DCV. Danmarks Center for Vildlaks

Transkript

1 DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013

2 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV) forskellige aktiviteter, samt som afrapportering til myndighederne i forbindelse med tilladelser opnået i 2013 eller tidligere. Den beskriver mængden af laks og ørreder, der sættes ud, udsætningslokaliteterne, indfangning og afstrygning af moderfisk samt beholdningen af fisk til udsætning. Desuden er der en kort beskrivelse af de øvrige aktiviteter som DCV har beskæftiget sig med i Yderligere information kan fås ved at rette henvendelse til Danmarks Center for Vildlaks via e-post: dcv@vildlaks.dk eller telefon: Generelle informationer om DCV kan ses på internetadressen Danmarks Center for Vildlaks består af to afdelinger: DCV-Randers og DCV-Skjern. Hos DCV- Randers produceres lakseungfisk til udsætning i Gudenåen og Storåen samt til diverse tyske vandløb. Derudover er der en mindre produktion af aborre-sættefisk. Hos DCV-Skjern produceres lakse- og ørredungfisk til udsætning i Skjern Å systemet samt lakseungfisk til de øvrige vestvendte jyske laksevandløb. Udover produktion af udsætningsfisk deltager DCV også i forskellige fiskeribiologiske undersøgelser, samt forsøgsopdræt hovedsageligt i samarbejde med DTU Aqua og Biologisk Institut ved Syddansk Universitet. Desuden bidrager DCV aktivt med rådgivning omkring udsætningsplaner. DCV udfører også konsulentopgaver på vandløbsområdet, eks. projektering af vandløbsrestaurering, effektundersøgelser, bestandsundersøgelser m.m. Tak til sponsorer og bidragsydere, foruden DCV ikke ville være i stand til at ophjælpe og sikre den danske laksebestand. 2

3 Indholdsfortegnelse FORORD 2 1. UDSÆTNINGER DCV-RANDERS DCV-SKJERN EKSPORT TIL TYSKLAND 6 2. FANGST AF LAKS OG ØRRED GUDENÅEN INDFANGNING AF LAKSEMODERFISK GUDENÅEN LYSTFISKERFANGST SKJERN Å LYSTFISKERFANGST VARDE Å LYSTFISKERFANGST RIBE Å - LYSTFISKERFANGST 9 3. INDLÆGNING AF MODERFISK INDLÆGNING - GUDENÅEN INDLÆGNING - STORÅEN INDLÆGNING SKJERN Å, VARDE Å & RIBE Å AFSTRYGNING AF MODERFISK DCV-RANDERS DCV-SKJERN BEHOLDNING AF FISK DCV-RANDERS DCV-SKJERN ØVRIGE AKTIVITETER VANDLØBSRÅDGIVNING AKTIVITETER I TYSKLAND MÆRKNINGSUNDERSØGELSER MED FINNEKLIP OG CODED WIRE TAGS OPDRÆT AF ABORRER PERSONALE 20 3

4 1. Udsætninger 1.1 DCV-Randers Der blev i 2013 udsat års laksesmolt af vestjysk oprindelse i Gudenåen nedstrøms Tangeværket. Den vestjyske stamme, er i denne sammenhæng, afkom af laks fra Storåen, der grupperer med Skjern Å stammen i en dna-test. Udover 1-års smoltene, blev der udsat stk. ½-års laks. Den samlede lakseudsætning i Gudenåen var på stk. Dato og lokalitet for udsætningerne fremgår af tabel 1. Tabel 1. Lakseudsætninger i Gudenåen Dato Type Stamme Lokalitet Antal 10. april 1-års smolt Vestjysk Bjerringbro april 1-års smolt Vestjysk Langå april 1-års smolt Vestjysk Ulstrup april 1-års smolt Vestjysk Langå april 1-års smolt Vestjysk Langå oktober ½-års ungfisk Vestjysk Ulstrup oktober ½-års ungfisk Vestjysk Bjerringbro oktober ½-års ungfisk Vestjysk Ulstrup oktober ½-års ungfisk Vestjysk Fladbro Der blev leveret stk. 1-års laks og stk. ½-års laks til udsætning i Storåen. Disse laks blev produceret, efter aftale med Holstebro og Omegns Fiskeriforening på moderfisk indfanget i Storåen i 2011 og års fiskene blev mærket med fedtfinneklip og wiretag i næsebrusken og ½-års fiskene blev mærket med fedtfinneklip. 4

