdelse, så vandløbet får lov at mæandrere. Bunden består af sand og grus og der er fine skjul i bundvegetationen. Vandløbet modtager vand fra Suldrup Sø og er rørlagt på en længere strækning. Der blev fundet en lille bestand af ørredyngel og få ældre fisk. Rørlægningen bør åbnes, og dermed give fiskene adgang til ca m ekstra gyde- og opvækst vand. Ingen udsætning. Lgd.: Ca. 0,3 km, gbr.: 1,5 m, Dybde: cm. Bred kanal med stillestående vand og blød bund. Vandløbet er dækket af andemad. Ikke ørredvand Lgd.: Ca. 2,0 km, gbr.: 2 m. Stillestående afvandingskanal med sandet bund. Ikke ørredvand. Lgd.: Ca. 1,5 km, gbr.: 0,8 m, Dybde: 5-10 cm. Afvandingskanal med ringe fald og tilgroet i dueurt. Ikke ørredvand Lgd.: Ca. 1,2 km, gbr.: 0,5 m, Dybde: 5 cm. Reguleret og stillestående kanal med blød og sandet bund. Skidenbæk har tidligere været hårdhændet vedligeholdt og ligger dybt med stejle brinker. Ikke ørredvand. Lgd.: Ca. 1,8 km, gbr.: 1,3 m, Dybde: 5-30 cm. På baggrund af denne undersøgelse kan det konstateres at der fremover ikke er behov for udsætninger i Binderup Å. Silkeborg, 28. januar Fiskeritekniker Michael Kaczor Holm 12

17 Bilag 1 - Binderup Å DisVs Stat UTM Biotop Br. Ar. Yn Æld Ål Andre arter Bem. WGS84 Ørred (m) (m2) antal/100m2 Obs 18 9 Binderup Å ,5 Ikke befisket 18 9 Binderup Å Y:2 ½:2 1, BLamp, 3-pig 18 9 Binderup Å Y:5 ½:5 1,4 Ikke befisket 18 9 Binderup Å ½:4 1:4 1, pig, 9-pig, Ged 18 9 Binderup Å :2 4, pig, Skal, Abo 18 9 Binderup Å :1 2:3 3, Abo, BLamp, 9-pig, 3-pig 18 9 Binderup Å :1 2: pig, 9-pig 18 9 Binderup Å :5 2: pig 18 9 Binderup Å :5 4,5 Ikke befisket 18 9 Binderup Å :5 2:2 4,5 Ikke befisket 18 9 Binderup Å Ikke besigtiget 18 9 Binderup Å :5 2:5 4, BLamp, 9-pig, 3-pig 18 9 Binderup Å Ikke besigtiget 18 9 Binderup Å ½:5 1:5 6, BLamp, 9-pig, 3-pig 18 9 Binderup Å 15 a :4 5, HavØ, 9-pig, 3-pig 18 9 Binderup Å Ikke besigtiget 18 9 Binderup Å : BLamp, 3-pig 18 9 Binderup Å :3 6,5 Ikke befisket 18 9 Binderup Å :4 2:4 6, BLamp, HavØ 18 9 Binderup Å :4 4, HavØ, KildØ 18 9 Binderup Å Ikke befisket 18 9 Binderup Å :5 5, HavØ, 3-pig 18 9 Binderup Å Y:3 0, Binderup Å Y:4 ½:4 0, Binderup Å Y:3 1, Binderup Å ½:2 1:2 1, Binderup Å Y:2 ½: Binderup Å ½:3 1: BLamp 18 9 Binderup Å ,4 Ikke befisket 18 9 Binderup Å ,8 Ikke befisket 18 9 Binderup Å Y:2 ½:2 1, BLamp, 3-pig 18 9 Binderup Å ½:3 1:3 1, BLamp, Ged, 9-pig, 3-pig 18 9 Binderup Å Ikke befisket 18 9 Binderup Å ,8 Ikke befisket 18 9 Binderup Å ,5 Ikke befisket 18 9 Binderup Å Ikke befisket 18 9 Binderup Å ,5 Ikke befisket