5 1.2 DCV-Skjern Der blev i 2013 udsat i alt stk. ½-års og stk. 1-års laks fra DCV-Skjern. Fordelingen mellem vandløbene er vist i tabel 2. Tabel 2. Lakseudsætninger fra DCV-Skjern Vandløb ½-års 1-års Skjern Å + tilløb Varde Å Sneum Å Kongeåen Ribe Å Brede Å Vidå Total Bestanden af oprindelige ørreder i Skjern Å systemet er meget lille, og det er vanskeligt og ressourcekrævende at indfange moderfisk til produktion af udsætningsørreder. Vi har derfor kun produceret ørreder fra æg fra de ørredmoderfisk vi fangede under elfiskeri efter laksemoderfisk. Der blev produceret og udsat stk. 1-års. Og stk. yngel jf. tabel 3. Tabel 3. ørredudsætninger fra DCV-Skjern Vandløb Antal yngel Antal 1-års Hover Å Skjern Å Von Å Total

6 1.3 Eksport til Tyskland Leveringer af lakseyngel og -ungfisk fra DCV til udsætninger i tyske vandløb i 2013, er vist i tabel 4. Tabel 4. Antal lakseungfisk leveret til udsætning i Tyskland i Type Stamme Antal Vandsystem Yngel Ätran Rhinen ½-års Ätran Rhinen ½-års Ätran Weser 1-års Ätran Rhinen 1-års Vestjysk Ems 1-års Vestjysk Weser 1-års Vestjysk Treene Yngel Vestjysk Weser ½-års Vestjysk Elben ½-års Vestjysk Weser Der blev i alt eksporteret stk. yngel, stk. 1-års fisk og stk. ½-års ungfisk til tyske vandløb i Herudover blev der eksporteret års smolt af Ätran stammen til Luxembourg. 2. Fangst af laks og ørred 2.1 Gudenåen indfangning af laksemoderfisk Elfiskeriet efter laksemoderfisk foregik i forbindelse med en undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudenåen. Som i de tidligere år foregik elfiskeriet i samarbejde med Bjerringbro Sportsfiskerforening, Langå Sportsfiskerforening samt Randers Sportsfiskerklub, 6

7 og fandt sted mellem Tangeværket og Fladbro. Der blev elfisket efter laksemoderfisk den 21., 22., 23., 24., 28, 29., 30. og 31. oktober. Fangsten er vist i tabel 5. Tabel 5. Samlet fangst ved elfiskeri i Antal Gennemsnitslængde Ätran Hunner 46 78,8 cm Hanner 12 84,1 cm Vestjysk Hunner 23 76,3 cm Hanner 25 74,1 cm Der blev i alt fanget 106 laks og hjembragt 103 laks fra Gudenåen. 2 laks blev genudsat efter aftale med lodsejeren, og én blev aflivet pga. et dybt sår i bughulen. Fangsten fordelte sig med 58 af Ätran stammen og 48 af vestjysk afstamning. Det er markant færre end i 2012, hvor der blev fanget 145 laks. 2.2 Gudenåen lystfiskerfangst Medlemmer af Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening (BSF) og Langå Sportsfiskerforening (LSF) har pligt til at oplyse om fangster af laks til foreningen. Der blev indberettet 305 laks til BSF og 117 laks til LSF. Desuden blev der indberette fangst af 5 laks til Randers Sportsfiskerklub. 7

8 2.3 Skjern Å indfangning af lakse- og ørredmoderfisk Laks Der blev ved elfiskeri i Skjern Å-systemet, fanget og hjembragt 95 laks, fordelt på 44 hunner og 51 hanner. Længdefordelingen er vist på figur 1. Ørred Ved elfiskeri blev der fanget og hjembragt 14 ørreder, fordelt på 8 hunner og 6 hanner. Figur 1. Længdefordeling af laks fanget ved elfiskeri i Skjern Å