18 x

19 2012 DTU.. rapport - Planer for fiskepleje Nr. 16 Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt / Hans- Jørn Aggerholm Christensen Nr. 17 Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Randers Fjord / Jørgen S. Mikkelsen Nr. 18 Plan for fiskepleje i Bangsbo, Lerbæk og Elling Å / Peter Geertz-Hansen Nr. 19 Plan for fiskepleje i Århus Å / Jørgen Skole Mikkelsen Nr. 20 Plan for fiskepleje i Skals Å / Jørgen Skole Mikkelsen og Morten Carøe Nr. 21 Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage / Michael Kaczor Holm, Morten Carøe og Peter Geertz-Hansen. Nr. 22 Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig / Hans-Jørn Aggerholm Christensen Nr. 23 Plan for fiskepleje i Karup Å / Michael Kaczor Holm 2013 Nr. 24 Plan for fiskepleje i Binderup Å / Michael Kaczor Holm Nr. 25 Plan for fiskepleje i Bjørnsholm Å / Michael Kaczor Holm Nr. 26 Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord / Michael Kaczor Holm Nr. 27 Plan for fiskepleje i Brøns Å / Morten Carøe Nr. 28 Plan for fiskepleje i Lerkenfeld Å / Jørgen Skole Mikkelsen Nr. 29 Plan for fiskepleje Trend Å / Jørgen Skole Mikkelsen Nr. 30 Plan for fiskepleje i Brede Å / Morten Carøe Nr. 31 Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord/ Jørgen Skole Mikkelsen Nr. 32 Plan for fiskepleje i Ribe Å / Hans-Jørn Aggerholm Christensen Nr. 33 Plan for fiskepleje i Voers Å / Morten Carøe og Michael Kaczor Holm Nr. 34 Plan for fiskepleje i bornholmske vandløb /Peter Geertz-Hansen og Hans-Jørn Aggerholm Christensen

20 DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej Silkeborg Tlf:

Plan for fiskepleje i Århus Å

Plan for fiskepleje i Århus Å Plan for fiskepleje i Århus Å Distrikt 13, vandsystem 20 Plan nr. 19-2012 Af Jørgen Skole Mikkelsen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Distrikt 16, vandsystem 23-29 Distrikt 17, vandsystem 02-42 Distrikt 19, vandsystem 52-53 Plan nr. 21-2012

Læs mere

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Distrikt 11, vandsystem 59 Plan nr. 22-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Distrikt 19, vandsystem 18-42 Distrikt 21, vandsystem 1-18, 23-25 og 34-43 Distrikt 23, vandsystem 1-9 Udsætningsplan 9-2010

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 12 Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Elling å udløb i Kattegat Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn 1 Fremtidens ådale og forslag til at bevare,

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV)

DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV) DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV) Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 95 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANSK FISKEINDEKS

Læs mere

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008.

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008. dansk ørredrekord i Gudenåen Begejstrede biologer og erfarne vandløbsingeniører oplevede et af karrierens højdepunkter, da det i september 2009 væltede frem med ørredyngel i Gudenåen syd for Mossø. Teknikerne

Læs mere

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Udkast Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret december 2003 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB.

BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB. BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB. Forside: Udlægning af gydegrus BEDRE VANDLØB -EN PRAKTISK HÅNDBOG VEJLE AMT INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Februar 2015 Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej

Læs mere

VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB

VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 86 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk. Tilløb til Halkær Å. Forundersøgelse - restaurering

Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk. Tilløb til Halkær Å. Forundersøgelse - restaurering Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk Tilløb til Halkær Å Forundersøgelse - restaurering Juli 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Identifikation af projektet...

Læs mere

Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 2012/13

Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 2012/13 Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 01/13 Historie og vurdering af status 1900-01 Screening af begrænsende forhold samt indsatsmuligheder

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Vurdering af de enkelte virkemidler i forhold til de biologiske kvalitetselementer

Vurdering af de enkelte virkemidler i forhold til de biologiske kvalitetselementer Vurdering af de enkelte i forhold til de biologiske kvalitetselementer Esben Astrup Kristensen (Aarhus Universitet), Niels Jepsen, Jan Nielsen og Anders Koed (DTU Aqua). Faglig kommentering: Bjarne Moeslund