9 2.4 Skjern Å lystfiskerfangst Lystfiskere ved Skjern Å har pligt til at rapportere om fangster af laks og havørreder til Skjern Å Sammenslutningen. I 2013 blev der i sammenslutningen registreret 937 laks, hvoraf 684 blev genudsat og 574 havørreder (348 genudsat). Det er 23 % færre laks end i 2012, hvor laks blev indberettet, men 23 % flere havørreder. I 2012 blev der indberettet 467 havørreder. 2.5 Varde Å lystfiskerfangst Lystfiskere ved Varde Å fangede i 2013 i alt 564 laks, hvoraf 446 blev genudsat ( 2.6 Ribe Å - lystfiskerfangst Lystfiskere ved Ribe Å fangede i 2013 i alt 228 laks, hvoraf 170 blev genudsat (Preben Nielsen. Pers medd.). 9

10 3. Indlægning af moderfisk 3.1 Indlægning - Gudenåen I efteråret 2013 blev der hjembragt 103 laks fra Gudenåen fanget vha. elfiskeri. Fordelingen på stamme og køn er vist i tabel 6. Tabel 6. Indlagte laks fra Gudenåen Døde betegner de laks, der omkom før afstrygningstidspunktet. Benyttede fisk betegner det antal laks, der er afstrøget for kønsprodukter. Ej strøget betegner fisk der er kasseret og aflivet pga. dybe sår eller mistanke om sygdom. Indlagt Døde Ej strøget Benyttede fisk Ätran Hunner Hanner Total Vestjysk Hunner Hanner Total Af de 103 indlagte laks døde 28 (27 %) før afstrygningstidspunktet. Det er forholdsvis flere end i 2012, hvor 22 % døde. Der blev udtaget vævsprøver fra 18 afstrøgne hunlaks (repræsentativ stikprøve) til veterinære test for anmeldepligtige fiskesygdomme. Alle prøver blev fundet fri herfor. 3.2 Indlægning - Storåen I 2013 blev der indlagt 104 laks fra Storåen. I tabel 7 er vist fordelingen af køn, og på figur 4 er vist længdefordelingen af laks indlagt fra Storåen. 12 hunner og 5 hanner, svarende til 16 % af det samlede antal, døde før afstrygning. 10

11 Figur 2. Længdefordeling af laks indlagt fra Storåen Tabel 7. Indlagte laks fra Storåen Døde betegner de 2 hanlaks, der døde før afstrygningstidspunktet. Benyttede fisk betegner det antal laks, der er afstrøget for kønsprodukter. Ej strøget, er to hunlaks der ikke var modne på samme tidspunkt som de øvrige. Indlagt Døde Ej strøget Benyttede fisk Hunner Hanner Total Der blev udtaget vævsprøver fra samtlige afstrøgne hunlaks fra Storåen til veterinære test for anmeldepligtige fiskesygdomme. Alle prøver blev fundet fri herfor. 3.3 Indlægning Skjern Å, Varde Å & Ribe Å Til DCV-Skjern blev der hjembragt 95 laks fra Skjern Å, fordelt på 44 hunner og 51 hanner. tre hunlaks og to hanlaks ( 5 %) fra Skjern Å døde inden afstrygningstidspunktet. 11

12 Fra Varde Å blev der afhentet 105 laks (48 hunner og 57 hanner) og fra Ribe Å 104 laks (51 hunner og 53 hanner) til DCV-Skjern. Antallet af afstrøgne laks fra Skjern Å, Varde Å og Ribe Å, samt laks, der døde eller var udleget inden afstrygning fremgår af tabel 8. Tabel 8. Laks indlagt fra Skjern Å, Varde Å og Ribe Å, samt ørreder fra Skjern Å i Udleget/ej strøget er udlegede fisk samt fisk kasseret af veterinære årsager eller pga. mistanke om undsluppet opdrætslaks. Hunner Vandløb Afstrøget Døde/ej strøget Udleget/ej strøget Afstrøget Hanner Døde/ej strøget Sum Skjern Å Varde Å Ribe Å Ørred Der blev udtaget vævsprøver fra samtlige afstrøgne hunlaks og ørreder til veterinære test for anmeldepligtige fiskesygdomme. Alle prøver blev fundet fri herfor. Længdefordelingen på laks fra Varde Å er vist på figuren herunder. Figur 3. Længdefordeling af laks fanget ved elfiskeri i Varde Å