Læs mere

Faunapassage ved Lerkenfeld Dambrug

Faunapassage ved Lerkenfeld Dambrug Vesthimmerlands Kommune Faunapassage ved Lerkenfeld Dambrug FORUNDERSØGELSE AF PROJEKT TIL ETABLERING AF FAUNAPASSAGE VED LERKENFELD DAMBRUG I LERKENFELD Å Vesthimmerlands Kommune Faunapassage ved Lerkenfeld

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen 2. Formandens beretning: 2013 er forløbet vel. De enkelte udvalg har arbejdet godt, under suveræn ledelse af de respektive udvalgsformænd. Desværre er det

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden OVERORDNET VISION & MÅLSÆTNING FOR Det er Køge Sportsfiskerforenings overordnede VISION & MÅLSÆTNING at: For at kunne opfylde den overordnede VISION & MÅLSÆTNING vil Køge

Læs mere

Gjern Å. Regulativ. Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT

Gjern Å. Regulativ. Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT Gjern Å Regulativ Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ SEPTEMBER 1988 og JUNI 1993 Opdateret i Februar 2006 2 Forord Dette regulativ er retsgrundlaget for administrationen

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Til udsætningsforeninger Dato: 12.03.2015 Ref.: J.nr.: Meddelelse om udsætning af ørred, laks og helt i 2015 finansieret af Fiskeplejeordningen Handlingsplanen

Læs mere

Manual til elektrofiskeri Vejledning til elektrofiskeri ved bestandsanalyser og opfiskning af moderfisk

Manual til elektrofiskeri Vejledning til elektrofiskeri ved bestandsanalyser og opfiskning af moderfisk Manual til elektrofiskeri Vejledning til elektrofiskeri ved bestandsanalyser og opfiskning af moderfisk DTU Aqua-rapport nr. 272-2013 Af Peter Geertz-Hansen, Anders Koed og Finn Sivebæk Manual til elektrofiskeri

Læs mere

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der

Læs mere

Hvordan laver man et høringssvar?

Hvordan laver man et høringssvar? Hvordan laver man et høringssvar? Hvem skal skrive høringssvar? Flere forhold i vandplanerne er ret specifikke, f.eks. krav om yderligere efterafgrøder, krav om reduceret eller ophør af vedligeholdelse

Læs mere

National forvaltningsplan for laks

National forvaltningsplan for laks National forvaltningsplan for laks 2004 National forvaltningsplan for laks N A T I O N A L F O R V A L T N I N G S P L A N F O R L A K S 1 National forvaltningsplan for Laks 2004 Miljøministeriet, Skov-

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET

GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET - SAMMENFATNING AF SKITSEPROJEKT MILJØMINISTERIET FØDEVAREMINISTERIET Titel Gudenåens passage ved Tangeværket - sammenfatning af skitseprojekt Udarbejdet af Miljøministeriet,

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

Bundhugget Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn

Bundhugget Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn Bundhugget Nummer 3 oktober. 2012 36. årgang Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn 2 Lederen BUNDHUGGET MEDLEMSBLAD for Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn www.lystfisker.frhavn.dk

Læs mere

Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk

Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk Anton Boilesen anton@marienlyst-landbrug.dk 21. november 2014 Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk Silkeborg Kommune meddeler i medfør af vandløbsloven 1 og bekendtgørelse om vandløbsregulering

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Miljøministeriet Naturstyrelsen Marts 2013 Ansøgningsskema om tilskud til forundersøgelser af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet

Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet 2011, af Danmarks Center for Vildlaks for: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond

Læs mere

Vandråd Djursland. 2. Møde Præsentation af statens udspil Onsdag den 30. april 2014

Vandråd Djursland. 2. Møde Præsentation af statens udspil Onsdag den 30. april 2014 Vandråd Djursland 2. Møde Præsentation af statens udspil Onsdag den 30. april 2014 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden ved Jens Meilvang, Norddjurs Kommune 2. Godkendelse af sidste referat 3. Gennemgang

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

St. Vejleå s fysiske tilstand, forbedringspotentiale, fisk og smådyr i Albertslund og Høje Taastrup Kommuner

St. Vejleå s fysiske tilstand, forbedringspotentiale, fisk og smådyr i Albertslund og Høje Taastrup Kommuner St. Vejleå s fysiske tilstand, forbedringspotentiale, fisk og smådyr i Albertslund og Høje Taastrup Kommuner Krav til god økologisk tilstand iht. Vandplanerne En opgørelse af fysiske forhold og biologisk

Læs mere

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007 Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007 Generelt Det økonomiske ansvar for Fiskeplejen ligger hos Direktoratet for Fødevarer og Erhverv (DFFE) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansvaret

Læs mere

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2008

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2008 Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2008 Generelt Det økonomiske ansvar for Fiskeplejen ligger hos Direktoratet for Fødevarer og Erhverv (DFFE) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansvaret

Læs mere

ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV

ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV Biolog, cand.scient. Kasper Rasmussen Agronom, ph.d. Casper Szilas ALECTIA Aqua ATV JORD OG

Læs mere

Hedensted Kommune Teknik og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum. Kopi til vedlagt høringsliste

Hedensted Kommune Teknik og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum. Kopi til vedlagt høringsliste Hedensted Kommune Teknik og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Kopi til vedlagt høringsliste Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Kathrine Mortensen Dir: 79755691 Mob: e-mail: Kathrine.Mortensen

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet.

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. 1. Alm. bestemmelser. Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. Sammenslutningens navn er: Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet (i det følgende kaldet GSL.) GSL 's hjemsted er den til enhver

Læs mere

Anlægsarbejder skal udføres på et tidspunkt, hvor det ikke er til gene for gydende fisk og ynglende fugle.

Anlægsarbejder skal udføres på et tidspunkt, hvor det ikke er til gene for gydende fisk og ynglende fugle. Horsens og Omegns Sportsfiskerforening (HOS) Ærøvej 3, 8700 Horsens CVR 29579385 Att. Morten Stabel Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Bjarke Horst Jensen Dir: 79755658 Mob: +4523117841 e-mail: Bjarke.H.Jensen

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Genåbning af Krogeruprenden - projektforslag

Genåbning af Krogeruprenden - projektforslag H E L S I N G Ø R K O M M U N E KOMMUNALT PROJEKT VEDRØRENDE VANDLØBSRESTAURERING Genåbning af - projektforslag Indholdsfortegnelse 0 Resumé... 4 1 Indledning... 5 1.1 Formål med projektet... 6 1.2 Beskrivelse

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet 2000 Indledning Denne brochure indeholder oplysninger som enhver lystfisker og fritidsfisker kan have gavn af. Den fortæller om det store

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk Til de høringsberettigede Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Baggrund Studsdal Bæk, som er et kommunevandløb i Fredericia

Læs mere

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved OKKER Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved Indhold Indledning...................................... Side 5 Vejen til gode vandløb.............................. Side 6 Hvad er okker....................................

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Vandhandleplan 2010-2015 for Silkeborg Kommune

Vandhandleplan 2010-2015 for Silkeborg Kommune Vandhandleplan 2010-2015 for Silkeborg Kommune 1 Kolofon Titel: Vandhandleplan for Silkeborg Kommune 2010-2015 Vedtaget af Silkeborg Byråd 26. november 2012 Udgiver: Silkeborg Kommune Udgivelsesår: 2012

Læs mere

Referat og beretning for GENERALFORSAMLING FOR 2013 Den 20. februar 2014 kl.19.00 på Hotel Arnbjerg.

Referat og beretning for GENERALFORSAMLING FOR 2013 Den 20. februar 2014 kl.19.00 på Hotel Arnbjerg. Dagsorden Referat og beretning for GENERALFORSAMLING FOR 2013 Den 20. februar 2014 kl.19.00 på Hotel Arnbjerg. 1. Valg af dirigent Erik Nielsen valgt. Erik konstaterede at generalforsamlingen var lovlig

Læs mere

Regulativ for. Mademose å. Frederikssund Kommune, Teknik og Miljø, Torvet 2, 3600 Frederikssund

Regulativ for. Mademose å. Frederikssund Kommune, Teknik og Miljø, Torvet 2, 3600 Frederikssund Regulativ for Mademose å Frederikssund Kommune, Teknik og Miljø, Torvet 2, 3600 Frederikssund INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. GRUNDLAGET FOR REGULATIVET... 4 2. BETEGNELSE AF VANDLØBET OG OVERSIGTSKORT...