13 Længdefordelingen på laks fra Ribe Å er vist på figuren herunder. Figur 4. Længdefordeling af laks fanget ved elfiskeri i Ribe Å Afstrygning af moderfisk 4.1 DCV-Randers I efteråret 2013 blev der hos DCV-Randers i alt afstrøget 398 laks: 75 stk. hjembragt fra Gudenåen, 95 hjembragt fra Storåen samt 328 stk. opdrættede laks (genbank). I tabel 9 er vist antal afstrøgne laks fordelt på stammer og vandløb. 13

14 Tabel 9. Afstrygning 2013 hos DCV-Randers fordelt på stammer og vandløb. Æg er ægvolumet i liter. Genbank er afkom af vildlaks opdrættet til kønsmodenhed. Gudenåen Storåen Genbank Stamme Hun Æg vol. (l) Han Hun Æg vol. (l) Han Hun Æg vol. (l) Han Ätran 40 37, ,9 65 Vestj , , Total 52 50, , , DCV-Skjern Hos DCV-Skjern blev der i alt afstrøget 284 laks fordelt på 90 fra Skjern Å, 95 fra Varde Å og 102 fra Ribe Å. Desuden blev der afstrøget 14 ørreder fra Skjern Å. Fordelingen og ægudbyttet er vist i tabel 10. Tabel 10. Laks og ørreder afstrøget i 2013 ved DCV-Skjern. Vandløb Hunner Hanner Æg-vol. (l) Skjern Å Varde Å Ribe Å Total Ørred Skjern Å

15 5. Beholdning af fisk 5.1 DCV-Randers Beholdningen af laks per 31. december 2013 hos DCV-Randers fremgår af tabel 11. Tabel 11. Beholdning af laks hos DCV-Randers per 31. december Stamme Ungfisk (til udsætning) Avlsfisk (genbank) Ätran Vestjysk/Storå Total Antallet af ungfisk opfylder efterspørgslen til udsætning. 5.2 DCV-Skjern Beholdningen af laks og ørreder per 31. december 2013 hos DCV-Skjern fremgår af tabel 12. Tabel 12. Beholdningen af laks og ørreder hos DCV-Skjern per 31. december Stamme Avlsfisk (genbank) Ungfisk (til udsætning) Laks/Skjern Å Laks/Varde Å Laks/Ribe Å Laks/Sum Ørred/Skjern Å Beholdningen af laks opfylder behovet til udsætningsplanen. 15

16 6. Øvrige aktiviteter 6.1 Vandløbsrådgivning Vandløbsrådgivningen udførte i 2013 opgaver indenfor bl.a.: Effektundersøgelser og afrapportering af projekt Restaurering af gydebanker i Skjern Å og Vorgod Å for Naturstyrelsen. Lakseyngelundersøgelse for oplandskommuner i Skjern Å-systemet. Laksebestandsundersøgelse i Gudenåen for Randers, Favrskov og Viborg Kommuner. Fiskeundersøgelser for Ringkøbing-Skjern Kommune, Ikast-Brande Kommune, Vejle Kommune, Favrskov Kommune og Herning Kommune Forundersøgelser i vandplansregi (spærringer og forbedring af fysiske forhold) Fiskedatabasearbejde WinBio for en række kommuner. Projektering og udførsel af vandløbsforbedringer for fiskeplejen, kommuner og private. Formidlingsopgaver (Rundvisninger m.m.) DCV vandløbsrådgivning beskæftigede ca. 1,5 konsulentstilling i 2013, og dertil ca. 1 måneds forbrug af assistenter fra produktionen til grødeskæring, fiskeundersøgelser og anden feltarbejde. 16

17 Vandløbsforbedrende opgaver: DCV projekterede fire vandløbsrestaureringsprojekter i fiskeplejeregi for Skjern Å Sammenslutningen (SÅS) og Ringkøbing og Omegns Sportsfiskerforening (ROS) i 2013 (tabel t.h.), og ét projekt i Hover Å for Ringkøbing og Omegns Lystfiskerforening (ROS). Vandløb Grus og sten m3 Karstoft Å 200 Von Å 788 Holtum Å 250 Karstoft Rind Å, Kideris 90 Hover Å 180 Vi udførte rådgivning og forundersøgelse i forbindelse med passageprojekter ved fire spærringer, vandløbsrestaurering i fire bække i Ringkøbing-Skjern Kommune samt et vandløbsrestaureringsprojekt i Randers Kommune. Fiskeundersøgelser: Monitering af lakseyngel i Skjern Å systemet blev færdiggjort og afrapporteret. Undersøgelsen blev udført for Ringkøbing-Skjern, Billund, Herning og Ikast-Brande Kommuner, samt Naturstyrelsen. Kvantitative og kvalitative fiskeundersøgelse i en række vandløb i Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Herning Kommuner, bl.a. som forundersøgelser eller effektundersøgelser i forbindelse med vandløbsrestaureringsprojekter. Bestandsanalyse på lakseopgangen i Gudenå for Randers, Favrskov og Viborg Kommuner. Undersøgelser af fiskebestanden på etablerede gydeområder i øvre Omme Å for Vejle Kommune. Effektundersøgelser på fiskebestande samt registrering af fysiske forhold på nyetablerede og restaurerede gydebanker i Vorgod Å og Skjern Å for Miljøministeriet/Naturstyrelsen. Andre opgaver: 17

18 Af andre opgaver kan nævnes: Grødeskæring i bl.a. Kjelstrup Bæk, formidling af salg af elfiskeudstyr samt elfiskekursus, databasearbejde i WinBio for kommuner samt rundvisninger og foredragsvirksomhed. 6.2 Aktiviteter i Tyskland DCV har et tæt samarbejde med flere tyske myndigheder og interesseorganisationer, og rådgiver omkring driften af et mindre opdrætsanlæg i Nordtyskland umiddelbart syd for Hannover, i byen Gronau. Faciliteterne fungerer primært som demonstrationsanlæg samt transit lokalitet for udsætninger fra DCV i det nordtyske område. Desuden er DCV involveret som konsulent i opførelsen at et opdrætsanlæg til udsætningsfisk i Nordrhein-Westfalen i Tyskland. Samarbejdet med foreninger og myndigheder omkring bestandsophjælpning af laks i tilløb til Elben blev i 2013 forstærket. 6.3 Mærkningsundersøgelser med finneklip og coded wire tags Danmark Som led i en generel plan om mærkning af udsætningsfisk blev alle ½-års laks udsat i Skjern Å systemet (75.000), Varde Å (41.600), Ribe Å (30.000) og Storåen (16.000) mærket med bortklipning af fedtfinnen. Desuden blev samtlige 1-års laks udsat i Skjern Å systemet (82.450), Varde Å (29.000) og Storåen (37.000) mærket med bortklipning af fedtfinnen og med wire tag i næsebrusken. Tyskland og Luxembourg Der blev mærket års fisk med fedtfinneklip til udsætning i Sieg, et større tilløb til Rhinen, i foråret Til udsætning i efteråret 2013 i Sieg, blev der mærket ½-års laks af Ätran stammen med fedtfinneklip ½-års laks af den vestjyske stamme blev 18

19 mærket med fedtfinneklip. Disse blev udsat i efteråret 2013 i Stepenitz, et tilløb til Elben. Til vandløbet Nuthe, ligeledes et tilløb til Elben, blev der mærket ½-års fisk (vestjysk afstamning) med bortklipning af venstre bugfinne. Der blev mærket års smolt af Ätran stammen med fedtfinneklip og coded wiretag, som blev udsat i et tilløb til Mosel i Luxembourg. 6.4 Opdræt af aborrer I 2013 blev der produceret aborre sættefisk fra en forårs- og efterårsgydning. Efterårs gydningen har foreløbig vist sig at være den mest succesfulde Der er dog stadig uløste problemstillinger i de forskellige faser af opdrættet, der skal løses før produktionen bliver stabil. Den samlede beholdning af aborre-moderfisk samt aborreyngel hos DCV-Randers fremgår af nedenstående tabel 14. DCV-Randers vil i 2014 fortsætte forsøgsopdrættet af aborreyngel. Tabel 14. Beholdning af aborre hos DCV-Randers per 31. december Antal hanner & hunner Moderfisk Yngel

20 7. Personale Det faste personale bestod i 2013 af: Gert Holdensgaard, administrerende direktør. Kim Iversen, vandløbsbiolog. Søren T. Thomassen, produktionsleder. Søren Larsen, fiskemester i Skjern. Marc Skovby Petersen, fiskeassistent i Skjern. Janus Lysdal, Fiskemester, Randers. Carsten Staal, produktionsmedarbejder, Skjern. John Andersen, produktionsmedarbejder, Randers. Maria Kaspersen, biolog, Randers. 20