Læs mere

VAND I STRIDE STRØMME

VAND I STRIDE STRØMME VAND I STRIDE STRØMME Tekst: Thomas Vinge I et vådere klima med mere nedbør er spørgsmålet, om åerne kan rumme al det ekstra vand. Eller om de igen og igen vil svømme over alle bredder. Og hvad vi vil

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade. Nyhedsbrev Juni 2010 Indeks side 2 Saltudskylning i Limfjorden EU stridigt Yderligere forsinkelser af miljømålsindsatsen EU retssag mod Danmark på vej. Indeks side 3 Vadehavet den næste nationalpark Så

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Laksefiskeneog fiskeriet i vadehavsområdet -Teknisk rapport

Laksefiskeneog fiskeriet i vadehavsområdet -Teknisk rapport Laksefiskeneog fiskeriet i vadehavsområdet.. -Teknisk rapport... '. Samarbej dsprojekt mellem Danmarks Fiskeriundersøgelser, Ribe.Amt og Sønderjyllands Amt Kapitel 1: Hans Thiil Nielsen l ) Kapitel 2:

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt. supplering af beslutningsgrundlag for

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt. supplering af beslutningsgrundlag for Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET Titel: Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser Fiskesteder Herning Kommunes fiskepladser = ÅStrækning = Søbred = Her er særlig regler 1.... Haderis Å 2.... Vegen Å 3.... Præstbjerg Sø 4.... Herningsholm Å 5.... Fuglsang Sø 6.... Holing Sø 7.... Gødstrup

Læs mere

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm ANSØGNING OM ÆNDRING AF FORLØBET AF VANDLØBET BOLBROREN- DEN IFB. ETABLERING AF NYT AFLØBSANLÆG PÅ BOLBROENGEN. Baggrund Bolbroengen

Læs mere

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune Møde med Det Grønne Råd den 11. april 2012 Miljøtekniker Lene Strøm Pedersen Indhold Vandløbsloven Formål Vandløbsregulativ Vandløbsvedligeholdelse Vedligeholdelse,

Læs mere

Høringssvar. Forslag til Vandplan. Hovedopland 1.5 Randers Fjord. Vandløbslauget GST. 6. april 2011

Høringssvar. Forslag til Vandplan. Hovedopland 1.5 Randers Fjord. Vandløbslauget GST. 6. april 2011 Vandløbslauget GST 6. april 2011 Høringssvar Forslag til Vandplan Hovedopland 1.5 Randers Fjord Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr. 32498701 Klostergårdsvej 25, Truust 8882 Fårvang

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

FERSKVANDSFISKERIBLADET

FERSKVANDSFISKERIBLADET FERSKVANDSFISKERIBLADET Udgivet af Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark Anno 1902 Nr. 2 111. årg. marts/april 2013 Stop for ålekister er ekspropriation Kvoterne for smålaks er blevet lidt større Nordjylland

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter

Læs mere

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.8, Ringkøbing Fjord. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.8, Ringkøbing Fjord. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.8, Ringkøbing Fjord Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Januar 2012 Indholdsfortegnelse på høringsnotater for de konkrete

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

foreningsblad for Silkeborg Fiskeriforening - nr. 1-2010

foreningsblad for Silkeborg Fiskeriforening - nr. 1-2010 foreningsblad for Silkeborg Fiskeriforening - nr. 1-2010 Indholdsfortegnelse Sidste nyt - Fiskevand...side 2 Nyt fra formanden...side 3 Generalforsamling 2010...side 4 Vandremuslingen...side 6 Vandløbsrestaureringer

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

U.1988.878V. V.L.D. 5. juli 1988 i anke 3-B.2349/1986. (Lorenzen, Bolt Rasmussen, P. Hald Andersen (kst.)).

U.1988.878V. V.L.D. 5. juli 1988 i anke 3-B.2349/1986. (Lorenzen, Bolt Rasmussen, P. Hald Andersen (kst.)). U.1988.878V Sportsfiskerforenings interesse i fiskebestanden i en bæk anset for værnet af de erstatningsretlige regler, selv om foreningen ikke havde fiskeret i bækken. Tabet påregneligt. En lokal sportsfiskerforening

Læs mere

Baggrund Havørred Fyn er startet op og udviklet af Fyns Amt fra 1990 til 2006. Projektet bygger på tre hovedaktiviteter:

Baggrund Havørred Fyn er startet op og udviklet af Fyns Amt fra 1990 til 2006. Projektet bygger på tre hovedaktiviteter: 02-07-2007 BBL Organisering af Havørred Fyn Dette notat beskriver organisering af Havørred Fyn diagram ses i bilag 1. Målet er, at sikre at de tre dele af projektet arbejder sammen, og at der sker en udvikling

Læs mere

Havørredbestandene på Sjælland, Møn og Lolland-Falster Status og udviklingspotentiale del 1

Havørredbestandene på Sjælland, Møn og Lolland-Falster Status og udviklingspotentiale del 1 Havørredbestandene på Sjælland, Møn og Lolland-Falster Status og udviklingspotentiale del 1 Gydeegnet bund Gydetæthed Gydebestande Behov for gydeegnet bund Datablad Titel Havørredbestandene på Sjælland,

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Planter i vandløb. fortid, nutid og fremtid. TEMA-rapport fra DMU

Planter i vandløb. fortid, nutid og fremtid. TEMA-rapport fra DMU Planter i vandløb fortid, nutid og fremtid TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 34/2000 Planter i vandløb fortid, nutid og fremtid Annette Baattrup-Pedersen Danmarks

Læs mere

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013 Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 88 10 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Forundersøgelse af kommunale vandløbsrestaureringsprojekter. Pulje 10. Passageprojekter i vandløb H35 på Sydals. Naturafdelingen Sønderborg Kommune

Forundersøgelse af kommunale vandløbsrestaureringsprojekter. Pulje 10. Passageprojekter i vandløb H35 på Sydals. Naturafdelingen Sønderborg Kommune Forundersøgelse af kommunale vandløbsrestaureringsprojekter Pulje 10. Passageprojekter i vandløb H35 på Sydals. Naturafdelingen Sønderborg Kommune 1/39 Kolofon Titel: Forundersøgelse pulje 10 forbedring

Læs mere

Biologiske forhold og miljøtilstand i Usserød Å og damme

Biologiske forhold og miljøtilstand i Usserød Å og damme Biologiske forhold og miljøtilstand i Usserød Å og damme - En undersøgelse af fisk, smådyr og vandplanter 26 Rapport udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium, februar 27 Konsulenter: Per Gørtz og Jens

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning pr. Marts 2015

Gudenåens Ørredfond Beretning pr. Marts 2015 Gudenåens Ørredfond Beretning pr. Marts 2015 Efter et par år hvor vi ikke har kunnet levere på grund en kombination af sygdomme på dambruget og oddere der har spist vores fisk, er vi igen ved at være oppe

Læs mere

Center for Teknik & Miljø

Center for Teknik & Miljø Center for Teknik & Miljø Faxe Kommune Center for Teknik og Miljø Frederiksgade 9 4690 Haslev Postadresse: Natur & Miljø Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 Telefax : 56 20 30 01 www.faxekommune.dk

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1, Postboks 4049, 8260 Viby J Side 1 af 7 Se udsendelsesliste side 5 TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Endelig godkendelse til regulering (rørlægning) af en

Læs mere

Regulering af vandløbet Havelse Å st. 799-912 matr. nr. 1mb Favrholm, Hillerød Jorder.

Regulering af vandløbet Havelse Å st. 799-912 matr. nr. 1mb Favrholm, Hillerød Jorder. Hillerød Forsyning Ægirsvej 4 3400 Hillerød Sendt til Preben Boock, e-mail: prb@hfors.dk By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2143 Fax 7232 3213 lbso@hillerod.dk Sag 219-2014-101592

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Referat fra møde i Grønt Dialogforum mandag den 1/10-2012 kl. 16.15-18.15. Mødet afholdtes i mødelokale A, Ullasvej 23, 3700 Rønne.

Referat fra møde i Grønt Dialogforum mandag den 1/10-2012 kl. 16.15-18.15. Mødet afholdtes i mødelokale A, Ullasvej 23, 3700 Rønne. TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 Tejn 3770 Allinge Tlf.: 56 92 00 00 Fax: 56 92 58 16 Grønt Dialogforum E-mail: TeknikogMiljoe@brk.dk CVR: 26-69-63-48 www.brk.dk 11. oktober 2012 Referat fra møde i Grønt Dialogforum

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere